Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1165
Offentligt
1463406_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1165)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
Beretning afgivet af Europaudvalget den 0. maj 2001
1. udkast
Beretning
om
Europaudvalgets fremtidige arbejde
Indledning
I denne beretning fra Europaudvalget er der foretaget en sammenhængende og bred evaluering af Europaudvalgets
arbejde og rolle i den danske Europapolitik og debat herom.
Formålet hermed er at styrke den politiske og folkelige debat om dansk Europapolitik nu og i fremtiden, så der i en
løbende dialog med befolkningen kan skabes en stærkere folkelig forankring af Danmarks Europapolitik.
Udgangspunktet er at styrke Folketingets, folketingsmedlemmernes, Europaudvalgets og fagudvalgenes rolle i
Europapolitiske spørgsmål i sammenhæng med den indenrigspolitiske og globale udvikling.
Det forudsætter en række forbedringer af den politiske behandling af Europaspørgsmål i Folketinget, i Europaudvalget, i
fagudvalgene – og dermed også i samarbejdet med regeringen – samt en styrkelse af den sammenhængende betjening,
som gives af EU-sekretariatet – herunder repræsentanten i Bruxelles – EU-konsulenten og EU-Oplysningen.
Det forudsætter en udvidelse og forbedring af EU-oplysningen og -debatten og mulighederne for folkelig debat og
inddragelse i EU-spørgsmål, herunder også gennem de tilskudsmuligheder, der bevilges til debataktiviteter om EU i det
danske samfund, og som administreres gennem Nævnet vedrørende EU-oplysning.
Det forudsætter, at Europaudvalgets udadvendte virksomhed øges gennem udviklingen af et mere systematisk løbende
samarbejde med bl.a. Regionsudvalget og ØSU-repræsentanterne samt de folkelige organisationer og med initiativer, der
øger det udadvendte samarbejde og åbenheden i Europapolitikken endnu mere.
Europa-Parlamentets rolle gør det også nødvendigt at få systematiseret relationerne til de danske
Europaparlamentarikere, både på Europaudvalgs- og fagudvalgsniveau, så Folketinget kan sikres øget indflydelse
tidligere i processen, og så Europaparlamentarikerne ligeledes kan få en stærkere relation til Folketinget i disse
spørgsmål. Dette aktualiseres yderligere af den fulde gennemførelse af Amsterdam traktaten og Nicetraktaten.
Komitéprocedurerne øger også behovet for at sikre den maksimale politiske indflydelse i disse sager.
Det danske EU-formandskab i 2. halvår 2002 giver også allerede nu anledning til overvejelser om Folketingets og her
ikke mindst Folketingets Europaudvalgs rolle i forbindelse hermed. Endelig giver Post-Nice beslutningen om, at der ved
en EU-regeringskonference i 2004 skal drøftes indretningen af fremtidens EU – herunder bl.a. om de nationale
parlamenters rolle, om en ny traktat, om charteret om grundlæggende rettigheder skal ind i Traktaten – anledning ved
tilrettelæggelsen af Folketingets Europaarbejde skabes bedst muligt grundlag for, at alle partier, organisationer,
bevægelser og befolkningen uanset holdningen til EU eller enkelte EU-samarbejdsområder kan deltage aktivt i processen
på en ligeværdig måde.
Europaudvalgets deltagelse i EU-landenes konference for de nationale parlamenters Europaudvalg, COSAC, har også
givet anledning til overvejelser, ligesom spørgsmålet om udviklingen af et tilsvarende Fag-COSAC samarbejde for de
nationale parlamenters fagudvalg søges udviklet.
Med denne beretning giver Europaudvalget et samlet bud på, hvordan disse opgaver skal løftes fremover i en større
helhed og sammenhæng og med øget åbenhed både i den politiske tilrettelæggelse og i den folkelige inddragelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0002.png
Hermed gennemføres også en bred opfølgning af Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999, hvor der blev lagt op til
øget åbenhed i EU-beslutningsprocesserne, bl.a. gennem forsøg med inddragelse af fagudvalgene, gennemførelse af åbne
udvalgsmøder og høringer.
I denne beretning gennemføres som vanligt en evaluering af beslutningsprocedurerne, tidsfrister osv., og heraf fremgår
også (med
kursiv)
de aftaler, der er indgået med regeringen om forbedring heraf. Samtidig gennemgås overordnet de
fremtidige initiativer, som Europaudvalget vil igangsætte, jævnfør ovennævnte.
Baggrund
Baggrunden for nærværende beretning er bl.a.:
• En skriftlig høring blandt fagudvalgene i foråret 2000.
• Drøftelser med fagudvalgsformænd, bl.a. på møder den 31. januar og den 24. april 2001.
• Et notat fra International Afdeling og Udvalgafdelingen af 22. november 2000, som belyser, hvordan det gik med
at gennemføre Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999, offentliggjort i underudvalgsbilag 4.
• Skriftlig høring af de danske medlemmer af Europa-Parlamentet i foråret 2000.
• Drøftelser med danske medlemmer af Europa-Parlamentet, senest ved et møde den 30. marts 2001.
• Drøftelser med udenrigsministeren.
• Drøftelser med Nævnet vedrørende EU-oplysning, senest ved et møde den 6. februar 2001.
• Udvalgsformandens oplæg af 22. november 2000 om "Dansk Europapolitik i fremtiden" (offentliggjort i
underudvalgsbilag 6), som efter drøftelse i Europaudvalgets underudvalg resulterede i Info-note I 96 af 19. februar
2001 med titlen "Det fremtidige arbejde i EU-regi", der blev tiltrådt på Europaudvalgets møde den 23. februar
2001.
• Drøftelser med de danske medlemmer af Regionsudvalget, ØSU og Europa-Parlamentet, senest den 10. januar
2001.
Folketingets tilrettelæggelse af Europapolitikken
Folketingets Europaudvalgs rolle
Folketingets Europaudvalg spiller en central rolle i dansk Europapolitik. Herigennem får regeringen sine mandater til
ministerrådsmøder i EU. Det sikrer den parlamentariske debat, kontrol og udvikling af den danske EU-politik. Det
integrerer Europapolitikken i indenrigspolitikken. Det sætter dansk og europæisk politik i en global sammenhæng, bl.a. i
forhold til WTO, i miljøsamarbejdet og i udenrigspolitisk samt i bistands- og handelspoli tisk sammenhæng. Ligesom
regeringen og Udenrigsministeriet koordinerer den danske EU-politik, som føres i Ministerrådet, koordinerer
Europaudvalget Folketingets deltagelse heri. Folketingets Europaudvalg bidrager ligeledes i stigende omfang til den
offentlige debat om EU/Europaspørgsmål. Europaudvalget er igennem de seneste år blevet mere udadvendt i sin
arbejdsform.
Offentlige høringer om grøn- og hvidbøger gennemføres med deltagelse af alle interesserede organisationer og
enkeltpersoner m.fl. I større sager gennemføres høringerne med tv-transmission. Denne aktivitet følges af mange
mennesker.
I forbindelse med folkeafstemningen om den fælles valuta, euroen, gennemførte Europaudvalget en offentlig høring med
tv-transmission på DK4. Europaudvalget gennemførte en bus-debattur rundt i landet med møder på arbejdspladser og
uddannelsessteder med det dobbelte formål 1) at flytte Folketingets debat ud i landet og 2) at vise, at dansk Europapolitik
forestås af regeringen og Folketinget i et tæt samspil gennem Europaudvalge t. Hermed er den Europapolitiske debat
yderligere åbnet op i forhold til befolkningen. Men det kan gøres endnu bedre, hvad Europaudvalget med denne
beretning har sat sig som et klart mål.
