PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1261
Offentligt

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1261)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

FLF, Alm. del - bilag 1010 (Løbenr. 20839)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Fiskeri den 25. april 2001

Dette rådsmøde 2344 (8077/01 presse 159) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 20. april 2001. Dansk delegationsleder: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ritt Bjerregaard og statssekretær Poul Ottosen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

GRØNBOG OM DEN FÆLLES FISKERIPOLITIKS FREMTID: Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af

grønbogen. Dette emne vil blive sat på dagsordenen for Rådets samling den 18. juni til en politisk debat og

Kommissionen vil holde en åben høring om grønbogen den 5.-7. juni

STRATEGI FOR INTEGRATION AF MILJØHENSYN OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I DEN FÆLLES

FISKERIPOLITIK - RÅDETS KONKLUSIONER: Rådet vedtog konklusionerne i bilaget, der vil blive forelagt for Det

Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN OM KRITERIER FOR FORDELING AF FISKERIMULIGHEDER I ICCAT

(DEN INTERNATIONALE KOMMISSION FOR BEVARELSE AF TUNFISKEBESTANDEN I

ATLANTERHAVET): Rådet godkendte enstemmigt Fællesskabets holdning med henblik på tredje møde i

arbejdsgruppen under ICCAT vedrørende fordelingskriterier den 21.-23. maj

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN OM ANVENDELSE AF FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET OG FLERÅRIGE

MEKANISMER TIL FASTSÆTTELSE AF TAC - RÅDETS KONKLUSIONER: Rådet ser med tilfredshed herpå

HANDLINGSPLAN FOR BIODIVERSITET FOR FISKERI: Rådet noterede sig præsentationen af Kommissionens

meddelelse herom og vil have en politisk debat herom d. 18. juni

PLANER FOR GENOPRETTELSE AF BESTANDENE AF TORSK OG KULMULE: Rådet noterede sig

oplysningerne fra Fischler herom og ser frem tid at modtage flere oplysninger inden næste samling den 18. juni

RATIFICERING AF FN-AFTALEN VEDRØRENDE FÆLLES OG STÆRKT VANDRENDE FISKEBESTANDE:

Fischler gjorde rede for udviklingen med hensyn til Fællesskabets og dets medlemsstaters ratificering af De Forenede

Nationers aftale herom

MAROKKO - RÅDETS KONKLUSIONER: Fischler orienterede om den seneste udvikling og Rådet vedtog

konklusioner – se teksten

BILAG

- Rådets konklusioner om integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den

fælles fiskeripolitik

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

Ingen

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. fiskeri behandlet på andre rådsmøder siden det foregående

fiskeriministerrådsmøde den 15. december 2000:

Rådsmøde landbrug d. 29. januar 2001 (alm. del – bilag 798)

- Kontrolforanstaltninger i forbindelse med Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC)*:

Vedtog ændring af forordning (EF) nr. 2791/1999

- Konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav: Vedtog afgørelsen om Det

Europæiske Fællesskabs undertegnelse af ovennævnte konvention

Rådsmøde uddannelse d. 12. februar 2001 (alm. del – bilag 807)

- Kommission for fiskeriet i det sydvestlige Indiske Ocean: Vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til

at indlede forhandlinger med henblik på oprettelse heraf

Rådsmøde landbrug d. 26. februar 2001 (alm. del – bilag 894)

- Tildeling af støtte til Guinea-Bissau på fiskeriområdet: Vedtog afgørelsen om fastsættelse af de nærmere regler herfor

– Fiskeriaftaler:

– Angola: Vedtog forordningen om indgåelse af en protokol om fiskerimuligheder og

finansielle modydelser

– Mauritius: Vedtog forordningen om indgåelse af protokollen om fastsættelse for perioden

3.december 1999 – 2. december 2002 af fiskerimuligheder og finansielle bidrag

- Republikken Guinea: Vedtog forordningen om indgåelse af protokollen om fastsættelse af

fiskerirettigheder og finansielle godtgørelser

Rådsmøde transport og telekommunikation d. 5. april 2001 (alm. del – bilag 1040)

Tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer: Rådet vedtog ændring af forordning (EF) nr.

850/98 om bevarelse af fiskeressourcer

- Aftale med Rusland: Rådet vedtog afgørelsen om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en

fiskerisamarbejdsaftale med Den Russiske Føderation

- Fiskeriaftale med Côte d'Ivoire: Rådet vedtog forordningen om indgåelse af protokol herom

- Fiskeriaftale med Ækvatorialguinea: Rådet vedtog forordningen om indgåelse af en protokol herom

Rådsmøde landbrug d. 24. april 2001 (endnu ikke udsendt)

Aftale om de gensidige fiskeriforbindelser mellem Portugal og Sydafrika og mellem Spanien og Sydafrika: Rådet

vedtog to beslutninger om bemyndigelse af Portugal og Spanien til at videreføre aftalen om de gensidige

fiskeriforbindelser med Sydafrika

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 2. udg.:

- Forslag til Rådets forordning om fravigelse af visse bestemmelser i forordningen 2792/99/EF om nærmere regler og

betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet

(jf. EUU-dagsorden pk. 9)

Bruxelles, den 25. maj 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Press Release: Luxembourg (25-04-2001) - Press: 159 - Nr: 8077/01

8077/01 (Presse 159)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedr.:

2344. samling i Rådet

- FISKERI -

den 25. april 2001 i Luxembourg

Formand:

Margareta WINBERG

Kongeriget Sveriges landbrugsminister

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

GRØNBOG OM DEN FÆLLES FISKERIPOLITIKS FREMTID

STRATEGI FOR INTEGRATION AF MILJØHENSYN OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I DEN FÆLLES

FISKERIPOLITIK - RÅDETS KONKLUSIONER

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN OM KRITERIER FOR FORDELING AF FISKERIMULIGHEDER I ICCAT

(DEN INTERNATIONALE KOMMISSION FOR BEVARELSE AF TUNFISKEBESTANDEN I

ATLANTERHAVET)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN OM ANVENDELSE AF FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET OG FLERÅRIGE

