PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1072
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1072)

landbrugsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

17. april 2001

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. april 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde

(landbrugsministre) den 24.-25. april 2001 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der

forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Folketingets Europaudvalg

2. afdeling, 1. kontor

Den 11. april 2001

LFM 0503

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug) den 24. – 25. april 2001

____________________________________________________________________

BSE

• Den seneste udvikling i situationen.

• Den fremtidige strategi med hensyn til anvendelse af forarbejdede

animalske proteiner i foder (kød- og benmel).

KOM dok. foreligger ikke.

Drøftelse.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mund- og klovesyge

• Status.

KOM dok. foreligger ikke.

Drøftelse.

Side 6

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

sundhedsbetemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt

til konsum.

KOM (2000) 574 endelig.

Drøftelse.

Side 9

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle

principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af

Myndigheden og om procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender.

KOM (2000) 716 endelig.

Drøftelse.

Side 14

Integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den fælles

landbrugspolitik.

Vedtagelse af rådskonklusioner.

Side 24

Forslag til Rådets forordninger

• om ændring af forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles

markedsordning for oksekød

(drøftelse) og

- om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en

støtteordning for producenter af visse markafgrøder.

KOM (2001) 87 endelig.

(vedtagelse).

Side 26

Forslag til Rådets forordninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• om sjette tilpasning af den støtteordning for bomuld, der er indført

ved protokol nr. 4 knyttet til akter vedrørende Grækenlands

tiltrædelse og

• om støtte til bomuldsproduktionen

KOM (1999) 492 endelig.

Vedtagelse.

Side 33

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker.

KOM (2000) 604

Vedtagelse.

Side 36

Anmodning fra den portugisiske regering om ydelse af en ekstraordinær

national støtte til destillation af visse produkter fra vinsektoren.

Præsentation.

Side 40

10.

Fysisk kontrol på stedet foretaget af de myndigheder, der har ansvaret

for markedsordningerne, i forbindelse med henstillingerne fra de

veterinære tjenester om begrænsning af risikoen for spredning af mund-

og klovesyge

Drøftelse.

Side 41

11.

1. Forslag til Rådets forordning om en tilføjelse i bilaget til

Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af

geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren

i artikel 17 i Rådets forordning nr. 2081/92.

KOM (2001) 155 endelig.

A-punkt.

Side 42

12.

• Kommissionens forslag til Rådets forordning om tilladelse til udbud

eller afsætning til direkte konsum af visse indførte vine, som eventuelt

har været underkastet andre ønologiske fremgangsmåder end de i

forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede.

KOM (2001) 138 endelig.

Side 44

13.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Forslag til Rådets forordning om åbning af et EF-toldkontingent for

maltbyg henhørende under KN-kode 1003 00.

KOM (2001) 102 endelig.

Side 46

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) 24. – 25. APRIL 2001

•

BSE

A. Den seneste udvikling i situationen.

B. Den fremtidige strategi med hensyn til anvendelse af forarbejdede animalske proteiner i

foder (kød- og benmel).

KOM dok. foreligger ikke.

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 8. marts 2001. Notatet er nu kun relateret til BSE. Tilføjelser er

markeret i margin.

A. Den seneste udvikling i situationen

Baggrund

Rådet forventes at gøre status over de trufne BSE foranstaltninger, herunder evt. de nationale

foranstaltninger.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Rådet forventes at foretage opfølgning af konklusionerne fra rådsmødet (landbrug) den 29. - 30.

januar 2001 og tidligere rådsmøder, som indeholder retningslinier for den løbende opfølgning.

Konklusionerne omfatter bl.a. fremadrettede beslutninger vedrørende nye tiltag til

imødekommelse af forbrugernes behov for sikkerhed ved oksekød og Kommissionens

overvågning af landenes gennemførelse af BSE foranstaltninger. De seneste konklusioner

omfatter især udvidelse af det specificerede risikomateriale til at omfatte rygraden og

bestemmelser om anvendelse af maskinudbenet kød.

Vedrørende veterinære foranstaltninger vil Kommissionen skulle sikre, at landene gennemfører

BSE foranstaltningerne, og at landene rapporter månedligt til Kommissionen herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet har bekræftet sin støtte til fastholdelsen af en alder på 30 måneder for den hurtige BSE-

test, idet Kommissionen dog har til hensigt om nødvendigt at stille forslag om at revidere

aldersgrænsen på grundlag af resultaterne af testprogrammerne og nye videnskabelige

vurderinger.

Herudover har Rådet understreget behovet for løbende at vurdere det nuværende midlertidige

forbud mod kød- og benmel for at åbne mulighed for en samlet vurdering af situationen inden

udgangen af juni.

De tidligere vedtagne BSE foranstaltninger er følgende:

BSE risikomateriale:

• Fjernelse af BSE risikomateriale, i kraft fra 1. oktober 2000. Danmark har iværksat dette 1.

marts 2000.

• Listen over BSE risikomateriale udvides med tarmen hos alt kvæg, i kraft 1. januar 2001.

• Anvendelsen af rygmarvsstøder forbydes, i kraft 1. januar 2001.

• Forbud mod maskinsepareret kød fra rygsøjle og hoved, i kraft 1. oktober 2000. Danmark har

iværksat 1. marts 2000. Fra 1. april 2001 totalt forbud mod maskinseparering af kød fra kvæg.

• Listen over BSE risikomateriale udvides med rygsøjlen hos kvæg over 12 måneder. I kraft 1.

april 2001.

• Import af oksekød fra tredjelande skal opfylde kravet om fjernelse af BSE risikomateriale,

med mindre landet er BSE frit, i kraft 1. april 2001.

BSE overvågningsprogram:

• Iværksættelse af nationale BSE overvågningsprogrammer for grupper af risikodyr over 24

mdr., i kraft 1. januar 2001. Danmark har iværksat 1. oktober 2000.

• Ændring af overvågningsprogrammet til test af risikogruppe dyr over 30 måneder,

omfattende alle nødslagtede og stikprøver af selvdøde, i kraft 1. januar 2001. Test af alle

slagtedyr over 30 måneder, i kraft 1. juli 2001.

• Test af alle selvdøde dyr i etårig periode, i kraft 1. juli 2001

Øvrige foranstaltninger af hensyn til forbrugerne i EU:

• Forbud i seks måneder mod anvendelse af kød- og benmel (undt. fiskemel) i foderet til

fødevareproducerede dyr, i kraft 1. januar 2001.

• BSE test af slagtekvæg over 30 måneder før markedsføring, i kraft 1. januar 2001

• Fjernelse af rygsøjlen er iværksat pr. 1. april 2001 og foretages hovedsagelig på slagterier,

men kan også foretages på opskæringsvirksomheder og i visse detailforretninger.

Danmark har sat testprogrammet i værk pr. 1. januar 2001 og er af Kommissionen blevet fritaget

for de alternative ordninger med opkøb til destruktion.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusredegørelsen.

Gældende dansk ret

Følgende regler er udstedt i medfør af Fællesskabets seneste beslutninger om bekæmpelse og

overvågning af BSE: Bekendtgørelse nr. 1382/2000 til 1390/2000. Disse bekendtgørelser er senere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fulgt op af en række bekendtgørelser om bl. a. fjernelse af rygsøjlen og anvendelse af

maskinudbenet kød.

Konsekvenser

Dersom Kommissionen modtager oplysninger fra medlemslandene, som giver grundlag for frygt

for, at de trufne foranstaltninger ikke fungerer efter hensigten eller ikke er tilstrækkelige,

forventes det, at Kommissionen vil lægge op til justeringer og stramninger af BSE

foranstaltningerne.

Beskyttelsesniveauet

Statusopfølgningen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

§ 2 udvalget (landbrug) har indtil videre ikke haft bemærkninger til sagen. Udvalget er på ny

blevet hørt den 7. marts 2001 og har i den forbindelse understreget, at erhvervet ønsker

ligestilling i forhold til vilkårene i de øvrige medlemslande. Udvalget har på mødet den 11. april

2001 ikke haft yderligere bemærkninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 1. december

2000, (orientering) den 26. januar 2001 samt (forhandlingsoplæg) den 23. februar 2001, jf. aktuelt

notat af 30. november 2000, 18. januar 2001, 1. februar 2001 samt supplerende aktuelt notat af 19.

februar 2001. Orienterende notat om udfaldet af mødet i Forvaltningskomitéen for Oksekød den

12. december 2000 er fremsendt den 15. december 2000. Orienterende notat om udfal det af

mødet i Den Stående Veterinærkomité den 7. februar 2001 er fremsendt til Folketingets

Europaudvalg den 14. februar 2001. Sagen har desuden været forelagt Folketingets

Europaudvalg (orientering) den 20. marts 2001, jf. aktuelt notat af 8. marts 2001.

B. Den fremtidige strategi med hensyn til anvendelse af forarbejdede animalske proteiner i

foder (kød- og benmel)

Baggrund og indhold

Som led i Kommissionens og Rådets bestræbelser på at bekæmpe BSE er der vedtaget et

midlertidigt forbud mod anvendelse af kød og benmel (bortset fra fiskemel) til

fødevareproducerende dyr.

Forbudet skal sikre et standstill, hvorunder Kommissionen kan foretage en undersøgelse af

medlemsstaternes kontrol med omsætningen af kød- og benmel. Kommissionen foretager denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undersøgelse ved missioner i de enkelte medlemslande. Kommissionen har foreløbig foretaget

11 missioner. Kommissionen har endnu ikke aflagt besøg i Danmark, men det forventes, at den

ultimo april/primo maj d.å. aflægger kontrolbesøg i Danmark.

På rådsmødet forventes en statusdrøftelse af gennemførelsen af forbudet.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det ikke muligt at udtale sig om konsekvenserne.

Høring

§2-udvalget har på mødet den 11. april 2000 udtrykt utilfredshed med, at der endnu ikke har

været gennemført kontrol besøg i Danmark. Udvalget har desuden udtrykt utilfredshed med, at

man ikke via dokumentation fra dansk side kan få mulighed for at anvende kød- og benmel.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20. marts 2001, jf.

aktuelt notat af 8. marts 2001 i forbindelse med situationsrapport om BSE (jf. punkt A ovenfor).

•

Mund- og klovesyge

Status.

KOM dok. foreligger ikke.

Nyt notat

Baggrund og indhold

Udbrud i EU medlemslande og EU foranstaltninger

Det første tilfælde af mund- og klovesyge i Storbritannien blev konstateret den 20. februar 2001. Sygdommen har siden

spredt sig med voldsom hast, således at der pr. 9. april 2001 er konstateret 1160 angrebne besætninger hos både

kreaturer, svin og får.

Efterfølgende er sygdommen siden den 13. marts konstateret i det øvrige EU med 2 tilfælde i Frankrig, 1 tilfælde i Irland

og cirka 13 tilfælde i Holland.

I Danmark har der været flere tilfælde af mistanke om sygdommen, som efter test på Statens Veterinære Institut for

Virusforskning på Lindholm har været negative.

Sygdommen er overordentlig smitsom, men dyrene reagerer forskelligt. Svin angribes let og udskiller meget store

mængder virus. Kvæg bliver angrebet med alvorlige konsekvenser for dyrenes tilstand og mælkeydelse. Hos får er

sygdommen vanskelig at konstatere. Den i EU anvendte foranstaltning til udryddelse er nedslagning og destruktion af

dyrene.

Ved ethvert bekræftet tilfælde af mund- og klovesyge i et medlemsland træffes der straks i Den Stående Veterinærkomite

beslutning om foranstaltninger, der skal hindre spredning fra besætninger og området hvor sygdommen er konstateret.

Foranstaltningerne omfatter forbud mod flytning af dyr fra de sygdomsramte områder til den øvrige del af det berørte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

land og de øvrige medlemslande. Desuden forbydes det fra de sygdomsramte områder at afsende fersk kød og

kødprodukter, mælk og mælkeprodukter samt andre animalske produkter fra klovbærende dyr med mindre de er

fremstillet før sygdomsudbruddet eller produkterne har gennemgået forarbejdning, der gør, at der ikke længere er nogen

smitterisiko, hvilket vil skulle bekræftes ved de ledsagende veterinærcertifikater.

