Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1179
Offentligt
1463392_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1179)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
9. maj 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Arbejdsmini-steriets grundnotat om forslag til
Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
udsættelse for fysiske agenser (støj).
ARBEJDSMINISTERIET
3. maj 2001
GRUNDNOTAT
om forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes udsættelse for fysiske agenser (støj).
1. Indledning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463392_0002.png
Den 23. december 1992 forelagde Kommissionen forslaget (KOM (92) 560 endelig udg. SYN 449) for Rådet.
Den 20. april 1994 fremsatte Parlamentet en lang række ændringsforslag (dok. 5059/93 SOC 88) og på baggrund heraf
udarbejdede Kommissionen den 8. juli 1994 et ændringsforslag (dok. 8392/94 SOC 209), som medtog en del af
Parlamentets forslag. Ændringerne var primært af formuleringsmæssig og teknisk karakter.
Den 18. januar 2001 fremlagde det svenske formandsskab et ændret forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes udsættelse for risici på grund af fysiske agenser (støj)
(5474/01).
Dette direktivforslag omfatter kun støj, idet der tidligere er udarbejdet et direktivforslag om vibrationer. Dette
direktivforslag er af Rådet oversendt til Parlamentet og forventes endeligt vedtaget i løbet af 2001. Det er hensigten på et
senere tidspunkt at udarbejde et tilsvarende direktiv for elektriske og magnetiske felter.
Der eksisterer i forvejen et direktiv om støj, Rådets direktiv af 12. maj 1986 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici
ved at være udsat for støj under arbejdet (86/188/EØF).
2. Retsgrundlaget
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 138 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter samarbejdsproceduren i
Traktatens artikel 251. Der er således tale om et minimumsdirektiv, der tillader de enkelte lande at lægge sig på et højere
beskyttelsesniveau end foreskrevet.
Forslaget er et særdirektiv i henhold til artikel 16 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
3. Forslagets baggrund og indhold
Forslaget har til formål at beskytte arbejdstagerne mod de risici, der er forbundet med støj.
Direktivforslaget indeholder grænseværdier for eksponering og aktionsværdier for eksponering. En grænseværdi er en
værdi, som ikke må overskrides undtagen i de tilfælde, der er beskrevet i en undtagelsesbestemmelse. En aktionsværdi er
en værdi, hvorover der skal træffes foranstaltninger, der er nærmere beskrevet i direktivet.
Der fastsættes:
• grænseværdier for eksponering, hvor arbejdsgiveren skal fastlægge og gennemføre et program med tekniske
og/eller organisatoriske foranstaltninger, og høreværn skal anvendes,
• aktionsværdier for eksponering, hvor arbejdstagerne skal modtage underretning og uddannelse, og høreværn skal
stilles til rådighed, og der skal foretages regelmæssige høreundersøgelser.
Hvert sæt af værdier består af en værdi for 8 timers eksponering og en væsentligt højere værdi for impulser.
Grænseværdierne fastsættes til 85 dB(A) for 8 timers eksponering og 140 dB for impulser.
Aktionsværdierne fastsættes til 80 dB(A) for 8 timers eksponering og 135 dB for impulser.
Formuleringen af grænseværdien for eksponering indikerer, at denne nærmest har karakter af aktionsværdi.
Kommissionen efterlyste da også på første møde en formulering om, at grænseværdien ikke må overskrides.
I vibrationsdirektivet er programmet om foranstaltninger da også knyttet til en aktionsværdi i modsætning til
en grænseværdi i støjforslaget.
Støjniveauet i soverum må ikke være på over 60 dB(A).
Herudover indeholder direktivet generelle bestemmelser om
• identificering og evaluering af risici
• at eksponering skal nedbringes til et minimum
• personlige værnemidler
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463392_0003.png
• underretning og uddannelse af arbejdstagerne
• høring af arbejdstagerne
• helbredskontrol
• undtagelser
Herudover er indeholdt bestemmelser vedrørende tekniske ændringer, udvalg, ophævelse, samt afsluttende bestemmelser
(ikrafttræden m.v.).
4. Danske regler
Området reguleres efter bekendtgørelsen om støjgrænser på arbejdspladsen og er yderligere beskrevet i At-meddelelse
nr. 4.06.1 om støj på arbejdspladsen fra september 1995. Reglerne om høreværn er beskrevet i At-Vejledning D.5.2.
marts 2001.
For søfart og fiskeri findes arbejdsmiljøreglerne i lov om skibes sikkerhed m.v. For off -shore sektoren gælder lov om
visse havanlæg.
Bekendtgørelsen om støjgrænser på arbejdspladsen indeholder en grænseværdi for 8 timers eksponering på 85 dB(A).
Forslagets grænseværdi på 85 dB(A) anses for at svare til den danske grænseværdi på 85 dB(A).
Der er ingen grænseværdi for impulser i dansk lovgivning, men bekendtgørelsen kræver den målte støj korrigeret for
impulser. Korrektionen beskrives i At-meddelelsen som et tillæg på 5 dB, når impulsens top overstiger 115 dB. (Denne
regel findes kun i DK, og kan beholdes, selv om den ikke medtages i direktivet).
Når 80 dB(A) overskrides, kræver bekendtgørelsen høreværn udleveret. Dette svarer til forslagets tilsvarende
bestemmelse, men direktivet kræver dog også høreværn udleveret når 135 dB overskrides for impulser.
Direktivforslaget kræver underretning og uddannelse af arbejdstagere, når aktionsværdierne overskrides. Underretning
og instruktion af arbejdstagere kræves i DK i medfør af generelle bestemmelser, jf. AML § 17 og kapitel 4, (§§ 18 – 21)
i bkg. om arbejdets udførelse. Med uddannelse af arbejdstagere menes formentlig instruktion.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivet vil ikke for arbejdsmiljølovens område kræve lovændringer, men direktivet må gennemføres ved ændring af
støjbekendtgørelsen og evt. andre bekendtgørelser.
Der skønnes ikke at være statsfinansielle konsekvenser.