MEKANISMER TIL FASTSÆTTELSE AF TAC - RÅDETS KONKLUSIONER

HANDLINGSPLAN FOR BIODIVERSITET FOR FISKERI

PLANER FOR GENOPRETTELSE AF BESTANDENE AF TORSK OG KULMULE

RATIFICERING AF FN-AFTALEN VEDRØRENDE FÆLLES OG STÆRKT VANDRENDE FISKEBESTANDE

MAROKKO - RÅDETS KONKLUSIONER

BILAG

Rådets konklusioner om integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 60 83 eller 02/285 81 11.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Jaak GABRIЁLS

Danmark:

Ritt BJERREGAARD

Poul OTTOSEN

Landbrugsminister og minister for små og

mellemstore virksomheder

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Statssekretær, Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tyskland:

Martin WILLE

Grækenland:

Georgios ANOMERITIS

Spanien:

Miguel ARIAS CAÑETE

Frankrig:

Jean GLAVANY

Irland:

Franck FAHEY

Italien:

Fabio FABBRI

Luxembourg:

Fernand BODEN

Nederlandene:

Geke FABER

Østrig:

Walter TAUSCH

Portugal:

Luis CAPOULAS SANTOS

José APOLINÁRIO

Finland:

Kalevi HEMILÄ

Sverige:

Margareta WINBERG

Per-Göran ÖJEHEIM

Det Forenede Kongerige:

Elliot MORLEY

Rhona BRANKIN

Statssekretær, Forbundsministeriet for

Forbrugerbeskyttelse, Fødevarer og Landbrug

Landbrugsminister

Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer

Landbrugs- og fiskeriminister

Minister for maritime spørgsmål og

naturressourcer

Stedfortrædende fast repræsentant

Minister for landbrug, vinavl og udvikling af

landdistrikterne

Statssekretær for landbrug, naturforvaltning og

fiskeri

Generaldirektør, Forbundsministeriet for

Landbrug og Skovbrug

Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter

og fiskeri

Statssekretær for fiskeri

Landbrugs- og skovbrugsminister

Landbrugsminister

Statssekretær under landbrugsministeren

Statssekretær, Ministeriet for Landbrug, Fiskeri

og Fødevarer (fiskeri og landdistrikter)

Viceminister for udvikling i landdistrikterne (den

skotske regering)

***

Kommissionen:

Franz FISCHLER

Medlem

GRØNBOG OM DEN FÆLLES FISKERIPOLITIKS FREMTID

Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af grønbogen og delegationernes første bemærkninger. Dette emne vil

blive sat på dagsordenen for Rådets samling den 18. juni til en politisk debat. Kommissionen vil også holde en åben

høring om grønbogen den 5.-7. juni.

I grønbogen anfører Kommissionen, at den fælles fiskeripolitik efter i næsten tyve års virke, er stillet over for meget

store udfordringer. Den europæiske fiskerisektor skal sikres en bæredygtig fremtid, og der skal opnås en balance mellem

fiskerikapacitet/-indsats og disponible ressourcer. Der skal fastsættes prioriteter for at genopbygge de nedfiskede

ressourcer og integrere de fastlagte EF-politikker for miljø, fødevaresikkerhed og udviklingssamarbejde. I grønbogen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

understreges det også, at en øget inddragelse af de berørte parter er vigtig for en bedre styring. Der er akut behov for en

gennemgribende reform af den fælles fiskeripolitik.

Kommissionen har indkredset følgende hovedmål for en revision af den fælles fiskeripolitik:

- forbedring af bevarelsen af ressourcerne og beskyttelse af de marine økosystemer. En af de

foranstaltninger, der foreslås, er gennemførelsen af en flerårig strategi for forvaltning af TAC og kvoter, der

bygger på forsigtighedsprincippet;

- øget inddragelse af de berørte parter i beslutningsprocessen, herunder oprettelse af regionale rådgivende

udvalg ("god forvaltningsskik");

- en ny flådepolitik for at sikre en balance mellem fiskerikapacitet/-indsats og disponible ressourcer og

fremme en rentabel og selvforsynende fiskerisektor;

- fremme af et bæredygtigt fiskeri uden for Fællesskabets farvande og styrkelse af Fællesskabets profil i

regionale fiskeriorganisationer og andre internationale fora;

- koordinering af kontrolforanstaltninger og oprettelse af en fælles EF-kontrolstruktur;

- udvikling af en bæredygtig akvakultursektor og en levedygtig forarbejdningsindustri;

◦ forbedrede bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i Middelhavet.

STRATEGI FOR INTEGRATION AF MILJØHENSYN OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I DEN FÆLLES

FISKERIPOLITIK - RÅDETS KONKLUSIONER

Rådet vedtog konklusionerne i bilaget, der vil blive forelagt for Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN OM KRITERIER FOR FORDELING AF FISKERIMULIGHEDER I

ICCAT (DEN INTERNATIONALE KOMMISSION FOR BEVARELSE AF TUNFISKEBESTANDEN I

ATLANTERHAVET)

Rådet godkendte enstemmigt Fællesskabets holdning med henblik på tredje møde i arbejdsgruppen under ICCAT (Den

Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet) vedrørende fordelingskriterier den

21.-23. maj.

På dette møde skal ICCAT's arbejdsgruppe fortsætte arbejdet med at fastlægge fordelingskriterierne og betingelserne for

fordeling mellem ICCAT's parter (og andre) af kvoterne for bestande, der er underlagt fangstbegrænsninger. Denne

proces har været i gang i over to år, og det er vigtigt, at ICCAT får nye fordelingsregler, der skal fastlægges med henblik

på vedtagelse af bevarelsesforanstaltninger for 2002.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN OM ANVENDELSE AF FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET OG

FLERÅRIGE MEKANISMER TIL FASTSÆTTELSE AF TAC - RÅDETS KONKLUSIONER

"Rådet ser med tilfredshed på, at Kommissionen har taget initiativ til at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en

meddelelse om anvendelse af forsigtighedsprincippet og flerårige mekanismer i fiskerisektoren.

Rådet bifalder den overordnede linje i Kommissionens meddelelse og mener, at risikovurderingen skal baseres på den

bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning, der løbende bør forbedres.

