Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1274
Offentligt
1463300_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1274)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
30. maj 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomiministeriets grundnotat vedrørende
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, KOM (2001)
168.
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse KOM (2001) 168
1. Baggrund og formål
Kommissionen har den 27. marts 2001 fremsat forslag til direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (Collateral-
direktivet). Forslaget er sendt til Rådet og Europa-Parlamentet den 29. marts 2001 og henviser som hjemmelsgrundlag til
Traktaten, særligt artikel 95 samt til den i artikel 251 beskrevne fælles beslutningsprocedure.
I 1998 blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer
og værdipapirafviklingssystemer (finality-direktivet) vedtaget. Formålet med finality-direktivet var at reducere de retlige
risici i forbindelse med deltagelse i betalings- og værdipapirafviklingssystemer. Direktivet var især nødvendigt for, at
grænseoverskridende betalinger mv. kan gennemføres sikkert og omkostningseffektiv t.
Finality-direktivet vedrører imidlertid kun den sikkerhedsstillelse, der finder sted overfor centralbanker og betalings-
eller værdipapirafviklingssystemer.
En stor del af udvekslingen af likviditet i pengemarkedet finder imidlertid ikke sted mellem centralbank og
markedsdeltager men mellem markedsdeltagerne indbyrdes. Det var oprindelig tanken, at finality-direktivet også skulle
gælde for sådanne bilaterale forhold mellem markedsdeltagere. Da det hastede med en vedtagelse af reglerne om
betalings- og værdipapirafviklingssystemer på grund af etableringen af ECB og indførelsen af euroen, blev det på e t
tidligt tidspunkt besluttet at udskille de bilaterale problemstillinger til senere behandling.
De finansielle markeder er i løbet af de seneste årtier blevet stærkt internationaliserede. Dette sammen med indførelsen
af euroen betyder, at antallet af grænse-overskridende finansielle transaktioner er steget voldsomt. Samtidig har
samfundsudviklingen og forbedret teknik betydet, at enkelttransaktioner beløbsmæssigt er langt større end tidligere.
Markedsdeltagerne får herved voksende risici på modparter, som oftere og oft ere befinder sig i et andet land. Behovet
for sikkerhed øges, men problemerne ved sikkerhedsstillelse øges tilsvarende, når sikkerhedsstiller, sikkerhedsmodtager
og det, der stilles til sikkerhed, ikke er underlagt samme retssystem. Netop på de områder, som direktivforslaget
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463300_0002.png
vedrører, er der forholdsvis store forskelle på reglerne i medlemsstaterne. Den grænseoverskridende aktivitet og den
retlige usikkerhed, der er forbundet hermed, kan derfor skabe store og ukendte risici i det finansielle system.
Collateral-direktivets formål er at medvirke til, at de finansielle markeder fungerer så sikkert og effektivt som muligt ved
at skabe en minimumsharmonisering på området, således at de særlige former for sikkerhedsstillelse og reduktion af
risici, som har udviklet sig på de internationale finansielle markeder de senere år, understøttes, og risikoen for
sammenbrud på markederne dermed reduceres.
Forslaget til et direktiv på området prioriteres højt i Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder. Europa-
Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.
2. Forslagets indhold
1. Personkreds
Direktivet vedrører skriftlige bilaterale aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse indgået mellem to juridiske personer, der
enten er offentlige myndigheder, centralbanker eller finansieringsinstitutter underlagt tilsyn. Endvidere omfatter forslaget
juridiske personer, bortset fra fysiske personer, der har et kapitalgrundlag på tidspunktet, hvor sikkerheden leveres, på
over 100 mio. euro eller bruttoaktiver for over 1 mia. euro ifølge det senest udarbej dede regnskab. Grænserne kan ifølge
forslaget løbende tilpasses af Kommissionen.
Virkningen af, at en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er omfattet af direktivet er, at den foretagne sikkerhedsstillelse
mv. skal respekteres af 3. mand herunder sikkerhedsstillers konkursbo.
1. Hvilke typer sikkerhed
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal definere, hvilke finansielle sikkerheder den omfatter. Finansiel sikkerhed i
henhold til direktivet kan bestå af kontanter eller finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter defineres som
pengemarkedsinstrumenter eller omsættelige værdipapirer i bred forstand, herunder aktier, obligationer, købsretter og
investeringsforeningsandele.
1. Hvilke forpligtelser
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan vedrøre samtlige, herunder fremtidige, betingede eller potentielle
forpligtelser, som sikkerhedsstiller eller en tredjemand har eller senere får overfor sikkerhedshaver, men kan begrænses
til at gælde finansielle forpligtelser af en eller flere bestemte typer. Aftalen kan således for eksempel vedrøre de
forpligtelser, der opstår mellem parterne som følge af aktiviteter i henhold til en ra mmeaftale om handel med finansielle
instrumenter. Sådanne rammeaftaler danner oftest grundlaget for to markedsdeltageres indbyrdes handel med finansielle
instrumenter.
