PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1253
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1253)

miljøministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

25. maj 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Miljø- og Energiministeriets reviderede

grundnotat vedrørende grønbog om en integreret produktpolitik, KOM (2001) 68 endelig.

Det reviderede grundnotat er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

NOTAT

DEPARTEMENTET

Ledelsessekretariatet

J.nr. M

Den 22. maj 2001

REVIDERET GRUNDNOTAT

Vedrørende grønbog om en integreret produktpolitik - KOM (2001) 68 endelig

1. Status

Kommissionen har den 8. februar 2001 vedtaget "Grønbog om en integreret produktpolitik".

Kommissionen har præsenteret grønbogen på rådsmødet (miljø) den 8.marts 2001.

Det vides ikke endnu hvornår Europaparlamentet vil påbegynde behandlingen af grønbogen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En integreret produkt politik er foreslået som et element i det kommende 6. miljøhandlingsprogram og i EU’s

strategi for en bæredygtig udvikling.

Formandskabet har efterfølgende den 9. april 2001 fremsendt forslag til Rådets konklusioner om

Kommissionens Grønbog om integreret produktpolitik.

Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2001 som en del af det

samlenotat, der blev forelagt forud for rådsmøde (miljø) den 8. marts 2001.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner på

miljørådsmøde den 7.- 8. juni 2001.

2. Formål og indhold

Formålet med grønbogen er at præsentere Kommissionens strategi og stimulere en offentlig debat om de

muligheder, der åbner sig for interessenter på de miljø- og markedspolitiske områder i forbindelse med

"grønne produkter" og særligt om de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med

gennemførelse og promovering af en integreret produktpolitik.

Formålet med en integreret produktpolitik er at reducere miljøbelastningen fra et produkt i hele dets livscyklus,

lige fra udvinding af råmaterialer over produktion til distribution, anvendelse og affaldshåndtering. Tanken er

at inddrage miljøhensyn i alle trin i produktets livscyklus.

En integreret produktpolitik må bygge på medspil fra alle relevante aktører i et produkts livscyklus såsom

industri, forhandlere, ikke statslige organisationer såvel som offentlige og private forbrugere samt af

forsknings- og udviklingsinstitutioner. En åben dialog og incitamenter til at anvende livscyklusprincippet i alle

relevante beslutninger er efter Kommissionens opfattelse det grundlag, som en integreret produktpolitik bør

bygge på. I denne sammenh& aelig;ng er der i særlig grad behov for at fokusere på varekæden og dermed på de

enkelte aktørers muligheder for via udbud og efterspørgsel gradvis at påvirke varernes miljøegenskaber.

Kommissionens strategi for en integreret produktpolitik lægger således op til at miljøvenlige varer og

tjenesteydelser i størst muligt omfang skal fremmes ved udnyttelse af markedskræfterne. Dette forudsætter at

de mange forskellige aktører indser strategiens muligheder og engagerer sig i dens gennemførelse.

Kommissionen lægger op til brug af et mix af eksisterende og nye virkemidler, hvor de offentlige

myndigheders rolle i de fleste tilfælde vil være at lette aktørernes indsats og ikke så meget at gribe direkte ind i

dette markedssamspil. Tanken er at den integrerede produktpolitik især skal fastlægge hovedmålene og give de

forskellige aktører midler og tilskyndelser til at nå målene.

Lovgivning bør efter Kommissionens opfattelse indgå i kombinationen af virkemidler og alene anvendes, når

der er grund til det, for eksempel hvor en frivillig indsats ikke har givet de forventede resultater, eller hvor der

er behov for at opstille lovgivningsmæssige rammer for frivillige instrumenter, for eksempel miljømærker.

Efter Kommissionens opfattelse skal udfordringen i forbindelse med mere miljørigtige produkter først og

fremmest tages op af producenter og forbrugere, da de vigtigste beslutninger i denne forbindelse sker i

designfasen og i forretningerne. Den integrerede produktpolitik skal derfor først og fremmest fokusere på

miljørigtig design af produkter, på information og incitamenter til at købe "grønne" produkter.