På møder i Den Stående Veterinærkomite den 23. marts 2001 fik Holland efter anmodning

tilladelse til at kunne foretage vaccination af dyr, der skal slås ned, men som på grund af

begrænsningerne i destruktionskapaciteten ikke kan slås ned øjeblikkeligt. Dyrene vil skulle

mærkes og slås ned inden for 2 måneder.

I medlemslandene er der diskussion og et vist pres for at overveje indførelse af vaccination. Den Stående

Veterinærkomite traf på mødet den 28. marts 2001 efter anmodning fra UK beslutning, som for Holland, at

give tilladelse til muligheden for at anvende vaccination i bekæmpelsessituationer, hvis UK fandt behov herfor.

Det vil dreje sig om Devon og Cumbria.

Skærpede forholdsregler i Danmark

De danske myndigheder har iværksat en række skærpede forholdsregler for at styrke beredskabet mod

sygdommen bedst muligt.

Der er indført følgende restriktioner ved bekendtgørelser

• forbud mod afholdelse af markeder, dyrskuer og auktioner samt enhver anden samling af dyr og forbud

mod transport af dyr fra flere besætninger sammen

• destruktion af fødevarer, der stammer fra klovbærende dyr, og som er brugt til forplejning på fly, tog og

færger fra UK

• beslaglægning af alt ikke-udbenet kød, indført fra UK til Danmark i tiden forud for udbruddet

• forbud mod privates indførsel af kød og kødvarer, herunder jagtvildt samt mælk og mælkeprodukter

• forbud mod indførsel af foder, der kan tænkes anvendt til klovbærende dyr er rettet mod landmænds

egen import.

• forbud mod udførsel af levende klovbærende dyr

• pålæg om rengøring og desinfektion af vogne ved ankomst til Danmark, hvis de har transporteret dyr

eller været på landbrug i lande med mund- og klovesyge

• pålæg om ved levering af dyr til slagteri kun at transportere dyr fra en besætning

Der er herudover i enighed med landbrugserhvervet udsendt en række forebyggende henstillinger omfattende

• henstilling til landmændene om at begrænse personers besøg på bedriften samt føre logbog over

nødvendige besøg

• henstilling vedrørende flytning af dyr, herunder særlig transport af dyr til slagteri. Flytning af får og geder

henstilles udsat indtil videre.

• henstilling om at etablere afhentningsforhold så tankvognschauffører m. v. ikke kommer i nærheden af

besætningen.

• henstilling om gennemførelse af personlig hygiejne og tøjskifte ved besøg uden for bedriften.

I havne, lufthavne og ved grænseovergange er der i et samarbejde mellem Fødevareregionerne og politiet

truffet foranstaltninger, der skal sikre, at der gennemføres kontrol med overholdelse af reglerne, der skal hindre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indslæbning af sygdommen, hvilket især er rettet mod privates medtagelse af fødevarer og kravene til lastbiler

om rengøring og desinfektion. Efter Danmarks indtrædelsen i Schengen vil kontrollen ved grænseovergangene

foregå i grænse-baglandet som en del af arbejdet for de særlige grænseafdelinger.

Samarbejde mellem myndigheder og brancher

Beredskabsplanen til beskyttelse og bekæmpelsesforanstaltninger med hensyn til Mund- og Klovesyge er

gennemgået og udbygget i et tæt samarbejde mellem Fødevareministeriets institutioner, Miljø- og

Energiministeriet, politiet, Danmarks Meteorologiske Institut, og landbrugets organisationer, især

Landbrugsrådet ,Danske Slagterier (svin) , Kødbranchens Fællesråd og Mejeriforeningen (kvæg), DAKOFO

(korn og foderstoffer) og destruktionsvirksomhederne DAKA og Kambas samt Falck. Fødevaredirektoratet

har den overordnede styring og Fødevareregionerne i landet står for gennemførelsen af planen.

Reaktioner fra tredjelande

En lang række tredjelande har midlertidigt lukket for import af kød, kødprodukter m.v. fra EU,

herunder bl.a. Japan og USA, som er meget store aftagere af danske svinekød (for hhv. 5,5 og 1,2

mia. kr. i 2000).

Der foreligger ikke nogen beslutning fra japansk side om, hvornår der på ny kan lukkes op for

dansk eksport.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Der forventes ingen konsekvenser af Rådets drøftelse af situationsrapporten.

Høring

§2-Udvalget gav på mødet den 11. april 2001 udtryk for støtte til, at man fra dansk side

fastholder

ikke-vaccinationspolitik

lagde

vægt

på

anvendelse

regionaliseringsprincippet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

________________________________________________________________________________

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sundhedsbestemmelser for

animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

KOM (2000) 574 endelig.

Uændret genoptryk af grundnotat af 19. december 2000.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000)574 af 19. oktober 2000 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter som ikke er bestemt til konsum og ved forslag til

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 90/425/EØF og 92/118/EØF for så vidt angår

sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter. Forslagene er oversendt til Rådet den 19. oktober 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF art. 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstager i TEF

art 251 da forslagene vedrører veterinærforhold og berører folkesundheden.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslagene er en af de aktioner, der er omtalt i Hvidbogen for fødevaresikkerhed. Hovedformålet er at forbyde

genanvendelse i fødekæden af selvdøde dyr og til fremstilling af foder alene at anvende affald fra slagtedyr, der er

godkendt til konsum.

Formål og indhold

Kommissionen har udarbejdet forslaget som resultat af en konference om kød- og benmel i juli 1997 og tilkendegivne

synspunkter fra de berørte parter vedrørende et forbud mod anvendelse i foderkæden af selvdøde dyr. Den

Videnskabelige Styrekomité har afgivet en række udtalelser vedrørende animalske biprodukter og deres anvendelse og

Kommissionen har foretaget inspektioner i medlemslandene for at vurdere landenes forvaltning af risik ofaktorerne

vedrørende destruktion af animalsk affald.

På denne baggrund har Kommissionen fundet det nødvendigt med en grundlæggende revision af bestemmelser for

bortskaffelse, forarbejdning og afsætning af animalske biprodukter.

Med forslaget er det målet, at udelukke højrisikoaffald helt fra fødekæden, opstille alternative metoder for anvendelse

eller bortskaffelse af animalsk affald, styrke kontrollen, opstille nye rammebestemmelser for sektoren for animalske

biprodukter, skabe forbindelse med EF-retsforskrifterne på miljøområdet og samle og forenkle bestemmelserne.

Forslaget regulerer de sundheds- og dyresundhedsmæssige betingelser i hele kæden fra indsamling, indførsel, transport,

opbevaring, forarbejdning til anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter, der ellers kan udgøre en risiko, og

som ikke er egnet til konsum.

Et væsentligt element i forslaget er inddelingen af de animalske biprodukter i tre kategorier, med betingelser for mulige

anvendelser.

Kategori I affald foreslås bl.a. at omfatte dyr mistænkt for en TSE sygdom, dyr fra zoologiske haver og selskabsdyr,

BSE-risikomateriale og selvdøde dyr, dyr og animalske produkter med forbudte stoffer samt spildevand og slam fra

slagterier hvor BSE-risikomateriale udtages. Affaldet skal forbrændes uden nogen mulighed for genanvendelse.

Kategori II affald foreslås bl.a. at omfatte gylle og indhold fra fordøjelseskanalen fra pattedyr, spildevand og slam fra

almindelige slagterier, dyrekroppe med restkoncentrationer af veterinærlægemidler. Affald kan udover forbrænding

forarbejdes i godkendt virksomhed på betingelser. Fedtdelen vil kunne anvendes til teknisk brug eller til gødning. Ved

forarbejdning på destruktionsanstalt ved tryksterilisering ved 133' C i 20 min. kan k&osl ash;d- og benmelsdelen

anvendes til gødning, biogasfremstilling eller kompostering. Materiale fra fisk kan anvendes til ensilage under nærmere

betingelser, der senere vil skulle fastsættes. Gylle og indhold fra fordøjelseskanalen indsamlet på slagterier kan uden

yderligere behandling anvendes i et biogas eller komposteringsanlæg og kan spredes på marker, hvis der ikke er fare for

smitsomme sygdomme. Der er desuden mulighed for andre anvendelsesmuligheder godkendt efter en videnskabelig

høring.

Kategori III affald foreslås at omfatte alle dele og biprodukter fra slagtede dyr, der er godkendt og erklæret egnet til

konsum, men som af kommercielle grunde ikke er velegnet til konsum desuden er omfattet kantineaffald, fisk og havdyr

taget på det åbne hav med henblik på fiskemelsproduktion, fiskeaffald fra fiskeproduktions virksomheder, skaller fra

rugerier samt huder, fjer, hår m.v. fra dyr, der ikke har vist sygdomstegn. Affaldet kan udover forbr& aelig;nding

anvendes i tekniske virksomheder, anvendes som råmateriale til fremstilling af foder til selskabsdyr, til fremstilling af

kød- og benmel til fodermidler samt forarbejdes i biogas- og komposteringsanlæg.

For virksomhederne, som forarbejder materiale i kategori I og II er der opstillet krav til godkendelse af virksomheden og

for produktionen, kontrollen, anvendelsen og afsætningen af produkterne. Myndighedernes godkendelse er betingelse for

afsætning og vil kunne tilbagetrækkes, hvis kravene ikke opfyldes. De detaljerede krav er opstillet i bilagene.

Virksomheden skal gennemføre egenkontrol program, myndigheden skal foretage regelmæssig kontrol af virksomheden

afhængigt af risikovurderingen og Kommissionen foretager sammen med medlemslandenes myndigheders overvågning.

Indførsel fra tredjelande af animalske biprodukter eller færdigforarbejdede fodermidler skal opfylde bestemmelserne

som for tilsvarende EU-produkter. Tredjelandene skal være godkendt og opført på EU’s landelister, ligesom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomheden skal være opført på virksomhedslister. Et tredjelands sundhedsregulering kan anerkendes som ligestillet

med EU’s regulering. Kommissionen kan foretage kontrol i tredjelandene.

Bilagenes bestemmelser kan ændres og suppleres efter forskriftskomiteproceduren. Gennemførelsesbestemmelser

fastsættes efter forskriftskomiteproceduren. Relevante videnskabelige komitéer høres om alle spørgsmål, der falder

under forslagets anvendelsesområde.

Det foreslås at Kommissionen udarbejder en rapport om den financielle støtte i medlemslandene til forarbejdning og

bortskaffelse af animalske biprodukter især af kategori 1 og 2 og fremlægger om fornødent forslag herom.

Direktiv 90/667/EØF ophæves med forslaget, som foreslås at få virkning fra 1. februar 2003, hvilket vil give 18 måneder

til gennemførelse af de nye bestemmelser.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

Konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser idet bekendtgørelser vil skulle ændres, herunder bekendtgørelse nr.

612 af 17. juli 1995 om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk

indhold og bekendtgørelse nr. 454 af 21. september 1983 om anvendelse af affald som foder til dyr.

Kommissionen har indenfor sin kompetence i den Stående Veterinærkomite d. 22. november 2000 fremlagt forslag om at

udelukke alle selvdøde dyr og dyr aflivet som følge af sygdomme fra at kunne anvendes som kød- og benmel i foder.

Forslaget blev vedtaget og trådte i kraft 1. marts 2001 og gennemfører dermed et af de væsentlige elementer i

Kommissionens forslag om animalske biprodukter.

Forslaget vil betyde en begrænsning af anvendelsesmulighederne af en del af de animalske biprodukter i forhold til i dag.

Der vil derfor være behov for forøget bortskaffelse ved destruktion med efterfølgende forbrænding. Dette vil kræve

større kapacitet på destruktions- og forbrændingsanlæggene, større kapacitet med hensyn til alternativer samt medføre en

større belastning af miljøet.

Forslaget vil have samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget vil sikre og forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark og medføre en betydelig forbedring af

fødevaresikkerheden samt fremme det frie indre marked.

Høring

§2-udvalget (landbrug), §5-udvalget (fiskeri) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er blevet hørt om forslaget.

Der er afgivet udtalelser af Landbrugsraadet, Dansk Industri, Forbrugerrådet, Specialarbejderforbundet i Danmark,

Nærings- og Nydelsmiddelarbejder Forbundet og Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri.

Flere af de hørte har påpeget, at forslaget til dels er blevet tilsidesat af Rådets (landbrug) beslutning den 4. december

2000 om forbud mod kød- og benmel i seks måneder fra 1. januar 2001. Der er imidlertid generel støtte til at behandle

forslaget.

