PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1211
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1211)

undervisningsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

17. maj 2001

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 23. maj 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde

(uddannelses/ungdomsministre) den 28. maj 2001 – vedlægges Undervisningsministeriets notat om de punkter,

der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Aktuelt notat om møde i Rådet (uddannelse/ungdom) den 28. maj 2001.

________________________________________________________

1. Opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001 (side 3). i. Note fra

formandskabet og debat. ii. Forslag til Rådets konklusioner om opfølgning af rapporten om uddannelses-

og erhvervsuddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål.

- Vedtagelse

1. Forslag til Rådets resolution om den rolle, uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i de

beskæftigelsesrelaterede politikker (side 6).

- Vedtagelse

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for

studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere. (KOM

(1999) 708) og (KOM(2000) 723) (side 8).

- Politisk enighed

1. eLearning (side 9). i. Europa-Kommissionens præsentation af handlingsplanen for eLearning (KOM

(2001) 172). ii. Forslag til Rådets resolution om eLearning.

- Vedtagelse

1. Den femte europæiske undervisningsministerkonference (Riga den 28.-30. juni 2001) (side 12).

Orientering ved formandskabet og Europa-Kommissionen

1. Mødet for de europæiske ministre for højere uddannelse (Prag, den 18.-19. maj 2001) (side 12).

Orientering ved formandskabet og udveksling af synspunkter

1. Mundtlige informationspunkter ved Europa-Kommissionen (side 13).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Samarbejde med tredjelande inden for områderne uddannelse og erhvervsuddannelse.

- Mundtlig

information

1. Det Europæiske Sprogår 2001.

- Orientering om fremskridtene ved Europa-Kommissionen

1. Henstilling om en fælles europæiske model for curriculum vitae.

- Mundtlig information

1. Det fremtidige EU-arbejde vedrørende ungdomsspørgsmål (side 15).

- Orientering om hvidbogs-processen ved

Europa-Kommissionen - Formandskabets debatoplæg

1. Forslag til erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlems-staternes regeringer, forsamlet i Rådet,

med titlen: "Bekæmpelse af racisme og fremmedhad på Internettet ved at intensivere arbej-det med

unge" (side 16).

- Vedtagelse

1. Forslag til resolution fra Rådet og repræsentanterne for medlems-staternes regeringer, forsamlet i Rådet,

med titlen: "Fra at være u-denfor til selv at kunne bestemme - fremme af unges initiativ, i-værksætterånd

og kreativitet (side 17).

- Vedtagelse

1. Opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.i. Note fra formandskabet og debat.

Baggrund og indhold.

Det svenske formandskab har fremlagt en note om opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Stockholm den

23.-24. marts 2001 for så vidt angår rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål. Det er

hensigten, at denne note skal danne grundlag for en debat på rådsmødet.

Der fremgår følgende af noten:

Rådet (uddannelse) vedtog den 12. februar 2001 rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige

mål med henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001.

Det fremgår blandt andet af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm, at en "forbedring af

grundlæggende kvalifikationer, især kvalifikationer på IT-området og det digitale område, er en af de vigtigste

prioriteter for at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden.

Denne prioritet omfatter uddannelsespolitikker og livslang læring samt overvindelse af den nuværende mangel

på rekruttering af videnskabelig og teknisk arbejdskraft."

Desuden fremgår det, at "Rådet og Kommissionen vil forelægge en rapport på Det Europæiske Råds

forårsmøde i 2002, der indeholder et detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af målene for uddannelses-

og erhvervsuddannelsessystemerne, …".

st konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Denne prioritet omfatter

uddannelsespolitikker og livslang læring samt overvindelse af den

Formandskabet henviser endvidere til, at det af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål

fremgår, at Rådet (uddannelse) i samarbejde med Europa-Kommissionen vil fastlægge,

1. hvordan resultaterne af de konkrete mål skal evalueres;

1. hvilke konkrete initiativer der skal træffes på europæisk plan inden for de omhandlede områder;

1. hvilke områder der er egnede til et "peer review" og udveksling af bedste praksis, og hvordan

fremskridtene kan måles ved an-vendelse af benchmarks;

1. for hvilke områder der skal udarbejdes indikatorer, om der skal fastsættes nye indikatorer, eller om

eksisterende indikatorer kan anvendes.

