Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1207
Offentligt
1463365_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1207)
indre marked
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
17. maj 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder i børsnoterede selskabers koncernregnskaber
senest i år 2005, (KOM(2001) 80 endelig udgave.
Forordning
om
anvendelse
af
internationale regnskabsstandarder i
børsnoterede
selskabers
koncernregnskaber senest i år 2005.
(KOM(2001) 80 endelig udgave.
Resumé
14. maj 2001
EC-2
Sag 01-97.432
/STU/OH
EM0354
Europa-kommissionen har den 13.
februar 2001 fremsat forslag til
forordning
om
anvendelse
af
internationale
regnskabsstandarder.
Forslaget, der indgår som et afgørende
element i Kommissionens handlingsplan
for finansielle tjenesteydelser, indebærer,
at børsnoterede EU-selskaber senest i
2005 i det mindste skal udarbejde deres
koncernregnskaber i overensstemmelse
med
de
internationale
regnskabsstandarder (IAS).
Ifølge forslaget skal der etableres et organ
til godkendelse (godkendelsesmekanisme)
af de internationale standarder til brug for
europæiske selskaber. Det skal omfatte en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463365_0002.png
regnskabsteknisk komité bestående af
regnskabseksperter
og
et
regnskabskontroludvalg bestående af
repræsentanter for medlemsstaterne. Den
regnskabstekniske komité skal forberede
regnskabskontroludvalgets arbejde med
godkendelsen og herunder bl.a. yde faglig
ekspertbistand til udvalget, der – i en
komitologiprocedure
bistår
Kommissionen i vedtagelsen af IAS’erne.
Forslaget implicerer i sin nuværende form
ikke nye lovgivningstiltag fra dansk side
udover det allerede fremsatte forslag til
ny årsregnskabslov. I dette forslag, der
for tiden er under behandling i
Folketinget, er der taget højde for
udviklingen mod en mere internationalt
orienteret regnskabsaflæggelse.
Baggrund og indhold
Europa-kommissionen fremsatte den 13. februar 2001 forslag til forordning om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder, dokument (KOM(2001) 80.
Forslaget blev drøftet på et møde den 20. marts 2001 i Rådets arbejdsgruppe for økonomi (selskabsret).
Hjemlen til forslaget findes først og fremmest i artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
Forslaget - der skal behandles i overensstemmelse med traktatens artikel 251 om Rådets og Parlamentets fælles
beslutningstagen - kræver til vedtagelse tilslutning fra et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer.
Forslaget indgår som et afgørende element i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser
(KOM(2000) 359). Vedtagelse af ensartede regler for regnskabsaflæggelse af høj kvalitet på EU’s
kapitalmarkeder vil i væsentlig grad øge sammenligneligheden og gennemsigtigheden af finansielle oplysninger,
og vil dermed kunne medvirke til at øge effektiviteten på markederne. For virksomhederne vil det udmønte sig
i r ede kapitalomkostninger.
Der stilles i forslaget krav om, at børsnoterede EU-selskaber senest med virkning for regnskabsåret
2005 skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale
regnskabsstandarder (IAS) udstedt af International Accounting Standards Committee (IASC).
Forslaget åbner endvidere mulighed for at stille krav om anvendelse af tilsvarende internationalt
anerkendte regnskabsstandarder. Dette er ifølge Kommissionen tiltænkt situationer, hv or der
konstateres et reguleringsbehov vedrørende forhold, som IAS’erne ikke dækker.
Forslaget angiver udtrykkeligt, at medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at deres børsnoterede
selskaber udarbejder deres årsregnskaber i overensstemmelse med det i EU-regi godkendte sæt af
internationale regnskabsstandarder. Endvidere anføres det udtrykkeligt i forslaget, at
medlemsstaterne frit kan tillade eller kræve, at ikke-børsnoterede selskaber følger de vedtagne
internationale regnskabsstandarder ved aflæggelsen af deres koncernregnskaber og/eller
årsregnskaber.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463365_0003.png
Med hensyn til godkendelsen af de enkelte IAS’er foreslås etableret et godkendelsesorgan bestående
af en teknisk komité og et udvalg, der består af repræsentanter fra alle medlemsstaterne.
Det tekniske niveau skal udgøres af en regnskabsteknisk komité bestående af højtkvalificerede
regnskabseksperter. Komitéen skal sammensættes bredt og udnævnes af en række europæiske
organisationer omfattende såvel regnskabsaflæggerne, regnskabsbrugerne som revisorbranchen.
Tanken er, at udvalget i tæt samarbejde med de nationale standardudstedende organisationer skal
yde støtte og ekspertbistand til Kommiss ionen ved vurderingen af de enkelte IAS’er. Endvidere vil
komitéen skulle rådgive vedrørende anvendelse af andre, internationalt anerkendte standarder
(navnlig US-GAAP) på områder, der ikke er dækket af IAS. Ligeledes skal den bidrage til at forbedre
samordningen af standpunkterne inden for EU med henblik på at sikre større indflydelse i forhold til
IASC. Komitéen påtænkes også at skulle søge aktivt at påvirke IAS bejde med ændring af
eksisterende IAS’er og vedtagelse af nye.
Det andet niveau i godkendelsesmekanismen udgøres af et regnskabskontroludvalg bestående af
medlemsstaternes repræsentanter. Udvalget skal i overensstemmelse med
forskriftsproceduren
bistå
Kommissionen med at godkende de enkelte regnskabsstandarder.