Hovedopgaver for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalgs opgaver kan grupperes om følgende hovedområder:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0003.png
1. Koordinering i Folketinget på tværs af fagudvalgene og i samspil med regeringen, så der sikres den nødvendige
sammenhæng og helhed i dansk Europapolitik.
2. Mandatgivning til regeringen samt løbende at følge EU/Europapolitikken.
3. Folketingets udadvendte information, debat og dialog om Europapolitikken på nationalt og lokalt plan i Danmark.
4. Forestå kortlægning, analyser osv. af udviklingen i de europæiske lande og i det europæiske samarbejde, så dette
kan indgå i den politiske og folkelige debat, politikudvikling og beslutningsproces i Danmark i Europapolitiske
spørgsmål.
5. Strukturerede samarbejdsrelationer med andre landes parlamenter og deres Europaudvalg mv. i de nuværende og
fremtidige medlemslande.
6. Følge EU’s globale rolle, relateret til de områder hvor der foregår et sådant samarbejde.
Fagudvalgenes rolle
Hvor Folketingets Europaudvalg giver regeringen det nødvendige mandat og sikrer den nødvendige helhed og
sammenhæng i dansk Europapolitik på tværs af de enkelte politikområder, har Folketingets fagudvalg en helt central
rolle at spille i forhold til EU-politikkens tilblivelse på de enkelte fagområder. Igennem de seneste år har Europaudvalget
i samarbejde med fagudvalgene forsøgt at få styrket fagudvalgenes rolle, ikke mindst i en tidligere fase. Dette skal bl.a.
ses i lyset af, at lovgivningsprocessen mellem Europa-Parlamentet og Rådet går hurtigere end tidligere. Nu vedtages ca.
20 pct. af den lovgivning, der vedtages efter proceduren med fælles beslutningstagen, allerede ved 1. behandlingen i
Europa-Parlamentet. Denne andel ventes at stige yderligere i det kommende år, hvilket øger behovet for et stærkt og
tidligt engagement fra fagudvalgenes side.
Derfor er der mellem Europaudvalget og fagudvalgene enighed om, at det er vigtigt, at det enkelte fagudvalg interesserer
sig for EU-sagerne på udvalgets område og går ind i relevante EU-sager på et tidligt tidspunkt, efter at Kommissionen
har fremsat et forslag. Herved styrkes den parlamentariske indflydelse på EU-sagerne, og der bliver større mulighed for
at påvirke den danske regerings holdning under forhandlingerne om forslaget, inden det komm er på dagsordenen for et
Ministerrådsmøde.
Hvert enkelt fagudvalg har drøftet, på hvilken måde det mest hensigtsmæssigt kunne tilrettelægge sit arbejde med EU-
sagerne. Flere fagudvalg har besluttet at bede om et halvårligt statusnotat fra ministeren om kommende vigtige EU-sager
på udvalgets område, eventuelt fulgt op af et samråd herom. Flere udvalg har herudover bedt udvalgssekretæren om
løbende at orientere dem om aktuelle EU-sager, ligesom flere udvalg har truf fet beslutning om at følge udvalgte sager
nøjere hele vejen igennem beslutningsprocessen i EU. Som et helt aktuelt eksempel kan nævnes, at Skatteudvalget i
februar 2001 har vedtaget en række nye initiativer og procedurer for udvalgets behandling af EU-sager med henblik på at
sikre en bedre strukturering og overskueliggørelse af EU-materialer samt indføre fastere procedurer, der sikrer, at
Skatteudvalget får bedre mulighed for ikke mindst i de tidlige faser af EU-beslutningsprocessen at følge – samt følge op
på – de enkelte EU-sager.
Der har på møderne mellem Europaudvalget og fagudvalgenes formænd været enighed om, at fagudvalgenes behandling
af og indflydelse på EU-sagerne skal styrkes, og at det er op til de enkelte fagudvalg – bl.a. ud fra karakteren af de
enkelte fagudvalgs sager – at bestemme, hvordan udvalget vil tilrettelægge behandlingen. I et
bilag
til nærværende
beretning er optrykt et notat indeholdende et idékatalog vedrøren enes behandling af EU-sager. Udviklingen i
fagudvalgenes inddragelse vil blive fulgt op ved de halvårlige møder mellem Europaudvalget og fagudvalgene.
Grøn- og hvidbogshøringer gennemføres i fællesskab mellem Europaudvalget og det relevante fagudvalg.
Europaudvalget forestår koordinering og ledelse af høringerne. Besvarelsen til Europa-Kommissionen aftales mellem
Europaudvalget og fagudvalget.
For fremtiden inviteres repræsentanter for relevante fagudvalg til de møder med Regionsudvalget og ØSU samt de
møder med folkelige organisationer, som omtales nedenfor. Det samme gælder de møder med andre aktører i
Europapolitikken, herunder interesseorganisationer, som Europaudvalget tager initiativ til. Tilsvarende inviteres
repræsentanter for Europaudvalget til sådanne møder, som arrangeres af et fagudvalg.
Det vil efter Europaudvalgets opfattelse være ønskeligt, at der aftales faste minimumsregler for, hvilke oplysninger der
skal udveksles mellem Europaudvalget og fagudvalgene, og for regeringens orientering af Folketingets udvalg. Sådanne
minimumsregler må imidlertid ikke være til hinder for, at det enkelte fagudvalg træffer mere vidtgående aftaler med
ressortministeren. Det er fortsat det enkelte fagudvalg, som ud fra sine egne traditioner og kar akteren af de EU-forslag,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0004.png
udvalget behandler, bestemmer, hvordan det vil gribe behandlingen af EU-sagerne an, under hensyn til at det endelige
mandat til regeringen gives af Europaudvalget.
For at styrke betjeningen af fagudvalgene har EU-konsulenten som opfølgning på 1999-beretningen i den første fase
efter aftale med Europaudvalget prioriteret at servicere fagudvalgene med diverse notater m.v., hvad fagudvalgene har
udtrykt stor tilfredshed med. Med ansættelsen af en specialkonsulent i foråret 2001 i tilknytning til EU-konsulenten til
særskilt at styrke den administrative betjening af fagudvalgene i EU-spørgsmål og i t&ael ig;t sammenhæng med
tilrettelæggelsen af den generelle Europapolitik i forhold til Europaudvalget kan de intentioner, som Europaudvalget
allerede i 1999 lagde op til, nu realiseres. Hermed integreres betjeningen af fagudvalgene på EU-området ligesom
Europaudvalget med EU-sekretariatet, EU-konsulenten, EU-Oplysningen og repræsentanten i Bruxelles, så der i denne
sammenhæng kan skabes størst muligt samarbejde og synergieffekt.
Hvert halve år gennemføres der fremover på Europaudvalgets initiativ møder med alle fagudvalgene i forbindelse med
skifte af EU-formandskab, hvor formandskabsprogrammerne samt Kommissionens handlingsprogram politisk og
administrativt tages som udgangspunkt for møderne sammen med spørgsmålet om samarbejdsprocedurerne mellem
Europaudvalget og fagudvalgene.
