PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1166
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1166)

udenrigsministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

URU, Alm. del - bilag 396 (Løbenr. 18862)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

8. maj 2001

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. maj 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde

(udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001 – vedlægges Udenrigsministeriets reviderede aktuelle notat vedr.

dagsordenspunkt 4 for rådsmødet.

REVIDERET AKTUELT NOTAT

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

S.8, 400.E.16/afrika

S.8, 187.D.1.a

S.7, 294.D.1

S.8, 400.E.16/Afrika

S.8, 400.E.16.Nigeria

S.8, 400.E.16.Liberia

CC:

Fra:

Udenrigsministeriet, EU-sekr.

Bilag:

Dato:

4. maj 2001

Emne: Rådsmøde (udenrigsministre) den

14.-15. maj 2001

Revideret

dagsordenspunkt

Konflikter i Afrika

Nyt notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan forventes en generel drøftelse af og vedtagelse af rådskonklusioner om EU’s håndtering af konflikter i

Afrika. Særligt fokus ventes lagt på konflikten i de Store Søers område. Men også andre områder ventes berørt,

bl.a. Zimbabwe, Det vestlige Afrika, Nigeria, Liberia og konflikten mellem Etiopien og Eritrea.

Fælles holdning om forebyggelse, håndtering og bilæggelse af konflikter i Afrika

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i et udkast til en fælles holdning om forebyggelse, håndtering og bilæggelse af

konflikter i Afrika, der ventes vedtaget på rådsmødet. Der er tale om en uddybning og aktualisering af en fælles

holdning fra juni 1997 om forebyggelse og bilæggelse af konflikter i Afrika.

Samtidig med at EU styrker sin egen kapacitet på krisestyring og konfliktforebyggelse, vil

EU fortsætte sin hidtidige politik overfor konflikter i Afrika i tæt samarbejde med andre aktører. Det gælder

bl.a. FN samt regionale og sub-regionale organisationer (f.eks. Organisation of African Unity (OAU),

Economic Community of West African States (ECOWAS) og Southern Africa Development Community

(SADC). Følgende centrale elementer i den fælles holdning kan fremhæves:

• EU vil give støtte til organisationer som OAU og sub-regionale afrikanske organisationer til

kapacitetsopbygning inden for politisk og økonomisk analysevirksomhed, varslingssystemer,

forhandlingsteknik, fredsbevarelse og opbygning af kontakter mellem organisationerne og de øvrige

internationale samfund.

• Det skal sikres, at konfliktforebyggelse inddrages som et tværgående tema i EU’s udviklingsbistand.

• EU vil støtte opbygning af afrikansk fredsbevarende kapacitet, samtidig med at EU og dets

medlemsstater fra sag til sag fortsat vil kunne overveje at stille egne operationelle midler til rådighed med

henblik på konfliktforebyggelse og -håndtering i Afrika.

• EU vil fortsat håndhæve en restriktiv våbeneksportkontrol, herunder samarbejde for at sikre international

respekt for bl.a. våbenembargoer vedtaget af FN’s sikkerhedsråd. EU vil støtte afrikanske bestræbelser på

forbedring af våbenkontrol, herunder kontrol med og destruktion af håndvåben.

• Under henvisning til at økonomiske faktorer har stor betydning for konflikter i Afrika, vil EU være

fortaler for yderligere integrering af Afrika i verdensøkonomien, samarbejde for at sikre global respekt

for FN-embargoer relateret til ulovlig udnyttelse af naturressourcer og om nødvendigt anvende

økonomiske sanktioner overfor aktører, der udnytter voldelige konflikter.

• EU vil tilstræbe en mere sammenhængende og systematisk tilgang også efter konflikters ophør, bl.a. i

form af støtte til reformer af militær og politi indenfor demokratiske principper, menneskerettigheder,

retsprincipper og god regeringsførelse, samt støtte til minerydning, demobilisering med særlig fokus på

børnesoldater og tilbagevenden af fordrevne.