Det er Rådets opfattelse, at anvendelse af forsigtighedsprincippet er et væsentligt element i den fælles fiskeripolitik i

bestræbelserne på at sikre bæredygtighed i fiskebestanden og dermed i selve fiskeriet, og det er en nødvendig del af

integrationen af miljøhensyn i den fælles fiskeripolitik.

Rådet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- er enigt i, at det er ønskeligt at præcisere videnskabsfolkenes og fiskeriforvaltningernes respektive roller;

- opfordrer de videnskabelige kredse til inden for rammerne af ICES og/eller andre anerkendte internationale

fora, hvor det er muligt, at fastsætte en biologisk øvre grænse for fiskeridødelighed og en biologisk nedre

grænse for gydebiomasse og til at angive grundlaget for disse grænser og den usikkerhedsmargen, der er

forbundet hermed;

- opfordrer de videnskabelige kredse til inden for rammerne af ICES og/eller andre anerkendte internationale

fora at fremlægge simulationer for forskellige fangststrategier med angivelse for de enkelte strategiers

vedkommende af udbytte og risikoniveau, idet der gøres brug af videnskabelige modeller og relevante data,

så forvaltningerne kan fastsætte et forsigtighedsniveau for fiskeridødelighed og et forsigtighedsniveau for

gydebiomasse for hver enkelt relevant fiskebe stand;

- tilslutter sig princippet om, hvor det er muligt, at gennemføre forsigtighedsprincippet på et flerårigt

grundlag, ved i lyset af videnskabelige udtalelser at udforme fangstregler under anvendelse af disse og andre

relevante parametre;

- opfordrer til samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, de videnskabelige kredse og

fiskerierhvervet i fora på nationalt plan, på EF-plan og på internationalt plan, når der udformes og

gennemføres flerårige strategier;

- understreger, at det er nødvendigt for fiskerierhvervets bæredygtighed, at der tages hensyn til

socioøkonomiske faktorer i flerårige strategier;

- finder det ønskeligt at begrænse TAC-udsvingene fra år til år med henblik på at fremme stabile

planlægningsforhold for fiskerierhvervet, men erkender, at TAC-niveauerne og fiskeriindsatsen skal holdes

inden for sådanne grænser, der sikrer iagttagelse af forsigtighedsprincippet;

- vil se positivt på gennemførelse af flerårige strategier så snart som muligt, navnlig med hensyn til

fiskebestande, der er omfattet af genoprettelsesplaner;

- noterer sig, at der også inden for rammerne af en flerårig strategi er tale om udsving i fiskebestanden, men

accepterer navnlig, at der kan være behov for at tilpasse de flerårige strategier, hvis der sker en uventet

udvikling af bestandene;

- erklærer, at det i fremtiden er rede til at overveje, om det vil være muligt at anvende flerårige strategier for

flere arter på grundlag af den videnskabelige viden, der til den tid er til rådighed;

- erklærer sig villig til at overveje mulige forbedringer af procedurerne til fastsættelse af TAC'erne for at

lette gennemførelsen af flerårige strategier;

- understreger vigtigheden af at forbedre redskabernes selektivitet og begrænse genudsætningen yderligere."

HANDLINGSPLAN FOR BIODIVERSITET FOR FISKERI

Rådet noterede sig kommissionsmedlem Franz FISCHLERs præsentation af Kommissionens meddelelse om en

handlingsplan for biodiversitet for fiskeri og pålagde De Faste Repræsentanters Komité at behandle spørgsmålet, således

at Rådet kan have en politisk debat på næste samling den 18. juni.

Fiskeriplanen indgår i en række handlingsplaner, der skal integrere beskyttelsen af biodiversitet i Fællesskabets

landbrugs-, fiskeri-, miljø- og udviklingspolitikker. Formålet med handlingsplanerne er at bringe tab af natur,

økosystemer, afgrødesorter, husdyr og fiskearter til ophør. De indeholder konkrete aktioner og målelige mål, som skal

vende det nuværende tab af biodiversitet. De mål og aktioner, der er skitseret i fiskerih andlingsplanen, skal ses som led i

revisionen af den fælles fiskeripolitik og integrationen af miljøhensyn i denne politik. Planen har betydning for

integrationen af miljøhensyn i fiskerisektoren som led i revisionen af den fælles fiskeripolitik.

PLANER FOR GENOPRETTELSE AF BESTANDENE AF TORSK OG KULMULE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet noterede sig oplysningerne fra Franz FISCHLER om dette emne og delegationernes bemærkninger. Rådet ser frem

tid at modtage flere oplysninger inden næste samling den 18. juni.

Der erindres om, at Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i november 2000 tilkendegav, at bestandene af torsk

og kulmule var i alvorlig fare for at blive udtømt.

På samlingen i december nedskar Rådet kraftigt TAC for disse bestande og bad Kommissionen om at udarbejde

genoprettelsesplaner. Rådet erklærede, at disse planer bør indeholde foranstaltninger, der sikrer, at kvoterne ikke

overskrides, foranstaltninger til beskyttelse af gydende fisk og strengere selektivitet for fiskeredskaber. Rådet bad også

om gennemsigtige kontrol- og overvågningsforanstaltninger vedrørende gennemførelsen af de tekniske fo ranstaltninger

ifølge genoprettelsesplanerne.

RATIFICERING AF FN-AFTALEN VEDRØRENDE FÆLLES OG STÆRKT VANDRENDE

FISKEBESTANDE

Franz FISCHLER gjorde rede for udviklingen med hensyn til Fællesskabets og dets medlemsstaters ratificering af De

Forenede Nationers aftale om fælles bestande og stærkt vandrende fiskearter (fiskebestande, der bevæger sig både inden

for og uden for eksklusive økonomiske zoner); Kommissionen ønsker, at Fællesskabet og medlemsstaterne hurtigst

muligt indgiver deres ratifikationsinstrumenter samtidig. Rådet noterede sig, at de interne procedure r i alle

medlemsstaterne vil være afsluttet inden årets udgang, og at Fællesskabet og dets medlemsstater derefter vil kunne

deponere ratifikationsinstrumenterne.

