Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1279
Offentligt
1463295_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1279)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 180 (Løbenr. 21426)
URU, Alm. del - bilag 455 (Løbenr. 21484)
FOU, Alm. del - bilag 300 (Løbenr. 21487)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
31. maj 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde
(udenrigsministre) den 11.-12. juni 2001 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen for rådsmødet.
UDENRIGSMINISTERIET
EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen
Den 31. maj 2001
Rådsmøde (udenrigsministre) den 11.-12. juni 2001
Aktuelt notat
1. Det vestlige Balkan
(side 3)
2. Fredsprocessen i Mellemøsten
(side 3)
3. (Evt.) Forbindelserne med Rusland
(side 4)
4. Samarbejde mellem EU og FN
(side 5)
5. (Evt.) Forbindelserne EU/USA
(side 5)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0002.png
6. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001
(side 6)
7. Udvidelsen
(side 7)
8. Regioner i den yderste periferi
(side 7)
9. Kodeks for god administrativ praksis
(side 8)
10. Gennemgang af fælles holdning vedr. Angola
(side 8)
11. Fastlæggelse af EU-holdning vedr. tiltrædelseskonferencer på ministerniveau
(side 9)
12. Forberedelse af EU/Canada-topmøde
(side 9)
13. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension:
(side 10)
- Vedtagelse af fælles aktion vedr. oprettelse af EU-institut
for sikkerhedsstudier
• Vedtagelse af fælles aktion vedr. oprettelse af EU-satellitcenter
• Formandskabets rapport vedr. europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
14. Det vestlige Balkan – Vedtagelse af EU-prioriteter inden for stabilitetspagten
(side 13)
• Den nordlige Dimension
(side 14)
• Rådsrapport vedr. iværksættelse af fælles strategi for Middelhavsregionen
(side 14)
• Europæisk program for konfliktforebyggelse
(side 15)
• (Evt.) Associeringsaftale med Egypten
(side 16)
19. (Evt.) Førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet
(side 16)
20. Forslag til rådsforordning om reglerne for nationale militæreksperter
ved Rådssekretariatet
(side 17)
•
EU’s budget for 2001
(side 18)
•
Aftale om Europa-Parlamentets adgang til Rådets klassificerede oplysninger
(side 19)
23. Vedtagelse af en fælles holdning vedrørende Den Internationale Straffedomstol
(side 20)
24. Eventuelt
1. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Makedonien (FYROM)
Der kan forventes en drøftelse af situationen i Makedonien (FYROM) i lyset af den fortsat ustabile situation i
landet. Endvidere kan der ventes en drøftelse af den aktuelle forhandlingssituation og koordinationen af den
internationale indsats.
Revisionsmekanismen inden for EU's Stabiliserings- og associeringsproces: Evaluering af hvert deltagerland.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0003.png
Der kan i medfør af den på sidste rådsmøde (udenrigsministre) vedtagne Revisionsmekanisme forventes en
drøftelse af hvert deltagerlands status og fremskridt i EU's Stabiliserings- og associeringsproces. Formålet med
Revisionsmekanismen er at bidrage til at sikre den stadige opfyldelse af Stabiliserings- og
associeringsprocessens målsætninger gennem en årlig evaluering af instrumenterne i processen samt af
deltagerlandenes resultater. Der er i juni tale om en præliminær vurdering, idet denne fulde evaluering i
henhold til den nye revisionsmekanisme vil blive gennemført i december.
Kosovo
Der kan forventes en drøftelse af situationen i Kosovo, efter UNMIK-chefen har taget beslutning om
etableringen af en forfatningsmæssig ramme for selvstyret samt fastsat den 17. november 2001 som datoen for
afholdelse af provinsvalg.
Albanien
Der kan forventes en drøftelse af situationen i Albanien i lyset af det forestående parlamentsvalg den 24. juni
2001.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001.
2. Fredsprocessen i Mellemøsten
Nyt notat.
Der ventes en generel drøftelse af situationen i Mellemøsten, herunder mulighederne for gennemførelse af
Mitchell-kommissionens anbefalinger.
EU’s Høje Repræsentant, Solana, har for nylig aflagt besøg i regionen. På Det Europæiske Råd i Göteborg
ventes Solana at rapportere om, hvorledes EU kan styrke sin indsats med henblik på at bringe volden til ophør
og sikre ny dialog om fred.
Inden for de seneste uger er volden fra begge sider steget voldsomt. Henholdsvis Islamic Jihad og Hamas har
taget ansvaret for nye terrorbomber. Som gengældelse for terrorangreb har Israel for nylig anvendt F16-fly
mod palæstinensiske politistationer og personer med tilknytning til sikkerhedssystemet. De israelske
gengældelsesangreb har affødt omfattende international kritik. Den 22. maj indførte Israel en begrænsning på
de militære aktivi teter i et forsøg på at standse volden.
På Sharm el-Sheikh topmødet sidste efterår etableredes Mitchell-kommissionen med det opdrag at se på
årsager til intifadaens opståen samt uddrage erfaringer med henblik på at forhindre en gentagelse. I rapporten
offentliggjort den 21. maj 2001 undlades det at placere et egentligt ansvar. Der opremses en række anbefalinger
til at bringe volden til ophør og sikre nye fredsforhandlinger. Blandt anbefalingerne indgår: (I) Indstilli ng af
volden, gennemførelse af våbenhvile og genoptagelse af sikkerhedssamarbejdet mellem parterne; (II)
Iværksættelse af tillidsskabende foranstaltninger, herunder israelsk troppetilbagetrækning og lettelse af
økonomiske sanktioner, implementering af allerede indgåede aftaler, arrestation af terrorister, øget
sikkerhedskoordination samt et stop for al israelsk bosættelsesaktivitet; (III) Genoptagelse af forhandlingerne
om en endelig fredsaftale.