Den fælles holdning vil sammen med konklusionerne fra rådsmødet blive evalueret årligt.

Konflikten i de Store Søers område

På rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001 udtrykte Rådet sin tilfredshed med

Sikkerhedsrådsresolution 1341 (2001) af 22. februar 2001 vedrørende troppeadskillelse og tilbagetrækning af

udenlandske styrker. Rådet bekræftede også EU's støtte til indsættelsen af FN-styrken, MONUC, opfordrede

til igangsættelse af den nationale politiske dialog og udtrykte bekymring over den humanitære si tuation i

området.

Troppeadskillelsen skal efter planen være tilendebragt den 21. maj 2001. Den skrider rimeligt fremad trods

visse vanskeligheder i de oprørskontrollerede områder. Udsendelsen af MONUC med 500 militærobservatører

og 3000 soldater er næsten afsluttet. Der kan også konstateres fremskridt mht. parternes udarbejdelse af en

plan for tilbagetrækningen af udenlandske styrker. Planen skal ifølge resolution 1341 ligge klar den 15. maj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2001. De n nationale politiske dialog forekommer at være kommet ud af sit hidtidige dødvande. De første

møder mellem de congolesiske parter om tilrettelæggelse af processen forventes gennemført i starten af maj

2001. Den humanitære situation er stadig meget alvorlig. Det væsentligste udestående spørgsmål er

afvæbningen af militsgrupperne. Parterne har tilsyneladende et ønske om at skubbe ansvaret herfor over på

FN. Den aktuelle FN-styrke har imidlertid ikke mandat hertil, og det er ikke realistisk at Sikkerhedsrådet vil

ændre styrkens mandat til også at omfatte afvæbning af militserne.

På rådsmødet den 14.-15. maj forventes en drøftelse af den aktuelle status og perspektiver for fredsprocessen i

DRC samt EU’s støtte til denne. Formandsskabet forventer, at Rådet vil opfordre FN og OAU til at starte

forberedelserne af en konference for fred, stabilitet og udvikling i de Store Søers område. Herudover lægger

formandsskabet op til vedtagelse af rådskonklusioner, der byder fremskridtene velkommen på ing;der som

troppeadskillelse, planlægning af tilbagetrækning af de udenlandske styrker og igangsættelse af en national

dialog. Støtte til en ny fase for MONUC; indledning af drøftelser om en gradvis genoptagelse af EU's

udviklingsbistand til DRC; samt ydelse af humanitær bistand til landet forventes også blandt

rådskonklusionerne. Samtidig forventes Rådet at beklage drabet på seks Røde Kors medarbejdere den 26. april

i DRC. Hvad angå ;r afvæbning af militserne forventes en rådskonklusion, der udtrykker ønske om

udarbejdelse af en realistisk plan og understreger parternes eget hovedansvar herfor; samtidig vil EU’s villighed

til at støtte militsernes reintegrering i samfundet påpeges. Endelig forventes rådskonklusionerne at indeholde

en henvisning til FN-rapporten om den illegale udnyttelse af DRC’s ressourcer, samt at påpege betydningen af

at fredsprocessen i Burundi også frem

Zimbabwe

Zimbabwe er på dagsordenen i anledning af de seneste trusler fra de såkaldte "krigsveteraner" mod

internationale NGO’er og ambassader i Harare. På rådsmødet forventes der en drøftelse af, om man fra EU’s

side skal reagere på truslerne med nye skridt overfor regeringen i Harare.

