PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1273
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1273)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

SAU, Alm. del - bilag 576 (Løbenr. 20065)

Skatteministeriet

J.nr. 99-238-97

Den

Til

Folketingets Skatteudvalg

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 201-203 af 19. april 2001.

(Alm. del - bilag 473).

Frode Sørensen

/John Fuhrmann

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 201:

"I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. 147, jf. alm. del - bilag 406, bedes ministeren redegøre nærmere for

hvilke lande, der er problemer med i forhold til Kommissionens forslag til rammedirektiv for energiafgifter KOM(97)30,

herun der bedes oplyst hvilke problemer de enkelte lande har.

Svar:

Det er særligt de sydeuropæiske lande som principielt er imod Kommissionens forslag til rammedirektiv for

energiafgifter KOM(97)30. Det gennemgående pro blem for disse lande, er at de vil blive tvunget til at øge eller at

indføre ny energibe skatning.

Forslaget vil medføre en stigning i landenes nationale afgiftssatser i sig selv og relativt i forhold til de øvrige lande som

allerede ligger på højde eller over de fore slåede EU minimumssatser. Landene forventer derfor at komme til at bære den

største økonomiske byrde ved den foreslåede fælles EU energibeskatningsordning, særligt i form af øget inflationspres

og skattebyrde.

Det er fra flere lande blevet hævdet at man ikke ville kunne leve op til ØMU kravet om lav inflation, hvis man indførte

den foreslåede energibeskatning. Det er endvi dere blevet påpeget hvordan byrden fra de foreslåede minimumsafgifter

vil ramme husholderninger i landene med den laveste per capita BNP hårdest.

Blandt de lande som principielt går ind for Kommissionens forslag, men som dog har tekniske indvendinger hører så

størstedelen af de øvrige lande. Ved indførelsen af nationale energiafgifter har landene valgt nationale systemer, særligt

tilpasset landenes energiforsyning, erhvervsstruktur, lovgivningsmæssgie traditioner etc.

Der vil således være et ønske fra de enkelte lande om at fastholde egne systemer mest muligt.

Selvom det svenske formandskab har prioriteret drøftelserne på energiområdet højt, må det dog konstateres at adskillige

problemområder fortsat mangler at blive løst, såsom regler for beskatning af energiintensive virksomheder, for

beskatning af elektricitet, herunder særlig gunstig behandling af vedvarende energi for sådan produktion. Samtidig synes

der dog også at være opnået en vis enighed på andre om råder, fx. om at EU elbeskatning bør baseres på out-put

(forbrugs) beskatning og at der skal gives mulighed for at give gunstige skattevilkår til brændsler anvendt til kombineret

kraft/varme produktion.

Spørgsmål 202:

Ministeren bedes tilsende udvalget et opdateret notat, der indeholder beskrivelse af de enkelte EU-landes

energibeskatningsordninger.

Spørgsmål 203:

Ministeren bedes endvidere redegøre for de enkelte EU-landes refusionsordninger vedrørende CO2-afgift, herunder

fordelingen på private henholdsvis erhvervslivet.

Svar:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som svar på spørgsmål 202 og 203 vedlægges et notat, indeholdende en oversættelse af et papir udarbejdet af det

svenske formandskab. Papiret indeholder en aktuel kortlægning af EU-landenes nationale beskatningsordninger for

brændsler og elektricitet, herunder særlige ordninger for energi intensive virksomheder. Papiret er udarbejdet med

henblik på at skabe bedre overblik og dermed fremme Rådets nuværende forhandlinge r om Kommissionens forslag til

rammedirektiv for energiafgifter. Dette især i forhold til spørgsmålet om etablering af en fælles struk tur for behandling

af energi intensive virksomheder.

6. KontorJ. nr. 99-238-97

H:\FT\notat.wpd

Notat om EU-landenes beskatningsordninger for brændsler og elektricitet, herunder særlige ordninger for energi

intensive virksomheder.

Følgende beskrivelse af EU-landenes beskatningsordninger for brændsler og elektricitet, herunder særlige ordninger for

energi intensive virksomheder er en oversættelse af et papir udarbejdet af det svenske formandskab. Papiret er udarbejdet

med henblik på at skabe bedre overblik og dermed fremme Rådets nuværende forhandlinger om Kommissionens forslag

til rammedirektiv for energiafgifter. Dette især i forhold til spørgsmålet om etablering af en fælles struktur for

behandling af energi intensive virksomheder.