De palæstinensiske myndigheder har tilkendegivet, at man støtter iværksættelsen af rapportens anbefalinger. Der lægges i den
forbindelse vægt på, at rapporten bliver betragtet som én samlet pakke. Fra israelsk side har man ligeledes generelt ytret sig
imødekommende om rapporten, men bl.a. taget forbehold for rapportens krav om totalt bosættelsesstop (inkl. naturlig
vækst), dens hårde kr itik mod de israelske styrkers brug af overdreven våbenmagt mod palæstinenserne samt påpeget, at
volden må bringes til ophør, før der kan indledes fredsforhandlinger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0004.png
Fra både EU’s og amerikansk side er rapporten blevet rost, og begge har udtrykt løfte om aktiv støtte til iværksættelsen af
dens anbefalinger. Der udfoldes derfor nu fra internationalt hold store bestræbelser på at sikre etableringen af en tidsplan for
begge parters gradvise opfyldelse af rapportens anbefalinger.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001.
3. (Evt.) Forbindelserne med Rusland
Nyt notat.
Rådet ventes at have en drøftelse af forbindelserne til Rusland som opfølgning på EU/Ruslands-topmødet den 17. maj
2001 i Moskva og gennemførelsen af EU’s Fælles Strategi for Rusland.
Det svenske formandskab har prioriteret forbindelserne til Rusland højt og har forfulgt en ambitiøs dagsorden i forhold
til Rusland med vægt på de fire prioritetsområder under den Fælles Strategi (navnlig demokratisering, økonomiske og
sociale spørgsmål, stabilitet og sikkerhed samt fælles udfordringer, herunder miljø og energi). Præsident Putins møde
med stats- og regeringscheferne i DER/Stockholm den 23. marts 2001 og t opmødet med Rusland den 17. maj 2001 i
Moskva bekræftede målsætningen om et strategisk partnerskab baseret på fælles værdier. Parallelt med den politiske
dialog udbygges samarbejdet mellem EU og Rusland på en række væsentlige områder, herunder vedrørende energi,
Kaliningrad og Ruslands optagelse i WTO. Formandskabet ventes i lyset heraf at redegøre for status for forbindelserne
til Rusland og behovet for eventuel opfølgn ing på topmødet i Moskva samt orientere om gennemførelse af EU’s Fælles
Strategi for Rusland.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den
14.-15. maj 2001.
4. Samarbejde mellem EU og FN
Nyt notat.
Der ventes på ny en drøftelse om udviklingen af samarbejdet mellem EU og FN i opfølgning af
middagsdrøftelsen med FN’s generalsekretær under rådsmødet (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001. Der
ventes vedtaget rådskonklusioner om områder og modaliteter for samarbejdet. Der er indtil videre peget på
følgende samarbejdsområder: Konfliktforebyggelse, krisestyring, praktisk samarbejde i operationsområdet,
træning and til afholdelse af valg samt konflikter i Afrika.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001.
5. (Evt.) Forbindelserne EU/USA
Nyt notat.
Kommissionen har fremlagt forslag til reform af de transatlantiske samarbejdsstrukturer. Forslaget lægger ikke
op til vidtgående ændringer af de transatlantiske samarbejdsstrukturer, men til en finjustering af de eksisterende
i form af mere fokuserede drøftelser, herunder valg af strategiske temaer, samt rationalisering af
mødestrukturen med færre forberedende møder, bedre arbejdsdeling mellem Senior Level Group og Task
Force samt flere videoko nferencer. Endelig overvejes det at reducere antallet af årlige topmøder til eet, hvilket
USA har udtrykt præference for.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0005.png
Emnet har været drøftet på møder i den transatlantiske arbejdsgruppe samt på rådsmøder (udenrigsministre)
den 9.-10. april og 14.-15. maj 2001. Af disse møder fremgår, at der er bred enighed om forslaget til reform af
de transatlantiske samarbejdsstrukturer, bortset fra antallet af årlige topmøder, hvortil der ingen referencer er i
rådskonklusioner (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001. Rådskonklusionerne , som bl.a. opfordrer til en
mere fokuseret og produktiv dialog med USA samt større inddragelse af civilsamfundet i denne, danner
grundlag for forhandlingerne med USA om en fælles erklæring ved det kommende EU/USA-topmøde den 14.
juni 2001 vedrørende EU/USA-relationerne, herunder en reform af de transatlantiske samarbejdsstrukturer.
Valg af strategiske emner med tilhørende prioritetsområder forventes ligeledes at indgå i den fælles EU/USA-
erklæring. Det forventes, at emnerne vil omfatte sikkerhed, handel, kriminalitetsbekæmpelse, miljø samt
fattigdomsbekæmpelse, herunder bekæmpelse af smitsomme sygdomme.
På rådsmødet den 11.-12. juni 2001 forventes vedtagelse af konklusioner vedrørende den fælles EU/USA-
erklæring ved det forestående EU/USA-topmøde den 14. juni 2001 samt en eventuel drøftelse af
dagsordensemnerne for EU/USA-topmødet. Disse forventes for nuværende at inkludere handel, Vestbalkan,
Rusland, smitsomme sygdomme samt eventuelt 1-2 emner mere.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelle notater i sagen forud for rådsmøder
(udenrigsministre) den 9.-10. april og 14.-15. maj 2001.
6. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001
Revideret udgave af tidligere fremsendt aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) 14.-15. maj 2001. Nye afsnit er
markeret med fed .
Der afholdes ordinært møde i Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15.-16. juni 2001.
Blandt hovedemnerne for Det Europæiske Råds møde ventes at være miljø, udvidelsen og den europæiske
sikkerheds- og forsvarsdimension (ESDP).
På miljøområdet ventes hovedpunktet at være en langsigtet strategi for bæredygtig udvikling, som skal integrere
miljø, økonomi og sociale forhold. Jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm 23.-24.
marts 2001 skal strategien fuldføre og bygge videre på det politiske tilsagn i Lissabon-strategien. Det er herefter
hensigten, at alle aspekter af bæredygtig udvikling skal tages op i forbindelse med Det Europæiske Råds
forårsmøder, hvor Lissabon-processen drøftes.
Vedr. udvidelsen ventes Det Europæiske Råd, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Nice i
december 2000, at få forelagt en fremskridtsrapport om gennemførelsen af Kommissionens indikative
handlingsplan for optagelsesforhandlingerne fremlagt i november 2000.