Der erindres om, at aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10.

december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter ("FN-

aftalen vedrørende fælles bestande") blev vedtaget i august 1995, ved konsensus, af en international konference, som var

indkaldt af FN's Generalforsamling. Slutakten og aftalen blev åbnet for undertegnelse i december 1995. H idtil er aftalen

blevet undertegnet af 59 kontraherende parter og ratificeret (eller tiltrådt) af 27 parter. Aftalen kan imidlertid først træde i

kraft tredive dage efter, at det tredivte ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret.

MAROKKO - RÅDETS KONKLUSIONER

Franz FISCHLER orienterede Rådet om den seneste udvikling i forhandlingerne om en ny fiskeriaftale med Marokko.

På baggrund af disse oplysninger vedtog Rådet følgende konklusioner:

1. Under de nuværende omstændigheder må Rådet konkludere, at det ikke har været muligt at nå frem til en

fiskeriaftale mellem Kongeriget Marokko og Fællesskabet, som er til gensidig fordel.

2. I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice opfordrer Rådet Kommissionen

til snarest muligt at foreslå et særligt handlingsprogram til omstrukturering af den EF-flåde, der har udøvet

sin fiskerivirksomhed inden for rammerne af den gamle aftale.

Omstruktureringsprogrammet skal tage hensyn til de sociale og økonomiske aspekter i de berørte regioner

og skal give den pågældende flåde alle mulige alternativer.

BILAG

RÅDETS KONKLUSIONER OM INTEGRATION AF MILJØHENSYN OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I DEN

FÆLLES FISKERIPOLITIK

1. I artikel 6 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab hedder det, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i

udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner med henblik på at fremme en bæredygtig

udvikling.

2. Efter Rådets opfattelse betyder integration på fiskeriområdet, at den fælles fiskeripolitik skal tilslutte sig målene og

principperne i Fællesskabets miljøpolitik, således som de er formuleret i traktatens artikel 174. Rådet mener, at der skal

findes metoder til konkret at anvende principperne i artikel 174 på fiskeripolitikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Rådet (fiskeri) forelagde i juni 2000 Det Europæiske Råd en rapport med status over integrationen af miljøkrav i den

fælles fiskeripolitik. Denne rapport konkluderer, at der stadig er behov for yderligere og væsentlige foranstaltninger for

at integrere miljøkrav i fiskeripolitikken.

4. Rådet erkender, at det stærke fiskeripres og anvendelsen af uhensigtsmæssige fangstteknikker sammen med en række

andre faktorer, der ikke har med fiskeriet at gøre, er en trussel mod den europæiske fiskerisektors marine biodiversitet og

dens bæredygtighed på lang sigt. Det fortsatte fiskeripres kan have haft indvirkning på nogle kommercielt udnyttede

bestandes genetiske variabilitet. Der bør føres kontrol med eventuelle ændr inger i den genetiske variabilitet, med

følsomme arter samt med biodiversitetsniveauet. Det er endnu ikke undersøgt i tilstrækkelig grad, hvordan fiskeriet

indvirker på biodiversiteten, især i forbindelse med genetisk diversitet, arter, som lever længe, ikke-målarter og

forskellige økosystemers økologiske funktioner.

5. Rådet er enigt om, at målrettede begrænsninger af fiskeripresset er de vigtigste forvaltningsforanstaltninger med

henblik på en bæredygtig udvikling. Samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) er et nøgleinstrument til at begrænse

fiskeripresset. Dette instrument skal videreudvikles på baggrund af Rådets konklusioner om anvendelse af

forsigtighedsprincippet og flerårige mekanismer til fastsættelse af TAC'er.

6. Det er endnu ikke lykkedes Fællesskabet at skabe en bæredygtig balance mellem fiskeriindsatsen (det samlede resultat

af kapacitet og aktivitet) og de disponible fiskeressourcer, og dette kan samtidig have en negativ indvirkning på hele det

marine miljø. Rådet opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en flådepolitik, der vil sikre hensigtsmæssige

målrettede begrænsninger af fiskeriindsatsen.

7. Rådet mener, at betydeligt forbedrede tekniske bevarelsesforanstaltninger ligeledes bør være en central del af den

overordnede strategi med henblik på at integrere fiskeri- og miljøpolitik. I den forbindelse støtter Rådet, at der udvikles

og anvendes mere selektive fangstredskaber for at begrænse genudsætning, bifangst og indvirkning på levesteder. Der

bør overvejes tids- og stedsspecifikke beskyttelsesforanstaltninger for at bes kytte unge fisk samt følsomme og truede

arter. Rådet opfordrer Kommissionen til aktivt at videreudvikle denne vigtige dimension af fiskeribevarelsespolitikken i

samråd med alle berørte parter.

8. Rådet noterer sig, at en hensigtsmæssig indsamling af data er vigtig, og at den videnskabelige viden om havmiljøet må

forbedres, således at der kan træffes passende og videnskabeligt funderede miljøforanstaltninger. Det bidrag, der ydes af

den videnskabelige forskning i både fiskeri- og miljøsektoren, må udvikles yderligere, og det er nødvendigt med et

højere samarbejdsniveau for bedre at fokusere forskningen på at s ikre bæredygtige, forsvarlige og sunde økosystemer.

9. Rådet understreger, at det er af afgørende betydning, at der sker en effektiv og omfattende brug af fiskerikontrol og

håndhævelsesinstrumenter, og at de anvendes ensartet i alle medlemsstaterne. Det noterer sig også betydningen af

satellitovervågning samt de fremskridt, der er gjort i brugen heraf.

10. Rådet erkender nødvendigheden af i højere grad at inddrage de enkelte fiskere og andre relevante interessenter i

fiskeriforvaltningen med henblik på at forbedre bevarelsen af levende marine ressourcer og sikre en bæredygtig

anvendelse af disse ressourcer.

11. Rådet noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at forelægge en meddelelse om en fællesskabsstrategi for

miljømærkning af fiskeriprodukter. Det vil drøfte denne meddelelse ved først givne lejlighed.