På denne baggrund foreslår det svenske formandskab, at Rådet blandt andet debatterer følgende:

1. Hvordan ønsker ministrene, at de forannævnte elementer af opfølgningsarbejdet skal anvendes i

forbindelse med de første tre arbejdsområder (grundlæggende færdigheder, informations- og

kommunikationsteknologi samt matematik, naturvidenskab og teknologi), og hvilket resultat forventer

ministrene af arbejdet?

1. Det Europæiske Råd i Stockholm tilføjede "et globalt perspektiv" som et nyt mål. Hvordan vil ministrene

fortolke dette krav?

1. Det Europæiske Råd i Stockholm understregede, at "opmærksomheden skal især rettes mod metoder og

midler til at tilskynde unge, navnlig kvinder, til at tage videnskabelige og tekniske uddannelser samt til at

sikre rekruttering på langt sigt af kvalificerede lærere på disse områder." Under henvisning til debatten

mellem ministrene i Uppsala om dette emne, hvilke forholdsregler skal der tages på nationalt og på

europ&a elig;isk niveau for at fremme fremskridt på dette område?

2. Høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev mundtligt drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. De i

specialudvalget repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår den vedtagne rapport om de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne blev den

behandlet af Rådet (uddannelse/ ungdom) den 9. november 2000 og den 12. februar 2001.

I forbindelse med rådsmøderne blev der oversendt et aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 30.

oktober 2000 og den 2. februar 2001. Sagen blev forelagt til orientering på Europaudvalgets møde den 3.

november 2000 og den 9. februar 2001.

1.i.i. Forslag til Rådets konklusioner om opfølgning af rapporten om uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål.

- Vedtagelse

1. Baggrund og indhold.

Det svenske formandskab har foreslået, at Rådet vedtager nogle konklusioner om opfølgning af rapporten om

uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål.

Det fremgår af forslaget, at Rådet (uddannelse) den 12. februar 2001 vedtog rapporten om

uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål med henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd i

Stockholm den 23.-24. marts 2001.

Det Europæiske Råd i Stockholm understregede, at den nye rapport, som Rådet og Europa-Kommissionen vil

forelægge på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts måned 2002, skal indeholde "et detaljeret

arbejdsprogram om opfølgningen af målene for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, herunder en

vurdering af opfyldelsen af målene inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og i et globalt

perspektiv; …".

g;iske Råd i Stockholm understregede, at den nye rapport, som Rådet og Europa-Kommissionen vil forelægge

på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts måned 2002, skal indeholde "et detaljeret arbejdsprogram

om opfølgningen af målene for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, herunder en vurdering af

opfyldelsen af målene inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og i et globalt

Rådet er enigt i, at hovedmålene for opfølgningen vil være

1. at måle, i hvilken udstrækning de i rapporten anførte mål er nået, således at Rådet (uddannelse) kan

forelægge en situationsrapport for Det Europæiske Råd;

1. at yde støtte til en forbedret udformning og gennemførelse af uddannelses- og

erhvervsuddannelsespolitikken på alle trin;

1. at fremme videreudviklingen af samarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne med

henblik på at øge effektiviteten af dette arbejde.

Endvidere fremgår det af forslaget, at Rådet er enigt i følgende etaper for perioden indtil Det Europæiske Råd i

Barcelona:

1. Et udkast til arbejdsprogram, som skal drøftes i Rådet på samlingen den 29. november 2001.

1. En fælles rapport fra Europa-Kommissionen og Rådet om arbejdsprogrammet, som skal vedtages på

Rådets samling den 14. februar 2002 og forelægges Det Europæiske Råd i Barcelona.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig fremgår det af forslaget, at arbejdet skal indledes på følgende områder:

1. Grundlæggende færdigheder.

1. Informations- og kommunikationsteknologi.

1. Matematik, naturvidenskab og teknologi.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke

er redegjort for disse principper.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelses af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

4. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. Gymnasieskolernes

Lærerforening gjorde opmærksom på, at OECD var i færd med at udarbejde en rapport om grundlæggende

færdigheder, og bemærkede, at man burde støtte det arbejde, der foregår i OECD-regi. Danmarks

Lærerforening og Dansk Arbejdsgiverforening ønskede at se den rapport om grundlæggende f&aeli

g;rdigheder, som Storbritannien, Portugal, Irland og Danmark havde sendt til det svenske for-mandskab. De i

specialudvalget repræsenterede organisationer havde i øvrigt ingen bemærkninger til punktet.

5. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår den vedtagne rapport om de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne blev den

behandlet af Rådet (uddannelse/ ungdom) den 9. november 2000 og den 12. februar 2001.

I forbindelse med rådsmøderne blev der oversendt et aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 30.

oktober 2000 og den 2. februar 2001. Sagen blev forelagt til orientering på Europaudvalgets møde den 3.

november 2000 og den 9. februar 2001.

2. Forslag til Rådets resolution om den rolle, uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i de

beskæftigelsesrelaterede politikker.

- Vedtagelse

1. Baggrund og indhold.

Det svenske formandskab har foreslået, at Rådet vedtager en resolution om den rolle, uddannelse og

erhvervsuddannelse spiller i de beskæftigelsesrelaterede politikker.

Det fremgår af forslaget, at Rådet tager følgende i betragtning:

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, hvor der blev opstillet et

nyt strategisk mål for det næste tiår, og hvor den fundamentale rolle for uddannelse og erhvervsuddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremhæves som afgørende for en vellykket overgang til en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund.

Desuden blev Rådet (uddannelse) anmodet om at bidrage til Luxembourg- og Cardiff-processen.

Udtalelsen fra Rådet (uddannelse) af 9. november 2000 om forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for

medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001, hvori det henstilles til Europa-Kommissionen, at den fra

2001 tager undervisningsministrenes udtalelse med i betragtning ved udarbejdelse af retningslinjerne for det

kommende års beskæftigelsespolitik.

På denne baggrund opfordres Europa-Kommissionen og medlemsstaterne inden for deres respektive

kompetenceområder til

1. at sikre, at opfølgningen af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål bidrager til

Luxembourg- og Cardiff-processen og sætter uddannelse og erhvervsuddannelse i centrum for

Fællesskabets samarbejde inden for beskæftigelsesområdet og beslægtede områder;

1. at styrke udvekslingen af erfaringer inden for området.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke

er redegjort for disse principper.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

4. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001.

Danmarks Lærerforening var bekymret for, at uddannelse efterhånden kun bliver et middel for alle mulige

politikker. Lærerforeningen lagde vægt på, at der blev ført en selvstændig uddannelsespolitik.

Amtsrådsforeningen i Danmark støttede betragtningen, men lagde samtidig vægt på koordineringen af

uddannelses- og beskæftigelsespolitikken.

Dansk Arbejdsgiverforening ønskede, at EU-specialudvalget vedrørende uddannelse skulle høres om

Undervisningsministeriets bidrag til den na-tionale handlingsplan for beskæftigelse.

Landsorganisationen i Danmark var bange for, at beskæftigelsespolitikken skulle komme til at dominere

uddannelsesområdet for meget. Landsorganisationen støttede den åbne koordinationsmetode og gav udtryk

for, at artikel 149 i Traktaten kunne komme under pres, såfremt beskæftigelsespolitikken blev den drivende

politik.

5. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om mobi-litet i Det Europæiske Fællesskab

for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere

(KOM

(1999) 708 og KOM(2000) 723).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Politisk enighed

1. Baggrund og indhold.

Europa-Kommissionen fremlagde den 21. januar 2000 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling

om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge vo-

lontører, undervisere og erhvervslærere (KOM(1999) 708). Forslaget blev ændret den 9. november 2000

(KOM(2000) 723).

Som hjemmel for forslaget har Kommissionen henvist til Traktatens ar-tikel 149 om uddannelse og artikel 150

om erhvervsuddannelse, hvorefter beslutning træffes efter proceduren i artikel 251 om fælles beslutningstagen

mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Efter at Europa-Parlamentet den 5. oktober 2000 afgav en positiv udtalelse om forslaget, vedtog Rådet en

fælles holdning til forslaget den 19. januar 2001.