Introduktion

I følgende notat vil man finde en kortlægning af de forskellige ordninger som medlemslandene anvender til beskatning af

virksomheders forbrug af brændsler og elektricitet. Kortlægningen dækker kun ikke-transport relaterede afgifter, hvilket

i praksis betyder afgifter på brændsler anvendt til opvarmning og på elektricitet. Særlige ordninger for energi anvendt til

gartner- og landbrugsvirksomhed er endvidere heller ikke behandlet s& aelig;rskilt. Information om mineralolier findes i

de to første afsnit, mens elektricitet, kul og naturgas er behandlet i de følgende to afsnit.

Notatet er primært baseret på information forelagt til EU fomandskabet af de enkelte med lemslande. Formandskabet har

endvidere fundet relevante informationer i Kommissionens database over afgifter og i nogle tilfælde ved at studere de

nationale lovgivninger. Formand skabet tager ansvar for mulige fejl i kortlægningen.

Mineralolier - generelle betragtninger

Med henblik på at simplificere sammenligningen refereres der i det følgende kun til fyringsoli er og tunge fuelolier, som

er de mineralolier der anvendes mest til opvarmningsformål. Husholdninger såvel som virksomheder kan anvende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fyringsolier til opvarmning. Tunge fuelolier anvendes derimod generelt kun til industrielle processer og til

varmeproduktion i større varmeværker.

Forskellige differentieringer af afgiftsniveauer eksisterer i de enkelte lande, fx. i forhold til anvendelse i forskellige

samfundsmæssige sektorer eller i forhold til varegrupper. Disse differentieringer beskrives videre nedenfor, samt i tabel

1 og 2.

Nogle medlemslande (Danmark, Tyskland og Sverige) anvender differentierede rater for forskellige samfundsmæssige

sektorer. I disse medlemslande er det generelle afgiftsniveau højere for fyringsolier forbrugt af husholdninger end

niveauet anvendt i andre sektorer. Defini tionen af de sektorer som opnår en reduceret sats varierer dog mellem de tre

lande. Hvor det lavere afgiftsniveau i Danmark gælder for alle erhvervsvirksomheder, gælder det i Tyskland og Sver ige

kun for industrivirksomheder. Der er en yderligere restriktion i det danske system hvor energi anvendt til rumvarme ikke

opnår den reducerede sats. EUs Minimumsafgift for opvarminsgasolie på 18 euro per 1000 l. overholdes i alle lande.

Tabel 1. Afgiftsdifferentiering mellem fyringsolier anvendt i forskellige samfundsmæssige sektorer

Medlemslande som anvender differentiere

de afgifter for husholdninger og virksom

heder

Danmark, Tyskland og Sverige

Medlemslande som anvender samme ni

veauer for husholdninger og virksomheder

Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Græ

kenland, Irland, Italien, Luxemburg, Portu

gal, Holland, Spanien, Storbritannien

Når det kommer til beskatning af tunge fuelolier, er ordningerne i medlemslandene mere varierede. Fem medlemslande

(Danmark, Finland, Luxemburg, Sverige og Storbritannien) har omtrent det samme beskatningsniveau for henholdsvis

tunge fuelolier og fyringsolier anvendt til opvarmning. Otte medlemlande (Østrig, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien,

Holland, Portu gal og Spanien) har et betydeligt lavere beskatningsniveau for tunge fuelolier end for fyringso lier

anvendt til opvar mning. Grækenland har et skatteniveau for tunge fuelolier, som er betyde ligt højere end for

fyringsolier anvendt til opvarmning. Belgien, Luxemburg og Portugal har differentierede rater for tunge fuelolier, alt

efter svovlindhold.

