Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1136
Offentligt
1463434_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1136)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 508 (Løbenr. 17140)
Skatteministeriets
behandling
af
EU-sager
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463434_0002.png
April 2001
Indholdsfortegnelse
Side
1. Indledning
3
2. Sagstyper
3
ÿ1 Forordninger 3
ÿ2 Direktiver 3
ÿ3 Beslutninger 3
ÿ4 Afgørelser 4
ÿ5 Søjle 3 sager 4
ÿ6 Grøn- og hvidbøger 4
ÿ7 Meddelelser 4
ÿ8 Konklusioner/resolutioner 4
ÿ9 Skema 1: Oversigt over sagstyper 5
3. Sagsbehandlingen i EU-regi
ÿ1
Udarbejdelse/fremsættelse 5
ÿ2 Indledende behandling i rådsregi 5
ÿ3 Forhandlingerne 6
ÿ4 Rådsarbejdsgruppe 6
ÿ5 COREPER 6
ÿ6 Rådet 7
ÿ7 Figur 1: Sagsbehandlingen i EU-regi 8
ÿ8 Vedtagelsen/retsgrundlag 8
ÿ9 Skema 2: Oversigt over retsgrundlag 9
ÿ10 Andre sager (grøn-/hvidbøger og meddelelser 9
4. Den danske beslutningsprocedure
ÿ1
Specialudvalg 10
ÿ2 EF-udvalget 10
ÿ3 Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg 10
ÿ4 Folketingets Europaudvalg 10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463434_0003.png
ÿ5 Fagudvalg (Skatteudvalget) 10
ÿ6 Rammenotat/grundnotat 11
ÿ7 Kommenteret dagsorden/aktuelt notat 12
ÿ8 Figur 2: Den danske beslutningsprocedure 12
1. Bilag
ÿ1 Specialudvalget for toldspørgsmål 13
ÿ2 Specialudvalget for skatter og afgifter 13
1. Indledning
Formålet med nærværende gennemgang er at illustrere behandlingen af sager, som forelægges Rådet,
og hvor forelæggelse for Folketingets Europaudvalg er et led i den danske beslutnings procedure .
Rådet forelægges forskellige kategorier af sager.
Der er dels tale om forslag til bindende retsakter, dvs. egentlig lovgivning i form af forordnin ger,
direktiver, beslutninger m.v. og dels andre sager/punkter, der forelægges til drøftelse med henblik på,
at Rådet kan tilkendegive en holdning, formulere opfordringer etc., som ikke er
juridisk
forpligtende
for medlemslandene.
Gennemgangen indledes med en beskrivelse af nogle af de sagstyper, der forekommer inden for
Skatteministeriets område. Derefter beskrives behandlingen i EU-regi og i den danske
beslutningsprocedure.
-------
2. Sagstyper
Juridisk bindende retsakter:
ÿ1 Forordninger:
Har umiddelbar retsvirkning i alle medlemslande. Inden for Skatteministeriets område fastsættes bl.a.
en række toldregler ved forordninger, der vedtages med kvalifi ceret flertal. En forordning har forrang
i forhold til national lovgivning.
ÿ1 Direktiver:
Indeholder krav til medlemslandene om at indrette deres lovgivning på en bestemt
måde, som beskrevet i det pågældende direktiv. Et direktiv skal derfor efter vedtagel sen omsættes i
medlemslandenes nationale lovgivninger. Det kan ske ved lov eller - hvis ministeren er bemyndiget
hertil - ved bekendtgørelse. Inden for Skatteministeriets område er moms, punktafgifter og de relativt
få fælles regler om direkte beskatning reguleret af direktiver, der kun kan vedtages med en
stemmighed.
ÿ1 Beslutninger:
Beslutninger er lige som direktiver rettet til medlemsstaterne, men typisk kun til én
eller et mindre antal medlemsstater. Inden for Skatteministeriets område anvendes rådsbeslutninger
bl.a. i forbindelse med visse undtagelser fra de normale moms- og punktafgiftsregler, som de enkelte
medlemslande har mulighed for at gennemføre nationalt eft er enstemmig beslutning i Rådet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463434_0004.png
ÿ1 Afgørelser:
Anvendes undertiden i toldsager, hvor Rådet bemyndiger Kommissionen til at
forhandle eksempelvis toldkonventioner med tredjelande eller internationale organisa tioner som
WCO (World Customs Organisation).