Europa-Parlamentet har afgivet en udtalelse (2. læsning) om den fælles holdning den 16. maj 2001 med seks

mindre ændringsforslag.

Det er på denne baggrund, at Rådet vil søge at opnå politisk enighed om Europa-Parlamentets ændringsforslag

til Rådets fælles holdning af 19. januar 2001.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Det fremgår af forslaget, at "denne henstilling er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, for så vidt som

det er nødvendigt med en fællesskabsforanstaltning suppleret med foranstaltninger fra medlemsstaternes side,

som det tidligere er blevet understreget, for at fjerne hindringerne for mobiliteten. Det er vigtigt i denne

sammenhæng at understrege, at i forbindelse med artikel 5 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet

og proporti onalitetsprincippet nødvendiggør mobiliteten et fællesskabstiltag, fordi mobilitet som et

grundlæggende træk har tværnationale aspekter."

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelses af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

4. Høring.

Sagen blev drøftet den 23. maj 2000 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse. Danmarks Lærerforening

mente, at der skulle en mere praktisk indgangsvinkel til for at få løst problemerne i forbindelse med mobilitet.

De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde i øvrigt ingen bemærkninger til punktet.

Sagen blev desuden drøftet den 25. oktober 2000 i EU-specialudvalget. Danmarks Lærerforening fremhævede

igen, at der skulle en mere praktisk indgangsvinkel til for at få løst problemerne med mobiliteten.

Lærerforeningen tvivlede desuden på, at problemerne ville blive løst med henstillingen.

Sagen blev igen drøftet i EU-specialudvalget den 14. maj 2001. De i specialudvalget repræsenterede

organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

5. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Rådet (undervisningsministre) blev den 26. november 1999 og den 8. juni 2000 orienteret om forslaget. På

møde i Rådet (undervisningsministre) den 9. november 2000 blev der opnået politisk enighed om en fælles

holdning til forslaget. I forbindelse med rådsmøderne blev der oversendt et aktuelt notat til Folketingets

Europaudvalg den 12. november 1999, den 26. maj 2000 og den 30. oktober 2000.

Sagen blev forelagt til orientering på Europaudvalgets møder den 19. november 1999 og den 31. maj 2000. På

Europaudvalgets møde den 3. november 2000 blev sagen forelagt med henblik på et forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. eLearning.

4.i. Europa-Kommissionens præsentation af handlingsplanen for eLearning (KOM(2001) 172).

Baggrund og indhold.

Europa-Kommissionen vil præsentere sin meddelelse af 28. marts 2001 til Europa-Parlamentet og Rådet med

titlen: "Handlingsplan for eLearning - Overvejelser om fremtidens uddannelser" (KOM(2001) 172).

Det fremgår af meddelelsen, at initiativet "eLearning: Overvejelser om fremtidens uddannelser" blev vedtaget

af Europa-Kommissionen den 24. maj 2000.

I henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 indeholdt dette

initiativ principper, målsætninger og retningslinjer for indsatsen på eLearning-området. Denne indsats kan kort

beskrives som anvendelse af nye multimedieteknologier og Internet for at højne kvaliteten i undervisningen.

eLearning-initiativet er et led i den overordnede handlingsplan for eEurope.

Endvidere fremgår det, at eLearning-initiativet blev positivt modtaget af Det Europæiske Råd i Feira den

19.-20. juli 2000.

Handlingsplanen for eLearning har til formål at præsentere de konkrete midler og metoder for gennemførelsen

af eLearning-initiativet for perioden 2001-2004. Det er hensigten, at de berørte aktører på

undervisningsområdet, på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet skal inddrages i indsatsen.

Der forventes ikke afsat nye budgetmidler til initiativet, men Europa-Kommissionen har til hensigt at benytte

allerede eksisterende midler.

2. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen nævneværdige bemærkninger til punktet.

3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

4.ii. Forslag til Rådets resolution om eLearning.

- Vedtagelse

1. Baggrund og indhold.

Det svenske formandskab har foreslået, at Rådet vedtager en resolution om eLearning.