Landbrugsraadet og Forbrugerrådet har tilkendegivet tilfredshed med opdelingen af de animalske biprodukter i tre

kategorier med tilknyttede betingelser vedrørende destruktion, bortskaffelse og evt. anvendelse efter en forarbejdning.

Der lægges vægt på, at BSE risikomateriale placeres i kategori 1 med den konsekvens, at det helt udgår af fødekæden og

skal destrueres ved forbrænding. Landbrugsraadet støtter, at foder til pelsdyr placeres i kategori 2, og at kategori 2

materiale vil kunne anvendes i biogas- og komposteringsanlæg samt efter tryksterilisering vil kunne bruges som

gødningsstof og jordforbedringsmiddel. Det er påpeget af Landbrugsraadet, at kravene til behandling i biogasanlæg vil

skulle tilpasses de danske krav til opvarmning, som vil give den samme effekt som kravene i forslaget.

Landbrugsraadet og Forbrugerrådet støtter, at kategori 3 omfatter slagteaffald fra dyrekroppe, der er blevet dyrelæge-

godkendt til konsum, samt at dette vil kunne forarbejdes ved tryksterilisering til kød- og benmel til foderformål. Dette

ønskes også at omfatte blod fra slagtningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet finder, at kød- og benmel fra kvæg, herunder gelatine ikke må indgå i produkter til human brug, dvs.

hverken i fødevarer eller i lægemidler.

Landbrugsraadet støtter, at Kommissionen skal udarbejde en rapport om omfanget af national støtte til

destruktionsanstalterne i medlemslandene for at belyse forskellen i vilkårene.

NNF og SID påpeger, at forslaget mangler nødvendige bestemmelser til sikring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

på produktionsanlæggene.

Foreningen af Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri

ønsker, at råvarer landet af fiskefartøjer til

fiskemelsindustrien helt tages ud af forslaget til selvstændig regulering, idet denne råvare ikke er et biprodukt og ikke

kan sidestilles med de andre animalske biprodukter med dertil knyttede sygdomsproblemer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat den 19. december 2000.

• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle principper og krav i

fødevarelovgivningen, om oprettelse af Myndigheden og om procedurer i

fødevaresikkerhedsanliggender

KOM (2000) 716 endelig.

Uændret genoptryk af grundnotat af 30. januar 2001.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 716 endelig af 8. november 2000 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning, om oprettelse af en Europæisk

Fødevaremyndighed og om procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender. Forslaget er oversendt til Rådet den 30.

november 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95, 133 samt 152 og skal behandles efter proceduren for fælles

beslutningstagen i TEF art 251.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen betragter det som en prioriteret opgave at sikre, at EU's borgere er beskyttet af de højeste normer for

fødevaresikkerhed. Hvidbogen afspejler denne holdning, hvoraf det fremgår, at fællesskabets fødevarelovgivning skal

opdateres, således at der tages højde for de øgede krav vedrørende forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og

fødevarekvalitet.

For så vidt angår oprettelse af en fødevaremyndighed i fællesskabet, er dette primært begrundet i et ønske om at skabe

rammerne for en kapacitetsforøgelse og styrkelse af arbejdet med at fremlægge videnskabelige vurderinger og råd om

fødevaresikkerhed, ernæring, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed, som vedrører sundhedsbeskyttelsen af

forbrugerne.

Dernæst foreslås, at myndigheden skal have det daglige ansvar for opretholdelse af notifikationssystemer vedrørende

fødevarer og foder, som bruges til at advare om risikable produkter på markedet ("rapid alert" - systemer).

Formål og indhold

Kommissionens forslag til en generel EU-fødevarelov omfatter hele fødevarekæden, herunder foderfremstilling.

Forslaget har til formål at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau samtidig med sikring af en tilfredsstillende funktion

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af det indre marked. Der fastlægges en række definitioner vedrørende såvel fødevarer som foderstoflovgivningen,

herunder for første gang på fælleskabsniveau en definition a f fødevarebegrebet.

Den overordnede målsætning er at beskytte menneskers liv, sundhed eller sikkerhed og forbrugerinterresser samt andre

relevante målsætninger som beskyttelse af miljøet, dyrs og planters liv, sundhed og velfærd. Lovgivningen skal indrettes

med henblik på at sikre markedets funktion, og der skal tages hensyn til relevante internationale standarder.

Lovgivningen skal baseres på "risikoanalysen", som indebærer, at man skal basere sig på videnskabelige vurderinger af

sikkerheden ved fødevarer, foderanvendelse med videre, når der udarbejdes lovgivning og træffes administrative

beslutninger i den daglige håndtering af risici ved fødevarer. Disse beslutninger skal endvidere være baseret på

forsigtighedsprincippet, hvor videnskaben ikke kan fremlægge klare konklusioner om eventuelle risici.

Dernæst fastlægges regler om sporbarhed fra jord til bord, som indebærer, at virksomheder altid skal kunne gøre rede

for, hvorfra de har modtaget leverancer, og hvortil de har leveret identificerbare partier af fødevarer, ingredienser, foder

m.v. Det slås endvidere fast, at det primære ansvar for sikker fødevareproduktion er placeret hos landbruget og

producenterne samt i grossist- og detailleddet, og ikke hos den kontrollerende myndighed . Tilsvarende ansvarsplacering

gælder i fodersektoren.

Det slås fast, at fødevarer kun må markedsføres, hvis de - anvendt i overensstemmelse med sædvanlig brug - er sikre for

forbrugeren. Der skal herved også tages hensyn til særligt følsomme kategorier af forbrugere samt til de oplysninger,

som er givet til forbrugeren i forbindelse med salget af varen, f.eks. i form af mærkningsoplysninger om varens korrekte

håndtering. Foder må kun markedsføres, hvis det er sikkert , hvilket indebærer, at det ikke må have en negativ

indvirkning på menneskes eller dyrs sundhed

Vedrørende tredjelandsrelationer slås fast, at fødevarer og foder importeret fra tredjelande skal overholde fællesskabets

regler, og ved eksport skal disse regler også være overholdt, med mindre importlandet har fastlagt anden lovgivning, som

i givet fald skal overholdes af eksportører fra fællesskabet. Fødevarer eller foder, som i fællesskabet er bedømt til at

udgøre en risiko, må ikke eksporteres, med mi ndre importlandets myndigheder eksplicit har godkendt dette. Herudover

skal fællesskabet deltage aktivt i udformningen af internationale standarder og aftaler, herunder være specielt

opmærksom på udviklingslandes behov.

I næsten al fødevarelovgivning i fællesskabet, som vedrører forbrugerens sundhedsbeskyttelse, er det en forudsætning

for udformningen, at der foreligger en videnskabelig vurdering som grundlag for fastlæggelsen af beskyttelsesniveauet.

Sådanne vurderinger gennemføres generelt af de videnskabelige komitéer etableret af Kommissionen, hvoraf Den

Videnskabelige Komité for Levnedsmidler spiller den afgørende rolle på ; fødevaresikkerhedsområdet. Det

videnskabelige komitésystem er efter Kommissionens opfattelse overbelastet, hvilket forsinker lovgivningsarbejdet til

skade for varetagelsen af fællesskabets aktiviteter på området.

Forslaget om oprettelse af en EU-fødevaremyndighed vil have som det primære mål at styrke disse funktioner på

fællesskabsplan. Grundlæggende elementer er etablering af en videnskabelig ekspertise i fødevaremyndigheden, som kan

indsamle og bearbejde data og organisere den videnskabelige behandling af disse med henblik på at afgive

videnskabelige udtalelser og råd om fødevaresikkerhed. Der lægges vægt på at se fødevaresikkerhed i et bredt

perspektiv, hvor såvel plante- og dyresundhed som forurening af foder og miljøforureninger er vigtige faktorer, ligesom

der peges på, at også arbejdsmiljøproblemer skal kunne inddrages.

Fødevaremyndigheden skal oprettes som en uafhængig fødevaremyndighed med egne styrende organer, og vil således

ikke være underlagt tjenestebefalinger fra Kommissionen.

Der skal etableres en bestyrelse sammensat af fire personer udpeget af Europa-Parlamentet, fire udpeget af Rådet, fire af

Kommissionen, og fire af Kommissionen som repræsentanter for forbrugerne og erhvervslivet. Bestyrelsen skal vedtage

regler for budgetlægning, godkende budget, udstikke generelle retningslinier til den ansvarlige direktør, vedtage det

årlige arbejdsprogram o.l. Direktøren, som udpeges af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen og høring af Europa-

Parlamentet, skal stå for driften, stå til ansvar for bestyrelsen, rapportere om aktiviteterne til Europa-Parlamentet m.v.

Et rådgivende forum, sammensat af en repræsentant fra hver medlemsstats organer med kompetence svarende til

fødevaremyndigheden, skal bistå direktøren i udøvelsen af dennes opgaver og sikre tæt samarbejde med de kompetente

organer i medlemsstaterne.

Det er hensigten, at fødevaremyndigheden skal arbejde tæt sammen med den eksisterende nationale ekspertise på

området ved at sikre det hertil fornødne netværk. De videnskabelige udtalelser, som lægges til grund for lovgivningen,

skal således stadig udstedes af en videnskabelig komité eller paneler, sammensat af uafhængige eksperter fra

medlemsstaterne, udpeget for tre år ad gangen. Det foreslås, at den videnskabeli ge komité skal koordinere panelernes

aktiviteter og selvstændigt afgive udtalelser på tværsektorielle områder. Der foreslås oprettet otte paneler - opdelt efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ekspertiseområder. Disse vedrører tilsætningsstoffer m.v. i fødevarer, tilsvarende vedrørende foder,

plantebeskyttelsesmidler, GMO'er, ernæring og allergi, biologiske farer, forureninger i fødevarekæden samt dyresundhed

og velfærd.

Foruden Kommissionen er det foreslået, at Europa-Parlamentet og den enkelte medlemsstat kan anmode

fødevaremyndigheden om en videnskabelig udtalelse på områder, som ikke er omfattet af harmoniseringsdirektiver m.v.

Derimod kan alene Kommissionen anmode om en udtalelse på områder, hvor høring af fødevaremyndigheden er

obligatorisk i henhold til fællesskabslovgivningen.

Fødevaremyndigheden skal - udover afgivelse af de videnskabelige udtalelser på vegne af komitésystemet - selvstændigt

kunne bistå Kommissionen med teknisk assistance, f.eks. ved udarbejdelse af tekniske bestemmelser, og den skal

indsamle data i bred forstand med henblik på at styrke det videnskabelige arbejde og på at kunne identificere kommende

kriser vedrørende fødevaresikkerhed, som kan bruges til at advare medlemsstaterne, Eur opa-Parlamentet og

Kommissionen. Der lægges vægt på, at de videnskabelige eksperter er uafhængige, at der sikres stor offentlig indsigt i

fødevaremyndighedens og komitéernes arbejde, og at den tilvejebragte viden kommunikeres ud til offentligheden på

effektiv vis.

Det er hensigten, at fødevaremyndigheden skal administrere "rapid alert" -systemer vedrørende både fødevarer og foder.

I forlængelse heraf foreslås, at Kommissionen i samarbejde med myndigheden opretter en kriseenhed, når alvorlige

problemer rapporteres. Denne kriseenhed skal indsamle oplysninger om karakter og omfang af problemerne, informere

offentligheden om problemets karakter samt træffe foranstaltninger til at imødegå p roblemerne. Det er foreslået, at

Kommissionen på egen hånd kan træffe foranstaltninger, og disse skal i givet fald forelægges en stående komité inden ti

dage med henblik på bekræftelse, ændring eller forlængelse. Disse bestemmelser hindrer ikke den enkelte medlemsstat i

at foretage hasteindgreb, hvis det anses for nødvendigt på nationalt territorium.

Ovennævnte stående komité nedsættes ifølge forslaget under betegnelsen "Komitéen for Fødevaresikkerhed og

Dyresundhed", og den skal varetage opgaver, som hidtil er varetaget af Den Stående Levnedsmiddelkomité, Den Stående

Komité for Foderstoffer, Den Stående Veterinærkomité og Den Stående Fytosanitære Komite.

