Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1292
Offentligt
1463284_0001.png
Samfundsøkonomiske
konsekvenser af en
retshjælpsforsikring for
patenter
Udarbejdet for:
Patent- og Varemærkestyrelsen
Juni
2001
K
o
n
s
u
l
e
n
t
G
r
u
p
p
e
n
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
RESUME..................................................................................................................................................... 2
KAPITEL 1 HVORDAN KAN EN RETSHJÆLPSFORSIKRING KONSTRUERES?..................... 6
1.1. I
NDLEDNING
...................................................................................................................................... 6
1.2 A
NTAL UDTAGNE PATENTER I FORHOLD TIL VIRKSOMHEDERNES STØRRELSE
.................................... 7
1.3 M
INDSKER EN RETSHJÆLPSFORSIKRING
SMV’
ERNES LIKVIDITETSPROBLEMER
? ............................... 9
1.4 F
ORSIKRINGSGANGEN FOR EN PATENTHAVER
.................................................................................. 11
1.5 E
RFARINGER FRA UDLANDET
........................................................................................................... 13
1.6 E
T SAMLET OVERBLIK OVER DE UDENLANDSKE RETSHJÆLPSFORSIKRINGER
.................................... 17
1.7 B
YGGEBLOKKE TIL EN RETSHJÆLPSFORSIKRING FOR PATENTER
...................................................... 18
KAPITEL 2 VÆRDIEN AF PATENTBESKYTTELSE...................................................................... 23
2.1 I
NDLEDNING
..................................................................................................................................... 23
2.2 D
EN TEORETISKE PATENTVÆRDISÆTTELSESMODEL
......................................................................... 24
2.3 D
ATA
............................................................................................................................................... 28
2.4 E
STIMATION OG RESULTATER
.......................................................................................................... 30
2.5 F
ORDELING AF PATENTVÆRDIER
...................................................................................................... 32
2.6 P
ATENTERS INTERNATIONALE DIMENSION
....................................................................................... 34
2.7 P
ATENTBESKYTTELSE SOM ET IMPLICIT SUBSIDIE TIL FORSKNING OG UDVIKLING
............................ 36
KAPITEL 3 SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER ......................................................... 39
3.1 I
NDLEDNING
..................................................................................................................................... 39
3.2 P
ATENTSYSTEMETS VELFÆRDSFREMMENDE EGENSKABER
............................................................... 40
3.3 P
ATENTSYSTEMETS EFFEKT PÅ
F
O
U................................................................................................. 42
3.4 F
O
U
S DIREKTE EFFEKT PÅ PRODUKTIVITET
...................................................................................... 43
3.5 I
NDIREKTE PRODUKTIVITETSGEVINSTER VIA VIDENSPREDNING
....................................................... 43
3.6 E
N VELFÆRDSANALYSE AF PRODUKTIVITETSGEVINSTERNE VED ØGET
F
O
U .................................... 44
3.7 P
ERSPEKTIVERING
-
VELFÆRDSGEVINSTER FOR HELE
E
UROPA
........................................................ 47
LITTERATURLISTE.............................................................................................................................. 48
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0003.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Resume
Små og mellemstore virksomheder forsker, udvikler og patenterer mindre end
store virksomheder. Det er et internationalt fænomen. Surveys blandt mindre
virksomheder peger på høje omkostninger ved patentretssager, som en
medvirkende årsag. De mindre virksomheder fremfører, at de ikke har råd til at
forsvare et patent, fordi patentretssager er meget ressourcekrævende.
1
Undersøgelser tyder på, at høje sagsomkostninger specielt er et problem for
mindre virksomheder, fordi de lider under likviditetsbegrænsninger.
2
Hvis små
og mellemstore virksomheder forudser, at de vil få problemer med at finansiere
et forsvar af et eventuelt patent, så reducerer det deres incitament til at forske
og udvikle.
De mindre virksomheders manglende patentering og forskning og udvikling
betyder mindre forskning og udvikling alt i alt, og det er dårligt for
samfundsøkonomien, fordi det reducerer produktivitetsudviklingen og væksten i
samfundet.