Kommissionen nævner varens pris som en væsentlig mekanisme til at fremme udbud og efterspørgsel af

miljøvenlige varer og anfører væsentligheden af, at varens pris skal afspejle varens samlede miljøbelastning i

hele livscyklus (forureneren betaler princippet). Kommissionen erkender det vanskelige i at identificere

produkternes reelle miljømæssige omkostninger og at udforme bredt accepterede politiske muligheder for at

gennemføre princippet om at forureneren skal betale. Kommissionen foreslår differentieret beskatning efter

produkternes miljøpræstationer og herunder f.eks at nedsætte momsen for miljømærkede varer. Som en andet

mekanisme, der har økonomiske konsekvenser for producenten, nævner Kommissionen muligheden for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pålægge producenten et produktansvar, som det er foreslået i direktivforslaget om affald af elektrisk og

elektronisk udstyr. Også pantsystemer b&osl ash;r overvejes i denne forbindelse.

I forbindelse med stimulering af efterspørgselssiden gennemgår grønbogen en række mulige tiltag, der kan få

forbrugerne, erhvervslivet og det offentlige til at vælge miljøvenlige produkter, og ved dette valg at fremtvinge

en konstant markedsstyret forbedring af produkternes miljøegenskaber:

Adgang til forståelig, relevant og troværdig miljøinformation til forbrugere. Tredjepartskontrollerede

miljømærker

som EU-blomsten bør spille en væsentlig rolle for et bæredygtigt forbrug. Kommissionen foreslår,

at dækningsområdet for miljømærker bør udvides til at omfatte flest mulige produktkategorier, at der bør

afsættes flere offentlige midler til fremme af miljømærkerne og at de bagved liggende miljømærkekriterier bør

anvendes bredere i forbindelse med f.eks opstilling af indikatorer, benchmarking og ved "selvdeklarerede

påstande". Kommissionen vil derfor tage miljømærkningsstrategien op til fornyet overvejelse.

Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på et sæt retningslinier for udarbejdelse og vurdering af

producenters og distributørers

selvdeklarerede miljøpåstande (ISO, type II).

Formålet med disse retningslinier er at

undgå vildledende markedsføring.

Som et dialogredskab på det professionelle marked nævner Kommissionen, at der muligvis vil være behov for

et EU samarbejde vedrørende fremme af brug af tredjepartskontrollerede

miljøvaredeklarationer (ISO type III)

Ikke kun valget af miljørigtige produkter er vigtigt også belastningen ved brugen har betydning. Derfor anfører

Kommissionen, at der er brug for en formidling af oplysninger til forbrugerne om den miljørigtige brug af

produkter.

Fremme af offentlige grønne indkøb i EU. Det offentliges indkøb repræsenterer 12 % af BNP i gennemsnit og

en offentlig grøn indkøbspolitik indbærer derfor en mulighed for at stimulere efterspørgslen efter grønne

produkter. Forslag fra Kommissionen til konkrete handlinger i denne forbindelse omfatter

en fortolkende

meddelelse om offentlige indkøb og miljøet

i forbindelse med udbudsdirektiverne,

en håndbog om offentlige grønne indkøb

samt

koordinering og informations udveksling,

bl.a. via internettet.

Kommissionen har i sinde at gå i spidsen med indføring af grønne indkøb, bl.a. – i den udstrækningen

lovgivningen tillader – foretrække produkter, der opfylder kriterierne for mærkning med EU-blomsten.

Kommissionen har til hensigt at lade sig registrere under EMAS-forordningen og vil tilskynde andre offentlige

instanser til at gøre ligeså.

I forbindelse med foranstaltninger på udbudssiden beskæftiger grønbogen sig med spørgsmålet om, hvordan

man kan styrke incitamentet for producenter til at lægge sig i spidsen for bestræbelserne på at gøre deres

virksomhed bæredygtig. Udgangspunktet er den antagelse at god miljøledelse og miljørigtigt design er nøglen til

fremtidens markedsandele i en bæredygtig økonomi. En antagelse der bestyrkes af at s&arin g;danne

virksomheder op gennem 90’erne har klaret sig bedre end andre. Udfordringen består i at speede denne proces

op. Af redskaber og incitamenter nævner Kommissionen:

Tilvejebringelse og formidling af produktinformation er en forudsætning for at kunne forbedre produkternes

miljøegenskaber. Det grundlæggende er, at der fremskaffes og sammenstilles oplysninger om produkternes

miljøbelastning i hele deres livscyklus. Kommissionen prioriterer denne indsats højt. Kommissionen kan f.eks

medvirke til at

sammenstille data for produkters livscyklusbaserede miljøbelastninger

(LCA-data) i databaser, der lever op

til aftaler o m datastandarder og vil tilskynde til, at sådanne data gøres offentlig tilgængelige.