ÿ1 Søjle 3 sager (fælles aktioner, konventioner):
Søjle 3 blev indført med artikel K. i
Unionstraktaten under betegnelsen "samarbejde om retlige og indre anliggender". Dette samarbejdet
er ikke omfattet af EF-traktaten, men består i et mellemstatsligt samarbejde, hvor medlemslandene
kan træffe beslut ning om eksempelvis fælles toldkontrol-aktioner eller indgå konventioner - eksemp
el vis Napoli-konventionen. Med Amsterdam-traktaten skiftede søjle 3 navn til "Politi samarbejde og
retligt samarbejde i kriminalsager".
Andre sager:
ÿ1 Grøn- og hvidbøger:
Er typisk forløbere for lovgivning. Kommissionen beskriver et
sagskompleks, en rets- tilstand eller udvikling på et givent område og lægger op til, hvorledes området
efter Kommissionens opfattelse bør reguleres. Rådet drøfter grøn-/hvidbogen og kan fremkomme med
tilkendegivelser, herunder om ma n er enig med Kommissionen. Kommissionen vil efterfølgende
udarbejde de forslag, projekter m.v., den har lagt op til i grøn-/hvidbogen.
ÿ1 Meddelelser:
Er tilkendegivelser fra Kommissionen om, hvorledes den opfatter retstilstanden og
behovet for regulering inden for et givent område. Der kan så - lige som i grøn- /hvidbøger - lægges
op til lovgivning, eller meddelelsen kan indeholde opfordringer til medlemslandene om at tilpasse
deres lovgivning på området, så den bliver i over ensstemmelse med Kommissionens forståelse af
traktaterne og den afledede ret - direktiver, forordninger etc. - (underforstået, at Kommisionen vil gå
til EF-domsto len, hvis opfordringerne ikke følges).
ÿ1 Konklusioner/resolutioner:
Politiske tilkendegivelser fra Rådet - evt. men ikke nødvendigvis -
med opfordring til Kommissionen om at fremsætte forslag til regulering af retstilstanden på et givent
område.
Skema 1: Oversigt over sagstyper
Bindende
retsakter
Forordninger
Juridisk status
Andre sager
Juridisk status
Bindende for alle
med lemslande.
Umiddelbar
retsvirkning.
Bindende for alle
med lemslande.
Omsættes til national
lovgivning.
Bindende i forhold til
de berørte lande.
Bindende
Bindende som
mellem statsligt
samarbejde
Grøn/hvidbøger
Lovforberedende arbej
de
Direktiver
Meddelelser
Meddelse om hvordan
kommissionen opfatter
retstilstanden på et gi
vent område
Politiske tilkendegivel
ser
Beslutninger
Konklusioner
Afgørelser
Søjle 3-sager
-------
3. Sagsbehandlingen i EU-regi
Der tages udgangspunkt i behandlingen af forslag til bindende retsakter
(forordninger, direktiver m.v.). Afsluttende omtales andre sager som
grøn-/hvidbøger og meddelelser.
Udarbejdelse/fremsættelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463434_0005.png
Det er som hovedregel Europa-Kommissionen, der har initiativretten. Rådet kan
ikke selv fremsætte forslag til retsakter - det kan opfordre Kommissionen hertil,
men Kommissionen er ikke bundet af sådanne opfordringer. I søjle 3 sager er det
derimod Rådet/medlemslandene, der har initiativet.
Kommissionen udarbejder forslag til retsakter (forordninger, direktiver,
beslutninger m.v.) samt udkast til grøn-/hvidbøger, meddelelser m.v. Undertiden
foregår arbejdet kun internt i Kommissionen, i andre tilfælde i arbejdsgrupper med
deltagelse af medlemslandene. Når udkastet er færdigt, skal det vedtages internt i
Kommissionen og oversendes derefter til Rådet. Forslag til retsakter vedrørende
told udarbejdes normalt i arbejdsgrupper under Kommissionen med deltagelse af
medlemslandene.