3
Denne rapport ser på de samfundsøkonomiske konsekvenser at indføre en
offentligt subsidieret retshjælpsforsikring for patenter, der kan øge
patenteringen og dermed forskningen og udviklingen.
Kapitel 1 beskriver de internationale erfaringer med retshjælpsforsikringer. USA
har en forholdsvis velfungerende og rentabel ordning. Det gælder ligeledes for
England, mens der alene har været spæde og delvist mislykkede forsøg på at
få ordninger op og stå i det øvrige Europa.
Markedet for retshjælpsforsikringer er således forholdsvis underudviklet. Der
kan derfor være behov for et midlertidigt offentligt subsidie ud fra det såkaldte
pump priming princip, hvor det offentlige går ind med støtte i en periode, indtil
der er opbygget tilstrækkelig volumen på aftagersiden og de nødvendige
kompetencer på udbydersiden. Hele eller dele af markedet kan herefter fungere
på almindelige forretningsmæssige vilkår.
Små højteknologiske amerikanske virksomheder siger, at problemer med at håndhæve
patenter er en af grundene til, at de ikke udtager patenter, jf. survey foretaget af U.S. Small
Business Administration, 1999 (www.sba.gov/advo/research). Kingston (2000) 's survey blandt
små og mellemstore virksomheder i UK, Frankrig og Danmark finder, at et stort flertal
fremhæver høje sagsomkostninger som en "meget stor" eller "signifikant" barriere for
investering i forskning og udvikling.
2
Hall (1992) viser fx på amerikanske tal, at lave forsknings- og udviklingsinvesteringer skyldes
likviditetsbegrænsninger. Harhoff (1998) finder for tyske tal, at det specielt er tilfældet for små
virksomheder. Lignende resultater findes i Hao og Jaffe (1993), Himmelberg og Petersen (1994)
og Kathuria og Mueller (1995).
3
Samfundsøkonomisk rummer patentsystemet både fordele og ulemper. Økonomisk litteratur
viser, at fordele opvejer ulemperne, jf. Thomson og Rushing (1996,1999), Maskus og Penubarti
(1995), Gould og Gruber (1996) og Park og Ginarte (1997).
1
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0004.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
En succesrig retshjælpsforsikring for patenter vil i høj grad være afhængig af
internationalt samarbejde. Danskernes patenter i Danmark er kun en lille del af
danskernes samlede patentportefølje. Hvis ordningen skal have et fornuftigt
volumen, kræver det internationalt samarbejde. En ordning på EU-niveau ville
betyde gensidig anerkendelse (i stil med det eksisterende EPO-system) og fx
udveksling af de nødvendige informationer for at sikre en korrekt
præmieberegning. En EU-ordning ville betyde, at danske virksomheder kunne
forsikre
hele
deres europæiske patentportefølje. Den vil dermed få en mærkbar
effekt på danske virksomheders forskning og udvikling.
Kapitel 1 gennemgår endelig fordele og ulemper ved forskellige byggeblokke,
der kan indgå i en retshjælpsforsikring for patenter fx: En specialiseret
"screenings"-institution, en elektronisk patentbørs, en venture-konstruktion,
generelt eller selektivt offentligt tilskud, selvrisiko, frivillig eller obligatorisk
ordning osv. Der anbefales ikke én bestemt konstruktion.
Kapitel 2 viser ved hjælp af et regneeksempel konsekvenserne for den
privatøkonomiske værdi af patentbeskyttelse i Danmark af én version af en
patentretshjælpsforsikring. En forsikring der er offentligt subsidieret, og som
reducerer patenthavernes retssagsomkostninger til en selvrisiko på knap 7.000
euro (50.000 kr.). Regneeksemplet kombinerer en patentværdisættelsesmodel
4
og patentfornyelsesdata for de danske patentansøgningsårgange 1967-95 i
perioden 1984-99. Patenter i Danmark har en maksimal løbetid på 20 år fra
ansøgningstidspunktet. Hvert år skal patenthaveren betale et fornyelsesgebyr,
der er stigende med alderen, for at opretholde patentet endnu et år. De fleste
patenter bliver droppet inden 20-års fødselsdagen.