Udviklingen i Zimbabwe fortsætter i negativ retning. I kølvandet på EU-landenes protester mod truslerne fra

krigsveteranernes leder udsendte udenrigsministeriet i Harare en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at

regeringen ikke kunne påtage sig sikkerheden for de ambassader, der blandede sig i de politiske forhold i

Zimbabwe. Pressemeddelelsen medførte en skarp reaktion fra EU’s side i form af bl.a. en demarche fra

formandskabet og en direkte henven fra kommissær Nielson til Mugabe. Efterfølgende har udenrigsministeriet

i Harare i en note til alle ambassader bekræftet, at Zimbabwe vil overholde alle Wienerkonventionens regler,

herunder fuld beskyttelse af ambassader og udsendt personale. Samtidig dementerede krigsveteranernes leder i

TV, at han skulle have truet de internationale NGO’er og ambassaderne.

Det er nu åbenlyst, at der i Zimbabwe foregår en magtkamp mellem høge og duer, og at udenrigsministeriet i

Harare kun har delvis indflydelse på situationen. EU-landene er derfor ved at forberede skærpede

beredskabsplaner, der vil kunne aktiveres, dersom truslerne og volden genopblusser.

Der er indledt konsultationer efter artikel 8 i Cotonou-aftalen med Zimbabwe om den politiske situation i

landet. Der er dog hidtil ikke gjort fremskridt i disse forhandlinger. Det er åbenlyst at Zimbabwe trækker

forhandlingerne i langdrag, formentlig med henblik på at processen fortsætter udover det kommende

præsidentvalg, der skal afholdes senest i marts 2002. Forhandlingerne fortsætter foreløbig indtil juni måned.

Det kan dog ikke udeluk kes, at man på rådsmødet allerede nu drøfter, hvorvidt EU skal fortsætte

konsultationerne efter artikel 8 eller gå videre til konsultationer efter Cotonou-aftalens artikel 96, der bl.a. giver

mulighed for at indstille fællesskabsbistanden. På Afrika arbejdsgruppens møde den 3. maj 2001 var der

enighed om at fortsætte art. 8 dialogen med Zimbabwes regering fremfor at slå ind på en skærpet kurs.

Det vestlige Afrika

Rådet vil blive orienteret om en planlagt EU-mission til Mali, Guinea, Sierra Leone og Liberia, der er planlagt

til ultimo maj.

Bagrunden for missionen er et ønske om at styrke dialogen med regeringer og den regionale

samarbejdsorganisation ECOWAS om konsekvenserne af konflikten i Sierra Leone for grænseområdet mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sierra Leone, Liberia og Guinea. Baggrunden herfor er, at optrapningen af konflikten langs Guineas grænse til

Sierra Leone siden september 2000 har medført en alvorlig forværring af den humanitære situation for

lokalbefolkningen i Guinea og for de mange flygtninge fra nabolandene Sierra Leone og Liberia, der opholder

sig i Guinea.

Nigeria

På rådsmødet ventes vedtaget en fælles holdning vedr. en normalisering af forholdet til Nigeria. Forslaget er

begrundet i et ønske om at understøtte konsolideringen af Nigerias demokrati, reducere fattigdommen,

understøtte økonomisk vækst og udvikling samt bidrage til Nigerias kapacitetsopbygning indenfor

konfliktforebyggelse i Vestafrika.

Nigeria har med valget af præsident Olusegun Obasanjo den 29. maj 1999 for første gang siden 1983 fået en

demokratisk valgt regering. Det spirende demokrati i Nigeria er imidlertid ikke rodfæstet og bliver konstant

truet af økonomiske, sociale og politiske spændinger. Trods vanskelighederne er det lykkedes den nye regering

at forbedre menneskerettighedssituationen markant. Den økonomiske krise, der har stået på siden 1980erne, er

do g fortsat ikke vendt. I dag fremstår Nigeria trods et stærkt udgangspunkt med store olie-, gas- og

mineralforekomster, som et af Afrikas mindst konkurrencedygtige lande ligesom fattigdommen bliver stadig

mere udbredt. To tredjedele af Nigerias ca. 110 mio. indbyggere skønnes i dag at leve i absolut fattigdom.