Der ventes ligeledes fremlagt en rapport om fremskridtene med den europæiske sikkerheds- og
forsvarsdimension.
I henhold til erklæring 23 til Nice-traktaten om debatten om EU’s fremtid vil Det Europæiske Råd videre få
forelagt en fremskridsrapport, der vil blive fulgt op på Det Europæiske Råds møde i Laeken under belgisk
formandskab i december 2001.
Også bl.a. transatlantiske relationer må ventes at komme op i lyset af EU/USA-topmødet den 14. juni
2001. Blandt de udenrigspolitiske emner ventes også Det vestlige Balkan og den mellemøstlige
fredsproces at komme op.
Sædvanen tro må det antages, at andre emner i løbet af den kommende tid vil komme på mødets dagsorden,
herunder aktuelle udenrigspolitiske emner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0006.png
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuel notat om sagen forud for mødet i Rådet
(udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001.
7. Udvidelsen
Nyt notat.
Der ventes en generel drøftelse af udvidelsen, særligt i lyset af det kommende møde i Det Europæiske Råd i
Gøteborg.
Under det svenske formandskab er fremdriften i tiltrædelsesforhandlingerne øget. Forhandlingerne forløber
planmæssigt og følger generelt Kommissionens arbejdsplan ("road map") for forhandlingernes videre forløb.
De seneste forhandlingsmøder på stedfortræderniveau afholdes den 1. juni 2001 inden forhandlingsmøderne
på ministerniveau den 11.-12. juni 2001. Der ventes en foreløbig lukning af flere forhandlingskapitler og
åbning af nye kapitler med lande, der indledte forhandlinger i februar 2000.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 14.-15. maj 2001.
8. Regioner i den yderste periferi
Nyt notat.
KOM (2000) 791
KOM (2000) 774
På mødet i Det Europæiske Råd i Køln den 3.-4. juni 1999 blev Kommissionen anmodet om at udarbejde en
rapport om foranstaltninger til gennemførelse af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF)
art. 299 stk. 2 om forholdet til regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi. Disse områder er De
Kanariske Øer, Azorerne og Madeira samt de fire oversøiske franske departementer Guadeloupe, Guyana,
Martinique og Réunion. Forholdet til de ultraperifere områder er reguleret gennem POSEIDOM særordningen
fra 1989 for de oversøiske franske departementer, POSEICAN fra 1991 for De Kanariske Øer og POSEIMA
fra 1991 for Azorerne og Madeira.
De ultraperifere områders situation er siden blevet behandlet af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni
2000 og i Nice den 7.-9. december 2000. Det Europæiske Råd vil på mødet i Göteborg i juni 2001 gøre status
over arbejdet med Kommissionens forslag.
Kommissionen har i 2000 fremsat forslag om ændringer til de gældende forordninger om
strukturforanstaltninger og forordningsforslag om særlige foranstaltninger for visse landbrugvarer fra de
ultraperifere områder. Forslagene har til hensigt at konsolidere og tilpasse de hidtil opnåede resultater og
forbedre de nugældende landbrugsbistandsordninger. Forslagene forventes ikke at forstyrre det indre marked
eller anvendelsen af de fælles politikker, l igesom budgetneutralitet tilsigtes. Det tilstræbes at forenkle
forvaltningen af ordningerne. Det foreslås, at der iværksættes aktiviteter på tværs af sektorerne og samlede
programmer for at sikre produktionsgrene en bedre struktur.
Der er tale om et område, hvor der er fællesskabskompetance, hvorfor det ikke skønnes nødvendigt at vurdere sagen i
forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0007.png
9. Kodeks for god administrativ praksis
Nyt notat.
Rådet ventes at notere sig vedtagelsen af en kodeks for god administrativ praksis for ansatte i Rådssekretariatet
i deres forbindelser med offentligheden. I henhold til Traktatens artikel 207 og Rådets forretningsorden,
navnlig artikel 23, har Rådets Generalsekretær bemyndigelse til at vedtage den foreslåede code of conduct.
Den europæiske ombudsmand, Jacob Söderman, anmodede i november 1998 alle EU-institutioner og
–organer om at vedtage en kodeks for god administrativ praksis i forbindelserne med offentligheden, ikke
mindst med henblik på at synliggøre borgernes rettigheder over for EU’s institutioner. Det kan nævnes, at
Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af den administrative reform af Kommissionen har vedtaget
en code of conduct for forbindelsern ligheden. Også Europa-Parlamentet har vedtaget en sådan code of
conduct.
Forslaget til kodeks for Rådssekretariatet indeholder retningslinjer vedr. bl.a. ligebehandling, neutralitet,
formidling af information ved henvendelser samt besvarelser af breve og telefonopkald.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10. Gennemgang af fælles holdning vedr. Angola
Nyt notat.
Rådet vedtog i juni 2000 en revideret fælles holdning vedr. Angola i lyset af den væsentlige ændrede politiske situation i
Angola siden 1995. I henhold til fællesholdningens artikel 4 blev det endvidere besluttet, at der fremover foretages en årlig
revision af fællesholdningen, der kan bringe denne i overensstemmelse med senere vedtagne EU erklæringer.
Det svenske formandskab vil fremlægge udkast til revideret fællesholdning for Rådet. Det noteres heri, at der ikke er sket
væsentlige ændringer i den politiske situation. Dog anerkendes visse positive udviklingstendenser. Det drejer sig om den
angolanske regerings deklaration af november 2000 om general amnesti såvel som dens beslutning om at etablere en fond for
fred og national forsoning med henblik på demobilisering og reintegration af tidliger e soldater.
Punktet ventes forelagt Rådet som A-punkt uden drøftelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) 13. – 14.
juni 2000.
11. Fastlæggelse af EU-holdning vedr. tiltrædelseskonferencer på ministerniveau
Nyt notat.
• Forberedelse af tiltrædelseskonferencer på ministerniveau med Estland, Letland, Litauen, Polen,
Ungarn, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Cypern og Malta.