Den centrale ide i kapitel 2's beregninger er, at hvis en patenthaver beslutter sig
for at forny et godkendt patent for endnu et år, så har patentet en privat
økonomisk værdi
5
, der overstiger fornyelsesgebyret
og
de forventede
omkostninger ved en eventuel retssag.
Et patents værdi er afhængig af, at det
ikke
bliver krænket.
Patentmyndighederne giver en patentret, men det er op til patenthaveren selv at
håndhæve denne ret. Et patent bliver krænket, hvis de potentielle krænkere
ikke tror på patenthaverens trussel om at slæbe dem i retten. Truslen er ikke
troværdig, hvis patentet har en kommerciel værdi for patenthaveren, der ikke
kan retfærdiggøre fornyelsesgebyret
og
eventuelle sagsomkostninger. Patenter,
der har en så lav værdi, vil derfor blive droppet.
Vi viser i kapitel 2 resultaterne af følgende regneeksempel: Lavere
retssagsomkostninger betyder, at der vil blive ansøgt flere patenter og, at
4
5
Modellen er udviklet med inspiration i Lanjouw (1998).
Værdi skal her forstås meget bredt. Der er både tale om det kommercielle afkast,
patenthaveren får nu og her, og hans forventninger til fremtidige afkast. Derudover kan patentet
fx have en strategisk værdi, der ikke nødvendigvis er knyttet tæt op på det konkrete afkast af
den patenterede opfindelse, men patentet kan have en afledt værdi, fordi det "spærrer" for
konkurrenter.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0005.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
patenter vil blive fornyet i længere tid. Lavere retssagsomkostninger øger
dermed værdien af den samlede patentbeholdning. Og patentsystemet yder et
større implicitte subsidie til forskning- og udvikling, fordi det bliver mere attraktivt
at udtage patenter og dermed at forske og udvikle, når en offentligt subsidieret
retshjælpsforsikring kan hjælpe med håndhævelsen.
Regneeksemplet i dette kapitel viser, at hvis patenthaverens sagsomkostninger
bliver reduceret til en selvrisiko på knap 7.000 euro, så øger en sådan forsikring
værdien af danskernes patentportefølje i Europa (inkl. Danmark) med 10 pct.
eller 26 mio. euro.
6
Og når patenter bliver lettere at håndhæve og dermed mere
værd, så betyder, at danske virksomheder får et større incitament til at foretage
forskning og udvikling.
Kapitel 3 viser et regneeksempel på de samfundsøkonomiske konsekvenser i
Danmark af en bestemt udformning af en europæisk retshjælpsforsikring for
patenter, hvor danske patenthavere kan forsikre hele deres portefølje af
patenter udtaget i Europa.
En retshjælpsforsikring øger værdien
af
patenter.
Det
gavner
samfundsøkonomien via to kanaler. For det første er der den direkte kanal. En
øget værdi af patentsystemet svarer til et større implicit subsidie til de
patenterende virksomheders forsknings- og udviklingsindsats (FoU), der
således stiger. For det andet er der den indirekte kanal. Den øgede FoU-indsats
betyder flere patenter, hvilket øger spredningen af viden i økonomien. Et vigtigt
formål med patentsystemet er netop at opbygge og vedligeholde en stor videns-
database. Således er der krav om dokumentation og publicering i forbindelse
med udtagning af patenter. Det er denne vidensspredning, der forklarer, at det
samfundsøkonomiske afkast af forskning og udvikling kan være større end det
privatøkonomiske afkast. Der er derfor et samfundsøkonomisk argument for at
yde offentlig støtte til privat forskning og udvikling fx via en retshjælpsforsikring.
Resultatet af mere FoU i erhvervene og videnspredning er flere opfindelser. Der
kan enten være tale om opfindelser, der gør produktionsprocesser nemmere og
billigere. Eller opfindelser, der øger kvaliteten af de producerede varer. Begge
typer fører til højere produktivitet. Når produktiviteten stiger, stiger borgernes
velfærd. Det sker, fordi vi fx kan producere og forbruge den samme mængde
varer, selvom vi holder mere fri. Alternativt kan vi producere og forbruge flere og
bedre varer, selvom vi tilbringer den samme tid på arbejde.