12. Rådet erkender, at der er en kritisk økonomisk og social situation i kystområder, som er stærkt afhængige af fiskeri.

Navnlig bør der inden for rammerne af gennemgangen af den fælles fiskeripolitik rettes yderligere opmærksomhed mod

ikke-industrielt kystfiskeri, der er en balancefaktor i den regionale udvikling.

13. Rådet er enigt om, at virkningen af støtte til fiskerisektoren bør vurderes som del af gennemgangen af den fælles

fiskeripolitik. Hvis der er fastsat støtte, bør den i overensstemmelse med principperne i den fælles fiskeripolitik i fuldt

omfang tage hensyn til nødvendigheden af at bevare fiskeriressourcerne og beskytte miljøet.

14. For yderligere at bidrage til en bæredygtig forvaltning af levende marine ressourcer bør Fællesskabet fuldt ud

gennemføre internationale instrumenter som bl.a. konventionen om den biologiske mangfoldighed, FAO's

adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, De Forenede Nationers havretskonvention og FN-aftalen om fælles fiskebestande

og stærkt vandrende fiskearter.

15. Rådet erkender, at internationalt samarbejde er vigtigt, hvis integrationsmålene skal nås fuldt ud, samt at

Fællesskabet bør indtage en ledende rolle i forbindelse med fremme af bæredygtig forvaltning og integration af

miljøhensyn i regionale fiskeriorganisationer, i andre relevante internationale fora og inden for rammerne af aftaler med

tredjelande i overensstemmelse med konklusionerne fra samlingen i Rådet (fiskeri) i oktober 1997.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. Rådet er tilfreds med, at Kommissionen efter sin meddelelse om fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse i havmiljøet

fra juli 1999( 1) har taget initiativ til at forelægge en meddelelse om elementer til en strategi for integrering af

miljøbeskyttelseskrav i den fælles fiskeripolitik samt en handlingsplan for biodiversitet i forbindelse med fiskeri og

akvakultur.

17. Rådet tilslutter sig de retningslinjer for en integrationsstrategi, der findes i disse dokumenter, og opfordrer

Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med henblik på at gennemføre de relevante juridiske instrumenter. Rådet

opfordrer navnlig Kommissionen til yderligere at undersøge de operative konsekvenser af at integrere miljømål og

-principper i den fælles fiskeripolitik.

18. Rådet støtter Kommissionens initiativ til at udvikle et sæt indikatorer til på en integreret måde at måle økologisk,

økonomisk og social bæredygtighed samt specifikke indikatorer til at kontrollere de langsigtede virkninger på og

ændringer af biodiversiteten for vigtige målarter og ikke-målarter og deres levesteder.

19. Rådet opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere processen med henblik på integration af miljø og

bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik. Rådet opfordrer Det Europæiske Råd til at anmode Kommissionen om

inden for rammerne af gennemgangen af den fælles fiskeripolitik at forelægge konkrete forslag til integration af miljø og

bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik, herunder også pri oriterede foranstaltninger som f.eks. en begrænsning

af fiskeripresset og en øget selektivitet i fangstredskaberne, målelige mål, tidsplaner, bedre beskyttelse af den marine

biodiversitet og fremskridt hen imod en økosystembaseret forvaltning.

FRA HELSINGFORS TIL GÖTEBORG

BILAG

TIL RÅDETS KONKLUSIONER OM INTEGRATION AF

MILJØHENSYN OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I

DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK

Indledning

1. Brundtland-rapporten "Vor fælles fremtid" fra 1987 definerer bæredygtighed som en udvikling, der opfylder nutidens

behov uden at ødelægge fremtidige generationers evne til at opfylde deres behov.

2. Ifølge Rio-erklæringen af 1992 og Agenda 21 omfatter begrebet bæredygtighed tre dimensioner, nemlig den

miljømæssige, den sociale og den økonomiske dimension. For at opnå bæredygtighed må der tages hensyn til disse tre

dimensioner samtidig.

3. I traktatens artikel 2, 3 og 6 er integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i alle Fællesskabets politikker et

underliggende mål for EU's politik.

4. Den globale dimension af bæredygtig udvikling er en udfordring, som fiskeriet ikke kun i Europa, men i hele verden

står overfor. Spørgsmål, der kræver global handling, er en mere ligelig fordeling og forbedrede vilkår for verdens

befolkning, men i disse spørgsmål indgår også ansvaret for at forvalte jordens ressourcer på en effektiv måde og at sikre

vores fælles genetiske ressourcer for fremtiden.

5. Der er inden for Den Europæiske Union sat stadig større fokus på fødevarespørgsmål, og forbrugerne er begyndt at

stille spørgsmålstegn ved fødevarernes kvalitet og de metoder, der anvendes til at producere dem. Forbrugeren stiller nu

stadig større krav om fødevaresikkerhed, produktdifferentiering, miljøkvalitet og bevarelse af ressourcerne. Fremtidens

fødevarer skal først og fremmest være "sikre og b æredygtige". Dette er en udfordring, som kræver ny viden og nye

måder at tænke på, og som vil medføre nye krav om miljøintegration og bæredygtig udvikling i alle sektorer, herunder

også fiskeriet.

6. Alle de foranstaltninger, der træffes for at nå frem til bæredygtighed inden for en enkelt sektor, må ses i lyset af

samfundet som helhed, især når det drejer sig om de økonomiske og sociale mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Processen med at lægge strategier for, hvordan man kan sikre integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i de

fælles sektorpolitikker, blev indledt i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Cardiff i juni 1998. Rådet

(fiskeri, almindelige anliggender og økonomi og finans) blev navnlig af Det Europæiske Råd i Köln i juni 1999 opfordret

til at udarbejde rapporter om miljøintegration og bæredygtig udvik ling på deres respektive politikområder. Det

Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 anmodede Rådet (fiskeri) om at afslutte dette arbejde og forelægge Det

Europæiske Råd samlede strategier med en eventuel tidsplan for yderligere foranstaltninger og et sæt indikatorer for

disse sektorer i juni 2001.