Det er aftalt med regeringen, at denne stiller sig positivt til forslagene om bedre og tidligere inddragelse af
fagudvalgene. I den forbindelse vil regeringen være positiv over for ønsker om via notater og samråd på et tidligere
tidspunkt end hidtil at drøfte sagerne med fagudvalgene og forelægge dem i Europaudvalget – bl.a. i sager der kan
tænkes at blive afsluttet tidligt i proceduren for fælles beslutningstagen – og at lik herpå vil fremskynde fremsendelsen af
grundnotater, jf. nedenfor. Regeringen kan dog ikke støtte en procedure, hvor ministeren kaldes i samråd, før der er
oversendt grundnotat, idet regeringen ikke vil have en konsolideret holdning på det tidspunkt.
Regeringen gør opmærksom på, at der generelt er behov for nøje at overveje balancen mellem ønsket om en så tidlig
forelæggelse af en sag som muligt og mulighederne for at gøre dette på en tilfredsstillende måde. Jo tidligere notater
oversendes og jo tidligere samråd indkaldes, desto større er sandsynligheden for, at den givne sag ikke har en
modenhed, der muliggør en dækkende sagsfremstilling, bl.a. som følge af manglende kendskab til
forhandlingssituationen.
Samarbejdet med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet
Hidtil har samarbejdet mellem Folketingets Europaudvalg og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet begrænset
sig til enkelte møder, deltagelse i fælles uformelle møder hos udenrigsministeren samt samarbejde på partiplan mellem
folketingsmedlemmer og Europaparlamentsmedlemmer. I enkelte tilfælde har Europaparlamentsmedlemmer gennem
Europaudvalget stillet skriftlige spørgsmål til en minister. Der har ikke i større omfang v& aelig;ret kontakter mellem
Europaparlamentarikerne og fagudvalgene.
Det er i foråret 2001 aftalt med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, at kontakten skal udbygges, bl.a. ved at
der med jævne mellemrum skal afholdes møder mellem disse og Europaudvalgets medlemmer.
Europaudvalgets møder med de danske medlemmer af Regionsudvalget og det Økonomiske og Sociale Udvalg, hvortil
de danske Europaparlamentarikere også inviteres, søges fremover tilrettelagt, så der også tages hensyn til Europa-
Parlamentets mødeterminer.
Folketingets debat om Europapolitikken
Europaudvalget vil fremover forsøge at styrke og forny den danske Europadebat ved flere fremadrettede
sammenhængende temadebatter i Folketingssalen i form af forespørgselsdebatter om den langsigtede europæiske
udvikling og Danmarks rolle heri. Forud foreslås det i enkelte tilfælde, at der som grundlag for debatterne udarbejdes
særlige redegørelser af regeringen eller analyser, som er indhentet eksternt.
Det foreslås, at regeringen én gang årligt udgiver en samlet lettilgængelig rapport om:
1. EU’s udvikling det sidste år samt Danmarks stillingtagen.
2. En gennemgang af EU-udviklingen på de enkelte politikområder, herunder hvor Danmark har opnået højere
standard, hvor intet er ændret, eller hvor standarden forringes.
3. Et bud på Danmarks generelle politiske prioriteringer i det kommende års tid.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0005.png
Årsrapporten skal debatters i Folketinget i form af en redegørelsesdebat. Årsrapporten skal udformes, så den kan
anvendes i den folkelige debat om udviklingen i EU-samarbejdet, og så Folketingets udvalg og medlemmer kan anvende
den som et arbejdsredskab, der skaber overblik over udviklingen i EU-samarbejdet og Danmarks rolle.
Halvårligt gennemføres forespørgselsdebatter om programmet for formandskabslandet. Kommissionens
handlingsprogram gøres ligeledes til genstand for en forespørgselsdebat, som eventuelt kan finde sted sammen med
debatten om formandskabsprogrammet for 1. halvår.
Det er aftalt med regeringen, at denne stiller sig positivt over for sigtet med disse forslag og er åben over for en årlig
debat om de generelle Europapolitiske prioriteringer. Regeringen har gennem en længere årrække sendt en beretning
om udviklingen i EU til alle Folketingets medlemmer. Den beretning om udviklingen i EU i 2000, som netop er
modtaget, er allerede gjort mere lettilgængelig.
Den skriftlige information fra regeringen
For den politiske behandling af EU-spørgsmål er det af afgørende betydning, at medlemmerne af Europaudvalget og
fagudvalgene får de relevante papirer i en let tilgængelig form så hurtigt som muligt og i så god tid før møderne, at der er
tid til både at læse og sagsbehandle forslagene, så folketingsmedlemmerne kan leve op til deres demokratiske
parlamentariske ansvar i disse spørgsmål.
Målsætningen om "færre, men bedre og mere målrettede papirer" er delvis blevet opfyldt. Af notaterne skal formål,
indhold og hvad der skal tages stilling til fremgå klart og tydeligt fra starten. Notaterne er generelt blevet kortere, og
reglen om, at notater på over to sider skal være forsynet med et resumé, har virket godt, bl.a. ved at flere notater nu er
mere koncentrerede, således at sagen bliver fremstillet på to side r. Det er det generelle indtryk, at notaterne i mange
tilfælde er blevet lettere at læse, selv om der stadig forekommer notater, som ikke lever op til dette krav. Der har dog
endnu ikke ressourcemæssigt været mulighed for at gennemføre en egentlig systematisk evaluering af, i hvilket omfang
notaterne indholdsmæssigt lever op til kravene i beretningen fra 1999 om, at notaterne skal være så forståelige, at de
danner et godt grundlag for folketingsmedlemme rnes beslutninger, og at de desuden skal kunne anvendes i den
offentlige debat. I Europaudvalget har det høj prioritet, at denne opgave ressourcemæssigt kan løses i den kommende tid
såvel af hensyn til arbejdet i Europaudvalget som af hensyn til fagudvalgenes yderligere inddragelse.
Det kniber for regeringen at leve op til målsætningen om "betjening til tiden". De kortere tidsfrister, der blev aftalt i
forbindelse med 1999-beretningen, er ikke i tilstrækkeligt omfang overholdt. I et notat af 22. november 2000 har
Europaudvalgets sekretariat systematisk analyseret tidsfristernes overholdelse for alle ministerier for perioden 17.
februar – 14. juli 2000. Der er ikke foretaget en tilsvarende systematisk undersøgelse for 2001, men det algets opfattelse,
at der stadig væk er problemer med overholdelse af tidsfristerne. Problemerne forekommer at være størst på
Økonomiministeriets område. Undersøgelsen fra 2000 viste, at en tredjedel af grundnotaterne fremsendes efter den
aftalte 2 måneders frist, og at de fleste samlenotater afleveres efter den aftalte 8 dages frist. Det giver store problemer
med at gennemføre en forsvarlig behandling af sagerne med inddragelse af den ekspertise, de r findes i fagudvalgene.
Når samlenotater først afleveres i den uge, hvori Europaudvalgsmødet holdes, kan Europaudvalgets sekretariat ikke på
det aftalte tidspunkt påføre alle relevante bilagshenvisninger på de udsendte dagsordener, og fagudvalgenes sekretærer
kan ikke tilstrækkeligt tidligt orientere fagudvalgenes medlemmer om sagerne. Folketingsmedlemmerne får således ikke
den nødvendige tid til at sætte sig ind i sagerne og til den drøftelse internt i de enkelte partier, som er en forudsætning for
en forsvarlig behandling af sagerne. Endelig er det vanskeligt og i mange tilfælde umuligt for folketingsmedlemmerne at
høre relevante eksterne parter. En tredjedel af udvalgsspørgsmålene besvares efter den generelle svarfrist på 4 uger, der
gælder som hovedregel ifølge Folketingets forretningsorden.