1. Hvilke typer sikkerhedsstillelse
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan vedrøre pantsætning i traditionel forstand eller den sikkerhedsstillelse, der
finder sted som overdragelse af ejendomsret. Dette kan for eksempel ske i form af en såkaldt repo-forretning, der er en
aftale om den ene parts salg af værdipapirer med samtidig indgåelse af en aftale om tilbagekøb på et aftalt fremtidigt
tidspunkt til en fast aftalt pris. Ifølge direktivforslaget pål&aeli g;gges medlemsstaterne at sikre, at aftaler om
overdragelse af ejendomsret med det formål at sikre overdragerens opfyldelse af økonomiske forpligtelser ikke
efterfølgende betragtes som pantsætning. Hermed undgås risikoen for, at eventuelle sikringsakter ikke anses for
iagttaget, og at overdragelsesaftalen derfor tilsidesættes.
1. Brugsret til stillede sikkerheder
En aftale om pantsætning kan ifølge forslaget også indeholde bestemmelser om, at sikkerhedshaver har en brugsret til de
stillede sikkerheder. Sikkerhedshaver kan sælge eller pantsatte sikkerhederne, og når sikkerhedsstiller har opfyldt sine
forpligtelser, er sikkerhedshaver alene forpligtet til at tilbagelevere tilsvarende sikkerheder.
1. Netting
Hvis sikkerhedsstiller misligholder sine forpligtelser overfor sikkerhedshaver, medens brugsretten udnyttes, skal en
aftale om, at markedsværdien af sikkerheden skal medregnes ved opgørelsen af parternes nettomellemværende (close-out
netting), anerkendes ifølge direktivet. I relation til konkurslovgivningen betragtes det beregnede beløb som sikkerhed
stillet på det tidspunkt, hvor de oprindelige sikkerheder blev leveret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463300_0003.png
Direktivforslaget pålægger generelt medlemsstaterne at anerkende, at aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse kan
indeholde bestemmelse om close-out netting, hvorefter parternes gensidige forpligtelser i tilfælde af den ene parts
misligholdelse opgøres og summeres til ét nettobeløb i en på forhånd aftalt valuta.
1. Ret til at substituere stillede sikkerheder
Aftalen kan endvidere indeholde bestemmelse om, at sikkerhedsstiller har ret til at substituere de stillede sikkerheder
med sikkerheder, der i alt væsentligt har samme værdi, uden at den substituerende sikkerhed kan omstødes i tilfælde af
sikkerhedsstiller konkurs. De substituerende sikkerheder skal anses for stillet på samme tidspunkt, som de sikkerheder de
substituerer. Også repo-aftaler kan indeholde bestemmelser om en form for substitutionsret, idet aftalen om finansiel
sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at køber (sikkerhedshaver) skal tilbagelevere de købte værdipapirer
før den aftale tilbagesalgsdag, mod at sælger (sikkerhedsstiller) leverer værdipapirer for en værdi svarende til
markedsværdien af de tilbageleverede papirer.
1. Forbud mod unødige formalia
Direktivforslaget indeholder bestemmelser, der forhindrer særlige formelle krav i forbindelse med sikkerhedstillelsen.
Der kan alene stilles krav om notering på relevant konto, hvis det drejer sig om kontanter eller dematerialiserede
værdipapirer, og om fysisk besiddelse, hvis det drejer sig om fysiske papirer. Forbudet mod særlige formelle krav kan
for eksempel dreje sig om registrering af aftalen eller lignende, hvor registrering mv. ikke har til formål at sikre pantet
eller overdragelsen.
1. Ret til omgående realisation af sikkerheder
Endelig pålægger direktivforslaget medlemslandene at sikre, at stillede sikkerheder også i tilfælde af sikkerhedsstillers
konkurs kan realiseres straks og uden krav om forudgående meddelelse eller særlige fremgangsmåder som for eksempel
offentlig auktion eller forløbet af et bestemt tidsrum. Direktivet forhindrer dog ikke, at der nationalt stilles krav om, at
realisation skal ske på kommercielt rimelige vilkår.
1. Mulighed for at stille supplerende sikkerhed
Direktivforslaget giver også mulighed for, at aftalen kan indeholde bestemmelser om, at sikkerhedsstiller skal stille
supplerende sikkerhed, hvis sikkerhedernes eller de sikrede forpligtelsers værdi ændrer sig som følge af forhold, der ikke
relaterer sig til sikkerhedsstillers kreditværdighed, det vil sige som følge af markedsbestemte forhold, som for eksempel
rente- og valutakurssvingninger.