8. Rådet (fiskeri) forelagde en rapport om integrering af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i fiskeripolitikken( 2) for

Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira i juni 2000. Selv om rapporten fra Feira endnu ikke fastlægger en

integrationsstrategi, udgør denne rapport, der fremlægger de juridiske rammer for den fælles fiskeripolitik med hensyn til

integrationsspørgsmålet, sammen med de eksisterende instrumenter og de opnåede resultater det første skridt i retning af

at definere en sektorstrategi som ønsket af Det Europæiske Råd i Helsingfors.

9. Det foreliggende dokument er næste skridt i processen med henblik på at udvikle en integrationsstrategi, der er knyttet

til og skal koordineres med den gennemgang af den fælles fiskeripolitik, som skal foretages på grundlag af

Kommissionens grønbog forelagt i marts 2001. Det indkredser på baggrund af Feira-rapporten de vigtigste problemer,

der skal behandles, opregner en række generelle samt kort- og mellemfristede mål, sammenfatter de relevante

igangværende drøftelser og angiver, hvilke yderligere skridt der skal tages i retning af integration.

Vigtigste problemer, instrumenter og aktionsområder

10. Det mest centrale problem for fiskeriforvaltningen er behovet for at begrænse det samlede fiskeripres til et

bæredygtigt niveau. Den fælles fiskeripolitik har begrænset stigningen i fiskeridødeligheden for flere store bestande, men

værdifulde bestande bliver fortsat udnyttet i alt for høj grad, og forskellige ikke-målarter er fortsat truet, medens

bevarelse af biodiversiteten har fået stigende betydning.

11. De væsentligste instrumenter, der findes i grundforordningen( 3), og som benyttes inden for den fælles fiskeripolitik

er de årlige samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), tekniske bevarelsesforanstaltninger såsom regler om redskabernes

selektivitet og fiskeriforbud i rum og tid samt de flerårige udviklingsprogrammer (FUP), der sigter på at begrænse

Fællesskabets flådekapacitet og fiskeriindsats.

12. TAC'erne er nøgleinstrumentet i den fælles fiskeripolitiks ressourceforvaltning. Forsigtighedsprincippet indarbejdes i

stigende grad heri på grundlag af grænse- og referencepunkter for fiskeridødelighed og gydebestand foreslået af Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og/eller andre anerkendte internationale fora. Mellem- eller langsigtede

forvaltningsstrategier, som allerede er fastlagt for visse kommercielt vigtige bestande i Nords&oslas h;en og Østersøen,

er nyttige instrumenter med henblik på at sikre udnyttelsesniveauer, der er stabile og forenelige med bæredygtige

ressourcer på lang sigt. Desuden skal muligheden for at anvende flerårige strategier for flere arter overvejes i fremtiden.

13. Det er vigtigt at tilskynde fiskeindustrien og de enkelte fiskere til at deltage i en ansvarlig forvaltning af ressourcerne.

Kommissionen opfordres til at undersøge, hvilke midler der kan fremme en sådan deltagelse, navnlig via forskellige

former for forvaltning af kvoterne.

14. Genudsætninger, fiskeaffald og bifangster er teknisk komplekse problemer, som skal løses for at forbedre bevarelsen

af økosystemer, biodiversitet og kommercielle fiskebestande. Bifangst af visse følsomme arter såsom havpattedyr, fugle,

skildpadder og hajer udgør i stigende grad et problem, der kan kræve specifikke foranstaltninger. På globalt plan er

spørgsmålet om fugle og hajer omfattet af FAO's handlingsplaner( 4). Havpattedyr er genstand for særlig beskyttelse i

henhold til aftalen om beskyttelse af små hvaler i Østersøen og Nordsøen (ASCOBANS) og aftalen om beskyttelse af

hvaler i Sortehavet og Middelhavet (ACCOBAMS). Hvis disse handlingsplaner og aftaler overholdes fuldt ud, vil det

bidrage betydeligt til at holde bifangsterne af de nævnte følsomme arter inden for bæredygtige rammer.

15. Naturtype- og fugledirektiverne( 5) og især det tilknyttede net af beskyttede steder i det marine miljø "Natura 2000"

er et centralt element i beskyttelsen af det marine økosystem, der kan have konsekvenser for fiskeriet. Medlemsstaterne

opfordres til i samarbejde med Kommissionen at fortsætte deres indsats for at gennemføre disse direktiver fuldt ud i

deres eksklusive økonomiske zoner.

16. Bevarelse af kommercielle arter er helt afgørende afhængig af programmer for beskyttelse af gydebestand og unge

fisk. Rådet noterer sig i den forbindelse de afgørelser, der er truffet om genoprettelsesplaner for bestandene af torsk og

kulmule i Det Irske Hav, Nordsøen og farvandene vest for Skotland og om indførelse af BACOMA( 6) -vinduet for trawl

til brug i torskefiskeriet i Østersøen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17. Fællesskabet har behandlet spørgsmålet om ubalance mellem den eksisterende fiskerikapacitet og de disponible

ressourcer ved at implementere FUP'erne. FUP'erne har, trods væsentlige reduktioner i kapaciteten i nogle

medlemsstater, imidlertid ikke givet anledning til tilstrækkelige fremskridt i retning af en bæredygtig balance mellem

kapacitet og ressourcer i hele Fællesskabet. På den baggrund vil Fællesskabets flådepolitik skulle tages op til fornyet

overvejelse som led i revisionen af den fælles fiskeripolitik.

18. I de seneste tiår er fiskeripresset og -effektiviteten steget globalt i forhold til de disponible bestande på grund af bl.a.

indførelse af moderne teknologi, medens støtte endnu ikke har givet anledning til tilstrækkelige fremskridt med hensyn

til at sikre Fællesskabets fiskeindustri et tilfredsstillende niveau af økonomisk levedygtighed. Hvis der er fastsat støtte,

bør den i overensstemmelse med principperne i den fælles fiskeripoli tik i fuldt omfang tage hensyn til nødvendigheden

af at bevare fiskeriressourcerne og beskytte miljøet.