Rådet ventes at forberede forhandlingerne på ministerniveau den 11.-12. juni 2001 med kandidatlandene
Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Cypern og
Malta. Samtlige kapitler, der har været til behandling under det svenske formandskab, er på dagsorden for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0008.png
tiltrædelseskonferencerne. Der ventes en foreløbig lukning af flere forhandlingskapitler og åbning af nye kapit
ler med lande, der indledte forhandlinger i februar 2000.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 14.-15. maj 2001.
12. Forberedelse af EU/Canada-topmøde
Nyt notat.
Det halvårlige topmøde mellem EU og Canada vil blive afholdt den 21. juni 2001 i Stockholm. På topmødet
forventer man en drøftelse af en række emner, der indgår i EU/Canada-dialogen.
Dagsordenen for topmødet er ikke endeligt fastlagt, men forventes at inkludere såvel handelsmæssige som
politiske emner.
På det politiske område forventes en drøftelse af bl.a. det nordlige samarbejde; ESDP; den internationale
situation (med endnu ikke fastlagte underemner); humanitær sikkerhed, herunder håndvåben, krigsberørte børn
og anti-personelminer; ikke-spredning, herunder våbenkontrol og nedrustning; samt udviklingssamarbejde,
herunder bl.a. smitsomme sygdomme.
På det handelspolitiske område forventes en drøftelse af bl.a. WTO, herunder ny runde; vin og spiritus;
rapport fra Det Europæisk-Candiske Handelsinitiativ (ECTI); Galileo (satellitnavigation); samt TISC-møder
(Trade and Investment Sub-Committee).
Herudover forventer man drøftet klimaforandringer; relationerne mellem EU og Canada, herunder 25-års
jubilæet for EU/Canada-samarbejdet samt migration.
På topmødet forventes vedtaget fælles erklæringer om visse af de drøftede emner.
Formatet for topmødet forventes at blive et topmøde med parallelle udenrigs- og handelsministermøder
efterfulgt af plenummøde.
På rådsmødet den 11.-12. juni 2001 forventes formandskabet og Kommissionen at redegøre for status i
forberedelserne af topmødet mellem EU og Canada.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om det forestående EU/Canada-topmøde.
13. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
Nyt notat.
• Vedtagelse af fælles aktion vedr. oprettelse af EU-institut for sikkerhedsstudier
• Vedtagelse af fælles aktion vedr. oprettelse af EU-satellitcenter
• Formandskabets rapport vedr. europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
Rådet vil skulle godkende formandskabets fremskridtsrapport til Det Europæiske Råd i Göteborg om udviklingen af den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (ESPD). Endvidere vil Rådet notere sig dokumenter om udviklingen af militær
kapacitet under Headline Goal-processen. Endelig vil Rådet skulle vedtage to retsakter om oprettelse af henholdsvis
Institut for Sikkerhedspolitiske Studier og Satellitcenter
Fremskridtsrapporten
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0009.png
Fremskridtsrapporten indeholder en generel gennemgang af arbejdet under svensk formandskab med vægt på følgende
elementer:
• Militær og civil krisestyringskapacitet
• Strukturer og procedurer, herunder principper for finansiering og overtagelse af institutioner fra WEU
• Samarbejde med NATO og andre internationale organisationer
• Tredielandes inddragelse
• Opfølgning for det belgiske formandskab
Militær og civil krisestyringskapacitet
Arbejdet med udmøntningen af kapaciteter inden for den civile krisestyring har primært været knyttet til
politimålsætningen. Her udover ventes vedtagelse af konkrete målsætninger for de øvrige Feira-prioriteter til opfyldelse i
2003:
• Politi: 5.000 mand, heraf 1.000 til udsendelse inden for 30 dage (vedtaget på DER/Feira)
• Styrkelse af retsstaten: Etablering af en pulje af 200 juridiske eksperter, herunder til hurtig udsendelse.
• Civil administration: Etablering af en pulje af eksperter, herunder til hurtig udsendelse.
• Civilbeskyttelse: Etablering af en pulje på op til 2.000 mand til hurtig udsendelse (inden for 12 timer)
samt 2-3 teams der kan udsendes inden for få timer til forudgående behovsvurdering.
Tilkendegivelser på en politikapacitetskonference den 10. maj 2001 tegner lovende for opfyldelse af Feira-målsætningen,
idet man opnåede tilsagn om i alt ca. 4.400 politifolk, heraf ca. 1.200 til udsendelse inden for 30 dage. Danmark
tilkendegav på foreløbig basis et bidrag på 125 politifolk, heraf 25 til hurtig udsendelse. Rådets Generalsekretær/Høje
Repræsentant har besluttet med virkning fra 1. juni 2001 at oprette en seks mand stor politiplanlægningsenhed i
Rådssekretariatet under ledelse af en italiensk politioberst og med en dansk politimand repræsenteret.
EU’s militærkomité er i færd med at identificere mangler i forhold til de tilmeldte bidrag. Herefter skal arbejdet med
prioritering af udfyldningen af manglerne i gang. Dette arbejde munder ud i en ny kapacitetskonference i efteråret 2001.
Formandskabet har udarbejdet et oplæg til en review-mekanisme indeholdende en procedure for kvalitetssikring af
medlemslandenes bidrag til den militære målsætning. Det blev allerede på DER/Nice besluttet at etablere en EU/NATO
kapacitetsgruppe, der skal sikre sammenhængen i arbejdet hermed i EU og NATO.
Finansiering
Formandskabet har fremlagt et papir om principperne for finansiering af operationer, der har indvirkning på militær- eller
forsvarsområdet. Ifølge TEU art. 28, stk. 3 er sådanne aktionsudgifter undtaget fra hovedreglen om fællesskabsfinansiering
og vil i stedet skulle afholdes af medlemsstaterne efter en BNP-nøgle. Formandskabets oplæg lader som udgangspunkt
udgiften falde hos kilden, d.v.s. medlemstaterne betaler selv for deres bidrag til en militær krisestyringsoperation. Derudover
foreslår formandskabet oprettelse af en fond til operationelle fælles udgifter til brug både i opstart-fasen og under en
operation. Det danske forbehold indebærer, at Danmark ikke vil være forpligtet til at bidrage til finansiering af
aktionsudgifter i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og foranstaltninger, som har
indvirkning på forsvarsområdet.