Der foreslås endvidere etablering af en mæglingsprocedure hvorefter en medlemsstat, som finder, at en anden

medlemsstat har foretaget en handling i strid med bestemmelser i den generelle fødevarelov eller andre bestemmelser i

fællesskabslovgivningen, kan forelægge dette for Kommissionen. Disse tre parter skal herefter forsøge at forlige

uoverensstemmelserne, og hvis det ikke lykkes, kan Kommissionen forelægge videnskabelige uenigheder for f&osla

sh;devaremyndigheden til udtalelse.

Finansieringen af fødevaremyndigheden sker over det ordinære EF-budget, og vil senere eventuelt kunne suppleres af

gebyrer fra virksomheder, som får vurderet produkter til markedsføring.

Placering af fødevaremyndigheden er ikke fastlagt i forslaget, men nødvendigheden af let adgang til IT-faciliteter,

transport m.v. er fremhævet. Tredjelande kan efter aftale medvirke i fødevaremyndighedens aktiviteter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om forslaget.

Den 25. oktober 2000 vedtog Europa-Parlamentet imidlertid en beslutning om Kommissionens hvidbog om

fødevaresikkerhed. I denne udtalelse støtter Europa-Parlamentet oprettelsen af en europæisk fødevaremyndighed, som et

videnskabeligt referencepunkt for Den Europæiske Union og dens medlemsstater baseret på princippet om videnskabelig

integritet, akademisk dygtighed, uafhængighed, ansvarlighed, gennemsigtighed og forståelighed. For så vidt angår

uafhængighed, fremhæver Europa-Parlamentet, at fødevaremyndighedens uafhængighed og høje akademiske kvalitet

kun kan sikres, hvis Kommissionen og EU's øvrige institutioner udstyrer myndigheden med tilstrækkelige finansielle og

personalemæssige ressourcer. Endvidere opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at betragte blandt andet

gennemførelse af et rammedirektiv om generel fødevaresikkerhed som et prioriteret målom råde, som bør

viderebehandles samtidig med og med samme frister som lovgivningen om oprettelse af en europæisk

fødevaremyndighed.

Gældende dansk ret

Fødevareloven er den primære ramme for de fødevaresikkerhedsaspekter, som skal behandles af myndigheden, men også

lovgivningen om dyresygdomme, foder m.v. indeholder sådanne aspekter.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelse af en EU-fødevarelov og oprettelse af en fødevaremyndighed af den skitserede karakter vil medføre

ændringer i forhold til gældende lovgivning, men en vedtagelse vil ikke i sig selv nødvendiggøre

gennemførelsesforanstaltninger i Danmark, eftersom forslaget er stillet i form af en forordning, som er direkte

anvendelig i forhold til den nationale lovgivning. For så vidt angår fødevaremyndigheden, skal den ne finansieres over

fællesskabets budget og vil således ikke have særskilte statsfinansielle konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke umiddelbart at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har i overensstemmelse med fødevarelovens § 6 været sendt i høring hos relevante, landsdækkende

interesseorganisationer. Endvidere har forslaget været forelagt for Det Rådgivende Fødevareudvalg, § 2-udvalget

(landbrug) og § 5-udvalget.

Alle høringssvar giver udtryk for støtte til forslaget og generel tilfredshed med, at der foreslås en overordnet ramme for

al lovgivning relateret til fødevarer ud fra en jord-til-bord- betragtning. Samtlige besvarelser er endvidere positive

overfor oprettelsen af "Myndigheden" med det hovedformål at opprioritere fødevarepolitikken. Det pointeres dog fra de

fleste, at det er af stor væsentlighed at sikre, at Myndigheden alene foretager videns kabeligt arbejde, og at dette foregår

så uafhængigt som muligt. Nedenfor gengives de mere principelle betragtninger.

Forbrugerrådet er som udgangspunkt enig i Kommissionens betragtning om at formålet med fødevarelovgivningen er at

sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, og at den skal være baseret på risikoanalyser. Forslaget indeholder dog en

række uklarheder i teksten og der anvendes en række udtryk, der ikke er definerede. Disse bør defineres for at opnå en

klar anvendelse af forordningen. Det gælder specielt "andre legitime faktorer", hvo r rådet gerne ser en udvikling, der

svarer til udviklingen i Codex Alimentarius. Derudover peger rådet på en række definitioner, der i forbindelse med

forslagets videre behandling bør uddybes for at undgå forskellige fortolkninger. For så vidt angår forsigtighedsprincippet

mener rådet, at anvendelsen bør omfatte tilfælde, hvor der vurderes at være en risiko, og ikke når en særlig

sundhedsrisiko er konstateret. Angåen de kravet om sporbarhed understreger rådet behovet for overensstemmelse

mellem definition og anvendelse inden for anden fødevare- og foderrelateret lovgivning. For så vidt angår

Myndighedens hovedfunktion er rådet enig i, at denne skal afgive uafhængige videnskabelige vurderinger på

foranledning af Kommissionen, medlemslandenes nationale fødevaremyndigheder eller Europa-Parlamentet. Rådet

finder det imidlertid nødvendigt, at Myndigheden selv ska l have mulighed for at igangsætte videnskabelige vurderinger

– ikke kun fordi Myndigheden skal foretage risikovurdering, men også fordi den vil have en kommunikationsmæssig

rolle og vil bedømme kontrol- og overvågningsresultater. Rådet mener tillige, at Myndigheden bør være i stand til at

afgive anbefalinger til risikostyring, herunder lovgivning, på baggrund af den opnåede viden om beskyttelsen af

forbrugernes sundhed og interesser. Dette eneligt med målsætningen om, at det endelige ansvar for at udføre

risikostyring og lovgivning fortsat vil ligge hos Kommissionen, ligesom ansvaret for den demokratiske proces fortsat vil

ligge hos Parlamentet og medlemslandene. Opgaven kan imidlertid ikke løses uden et tæt samspil og samarbejde med

nationalstaternes myndigheder, hvorfor der bør lægges vægt på at etablere fora, der stimulerer et sådan samarbejde og

koordinering, på de enkel te delområder inden for Myndighedens kommissorium (og ikke kun formelt i Det Rådgivende

Forum).

Rådet mener, at det er nødvendigt at understrege Myndighedens rolle på ernæringsområdet. Rådet anerkender, at

Myndigheden ikke skal være en sundhedsfremmende institution som sådan, men at der er brug for en større anerkendelse

af ernæringsområdet i en sundhedsmæssig sammenhæng. Rådet mener derfor, at Myndigheden også bør beskæftige sig

med videnskabelige vurderinger på kost- og e rnæringsområdet, og at Kommissionen bør gøre brug af Myndighedens

kapaciteter på dette område. Dette fordi de ernæringsmæssige overvejelser bør spille en mere fremtrædende rolle, f.eks.

ved diskussionen af ny lovgivning, som fødevaretilskud og –berigelse, godkendelsen af visse typer novel food eller i

forbindelse med fødevaremærkning, da der er en latent mulighed for vildledning af forbrugerne, hvis den anvendes

forker ring;det støtter endvidere, at Myndigheden skal lede den daglige drift af "Rapid Alert"-systemer, der dækker både

fødevarer og foder. Men der er behov for et tæt samarbejde med Kommissionen, som "risikohåndterer" for at undgå

eventuelle fejltolkninger. Endelig nævner rådet, at forbrugerne forventer som minimum at få to af de fire pladser i

bestyrelsen, som er forbeholdt repræsentanter for forbrugerne og industrien.

Landbrugsraadet mener det er uheldigt, at der inddrages hensyn til dyrs og planters sundhed direkte i

fødevarelovgivningen, idet der eksisterer selvstændig lovgivning på området vedrørende dyr og planter. Raadet finder

derimod, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at sikre producenterne

rimelige og lige konkurrencevilkår, også i forhold til 3.-lande. Endvidere udtrykk es der ønske om tilbageholdenhed i

brugen af forsigtighedsprincippet, blandt andet savner raadet en definition af "andre legitime aspekter" og mener, at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksisterende formulering giver for vide muligheder for at anvende forsigtighedsprincippet med deraf følgende risiko for

opbygning af handelsbarrierer. Raadet støtter kravet om sporbarhed, men finder det væsentligt, at reglerne bliver så lette

at administrere som muligt og ikke mere indgribende end nødven digt.

For så vidt angår Myndigheden fremgår det af forslaget, at EU’s Fødevaremyndighed skal behandle "fødevaresikkerhed"

meget bredt. Således inddrages blandt andet dyrevelfærd og arbejdsmiljø, som arbejdsområder for den nye myndighed.

Raadet finder det ikke umiddelbart klart, hvordan dyrevelfærd kan have indflydelse på sundhedsbeskyttelse af

forbrugerne. Endelig fremgår det af forslaget, at der ved opre n af Myndigheden, vil ske en sammenlægning af de

eksisterende Stående Komitéer. Raadet er tvivlende overfor det hensigtsmæssige i denne ændring.

FødevareIndustrien kan generelt fuldt ud støtte, at der tages hensyn til dyr og planters sundhed samt miljøet, men finder

som Landbrugsraadet, at disse hensyn ikke bør indgå i en generel lov om fødevarer. De bør varetages i andre regelsæt. FI

finder ligeledes, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at sikre

producenterne rimelige og lige konkurrencevilkår , også i forhold til 3.-lande. Angående anvendelsen af

forsigtighedsprincippet lægger FI vægt på, at alene videnskabelige begrundelser er berettigede til at hindre den frie

bevægelighed for varer. FI ønsker derfor også tilbageholdenhed i brugen af forsigtighedsprincippet. FI støtter kravet om

sporbarhed men finder, at de dokumentationskrav, der pålægges fødevarevirksomhederne i den forbindelse, skal stå et i

rimeligt forhold t il målet om hurtig og sikker tilbagetrækning af (risikobehæftede) varer. FI ønsker, at Myndigheden

tillægges kompetence til at afklare, hvorvidt nationale krav og initiativer er behørigt sundheds- og sikkerhedsmæssigt

begrundet, og at Myndigheden kan træffe den endelige afgørelse i tilfælde, hvor der er videnskabelig uenighed, og der

derfor indledes en mæglingsprocedure. FI finder, at Kommissionen i forslaget har fået for stor indfly delse på

Myndighedens drift og opbygning i forhold til, at der skal være tale om en uafhængig institution.

Mejeriforeningen finder, at forslaget indebærer en uigennemskuelig sammenblanding af forskellige formål, der kan

lægges til grund for foranstaltninger, der klassificeres som relateret til fødevaresikkerhed. Principper for, hvornår og

hvordan andre legitime faktorer (herunder samfundsmæssige, økonomiske, etiske og miljømæssige forhold samt

dyrevelfærd) kan indgå i risikostyringen, bør nærmere præ ciseres. Endvidere finder foreningen, at formålet med

fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at sikre producenterne rimelige og lige

konkurrencevilkår, også i forhold til 3.-lande. Endelig er foreningen grundlæggende uenig i, at fødevarer, der eksporteres

ud af EU, skal overholde samtlige de krav, der er gældende i EU, med mindre importlandet kræver noget andet.

Foreningen advarer mod misbrug af forsigtighedsprincippet , og det bør præciseres i forslaget, at anvendelsen

forudsætter en signifikant videnskabelige usikkerhed. Foreningen foreslår desuden, at Myndigheden forpligtes til straks

at igangsætte afklaring af den videnskabelige usikkerhed.

Foreningen bemærker endvidere, at teksten vedrørende internationale forpligtelser, jf. artikel 18, kan give anledning til

den fortolkning, at det er Kommissionen, der har kompetencen i internationale fora. En sådan udvikling vil være yderst

uheldig ikke blot for de enkelte medlemsstater, men for EU's indflydelse på den internationale regulering i det hele taget.

For så vidt angår Myndigheden påpeges, at placeringen af varslingssystemet ikke harmonerer med Myndighedens

funktion (foretager risikovurdering), idet varslingssystemet er en udpræget risikostyringsaktivitet, som ikke bør

håndteres af videnskabelige eksperter.

Danske Slagterier finder det uheldigt at indrage hensyn til dyrs sundhed og sikkerhed, planters sundhed, miljø og

arbejdsmiljø direkte i fødevarelovgivningen.