Et regneeksempel på Erhvervsministeriets generelle ligevægtsmodel MobiDK
viser, at velfærden stiger med 100-340 mio. euro i Danmark som følge af en
retshjælpsforsikring for patenter. Spændet er et spørgsmål om, der medregnes
nogen positiv effekt af vidensspredning eller ej. Opregnet med størrelsen af
økonomien svarer det til mellem 6 og 21 mia. euro på EU-niveau. Her vil der
6
Der er formodentlig tale om et underkantsskøn, fordi vi ingen direkte oplysninger har på
værdien af de mest værdifulde patenter, der på intet tidspunkt bliver droppet, men derimod
bliver holdt til udløb 20 år efter ansøgningen. Deres værdi kan derfor være undervurderet.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
være tale om effekten af en europæisk retshjælpsforsikring på værdien af alle
europæeres europæiske patentportefølje.
Det vil sandsynligvis kræve et vist offentligt engagement i en
retshjælpsforsikring eventuelt i en opstartsfase, hvis den skal få tilstrækkelig
volumen
og
gennemslagskraft,
jf.
kapitel
1.
De
beregnede
samfundsøkonomiske effekter lægger et loft over, hvor meget det vil være
samfundsmæssigt rentabelt for det offentlige at støtte en retshjælpsforsikring
med. Hvis der fx bliver stillet krav om en afkast rate på 15 pct., så må der i
Danmark alt i alt maksimalt skydes 260 mio. euro i ordningen og på EU-plan
maksimalt 18 mia. euro.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Kapitel 1 Hvordan kan en retshjælpsforsikring konstrueres?
1.1. Indledning
Internationale studier viser, at små og mellemstore virksomheder ikke
patenterer deres opfindelser i samme omfang som store virksomheder, jf. EPO
(1994). Dette bekræftes af surveys blandt SMV'erne, der peger på, at det blandt
andet er frygten for at skulle betale høje retssagsomkostninger, der holder dem
tilbage fra at patentere deres opfindelser, jf. Cordes, Hertzfeld, Vonortas og
Washington (1999) og Kingston (2000). Der er således meget, der tyder på, at
der findes et potentielt marked for retshjælpsforsikring til patenthavere.
Nogle af de europæiske erfaringer med retshjælpsforsikring viser, at de
traditionelle forsikringsselskaber ikke ligger inde med de nødvendige
kompetencer til at vurdere hver enkelt patenthavers retssagsrisiko. Eksempler
på velfungerende ordninger i USA og England udstikker tre muligheder for at
øge informationsniveauet og dermed forbedre mulighederne for en korrekt
risikovurdering:
•
•
•
En traditionel forsikringsordning, med et specialiseret 'forkontor', der har
ekspertisen til at vurdere hver enkelt patentsag.
En elektronisk patentbørs, hvor eksperter evaluerer hver enkelt patent før de
udbydes på en elektronisk patentbørs til interesserede forsikringsudbydere.
Et venture-setup, hvor patentvirksomhederne støttes og rådgives af en
konsulentvirksomhed mod ejerskab i patentvirksomheden.
Fælles for de tre ordninger er, at man har samlet en række kompetencer, der
vurderer virksomhedernes patentporteføljer og deres potentielle risici for
patentkrænkelser.
Det har vist sig vanskeligt at få opbygget et privat forsikringsmarked, der
udbyder retshjælpsforsikringer for patenter på kommercielle vilkår. Det skyldes
sandsynligvis, at beregningen af risici og præmier for patenter i mange lande
med forskellige patent- og retssystemer kræver mange informationer. Et
eventuelt midlertidigt offentligt engagement kunne være rettet mod at indsamle
og formidle sådanne informationer.
For patenter, hvor der er meget stor usikkerhed om retssagsrisiko mv., og hvor
præmien derfor kunne blive meget høj, kunne et mere permanent offentligt
engagement være en mulighed for at sikre, at disse patenter får mulighed for at
tegne en forsikring. En offentlig ordning skulle her være et komplement til de
private forsikringsordninger. En sådan ordning kan fx konstrueres med
inspiration fra de eksportkreditordninger, som de fleste lande tilbyder til
eksportvirksomheder.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0008.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Det vil styrke ordningen, hvis den etableres i EU- eller internationalt regi. En
national ordning - fx ren dansk - vil formodentlig kun omfatte danskernes
patenter i Danmark af to årsager:
•
•
Når der er et offentligt subsidieelement i ordningen, vil den kun blive udbudt
til danske patenthavere.