Indledende behandling i rådsregi
Det er i princippet formandskabet, der træffer beslutning om et forslag skal sættes
på dagsor denen. Hvert formandskab fremlægger i starten et arbejdsprogram med
en oversigt over de sager, man forventer at behandle. Der kan være tale om nye
sager eller sager, der allerede ligger på Rådets bord, og hvor man blot fortsætter
behandlingen fra det afgående eller tidligere formandskaber ("pligtsager"). Der vil
typisk blive udvalgt nogle mærkesage r, som formand skabet ønsker at fremme.
Behandlingen kan indledes med en præsentation i Rådet eller direkte i en
arbejdsgruppe under Rådet. Forslag til forordninger, direktiver, beslutninger og
afgørelser går normalt til behand ling direkte i en arbejdsgruppe.
Grøn-/hvidbøger, meddelelser og lignende kommunikationer vil oftest blive
præsenteret i Rådet, hvorefter den videre behandling afhænger af, hvad der er lagt
op til i den pågældende kommunikation. I nogle tilfælde lægges op til umiddelbare
lovgivningsinitiativer i andre tilfælde skal arbejdsgrupper - evt. ad-hoc - drøfte de
skitserede problemstillinger m.v. I nogle tilfælde tager Rådet blot
kommunikationen til efterretning.
Forhandlingerne
Forhandlingsforløbene for de enkelte forslag m.v. kan variere betydeligt.
Direktivforslag på skatte-/afgiftsområdet forhandles som oftest over flere
formandskaber - nogle ligger på Rådets bord i årevis.
Ansvaret for forhandlingerne ligger umiddelbart ved landenes faste
repræsentationer ved EU efter instruks fra hovedstaden. Repræsentationernes er
bemandet med medarbejdere fra de hjemlige ministerier, således at alle
sagsområder er dækket.
Sagernes behandling i rådsregi foregår på 3 niveauer:
ÿ1 Rådsarbejdsgruppe
Forhandlingerne foregår på embedsmandsniveau.
Medlemslandene er repræsenteret ved en medarbejder fra deres Faste
Repræsentation i Bruxelles samt - for det meste - medarbejdere fra berørte
ministerier i hjemlandet. På Skatteministeriets område er de faste arbejdsgrupper:
ÿ2
Rådets gruppe for fiskale spørgsmål
(moms, punktafgifter, direkte skatter) der
varetager sager om skatter og afgifter
ÿ3 Rådets gruppe for toldunionen
(toldpolitik - og lovgivning), der varetager
hovedparten af toldsagerne under 1. søjle, dvs. det traditionelle EF-samarbejde.
ÿ4
Toldsamarbejdsgruppen,
der varetager sager om toldsamarbejde (svig,
gensidig bistand m.v.) inden for søjle 3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463434_0006.png
ÿ1 COREPER
Navnet er en forkortelse af
COmité
des
REpresentantes
PERmanentes.
Coreper er den højeste "arbejdsgruppe" på embedsmandsniveau og
foretager de afsluttende behandlinger af sager umiddelbart inden, de forelægges
Rådet. Medlemslandene er repræsenteret ved deres ambassadører (Coreper II) fra
de Faste Rep ræsentationer eller stedfortrædere for ambassadørerne (Coreper I).
Coreper I behandler de mere teknisk betonede sager - bl. a. toldsager. Coreper II
behandler de tungere politiske sager - bl. skatter og afgifter.
ÿ1 Rådet
Rådet er opdelt i sektioner for de forskellige områder - Landbrug, Indre
marked, Økonomi- og finansministre (kaldet ECOFIN) etc. Medlemslandene er
normalt repræsenteret ved ressortministeren, alternativt en højtstående
embedsmand eller ambassadøren. Skatteministeriets sager behandles af ECOFIN
(skatter og afg ifter), Indre marked (toldsager under søjle 1) og Retlige og indre
anliggender (toldsager under søjle 3). Skatteministeren deltager ikke i Rådsmøder.