Der bør udvikles og sikres

adgang til operationelle redskaber,

der kan anvendes til livscyklusvurderinger (LCA-

redskaber) samt redskaber til formidling af LCA-data i varekæden. På basis af sådanne data, bør der opstilles

målestokke for produkternes miljøegenskaber (benchmarks, resultatindikatorer mv).

Kommissionen nævner muligheden for at

forpligte

eller på anden måde

tilskynde producenter til sende centrale

miljødata ned gennem varekæden til forbrugeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen nævner endvidere muligheden for

udarbejdelse af mere lettilgængelig information

der tager

udgangspunkt i miljøpolitiske mål og eksisterende designanvisninger eller

information om for eksempel produktets

forventede levetid, forventede omkostninger ved bortskaffelse, garanti for reparationer, forventede driftsomkostninger osv.

Forudsætningen skulle være at en sådan information dels skulle være let for producenterne at få ken dskab til

dels let forståelig og endelig skulle den kunne kontrolleres af forbrugerne.

Produktdesign

Kommissionen vil tilskynde til at der udarbejdes

retningslinier for inddragelse af miljøhensyn i designprocessen.

Disse

retningslinier bør baseres på produktets potentielle miljøbelastning i hele livscyklus (belastning i hele

produktets levetid samt ved bortskaffelse) samt anvisninger på hvordan miljøbelastningen kan nedbringes.

Kommissionen vil tilskynde til, at sådanne retningslinier formidles bredt.

Standardisering og "den ny metode"

I forbindelse med standardisering nævner grønbogen den "ny metode" for udarbejdelse af direktiver. Den "ny

metode består i at der – i totalharmoniserings direktiver kun defineres bindende "væsentlige krav", der så

bagefter udmøntes i CEN-standarder udarbejdet efter mandat fra Kommissionen.

Ifølge grønbogen er den "ny metode" blevet en central og succesfuld hjørnesten i fællesskabets regulering af

sundheds- og sikkerhedsaspekter i produktdesign. På miljøområdet er der foreløbig kun et eksempel –

emballagedirektivet. Erfaringerne har været blandede og Kommissionen foreslår at disse danner udgangspunkt

for en

debat om hvorledes metoden bedst bruges

i forbindelse med nye reguleringsinitiativer.

Kommissionen anfører at økonomiske operatører generelt er villige til at tage miljøhensyn i produktdesign og

–fremstilling så længe dette ikke reducerer virksomhedernes konkurrencesituation. For at formidle et

samarbejde mellem markedsaktørerne, foreslår Kommissionen at der

etableres fora (produktpaneler),

hvor

aktørerne i fællesskab kan analysere og tage initiativer til opnåelse af væsentlige miljøforbedrin de produkter,

som interessenterne har en fælles interesse i – enten som producenter eller aftagere. Kommissionen nævner

som eksempel blandt andet de danske produktpaneler.

Endelig nævner grønbogen andre virkemidler, der kan understøtte indsatsen.

Her nævner Kommissionen virkemidler som miljøledelse og miljørevisionssystemerne ISO 14001 og EMAS,

miljøberetninger

grønne regnskaber, LIFE-programmet samt støtte til forskning og udvikling. Disse

virkemidler er ikke primært rettet mod produkter, men vil efter Kommissionens opfattelse kunne støtte den

integrerede produktpolitik.

Miljøledelse sætter miljøhensyn på dagsordenen i virksomhedens daglige ledelse og vil derfor også kunne

bidrage til mere miljøvenlige produkter. Miljøledelse er et frivilligt instrument, men Kommissionen fremfører

at miljøledelse bør kunne give mere

fleksibilitet i forbindelse med for eksempel kontrol og tilsyn.

Miljøledelse er ikke kun

et instrument for produktionsvirksomheder men kan også anvendes af for eksempel myn digheder.

Kommissionen fremhæver behovet for innovation i virksomhederne i forbindelse med en integreret

produktpolitik. Som støtte for en sådan innovation nævner Kommissionen det eksisterende program for

konkurrence- og bæredygtig vækst under det 5. forskningsrammeprogram. Herudover finder Kommissionen at

EU og andre myndigheder bør indføre finansieringsordninger for projekter og netværk på områder, hvor

forsknings- og udviklingspr ogrammer kan få stor betydning ved at udløse innovationer, der skaffer nye, mere

miljøvenlige produkter og serviceydelser til veje.