På denne baggrund understreger Europaudvalget betydningen af, at tidsfristerne overholdes, hvilket også er af betydning
for offentlighedens mulighed for at følge med.
Af hensyn til behandlingen i fagudvalgene på et tidligt tidspunkt af processen, af hensyn til sammenhængen med 1.
behandlingen i Europa-Parlamentet og af hensyn til den offentlige debat om EU-sagerne finder Europaudvalget, at
tidsfristen for fremsendelse af grundnotater bør forkortes, således som det er foreslået fra Udvalget for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
I beretningen fra 1999 nævnes det, at grundnotater og øvrige notater fra regeringen som hovedregel fremsendes af
ressortministeriet til det relevante fagudvalg, samtidig med at de fra Udenrigsministeriet fremsendes til Europaudvalget,
og at det i fremsendelsesskrivelserne skal nævnes, at der er sket en sådan parallel fremsendelse. Det er nu den
altovervejende hovedregel, at der sker en sådan parallelfremsendelse. Imidlertid har der været en del tilf&ae lig;lde, hvor
notatet til fagudvalget først er kommet frem flere dage efter notatet til Europaudvalget, og det omvendte har også været
tilfældet. Det er vigtigt for den drøftelse, der foregår mellem partiets ordfører i fagudvalget og EU-ordføreren, at de får
papirerne samtidig.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0006.png
I en række tilfælde er den sene fremkomst af papirer fra Europa-Kommissionen samt EU’s tidsfrister et problem for
såvel regeringens som Folketingets behandling af sagerne. Værst har det været under det franske EU-formandskab i 2.
halvår 2000, hvor mange vigtige papirer blev modtaget uacceptabelt sent og ofte kun på fransk. Det er såvel et
demokratisk problem som et problem for den offentlige debat.
Det er aftalt med regeringen, at denne vil forstærke sine bestræbelser på at overholde den 8 dages tidsfrist for
fremsendelse af samlenotater, som blev aftalt i forbindelse med 1999-beretningen.
Det er aftalt med regeringen, at den vil bestræbe sig på en så tidlig fremsendelse som muligt af grundnotater og så vidt
muligt inden 4 uger efter kommissionsforslagets fremsættelse, idet resumeet af høringssvar i en række tilfælde
eftersendes på et senere tidspunkt, dog senest 8 uger efter kommissionsforslagets fremsættelse.
Det er aftalt med regeringen, at den vil bestræbe sig på at forbedre proceduren for paralleloversendelse, med henblik på
at fagudvalget og Europaudvalget kan modtage bilaget samtidig.
Det er aftalt med regeringen, at regeringen gennem Rådet og Europa-Kommissionen og Europaudvalget gennem
COSAC arbejder for, at der gennemføres længere tidsfrister, så der bliver bedre tid til den politiske behandling og
offentlige debat om forslagene.
Komitéproceduresager
I beretningen fra 1999 er det anført, at på grund af de korte tidsfrister, der forekommer i forbindelse med
komitébehandling, kan regeringen ikke i alle tilfælde nå at forelægge orienteringssager herom på et ordinært
Europaudvalgsmøde. I sådanne tilfælde kan regeringens forelæggelse ske skriftligt i form af et notat, der bør fremsendes
til Europaudvalget og det relevante fagudvalg så tidligt so m muligt, således at såvel Europaudvalget som fagudvalget,
hvis det ønsker det, får mulighed for at reagere, f.eks. ved at kalde ministeren i samråd, før der træffes afgørelse i
komiteen. På forsiden af fremsendelsesskrivelsen skal det fremhæves, at der er tale om en sag, der skal afgøres i
komitéprocedure, og datoen for afgørelsen i komiteen skal ligeledes anføres i fremsendelsesskrivelsen.
Europaudvalget må med beklagelse konstatere, at notater om komitéproceduresager i mange tilfælde ikke er fremsendt
så betids, at der i praksis har været den nævnte mulighed for at reagere, f.eks. ved at kalde ministeren i samråd, før der
træffes afgørelse i komiteen. Desuden er det ikke i alle tilfælde anført på forsiden af notatet, at der er tale om en sag, der
skal afgøres i komitéprocedure, og hvornår afgørelsen i komiteen forventes at blive truffet.
Anvendelsen af komitéprocedurerne tiltrækker sig øget opmærksomhed og medfører spørgsmål om snitfladen
beslutningsmæssigt mellem komiteerne og parlamentarikerne. De korte tidsfrister har skærpet folketingsmedlemmernes
interesse. En enkelt sag på landbrugsområdet har også rejst en principiel debat om, hvorvidt en forvaltningskomité
gennem sine beslutninger kan påføre et EU-medlemsland en betydel ig merudgift. Mellem Europaudvalget og regeringen
har der været enighed i den konkrete sag om, at det ikke må ske, da det vil forrykke balancen i forhold til den
parlamentariske indflydelse.
Europaudvalget har som følge af denne udvikling bedt EU-konsulenten om at udarbejde et småtryk, som på en forståelig
måde for Europaudvalgets medlemmer, andre folketingsmedlemmer og aktører uden for Christiansborg, som deltager
aktivt i processen, skal beskrive komitéproceduren, så der politisk kan fortages de rette snit mellem den politiske og den
administrativt-tekniske kompetence.
Det er aftalt med regeringen, at denne bekræfter den aftalte praksis mht. orienteringen i komitésager, som indebærer:
• at regeringen vil bestræbe sig på at fremsende notater om sager, der skal afgøres i komitéprocedure, på et så
tidligt tidspunkt, at der bliver en reel mulighed for at gennemdrøfte sagen i partierne og komme med indsigelser
eller kommentarer, herunder indkalde den pågældende minister til et hastesamråd om sagen, inden den skal
afgøres i komiteen, og
• at det af forsiden på notater om sådanne sager klart fremgår, at der er tale om en sag, der afgøres i
komitéprocedure, og på hvilket tidspunkt afgørelsen ventes truffet.
Regeringen er enig med Europaudvalget i, at grænserne mellem politiske og administrative kompetencer skal trækkes på
en klar og hensigtsmæssig måde, idet det gælder om at finde den rette balance mellem at sikre den nødvendige politiske
kontrol og styring og at undgå, at de politiske ressourcer bruges på unødige teknikaliteter frem for det mere strategiske,
fremadrettede arbejde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0007.png
Regeringen er enig med Europaudvalget i, at tilstrækkelige tidsfrister i EU-proceduren generelt er vigtige for den
hjemlige demokratisk-politiske proces, og arbejder aktivt for, at der bliver tid til at gennemføre en ordentlig hjemlig
politisk og demokratisk procedure.
Subsidiaritetsprincippet
I det bilag til 1996-beretningen, som indeholder en vejledning vedr. udformning af notater til Europaudvalget, er det
nævnt, at notater fra regeringens vedrørende kommissionsforslag bl.a. skal indeholde oplysning om forslagets relation til
subsidiaritetsprincippet.
I flere tilfælde har EU-ordførerne under drøftelserne med ministrene på Europaudvalgsmøderne pointeret, at det ikke er
tilstrækkeligt, at der står i notatet, at Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, eller at Kommissionen ikke har udtalt sig om dette spørgsmål. Det, udvalget ønsker, er
regeringens selvstændige vurdering af, hvorvidt forslaget ud fra en dansk vinkel overhol der subsidiaritetsprincippet
(nærhedsprincippet).
Det er aftalt med regeringen, at denne skal foretage en selvstændig vurdering og i de fremsendte notater skal redegøre
for, hvorvidt forslaget efter regeringens opfattelse er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
Åbne møder og høringer i Europaudvalget
Der har været afholdt tre åbne Europaudvalgsmøder, alle om ret generelle EU-emner. Den generelle mulighed for åbne
udvalgsmøder, som kom ind i Folketingets forretningsorden fra folketingsåret 1999-2000, foranlediget af
Europaudvalgets 1999-beretning, har med succes været anvendt af flere fagudvalg, som har holdt åbne samråd med
ministeren. I Europaudvalget har man foretrukket i stedet at satse på flere høringer, idet man har ønsket at inddrage den
eksterne ekspertise, som sådanne høringer giver mulighed for. Høringer giver i kraft af deres karakter også større
mulighed for at inddrage flere deltagere end åbne udvalgsmøder.
De åbne møder holdes som samråd for Europaudvalgets medlemmer og i enkelte tilfælde også med inddragelse af
respektive fagudvalgs medlemmer. Høringerne holdes med inddragelse af eksterne oplægsholdere og med mulighed for
deltagelse i debatten af de tilstedeværende. Ministerens besvarelse sker under hensyntagen til, at der er tale om et åbent
møde, og der forelægges naturligvis ikke forhandlingsoplæg på s&ari ng;danne møder og høringer.
Regeringen stiller sig positivt til forslagene om høringer og vil fortsat gerne være behjælpelig med ideer og kontakter til
ministre og andre efter initiativ fra Europaudvalget. Regeringen vil ligeledes fortsat gerne levere baggrundmateriale i
forbindelse med høringer.
Debat og dialog med befolkningen om Europapolitikken
Med henblik på at Europapolitiske spørgsmål i større omfang kan blive en integreret del af den folkelige debat i
Danmark og styrke den folkelige inddragelse, har Europaudvalget lagt op til, at der i de kommende år hvert år
gennemføres et antal temahøringer, høringer om grøn- og hvidbøger samt igangsættes en række oplysnings- og
debataktiviteter.
Hovedaktiviteterne koncentrerer sig om følgende:
Offentlige temahøringer om den langsigtede EU-udvikling og større EU-spørgsmål
Formålet hermed er at sætte øget fokus på sammenhængende Europapolitiske temaer, hvor offentligheden kan inddrages
aktivt, dels direkte ved deltagelse i møderne og dels indirekte gennem tv-transmission. Målet er 2-4 sådanne
temahøringer hvert år, indholdsmæssigt prioriteret af Europaudvalget for 1 år ad gangen. I 2001 prioriteres følgende 3
temahøringstemaer:
1. Offentlighed, gennemsigtighed og åbenhed i EU. (Er afholdt den 23. april 2001)
2. Fremtidens Europa (Post-Nice og opfølgning af regeringens hvidbog).
3. Arbejdsmarkedet, EU og Danmark.
Hvert efterår prioriteres forud det kommende års temahøringer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0008.png
I forbindelse med temahøringerne udarbejdes et sammenhængende baggrundsmateriale, og i enkelte tilfælde er det
hensigten, af der af EU-konsulenten og/eller regeringen og/eller eksterne institutioner skal udarbejdes analyser og
rapporter, som kan opkvalificere temahøringerne og den efterfølgende politiske behandling og folkelige debat.
Det er aftalt med regeringen, at denne fortsat gerne leverer baggrundsmateriale i forbindelse med høringer.
Åbne, offentlige høringer om grøn- og hvidbøger
I forbindelse med grøn- og hvidbøger fra Kommissionen gennemfører Europaudvalget åbne, offentlige høringer i
samarbejde med respektive fagudvalg. Afhængig af temaet gennemføres nogle af disse høringer med tv-dækning.
Der er såvel i fagudvalgene generelt som i Europaudvalget tilfredshed med den etablerede procedure for behandling af
grøn- og hvidbøger, hvorefter Europaudvalget og det/de relevante fagudvalg tager stilling til behovet for en fælles
offentlig høring og for tilbagemelding til Kommissionen.
Det spørgsmål har været rejst, om man skulle søge at etablere en ordning, hvorefter regeringen og Folketingets
samordnede sine svar, således at der fremkom ét samlet svar fra Danmark. Regeringen har fundet det rigtigst at
opretholde den nuværende procedure, hvorefter regeringen og Folketinget afgiver hver sit svar.
På baggrund heraf vil den procedure, som Europaudvalget og fagudvalgene vil foretrække som hovedreglen mht.
afgivelse af svar til Kommissionen, svare til den hidtil anvendte, hvorefter:
• De til høringen udpegede ordførere drøfter, om der kan skabes enighed om eller i hvert fald bredt flertal for en
udtalelse, og i bekræftende fald formulerer et udkast til en sådan udtalelse.
• Dette udkast forelægges såvel det eller de relevante fagudvalg som Europaudvalget. Såfremt der både i
fagudvalget/fagudvalgene og i Europaudvalget er flertal for udtalelsen, fremsendes denne på Folketingets vegne af
formanden for Europaudvalget til Kommissionen.
Normalt medsendes ikke mindretalsudtalelser, men hvis et parti insisterer på at få medsendt en mindretalsudtalelse, kan
det ske med angivelse af, hvor mange folketingsmedlemmer det pågældende parti har.
Europaudvalget ud i landet
Europaudvalget tager som noget nyt ud i landet en gang årligt i 1�½ - 2 dag med henblik på en drøftelse med lokale
borgere, offentlige myndigheder, organisationer og erhvervsliv af generelle og specifikke EU-spørgsmål i et nærmere
geografisk afgrænset område af landet.
Folketingets EU-Oplysning
Med henblik på at øge kendskabet til EU og stimulere den folkelige debat om Europapolitiske spørgsmål iværksætter
Folketingets EU-Oplysning en øget informationsformidling til relevante grupper (netværk), der tilbydes målrettet og
prioriteret information om EU. I dette arbejde tages der hensyn til de tekniske og digitale fremskridt uden at
vanskeliggøre informationsudvekslingen til de netværk, der ikke har den ny este teknik. Informationen skal således både
være web- og papirbaseret.
EU-Oplysningen udarbejder tillige en informationsguide, der har til formål at give en neutral, letforståelig orientering om
EU generelt samt om specifikke politikområder, der tager hensyn til de aktuelle emner, der har interesse i befolkningen.
Ligeledes udarbejder EU-Oplysningen letforståelige faktablade som supplement til de eksisterende mere dybtgående
faktablade.
Denne information suppleres med udarbejdelse af undervisningsmateriale, der i forskellig form (video, web og papir)
kan anvendes på uddannelsessteder og til anden undervisning og oplysningsvirksomhed. Udgangspunktet i dette
materiale vil være at skabe let tilgængelig, neutral information med udgangspunkt i danske forhold i et europæisk
perspektiv.