Det fremgår af forslaget, at Rådet tager følgende i betragtning:

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, hvor der blev opstillet det

strategiske mål at skabe en konkurrencedygtig og dynamisk videnbaseret økonomi og en række specifikke mål

for informations- og kommunikationsteknologi og uddannelse.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001, hvor det på ny blev

bekræftet, at forbedring af grundlæggende kvalifikationer, især kvalifikationer på IT-området og det digitale

område, er en af de vigtigste prioriteter for EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for eLearning: O-vervejelser om fremtidens uddannelse"

af 28. marts 2001, der definerer fælles aktivitetsområder og specifikke foranstaltninger med henblik på at

udnytte ny multimedieteknologi og Internettet til at forbedre læringens kvalitet.

På denne baggrund opfordres medlemsstaterne blandt andet til

1. at fortsætte deres indsats for en effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi i

uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne;

1. at udnytte de muligheder, som Internettet, multimedier og virtuelle læringsmiljøer giver for en bedre og

hurtigere indførelse af livslang læring;

1. at sørge for at stille tilstrækkelige informations- og kommunikationsfaciliteter til rådighed i uddannelses-

og erhvervsuddannelsessystemerne;

1. at fortsætte deres indsats for at give lærere og undervisere en grunduddannelse samt en efter- og

videreuddannelse i at inddrage informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen.

Endvidere opfordres Europa-Kommissionen til

1. at iværksætte aktionerne i handlingsplanen for eLearning hurtigst muligt;

1. at tilskynde til oprettelse af europæiske portaler, der kan fremme samarbejdet og erfaringsudvekslingen

inden for eLearning;

1. at aflægge rapport til Rådet om resultatet af aktiviteterne inden for eLearning senest i december måned

2002. Der skal desuden forelægges Rådet en interimsrapport i november 2001.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke

er redegjort for disse principper.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelses af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

4. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. Danmarks Lærerforening og

Akademikernes Centralorganisation foreslog, at vi præciserede de danske prioriteter på eLearnings-om-

rådet,herunder fokuserede på den pædagogiske dimensionog integrationen af eLearningi de enkelte

uddannelser og fag. Gymnasieskolernes Læ-rerforening gjorde opmærksom på, at vi i Danmark kun havde p

rioriteret efter- og videreuddannelse for lærere inden for primæruddannelserne. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde i øvrigt in-gen bemærkninger til punktet.

5. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

5. Den femte europæiske undervisningsministerkonference (Riga den 28.-30. juni 2001).

- Orientering ved formandskabet og Europa-Kommissionen

Baggrund og indhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det svenske formandskab og Europa-Kommissionen vil orientere om planlægningen af en konference, som

formandskabet i samarbejde med det lettiske undervisningsministerium vil afholde for de europæiske

undervisningsministre i Riga den 28.-30. juni 2001.

På konferencen vil undervisningsministrene drøfte temaet: "Styrkelse af det europæiske uddannelseshus -

eLearning for livet". Desuden må det forventes, at ministrene på baggrund af en rapport fra en arbejdsgruppe

under Europa-Kommissionen vil drøfte indikatorer på uddannelsesområdet.

2. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

6. Mødet for de europæiske ministre for højere uddanelse (Prag, den 18.-19. maj 2001).

Orientering ved formandskabet og udveksling af synspunkter

1. Baggrund og indhold.

Det svenske formandskab vil orientere om resultaterne af mødet for de europæiske ministre for højere

uddannelse, der bliver afholdt i Prag den 18.-19. maj 2001.

På mødet vil ministrene drøfte de opnåede resultater af den mellemstatslige erklæring om det europæiske

højere uddannelsesområde, der blev indgået den 19. juni 1999 i Bologna af 29 europæiske stater. Det er blandt

andet hensigten at drøfte temaet studentermobilitet.

Desuden forventes det drøftet, hvilke særlige områder der skal fokuseres på i de næste 2 år.

2. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

7. Mundtlige informationpunkter ved Europa-Kommissionen.

7.a. Samarbejde med tredjelande inden for områderne uddannelse og erhvervsuddannelse.

- Mundtlig information

1. Baggrund og indhold.

Europa-Kommisionen vil orientere om en meddelelse fra Kommissionen om samarbejde med tredjelande

inden for områderne uddannelse og erhvervsuddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen foreligger endnu ikke, og det er ikke sikkert, at meddelelsen vil foreligge inden rådsmødet den 28.

maj 2001.

