PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1267
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1267)

fiskeriministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

28. maj 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets

Kommissionens grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid, KOM (2001) 135 endelig.

grundnotat

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

om Kommissionens grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid

KOM (2001) 135 endelig

Revideret udgave af aktuelt notat om grønbogens del I forud for rådsmøde (fiskeriministre) den 25.

april 2001.

Resumé

Kommissionen har den 20. marts 2001 fremlagt Grønbog om den fremtidige fælles fiskeripolitik (del I) samt tre rapporter om

henholdsvis gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik i perioden 1993-2000, den økonomiske og sociale situation i kystområderne

samt ressourcesituationen og den forventede udvikling(del II).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønbogen er et debatoplæg, der indeholder en status over den eksisterende fælles fiskeripolitik, opstiller mål for fremtiden og

fremlægger konkrete oplæg for den fremtidige fiskeripolitik

Rapporten om gennemførelsen af fællesskabsordningen for fiskeri og akvakultur i perioden 1993-2000 opfylder det formelle krav i

grundforordningen om, at Kommissionen inden 31.12.2001 skal forelægge en rapport om fiskeripolitikken.

Kommissionen forventes inden udgangen af 2001 at fremlægge forslag, som Rådet skal vedtage senest

på rådsmødet i december 2002.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2001) 135 endelig af 20. marts 2001 fremsendt Grønbog om den fælles

fiskeripolitiks fremtid.

Grønbogens rapport om gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik i perioden 1993-2000 er fremlagt i henhold

til artikel 14, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur.

Grønbogen er oversendt til Rådet den 22. marts 2001.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I Grønbogen redegør Kommissionen for overvejelser, om hvordan fiskeripolitikkens beslutninger kan gøres

mere gennemsigtige og sikre større accept fra de berørte parter.

Formål og indhold

Indledning

Grønbogen blev første gang præsenteret af Kommissionen på Rådsmødet den 25. april 2001. Det er hensigten,

at Grønbogen skal igangsætte en grundig debat om den fælles fiskeripolitiks fremtid, inden Kommissionen

fremlægger formelle forslag til revision af CFP.

Grønbogen suppleres af en del II med 3 rapporter fra Kommissionen. Det drejer sig om rapport om

gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik i perioden 1993-2000, rapport om den økonomiske og sociale

situation i kystområderne samt rapport om ressourcesituationen og den forventede udvikling.

Grønbogen (del I)

Selve Grønbogen er opbygget omkring to hovedkapitler. Kap. 3 indeholder en redegørelse for den nuværende

situation for EU’s fiskeri, mens kap. 5 analyserer de muligheder, som Kommissionen ser for EU’s

fiskerierhverv i fremtiden, samt redegør for de indsatsområder, hvor ændringer af politikken er enten

ønskværdige eller uomgængelige. I alt er Grønbogen inddelt i 6 kapitler.

I kapitel 1 indledes med et hovedbudskab om, at CFP ikke har formået at sikre en tilstrækkelig bæredygtig

udnyttelse af fiskeressourcerne. Mange bestande befinder sig i dag på et kritisk lavt niveau. Kapaciteten i EU’s

fiskerflåde er alt for stor i forhold til ressourcegrundlaget og en væsentlig reduktion af fiskerflåden er

nødvendig af hensyn til fiskebestandene og erhvervets fremtid.

Ud over bevaringspolitikken presser flere andre emner sig på dagsordenen, herunder EU’s udvidelse, øget

frihandel, udviklingen af tredjelandes fiskeri samt forbruger- og miljøinteresser. Det konkluderes derfor, at det

vil være nødvendigt med en mere gennemgribende reform af CFP end den revision, som den nuværende

grundforordning forudsætter (12-sømileregimet, Shetlandskassen og adgangen til Nordsøen).

I kapitel 2 henvises til det formelle traktatgrundlag, hvorpå fiskeripolitikken baseres, herunder erhvervs- og

forbrugerhensyn, miljøhensyn, økonomiske og sociale elementer samt samarbejde om udvikling. Samtidig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

peges på en række tilsyneladende modsætningsforhold i CFP, som en reform skal rette op på. Det drejer sig

f.eks. om støtte til modernisering og opretholdelse af arbejdspladser kontra et erkendt behov for reduktion af

fiskeriindsat sen og flådestørrelsen.

Nedenfor redegøres for Kommissionens gennemgang af de aktuelle problemer i EU's fiskeri (kapitel 3) og

forslag til initiativer og løsninger (kapitel 5).

Bevaringspolitikken

Kommissionen erkender, at mange bestande befinder sig på et meget lavt niveau, og at nogle ligefrem er truet

af sammenbrud, hvis ikke fiskeriet reduceres. Årsagerne hertil er bl.a. for nogle bestande en årlig

kvotefastsættelse på et niveau højere end anbefalet af ICES, discard og illegale landinger. De tekniske

bevaringsforanstaltninger, der har til formål at øge selektiviteten og reducere fangsten af ungfisk, afhjælper kun

delvi s problemerne.

Kommissionen forestiller sig bl.a. følgende muligheder:

3. indførelse af flerårig kvoteforvaltning baseret på forsigtighedsprincippet og økosystembaseret tilgang

("eco-system approach"),

3. tekniske bevaringsforanstaltninger i form af periodelukninger, begrænsning af udsmid og

genopbygningsplaner,

3. udvikling af instrumenter til måling af virkningen af forvaltningen

For så vidt angår adgangen til ressourcerne, det vil sige princippet om den relative stabilitet, 12-sømileregimet

og Shetlandskassen, ser Kommissionen ikke nogen anledning til fundamentalt at ændre disse hjørnestene i

CFP. Det afvises dog ikke, at der kan være behov for en justering af den geografiske opdeling af bestandene,

hvis der findes videnskabeligt belæg herfor.

Miljøaspektet

Fiskeripolitikken fremover vil i udpræget grad blive styret af overordnede miljøhensyn. Traktaten i dag stiller

krav om integration af miljøaspekter såsom bæredygtig udvikling og forsigtighedsprincippets anvendelse i

Fællesskabets politikker. Bevaringspolitikken fremover vil derfor blive dirigeret af disse hensyn.

Et supplerende redskab til fremme af miljøinteresser kan være anvendelse af mærkning. Kommissionen

vurderer, at en miljømærkningsordning vil kunne have indvirkning på forbrugernes handlemåde og derved

tilskynde til mere miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri. Omvendt kan et mere restriktivt niveau for beskyttelse af

forbrugersundheden medføre begrænsninger i omfanget af fiskeriprodukter, såfremt grænsevær dier for

eksempelvis dioxin og tungmetaller fastsættes på et niveau, der hindrer markedsføring af visse produkter.

Kapacitetspolitik

Grønbogen fastslår, at den nuværende flådekapacitet er for stor. FUP-programmerne, der skulle modernisere

og tilpasse flåden til ressourcesituationen, har ikke været effektive nok. Det er derfor helt afgørende, at den

fremtidige CFP tager afgørende fat på den helt nødvendige flådereduktion.

Hvordan det nærmere skal udmøntes i praksis vil være en af reformens store udfordringer. Kommissionen

lægger sig ikke fast på en bestemt fremgangsmåde, men fastslår, at flådereduktionen skal være reel og effektiv.

En simpel kvantitativ reduktion i kapaciteten er næppe tilstrækkelig. I stedet må der foretages en kvalitativ

vurdering af de forskellige flådesegmenter, ligesom tilpasningen for eksempel kan kæ des sammen med enten

miljøpåvirkningen af et givet fiskeri eller kystnærheden.

Forvaltningsprocessen

To aspekter har Kommissionens bevågenhed for så vidt angår forvaltningen af CFP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det første anses den eksisterende beslutningsproces ikke for tilstrækkelig effektiv i situationer, hvor hurtig

indgriben findes nødvendig. I nødsituationer, hvor eksempelvis en bestand er truet, vil traditionel

fællesskabsprocedure være for langsom, hvorfor delegation af bemyndigelse til medlemsstaterne kan overvejes i

nærmere bestemt omfang.

For det andet er det oplevelsen, at erhvervet ofte ikke føler sig tilstrækkeligt involveret i væsentlige

beslutninger. Af hensyn til udøvernes tillid til beslutningerne er det derfor ønskeligt at involvere erhvervet i

større omfang end tilfældet er i dag. Dette kunne eksempelvis ske via oprettelse af regionale og lokale organer,

der som opgave havde at formulere anbefalinger, som Kommissionen kan inddrage i sine forslag. Sådanne

organer kunne også bemyndiges til lokalt at fastsætte strengere krav til udøvelse af fiskeriet inden for 12-

sømilegrænsen.

Endelig er det hensigten at indføre en strategi for kystzoneforvaltning, hvor også andre interesser end fiskeriet

er repræsenteret.

Kontrol og sanktion

Kommissionen oplever, at både den fysiske kontrol og sanktionspraksis i medlemslandene er uensartet, samt at

der er behov for at forbedre hele organiseringen af kontrollen. Det hævdes i den forbindelse, at fiskerne ville

foretrække en mere centraliseret og homogen kontrolindsats for at undgå vilkårlighed i kontrollen. En måde at

forbedre indsatsen på kunne være at etablere en fælles EU-kontrolstruktur, der skal koordinere medlemsst

aternes og EU's kontrolpolitik og -aktiviteter, og som skal samle de redskaber og ressourcer, der kan anvendes

til kontrolformål for at opnå ens spilleregler i hele EU.

Der efterlyses endvidere mere opbakning fra medlemsstaterne til kontrolarbejdet i regionale

fiskeriorganisationer, ligesom en klar opgave- og kompetencefordeling i dette regi skal formuleres.

Kommissionen finder, at regulering fremover skal knyttes til muligheden for effektiv kontrol og sanktionering,

og at udgifterne til kontrol sammenholdes med de opnåede eller opnåelige resultater.

Økonomisk og social dimension

Det erkendes, at støtte til investeringer i flådeapparatet er problematisk i en situation, hvor flådekapaciteten i

forvejen er alt for stor. Endvidere bør den bundne kapital bringes ned for at øge rentabiliteten.

Beskæftigelsen i det primære fiskeri er uundgåeligt på vej ned, dels som følge af ressourcesituationen, dels på

grund af effektivitetsforbedringer. De stærkt fiskeriafhængige regioner og områder er særligt udsat for risiko

for arbejdsløshed. I strukturpolitikken anses kun PESCA-programmet for at have afhjulpet denne negative

effekt, men indsatsen har været for begrænset i forhold til andre programmer. Kommissi onen anser det derfor

for helt afgørende, at den fremtidige strukturpolitik under CFP tilpasses den økonomiske virkelighed.

Støtteprogrammerne foreslås derfor målrettet mod ophugning og oplægning frem for nybygning og

modernisering. Et program for omskoling af arbejdsløse fiskere er også en mulighed.

På længere sigt efterlyses nytænkning for så vidt angår rettigheden til ressourcerne, herunder individuelt

omsættelige kvoter og beskatning af fiskerettigheder.

Sikkerhed og arbejdsforhold om bord er ligeledes et anliggende, der ligger Kommissionen på sinde. Regulering

af disse forhold hører dog ikke under DG Fisk.

Akvakultur

Akvakultur står for en betydelig del af råvaredelen, og der skaffes herved et stort antal arbejdspladser ofte i

ellers betrængte regioner. De problemer, man her står over for, er mest af miljømæssig og til dels

sundhedsmæssig karakter. Herudover nævnes hensynet til turismen, der de fleste steder er en konkurrerende

sektor i fremdrift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsstøtten foreslås her flyttet fra direkte produktionsfremmende tiltag til indirekte bistand til bl.a.

forskning, uddannelse og kontrol. Akvakultur skal som produktionsmetode opfylde samme miljø- og

sundhedsstandarder som anden produktion.

Forarbejdningsindustrien

Det primære problem for EU's forarbejdningsindustri er forsyningssikkerheden. Som nettoimportør af rå fisk

er virksomhederne i EU afhængige af en stabil forsyning udefra.