Forskriftsproceduren indebærer, at Kommissionen forelægger kontroludvalget forslag til godkendelse af de
enkelte IAS-standarder. Udvalget, der træffer afgørelse ved kvalificeret flertal, afgiver inden en måned en
udtalelse om forslaget. Er udvalgets udtalelse positiv, vedtager Kommissionen forslaget, og standarden er
dermed godkendt.
Såfremt udvalget måtte nedstemme et forslag, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og underretter
samtidig Parlamentet. Er Parlamentet af den opfattelse, at forslaget indebærer en overskridelse af
gennemførelsesbeføjelserne i henhold til forordningen, underretter det Rådet om sin holdning. Rådet træffer
herefter med kvalificeret flertal sin afgørelse. Nedstemmes forslaget, kan Kommissionen principielt vælge a t
forelægge Rådet et ændret forslag. Vedtages forslaget af Rådet eller undlader Rådet at behandle forslaget inden
for en frist af to måneder, vedtages forslaget af Kommissionen, hvorved standarden er godkendt.
Forordningsforslaget indeholder en revisionsklausul, hvorefter forordningens virkemåde undersøges af
Kommissionen, som inden den 1. juli 2007 forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom.
Det forudsættes, at Kommissionen senest i 2001 har fremsat forslag til en gennemgribende ændring af 4. og 7.
selskabsdirektiv (regnskabsdirektiverne), således at disse bliver moderniseret og virksomhederne kan aflægge
årsrapporter efter IAS uden at komme i strid med direktiverne.
Der er i forslaget ikke fastsat nogen udtrykkelig bestemmelse om håndhævelsen af selskabernes overholdelse af
forordningen, men det forudsættes, at der sker en koordinering af medlemsstaternes bestræbelser på at
håndhæve en ensartet anvendelse af IAS’erne.
Efterfølgende er Rådets juridiske tjeneste fremkommet med en udtalelse, herunder bl.a. om gyldigheden af den
kompetence, der efter forslaget tildeles Kommissionen i forbindelse med gennemførelsesmekanismen.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forordningsforslaget.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget vedrører det indre markeds funktion, hvorfor Kommissionen finder, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463365_0004.png
• Gældende dansk ret
Gældende dansk ret, herunder årsregnskabsloven, tillader ikke, at danske virksomheder underkastes
et krav om at følge internationale regnskabsstandarder i forbindelse med deres regnskabsaflæggelse.
I det i Folketinget fremsatte forslag til den nye årsregnskabslov (L 138) er der åbnet mulighed for, at Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen bl.a. med henblik på at opfylde EU-retsforskrifter kan fastsætte regler om, at bestemte
grupper af virksomheder kan eller skal følge internationale regnskabsstandarder.
• Høring
Forordningsforslaget har i hovedtræk været drøftet i Regnskabsrådet, der også løbende har været
holdt orienteret om udviklingen i forarbejderne. Regnskabsrådet er nedsat af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen med hjemmel i årsregnskabslovens § 63 c, stk. 3. Styrelsen kan rådføre sig med
rådet om generelle regnskabsforhold. Rådet er overvejende sammensat af repræsentanter for de i
regnskabsforhold relevan te erhvervsorganisationer.
Forslaget er for tiden under behandling i EU-specialudvalget vedr. etablering og tjenesteydelser, hvor
det er sendt til høring blandt de faste medlemmer samt en række andre interessenter, herunder
adskillige erhvervsorganisationer.
• Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget om børsnoterede selskabers aflæggelse af koncernregnskaber i overensstemmelse med
IAS’er er i strid med den gældende årsregnskabslov.
I lovforslaget til den nye årsregnskabslov er imidlertid indlagt stor fleksibilitet i reguleringen. Til opfyldelse af
forordningens obligatoriske krav om børsnoterede selskabers aflæggelse af koncernregnskaber i
overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder vil der fra dansk side derfor blot være behov for,
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nogle gennemførelsesbestemmelser, jf. lovforslagets § 136, stk. 2.
En tilsvarende beføjelse findes for de finansielle virksomheder, der er underlagt Finanstilsynet og dettes
regnskabsregulering.
Der skønnes derfor – under forudsætning af vedtagelse af lovforslaget - ikke at være behov for
konsekvensændringer af
lovgivningen
i Danmark, når forordningen i givet fald kommer til at gælde for de danske
selskaber.
For at sikre håndhævelsen af kravet om regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med de
internationale regnskabsstandarder kan der blive behov for at fastsætte regler angående kontrol af
børsnoterede selskabers regnskaber. Den af Kommissionen forudsatte beføjelse til at håndhæve
overholdelsen af IAS vil i givet fald indebære omkostninger til gennemførelse af
kontrolforanstaltningerne, f.eks. til et kontrolpanel.
Forordningsforslaget skønnes ikke herudover at ville have
statsfinansielle konsekvenser
for Danmark.
• Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forordningen indebærer internationalt en mere sammenlignelig og gennemsigtig regnskabsaflæggelse i det
mindste hos de børsnoterede selskaber. Det vil medvirke til at skabe nogle mere effektive internationale
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463365_0005.png
kapitalmarkeder, hvorved virksomhedernes muligheder for at få tilført kapital og for at reducere deres
kapitalomkostninger bliver forbedret.
Forslaget er således samlet set af positiv betydning.
8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt.