Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1265
Offentligt
1463308_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1265)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Der gøres opmærksom på at pressemeddelelsen vedrører forrige samling
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde DER og Økofin den 19. juni 2000
Dette rådsmøde 2274, 2275 og 2277 (9416/00 presse 215) blev behandlet af
Europaudvalget på mødet den 16. juni 2000. Dansk delegationsleder: Statsminister Poul
Nyrup Rasmussen, Økonomiminister Marianne Jelved og statssekretær Michael
Dithmer
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
GRÆKENLAND: INDFØRELSE AF EUROEN: DER bekræfter at EU kan ophæve Grækenlands dispensation med
henblik på indførelse af euroen som fælles valuta i Grækenland med virkning fra den 1. januar 2001
*
OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLTIKKKER FOR 2000: Vedtog formelt
henstillingen herfor
*
SKATTEPAKKEN: Rådet færdigbehandlede sin rapport til Det Europæiske Råd herom
*
ANMODNING FRA DEN GRÆSKE REGERING OM OPHÆVELSE AF DISPENSATION OG ANVENDELSE AF
EUROEN FRA DEN 1. JANUAR 2001: Efter en lang og ihærdig indsats er den græske økonomi nu inde i et stabilt
forløb præget af vækst og fremskridt
*
BERETNING FRA ØKOFIN-RÅDET OM GRÆKENLAND TIL RÅDET I DETS SAMMENSÆTNING AF STATS-
OG REGERINGSCHEFER: I konvergensberetningerne fra 1998 blev det vurderet, at Grækenland ikke opfyldte nogen
af konvergenskriterierne, men Grækenland har siden da gjort bemærkelsesværdige fremskridt
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
Ingen
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. økofin behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
økofinministerrådsmøde den 5. juni 2000:
Rådsmøde fiskeri d. 16. juni 2000 (alm. del – bilag 1364)
-
Adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge, godkendelse af EP's ændringsforslag fra
andenbehandling af fælles holdning
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 28. maj 2001
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463308_0002.png
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Sta Maria da Feira (19-06-2000) - Press: 215 - Nr: 9416/00
9416/00 (Presse 215)
(OR. En)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2275. samling i Rådet
– STATS- OG REGERINGSCHEFERNE –
den 19. juni 2000 i Santa Maria da Feira
og
2274. og 2277. samling i Rådet
– ØKONOMI- OG FINANS –
den 18.-20. juni 2000 i Santa Maria da Feira
Formænd:
António GUTERRES
Den Portugisiske Republiks premierminister
Joaquim PINA MOURA
Den Portugisiske Republiks
finans- og økonomiminister
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER, DER ER BLEVET DEBATTERET
GRÆKENLAND: INDFØRELSE AF EUROEN
*
OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLTIKKKER FOR 2000
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463308_0003.png
SKATTEPAKKEN
*
ANMODNING FRA DEN GRÆSKE REGERING OM OPHÆVELSE AF DISPENSATION OG ANVENDELSE AF
EUROEN FRA DEN 1. JANUAR 2001
*
BERETNING FRA ØKOFIN-RÅDET OM GRÆKENLAND TIL RÅDET I DETS SAMMENSÆTNING AF STATS-
OG REGERINGSCHEFER
*
_________________
Yderligere oplysninger: 02/285 84 15 eller 02/285 81 11.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således( 1):
Belgien:
Guy VERHOFSTADT
Didier REYNDERS
Danmark:
Poul NYRUP RASMUSSEN
Marianne JELVED
Michael DITHMER
Tyskland:
Gerhard SCHROEDER
Hans EICHEL
Caio KOCH-WESER
Grækenland:
Konstantinos SIMITIS
Yannos PAPANTONIOU
Spanien:
José Maria AZNAR
Rodrigo de RATO y FIGAREDO
Enrique GIMENEZ-REYNA
Frankrig:
Jacques CHIRAC
Lionel JOSPIN
Laurent FABIUS
Irland:
Bertie AHERN
Charlie McCREEVY
Italien:
Giuliano AMATO
Vincenzo VISCO
Ottaviano DEL TURCO
Luxembourg:
