Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1067
Offentligt
1463501_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1067)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
10. april 2001
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 21. marts 2001 (Alm. del – bilag 970) vedlægges
Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 157.
UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. april 2001
Nordgruppen JT.3, j.nr. 400.A.jur
Juridisk Tjeneste EU-sekr. j.nr. 400.A.5-4-3.
Besvarelse af spørgsmål 157 af 21. marts 2001 fra Folketingets Europaudvalg (Alm. del – bilag 970).
Spørgsmål:
"Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 16.marts 2001 - oversende et notat vedrørende
anvendelsen af art 308 som hjemmel i forbindelse med vedtagelsen af en statut for europæiske politiske
partier."
Svar:
Kommissionen har fremsat forslag til en Rådsforordning baseret på TEF art 308 om vedtægter for og
finansiering af europæiske politiske partier. Forslaget har to hovedelementer: For det første en adgang til at
europæiske partier og partigrupper kan få deres vedtægter registreret hos Europaparlamentet. Der opstilles en
række betingelser for at kunne opnå og opretholde en sådan registrering. For det andet en adgang for
europæiske partier til at kunne modtage støtte direkte fra EFs budget. Ud over at partiet skal være registreret
opstilles en række yderligere krav, betingelser og regler vedrørende en sådan finansiering.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463501_0002.png
Selv om dette ikke direkte fremgår af teksten, synes selve registreringsordningen i alt væsentligt at måtte
anskues som en betingelse, der skal opfyldes for at kunne modtage støtte fra EFs budget, idet der ikke synes at
være knyttet (andre) selvstændige retsvirkninger til registreringen.
Behandlingen af forslaget i Rådsregi er først lige påbegyndt. På det første møde på arbejdsgruppeniveau gav en
medarbejder fra Rådets Juridiske Tjeneste (RJT) imidlertid mundtligt udtryk for, at man havde en vis tvivl med
hensyn til om betingelserne i TEF art 308 var opfyldt. RJT har dog ikke givet nogen skriftlig udtalelse i sagen.
Sålænge der ikke foreligger nogen skriftlig udtalelse fra RJT, kan det ikke vides, hvordan de nne juridiske
tjeneste vil vurdere forslaget.
Det vil være normal praksis vedrørende behandlingen af et forslag i EF at hjemmelsspørgsmål først afklares
endeligt når substansspørgmål som vil kunne give anledning til ændringer af forslaget er afklaret. Dette hænger
sammen med, at forslaget først på dette tidspunkt har en tilstrækkelig præcis og klarlagt formulering til, at det
egner sig til en vurdering i forhold til traktatens hjemmelsbestemmelse r. Endvidere vil der ikke længere være
udeståender i teksten, hvis afklaring vil kunne ændre en stillingtagen til hjemmelsspørgsmål.
Det siger sig selv, at man fra dansk side ikke vil tage stilling til hjemmelsspørgsmålet før der foreligger en langt
højere grad af afklaring af såvel de indholdsmæssige, som de retlige problemstillinger.
I det følgende anføres en række generelle bemærkninger om anvendelsen af TEF art 308 i forhold til
Kommissionens forslag.
• I Nice-traktaten er der - som et ny art 191, stk.2 i TEF - indsat en udtrykkelig hjemmel til, at Rådet "efter
fremgangsmåden i art 251 fastsætter statutten for politiske partier på europæisk plan og navnlig reglerne
for deres financiering". I erklæring nr. 11 til Nice-traktatens slutakt minder regeringskonferencen bl.a.
om, "at bestemmelserne i art 191 ikke medfører overførsel af kompetence til Det europæiske F&ae
lig;llesskab og ikke berører anvendelsen af de relevante nationale forfatningsmæssige bestemmelser.
Financieringen af politiske partier på europæisk plan over De Europæiske Fællesskabers budget kan ikke
anvendes til direkte eller indirekte fianciering af politiske partier på nationalt plan".
En retsakt om det foreliggende emne vil derfor kunne vedtages med kvalificeret flertal med hjemmel i
TEF art 191, stk. 2 fra det tidspunkt, hvor Nice-traktaten måtte være ratificeret.
• Justitsministeriet har i sin redegørelse af 27. februar 2001 om statsretlige spørgsmål i forbindelse med
Nice-traktaten givet udtryk for, at art 191, stk. 2 ikke indebærer nogen overladelse af beføjelser i henhold
til grundlovens § 20.