Endelig udbredes kendskabet til EU-Oplysningen i offentligheden gennem målrettede informationskampagner om
konkrete planer og tiltag i EU, herunder om Schengensamarbejdet og det kommende danske EU-formandskab, så
kendskabet til, at der kan hentes neutral information om EU-spørgsmål gennem Folketingets EU-Oplysning, øges.
Eftersom EU-Oplysningens arbejde er tæt integreret i forhold til EU-sekretariatets og EU-konsulentens arbejde og en
forudsætning for, at Europaudvalget kan sikre den nødvendige helhed og sammenhæng i den danske Europapolitiske
indsats, er det Europaudvalgets holdning, at denne placering fremover skal fastholdes for EU-Oplysningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0009.png
Nævnet vedrørende EU-oplysning
Europaudvalget har forstærket dialogen med Nævnet vedrørende EU-oplysning, som i sin tid blev oprettet på initiativ fra
Europaudvalget med henblik på gennem økonomisk støtte at fremme den folkelige debat om EU-spørgsmål. Der
påregnes afholdt jævnlige møder, ligesom der er planlagt en halvdagskonference på Christiansborg vedrørende
folkeoplysning om EU, hvor alle relevante aktører invit eres til at bidrage med ideer. Mellem Europaudvalget og Nævnet
vedrørende EU-oplysning er der enighed om, at når den nuværende 3-årige bevilling udløber, skal der satses på en ny
3-årig bevilling, der tager højde for at opnå større bredde i EU-debatten lokalt og på landsplan om fremtidens Europa,
bl.a. som følge af Post-Nice. Der skal også tages højde for de særlige aktiviteter i forbindelse med det danske
formandskab i sidste halvår 2002.
Det er aftalt med regeringen, at det i løbet af 2001 så tidligt som muligt afklares, hvordan bevillingerne bliver for de
næste 3 år (2002-2005) til den folkelige EU-oplysning og debat i Danmark.
Samarbejdet med andre
Som led i at styrke den folkelige inddragelse i Europapolitikken systematiserer Europaudvalget i fremtiden samarbejdet
med alle relevante aktører.
Regionsudvalget og ØSU
Der er enighed om at intensivere samarbejdet mellem de danske medlemmer af Regionsudvalget og ØSU på den ene side
og medlemmerne af Europaudvalget og relevante fagudvalg på den anden side. Dette sker ved:
• Hyppigere møder med udveksling af synspunkter på aktuelle EU-sager, der vedrører regionerne og
arbejdsmarkedet.
• Etablering af netværk, som gør det muligt for interesserede medlemmer af de nævnte organer samt deres
sekretariater hos EU-Oplysningen af abonnere på udvalgte dele af de dokumenter, der behandles i de forskellige
organer. Netværket baseres på personlige søgeprofiler samt e-mail og internettet.
Samarbejdet med folkelige organisationer
1 gang årligt planlægges holdt et møde med de folkelige organisationer, grupperet i 4 grupper:
• Arbejdsmarkedets parter.
• Sociale organisationer, inklusive ældre-/seniororganisationer og handicaporganisationer.
• Internationalt orienterede organisationer (humanitære organisationer, ulandsorganisationer og andre internationalt
orienterede organisationer).
• Miljø- og grønne organisationer.
Formålet hermed er for det første at styrke samarbejdet på de relevante EU-områder. For det andet at fremme øget
bredde i den Europapolitiske debat.
På et senere tidspunkt kan det være relevant på tilsvarende måde at styrke relationerne til de organisationer, der ikke
hører ind under de 3 kategorier af organisationer.
Udvalgsrejser
Med henblik på at få en endnu stærkere politisk sammenhæng i Europaudvalgets rejsevirksomhed i fremtiden er der i
Europaudvalget enighed om, at indsatsen koncentreres om følgende elementer:
• Rejser til formandskabslandet hvert halve år som hidtil.
• Rejser til ansøgerlandene. I april 2001 gennemførtes en rejse til Cypern, Grækenland og Tyrkiet. Øvrige rejser
sættes i direkte sammenhæng med Europaudvalgets samarbejde med Europaudvalg i de central- og østeuropæiske
landes parlamenter.
• WTO-relaterede rejser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0010.png
Samarbejdet med andre landes parlamenter
Europaudvalget vil i COSAC-sammenhæng arbejde for:
• At der bliver længere tid mellem den endelige behandling i Coreper og afgørelsen i Ministerrådet, således at de
nationale parlamenter får bedre tid til at sætte sig ind i forslagene, inden de vedtages.
• At Kommissionen skal fremsende sine forslag i elektronisk form direkte til de nationale parlamenter, så snart de er
fremsat og samtidig med fremsendelsen til Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
• At der i COSAC skabes rammer for et samarbejde mellem fagudvalg i de nationale parlamenter som supplement
til samarbejdet mellem Europaudvalgene i COSAC.
Det danske EU-formandskab
Under det danske EU-formandskab i andet halvår 2002 vil der helt naturligt blive en kraftig mødeaktivitet i Danmark.
Regeringen har ønsket at inddrage Folketinget i flere af de aktiviteter, formandskabet står for. Hertil kommer, at
Folketinget vil stå for en række aktiviteter, bl.a. konferencer for fagudvalg fra EU-landenes parlamenter. Europaudvalget
vil blive vært for det 27. COSAC-møde, som skal holdes i København over t o dage i efteråret 2002.
Eftersom det danske EU-formandskab skal færdiggøre forhandlingerne med en lang række af ansøgerlande, så EU-
udvidelsen kan igangsættes efter den 1. januar 2003, kommer Danmark til at spille en helt central rolle i forhold til de 10
øst- og centraleuropæiske ansøgerlande samt Cypern og Malta. Målet er en så stor udvidelse som mulig. I
Østersøregionen er det særskilt i dansk interesse, at EU-udvidelsen kommer til at omfatte Polen, Estland, Letland og
Litauen. Da Danmark i 1993 sidst havde EU-formandskabet, fik vi vedtaget "Københavnskriterier" for forhandlingerne
med ansøgerlandene. I 2002 skal processen "fra København til København" færdiggøres, så udvidelsen kan komme i
gang. For at fremme denne proces vil Folketingets Europaudvalg styrke relationerne til ansøgerlandene, bl.a. gennem
følgende initiativer:
• En studierejse til Cypern, Grækenland og Tyrkiet, hvor man bl.a. skal drøfte Cyperns medlemskab. (Er gennemført
i april 2001).
• I tilknytning til COSAC-mødet i september 2002 i Danmark planlægges en 1 dages konference for alle 12
ansøgerlande.
• Der holdes en særskilt konference for Europaudvalgene i alle landene omkring Østersøen.
Der ønskes tv-dækning af COSAC-mødet og de to konferencer.
Europaudvalget tillægger det stor vægt, at tilrettelæggelsen af det danske formandskab viser en ny vej for Europa med
øget inddragelse af befolkningen og de folkelige organisationer i Danmark og i Europa, bl.a. gennem en spredning af
EU-møderne rundt i landet opfulgt af lokal inddragelse samt gennem afholdelse af et alternativt folkeligt EU-topmøde i
Danmark i lighed med det tidligere sociale topmøde.
Det er aftalt med regeringen, at Folketinget og regeringen generelt kan understøtte hinanden i arbejdet med det danske
EU-formandskab, således at den folkelige inddragelse i Danmark og i forhold til resten af Europa bliver så god som
mulig.