På indeværende tidspunkt vides det heller ikke, hvilke tredjelande eller hvilke konkrete områder, der vil blive

behandlet i meddelelsen.

2. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

7.b. Det Europæiske Sprogår 2001.

- Orientering om fremskridtene ved Europa-Kommissionen

1. Baggrund og indhold.

Europa-Kommissionen vil igen orientere om aktiviteterne i forbindelse med Det Europæiske Sprogår 2001.

Det skal i denne forbindelse oplyses, at der i henhold til afgørelsen om Det Europæiske Sprogår skal

iværksættes en oplysningskampagne for at tilskynde alle borgere til at lære sprog.

2. Høring.

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret om dagsordenspunktet den 25. oktober 2000, den

30. januar 2001 og den 14. maj 2001. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde ingen

bemærkninger til punktet.

3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Europa-Kommissionen orienterede Rådet om sagen den 9. november 2000 og den 12. februar 2001. I

forbindelse med rådsmøderne blev der oversendt et aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 30.

oktober 2000 og den 2. februar 2001. Sagen blev forelagt til orientering på Europaudvalgets møder den 3.

november 2000 og den 9. februar 2001.

For så vidt angår det vedtagne forslag om Det Europæiske Sprogår blev det behandlet af Rådet

(undervisningsministre) den 26. november 1999 og den 8. juni 2000.

I forbindelse med rådsmøderne blev der oversendt et aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 12.

november 1999 og den 26. maj 2000. Sagen blev forelagt til orientering på Europaudvalgets møder den 19. no-

vember 1999 og den 31. maj 2000.

7.c. Henstilling om en fælles europæiske model for curriculum vi-tae.

Mundtlig information

1. Baggrund og indhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 blev medlemsstaterne, Rådet og

Kommissionen opfordret til at tage de nødvendige skridt til at opfylde følgende mål inden for deres respektive

kompetenceområder:

"… en fælles europæisk formular for curricula vitae bør udvikles til brug på frivilligt grundlag med henblik på

at lette mobiliteten ved at bidrage til både uddannelsesinstitutionernes og arbejdsgivernes vurdering af de

erhvervede kundskaber."

audvalgets møder den 3. november 2000 og den 9. februar 2001.

På denne baggrund vil Europa-Kommissionen orientere om sine overvejelser i forbindelse med et eventuelt

forslag til henstilling om en fælles europæiske model for curriculum vitae.

2. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

8. Det fremtidige EU-arbejde vedrørende ungdomsspørgsmål.

- Orientering om hvidbogsprocessen ved Europa-Kommissionen

- Formandskabets debatoplæg

1. Baggrund og indhold.

Europa-Kommissionen vil orientere om arbejdet med hvidbogen om det fremtidige europæiske samarbejde

om ungdomsspørgsmål, hvorefter der vil blive afholdt en debat.

Det fremgår af det svenske formandskabs debatoplæg, at mødet, der blev afholdt i Umeå den 15.-17. marts

2001 om betingelserne for unge i Europa, afsluttede den konsultationsproces, som Europa-Kommissionen

havde sat i værk med henblik på at udgive en hvidbog om det fremtidige europæiske samarbejde om

ungdomsspørgsmål.

Nøglespørgsmålene fra mødet i Umeå kan sammenfattes i følgende ord:

1. Deltagelse

1. Autonomi

1. Adgang til information

1. Mobilitet

Endvidere fremgår det af debatoplægget, at formandskabet i lyset af resultaterne af konsultationsprocessen

foreslår, at Rådet diskuterer følgen-de temaer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Opfordringen til og nøgleargumenterne for at prioritere ungdomsspørgsmål højt på den politiske

dagsorden.

1. Nøgleprioriteterne i en samarbejdspolitik på ungdomsområdet i forbindelse med den bebudede hvidbog.

1. Nyt og effektivt EU-samarbejde på ungdomsområdet.

1. Opfølgning i medlemsstaterne af Rådets resolutioner, f.eks. resolutionen om social integration af unge.

Nødvendigheden for at udvikle en opfølgningsmetode.

2. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. Dansk Arbejdsgiverforening

fandt, at der var en modsætning mellem på den ene side at prioritere ungdomsområdet højt og på den anden

side ikke at ville følge resolutioner op. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde i øvrigt ingen

bemærkninger til punktet.