Det eneste instrument der i dag er til rådighed på fællesskabsplan til finansiel støtte til det miljøpolitiske

områder er LIFE, hvor LIFE III indeholder muligheder for at yde støtte til projekter og

demonstrationsprojekter, hvor den specifikke målsætning er at bidrage til udvikling af innovative og

integrerede teknikker og metoder. Integreret produktpolitik er nævnt som et ud af fem specifikke mål for

demonstrationsprojekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne regnskaber og miljøberetninger betragtes af Kommissionen som mere og mere relevante for

virksomhederne, fordi der er stigende interesse for sådanne hos investorer, kreditorer, regeringer og i den

brede offentlighed. Kommissionen skriver, at den vil overveje om der kan

opstille retningslinjer for, hvordan

miljøudgifter og miljøfordele kan medtages i en virksomheds regnskab.

Formandskabets forslag til Rådets konklusioner om grønbogen

Formandskabets forslag til konklusioner beder Komissionen om i tæt samarbejde med de berørte aktører at

arbejde videre med en hvidbog om forslag til gennemførelse af en integreret produktpolitik. Arbejdet bør

ifølge forslaget indeholde

• udarbejdelse af klare mål og tidsplaner, der suppleres med indikatorer for monitering af fremdriften,

• udvikling af et sammenhængende sæt af instrumenter, der er rettet mod forskellige faser af produkters

livscyklus,

• en analyse af drivkræfterne og ansvaret for udviklingen hos aktørerne for at opnå høj motivation,

• fremlæggelse af en informationsstrategi for produkt- og miljødata i produktkæden, idet Århus

konventionens principper lægges til grund,

• at både produkter og tjenesteydelse henregnes under en integreret produktpolitik, samt overvejelser om

hvordan forbrugeres produktforbrug kan konverteres til et forbrug af mindre miljøbelastende

tjenesteydelser,

• støttemuligheder for små og mellemstore virksomheder

• afklaring af hvordan en integreret produktpolitik understøtter målene i såvel forslaget til 6.

miljøhandlingsprogram som målene i EU's bæredygtighedsstrategi og strategierne for integration af miljø

i sektorerne (Cardiff), foruden

• overvejelser om forskning, uddannelse og information om bæredygtigt forbrug og produktion indenfor

rammerne af et nyt miljøhandlingsprogram og et nyt rammeprogram for forskning og teknologisk

udviking.

Forslaget beder Kommissionen fortsætte med udvikling af de instrumenter, der nævnes i grønbogen, men

basere dette på behovet for

• at undersøge hvordan økonomiske virkemidler kan underbygge IPP for at fremme princippet om at

forureneren betaler, idet der bør ses på, hvordan lignende instrumenter virker i medlemslandene

• at pege på måder at undgå subsidier, som modarbejder formålet med en integreret produktpolitik,

• at gennemtænke, hvordan offentlige grønne indkøb kan styrkes som et effektivt værktøj til at fremme

målene i en integreret produktpolitik,

• undersøge muligheder og begrænsninger i brugen af ’Ny metode’ under en integreret produktpolitik,

samt muligheder for en åben og tilgængelig proces omkring standardarbejdet, idet også alternativer til ’ny

metode’ bør overvejes,

• at undersøge, hvordan miljøledelsessystemer kan motivere til at inddrage miljøredegørelser og produkt-

livscyklusaspekter,

• en analyse af frivillige aftaler som en del af en integreret produktpolitik, og

• en analyse af om eksisterende EU lovgivning understøtter tankegangen i en integreret produktpolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget opfordrer ligeledes Kommissionen til at udvikle erfaringsudveksling om udviklingen af en integreret

produktpolitik. Ligeledes opfordres Kommissionen til at undersøge ansvarsfordelingen mellem Fællesskabet,

medlemslandene og andre aktører.

Kommissionen opfordres til at igangsætte pilotprojekter på udvalgte produktområder ud fra medlemslandenes

erfaringer og behovet for at udvikle livscyklusmetodikker.

1. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Et væsentligt formål med grønbogen er at belyse en række eksisterende og mulige nye tiltag på europæisk plan

indenfor den integrerede produkt politik og de problemstillinger, der knytter sig til disse. Det anføres, at lokale

initiativer, der præges af praksisnær tilgang med udgangspunkt i græsrodsniveau, bliver en af grundstenene i

fællesskabets politik på dette område.

4. Konsekvenser for Danmark

Grønbogen og forsalget til Rådets konklusioner har ikke umiddelbare lovgivningsmæssige, økonomiske og

administrative konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

5. Høring

Sagen blev forelagt miljøspecialudvalget den 14. februar 2001, hvor der fremkom flg. kommentarer:

Økologisk Råd gav udtryk for, at når Kommissionen i Grønbogen lagde vægt på grønne indkøb måtte denne

holdning reflekteres i det kommende udbudsdirektiv, ligesom man fandt, at udbudsdirektivet på grund af

denne miljømæssige dimension burde drøftes i miljøspecialudvalget. Økologisk råd henviste endvidere til, at

Den Europæiske Sammenslutningen af Kommuner og Amter var fremkommet med et ændri ngsforslag til

udbudsdirektivet, der fulgte denne linie, og at den danske holdning burde kommunikeres til de danske

medlemmer af Europaparlamentet.

Københavns Kommune var enige i disse synspunkter og gjorde opmærksom på, at Københavns Kommune

havde ordførerskabet i denne sag i regionsudvalget.

Økologisk råd bemærkede endelig, at man ikke var enig i, at standardisering efter "ny metode" havde været en

succes på det sundhedsmæssige område (bl.a. i forhold til legetøj) og derfor ikke burde anvendes på dette

område, subsidiært burde de danske mandater strammes op i disse sammenhænge.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrede til positivt at overveje forslagene om differentierede afgifter

(moms) på miljørigtige produkter.

Kommissionens grønbog har været udsendt i høring den 27. februar 2001 til 75 interessenter.

Der er blandt andet indkommet svar fra Kommunernes Landsforening, Brancheforeningen SPT, Dansk

Industri, Foreningen af VVS-Fabrikanter i Danmark, Genvindingsindustrien, Plastindustrien i Danmark,

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Metal, Advokatrådet, Indkøbsservice, Valør & Tinge, DSB

Trafikplanlægning og Miljø, DAKOFA, Affaldsteknisk Samarbejde, Green Network samt Dansk Standard, i alt

27 høringssvar.

Valør & Tinge, Foreningen af VVS-Fabrikanter i Danmark og Genvindingsindustrien havde ingen

bemærkninger.

Det er en generel holdning i høringssvarene, at frivillighedsprincippet i instrumenterne samt de brede

fundament med mange aktører og hele produktkæden i stedet for snævre branche tiltag findes positivt, at

målene i den integrerede produktpolitik skal klargøres, samt at koblingen til Fællesskabets kemipolitik mangler.

Der peges også generelt på at tjenesteydelser bør inddrages under en integreret produktpolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri peger på at den mest effektive vej at fremme IPP ad er ved at integrere miljøaspekter på andre

politikområder.

Det er Danmarks Naturfredningsforenings holdning, at der bør ske en afkobling af vækst og ressourceforbrug.

IPP bør ikke være funderet primært på ønsket om en øget

økonomisk vækst

- på baggrund af mere miljøvenlige

produkter - men derimod på ønsket om en øget

miljøbeskyttelse

- på baggrund af en mere miljøvenlig produktion

og produkter.

Der peges fra Danmarks Naturfredningsforening og affaldssektoren på, at IPP ikke kan erstatte lovgivning, der

må opfattes som fastlæggelse af minimumsniveauet.

Flere svar fra affaldssektoren påpeger, at affaldsaspektet af produkters livscyklus ikke er tilstrækkeligt dækket af

grønbogen, og at Kommissionens beskrivelse af IPP ikke i sig selv lægger op til ressourceeffektivisering

gennem en forbrugsnedsættelse men udelukkende satser på miljøforbedring gennem renere produkter. Der

peges på en manglende sammenhæng til forslaget til 6. miljøhandlingsprogram.

Kommunernes Landsforening finder, at myndighedernes rolle i den integrerede produktpolitik stort set ikke er

behandlet i grønbogen.