Post-Nice – Debatten om fremtidens Europa
Europaudvalget tillægger det stor betydning, at den politiske og folkelige debat om fremtidens Europa frem til
regeringskonferencen i 2004 igangsættes snarest muligt og i sammenhæng med bl.a. regeringens hvidbog, så Danmark
kan være proaktiv fremfor reaktiv i forhold til den fremtidige organisering af det europæiske samarbejde.
WTO
I relation til globaliseringen og de forhandlinger, der foregår om de internationale handelsforhold, følger Europaudvalget
arbejdet i WTO tæt.
Analysearbejde
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0011.png
Som led i Europaudvalgets arbejde er det vigtigt, at udvalget såvel fra regeringen som fra eksterne
institutioner/forskningsmiljøer m.v. med mellemrum kan indhente større sammenhængende analyser af Europapolitiske
samarbejdsområder, hvor særskilte danske forhold spiller en central rolle i den politiske proces og debat i samfundet.
En grundlæggende analyse af velfærdssamfundsudviklingen i alle nuværende EU-lande og ansøgerlandene mht.
indretning, finansiering osv. af deres velfærdssystemer har højeste prioritet i Europaudvalget. Der skal med
udgangspunkt heri sættes fokus på, hvor den danske velfærdsmodel adskiller sig fra andre landes modeller, om det
presser det danske velfærdssamfund, i så fald hvor og hvordan, og om det kan løses med ensi dige danske initiativer eller
fordrer aftaler med de øvrige EU-lande.
Det er aftalt med regeringen , at der skal gennemføres en velfærdsanalyse som den nævnte med ekstern bistand. Den
nærmere udformning aftales senere mellem Europaudvalget og regeringen.
Europaudvalgets rolle i tiltrædelsesloven
Efter 30 års praksis finder Europaudvalget det rigtigt, at det i tiltrædelsesloven i forbindelse med ratificeringen af
Nicetraktaten indskrives, at Europaudvalget er det udvalg, som behandler EU-sagerne og som i henhold til aftale med
regeringen siden 1973 har fået forelagt regeringens forhandlingsoplæg i sager af større rækkevidde. Det vil klargøre
mange års praksis. Det vil samtidig i forbindelse med debatten om de nationale parl amenters rolle i EU-politikken klart
markere den danske proces med Europaudvalget.
Tilføjelse til Folketingets forretningsorden
Som konsekvens af beretningen foreslås det, at Folketingets forretningsorden præciserer Europaudvalgets rolle og
fagudvalgenes inddragelse i Europapolitikken.
Behandlingen af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Det Udenrigspolitiske Nævn har den 16. marts 2001 afgivet en beretning om Det Udenrigspolitiske Nævns inddragelse i
sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
Nævnets beretning indebærer ingen ændringer i Europaudvalgets rolle i forbindelse med behandlingen af de sager
vedrørende EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Nævnet også beskæftiger sig med.
På baggrund af den aktuelle sag om dansk deltagelse i en afstemning i EU's midlertidige militærkomité er det aftalt med
regeringen, at denne på et senere tidspunkt skal fremlægge retningslinjer for Danmarks deltagelse i FUSP-samarbejdet,
og at det i den forbindelse skal drøftes med Europaudvalget, hvorledes sådanne sager skal forelægges for
Europaudvalget.
Sammenhæng i betjeningen af Europaudvalget
Folketingets Europaudvalg får i dag en sammenhængende betjening af følgende enheder i Folketingets administration, i
dag i tilknytning til International Afdeling:
• Europaudvalgets sekretariat
, herunder Folketingets
repræsentant i Bruxelles.
EU-sekretariatet forestår organisering af arbejde og aktiviteter i
relation til Europaudvalget. Repræsentanten i Bruxelles tilvejebringer information og udarbejder notater om EU-
politiske temaer, der fordrer fysisk tilstedeværelse tæt på EU-institutionerne.
•
EU-konsulenten
og dennes medarbejdere – herunder specialkonsulenten til fagudvalgene – forestår analysearbejde, udarbejdelse af
notater, småtryk o.m.m. om det politisk-faglige indhold af EU-samarbejdet.
• Folketingets EU-Oplysning
forestår den udadvendte neutrale, faktuelle oplysningsvirksomhed om EU og Europaudvalgets behandling af EU-
sager.
Europaudvalget er generelt set meget tilfreds med den betjening, man hidtil har fået fra de nævnte enheder som helhed.
Ressourcemæssigt er der igennem en årrække ikke sket udvidelser, hvorfor der i dag inden iværksættelse af de nye
initiativer er et personalemæssigt efterslæb. Det problem er løst ved de personale- og ressourcemæssige beslutninger,
Folketingets Præsidium traf i april 2001 efter aftale med Europaudvalg et. Herved er vejen banet for en udvidelse af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0012.png
aktiviteterne på en måde, så der bliver tale om en sammenhængende og fremtidsrettet betjening af Europaudvalget i de
kommende år.
I forbindelse med den organisationsomlægning, Præsidiet har besluttet at gennemføre i Folketingets administration, som
vil medføre en samling af 3 afdelinger i en parlamentarisk afdeling, hvor EU-enhederne sammen med resten af
International Afdeling skal indgå, har Europaudvalget klart præciseret, at forudsætningen herfor fra udvalgets side er, at
alle de ovennævnte enheder aktivitetsmæssigt, fysisk og ledelsesmæssigt fastholde s som en sammenhængende betjening
af Europaudvalget.
Som opfølgning på Europaudvalgets beretning i 1999 styrkes Europaudvalgets samarbejde med og inddragelse af
Folketingets fagudvalg nu systematisk. Det sker også på den administrative side gennem ansættelse af en
specialkonsulent fra foråret 2001 til betjening af fagudvalgene i tilknytning til EU-konsulenten. Hermed kan
fagudvalgenes behov søges dækket gennem en samlet større indsats. Trods fordelene ved integration af specialkonsule
nten i forhold til EU-konsulenten og i tæt samarbejde med EU-sekretariatet og EU-Oplysningen vil det ikke betyde en
generel aflastning, men en samlet øget arbejdsmængde, da der udover betjening først og fremmest af Europaudvalget
også skal ske betjening af 15-16 fagudvalg og ske såvel en faglig rådgivning som en praktisk organisering af arbejdet
samt træk på EU-Oplysningen.
Nye arbejdsopgaver
Udover de eksisterende arbejdsopgaver, hvis omfang har været stigende igennem de senere år, vil de nye tiltag, som
nærværende beretning lægger op til, kræve øgede ressourcer i de tre enheder. I den forbindelse kan specifikt peges på
følgende nye eller øgede arbejdsopgaver:
Europaudvalgets sekretariat
skal arrangere/organisere:
• Møder og andre aktiviteter mellem Europaudvalget og fagudvalgene.
• Temahøringer.
• Grøn- og hvidbogshøringer.
• Ud i landet aktiviteter.
• Møder for Regionsudvalg og ØSU.
• Møder med MEP-erne.
• Møder med de folkelige organisationer.
• COSAC-samarbejde.
• Formandskabsaktiviteterne, bl.a. 2 konferencer for ansøgerlandene, COSAC- og Fag-COSAC møder.
• WTO-indsatsen.
• Rejser til formandskabslandene og studierejser.
På flere af disse områder vil der også være en afsmittende effekt i forhold til repræsentanten i Bruxelles.