Endvidere finder DS, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at sikre

producenterne rimelige og lige konkurrencevilkår, også i forhold til 3.-lande. DS anfører, at en fødevare bør anses for

sikker, når den overholder specifikke bestemmelser i den medlemsstat, hvor den er produceret. DS udtrykker ønske om

tilbageholdenhed i brugen af forsigtighedsprincippet og støtter kr avet om sporbarhed, men finder det væsentligt, at

reglerne bliver så lette at administrere som muligt og ikke mere indgribende end nødvendigt. DS er tvivlende overfor det

hensigtsmæssige i at sammenlægge de Stående Komitéer.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet fremhæver generelt vigtigheden af, at arbejdsmiljøet,

arbejdstagerhensyn og arbejderrepræsentation indarbejdes i forslaget. I den forbindelse udtrykker NNF tilfredshed med,

at der ifølge forslaget kan lægges hensyn til arbejdsmiljøet til grund i fødevarelovgivningen. Endelig ønsker NNF, at

forsigtighedsprincippet bør være gældende i tilfælde af modstriden de ekspertudtalelser.

Specialarbejderforbundet i Danmark konstaterer, at de sociale aspekters vigtighed ikke er medtaget i forslaget. Især

tænkes her på, hvilken rolle arbejdsvilkårene, herunder både godt arbejdsmiljø og kompetent uddannelse af de ansatte,

spiller for sikring af konkrete forarbejdningsmetoder. Herefter påpeger SiD, at hensynet til arbejdstageren, arbejdsmiljøet

samt arbejderrepræsentation bør indarbejdes konsekvent i forslag et. For så vidt angår anvendelsen af

forsigtighedsprincippet, mener SiD, at dette bør anvendes i tilfælde af modstridende ekspertudtalelser, så enhver rimelig

tvivl kommer forbrugerne til gode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HORESTA anfører, at det ikke fremgår ikke af forslaget, hvilke kriterier der skal ligge til grund for valget af

repræsentanter for forbrugerne og erhvervslivet i Myndighedens bestyrelse, men med det omfattende antal måltider, som

dagligt produceres i branchen, udgør hotel og restauranter en vigtig del af fødevarekæden. Derfor bør Hotel- og

restaurantsektoren indgå med repræsentation i Myndighedens bestyrelse. Endvidere finder HORESTA det betænkeligt,

at medlemsstaterne, de nationale kompetente organer og EU-Parlamentet i forhold til Kommissionen har en begrænset

mulighed for at anmode Myndigheden om en ekspertudtalelse.

Bryggeriforeningen støtter kravet om sporbarhed, men finder det væsentligt, at reglerne bliver så lette at administrere

som muligt og ikke mere indgribende end nødvendigt.

Endvidere finder foreningen, at det er nødvendigt med en gennemgribende omstrukturering af de videnskabelige

komiteer, således at disse overtages af Myndigheden, og finder det positivt, at der oprettes en tværfaglig komité.

Den Danske Dyrlægeforening udtrykker tilfredshed med, at forslaget dækker bredt og inkluderer foder, drikkevand,

fødevarer og dyresundhed m.v. Endvidere er det tilfredsstillende, at der med forslaget er taget initiativ til adskillelse

mellem ansvaret for risikoanalyse og risikostyring.

NOAH udtrykker ligeledes tilfredshed med, at der i fødevarelovgivningen tages hensyn til miljøet. Med hensyn til

eksport finder NOAH af etiske grunde, at eksport og reeksport til 3. lande af fødevarer, der ikke opfylder EU-

lovgivningen, bør være forbudt i alle tilfælde. NOAH anfører endvidere, at for så vidt angår anvendelsen af

forsigtighedsprincippet må økonomiske aspekter være underordnede, hvor der k onstateres en mulighed for

sundhedsrisiko. Endelig efterlyser NOAH fuld offentlighed og adgang til data på fødevareområdet i tråd med

principperne i Århuskonventionen (vedrører adgang til oplysninger på miljøområdet). Desuden efterlyses, at

repræsentanter for forbrugerorganisationer og andre non-profit organisationer sikres finansiel mulighed for at indgå i

vurderingen af Myndighedens arbejde.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat den 30. januar 2001.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 24. november 2000 i forbindelse med

forelæggelsen af rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 30. november 2000, jf. aktuelt notat af 17.

november 2000. Sagen har endvidere været forelagt udvalget den 8. december 2000 og den 16. februar 2001

(orientering) i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug) den 19.- 20. december 2000 og 19. – bruar 2001,

jf. aktuelt notat af 30. november 2000 og 1. februar 2001.

•

Integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den fælles landbrugspolitik.

KOM Dok. 7314/1/01 Rev 1

Nyt notat

Baggrund

På rådsmødet (landbrug) den 24. – 25. april 2001 forventes en drøftelse af integrationen af miljøhensyn i den fælles

landbrugspolitik med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner til forelæggelse for Det Europæiske Råd i Gøteborg i

juni 2001.

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i et udkast fra formandskabet til Rådets konklusioner

vedrørende miljøintegration og bæredygtig udvikling i den fælles landbrugspolitik.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Formandskabet har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om et led i den såkaldte

Cardiff-proces i regi af den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd i Cardiff i juni 1998 opfordrede Rådet i alle dets relevante sammensætninger til at lægge en egen

strategi for, hvordan en effektiv integrering af miljøet og en bæredygtig udvikling inden for deres respektive

politikområder kunne sikres. Det Europæiske Råd udpegede samtidig tre sektorer, herunder landbrug, til at indlede denne

proces, således at Det Europæiske Råd i Wien kunne gøre status over de fremskridt, der var gjort.

På denne baggrund vedtog Rådet (landbrug) i november 1998 en rapport om integrering af miljøet og af en bæredygtig

udvikling i den fælles landbrugspolitik. Det Europæiske Råd i Wien i december 1998 modtog med tilfredshed

rapporterne fra de tre sektorer og henstillede til, at man fortsatte arbejdet med henblik på at kunne forelægge omfattende

strategier med en tidsplan for yderligere foranstaltninger samt et sæt indikatorer for D et Europæiske Råd i Helsingfors.

Denne strategi blev vedtaget på rådsmødet (landbrug) i november 1999, men var efter dansk og svensk opfattelse

imidlertid ikke nær konkret og forpligtende nok for det videre arbejde, og disse to lande afgav derfor en erklæring i

forbindelse med strategiens vedtagelse. Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 konstaterede, at der nu var

vedtaget en strategi.

Det Europæiske Råd i Helsingfors anmodede Rådet om at afslutte hele arbejdet med udarbejdelse af strategier for

integrering af miljøhensyn i de forskellige sektorer til juni 2001 og har senest i Nice i december 2000 bekræftet denne

tidsplan.

Formandskabets dokument består dels af udkast til Rådets konklusioner, dels af et bilag med titlen "Fra Helsingfors til

Gøteborg og derefter". Konklusionerne er rettet mod Rådet selv, Kommissionen og Det Europæiske Råd.

For så vidt angår Rådet, understreges behovet for politisk drøftelse med henblik på at uddybe og konkretisere begrebet

bæredygtigt landbrug som led i at forberede fremtidens fælles landbrugspolitik. Endvidere påpeges behovet for løbende

gennemførelse, overvågning og evaluering af strategien for miljøintegration i den fælles landbrugspolitik, ligesom man

udtrykker sin tilfredshed med arbejdet med at opstille miljøindikatorer og indikatorer for de økonomiske og sociale

dimensioner af et bæredygtigt landbrug og udviklingen af landdistrikterne. Tilsvarende udtrykker man sin tilfredshed

med førtiltrædelsesprogrammet vedrørende landbrug og landdistrikterne (SAPARD).

Kommissionen opfordres til at opstille en plan for regelmæssig overvågning og evaluering af strategien og til at fortsætte

indikator-arbejdet. I erkendelse af det arbejde, som skal gøres som følge af Dagsorden 2000, opfordrer Rådet desuden

Kommissionen til

• at udarbejde en kort oversigt over medlemslandenes årlige rapporter om landdistriktsprogrammmerne en gang om

året fra 2002,

• at aflægge en sammenfattende midtvejsrapport til Rådet i 2004 om landdistriktsprogrammerne på grundlag af

medlemslandenes midtvejsevalueringer,

• at aflægge en sammenfattende rapport i 2003 om foranstaltninger gennemført af medlemslandene i henhold til

forordning 1259/1999, inklusiv en kvalitativ indikation af effekten på miljøet og bæredygtig udvikling,

• at lade effekten på miljøet og bæredygtig udvikling indgå i evalueringerne i 2002-2003.

Med hensyn til Det Europæiske Råd er der tale om en opfordring til at anerkende det kommende arbejde med strategien

vedrørende miljøintegration og bæredygtig udvikling i den fælles landbrugspolitik som et vigtigt bidrag til den

overordnede strategi for bæredygtig udvikling.

I bilaget refereres det hidtidige forløb af Cardiff-processen, som også sættes ind i en bredere historisk og

samfundsmæssig ramme. Der er endvidere en gennemgang af den igangværende arbejdsproces med henblik på at opnå

miljøintegration og bæredygtig udvikling i den fælles landbrugspolitik. Her refereres resultaterne af Dagsorden 2000,

udarbejdelsen af miljøindikatorer og andre indikatorer på landbrugsområdet samt andre foranstaltninger som en

handlingsplan for biodiversitet i landbruget, støtte til udviklingen af økologisk produktion, traditionelt landbrug,

hvidbogen om fødevaresikkerhed samt en strategi for nedsættelse af risici for folkesundheden og miljøet som følge af

anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes ikke at være nogen umiddelbare konsekvenser af rådskonklusionerne, men der vil på længere sigt kunne

blive tale om en forbedring af beskyttelsesniveauet.

Høring

§2-udvalget (landbrug) udtrykte på mødet den 11. april 2001 en positiv holdning til miljøintegration, idet man lægger

vægt på, at der foretages fælles EU-tiltag.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

•

Forslag til Rådets forordninger

• om ændring af forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød

• om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for

producenter af visse markafgrøder.

KOM (2001) 87 endelig.

Revideret genoptryk af grundnotat af 9. marts 2001 samt revideret genoptryk af aktuelt notat af 8. marts

2001. Ændringer er markeret i margin. Opmærksomheden henledes dog på, at teksten vedrørende

Kommissionens forordning 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse

markafgrøder er udskilt (jf. punkt B nedenfor). Endvidere er forslaget til den særlige opkøbsordning vedtag

et i forvaltningskomitéprocedure, jf. Kommissionen forordning (EF) nr. 690/2001 af 3. april 2001 om

særlige markedssstøtteforanstaltninger for oksekød, hvorfor dette punkt er udgået under punkt A.

A. Forslag til rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2001) 87 af 13. februar 2001 fremsendt forslag om forslag til Rådets forordning til

ændring af forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød og forslag til Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder.

Det samlede forslag er oversendt til Rådet den 16. februar 2001.

Det samlede forslag er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Det er efterfølgende besluttet at adskille forslaget om ændring af forordning 1251/1999 fra "oksekødspakken".

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslagene fremsættes som led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor Kommissionen ikke har

redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Det europæiske marked for oksekød er voldsomt berørt af forbrugernes svigtende tillid til oksekød på grund af mange

tilfælde af BSE (Bovin spongiform encephalopati). På det seneste har forekomsten af mund- og klovsyge navnlig i UK

forværret situationen, navnlig for eksporten. Det har medført nedgang i forbruget og i eksporten, da stort set alle

tredjelandsmarkeder har lukket for indførsel fra EU. Siden midten af oktob er 2000 har der været prisfald på ca. 24 % for

ungtyrekød og 21 % for kokød gennemsnitligt i EU frem til uge 12 i 2001. Faldet i forbruget er på EU-plan af

Kommissionen anslået til 27 %. Det dækker over store variationer, idet forbruget er faldet 50 % i Tyskland og over 40 %

i Spanien og Italien. Derimod er forbruget næsten uændret i Danmark og Holland, og der har endda, været en svag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stigning i Sverige, Finland og Storbritannien. Kommissionen fr ygter, at en forbrugsnedgang på 10 % vil medføre lagre

på 1,7 millioner tons i 2003 og ved en forbrugsnedgang på 12 % kan interventionslagrene blive helt op til 3 millioner

tons. Den samlede lagerkapacitet under interventionsordningen skønnes at være på ca. 1 million tons.

Rådsmødet (landbrug) den 29. januar 2001 konkluderede, at Kommissionen inden næste samling i Rådet skulle

forelægge en pakke af foranstaltninger, der tager sigte på at løse balanceproblemerne på EU-markedet for oksekød på

såvel kort og langt sigt. Kommissionen fremlagde pakken af foranstaltninger på rådsmødet (landbrug) den 26. februar

2001.