Tabel 2: Differentiering mellem fyringsolier og tunge fuelolier

Medlemlande som har om

trent den samme

beskatning af fyringsolier

og tunge fue lolier

Medlemslande som har be

tydeligt lavere beskatning

af tunge fuelolier i

sammenligning med

fyringsolier

Østrig, Belgien, Frankrig,

Tyskland, Irland, Italien,

Holland, Portugal, Spanien

Medlemslande som har be

tydeligt højere beskatnings

niveau for tunge fuelolier,

sammenlignet med

fyringsolier

Belgien, Grækenland,

Luxemburg

Danmark, Finland, Luxem

burg

EU minimumsafgiften for tung fuelolie er generelt respekteret. Frankrig, Irland og Italien har dog fået bevilliget artikel

8.4-undtagelse, for mineralolier anvendt til produktion af aluminium. Også Italien har fået bevilliget en artikel

8.4-undtagelse for mineralolier anvendt i særligt definerede kemiske processer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mineral olier - særlige ordninger for energi intensive virksomheder

Fire medlemslande (Danmark, Finland, Tyskland og Sverige) anvender særlige ordninger for beskatning af energi

intensive virksomheder på mineralolie området. Disse ordninger er beskrevet i tabel 3. Portugal og Italien bruger også

særlige kvalifikationer for energiintensive virksomheder, men disse er ikke forbundet med reduktion i energibeskatning,

men i stedet med fx. uddeling af støtte til energibesparelser eller andet.

Tabel 3: Særlige reduktioner i mineralolieafgift for energi intensive virksomheder i medlemslandene

Medlemsland

Definition af ener

giintensiv virksom

hed

Liste af 35 proces

ser (CO2-afgiften

for disse processer

svarer normalt til

mindst 3% af vær

distigningen og

mindst 1% af om

sætningen for hver

virksomhed

Afgift overstiger

3.7% af værdistig

ning

Minedrift, industri,

byggeri (NACE

rev. 1 klassifikation

Vurderes i forhold

til besparelser opnå

et som led i grøn

skattereform (lavere

pensionsbidrag)

Yderligere kriterier

Reduktion

Danmark

Let og tung proces

(ikke rumvarme)

Lette processer

10% af CO2-

afgiften.

Tung proces 75% af

CO2-afgiften

Finland

85% reduktion af

afgift

Tyskland

Afgifter op til

120% af

besparelser opnå et

i grøn skattere form

tilbagebetales.

Sverige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Minedrift og indu

stri (NACE rev. 1

klassifikation)

Reduktion gives til

afgift som oversti

ger 0.8% af virk

somhedens salgs

værdi

Minedrift og indu

stri sektoren skal

kun svare 24% af

den pålagte afgift

Elektricitet, kul og naturgas - generelle betragtninger

Tolv medlemslande har i dag forbrugsskatter på elforbrug (out-put beskatning). Kul beskattes i seks medlemslande og ti

medlemslande beskatter naturgas. I denne sammenhæng menes en generel beskatning af naturgas og ikke bare

beskatning af naturgas anvendt som drivmiddel. Naturgas anvendt som drivmiddel er allerede dækket af

Fælleskabsharmonisering i mineraloli edirektivet.

Tabel 4: Beskatning af elektricitet, kul og naturgas i medlemslandene

Medlemsland

Out-put beskatning

af elektricitet

Beskatning af kul

Beskatning af

naturgas

Østrig

Belgien

Danmark

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Luxemburg

Holland

Portugal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spanien

Sverige

Storbritannien

Der eksisterer forskellige former for differentiering i medlemlandenes beskatning af elektrici tet, kul og naturgas. De

medlemslande som anvender differentierede afgiftssatser for mineralo lier for forskellige samfundsmæssige sektorer

(Danmark, Tyskland og Sverige) anvender også denne differentiering til andre energiformer (Danmark og Sverige:

elektricitet, kul og natur gas; Tyskland elektricitet og naturgas). Finland og Italien anvendes samme form for differenti

ering for ele ktricitet.

Storbritannien har valgt en omvendt differentiering for den nyligt introducerede Klimaforan dringsafgift. I Storbritannien

undtages husholdningernes forbrug af elektricitet, kul og natur gas fra beskatning, mens industrien betaler afgiften. En

anden form for differentiering sker i Holland, i forhold til beskatning af elektricitet og naturgas. I Holland anvendes

forskellige satser for disse energiformer i forhold til forbrugsmængden. Afgiftssatserne er degressive med højere en

ergiforbrug. For elektricitet er der et loft, idet mængden af elektricitet anvendt over et givent niveau beskattes med en nul

sats. For naturgas er der altid en positiv sats. Også Luxemburg anvender et system af differentierede satser på

elbeskatningen. Satserne er degres sive, der skal dog altid svares en positiv sats. Belgien beskatter svagstrømselektricitet,

men ikke stærkstrøm. I praksis indebærer dette beskatning af husholdningerne elforbrug og ikke virksomhe dernes.