19. Flere kystområder, som modtager støtte, har stadig alvorlige sociale og økonomiske problemer, hovedsagelig på

grund af stor afhængighed af fiskeriet og mangel på økonomisk diversificering. Det er vigtigt at sikre, at fiskeri- og

miljøpolitikken tager fuldt hensyn til denne afhængighed.

20. Utilstrækkelig videnskabelig viden om de marine økosystemers funktion og de direkte og indirekte virkninger på

havmiljøet og biodiversiteten fra fiskerisektoren og fra faktorer, der er uafhængige af denne sektor, er et stort problem.

Relevant indsamling af data samt videnskabelig forskning og videnskabelige undersøgelser skal fremmes for at gøre

fiskeriforvaltningen i stand til så nøjagtigt som muligt at evaluere den mulige virkning af bes lutningerne og træffe

passende foranstaltninger med henblik på at gøre fiskerisektoren mere økologisk bæredygtig. Samarbejdet mellem

havøkologer og fiskeribiologer må forbedres med henblik på at gennemføre fælles/kombinerede undersøgelser af

fiskebestande og havmiljøer, der er nødvendige for den yderligere udvikling af en nyttig økosystemtilgang inden for

fiskeriforvaltningen. ICES's initiativ med henblik på at udvikle et tværfagligt program for forskning i marine

økosystemer og på at nedsætte et rådgivende udvalg for økosystemer er et skridt i denne retning.

21. De marine økosystemer påvirkes ikke blot af fiskeri, men også af virkninger fra andre menneskelige aktiviteter, som

f.eks. forurening med farlige eller radioaktive stoffer, fysiske forstyrrelser og eutrofiering gennem næringsstoftilførsel.

Mange fiskearters overlevelsesrate påvirkes af det forurenede havmiljø eller ved kontaminering med giftige stoffer,

således at disse arter ikke er egnede til konsum. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at eliminere sådanne kilder til

kontaminering/forurening og samarbejde med deres naboer, Fællesskabet samt kompetente internationale fora som bl.a.

konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (Barcelona-konventionen), konventionen om

beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Helcom), Oslo/Paris- konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det

nordøstlige Atlanterhav (Ospar) og Nordsøkonference-proces sen, hvis der er behov for grænseoverskridende aktioner.

22. Ændringer i det akvatiske økosystem på grund af forurening og klimaændringer kan have en betydelig virkning på

vandkvaliteten, der er en afgørende faktor for den europæiske akvakulturindustris fremtidige potentiale. Biotoksiner

skaber vanskeligheder for skaldyrsindustrien, og det er nødvendigt med en intensiv indsats for bedre at forstå disse

fænomener med henblik på at udvikle standarder for forvaltningskontrol og strategier p&a ring; fællesskabsplan, der kan

forbedre virkningerne på industrien og sikre forbrugersikkerheden. Akvakultursektoren er også afhængig af, at

biodiversiteten bevares som grundlag for fremtidig forskning og udvidelse af havbrug. Den nylige adfærdskodeks for en

europæisk akvakultur er et vigtigt instrument i denne forbindelse. Dens anvendelse bør fremmes.

23. Gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks forvaltningsforanstaltninger må, hvis den skal være effektiv, ledsages af

relevant kontrol, der omfatter alle stadier af fiskeriet, og som benytter moderne teknologi såsom satellitbaseret

fartøjsovervågning (FOS). Det er planen i løbet af 2001 at vedtage et kontrolprogram, der fokuserer på at gennemføre

ensartede metoder til kontrol af det fiskeripres, som Fællesskabet skaber. Program met omfatter bedre overvågnings- og

kontrolaktiviteter til havs og på land og yderligere samarbejde og gennemsigtighed i kontrol og håndhævelse mellem

medlemsstaterne.

24. Fællesskabets indsats inden for regionale fiskeriorganisationer og aftaler med tredjelande samt Fællesskabets

udviklingspolitik bør være i overensstemmelse med de fiskeripolitikker og -regler, der gælder i Fællesskabets farvande

under den fælles fiskeripolitik. Fiskeriaftaler bør fremme sunde fiskeressourcer og brugen af miljøvenlige

fiskeriteknikker samt udviklingen af forvaltningskapacitet i det pågældende tredjeland til at h&a ring;ndhæve

beskyttelseslovgivningen. På denne baggrund er det væsentligt, at Fællesskabet gennemfører den endelige ratifikation af

relevante globale og regionale konventioner, navnlig FN-aftalen om fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter.

25. Fællesskabet bør fortsat nøje følge og tage hensyn til det arbejde, der gøres inden for rammerne af de konventioner

om naturbeskyttelse, der kan vedrøre fiskeriet, bl.a. Washington-konventionen om international handel med

udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), Bonn-konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr og

Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26. Udvidelsen af Den Europæiske Union må også omfatte støtte til de nye medlemsstater, således at de kan blive i stand

til at deltage i fastsættelsen af passende miljømål for deres fiskerisektorer med henblik på udvikling af et bæredygtigt

fiskeri.

Generelle mål

27. Målene for den fælles fiskeripolitik bør integrere målene for og principperne i Fællesskabets miljøpolitik som fastsat

i traktatens artikel 174, dvs. bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed,

en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de

regionale og globale miljøproblemer, forsigtighedsprincippet og p rincippet om forebyggende indsats, princippet om

indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler. I øjeblikket er dette kun

delvis tilfældet.

28. De generelle mål for den fælles fiskeripolitik, således som de fremgår af grundforordningen, er at beskytte og bevare

de levende akvatiske ressourcer og at udnytte disse ressourcer rationelt og ansvarligt under passende økonomiske og

sociale forhold for sektoren, idet der tages hensyn til følgerne for det marine økosystem og tages sigte på at opnå en

bæredygtig balance mellem ressourcer og udnyttelse. Disse mål er heller ikke ble vet nået fuldstændigt. Det er derfor i

forbindelse med gennemgangen af den fælles fiskeripolitik nødvendigt at overveje, om princippet om bæredygtighed

ikke bør fremmes inden for den fælles fiskeripolitik, og om der ikke bør udvikles en økosystembaseret forvaltning for at

sikre bæredygtige, forsvarlige og sunde økosystemer i fællesskabets farvande ved at genoprette og/eller opretholde deres

karakteristiske struktur og funktion, pro duktivitet og biologiske diversitet.