Manglende økonomisk vækst må forventes at få stærkt negative implikationer ikke blot for Nigeria, men for

hele stabiliteten i Vestafrika, idet Nigeria via sin størrelse, økonomiske vægt og militære styrke er regionens

vigtigste drivkraft. Udviklingen i Nigeria vil ligeledes være afgørende for, at den regionale organisation

ECOWAS fortsat kan spille en positiv rolle i regionen, bl.a. i form af fredsbevarende indsatser.

Liberia

Som led i gennemførelsen af FN’s sikkerhedsråds resolution 1343 (2001) af 7. marts 2001, der iværksatte

sanktioner mod Liberia, ventes Rådet at vedtage en forordning om forbud mod træning og anden

våbenrelateret assistance. Der forventes endvidere vedtaget en forordning indeholdende forbud mod import af

rådiamanter fra Liberia (dokumenterne er endnu ikke modtaget). Sanktionerne er begrundet i Liberias rolle i

konflikterne i Vesta primært Sierra Leone og Guinea, hvor det er påvist, at Liberia forsyner oprørsgrupper med

våben. Disse våben finansieres ved salg af diamanter.

Et panel under EU’s juridiske tjeneste har den 13. februar 2001 vurderet, at der er tilstrækkeligt bevis for, at de

krænkelser af menneskerettigheder, som Den Revolutionære Forenede Front (RUF) har udført i Sierra Leone,

kan henføres til Liberia. Panelet anfører således,

• at RUF i stor stil modtager finansiel støtte fra Liberia gennem sidstnævntes aktive deltagelse i ulovlig

udsmugling af diamanter fra Sierra Leone. Den ulovlige diamanthandel er RUF’s største og væsentligste

indtægtskilde.

• at der konstant indføres våben og forsyninger fra Liberia til Sierra Leone, og at der er fundet entydige og

overvældende beviser på, at Liberia aktivt har støttet RUF på alle niveauer ved at levere træning, våben

og relateret materiel, logistisk støtte, samt en samlingsplads for angreb og et sikkert sted, hvor RUF

kunne trække sig tilbage og hvile ud.

• at den liberianske præsident Charles Taylor står bag planlægningen af RUF’s operationer, idet panelet

giver eksempler på møder mellem højtstående RUF-medlemmer og præsident Taylor, RUF-rejser til

Liberias hovedstad Monrovia, RUF-strategimøder i præsidentboligen mv.

• at liberianske styrker for tiden opererer side om side med RUF i Sierra Leone, idet liberianske officerer

og soldater aktivt bistår RUF i Sierra Leone under kampe og med træning samt som

forbindelsesofficerer.

Konflikten mellem Etiopien og Eritrea

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at EU's særlige udsending, den italienske senator Serri, vil redegøre for udviklingen i

fredsprocessen, hvor etablering af en midlertidig sikkerhedszone har skabt utilfredshed hos begge parter.

Det forventes, at formandskabet i Rådskonklusionerne søger en støtte til FN’s fredsbevarende indsats i

Eritrea/Etiopien (UNMEE).

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelle notater om:

• Konflikten i de Store Søers område, senest forud for rådsmødet den 26.-27. februar 2001

• Den oprindelige fælles holdning om konfliktforebyggelse i Afrika forud for rådsmødet den 2.-3. juni 1997

• Konflikten mellem Etiopien og Eritrea i forbindelse med forlængelse af våbenembargo mod Eritrea og

Etiopien forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 20.-21. marts 2000 og i forbindelse med vedtagelse

af en fælles holdning på rådsmødet den 16. maj 2000 vedrørende støtte til den af Den Afrikanske

Enhedsorganisation (OAU) ledede fredsproces mellem Etiopien og Eritrea

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om Zimbabwes trusler mod internationale

organisationer, EU-mission til Vestafrika, normalisering af forholdet til Nigeria og Liberias rolle i konflikterne i

Vestafrika.