Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1231
Offentligt
1463341_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1231)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
21. maj 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat
om Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden af miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke til
madrasser.
MILJØstyrelsen
10.maj 2001
Kontoret for Renere Produkter J. nr. M 1034-0051
OK/6/BHC/10
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden af miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke til
madrasser
Kommissionen har fremlagt et forslag om 18 måneders forlængelse (uden ændring) af de eksisterende kriterier
for tildeling af EF-miljømærke til madrasser. De pågældende kriterier er fastlagt i Kommissionens beslutning
98/634/EF, hvis gyldighed foreslås forlænget.
Formålet med forslaget er at sikre kontinuitet fra ophør af de nuværende kriterier til ikrafttræden af de nye,
således at der ikke bortfalder licenser som følge af manglende kriterier. Kommissionen finder det
hensigtsmæssigt, at de gældende og de nye kriterier overlapper med 1 år , således at licenshaverne får mulighed
for at omstille sig til kravene i det nye kriterier.
Forslaget har været til høring i EF-specialudvalget.
Der stemmes i skriftlig procedure på grund af sagens ukomplicerede og tekniske karakter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463341_0002.png
Afstemningen finder sted i uge 21, 2001.
Regeringen agter at stemme for forlængelsen af de nuværende kriterier, således at den nye gyldighedsperiode
bliver indtil den 1.april 2003.
MILJØstyrelsen
10.maj 2001
Kontoret for renere produkter M 1034-0051
BHC/10/OK/6
Grundnotat
om Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for
tildeling af EF-miljømærke til madrasser med 18 måneder
1. Status
Kommissionen har den 26. marts 2001 fremsendt forslag om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling af
EF-miljømærke til madrasser i forbindelse med Kommissionens beslutning om revision af miljøkriterier for tildeling af
EF-miljømærket til madrasser (Kommissionens beslutning af 2. oktober 1998, 98/634/EF). De pågældende kriterier er
gyldige til d. 1. oktober 2001 og Kommissionen foreslår derfor en forl&ae lig;ngelse af gyldigheden med 18 måneder.
Reglerne for tildeling af miljømærke findes i Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning
for tildeling af et EF-miljømærke.
Da der udelukkende er tale om en forlængelse uden ændring af kriterierne, anser Kommissionen det for hensigtsmæssigt,
at afgørelsen træffes ved en skriftlig procedure. I forslaget henvises således til artikel 17 i forordningen, som er en
forskriftsprocedure (kommitologi).
Der skal stemmes om forslaget i uge 21.
2. Formål og indhold
Det fremsatte forslag indebærer alene en forlængelse af gyldigheden af de nuværende kriterier for tildeling af EF’s
miljømærke til madrasser.
De nuværende kriterier er gyldige til d. 1. oktober 2001. Kriterierne er under revision, og de nye kriterier forventes,
uanset om forlængelsen vedtages, til afstemning i slutningen af 2001. Vedtages forslaget om forlængelse, vil de
nuværende kriterier være gyldige til d.1. april 2003.
Formålet med forslaget er først og fremmest at sikre kontinuitet fra ophør af de nuværende kriterier til ikrafttræden af de
nye. Licenser bortfalder ved ophør af gyldigheden af de kriterier, som de er tildelt efter. Sikres kontinuiteten ikke, vil der
således mistes markedsandele alene som følge af proceduremæssige årsager.
Endvidere finder Kommissionen det generelt hensigtsmæssigt, at de gældende og de nye kriterier overlapper med 1 år,
således at de nuværende licenshavere gives mulighed for at omstille sig til kravene i de nye kriterier. Den nyligt
reviderede forordning åbner mulighed for et sådant overlap mens det ikke var tilfældet med den tidligere forordning.
Ingen kriterier, som er vedtaget under den tidligere forordning har derfor et sådant overla p.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463341_0003.png
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en
gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt samt forlængelse af en allerede vedtaget
kommissionsretsakt.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske og administrative konsekvenser
EF-ordningen for tildeling af miljømærke er frivillig.
Erhvervelse af miljømærket indebærer udgifter for producenter og importører, men disse udgifter forventes opvejet af de
konkurrencemæssige fordele ved anvendelsen af miljømærket.
Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser. Forslaget vil ikke
medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for amter eller kommuner.
Beskyttelsesniveau
Forslaget indebærer udelukkende en forlængelse af de nuværende kriterier. Da beskyttelsesniveauet i kriterierne således
ikke berøres, vurderes forslaget at være neutralt.
5. Høring
Forslaget har været til høring i EF-specialudvalg.