Overtagelse af institutioner fra WEU.
Det blev på Det Europæiske Råd i Nice besluttet, at EU skulle overtage WEU’s satellitcenter og WEU’s institut for
sikkerhedspolitiske studier. Rådet vil få forelagt to retsakter med henblik på oprettelse af disse institutioner i regi af EU.
Instituttet for Sikkerhedspolitiske Studier vil få til opgave at udøve sikkerhedspolitiske akademiske studier og derigennem
bidrage til udviklingen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Instituttet vil som hidtil skulle lave analysepapirer og afholde seminarer. Instituttet bliver en selvstændig institution ledet af en
direktør. Rådets Generalsekretær/Høje Repræsentant vil blive formand for instituttets bestyrelse, som består af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0010.png
repræsentanter for medlemslandene og Kommissionen. PSC vil løbende følge instituttets arbejde og prioriteringer. Instituttet
vil skulle finansieres af medlemsstaterne.
Satellitcentret vil få til opgave at bidrage til EU’s beslutningsproces inden for den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, herunder særligt den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Herudover kan Centret få
bestillingsopgaver fra medlemsstater, associerede tredielande og fra Kommissionen og internationale
organisationer som FN, OSCE og NATO. Centrets arbejde består i at levere materiale udarbejdet på ba af
analyser af satellitbilleder og supplerende data, herunder luftfotos. Centret råder ikke over egne satellitter, men
handler med internationale udbydere. Centret bliver en selvstændig institution ledet af en direktør. Rådets
generalsekretær/Høj Repræsentant bliver formand for Centrets bestyrelse, som består af repræsentanter for
medlemslandene og Kommissionen. Rådets generalsekretær/Høj Repræsentant skal tilsikre, at Centret udfører
sin opgave så effektivt som muligt. Centret vil skulle finansieres af medlemsstaterne. Centret vil kunne
opkræve betaling for specifikke ordrer fra f.eks. en medlemsstat, et tredieland, Kommissionen eller fra en
international organisation.
Samarbejde med NATO og andre internationale organisationer
Den overordnede ramme for samarbejdet mellem EU og NATO er på plads. Der foregår allerede løbende konsultationer på
flere niveauer. Den 30. maj 2001 blev det første EU/NATO udenrigsministermøde holdt i Budapest. Der har været afholdt
flere møder mellem PSC og NAC, ligesom der er etableret en række arbejdsgrupper mellem EU og NATO. Endvidere er der
lagt op til, at EU får adgang til NATO’s itet til at planlægge operationer og vil kunne låne aktiver fra NATO i konkrete
operationer .
Der er under det svenske formandskab opnået enighed om et sæt af principper og områder for samarbejde
med internationale organisationer, særligt FN, OSCE og Europarådet. EU vil både kunne stille kapaciteter til
rådighed for internationale organisationer samt bidrage til konceptudvikling, etablering af nye standarder på
rekrutterings- og træningsområdet etc.
Inddragelse af tredjelande
Inddragelse sker i form af møder på ministerniveau og på PSC-niveau med dels de 6 europæiske allierede ikke-EU-lande og
dels kredsen af de 15, der også inkluderer de øvrige kandidatlande. Senest har der den 15. maj 2001 været afholdt møder med
de 6 og de 15 på såvel udenrigsminister- som forsvarsministerniveau. I rapporten er endvidere omtale af inddragelsen af
Canada, Rusland og Ukraine. Der e r opnået enighed om principper og modaliteter for tredjelandes deltagelse i
politimissioner. Spørgsmålet om tredjelandes deltagelse i øvrige civile indsatser ventes taget op under det belgiske
formandskab.
Opfølgning for det belgiske formandskab
På DER/Nice blev det besluttet, at en erklæring om EU’s operationalitet senest skulle kunne afgives på DER/Laeken i
december 2001. Der sigtes her primært på strukturelle og proceduremæssige forhold og mindre på civil og militær kapacitet,
hvor de vedtagne måldatoer stadig er 2003. Erklæringen om operationalitet ventes at blive det kommende belgiske
formandskabs højeste prioritet med fokus på krisestyringspr er og samarbejdet med NATO. Endvidere ventes Belgien at ville
følge op på de emner, som det svenske formandskab har behandlet, herunder udviklingen af såvel militær som civil kapacitet,
samarbejdet med internationale organisationer, inddragelsen af tredielande samt konfliktforebyggelse.
Europaudvalget har tidligere modtaget aktuelt notat i sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001
14. Det vestlige Balkan – Vedtagelse af EU-prioriteter inden for stabilitetspagten
Nyt notat.
• EU-prioriteter for Stabilitetspagten for Sydøsteuropa.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0011.png
Stabilitetspagten for Sydøsteuropa blev oprettet i 1999 efter Kosovo-konflikten som et EU-initiativ. Pagten er
placeret inden for OSCE’s rammer. Pagten har siden sin oprettelse været en løs ramme om den internationale
bistand til Det Vestlige Balkan. Det er et grundlæggende princip i Pagten, at den internationale bistand er
kædet sammen med landenes fortsatte engagement i den økonomiske og politiske reformpro rbejdet i
Stabilitetspagten foregår inden for tre arbejdsborde om henholdsvis Demokrati og Menneskerettigheder,
Økonomisk Udvikling og Sikkerhed.
I marts 2000 afholdtes en Finansieringskonference i Bruxelles, hvor donorlande og internationale
organisationer sammensatte en ’Quick Start Package’ af projektbistand på i alt 2,4 milliarder Euro til
gennemførelse i 2000-2001. Disse projekter er nu under gennemførelse indenfor alle tre arbejdsborde, hvilket
også fremgår af en nyligt udarbejdet midtvejsrapport fra Stabilitetspagtens Særlige Koordinator, Bodo
Hombach.