Jean Claude JUNCKER
Luc FRIEDEN
Henri GRETHEN
Nederlandene:
Wim KOK
Gerrit ZALM
Wouter BOS
Premierminister
Finansminister
Statsminister
Økonomiminister
Statssekretær for økonomiske spørgsmål
Forbundskansler
Forbundsfinansminister
Statssekretær, Forbundsfinansministeriet
Premierminister
Økonomi- og finansminister
Ministerpræsident
Anden viceministerpræsident samt økonomi- og
finansminister
Statssekretær for finansielle spørgsmål
Præsident
Premierminister
Økonomi- finans- og industriminister
Taoiseach, premierminister
Finansminister
Ministerpræsident
Minister for statens finanser, budget og
økonomisk planlægning
Finansminister
Premierminister, ministre d'Etat og
finansminister
Minister for statens finanser og budget
Økonomiminister
Premierminister
Finansminister
Statssekretær for finansielle spørgsmål
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463308_0004.png
Østrig:
Wolfgang SCHÜSSEL
Karl-Heinz GRASSER
Portugal:
António GUTERRES
Joaquim PINA MOURA
António NOGUEIRA LEITE
Manuel BAGANHA
Forbundskansler
Forbundsfinansminister
Premierminister
Finans- og økonominister
Statssekretær for statens finanser og finansielle
spørgsmål
Statssekretær for skatter og afgifter
Finland:
Tarja HALONEN
Sauli NIINISTÖ
Sverige:
Göran PERSSON
Bosse RINGHOLM
Det Forenede Kongerige:
Tony BLAIR
Gordon BROWN
Præsident
Vicestatsminister og finansminister
Statsminister
Finansminister
Premierminister
Finansminister
***
Kommissionen:
Romano PRODI
Pedro SOLBES
Frits BOLKESTEIN
Formand
Medlem
Medlem
***
Endvidere deltog:
Wim DUISENBERG
Formand for Den Europæiske Centralbank
GRÆKENLAND: INDFØRELSE AF EUROEN
Som svar på den formelle anmodning, som Grækenland fremsatte den 9. marts 2000( 2), bekræftede Rådet i sin
sammensætning af stats- og regeringschefer i forbindelse med sin drøftelse i henhold til artikel 122, stk. 2, i traktaten - på
grundlag af en beretning fra Økofin-Rådet( 3)- at:
- Grækenland opfylder de konvergenskriterier, der er opført i artikel 121, stk. 1, i traktaten,
- det kan ophæve Grækenlands dispensation med henblik på indførelse af euroen som fælles valuta i
Grækenland med virkning fra den 1. januar 2001.
*
**
Da alle traktatens formelle og indholdsmæssige betingelser således var opfyldt, traf Økofin-Rådet derefter i henhold til
traktatens artikel 122, stk. 2, afgørelse om Grækenlands indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2001.
Rådet vedtog også - med enstemmighed blandt medlemsstaterne uden dispensation og den berørte medlemsstat -
forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98, således at omregningskursen mellem den græske drakme og
euroen med virkning fra den 1. januar blev fastsat til:
1 EUR = 340,750 græske drakmer
(svarende til den nuværende centralkurs)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463308_0005.png
I forbindelse med Rådets fastsættelse af omregningskursen mellem euroen og den græske drakme har Den Europæiske
Centralbank og Grækenlands Centralbank offentliggjort følgende kommuniké :
"Efter Rådets fastsættelse af omregningskursen mellem euroen og den græske drakme den 19. juni 2000 ved en ændring
af forordning (EF) nr. 2866/98, som får virkning fra den 1. januar 2001, vil Den Europæiske Centralbank og
Grækenlands Centralbank overvåge, at den græske drakmes markedskurs i forhold til euroen konvergerer hen imod euro-
omregningskursen, hvilket skulle være slutresultatet senest den 29. december 2000."
*
**
Endelig nåede Rådet med forbehold af en gennemgang af udtalelserne fra Europa-Parlamentet og Den Europæiske
Centralbank til politisk enighed om indholdet af to forslag vedrørende ændring af forordning (EF) nr. 1103/97 og (EF)
nr. 974/98 vedrørende den retlige ramme for euroen.
OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER FOR 2000
På baggrund af den politiske tilslutning fra Det Europæiske Råd på mødet i Feira vedtog Økofin-Rådet formelt
henstillingen om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i Det Europæiske Fællesskabs
medlemsstater.
Nedenfor følger et sammendrag af hovedbudskabet i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker( 4):
- Det økonomiske opsving i EU er stadig mere solidt og bredt funderet. Det afspejler en gunstig udvikling i
verdensøkonomien og understøttes af euroen, sunde makroøkonomiske politikker og medlemsstaternes
strukturforanstaltninger.
- De overordnede økonomiske retningslinjer for de økonomiske politikker for 2000 er en konkret
udmøntning af Lissabon-topmødet, idet de fokuserer på strukturpolitikker og reformer. De skal sikre, at det
igangværende økonomiske opsving udvikler sig til en lang periode med økonomisk vækst, der skal fremme
beskæftigelse og social samhørighed. Strukturforanstaltningerne skal sikre effektive varemarkeder, styrke
kapitalmarkederne genn em yderligere integration og udvikling, styrke arbejdsmarkederne og fremme en
holdbar udvikling.
- Retningslinjerne for makroøkonomiske politikker bygger på og udvider den strategi, der allerede har været
medvirkende til at danne grundlaget for sund vækst og positive udsigter i euro-området og i EU. Denne
strategi omfatter en pengepolitik, der tager sigte på at bevare prisstabilitet, og en vedholdende indsats fra
medlemsstaternes side for at fremskynde den igangværende budgetkonsolidering for at bringe budgettet tæt
på balance eller i oversku d og at nedbringe den offentlige gæld. Dette vil i de fleste tilfælde betyde
udnyttelse af de finanspolitiske forbedringer, som skyldes den bedre end forventede økonomiske vækst, til at
opnå budgetstillinger, der er bedre end målene i de ajourførte stabilitets- og konvergensprogrammer. I
retningslinjerne anbefales det, at arbejdsmarkedets parter fortsat sikrer en lønudvikling, der harmonerer med
pristabilitet og jobskabelse.
- I retningslinjerne lægges der stor vægt på at forbedre kvaliteten af de offentlige budgetter og at sikre
langsigtet bæredygtighed for de offentlige finanser. Dette bør opnås ved at omlægge de offentlige udgifter,
således at kapitaldannelse - omfattende både fysisk kapital og humankapital - tillægges større betydning, og
ved at støtte F&U og innovation. Der er også behov for foranstaltninger, uden at denne finanspoli tiske
konsolideringsproces bringes i fare, til at lette skattetrykket, særlig på den forholdsvis lavtkvalificerede og
lavtlønnede arbejdskraft, og at reformere skatte- og understøttelsessystemerne for at øge beskæftigelses- og
uddannelsesincitamenterne.
- De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker indeholder også landespecifikke retningslinjer,
hvori der tages hensyn til forskellene mellem medlemsstaterne for så vidt angår økonomiske resultater og
udsigter samt strukturer og institutioner. De landespecifikke retningslinjer, hvad
arbejdsmarkedsspørgsmålene angår, supplerer retningslinjerne for beskæftigelsen for 2000 og danner
grundlag for gennemførelsen af de reviderede n ationale handlingsplaner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463308_0006.png
- Tilrettelæggelsen af udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer er ved at blive ændret for at sikre, at
Økofin-Rådet for fremtiden kan trække på bidrag fra andre rådssammensætninger i god tid, og for at sikre,
at Det Europæiske Råd på sit årlige forårsmøde kan yde effektiv politisk vejledning.
*
**
SKATTEPAKKEN
Rådet færdigbehandlede sin rapport til Det Europæiske Råd om skattepakken i overensstemmelse med konklusionerne
fra Det Europæiske Råd i Helsingfors, hvor Rådet opfordrede Gruppen på Højt Plan til at forelægge Rådet en rapport
med mulige løsninger på spørgsmålet om beskatning af renteindtægter samt om adfærdskodeksen og direktivet om renter
og royalties som en samlet pakke.