• En forordning baseret på TEF artikel 308 skal opfylde de betingelser som opstilles i bestemmelsen, dvs.
at
traktaten ikke indeholder anden hjemmel,
at
foranstaltningen er påkrævet,
at
den tilsigter at virkeliggøre
et af Fællesskabets mål og
at
foranstaltningen ligger inden for fællesmarkedets rammer. Traditionelt
opfattes henvisningen til Fællesskabets
mål
og
rammer
som en henvisning til t raktatens øvrige
bestemmelser, navnlig bestemmelserne om Fælleskabets politikker og opregning i artikel 2 og 3 om mål
og rammer. Om en foranstaltning må anses for
påkrævet
er en politiske vurdering, der foretages af Rådet.
• I Kommissionens forslag anføres i præamblen at "iværksættelsen af de i denne forordning fastsatte
foranstaltninger bidrager til gennemførelse af målene for Den Europæiske Union. Traktaten indeholder
ikke andre gennemførelsesbeføjelser til vedtagelsen af denne forordning end art 308." Det kan således
noteres at to af betingelserne i TEF art 308 er omtalt, mens den tredje betingelse, hvorefter der skal være
tale om en handling som ligger inden for Fællesmarkedets
rammer
ikke er nævnt. I begrundelsen for
forslaget omtales imidlertid, at "en bedre organiseret politisk debat påvirker valgene, vælgernes beslutning
om at stemme og de politikker, der skal gennemføres, og den vil bidrage til institutionernes funktion
inden for de områder, der er omfattet af traktaten, som f. eks. De fire friheder, der er omhandlet i
traktatens art 14, stk.2." Kommissionen begrun der således forslaget med en henvisning til de rammer,
der eksisterer for Fællesskabet, omend dette ikke er eksplicit fremhævet i forslagets præampel.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463501_0003.png
• Det kan umiddelbart forekomme vanskeligt at se den direkte forbindelse i Kommissionens begrundelse
mellem støtte til politiske partier og reglerne om fri bevægelighed, som da også kun nævnes som et
eksempel. Kernen i Kommissionens argumentation synes imidlertid at være den, at forslaget vil bidrage
til at forbedre mulighederne for varetagelsen af arbejdet i Europa-parlamentet for de partier og
grupperinger, som er repræsenteret i Europa-parlamentet . I vurderingen af, om dette er tilstrækkeligt til
at opfylde betingelsen i art 308, må indgå bl.a. følgende elementer:
• Ingen medlemslande vil selv kunne regulere vedtægter for tilskud til europæiske politiske partier.
• Fællesskabsretten indeholder en række eksempler på vedtagelse af retsakter i særdeleshed i tilknytning til
oprettelse af institutionelle organer, hvor medlemslandene på tilsvarende vis formentligt ikke kunne –
eller i hvert fald ikke kunne tænkes – at vedtage regulering. Som eksempler kan nævnes forordningerne
vedrørende oprettelse af et europæisk samarbejdsagentur for AVS-landene, oprettelse af et europæisk
erhv sesinstitut, oprettelse af et europæisk overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug samt
oprettelse af et oversættelsescenter for Den europæiske Unions organer. Disse forordninger er alle
vedtaget med hjemmel i 308 og opretter og regulere specifikke forhold af betydning for funktionen af
EU/EF-organer.
• EF yder støtte til en række formål via det fælles budget også vedr. emner, hvor EF ikke nødvendigvis har
hjemmel til at regulere borgernes forhold.
Det følger af EFs generelle system, at udbetaling af midler fra budgettet normalt kræver et dobbelt
retsgrundlag, dvs. dels en budgetpost vedtaget af budgetmyndigheden, dels et selvstændigt
retsgrundlag for afholdelsen af udgiften. Det selvstændige retsgrundlag vil typisk være en retsakt fra
Rådet. Vedtagelsen af en retsakt vil være nødvendig for at der kan afholdes udgifter som forudset.
Som eksempel kan nævnes at Fællesskabet siden 1989 på ad hoc basis har ydet støtte over
Fællesskabets budget til Den Internationale Fond for Irland, som blev oprettet i 1985 med det
formål, at fremme den økonomiske og sociale udvikling og opmuntre til kontakt, dialog og
forsoning mellem nationalister og unionister i hele Irland. Med hjemmel i artikel 235 blev der ved
forordning nr. 2687/94 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for
Irland, vedtaget en 3-årig ramme for den &a ring;rlige støtte. Denne støtte er siden blevet
videreført senest ved forordning 214/2000 af 24. januar 2000.
Fra dansk side lægger man vægt på, at arbejdet i Rådsregi i første række koncentrerer sig om de
indholdsmæssige aspekter af forslaget. Når disse måtte være afklaret, vil der på et præcist grundlag være basis
for at tage stilling til, hvorvidt TEF art 308 indeholder fornøden hjemmel til forslaget, eller om dets vedtagelse
må afvente at bestemmelsen i REF art 191, stk.2 bliver anvendelig i forbindels e med Nice-traktatens
ikrafttræden.