Danmark har fra starten aktivt deltaget i arbejdet inden for Stabilitetspagten. Det danske tilsagn til Quick Start
Package var på 10 Meuro eller knap 74 mill. kr. Der er tale om projektbistand i form af Freds- og
Stabilitetsfondens Sydøsteuropainitiativ, der er rettet mod fire hovedprioriteter: Flygtninges tilbagevenden,
menneskerettigheder, ungdom og medier. Inden for arbejdsbord II har Danmark støttet Stabilitetspagtens
særlige anti-korruptionsinitiativ under O ECD. Danmark har endvidere støttet en række projekter til militær
tillidsskabelse inden for arbejdsbord III.
Stabilitetspagten har været en vigtig del af den internationale støtte til Det Vestlige Balkan siden Kosovo-
krigen. Samtidig har Pagten fra flere sider været genstand for en vis kritik, blandt andet af de mange spredte
initiativer og møder. Donorlandene med EU i spidsen har derfor taget initiativ til en strømlining af Pagten,
hvor der satses på merværdi og komplementaritet i forhold til andre aktiviteter, ikke mindst EU’s
Stabiliserings- ocieringsproces og det nye CARDS-program.
Som led i denne proces er EU-landene i færd med at fastlægge sine egne prioriteter for arbejdet i
Stabilitetspagten. EU-formandskabet har fremlagt et udkast, der lægger op til en koncentration omkring nogle
prioritetsområder. Inden for Arbejdsbord I (Demokrati og Menneskerettigheder) bliver prioriteterne medier,
flygtninges tilbagevenden, nationale mindretalsspørgsmål inklusive interetnisk dialog og grænseoverskridende
samarbejde samt uddannelse og ungdom. Inden for Arbejdsbord II (Økonomisk Udvikling) bliver prioriteterne
handelsliberalisering og reform med henblik på øgede investeringer samt regional infrastruktur og miljø. Inden
for Arbejdsbord III (Sikkerhed) bliver lægges op til, at EU’s prioriteter inden for forsvars og
sikkerhedsspørgsmål bliver nedrustning og reform af sikkerhedssektorerne, minerydning og mand- og
håndbårne våben samt katastrofeberedskab og –forebyg for retlige og indre anliggender sigtes på følgende EU-
prioriteter: asyl og migration, menneskehandel og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption.
En sådan refokusering af Pagtens arbejde vil endvidere kunne danne grundlag for den næste regionale
konference, der forventes til efteråret 2001. Det er forventningen, at der på denne konference dels vil blive
givet EU-bidrag på grundlag af de foreliggende EU-prioriteter, dels vil blive givet bilaterale bidrag fra de
enkelte donorlande.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
15. Den nordlige Dimension
Nyt notat
Rådet ventes at godkende en rapport om Den nordlige Dimension, som Formandskabet og Kommissionen har udarbejdet
med henblik på forelæggelse på Det Europæiske Råd i Göteborg.
På Det europæiske Råd i Feira, Portugal den 19.-20. juni 2000 blev formandskabet i samarbejde med Kommissionen
anmodet om at udarbejde en samlet rapport om politikkerne inden for Den nordlige Dimension som led i forberedelserne
til Det europæiske Råd i Göteborg. Det svenske formandskab har lagt stor vægt på Den nordlige Dimension. Rapporten
giver en grundig beskrivelse af status for gennemførelsen af Handlingsplanen for Den nordlige Dimension og angiv er en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0012.png
procedure og retningslinjer for det videre arbejde. Således lægges der op til, at der udarbejdes årlige fremskridtsrapporter
om gennemførelsen af initiativet, og der forudses afholdelse af regelmæssige møder enten på minister- eller højtstående
embedsmandsniveau om Den nordlige Dimension.
Rapporten omfatter de centrale politikområder, herunder de fire svenske prioritetsområder (Kaliningrad, miljø, nuklear
sikkerhed og organiseret kriminalitet), som blev fremhævet på Det europæiske Råd i Feira og i konklusionerne fra den
anden ministerkonference om Den nordlige Dimension, der blev afholdt den 9. april 2001 i Luxembourg. Rapporten
omtaler desuden behovet for en udbygning af det grænseoverskridende samarbejde med den russiske P skov-region, der
vil få en lang fælles grænse med det udvidede EU, og det "Arktiske Vindue" er godt afspejlet i rapporten.
Rapporten skønnes at danne et godt grundlag for arbejdet fremover inden for Den nordlige Dimension og kan medvirke
til at give processen fortsat fremdrift frem mod det danske EU-formandskab.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
16. Rådsrapport vedr. iværksættelse af fælles strategi for Middelhavsregionen
Nyt notat.
EU’s fælles strategi for Middelhavsområdet blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000. Rådet
rapporterer et år efter vedtagelsen tilbage til Det Europæiske Råd i Göteborg om iværksættelsen af strategien.
Strategien omfatter fire hovedkapitler, der vedrører EU’s vision for Middelhavsområdet, målsætningerne med den fælles
strategi, konkrete indsatsområder og midlerne til at opnå de opstillede mål. Den fælles strategi er baseret på Euro-
Middelhavspartnerskabet og dettes samarbejdsområder som etableret ved Barcelona-erklæringen fra 1995.
Rådsrapporten skulle have været behandlet som a-punkt på rådsmøde (udenrigsministre) 14.-15. maj 2001, men blev
taget af dagsordenen.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 8. oktober 1999 samt forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 15.-16. november 1999, 6.-7.
december 1999, 22.-23. maj 2000, 13.-14. juni 2000, 18.-19. september 2000 samt 14.-15. maj 2001.
17. Europæisk program for konfliktforebyggelse
Nyt notat.
Der forventes vedtaget et program for konfliktforebyggelse, som vil skulle endosseres på Det Europæiske Råd i
Göteborg. Programmet udstikker rammerne for EU’s fremtidige befatning med konfliktforebyggelse med henblik på en
styrket indsats på området.
Med henblik på at tilvejebringe forudsætningerne for en styrket EU-indsats peger programmet på en række konkrete
tiltag, der bør iværksættes inden for følgende fire hovedområder:
• etablering af politiske retningslinier og prioriteter
, herunder gennem en bred drøftelse i Rådet ved indledningen af hvert formandskab samt formulering af
kohærente og altomfattende strategier på konfliktforebyggelsesområdet,
• styrkelse af EU’s kapacitet til tidlig varsling og handling
, herunder gennem et formaliseret system for informationsudveksling, bl.a. mellem medlemsstaterne og
Kommissionen samt højere grad af anvendelse af oplysninger fra personel i felten samt civilsamfund.