3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

9. Forslag til erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet, med titlen: "Bekæmpelse af racisme og fremmedhad på Internettet ved at intensivere arbejdet

med unge".

- Vedtagelse

Baggrund og indhold.

Det svenske formandskab har fremlagt et forslag til erklæring fra Rådet og repræsentanterne for

medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, med titlen: "Bekæmpelse af racisme og fremmedhad på

Internettet ved at intensivere arbejdet med unge".

Det fremgår af forslaget, at Den Europæiske Union bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt

for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Mangfoldighed og tolerance er

demokratiske værdier, der samstemmende anerkendes og respekteres i alle medlemsstater.

Endvidere fremgår det, at Internettet udnyttes til at formidle og udbrede budskaber om racisme, fremmedhad

og andre udtryk for intolerance, samt at de unge er hyppige brugere af Internettet. De unges initiativ,

foretagsomhed, kreativitet og sociale solidaritet bør udnyttes til at modvirke disse antidemokratiske holdninger

på Internettet, og hvor de ellers forekommer.

På denne baggrund foreslås det, at Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet,

1. udtrykker tilfredshed med Europa-Kommissionens meddelelse "Et sikrere informationssamfund:

Højnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekæmpelse af computerrelateret

kriminalitet" (KOM(2000) 890) og glæder sig især over Europa-Kommissionens initiativ med hensyn til

at undersøge, hvordan der kan gribes ind mod racisme og fremmedhad på Internettet;

1. understreger betydningen af skoler, andre relevante institutioner og ungdomsorganisationer og deres

ansvar for at tilskynde unge til direkte deltagelse i demokratiet og for at skabe muligheder for at fremme

demokrati, menneskerettigheder og tolerance;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. understreger, at udveksling af erfaringer og oplysninger mellem medlemsstaterne er vigtig og nødvendig

og kan sikres ved at fremme udviklingen af de bestående programmer og institutioner såsom Det

Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad;

1. understreger behovet for at fremme samarbejdet mellem Internetudbydere samt politi og

retsmyndigheder i medlemsstaterne om at bekæmpe racistisk og fremmedhadsk materiale på Inter-nettet.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke

er redegjort for disse principper.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelses af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

4. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

5. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

10. Forslag til resolution fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet, med titlen: "Fra at være udenfor til selv at kunne bestemme - fremme af unges initiativ,

iværksætterånd og kreativitet".

- Vedtagelse

1. Baggrund og indhold.

Det svenske formandskab har fremlagt et forslag til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for

medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, med titlen: "Fra at være udenfor til selv at kunne bestemme -

fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet".

Det fremgår af forslaget, at unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet er nøgleressourcer, der i højere grad

bør fremmes til gavn for deres egen udvikling af personlige og sociale færdigheder, og at disse ressourcer er en

afgørende forudsætning for at nå Unionens strategiske mål, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og

dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med

flere og bedre jobs og større social samhørighed.

Desuden fremgår det, at unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet har stor betydning i forbindelse med

deres muligheder for at bekæmpe social, politisk og kulturel udstødelse og styrke unges evne til selv at

bestemme over og øve indflydelse på deres livsvilkår.

På denne baggrund opfordres Europa-Kommissionen til at understrege betydningen af unges initiativ,

iværksætterånd og kreativitet i forbindelse med det europæiske samarbejde om ungdomsspørgsmål.

Endvidere opfordres medlemsstaterne til

1. at fremme og på alle områder yderligere synliggøre initiativrigdom, iværksætterånd og kreativitet blandt

unge;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. at forbedre oplysningen til de unge om de muligheder og den støtte, der er til rådighed for at påbegynde

og udvikle aktiviteter, herunder sociale og kulturelle aktiviteter samt virksomhedsakti-viteter;

1. at inddrage unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i praktiske arbejdsmarkedspolitiske

foranstaltninger på nationalt plan;

1. at fremme erfaringsudveksling og formidling af bedste praksis i forbindelse med aktiviteter og projekter,

der er udformet på grundlag af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke

er redegjort for disse principper.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelses af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

4. Høring.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. maj 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

5. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.