Der er bred tilslutning til at lade prisinstrumentet være et væsentligt element i IPP. Der er generel skepsis i

høringssvarene overfor Kommissionens forslag om momsnedsættelse for miljøvenlige produkter.

Danmarks Naturfredningsforening opfatter dog forslaget positivt og mener, at det bør udvides til f.eks.

reparationsarbejder, der forlænger produkters levetid.

Kommunernes Landsforening, Dansk Industri samt flere i affaldssektoren påpeger, at produktansvar som

affaldsansvar kun vil virke for større identificerbare produkter og ikke dagligdags, ikke-varige produkter.

Der er samstemmende opbakning i høringssvarene til, at miljøvaredeklarationer er et anvendeligt redskab til

videregivelse af produktmiljøoplysninger i mellem virksomheder.

Officielle miljømærker erkendes i høringssvarene at være et troværdigt instrument overfor forbrugerne, og der

lægges vægt på, at der udvikles kriterier for flere produktområder

Dansk Industri mener, at når de selvdeklarerede miljøpåstande (claims) byger på ISO 14021, er der i

tilstrækkelig grad taget højde for vildledende reklame.

Danmarks Naturfredningsforening mener modsvarende, at selvdeklarerede miljøanprisninger ikke er

acceptable og skal undgås.

De afgivne høringssvar formulerer en samstemmende opbakning til at offentlige grønne indkøb er en væsentlig

faktor for udvikling og markedsføring af renere produkter. Det fremføres ligeledes samstemmende, at

udbudsdirektiverne bør ændres, så de ikke modarbejder miljøkrav som selvstændige krav ved offentlige

indkøb. Disse krav bør kunne stilles som krav om Blomsten for produkter og krav om EMAS-registrer ing for

virksomhederne. Der fremføres endvidere, at der bør være samordnede retningslinier for de offentlige grønne

indkøb på tværs af landene.

Kompetenceopbygning hos indkøbere, der håndterer offentlige grønne indkøb er en nødvendig indsats,

påpeges det fra de fleste høringssvar, der kommenterer offentlige grønne indkøb.

Danmarks Naturfredningsforening og Indkøbsservice anfører, at en grøn indkøbspolitik bør indføres i

institutionerne på baggrund af en vedtaget miljøpolitik.

Miljøledelse baseret på ISO 14001/EMAS-ordningen anføres fra de fleste sider som vigtige redskaber i

virksomhederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LCA redskaber bør udvikles som fællesskabsgrundlag for IPP-indsatserne er et generelt budskab fra

høringssvarene, både fra industri, forbruger samt affaldssiden. Det anføres, at der er brug for metodeudvikling,

bl.a. tilpasset små og mellemstore virksomheder, byggende på internationale standarder.

Det er en generel holdning i høringssvarene, at det er positivt, at miljøhensyn indføres ved

standardiseringsarbejdet. Dansk Metal og Plastindustrien i Danmark påpeger, at ’Ny metode’ rummer gode

muligheder på trods af den skepsis, som erfaringerne med emballagedirektivet har bidraget til. En skepsis, som

andre høringssvar (Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening m.fl.) henviser til bør føre til en dis n

passende anvendelse ’ny metode’.

Danmarks Naturfredningsforening savner en inddragelse af detailhandlens muligheder i IPP

Om produktpaneler, mener Dansk Industri, at det bør være rent nationale anliggender at nedsætte disse.

Både Dansk industri og Danmarks Naturfredningsforening, fulgt af flere andre aktører, mener at miljøledelse,

grønne regnskaber og kommunikation af miljøværdier og -holdninger er effektive redskaber til fremme af en

integreret produktpolitik.

Ved behandlingen af forslaget i miljøspecialudvalget d. 15. maj 2001 fremførte Det Økologiske Råd, at de

havde noteret sig, at Danmark var imod anvendelsen af differentierede afgifter. Rådet opfordrede til at man

overvejede anvendelsen af andre økonomiske styringsmidler for at nå det samme mål.

Danmarks Naturfredningsforening fremførte, at det var nødvendigt med en reform af den nye metode. DI

bemærkede, at den nye metode generelt fungerer godt – dog anerkendte DI, at der havde været problemer med

den eneste anvendelse af metoden på miljøområdet (emballagedirektivet).

Elkraftsystem påpegede potentielle vanskeligheder ved anvendelse af miljømærker på el og andre

forbrugsgoder, der fremføres via ledning.