Det Europæiske Råd godkendte derpå rapporten, erklæringerne til optagelse i Rådets mødeprotokol og enigheden om
principperne og retningslinjerne. I rapporten fastsættes der en tidsplan, der går ud på gradvis at indføre udveksling af
oplysninger som grundlag for beskatning af ikke-residenters renteindtægter fra opsparing, så der kan opnås enighed om
vedtagelsen af direktivet og dets gennemførelse senest den 31. december 2002.
BILAG I
ANMODNING FRA DEN GRÆSKE REGERING OM OPHÆVELSE AF DISPENSATION OG ANVENDELSE
AF EUROEN FRA DEN 1. JANUAR 2001
Efter en lang og ihærdig indsats er den græske økonomi nu inde i et stabilt forløb præget af vækst og fremskridt.
Inflationsraten beregnet på et harmoniseret grundlag er på ca. 2%. De langfristede rentesatser ligger meget nært på og
mindre end ét hundrede basispoints fra de tilsvarende rentesatser i medlemsstaterne i euro-området. Underskuddet på
statsfinanserne er en del lavere end det i traktaten tilladte og gælden som procentdel af bruttonationalproduktet er faldet
støt i de seneste år. Om knap en uge vil det være to år siden drakmen blev o ptaget i det europæiske monetære systems
valutakursmekanisme.
Grækenlands økonomi har samtidig gjort væsentlige fremskridt for så vidt angår den konkrete gennemførelse af
konvergensen. BNP-vækstraten har i de seneste år været højere end den gennemsnitlige rate i Den Europæiske Union.
Konsolideringen af forudsætningerne for økonomisk stabilitet, fremme af strukturændringer og EF's støtterammers
økonomiske bidrag udgør væsentlige faktorer i denne proces. Den økonomiske politik har desuden været præget af
konsekvens, stabilitet, troværdighed og bestræbelser på at gennemføre social retfærdighed, og dette har skabt et klima af
tillid, der afspejler sig både på markederne og i forholdet mellem arbejdsmarkedets parter.
Strukturændringerne har i de seneste år taget fart. Mange, for ikke at sige de fleste offentlige virksomheder samt
statskontrollerede banker er nu børsnoterede. Liberaliseringen af markederne forløber på tilfredsstillende inden for alle
sektorer, og der er indført betydelige incitamenter for at fremme iværksætterånden. Skattetrykket er blevet lettet og
arbejdsmarkedets fleksibilitet øget, og der føres samtidig en ihærdig besk&ae lig;ftigelsespolitik med henblik på at højne
arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau. En yderligere styrkelse og udbygning af denne politik sammen med et underskud
på statsfinanserne lig med nul og endda et overskud på linje med prognoserne for det opdaterede konvergensprogram
forventes at bidrage afgørende til at holde inflationen på et lavt niveau.
Det græske folk og den græske regering ønsker, at Grækenland deltager fuldt ud i Den Økonomiske og Monetære Union
og mere generelt i udformningen af de fælles politikker, der er nødvendige med henblik på at skabe betingelserne for
vækst og velstand i Den Europæiske Union.
Jeg anmoder på grundlag af ovenstående om, at de relevante tjenestegrene gennemgår Grækenlands anmodning om, at
Det Europæiske Råd, der den 19.-20.juni mødes i Feira i Portugal, træffer afgørelse om at ophæve dispensationen og
beslutter, at Grækenland kan anvende euroen fra den 1.januar2001 i henhold til artikel122, stk.2, i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463308_0007.png
BILAG II
BERETNING FRA ØKOFIN-RÅDET OM GRÆKENLAND TIL RÅDET I DETS SAMMENSÆTNING AF
STATS- OG REGERINGSCHEFER
Procedurerne for ophævelse af dispensationer for indførelse af euroen, jf. traktatens artikel 122, stk.2, indledes en gang
hvert andet år eller på anmodning fra en medlemsstat med dispensation. Der er nu gået to år siden den første
konvergensberetning, der førte til, at 11 medlemsstater indførte euroen; Grækenland fremsatte den 9. marts 2000 en
formel anmodning om en fornyet vurdering af den græske økonomis situation i f orhold til konvergenskriterierne med
det formål at tilslutte sig den fælles valuta den 1. januar 2001.