1. Lovvalg vedrørende kontanter og dematerialiserede værdipapirer
Direktivforslaget indeholder en lovvalgsregel, der fastslår, at alle spørgsmål vedrørende et dematerialiseret værdipapir
eller kontanter skal reguleres af lovgivningen i det land, hvor den relevante konto befinder sig, uanset om dette land er en
medlemsstat eller ej. Kontoen anses for at befinde sig der, hvor den relevante mellemmand fører kontoen i henhold til
aftalen, eller der hvor mellemmanden eller den filial, som mellemmanden handler fra, b efinder sig. Den relevante
mellemmand er normalt den afdeling eller filial, hvor sikkerhedsstiller/sikkerhedshaver har sit depot eller sin konto.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Direktivforslaget skal fremme en yderligere integration af fællesskabets finansielle marked ved at understøtte
grænseoverskridende sikkerhedsstillelse og en velfungerende fælles pengepolitik, det er derfor Kommissionens
opfattelse, at et EU-initiativ er nødvendigt.
En henstilling vil mangle gennemsigtighed og retssikkerhed for markedsdeltagerne, medens en forordning ikke er
nødvendig. Kommissionen anser derfor et direktiv for mest velegnet og tilstrækkeligt.
4. Gældende dansk ret
Repo-forretninger anvendes i stor udstrækning af danske finansielle virksomheder i forbindelse med udveksling af
likviditet.
En repo-forretning er en aftale mellem parterne, hvorefter køber placerer likviditet i form af købesummen hos den, der
sælger værdipapirerne. Samtidig indgås en aftale om tilbagekøb af værdipapirerne på et senere tidspunkt. Hvis den
oprindelige sælger ikke betaler ved tilbagekøbsforretningens forfald, kan den oprindelige køber sælge papirerne og
modregne salgsprovenuet i sit tilgodehavende. Herved opnår k&o slash;ber at have sikkerhed for et beløb svarende til
sikkerhedernes markedsværdi.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463300_0004.png
Repo-forretninger vedrørende registrerede værdipapirer anses i praksis i de fleste relationer som overdragelse af
ejendomsret.
Sikkerheder kan endvidere stilles i form af traditionel pantsætning. Denne fremgangsmåde anvendes i mange
sammenhænge, f. eks. hvor en markedsdeltager skal stille sikkerhed for sine forpligtelser efter en rammeaftale om handel
med finansielle instrumenter.
De almindelige regler om sikring af overdragelse af værdipapirer findes i gældsbrevsloven og værdipapirhandelsloven.
Værdipapirhandelsloven indeholder endvidere regler om bilateral netting, herunder close-out netting, når det drejer sig
om fordringer hidrørende fra parternes handel med valuta og værdipapirer. Øvrige indbyrdes fordringer er ikke omfattet.
Panthaver kan i dag frempantsætte det pantsatte, hvis frempantsætningen ikke sker for et større beløb end pantet er stillet
for, og parterne kan aftale, at pantsætter har ret til at substituere stillede sikkerheder.
Markedsmæssigt betingede ændringer i sikkerhedernes eller fordringernes værdi, såkaldt marginsikkerhed, vil i visse
tilfælde kunne omstødes i medfør af den danske konkurslovgivning. Værdipapirhandelsloven indeholder regler,
hvorefter sådan sikkerhedsstillelse over for centralbanker samt betalings- og værdipapirafviklingssystemer ikke kan
omstødes.
I værdipapirhandelsloven er der ligeledes fastsat regler om, hvilket lands lov der afgør rettighederne til dematerialiserede
værdipapirer. Reglerne gælder for sikkerhedsstillelse, der finder sted over for centralbanker samt betalings- og
værdipapirafviklingssystemer. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at tilsvarende anses at gælde for
dematerialiserede værdipapirer generelt.
5. Høring
Direktivforslaget er sendt i høring den 17. maj 2001. Høringsfristen er den 1. juni 2001.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Implementering af direktivforslaget vil kræve lovgivning vedrørende en række forhold, herunder
- præcisering af virkningerne i forhold til tredjemand af sikkerhed, der er overdraget til eje,
- retten til genbrug af stillede sikkerheder,
- tilpasning af reglerne om bilateral netting,
- retten til substitution af stillede sikkerheder og betingelserne herfor,
- mulighed for straksrealisation af stillede sikkerheder, samt
- udvidelse af lovvalgsreglen vedrørende dematerialiserede værdipapirer.
Direktivforslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivet vil betyde, at muligheden for at udføre grænseoverskridende forretninger på det indre marked øges, hvorved
der skabes et mere konkurrencedygtigt europæisk finansielt marked. Mindre og mellemstore virksomheder vil få lettere
ved at handle mod sikkerhed, og risikoen for domino-effekter ved en markedsdeltagers konkurs vil mindskes.
Muligheden for genbrug af stillede sikkerheder vil øge likviditeten på værdipapirmarkedern e og gøre det muligt for
investorerne at købe og sælge værdipapirer til lavere priser.