EU-konsulenten skal tage sig af:
• Udarbejdelse af let forståeligt notatmateriale i forbindelse med temahøringer og grøn- og hvidbogshøringer.
• Analyse af kvaliteten af den skriftlige information til Europaudvalget og fagudvalgene fra regeringen.
• Sammenhængende analyser og notater om udvalgte større EU-spørgsmål til brug som led i debatter i Folketinget om
større temaer.
• Systematisering af notatmateriale til Europaudvalget og fagudvalgene.
• Kortlægning af komitéproceduren i forhold til den parlamentariske kontrol, bl.a. gennem udgivelse af småtryk herom.
• Småtryk om andre relevante Europapolitiske spørgsmål, hvor "det svære gøres let tilgængeligt".
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0013.png
• Faglig ledelse i forhold til specialkonsulenten og styrkelsen af sammenhængen mellem Europaudvalget og
fagudvalgene på den fagligt/indholdsmæssige side.
EU-Oplysningen skal tage sig af:
• Oprettelse af informations-netværk, kontakt til fagudvalg samt til EU-institutionerne.
• Udarbejdelse af informationsmateriale om EU og Europaudvalgets behandling af EU-sager, herunder udarbejdelse af
en faktuel, neutral og letforståelig EU-Guide, samt vedligeholdelse heraf.
• Udarbejdelse af let tilgængelige faktablade om aktuelle EU-sager, baseret på offentlighedens behov.
• Udarbejdelse af undervisningsmateriale til relevante brugergrupper.
• Informationskampagner om borgernes muligheder for at få information om EU.
Opgaverne løses i en sammenhæng på tværs af enhederne og i en parallel betjening af Europaudvalget og fagudvalgene
på deres respektive områder, ligesom der ved udarbejdelsen af materialer til brug i Folketinget om Europapolitikken
bevidst satses på, at det kan videreformidles til resten af samfundet.
Det er Europaudvalgets holdning, at der er tale om en samlet pakkeløsning frem til efter næste regeringskonference, der
starter i 2004, så der tilvejebringes det nødvendige økonomiske og personalemæssige fundament fra nu af til at kunne
gennemføre denne fremadrettede indsats. Folketingets Præsidium har tiltrådt en indstilling herom på sit møde den 26.
april 2001.
Afslutning
Med denne beretning er det Folketingets Europaudvalgs mål, at der tilvejebringes et endnu bedre grundlag end hidtil for
Europaudvalgets og fagudvalgenes arbejde med Europapolitiske spørgsmål i samarbejde med regeringen, og at
administrationen i Folketinget, der fagligt og administrativt skal servicere, også kan løfte opgaven, så der fremover kan
skabes en bred politisk og folkelig debat om dansk Europapolitik nu og i fremtiden.
P.u.v.
CLAUS LARSEN-JENSEN
formand
Bilag
Fagudvalgenes behandling af EU-sager.
1. Indledning
Der har været afholdt møder mellem Europaudvalget og fagudvalgenes formænd og næstformænd.
Der har på disse møder været enighed om, at fagudvalgenes behandling af og indflydelse på EU-sagerne skal
styrkes, og at det er op til de enkelte fagudvalg – bl.a. ud fra karakteren af udvalgets sager - at bestemme hvordan
udvalget vil tilrettelægge behandlingen.
1. Europaudvalgets initiativer
Europaudvalget har truffet en række nye aftaler med regeringen om forbedring af regeringens skriftlige
information, der er af afgørende betydning for den politiske behandling af EU-spørgsmål. Disse forbedringer
omfatter skriftlig information både til Europaudvalget og til fagudvalgene
Der er etableret en velfungerende procedure for behandling af grøn- og hvidbøger, hvor Europaudvalget og det/de
relevante fagudvalg tager stilling til behovet for en fælles offentlig høring og for tilbagemelding til Kommissionen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463406_0014.png
Europaudvalget lægger op til at systematisere samarbejdet med andre relevante aktører i Europapolitikken, f.eks.
Regionsudvalget og ØSU samt møder med folkelige organisationer. Også fagudvalgene kan tage initiativ til møder
om EU-spørgsmål med de interesseorganisationer, som beskæftiger sig med udvalgets sagsområde, og også med
organisationernes medlemmer af de såkaldte specialudvalg, som er nedsat af regeringen til at råd give den om EU-
forslag. Repræsentanter for relevante fagudvalg kan inviteres til at deltage i Europaudvalgets møder og
repræsentanter for Europaudvalget kan inviteres til at deltage i fagudvalgenes møder. Generelt er det vigtigt, at der
sker udveksling af informationer og en koordinering af Europaudvalgets og fagudvalgenes initiativer, så
ressourcerne udnyttes bedst muligt.
De nye initiativer, EU-Oplysningen skal iværksætte, bl.a. informationsguiden og letforståelige faktablade, vil også
komme fagudvalgenes medlemmer til gode.
1. Indsatsområder for fagudvalgene
Fagudvalgene skal især ind i den tidlige fase af EU-behandlingen.
Fagudvalgene vil næppe have mulighed for og politisk interesse i en grundig behandling af alle EU-sager inden for
udvalgets sagsområde. Det er derfor vigtigt, at udvalgene
• får overblik over EU-sagerne
• udvælger EU-sager, som udvalget vil gå i dybden med
• især kommer ind i sagerne i den tidlige fase
Udvalgene tilrettelægger selv behandlingen af de sager, de går ind i, og kan benytte alle de instrumenter, der kendes fra
behandling af lov- og beslutningsforslag og større sager under almindelig del. Europaudvalget holdes orienteret om
fagudvalgets behandling af EU-sager via parallelomdeling af bilag. Der vil desuden ske en orientering på
sekretariatsniveau. Derudover kan fagudvalget orientere Europaudvalget om udvalgets – evt. flertallets/mindretallets -
synspunkter.
1. Den praktiske gennemførelse
Den nye Parlamentariske Afdeling vil understøtte målsætningen om at styrke Folketinget, folketingsmedlemmernes,
Europaudvalgets og fagudvalgenes rolle i Europapolitiske spørgsmål.
Fagudvalgenes sekretærer yder den direkte sekretariatsbistand til udvalgene også i EU-sager og vil tage initiativer over
for udvalgene, der er målrettet det enkelte udvalgs ønsker og behov.
Der ansættes i 2001 en specialkonsulent, der skal yde fagudvalgene og disses medlemmer bistand ved behandling af EU-
sager. Hensigten med den nye stilling er at tilføre yderligere ressourcer til fagudvalgenes behandling af EU-sager med
henblik på at støtte og inspirere fagudvalg og udvalgssekretærer i behandlingen af EU-sager.
Fagudvalgene vil, som det allerede er tilfældet i dag, have udbytte af det materiale, der udarbejdes til Europaudvalget af
Europaudvalgets Sekretariat og af EU-Konsulenten samt af det materiale, der udarbejdes af EU-Oplysningen.
Fagudvalgene vil få et tilbud om, at der udarbejdes oversigter, der beskriver de relevante EU-procedurer i en form, der er
målrettet det enkelte udvalg. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt at involvere fagministerierne i dette arbejde.
Generelt er det vigtigt, at fagudvalgene etablerer samarbejdsaftaler med ministerierne om behandling af EU-sager, idet
en konstruktiv behandling af EU-sager kræver ressortministerens aktive deltagelse.