• styrkelse af EU’s instrumenter
, der potentielt omfatter en bred vifte af tiltag, der kan indsættes i kort- eller langsigtet øjemed. Blandt disse
instrumenter nævnes EU’s udviklingspolitikker og –programmer, den politiske dialog med tredjelande, anvendelse
af Særlige Repræsentanter, styrkelse af Kommissionens indsats bl.a. på valgområdet, retsstaten,
sikkerhedssektorreform samt en styrkelse af EU’s kapaciteter inden for bl.a. menne isering, fact-finding missioner
og afvæbning-, demobilisering- og reintegrationsprogrammer,
• etablering af partnerskaber med internationale organisationer og NGO’er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0013.png
, herunder gennem øget informationsudveksling, styrkelse af regionale og subregionale organisationers kapacitet
til konfliktforebyggelse samt udvikling af fælles træningsprogrammer.
Implementering af de i programmet indeholdte tiltag påhviler de kommende formandskaber. Konkret får det spanske
formandskab i opdrag at forelægge en statusrapport på DER/Sevilla.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den
22.-23. januar 2001.
18. (Evt.) Associeringsaftale med Egypten
Nyt notat.
Rådet forventes at vedtage en beslutning om undertegnelse af en associeringsaftale med Egypten.
Som led i gennemførelsen af Euro-Middelhavs-partnerskabet besluttedes det at indgå en række bilaterale aftaler mellem
EU og de 12 Middelhavspartnere. Forhandlingerne mellem Kommissionen og Egypten har været i gang siden januar
1995. På rådsmødet den 21. juni 1999 godkendte Rådet resultatet af de afsluttede forhandlinger med Egypten. Aftalen
blev paraferet af EU og Egypten den 26. februar 2001. Den sene parafering skyldtes problemer med at opnå konsensus i
den egyptiske regering. Der er ved aftalens indgåelse taget højde for Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender.
Sagen blev behandlet i den danske EU-beslutningsprocedure i forbindelse med forberedelsen af rådsmødet
(udenrigsministre) den 14. – 15. maj 2001, hvor der ikke fremkom bemærkninger til indstillingen om at støtte
vedtagelsen af en rådsbeslutning om at undertegne aftalen med Egypten. Sagen blev dog af formandskabet taget af
dagsordenen, da egypterne ikke som aftalt var rede til at undertegne aftalen i marginen af mødet. Sagen er i stedet sat
p&ar agsordenen for rådsmødet (udenrigsministre) den 11. – 12. juni 2001.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 14. –
15. maj 2001.
19. (Evt.) Førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet
Nyt notat.
KOM (2001) 230
Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 tildelte Tyrkiet status som kandidatland og bekræftede, at Tyrkiet
kan tiltræde EU på grundlag af de samme kriterier som de øvrige kandidatlande.
Kommissionen har fremlagt et forslag om finansiel førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet. Førtiltrædelsesbistanden skal
bidrage til at finansiere prioriteterne i førtiltrædelsespartnerskabet for Tyrkiet.
Kommissionen har i sit forslag vedrørende Tyrkiet taget udgangspunkt i den gennemsnitlige årlige bistand til Tyrkiet i
perioden 1996-99. EU havde i denne periode til Tyrkiet gennemsnitligt afsat knap 90 mio. euro via MEDA I og
Toldunionsprogrammerne. Ud fra hensynet om at behandle Tyrkiet på samme vilkår som de øvrige kandidatlande har
Kommissionen i sit udkast foreslået en årlig finansiel førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet på 177 mio. euro. i perioden
2002-2006, idet der henvises til, at Det Europæiske Råd i Berlin besluttede at fordoble førtiltrædelsesbistanden til
kandidatlandene fra Central- og Østeuropa i perioden 2000-2006.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
20. Forslag til rådsforordning om reglerne for nationale militæreksperter ved Rådssekretariatet.
Nyt notat.
Baggrund og indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0014.png
Som led i styrkelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og navnlig den fælles europæiske sikkerheds- og
forsvarspolitik nåede DER i Nice i december 2000 til enighed om at oprette Den Europæiske Unions Militærstab og
fastlagde dens opgaver og funktioner. På rådsmødet (udenrigsministre) den 19. januar 2001 blev der vedtaget en
rådsafgørelse om oprettelse af militærstaben.
I rådsafgørelsen er det forudset, at de administrative bestemmelser for stabens medlemmer efterfølgende skal fastsættes i
en ny retsakt. I lyset heraf har Rådssekretariatet i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser (hjemmel i TEU
artikel 28 og TEF artikel 207 ligesom ovennævnte forslag) fremsat forslag til en forordning om administrative
bestemmelser for nationale militæreksperter, som gør tjeneste ved Rådssekretariatet.
Forslaget fastlægger de nærmere ansættelsesvilkår for nationale eksperter. Det foreslås bl.a., at varigheden af
eksperternes ophold kan være på op til tre år, med mulighed for forlængelse med yderligere et år i særlige tilfælde. Som
udgangspunkt vil den enkelte ekspert kunne gøre tjeneste en gang, i særlige tilfælde dog to gange med et interval på
minimum tre år.
Forslaget fastlægger endvidere de nærmere regler for aflønning, forsikringsforhold samt godtgørelser mv., herunder at
eksperten aflønnes nationalt, mens Rådsekretariatet afholder udgifterne til dagpenge (104,03 euro per dag).
Forslaget svarer i hovedtræk til de regler, der allerede gælder for andre nationale eksperter i Rådssekretariatet og i
Kommissionen.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget vedrører generelle
proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat om sagen.
vilkår
for
EU-ansatte
og
er
ikke
relevant
i
forhold
til
nærheds-
og
21. EU’s budget for 2001
Nyt notat.