Skatteministeriets sager varetages af økonomiministeren (ECOFIN),
erhvervsministeren (Indre marked) og justitsministeren (Retlige og indre
anliggender).
Efter forslagets første behandling i rådsarbejdsgruppen vil der tegne sig et billede
af med lemslandenes holdninger:
ÿ1 Enighed
Forslaget sendes til Coreper som A-punkt (ingen drøftelse) og
derfra videre til Rådet ligeledes som A-punkt. A-punkter
vedtages en-bloc som et af de første punkter på dagsordenen.
Der er ikke krav om, at et A-punkt skal vedtages af
ressortministrene - landbrugsministrene kan således godt
vedtage et A-punkt om told.
ÿ1 Ikke-enighed
Det er nu op til formandskabet at fastlægge den videre behandling - typisk i første
omgang vurdere mulighederne for kompromis(er).
Formandskabet selv eller andre medlemslande kan fremsætte
kompromisforslag. Skønnes der ikke at være mulighed for et
samlet kompromis, kan enkelte elementer udtages til særskilt
drøftelse - eksem pelvis ved, at formandskabet stiller helt
konkrete spørgsmål til medlemslandene om udvalgte punkter.
Skønnes uoverensstemmelserne for store til at de kan løses på
arbejdsgruppeniveau, står valget mellem at lade sagen ligge eller
forsøge at løse de udestående problemer på højere niveau, dvs.
Coreper eller Rådet.
Når Coreper behandler sagen, gentages proceduren. Er der enighed sendes sagen
til Rådet som A-punkt. Er der ikke enighed, vurderes det, om det
er hensigtsmæssigt at lade sagen gå videre til Rådet for dér at
prøve at nå til enighed eller lade sagen gå tilbage til
arbejdsgruppen. Kan der ikke opnås enighed i Rådet vurderer
formand skabet, om sagen skal tilbage til Coreper med henblik
på fornyet forelæggelse eller henlægges til efterfølgende
formandskab(er).
Figur 1: Sagsbehandlingen i EU-regi
Vedtagelsen/retsgrundlag
Vedtagelsesproceduren er fastlagt i den eller de traktatbestemmelser, der er
retsgrundlaget for forslaget. På skatteministeriets område vedtages retsakter typisk
med hjemmel i traktatens artikel 93 (moms og andre afgifter), artikel 94 (direkte
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463434_0007.png
beskatning), artikel 26 (toldsatser), artikel 95 (told, indre marked) samt artikel 135
(toldsamarbejde).
Procedurerne er som følger:
ÿ1 Artikel 93 (afgifter) og 94 (direkte skatter) Rådet
vedtager med
enstemmighed
efter
høring
af Europa-Parlamentet (EP) og Det Økonomiske og
Sociale Udvalg (ØSU).
ÿ2 Artikel 26 (toldsatser) Rådet
vedtager med
kvalificeret flertal
(ingen høring)
ÿ3 Artikel 95 (told, indre marked) og 135 (toldsamarbejde)
Proceduren i
artikel
251
-
fælles beslutning
af
Rådet og EP.
(Forslaget
forelægges Rådet og EP.
EPafgiver udtalelse. Rådet vedtager
forslaget med
kvalificeret flertal,
hvis - EP
ikke har foreslået ændringer, eller - Rådet kan acceptere de ændringer, der er
foreslået af EP. Hvis der ikke er enighed
vedtager Rådet
en
fælles holdning,
som
meddeles EP.
EP
kan herefter
godkende, forkaste
eller
foreslå ændringer til
den
fælles holdning. Godkendes den fælles holdning, anses forslaget for vedtaget.
Forkastes den, er forslaget ikke-vedtaget. Foreslås ændringer kan Rådet enten
godkende (forslaget vedtaget) eller forkaste ændringerne. Forkastes ændringerne,
indledes en forligspro cedure mellem Rådet og EP, hvor der endnu engang søges
opnået enighed. Lykkes det ikke, er forslaget forkastet).