For at kunne udarbejde en erhvervsstrategi for sektoren kræves detaljeret viden om sektorens struktur,

produktion og økonomi. Denne viden er ikke til stede i dag, hvorfor Kommissionen finder det vanskeligt at

udfærdige en integreret strategi for forarbejdningsindustrien. Erhvervsstøtte hertil forventes dog begrænset til

små og mellemstore foretagender beliggende i områder, der er stærkt afhængige af denne type virksomhed.

Internationale aftaler

EU’s fiskerflåde er i vidt omfang afhængig af fiskeriaftaler med tredjelande. Mange tredjelande oplever

imidlertid også ressourceknaphed som et stigende problem, ligesom disse lande i højere grad er interesseret i at

udnytte egne ressourcer. Det vil derfor være vanskeligt på længere sigt at opretholde de nuværende bilaterale

aftaler, især i områder hvor udnyttelsen af ressourcerne ikke baseres på den samme bevari itik, som gælder

internt i EU. Her ser Kommissionen dog muligheder for udvidede partnerskaber, hvor EU vil kunne bidrage i

form af teknisk og videnskabelig rådgivning samt finansiel støtte.

I regionale fiskeriorganisationer vil opgaven for EU fremover være at arbejde for fremme af EU’s egen

bevaringspolitik samt at begrænse illegalt fiskeri.

Middelhavet

Generelt gælder store dele af den fælles fiskeripolitik ikke i Middelhavet. Forsøg på harmonisering af

eksempelvis tekniske regler har ikke været en succes, og resultater via internationale aftaler har været

begrænsede. Manglede videnskabeligt grundlag og utilstrækkelig kontrol er nogle af de problemer, der skal

løses.

Det er Kommissionens hensigt, at CFP implementeres i videst mulig omfang i Middelhavsregionen og sikre et

bæredygtigt fiskeri. Internt er der behov for et forbedret sæt tekniske bevaringsforanstaltninger suppleret med

den nødvendige kontrol. Herudover bør der både internt og eksternt afholdes flere regionale møder og ske en

styrkelse af de regionale organisationer.

Målsætninger for fremtiden

Efter gennemgangen af sektorens problemer opstilles i kapitel 4 en række målsætninger for den fremtidige

fiskeripolitik. Kommissionen anser det for vigtigt, at

3. bæredygtigt fiskeri sikres ved hjælp af en styrkelse af bevaringspolitikken,

3. efterkomme Traktatens miljøpolitiske målsætning,

3. indføre kvalitetsstandarder af hensyn til forbrugerne,

3. gennemføre en flådetilpasning,

3. udvikle forvaltningsinstrumenterne af hensyn til hurtige, effektive og gennemsigtige beslutninger med

inddragelse af regionale og lokale interesser,

3. effektivisere kontrollen,

3. sikre en konkurrencedygtig sektor på markedsvilkår,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. udvide samarbejdet uden for EU’s farvande, og

3. forbedre det videnskabelige grundlag for beslutningerne.

Grønbogen afrundes med kapitel 6, der inviterer til en generel drøftelse af hele fiskeripolitikken. I den

forbindelse vil Kommissionen bl.a. tage initiativ til en offentlig høring fra 5. – 7. juni 2001, ligesom skriftlige

bidrag fra enhver interesseret efterlyses inden 30. september 2001.

Rapporterne (del II)

I. Gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

Med denne rapport opfylder Kommissionen sin forpligtelse til at fremlægge den tredje og sidste rapport om

status for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik inden udgangen af 2001. De første to dækkede perioderne

1993-95 og 1996-98, mens den nu foreliggende omfatter 1993-2000.

Rapporten gennemgår først bevaringspolitikken og de opnåede eller manglende resultater. Generelt

konkluderer Kommissionen, at virkeligheden ser en del anderledes ud end i 1992, hvor den sidste revision

fandt sted. Blandt andet er miljøhensyn blevet mere fremtrædende i Traktaten. Kommissionen vurderer, at

ressourcesituationen for adskillige arter er i en dårlig eller decideret kritisk tilstand, og at det blandt andet kan

tilskrives for svage eller uvir ksomme ressource- og bevaringsregler. Både de overordnede TAC/kvoteregler og

de tekniske bevaringsregler vurderes som værende utilstrækkelige, og især kvotereglerne bør ændres i retning af

flerårig kvoteforvaltning med anvendelse af forsigtighedsprincippet som delinstrument.