29. Problemet med at opnå bæredygtighed på lang sigt for fiskerisektoren og den voksende akvakulturindustri hænger

også sammen med vanskelighederne med at træffe og gennemføre de nødvendige politiske afgørelser. Inddragelse af

målelige kvalitative og kvantitative mål på kort og mellemlang sigt i de nuværende mål for den fælles fiskeripolitik vil

medvirke til at forbedre gennemsigtigheden og beslutningsprocesse n.

Mål på kort og mellemlang sigt

30. Mål, som kan nås på kort og mellemlang sigt, bør omfatte følgende:

- Foranstaltninger til udvikling af flådepolitikken for at opnå en bæredygtig balance mellem fiskeriindsatsen og de

disponible fiskeressourcer.

- Foranstaltninger til genopretning af de største fiskebestande, der ligger uden for sikre biologiske grænser.

- Fremme af mere selektive og alternative fiskeriteknikker.

- Der skal gennemføres en handlingsplan for biodiversitet i forbindelse med fiskeri.

- Foranstaltninger til genoprettelse af økosystemer eller dele af økosystemer (arter, levesteder), der er truet af

uoprettelig skade.

- Fremme af fiskeri/miljøintegreret forskning. De finansielle rammer må forbedres og de videnskabelige agenturer

tilskyndes til at diversificere forskningsmålene.

- Bedre fiskerikontrol, der gennemføres konsekvent i alle medlemsstaterne, med henblik på at reducere fiskeriets

negative biologiske virkning for at fremme bevarelse af marine økosystemer og bæredygtig anvendelse af

kommercielle bestande.

- I forbindelse med aftaler med tredjelande skal det sikres, at Fællesskabets flåder udøver ansvarligt og

bæredygtigt fiskeri.

- I regionale fiskeriorganisationer og andre regionale og internationale fora skal der spilles en ledende rolle med

hensyn til at fremme integrationen i overensstemmelse med nationale beslutninger.

Resultatindikatorer til overvågning af integrationsforanstaltningernes virkning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31. Gennemførelse af rammen for indsamling og forvaltning af de fiskeridata, der er nødvendige for at føre den fælles

fiskeripolitik, bør i fremtiden omfatte miljødata, især med henblik på at overvåge biodiversitetsniveauet for nogle vigtige

arter og den økologiske kvalitet af vigtige marine økosystemer og kystøkosystemer.

32. Det Europæiske Miljøagentur er ved at udvikle et europæisk system for overvågning af tilstanden af og tendenser i

den biologiske diversitet. Det er for at gøre systemet færdigt nødvendigt at udvikle specifikke indikatorer for

fiskerisektoren til måling af økologisk, økonomiske og social bæredygtighed på integreret basis. Indikatorerne bør gøre

det muligt at overvåge nøgleparametre for vigtige fi ske- og skaldyrsbestande, at evaluere tidstendenser for sådanne

bestande og at vurdere den potentielle indvirkning på biodiversiteten.

33. Indikatorer til overvågning af langsigtede virkninger på biodiversiteten vil være af særlig betydning for den

fremtidige fiskeripolitik. Dette kan kræve, at der udvikles indeksbaserede metoder til overvågning af biodiversiteten med

hensyn til genetisk variation og levestedsvariation for nøglemålarter og ikke-målarter i det marine miljø og kystmiljøet.

Igangværende arbejde og yderligere skridt i retning af integration af miljøet og bæredygtig udvikling

34. Inden udgangen af 2002 skal Rådet afslutte gennemgangen af den fælles fiskeripolitik og træffe afgørelse om denne

politiks fremtid. En række spørgsmål, der er tæt knyttet til den videre udvikling af en integrationsstrategi, vil blive

drøftet i løbet af gennemgangen af den fælles fiskeripolitik. En række kommissionsdokumenter, der er forelagt for nylig,

og som i øjeblikket er under behandling i Rådet, er yd erst relevante i den forbindelse, især:

- grønbogen om reformen af den fælles fiskeripolitik, navnlig kapitlet om ressourcebevarelse (marts 2001)

- meddelelsen om elementer til en strategi for integrering af miljøbeskyttelseskrav i den fælles fiskeripolitik (marts

2001)

- handlingsplanen for biodiversitet i forbindelse med fiskeri (marts 2001)

- meddelelsen om anvendelse af forsigtighedsprincippet og flerårige mekanismer til fastsættelse af TAC'er

(december 2000).

35. Andre vigtige elementer er en europæiske strategi for bæredygtig udvikling, der skal vedtages af Det Europæiske

Råd i Göteborg i juni 2001, og Kommissionens forslag til sjette miljøhandlingsprogram (marts 2001). Resultaterne af

OECD-forumet om bæredygtig udvikling og den ny økonomi i maj 2001 og femte Nordsøkonference i marts 2002 samt

andre relevante drøftelser, der skal foregå i internationale og regionale fora i 2001 og 2002, vil også relevant kunne indgå

i integrationsprocessen.

36. Der bør tages yderligere skridt i retning af at udforme en integrationsstrategi, der skal omfatte målelige mål,

tidsplaner og et sæt indikatorer, efter afslutningen af gennemgangen af den fælles fiskeripolitik og i lyset af resultaterne

heraf, ligesom der skal tages hensyn til de ovenfor omhandlede relevante dokumenter og øvrige elementer.

Fodnoter:

( 1) Dok. 10078/99 PECHE 148 ENV 261 – KOM (1999) 363 endelig.

( 2) Dok. 9386/00 PECHE 96 ENV 196.

( 3) Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur, EFT

L 389 af 31.12.1992.

( 4) Den internationale handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer og den internationale handlingsplan for

nedsættelse af bifangster af søfugle ved langlinefiskeri.

( 5) Naturtyper: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EFT L

206 af 22.7.1992; fugle: Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, EFT L 103 af

25.4.1979.

( 6) BACOMA: EF-støttet forskningsprojekt om selektivitet i fiskeredskaberne ved torskefiskeri i Østersøen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files