Kommissionen foreslår følgende foranstaltninger:

1. En nedsættelse af antallet af særlige præmier (handyrpræmier) for at nedsætte incitamentet til at producere. Loftet

på 90 dyr per bedrift og aldersklasser for at få præmie gøres obligatorisk for alle. Der foreslås indført individuelle

lofter på baggrund af foregående års produktion for at gøre forvaltningen af kvoter mere præcis.

2. For at begrænse produktionen sættes der krav om mindst 20 % og højst 40 % kvier i besætningen for at kunne

modtage ammekopræmie. Samtidig afskaffes muligheden for i årene 2002 til 2004 at genuddele præmierettigheder

fra den nationale reserve.

3. Kravet til belægningsgrad ved ansøgning om handyrpræmie og ammekopræmie skærpes fra 2 storkreaturer per ha

til 1.8 storkreatur per ha for at tilskynde til ekstensivering af produktionen.

4. Interventionsloftet på 350.000 tons fastsat i Rådsforordning nr. 1254/2000 ophæves for 2001 og 2002 for at undgå,

at der sker intervention uden mængdemæssig begrænsning, når interventionspisen falder til under 60 % af

interventionsprisen i et medlemsland. Der er nemlig stor risiko for, at opkøb til intervention risikerer at overskride

loftet på 350.000 tons.

Detaljeret gennemgang af forslaget:

Ad 1-3 Ændring af præmieordningerne:

a. Handyrpræmien: Der indføres fra 1.1 2002 et individuelt loft per producent for handyrpræmier. Loftet fastsættes af

medlemslandene ud fra hvor mange dyr den pågældende producent har opnået præmie til i de foregående år.

Præmien ydes i form af en årlig præmie pr. kalenderår og pr. bedrift for højst 90 dyr i hver af de aldersgrupper, der

gælder for tyre og stude for at opnå præm ie. Der etableres en national reserve på mindst 1 % og højst 3 % af de

præmieberettigede dyr. Producenter, der overfører deres præmierettigheder skal "tolde" op til 15 % til den

nationale reserve efter samme regler, der nu gælder for overførsel af ammekorettigheder. Samtidig fastsættes ved

forvaltningskomitéprocedure inden den 1.1. 2002 nye nationale lofter, der næsten svarer til den faktiske udnyttelse

af præmierne. Lofterne be grænses til antallet af udbetalte præmier til det højeste af årene 1997-2000, hvortil

lægges 3%. Hvis der imidlertid bliver behov derfor, reduceres disse tal proportionelt, så summen af de nationale

lofter ikke overstiger henholdsvis 8.453.814 præmier for tyre og stude, når de er 9 måneder og 2.402.647 præmier

til stude, når de har nået en alder på 21 måneder. For Danmarks vedkommende nedsættes loftet fra til 277.11 0 stk.

til ca. 200.000 stk. Frankrig og Irland bliver næppe ramt, mens der kan forventes store nedsættelser for andre

lande. Genindførelse af 90-dyrs loftet for alle producenter kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for

producenter, der har indrettet produktionen efter, at der ikke er noget 90-dyrs loft.

b. Ammekopræmier: Der indføres et krav om, at der skal være mindst 20 % og højst 40 % kvier i en

ammekobesætning, for at opnå præmie. Formålet er antageligt at erstatte tungere dyr med lettere og dermed fjerne

en større del af produktionen af oksekød fra markedet. Samtidig kan der ikke i 2002-2004 uddeles rettigheder fra

den nationale reserve.

c. Skærpelse af belægningsgraden: For at kunne opnå handyrpræmier og ammekopræmier skal producenten råde

over et foderareal på 2 storkreaturer per ha per år. Det skærpes nu til 1,8 storkreaturer per ha per år. En sådan

stramning vil især have konsekvenser for lande med intensiv drift.

Ad 4. Intervention:

Ifølge de nugældende regler, kan der åbnes for intervention af ungtyre og stude, hvis markedsprisen i 2 på hinanden

følgende uger er under 84 % af interventionsprisen, og hvis prisen i et medlemsland i samme periode er under 80 % af

interventionsprisen. Dog kan mængden maksimalt andrage 350.000 tons om året. Endvidere kan Kommissionen skønne,

om bud skal imødekommes eller ej. Bud, der accepteres, kan desuden begrænses

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mængdemæssigt. Denne form for intervention anvendes af en lang række lande, heriblandt Danmark.

Hvis markedsprisen på ungtyre i EU i 2 på hinanden følgende uger falder til under 78 % af interventionsprisen i EU og

den i samme periode falder til under 60 % af interventionsprisen i medlemsstaten gælder loftet på 350.00 tons ikke.

Desuden skal alle bud på et acceptabelt niveau i denne situation efterkommes. Denne "sikkerhedsnetintervention"

anvendes p.t. i Tyskland og Holland.

Kommissionen foreslår nu, at det ovennævnte loft på 350.000 tons afskaffes for at kunne intervenere mere inden prisen

er faldet til "sikkerhedsnetinterventionsniveauet". Begrundelsen skulle være at licitationsopkøb kan forhindre, at prisen

falder så meget, at sikkerhedsnetintervention udløses. Forudsætningen er således, at almindelig intervention kan stoppe

prisfaldene.

Udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslagene.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 1140 af 20. december 1999 om præmier til husdyr.

Konsekvenser

Ændring af præmieordningerne kræver bekendtgørelsesændring.

Ændringer af præmieordningen vil få administrative konsekvenser i Direktoratet for FødevareErhverv, idet ændringerne

vil kræve øget personale, EDB-udvikling m.v. Udgiften andrager skønsvis ca. 2,4 mio. kr. til EDB-udvikling og ca. 1,6

mio. kr. i driftsudgifter årligt. Der forventes et erhvervsøkonomisk tab for producenterne på ca. 50 mio. kr. pr. år p.g.a.

nedgang i udbetalte præmier. Fjernelse af loftet fo r intervention ventes derimod at have en positiv effekt på

markedsprisen for oksekød og dermed på producenternes indtjening. Der kan dog ikke umiddelbart siges noget om, hvor

stor en effekt, der kan blive tale om, da der hersker stor usikkerhed om det forventede omfang af opkøb i Danmark.

Ifølge Kommissionens oplysninger holdes udgifterne indenfor budgettet for 2001.

Beskyttelsesniveauet

Beskyttelsesniveauet bliver ikke påvirket ved de foreslåede oksekødsforanstaltninger.

Høring

§ 2 udvalget (landbrug) blev hørt den 20. februar og den 7. marts. Landsbrugsrådet ønskede en mere balanceret løsning

og fandt, at der med disse forslag højst kunne opnås løsninger på kort sigt, men næppe på lang sigt. På kort sigt ville det

være nødvendigt med en reduktion i produktionen. Kommissionens forslag, som gik i retning af ekstensivering var et

problem for bl.a. Danmark, som har en ret intensiv produktion. Der var behov for, at disse forslag burde drejes i en mere

markedsorienteret retning. Landbrugsrådet kunne støtte en fremrykning af Agenda 2000. Derimod advaredes kraftigt

mod en genindførsel af 90 dyrs loftet og systemet med individuelle præmierettigheder måtte også afvises bl.a. pga. øget

bureaukrati. Med hensyn til en sænkning af handyrpræmierne fandt Landbrugsrådet, at dette ligeledes burde afvises, men

det blev dog anset for knap så s lemt som en genindførelse af 90 dyrs loftet og et system med individuelle

præmierettigheder. For så vidt angår en sænkning af belægningsgraden fra 2 storkreaturer pr. ha til 1,8 storkreaturer pr.

ha og medregningen af kvier i ammekobesætningen, fandt organisationen, at disse forslag ville ramme

mælkeproduktionen særlig hårdt, og hvis forslaget om belægningsgrad blev fastholdt, burde der gives præmier til 15

storkreaturer (handyr), ide t man i modsat fald ville opmuntre til yderligere eksport af kalve. Hvis handyrpræmierne skal

reduceres, skal det samme gælde for ammekopræmierne. Landbrugsrådet fandt, at en afkobling af støtten, eventuelt

således, at den enkelte producent selv ville være ansvarlig for en mulig afsætning, ville være et radikalt ændringsforslag,

men udtrykte sympati for idéen. Landbrugsrådet gik ud fra, at man sikrede sig, at der ikke blev vedtaget f

oranstaltninger, som går imod EU's regler om det indre marked, idet det blev understreget, at det er væsentligt, at

medlemsstaterne behandles ensartet. Landbrugsrådet havde drøftet muligheden af en indførelse af en generel

aldersgrænse, således at dyr over en vis alder ikke skulle modtage præmier, men forslaget var ikke nærmere undersøgt.

Kødbranchens Fællesråd bemærkede, at en genindførelse af f.eks. 90 dyrs loftet ville medføre større eksport af kalve, og

at det ikke ville medføre færre dyr, men i stedet øge produktionen i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A. Forslag til rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse

markafgrøder

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2001) 87 af 13. februar fremsendt forslag til Rådets forordning til ændring af forordning

(EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød og forslag til Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder. Det samlede

forslag er oversendt til Rådet den 16. februar 2001.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring

af Europa-Parlamentet.

Det er besluttet at adskille forslaget om ændring af forordning 1251/1999 fra "oksekødspakken", og i den forbindelse har

formandskabet anmodet Europa-Parlamentet om anvendelse af "hasteprocedure", således at forslaget om ændring af

forordning 1251/1999 hurtigt kan ændres, hvilket Europa-Parlamentet har accepteret. Derfor kan sagen nu drøftes

særskilt i rådet (landbrugsministre).

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget til ændring af forordning 1251/1999 fremsættes som led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik,

hvorfor Kommissionen ikke har redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Efter de gældende regler i RFO 1251/1999 (hektarstøtteordningen) skal en vis del af det areal, der søges støtte til efter

ordningen, tages ud af produktion. De udtagne arealer skal enten braklægges eller anvendes til non-food produktion.

I lyset af BSE-krisen har Kommissionen fremlagt et forslag, som kan fremme mere miljøvenlige dyrkningsmetoder.

Forslaget giver økologiske bedrifter en mulighed for (i stedet for at braklægge eller at dyrke non-food afgrøder på

udtagne arealer) at dyrke foderbælgplanter på de arealer, som udtages efter hektarstøtteordningens regler, og derved opnå

den støtte, som er fastsat for udtagne arealer.

Kommissionen anfører bl.a. som nærmere baggrund for forslaget, at dyrkning af foderbælgplanter udgør en

dyrkningspraksis, der på naturlig vis genopretter jordens frugtbarhed, og at en udvidelse af produktionen af denne

afgrøde derfor spiller en vigtig rolle for udviklingen af den økologiske produktion af landbrugsprodukter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog d. 5. april 2001 en udtalelse, hvorved forslaget til ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999

om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder blev godkendt med en række nærmere angivne

ændringsforslag. Følgende ændringsforslag, anført i den foreløbige udgave af Europa-Parlamentets beslutning, kan

særligt fremhæves:

Europa-Parlamentet foreslår, at forslaget udvides således, at foderbælgplanter kan dyrkes på udtagne arealer både på

økologiske bedrifter (omfattet af reglerne i forordning (EØF) nr. 2092/91) og på bedrifter der deltager i

landbrugsmiljøforanstaltninger (miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) i henhold til forordning (EF) nr. 1257/99. Det

foreslås videre, at foranstaltningen fra 2002 kan udvides til også at omfatte traditionelle bedrifter med kvæghold.

For at fremme udviklingen af proteinrige afgrøder inden for EU foreslår Europa-Parlamentet endvidere, at der kan gives

tilladelse til også at dyrke andre proteinrige afgrøder som oliefrø, hørfrø, ærter, bønner og lupiner på udtagne arealer.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 817 af 30. august 2000 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder som ændret ved

bekendtgørelse nr. 138 af 1. marts 2001.

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Der skal formentlig foretages visse tilpasninger af bekendtgørelse nr. 817 af 30. august 2000 om ydelse af støtte til

producenter af visse markafgrøder, når gennemførelsesbestemmelserne er udarbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft specifikke bemærkninger til forslaget om ændring af Rådets forordning 1251/99.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat den 9. marts 2001.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 23. februar 2001, jf. supplerende

aktuelt notat af 19. februar 2001. Sagen har endvidere været forelagt udvalget (orientering) den 16. marts 2001, jf.

aktuelt notat af 8. marts 2001.