Ved kvalificeret flertal skal mindst 62 (ud af i alt 87) stemmer være for forslaget.
Undladelse af at stemme har dermed samme virkning som at stemme imod.
Ved enstemmighed må der ikke være stemmer imod. Forslaget kan dermed godt
vedtages, selv om et antal medlemslande undlader at stemme.
Skema 2: Oversigt over retsgrundlag
Traktatbestemmelse
Artikel 93
Anvendelsesområde
moms og andre afgifter
Procedure
Rådet vedtager med
enstemmig hed efter høring af
Europa-Parla mentet (EP) og
Det Økonomiske og Sociale
Udvalg (ØSU)
do.
Rådet vedtager med
kvalificeret flertal (ingen
høring)
Fælles beslutningstagen (EP
og Rådet)
do.
Artikel 94
Artikel 26
Direkte beskatning
Toldsatser
Artikel 95
Told, indre marked
Artikel 135
Toldsamarbejde
Andre sager (grøn-/hvidbøger, meddelelser)
Her er der som nævnt oven for ikke tale om retsakter, der er bindende for
medlemsstaterne. De omhandlede instrumenter er tilkendegivelser fra
Kommissionen, som Rådet kan drøfte og vedtage en holdning til, støtte, tage til
efterretning etc. Kommissionen kan i det opfølgende arbejde tage hensyn til Rådets
evt. tilkendegivelser. Forberedelsen er den samme som for andre sager, dvs.
rådsarbejdsgruppe, Coreper og Rådet.
4. Den danske beslutningsprocedure
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463434_0008.png
Den danske beslutningsprocedure er beskrevet i EF-udvalgets: "Administrativ
vejledning for centraladministrationen i den danske EU-beslutningsprocedure,
november 2000". I det følgen de søges samspillet mellem den danske og EUs
beslutningsprocedure nærmere beskrevet.
Den danske regerings holdning fastlægges på 3 niveauer:
ÿ1 Specialudvalg (embedsmænd fra berørte ressortministerier)
Der er 35
forskellige specialudvalg. Skatteministeriet er formand for Specialudvalget for
skatter og afgifter (afgifter og direkte skatter) og Specialudvalget for toldspørgsmål
(toldsager). Se medlemsoversigt i bilaget. Specialudvalgene godken der udkast til
dansk holdning og forhandlingsposition og forbereder sager til EF- udvalget.
ÿ2 EF-udvalget (embedsmænd fra alle ministerier, der har EU-sager)
EF-
udvalget varetager den sidste behandling på embedsmandsplan af sager, der skal
forelægges regeringen.
ÿ3 Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg (ministre)
Fastlægger regeringens
holdning i sager for Rådet.
Folketingets deltagelse i processen:
ÿ1 Folketingets Europaudvalg
Orienteres ved
grundnotat
om alle nye
direktivforslag, grøn- og hvidbøger og andre forslag m.v., som regeringen skønner
er væsentlige, senest 2 måneder efter at forsla get er modtaget i Rådet. Orienteres
evt. ved
supplerende grundnotat,
hvis der under forslagets behandling i EU sker
væsentlige ændringer i forhold til grundnotatet. Orienteres ved
aktuelt notat,
når
forslaget forelægges Rådet (til drøftelse eller vedtagelse/enighed).
ÿ2 Fagudvalg (Skatteudvalget)
Orienteres ved de
samme notater
som
Europaudvalget. Orienteres i begyndelsen af hvert formandskab ved et
statusnotat
over EU-sager. Notatet omfatter dels de sager, der skal forelægges Rådet, og dels
sager, som ligger på Rådets bord, men ikke tages op af det pågældende
formandskab. Endv idere orien teres udvalget ved
samråd
med skatteministeren på
grundlag af det oversendte statusnotat. Fagudvalgene kan endvidere kalde ministre
i
samråd forud for rådsmøder
med henblik på orientering om de konkrete sager
på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463434_0009.png
Når et forslag fra Kommissionen er modtaget i Rådet, fordeler Rådet det til
medlemslandene via de faste repræsentationer i Bruxelles.