Kommissionen vedtog og offentliggjorde derfor en konvergensberetning for Grækenland (og Sverige) den 3. maj; ECB
vedtog sin konvergensberetning den 27. april. (De to beretninger omhandler ikke Danmarks og Det Forenede Kongeriges
konvergens, da disse stater gør deres opt-outs gældende).
I konvergensberetningerne fra 1998 blev det vurderet, at Grækenland ikke opfyldte nogen af konvergenskriterierne.
Grækenland har siden da gjort bemærkelsesværdige fremskridt hen imod konvergens. Underskuddet på statsfinanserne er
reduceret til 1,6% af BNP i 1999; den offentlige
gældskvote har været faldende og nåede i 1999 ned på 104,4% af BNP. Økofin-Rådet ophævede i december 1999 sin
afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland. Der er yderligere fremskridt på vej for så vidt angår
finanspolitisk konsolidering. Der er ligeledes sket betydelige fremskridt med hensyn til inflationen på grundlag af
vedvarende stabilitetsorienterede politikker. Inflationsraten gennem de tolv m&a ring;neder frem til marts 2000 var på
2,0% , hvilket er lavere end referenceværdien på 2,4%. Den græske drakme deltog i valutakursmekanismen fra marts
1998 og i ERM II fra januar 1999 og har ikke oplevet alvorlige spændinger i løbet af denne periode og opfylder derfor
valutakurskriteriet. Drakmens styrke fremgår af dens opskrivning med 3,5% den 15. januar 2000. Grækenland opfylder
ligeledes kriteriet for den langfristede rentesats. Endelig er Græke nlands nationale lovgivning, herunder statutten for den
græske nationalbank, forenelig med traktaten.
I lyset af sin vurdering af opfyldelsen af konvergenskriterierne finder Kommissionen i sin beretning, at Grækenland har
opnået en høj grad af vedvarende konvergens. Kommissionen foreslår derfor at ophæve Grækenlands dispensation fra
den 1. januar 2001. Det henstilles derfor til Økofin-Rådet at træffe afgørelse om Kommissionens forslag efter høring af
Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i dets sammensætning af sta ts- og regeringschefer.
Efter at have gennemgået Kommissionens og ECB's konvergensberetninger er det Økofin-Rådets opfattelse, at
Grækenland opfylder de nødvendige forudsætninger for indførelse af euroen. Rådet glæder sig over Kommissionens
forslag om at ophæve Grækenlands dispensation. Det tager ligeledes Europa-Parlamentets positive udtalelse af 18. maj
2000 om Kommissionens forslag til efterretning.
Økofin-Rådet finder derfor, at drakmens omregningskurs til euroen skal fastlåses på grundlag af den nuværende
centralkurs, når der er truffet afgørelse om at ophæve dispensationen.
Det er en stor udfordring for de græske økonomiske og politiske beslutningstagere at overlade monetær- og
valutakurspolitikkerne til ESCB. De vil fremover skulle rette op på eventuelle indenlandske skævheder uden at tage
monetær- og valutakurspolitikker i brug, da disse vil blive fastlagt på grundlag af forholdene i euro-området som helhed.
Den seneste tids sunde økonomi- og finanspolitikker har overbevist Rådet om, at Grækenland er i st and til at få det fulde
udbytte af at deltage i den fælles valuta og samtidig opretholde den indenlandske stabilitet. På kort sigt vil konvergensen
mellem de monetære vilkår dog skulle følges nøje i tiden op til ØMU. På mellemlang og lang sigt skal de
stabilitetsorienterede politikker understøttes af en lønudvikling, der står i forhold til produktivitetsstigningen, og der skal
gennemføres strukturreformer, der sigter mod at styrke den vedvarende konvergens og forbedre produktionsevnen og de
økonomiske resultater.
Fodnoter:
( 1) Stats- og regeringscheferne kun for 2275. samling i Rådet, økonomi- og finansministrene for 2275., 2274. og 2277.
samling i Rådet.
( 2) Jf. bilag I.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463308_0008.png
( 3) Jf. bilag II.
( 4) Generalsekretariatet for Rådet har udsendt en brochure med den fuldstændige tekst til de overordnede retningslinjer
for de økonomiske politikker.