•

Forslag til Rådets forordninger

• om sjette tilpasning af den støtteordning for bomuld, der er indført ved protokol nr. 4

knyttet til akter vedrørende Grækenlands tiltrædelse og

• forslag til Rådets forordning om støtte til bomuldsproduktion.

KOM (2001) 489 endelig.

Uændret genoptryk af aktuelt notat af 8. marts 2001.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1999) 492 af 13. december 1999 fremsendt forslag til Rådets forordning om sjette

tilpasning af den støtteordning for bomuld, der er indført ved Protokol nr. 4 tilknyttet akten vedrørende Grækenlands

tiltrædelse og forslag til Rådets forordning om støtte til bomuldsproduktionen.

Forslagene er fremsat med hjemmel i Protokol 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse med senere ændringer,

særlig henholdsvis artikel 11 og artikel 6, stk. 1.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Ordningen må betragtes som et led i

gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik, idet landbrugskarakteren af denne produktion udtrykkeligt er blevet

anerkendt i Protokol nr. 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse.

Formål og indhold

Fællesskabsreglerne for bomuldsordningen er baseret på Protokol nr. 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse.

Protokol nr. 14 til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse har siden suppleret protokollen, og reglerne er

senere tilpasset i rådsforordninger.

Formålet med forslaget er at forenkle den eksisterende komplekse lovgivning og at skærpe kontrolforanstaltningerne

med bomuldsordningen. Kommissionen foreslår således i den første forordning, at bestemmelserne i protokol 4

reduceres til kun at omfatte det mest essentielle, mens alle andre lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende

bomuld samles i en enkelt rådsforordning i form af Kommissionens andet forslag til forordning.

Efter de gældende regler er produktionsstøtten baseret på et system med nationale garantimængder, som garanterer en

mindstepris for producenterne, og som udligner forskellen mellem målprisen og verdensmarkedsprisen gennem betaling

af støtte til egreneringsvirksomhederne. I lyset af erfaringerne med dette system, finder Kommissionen, at de

grundlæggende bestanddele af ordningen bør bevares. Samtidig foreslår Kommissionen, at der fore tages visse

ændringer, tilpasninger og præciseringer af systemet.

Kommissionen foreslår at bevare den gældende ordning, hvorved støtten ydes til egreneringsvirksomhederne for den

mængde, de producerer. Det ønskes sikret, at støtten fuldt ud ydes til støttemodtagerne, og der fastsættes visse regler om

betalinger og tilpasning af minimumsprisen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grækenland har udtrykt ønske om at kunne forhindre spredning af bomuldsproduktion til ikke-traditionelle

produktionsområder, hvor vandressourcerne er en kilde til konflikt, idet bomuldsproduktion medfører et stort

vandforbrug. Endvidere kan brugen af pesticider og gødning medføre miljømæssige problemer. Kommissionen foreslår

på den baggrund, at der indarbejdes en bestemmelse om, at medlemsstaterne fastsætter passende m iljømæssige

foranstaltninger og begrænser arealerne eller zonerne, hvor bomuldsdyrkning kan opnå støtte, på basis af objektive

miljømæssige kriterier. Medlemsstaterne skal sende Kommissionen en rapport før den 31. december 2003 om den

miljømæssige situation i sektoren.

Efter de gældende regler nedsættes målprisen, støtten og minimumsprisen, hvis den samlede garantimængde for Spanien

og Grækenland overskrides. Målprisen reduceres med halvdelen af den procentvise overskridelse af den nationale

garantimængde. Kommissionen foreslår nu, at procentsatsen forhøjes til 60 pct. af hensyn til budgetdisciplinen.

I forslaget gives der også mulighed for at udvide perioden, inden for hvilken ansøgning om støtte kan ske.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog d. 15. februar 2001 en udtalelse, hvorved forslaget til en rådsforordning, som for sjette gang

tilpasser systemet for støtte til bomuld, indført ved Protokol til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse blev godkendt.

Europa-Parlamentet vedtog samme dato en udtalelse, hvorved forslaget til en rådsforordning om produktionsstøtte til

bomuld blev godkendt med en række nærmere angivne ændringer. Følgende ændringer, anført i den foreløbige udgave af

Europa-Parlamentets beslutning om bomuld, kan særligt fremhæves:

Der foreslås en forhøjelse af de nationale garantimængder fra 782.000 tons i Kommissionens forslag for Grækenland til

1.200.000 tons for Grækenland og fra 249.000 tons i Kommissionens forslag for Spanien til 350.000 tons for Spanien.

Det foreslås, at målprisen alene reduceres med 50 pct. af den procentvise overskridelse af den nationale garantimængde

(Kommissionen har foreslået en reduktion på 60 pct.).

Det foreslås, at målprisen fastsættes til 117 EUR pr. 100 kg ikke-egreneret bomuld (I Kommissionens forslag er

målprisen foreslået fastsat til 106,30 EUR pr. 100 kg ikke-egreneret bomuld).

Der foreslås fastsat bestemmelser om producentorganisationer og driftsfonde, herunder at der ydes økonomisk

fællesskabsstøtte til de producentorganisationer, der opretter en driftsfond.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen anfører i forslaget, at de budgetmæssige udgifter under normale omstændigheder er begrænset til 770

mio. EUR (ca. 5.775 mio. DKK). Det anføres dog, at udgifterne kan blive noget højere, hvis priserne på

verdensmarkedet udvikler sig i ugunstig retning.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 11. februar 2000.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 10. december 1999 og den 14. april 2000,

jf. aktuelt notat af 3. december 1999, 6. april 2000. Sagens har endvidere været forelagt udvalget (forhandlingsoplæg)

den 16. marts 2001, jf. aktuelt notat af 8. marts 2001.

•

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker.

KOM (2000) 604 endelig

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 30. november 2000. Ændringer er markeret i margin.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 604 af 6. oktober 2000 fremsendt forslag om til Rådets forordning om den fælles

markedsordning for sukker. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. oktober 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af

Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds-og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen

af EU’s fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Kvoteordningen under markedsordningen for sukker udløber med udgangen af produktionsåret 2000/01, dvs. den 30.

juni 2001. Kommissionen har derfor fremlagt forslag om den sukkerordning, der skal gælde fra 1. juli 2001.

Kommissionen har overvejet tre alternative muligheder for den fremtidige ordning:

• en prisnedsættelse kombineret med kompensation til producenterne for indkomsttabet svarende til Dagsorden 2000

modellen;

• en gradvis nedsættelse af priserne over en årrække;

• videreførelse af det nuværende prisniveau og mindre tilpasninger af kvoterne.

Kommissionen afviser de to førstnævnte muligheder med den begrundelse, at det ikke vil være muligt at finansiere

kompensationer for de betydelige prisnedsættelser på mere end 25 pct., der skal gennemføres for at opnå den fornødne

produktionsbegrænsende virkning. Kommissionen forudser behov for kompensation for indkomsttab såvel til

producenterne i EU som til ACP landene. En 25 pct. prisnedsættelse skønnes at medf& oslash;re behov for

kompensation i størrelsesordenen 1.125 mio. EUR. Budgetudgifter i denne størrelsesorden forudsætter imidlertid

genåbning af drøftelser om den finansielle ramme, som blev aftalt i Berlin for årene 2000 til 2006, og det anser

kommissionen for dels at være urealistisk, dels uønskeligt.

Kommissionens konklusion er derfor, at en videreførelse af den nuværende ordning med visse tilpasninger i to år, dvs.

indtil 2003, er den bedste løsning.

Kommissionens forslag har følgende hovedindhold:

• Priserne forbliver uændret de næste to år, dvs. 2001/02 og 2002/03.

• Kvoterne nedsættes med i alt 115.000 tons svarende til 50 pct. af det strukturelle overskud i lyset af produktion,

forbrug, import og WTO-eksportbegrænsninger.

• Muligheden for årlige kvotetilpasninger med henblik på respekt af WTO lofter bevares.

• Ordningen med udligning af lageromkostninger, hvorefter sukkerproducenterne modtager et fast månedligt beløb

til refusion af lagerudgifter finansieret ved en afgift, som pålægges producenterne i forhold til deres

sukkerproduktion, ophæves.

• Kravet om opretholdelse af mindstelagre ophæves.

• Produktionsstøtten til sukker til den kemiske industri skal dækkes fuldt ud af produktionsafgifter (mod hidtil kun

mængder ud over 60.000 tons pr. år).

• Medlemsstaterne skal stille miljøkrav i forbindelse med dyrkning af sukkerroer.

Med denne løsning lægger Kommissionen op til en fornyet vurdering af sukkerordningen i 2002 i sammenhæng med de

planlagte vurderinger af ordningerne for andre markafgrøder (korn, oliefrø) i overensstemmelse med Det Europæiske

Råds beslutning i Berlin i marts 1999. Analysen vil ifølge Kommissionen blive gennemført under hensyn til udviklingen

i WTO-forhandlingerne, budgetsituationen og gennemførte undersøgelser af kon kurrenceforholdene i sukkersektoren

m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog d. 13. marts 2001 en udtalelse, hvorved forslaget til rådsforordning om den fælles

markedsordning for sukker blev godkendt med en række nærmere angivne ændringsforslag. Følgende ændringsforslag

kan særligt fremhæves:

• At den eksisterende ordning skal forlænges stort set uændret frem til år 2005/06.

• At lagerudligninsgsystemet opretholdes

• At mindstelagerordningen bevares

• Kvoterne nedsættes ikke

• Godtgørelser svarende til eksport af importerede sukkermængder i overensstemmelse med ordningerne vedrørende

præferenceindførsel opføres ikke på EUGFL's budget, men på budgettet for udviklingsstøtte

• At der ikke indføjes miljøbestemmelser i ordningen

• At Kommissionen senest ved udgangen af 2002 forelægger række forskellige rapporter, der bl.a. beskriver

følgerne af en evt. reform for sukkerproducenter, forarbejdningsvirksomheder og forbrugere, koncentrationen og

den interne konkurrence på sukkermarkedet i medlemsstaterne, følgerne af en fremtidig reform af sukkersektoren

for AVS-landenes økonomi og hvilke finansielle virkninger AVS-sukkers præferenceadgang til det indre marked

har for AV S-landene

• At forlænge den eksisterende nationale støtte i mindst fem år i Spanien, Italien og Portugal

• At bemyndige Italien til på nærmere fastsatte betingelser at yde en tilpasningsstøtte til sukkerroeproducenterne og

eventuelt sukkerproducenterne

Gældende dansk ret

Ingen.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget ventes ifølge Kommissionen at medføre en nedgang i udgifterne under Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget (FEOGA) omkring 400 mio. EUR samt en nedgang i de egne indtægter omkring 150 mio.

EUR i 2002 og 2003.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for, at man ikke kan støtte en forlængelse af

markedsordningen med kun to år. Raadet anbefaler i stedet en femårig forlængelse for at sikre stabiliteten i sektoren.

Landbrugsraadet anfører, at markedsordningen for sukker siden 1968 har sikret stabile produktionsvilkår og priser for

dyrkere, producenter og forbrugere. Raadet henviser til, at ordningen er selvfinansierende via opkrævning af

produktionsafgifter og således er uden udgift for EU’s landbrugsbudget. Endvidere anføres, at ordningen er gearet til

kravene i WTO-aftalen og til udvidelsen af EU samt at ACP-landenes eksport af sukker til EU er sikr pris på niveau med

EU’s interne pris.

Mere specifikt stiller Landbrugsraadet sig afvisende overfor forslaget om en reduktion af kvoterne samt ophævelsen af

lagergodtgørelsen. Raadet kan dog acceptere en afskaffelse af lagergodtgørelsen for C-sukker.

Landbrugsraadet kan støtte forslaget om en ophævelse af kravet om minimumslagre på tre pct. af A-kvoten. Raadet kan

endvidere støtte forslaget om fuld finansiering af produktionsrestitutioner til den kemiske industri via

produktionsafgifter.