På kontrolsiden opremses de tiltag, der har været sat i værk siden 1992, herunder indførelse af satellitkontrol.

Kommissionen vurderer, at der fortsat er behov for forbedringer af kontrolregimet, der kan sikre en ensartet

håndhævelse af fiskeripolitikkens regler. Et af problemerne med kontrol er de medfølgende omkostninger, der

ikke altid står mål med resultaterne. Ny teknologi og en forenkling af især de tekniske regler er der for

væsentlige indsatsområder.

Strukturpolitikken er især domineret af FUP-programmerne, der har vist sig klart utilstrækkelige til at få skabt

balance mellem ressourcer og kapacitet. Opgaven bliver at få skabt denne balance samt at få harmoni i de

forskellige strukturprogrammer, så der ikke ydes støtte til fortsat nybygning uden minimum tilsvarende

ophugning af tonnage.

Herudover redegøres for tiltagene på markedssiden, i forarbejdningsindustrien og på akvakulturområdet, der

alle nyder en eller flere former for strukturel støtte.

Endelig redegøres der for udviklingen i tredjelandsaftalerne, hvor kravene til omkostningseffektivitet,

kohærens med andre EU-politikker og tredjelandenes øgede interesse i at udnytte egne ressourcer spiller en

stigende rolle. I de regionale organisationer er der behov for at samordne og styrke EU's kontrolindsats.

II. Den økonomiske og sociale situation i kystområderne.

Kapitlet om den økonomiske situation gennemgår bl.a. fiskerflådens rentabilitet og Kommissionen

konkluderer, at der er behov for en yderligere reduktion i flådekapaciteten i EU.

Herudover redegøres for støtten til sektoren. Der er primært tale om strukturstøtte til modernisering,

nybygning og ophugning, men også markedsstøtte anvendes. Endvidere forekommer der i samtlige

medlemslande et forskelligartet omfang af indirekte støtte i form af skattefritagelse eller sociale programmer.

Endelig sammenholdes situationen i EU med andre OECD-lande, og det konstateres bl.a., at EU er eneste

OECD-medlem, der yder støtte til fiskeri i tredjelandes farvande.

I kapitlet om den sociale dimension redegøres for udviklingen i beskæftigelsen i fiskerierhvervet i EU over den

sidste halve snes år. For de fleste lande og regioners vedkommende er der tale om fald i beskæftigelsen i det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

primære fiskeri i størrelsesordenen 20-25%. Også i forarbejdningsleddet er der tale om reduceret beskæftigelse

samt en stigende afhængighed af importerede råvarer til forarbejdning.

Afslutningsvis opremses en række faktuelle oplysninger om medlemsstaternes flådestørrelse, kapacitet, landing

i mængder og værdi samt beskæftigelse i erhvervet.

III. Ressourcesituationen og den forventede udvikling.

Denne rapport redegør for udviklingen i rekruttering, biomasse, landinger og fiskedødelighed for de vigtigste

arter. Desuden drages nogle konklusioner om bestandssituationen for en række forskellige arter i forskellige

farvandsområder.

De for danske fiskere vigtigste områder er Østersøen (ICES IIIbcd) og Nordsøen med tilstødende områder

(ICES IIIa, IV, VIId og IIa). I Østersøen er flere bestande uden for sikre biologiske grænser med torsken i

østlige Østersø som den mest truede bestand.

I Nordsøen og tilstødende farvande er mange arter ligeledes overfisket med torsk og hvilling som de hårdest

ramte.

Rapporten konkluderer, at de generelt mest truede bestande er torsk og kulmule og til en vis grad forskellige

andre rundfisk særligt i Nordsøen, vest for Skotland og Irske Hav.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Grønbogen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§5-udvalget har endnu ikke udtalt sig

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grønbogens del I har været forelagt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 20. april 2001, jfr. aktuelt

notat af 11. april 2001.