SEK (2001) 663
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremlagt forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 3 for 2001 (TÆB 3/2001) med henblik
på at foretage en række ændringer i stillingsfortegnelserne i flere institutioner fsva. forskning- og udvikling, Det
Europæiske Kontor for Svigbekæmpelse (OLAF), Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
(SEK(2001)663).
Hvad angår forsknings- og udviklingsaktiviteter, er den væsentligste foreslåede ændring oprettelsen af 27 nye
stillinger (til besættelse formentlig primo 2002) til forskning og teknologisk udvikling i forbindelse med det
femte rammeprogram. Der er primært tale om nye stillinger til aktiviteter inden for miljø, energi, forvaltning af
bioressourcer samt konkurrence- og bæredygtig vækst.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0015.png
Forslaget indebærer på forskningsområdet herudover en række supplerende foranstaltninger i forbindelse med
omrokering af personale mellem de forskellige forskningsprogrammer, samt at 5,6 mio. euro overføres fra de
administrative udgifter til aktionsbevillingerne, da der er konstateret mulighed for en række administrative
besparelser.
Tillægs- og ændringsbudget 3/2001 vil fsva. OLAF gøre det muligt at ændre på forholdet mellem midlertidige
og faste stillinger, således at forholdet bliver 2/3 tjenestemændsstillinger og 1/3 midlertidige stillinger. Der er
tale om en konvertering af 27 midlertidige stillinger til faste stillinger. Tillægs- og ændringsbudgettet skal
desuden sætte Europa-Parlamentet i stand til at frigøre de 76 stillinger, der blev b evilget ved vedtagelsen af
2001-budgettet, men som af Parlamentet blev sat i reserven.
Anmodningen mht. Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget omfatter to midlertidige stillinger
til udbygning af det team, som overvåger renoveringen af Belliard-bygningen, samt forlængelse de to
midlertidige stillinger, der allerede er tilknyttet projektteamet frem til afslutningen af renoveringen, som ventes
at blive ultimo 2003.
Kommissionen vedtog den 30. maj 2001 forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 4 for 2001 (TÆB 4/2001).
Det væsentligste element i TÆB 4/2001 er budgetføring af et kasseoverskud på 11,6 mia. euro for 2000 samt
indbudgettering af nye skøn for toldindtægter, moms og BNI i medlemsstaterne. Kasseoverskuddet skyldes
større indtægter end forventet, men også lavere udgifter inden for især strukturfondsområde t.
Der er allerede på budget 2001 indbudgetteret et overskud på 900 mio. euro samt i forbindelse med
Kommissionens tillægs- og ændringsbudget i relation til BSE-krisen disponeret over yderligere 726 mio. Hertil
kommer, at Kommissionen på udgiftssiden af TÆB 4/2001 foreslår afsat yderligere 350 mio. euro i
betalingsbevillinger til bistand til det vestlige Balkan. Der er tale om beløb, der følger af forpligtelser indgået i
2000 og s om kommer til udbetaling hurtigere end oprindeligt forudset i budget 2001.
Den resterende del af overskuddet for 2000, som efter korrektion for Storbritanniens rabat i 1997, 1999 og
2000 udgør 7,5 mia. euro, tilbageføres til medlemsstaterne.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Tillægs- og ændringsskrivelse 3/2001 vil ikke betyde et dansk merbidrag til EU’s budget i 2001, idet
merudgifterne finansieres ved besparelser og omfordelinger på det allerede vedtagne budget.
Tillægs- og ændringsbudget 4/2001 vedrørende overførelse af budgetoverskuddet for 2000 samt de øgede
betalinger til Balkan til 2001 forventes at indebære en reduktion af de danske indbetalinger til EU på ca. 692
mio. kr. Herefter ventes det danske bidrag til EU’s budget i 2001 at udgøre ca. 12,8 mia. kr.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, og det er ikke fundet relevant at foretage en vurdering af
nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat om sagen.
22. Aftale om Europa-Parlamentets adgang til Rådets klassificerede oplysninger
Nyt notat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463295_0016.png
Formandskabet har forhandlet en aftale med Europa-Parlamentet om Parlamentets adgang til Rådets
klassificerede oplysninger inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (søjle 2) og inden for
politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (søjle 3). Aftalen er inspireret af den praksis, der er
etableret i medlemsstaterne mellem regeringer og nationale parlamenter om adgang til klassificerede
oplysninger. Aftalen o mfatter materiale, der er klassificeret som FORTROLIGT eller har højere klassificering.
Materiale, som hidrører fra et tredieland eller en international organisation, kan kun overgives til Parlamentet
med tilladelse fra udstederen. Materiale, som hidrører fra en medlemsstat, vil kunne oversendes til Parlamentet,
med mindre udstederen udtrykkeligt har modsat sig dette. Det tilkommer Parlamentets præsident eller
formanden for Parlamentets udvalg for Udenrigsanliggender, Menneskerett igheder, Fælles Sikkerhed og
Forsvarspolitik eller formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender at anmode formandskabet for Rådet eller Rådets Generalsekretær/Høj Repræsentant om at
oversende materiale til de relevante udvalg. Oplysningerne forbliver klassificerede efter oversendelse og må
således ikke offentliggøres eller videregives. Aftalen ventes forelagt til godkendelse på rådsmødet den 11. juni
2001.
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere orienteret om denne sag.
23. Vedtagelse af en fælles holdning vedrørende Den Internationale Straffedomstol
Nyt notat.
Rådet forudses at vedtage en fælles EU-holdning om Den Internationale Straffedomstol.
Formålet med den fælles holdning er at fremme den hurtigst mulige ikrafttræden af Romstatutten om Den
Internationale Straffedomstol og dermed oprettelsen af domstolen.
Ifølge den fælles holdning skal medlemsstaterne tilstræbe at medvirke til statuttens snarlige ikrafttræden blandt
andet ved at arbejde for den bredest mulige tilslutning til statutten, herunder ved at bringe emnet på bane ved
forhandlinger med tredjelande, ved at udbrede kendskabet til statuttens indhold, og ved at bistå andre lande
med deres ratifikation.
Den fælles holdning vil blive evalueret halvårligt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.