Landbrugsraadet gør opmærksom på, at de fremsatte bemærkninger ligeledes dækker holdningen i foreningen af Danske

Sukkerroedyrkere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FødevareIndustrien har opfordret til, at der fra dansk side arbejdes for en snarlig og vidtgående reform af den fælles

landbrugspolitik med henblik på at komme videre i WTO-regi med liberalisering af verdenshandelen samt for at

fremskynde udvidelsen af EU mest muligt. FødevareIndustrien anfører, at det klare mål er at sikre råvarer på reelle

markedsvilkår også på sukkerområdet. Det er dog afg&osla sh;rende for Industrien, at produktionen finder sted på

betrykkende vilkår med hensyn til miljø og fødevaresikkerhed. En reform af sukker-ordningen bør ifølge Industrien

følge de samme principper som gælder for de øvrige markedsordninger inden for den fælles landbrugspolitik.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat den 28. november 2000.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 15. december 2000 i forbindelse

med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug) den 19. – 20. december 2000, jf. aktuelt notat af 30. november 2000.

• Anmodning fra den portugisiske regering om ydelse af en ekstraordinær national støtte til

destillation af visse produkter fra vinsektoren.

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat

Baggrund

Portugal forventes at fremsætte anmodning om i medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 2, tredje afsnit, at få Rådets

tilslutning til, at supplerende national støtte til destillation af visse produkter i vinsektoren er forenelig med

Fællesmarkedet.

EF-traktatens art. 88, stk. 2, 3. afsnit, 1. led, har følgende ordlyd:

"På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte

uanset bestemmelserne i art. 87 eller de i art. 89 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet,

hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning."

Formål og indhold

Ifølge artikel 30, stk. 1, i Rådets forordning 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin kan der

indføres krisedestillation i tilfælde af ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af stor overskudsproduktion og/eller

kvalitetsproblemer. I forvaltningskomiteen for vin blev der d. 15. februar 2001 vedtaget et forslag om åbning for

krisedestillation af 450.000 hl bordvin i Portugal, jf. Kommissionens forordning ( EF) nr. 442/2001 af 2. marts 2001 om

indledning af den i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede krisedestillation for bordvin i Portugal.

Portugals anmodning forventes at dreje sig om betaling af forskellen mellem prisen til producenten under reglerne for

henholdsvis destillation til konsumalkohol i medfør af artikel 29 i Rådets forordning 1493/1999 (Ifølge artikel 29, stk. 1,

kan Fællesskabet yde støtte til destillation af bordvin og af vin egnet til fremstilling af bordvin for at støtte markedet for

vin og således lette den fortsatte forsyning med vindestillater til de dele af sektoren for ko nsumalkohol, som traditionelt

anvender denne form for alkohol) og prisen til producenten ved krisedestillation i medfør af RFO 1493/1999. Det

forventes at beløbe sig til i alt 3,2 MEURO.

Høring

§2-udvalget (landbrug) anbefaler, at man går imod den portugisiske anmodning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Fysisk kontrol foretaget af de myndigheder, der har ansvaret for markedsordningerne, i

forbindelse med henstillingerne fra de veterinære tjenester om begrænsning af risikoen for

spredning af mund- og klovesygen.

KOM dok. foreligger ikke.

Nyt notat

Baggrund og indhold

På grund af udbruddet af mund- og klovsyge først i Storbritannien og nu også i Irland, Frankrig og Holland, har ikke

alene de af sygdommen ramte lande, men også de hidtil sygdomsfri lande, indført præventive veterinære foranstaltninger

som for eksempel adgangsbegrænsning eller -forbud til bedrifter med klovbærende dyr.

Da sygdommen har en inkubationstid på op til 3 uger, er det vigtigt at der træffes smittebegrænsende foranstaltninger for

det tilfælde, at sygdommen konstateres. Situationen i Storbritannien er en illustration af vigtigheden heraf.

Danmark har på denne baggrund sammen med andre medlemslande i EU anmodet Kommissionen om at udvise en vis

fleksibilitet i forbindelse med kravene til fysisk kontrol. Kontrolbesøgene til bedrifter med klovbærende dyr i Danmark

er foreløbigt aflyst eller mindsket, som et led i de præventive veterinære foranstaltningerne i forbindelse med mund- og

klovsyge.

De manglende kontrolbesøg kan eventuelt skabe problemer i forbindelse med udbetalingen af dyrepræmier,

registreringen af dyr, kontrol af foderstoffer og økologisk produktion.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er ikke blevet hørt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

• Forslag til Rådets forordning om en tilføjelse i bilaget til Kommissionens forordning (EF)

nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter

proceduren i artikel 17 i Rådets forordning nr. 2081/92.

KOM (2001) 155 endelig.

Nyt notat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ved KOM(2001) 155 endelig af 22. marts 2001 fremsendt forslag til Rådets forordning om en

tilføjelse i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og

oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92. Forslaget er oversendt til Rådet den

22. marts 2001.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af

geografiske betegnelser, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1068/97.

Forslaget har været behandlet i en III a-procedure i Udvalget for Geografiske Betegnelser og Oprindelsesbetegnelser,

hvor der ikke er opnået kvalificeret flertal, hvorfor Kommissionen forelægger sagen for Rådet, der kan vedtage forslaget

uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre

måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tale om et forslag, der fremsættes

som led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik.

Det blev med rådsforordningen vedtaget at etablere en ordning med beskyttelse af geografiske betegnelser og

oprindelsesbetegnelser, og målet med det foreliggende forslag er alene at supplere den eksisterende liste over beskyttede

betegnelser.

Formål og indhold

Rådet fastslog ved vedtagelsen af forordning 2081/92, at der var en stigende efterspørgsel efter landbrugsprodukter og

levnedsmidler af en bestemt geografisk oprindelse, og at der på grund af varierende national praksis på dette område var

behov for fælles regler for beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser.

Der opereres i forordningen med begreberne oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse, hvor førstnævnte kan

bruges for produkter, som har oprindelse i et defineret geografisk område, samt egenskaber eller andre kendetegn, som

hovedsagelig eller fuldstændig kan tilskrives det geografiske miljø. Produkterne skal være fremstillet, forarbejdet og

tilvirket i det afgrænsede område. Visse traditionelle betegnelser kan omfattes af denne kateg ori. Sidstnævnte kategori

kan bruges for produkter, der har oprindelse i et defineret geografisk område samt egenskaber, omdømme eller andre

kendetegn, som kan tilskrives den geografiske oprindelse. Produkterne skal være fremstillet og/eller forarbejdet og/eller

tilvirket i det afgrænsede område.

Forordningen etablerer et system med offentliggørelse af ansøgninger, indsigelsesprocedurer, mæglingsprocedurer og

beslutningsprocedurer. Medlemslandene kunne dog inden 6 måneder fra forordningens ikrafttræden den 14. juli 1993

give Kommissionen meddelelse om eksisterende beskyttede betegnelser, som Kommissionen kunne registrere uden at

iværksætte offentliggørelse eller indsigelsesprocedurer ("artikel 17- registreringer").

Såfremt en betegnelse registreres under ordningen, beskyttes den mod direkte eller indirekte kommerciel brug for andre

end de af registreringen omfattede produkter, såvel i oversættelse som ved brug af ord som "type", "art", "måde", "som

fremstillet i " og lignende.

Betegnelser, der er blevet artsbetegnelser, kan ikke registreres.

Formålet med Kommissionens forslag er at tilføje betegnelsen " Salamini italiani alla Cacciatore" til listen over

beskyttede betegnelser. Forslaget fastslår således alene, at bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96 suppleres med denne

betegnelse.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom en vedtagelse ikke skønnes at

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§2-udvalget (landbrug) har på mødet den 11. april 2001 udtrykt, at man er imod forslaget, såfremt man kan konkludere,

at det med vedtagelsen af forslaget ikke længere vil være muligt at anvende betegnelsen jægerpølse i Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

• Kommissionens forslag til Rådets forordning om tilladelse til udbud eller afsætning til

direkte konsum af visse indførte vine, som eventuelt har været underkastet andre ønologiske

fremgangsmåder end de i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede.

KOM (2001) 138 endelig.

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2001) 138 af 13. marts 2001 sendt forslag fra Kommissionen til

Rådet om tilladelse til udbud eller afsætning til direkte konsum af visse indførte vine,

som eventuelt har været underkastet andre ønologiske fremgangsmåder end de i forordning (EF)

nr. 1493/1999 omhandlede. Forslaget er oversendt til Rådet den 13. marts 2001.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133 og forordning (EF) 1493/1999 om den fælles

markedsordning for vin, særlig artikel 45, stk. 2. Forslaget kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Vin med oprindelse i tredjelande, der har været underkastet ønologiske fremgangsmåder, som

ikke er tilladte efter fællesskabsbestemmelserne, må ikke udbydes til direkte salg i Fællesskabet,

medmindre der er fastsat en udtrykkelig undtagelse. I medfør af Rådets forordning (EØF)

1873/84 er der fastsat en sådan undtagelse for USA. Denne forordning er imidlertid ophævet

med forordning (EF) nr. 1493/99 med virkning fra den 1. august 2000 . Der er dog mulighed for

at forlænge visse af bestemmelserne i forordning 1873/84 indtil vedtagelsen af de endelige

gennemførelsesforanstaltninger til forordning 1493/99, dog ikke længere end til 31. december

2003.

Der er sket flere forlængelser af undtagelsen for USA, og der foreslås nu en forlængelse af den

allerede gældende ordning indtil 31. december 2003.

Baggrunden er, at der er forhandlinger i gang mellem Fællesskabet (Kommissionen) og USA bl.a.

om de to parters ønologiske fremgangsmåder med henblik på indgåelse af en aftale om handel

med vin. Kommissionen har anført, at det for at lette disse forhandlinger forekommer

hensigtsmæssigt, at status quo bevares indtil der er indgået en aftale med USA. Der lægges især

vægt på, at de amerikanske ønologiske fremgangsmåder, de r er anført i bilaget til forordning

1873/84, som en overgangsforanstaltning forbliver tilladte indtil den ovennævnte aftale er

indgået, dog senest den 31. december 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at det i et revideret forordningsudkast, udleveret i CSA den 2. april i en fransk

sprogversion, er indsat, at forhandlingerne med USA udover ønologiske fremgangsmåder også

vedrører beskyttelse af oprindelsesbetegnelser.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Det anføres, at der ikke er konsekvenser for fællesskabsbudgettet.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvener, ligesom det ikke

berører beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

• Forslag til Rådets forordning om åbning af et EF-toldkontingent for maltbyg henhørende

under KN-kode 1003 00.

KOM (2001) 138 endelig.

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2001) 102 af 21. februar 2001 fremlagt forslag til Rådets forordning om åbning af et EF-

toldkontingent for maltbyg henhørende under KN-kode 1003 00.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden

høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

I forbindelse med afslutningen af forhandlingerne i henhold til artikel 24, stk. 6, i GATT vedr. EU's importordning for

korn og ris har EU indgået aftale med USA om i første kvartal 1996 og derefter på en af parternes anmodning at tage

ordningen med repræsentative priser op til vurdering og evt. revision. Hvis en af parterne skønner, at denne ordning

hæmmer handelsstrømmene, skal parterne sammen undersøge problemerne.

Det anføres i forslaget, at sådanne problemer blev påpeget for maltbyg i 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000, og at der blev

åbnet et toldkontingent på 30.000 tons for perioden 1. juni til 31. december 1996, og at der blev åbnet årlige

toldkontingenter på 50.000 tons for 1997, 1998, 1999 og 2000. Det anføres videre, at de problemer, der blev påpeget i

1996-2000, fortsat består.

På den baggrund foreslås det at åbne et årligt toldkontingent på 50.000 tons byg af høj kvalitet bestemt til produktion af

malt, der skal anvendes til fremstilling af øl, som lagres i tanke, der indeholder bøgetræ, for 2001 og 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret

Ingen.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes i forslaget, at foranstaltningen medfører et tab af egne indtægter, da importen også ville have fundet sted i

tilfælde af fuld toldsats.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet taget forslaget til efterretning. Bryggeriforeningen har bemærket, at der på

det europæiske marked findes byg til rådighed, herunder byg der kan anvendes til produktion af malt, der skal anvendes

til fremstilling af øl, som lagres i tanke, der indeholder bøgetræ. Bryggeriforeningen har videre bemærket, at

Bryggeriforeningen på den baggrund vanskeligt kan se begrundelsen for særli gt at begunstige nogle - typisk amerikansk

ejede bryggerier - ved at give dem en konkurrencefordel bestående i en lettere og billigere adgang til amerikansk byg,

når dette ikke kan begrundes sagligt, hvorfor Bryggeriforeningen opfordrer til, at der stemmes imod forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.