Belgien beskatter husholdningers forbrug af naturgas, mens industriens forbrug er undtaget. I Spanien betales en

værdiafgift på elektricitet. Satsen er den samme for ethvert elforbrug, men idet prisen for svagstrøm er højere end

stærkstrøm er afgiften for svagstrøm også højere end for stærkstrøm.

Tabel 5: Differentiering af beskatning for elektricitet, kul og naturgas i forhold til forskellige samfundsmæssige

sektorer

Energi

form

Antal

medlems

stater

som

beskatter

Medlems

stater som

anvender

en lavere

positiv af

giftssats

for virk

somheder

i forhold

til hushold

ninger

Danmark,

Finland,

Tyskland,

Italien

Danmark,

Sverige

Naturgas

Danmark,

Tyskland,

Sverige

Belgien

Storbritan

nien

Italien, Frankrig,

Holland, Østrig,

Finland

Medlems

stater som

anvender

en nul sats

for

virksomhe

der og en

positiv sats

for

husholdnin

ger

Sverige

Medlems

stater som

anvender

en nul sats

for hudhol

ninger og

en positiv

sats for

virksomhe

der

Medlemsstater som

anvender andre for

mer for differenti

ering eller anvender

de samme satser for

husholdninger og

virksomheder

Elektri

citet

Storbritan

nien

Belgien, Frankrig,

Luxemburg, Holland,

Østrig, Spanien

Kul

Storbritan

nien

Finland, Italien, Hol

land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Elektricitet, kul og naturgas - særlige ordninger for energi intensive virksomheder

Anvendelsen af særlige ordninger i beskatningen af elektricitet, kul og naturgas for energi intensive virksomheder er

ridset op i tabel 6. De centrale karakteristika af de nationale ordnin ger er beskrevet i tabel 7.

Tabel 6: Anvendelse af særlige ordninger for energi intensive virksomheder i beskatningen af elektricitet, kul og

naturgas

Energiform

Antal

medlemstater

Medlemsstater som

anvender særlige

ordninger for energi

intensive virksom

heder

Østrig, Danmark,

Finland, Tyskland,

Storbritannien

Medlemsstater som

ikke anvender særli

ge ordninger for

energi intensive

virksomheder

Belgien, Frankrig,

Italien, Luxemburg,

Holland, Spanien,

Sverige

Italien, Holland

Elektricitet

Kul

Danmark, Finland,

Sverige, Storbritan

nien

Østrig, Danmark,

Finland, Tyskland,

Sverige, Storbritan

nien

Naturgas

Belgien, Frankrig,

Italien, Holland

Tabel 7: Særlige regler for beskatning af elektricitet, kul og naturgas for energi intensive virksomheder i

medlemslandene

Medlemsland

Energiform

Definition af

energi inten

siv virksom

hed

Anlæg

indretet

primært til

vare pro

duktion

Som

mineralolier

(se ovenfor)

Yderligere

kriterier

Reduktion

Østrig

Elektricitet og

naturgas

Energi

anvendt i pro

duktions pro

cessen (ikke

rumvarme)

Som

mineralolier

(se ovenfor)

Afgift over 0.35%

af merværdi tilba

gebetales

Danmark

Elektricitet, kul

og naturgas

Som mineralolier

(se ovenfor)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finland

Elektricitet, kul

og naturgas

Som

mineralolier

(se ovenfor)

Som

mineralolier

(se ovenfor)

1. Som

mineralolier

(se ovenfor)

2. Cement,

kalk, glas

produktion

Som

mineralolier

(se ovenfor)

Som

mineralolier

(se ovenfor)

1. Som

mineralolier

(se ovenfor)

2. Reduktion

for afgift

som

overstiger

1.2% af

salgsværdi

Forhandlede

energi effek

tiviseringsaf

taler

Som mineralolier

(se ovenfor)

Tyskland

Elektricitet og

naturgas

Som mineralolier

(se ovenfor)

Sverige

Kul og

naturgas

1. Som mineralolier

(se ovenfor)

2. 100%

Storbritannien

Elektricitet, kul

og naturgas

Liste af 33

installationer

80%

Noter