Når forslaget er modtaget i Skatteministeriet, indledes behandlingen med
udarbejdelse af et
rammenotat,
der forelægges specialudvalget med indstilling om,
hvorledes man fra dansk side skal forholde sig til forslaget. For direktivforslag,
grøn- og hvidbøger samt andre forslag m.v., som efter regeringens skøn er
væsentlige, udarbejdes desuden
grundnotat,
der oversendes til Europaudvalget og
Skatteudvalget. Udvalgene kan på den baggr und beslutte, om der er behov for
yderligere orientering fra skatteministeren.
Samtidig er forslaget sendt til høring i interesseorganisationer m.v. Høringskredsen
i det enkelte tilfælde afhænger af forslagets indhold. For toldforslag, der er
udarbejdet i arbejds grupper under Kommissionen, vil der ofte være foretaget
høring af f. eks. organisationer allerede på dette stade, dvs. inden forslaget er
endeligt.
Forhandlingerne foregår herefter på grundlag af indstillingerne i rammenotatet.
Sker der under forhandlingerne væsentlige ændringer, som nødvendiggør en
revision af forhandlingsmanda tet, udarbejdes supplerende rammenotat og evt.
supplerende grundnotat. Dette sker dog for holdsvis sjældent. Det skal her erindres,
at der under forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen kan blive foreslået ændringer af
det oprindelige forslag, uden at dette nødvendigvis indebærer behov for justeringer.
Der fremkomme desuden erfaringsmæssigt ofte forslag, ideer m.v. under
forhandlingerne, som ikke viser sig bæredygtige og derfor opgives igen. Det
afgørende er, hvad der ligger på bordet, når forhandlingerne i arbejdsgruppen
afsluttes eller afbrydes med henblik på, at forslaget eller visse elementer i forslaget
forelægges Coreper og - evt. - Rådet.
Når sagen skal forelægges Rådet udarbejdes en såkaldt
kommenteret dagsorden,
hvori der redegøres for situationen, som forslaget foreligger efter forhandlingerne i
arbejdsgruppen samt indstilles, hvorledes man fra dansk side skal forholde sig til
forslaget ved rådsforelæggelsen.
Endvidere udarbejdes
aktuelt notat
til Europaudvalget og Skatteudvalget. Det
aktuelle notat indeholder faktuelle oplysninger, men ikke indstillinger. Sidste
fredag inden rådsmødet rede gør den minister, der skal repræsentere Danmark på
rådsmødet, mundtligt for regeringens holdning til forslaget ved et møde i
Europaudvalget. Der er her lejlighed for udvalgets med lemmer til at stille
spørgsmål til ministerens forel&ael ig;ggelse(r). Efter spørgerunden konstaterer
udvalgets formand, om der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. Er
dette ikke tilfældet, forhandler regeringen i Rådet på dette grundlag.
Figur 2: Den danske beslutningsprocedure
Efter rådsmødet orienterer ministeren Europaudvalget om resultatet af mødet.
Orienteringen foregår normalt skriftligt, men Udvalget kan kalde ministeren i
samråd, eksempelvis hvis der er mere specifikke spørgsmål til sagen. Tilsvarende
kan fagudvalgene kalde ministre til sam råd.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463434_0010.png
Bilag
Specialudvalg under Skatteministeriet
Specialudvalget for Toldspørgsmål:
Formand: Skatteministeriet
Medlemmer: Udenrigsministeriet
Erhvervsministeriet
Landbrugs- og fødevareministeriet
Specialudvalget for skatter og afgifter:
Formand: Skatteministeriet
Medlemmer: Udenrigsministeriet
Finansministeriet
Økonomiministeriet
Erhvervsministeriet
Miljø- og Energiministeriet
Skatteministeriet
J.nr. 5.97-620-18
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
Til Udvalgets orientering fremsendes som tidligere lovet vedlagt et papir med en
gennemgang af Skatteministeriets behandling af EU-sager, der forelægges Rådet.
Frode Sørensen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463434_0011.png
/K. Aasberg Karlsen