En dansk forsikringsinstitution vil have specialviden om det danske rets- og
patentsystem, men vil have noget større vanskelighed ved at beregne en
korrekt præmie på en retshjælpsforsikring på fx et biotekpatent udtaget i
Portugal.
Da danskernes patenter i Danmark kun udgør en lille del af danskernes
samlede patentportefølje, vil en ren dansk ordning ikke have tilstrækkelig
volumen. Derudover betyder en patentforsikring på EU-niveau, at de
nødvendige informationer om landenes patent- og retssystemer flyder lettere.
Hvilket kan lette ansøgningsprocedurene, så samtlige virksomheder i EU kan
forsikre deres europæiske patentportefølje. Endvidere kan en EU-ordning være
første skridt mod en global ordning, fx under ledelse af WIPO, der fungerer som
samlende organ for de nationale patentmyndigheder i hele verden. Et sådan
set-up kan være med til at sikre, at de enkelte lande ikke anvender
forsikringsordningen som en national støtteordning.
1.2 Antal udtagne patenter i forhold til virksomhedernes størrelse
Inden for de seneste 20 år er antallet af meddelte patenter øget kraftigt. Dette
gælder både globalt og i Europa og hænger blandt andet sammen med, at
virksomhederne også anvender patenter som et strategisk konkurrencemiddel,
jf. PVS (2000).
Analyser fra den europæiske patentorganisation
7
(EPO) viser, at den lave
patentaktivitet blandt europæiske virksomheder skyldes store økonomiske og
administrative omkostninger ved at udtage patenter og tvivl, om virksomheden
kan overkomme den økonomiske byrde, som følger af en eventuel retssag om
patentkrænkelse. Tilsvarende undersøgelser
8
peger på, at dette er et problem
for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Der findes altså et potentielt
marked for flere patenter.
Et studie
9
på danske data for perioden 1990 til 1995 viser, at store
virksomheder patenthavere patenterer 30% flere opfindelser per ansat end små
og mellemstore patenthavere, jf. figur 1.1.
7
8
EPO (1994)-(1999) og EPO (1994a & b)
Kingston (2000), Analyseinstitut for Forskning (2000), EPO (1994)-(1999) og EPO (1994a & b)
9
Analyseinstitut for Forskning (2000)
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0009.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Figur 1.1 Fordeling af patenter i 1990-95 efter virksomhedsstørrelse.
2,5
Antal patenter per 100 ansatte
2
1,5
1
0,5
0
Små og mellemstore virksomheder
Store virksomheder
Kilde: Analyseinstitut for Forskning og egne beregninger.
Note: Små og mellemstore virksomheder: 1-500 ansatte. Store virksomheder: Over 500 ansatte.
Den store forskel i små og mellemstore og store virksomheders
patenteringsrate kan muligvis skyldes, at store virksomheder i større
udstrækning benytter patenter som en strategisk konkurrenceparameter, jf. PVS
(2000). Men studier af Himmelberg og Petersen (1994), Hubbard (1996) og Hall
(1992) viser samstemmende, at de små og mellemstore virksomheders
kapitalbegrænsninger også spiller en væsentlig betydning – både når det angår
de finansielle og de administrative omkostninger, der er forbundet med
patentansøgninger, men også de potentielle retssagsomkostninger, der ligger i
at skulle håndhæve sine immaterialrettigheder. Dette bekræftes af flere
amerikanske undersøgelser, der finder, at risikoen for at blive krænket er
signifikant større for små virksomheder, dette fænomen er også velkendt blandt
danske virksomheder, jf. boks 1.1.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0010.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Boks 1.1 Dansk case
Tommy Larsen A/S produktudvikler og markedsfører brugskunst og gaveartikler i samarbejde
med danske design virksomheder. Virksomheden har eksisteret i små 10 år, er godt etableret
på det danske marked og eksporterer til ca. 50 lande, hvor USA er klart det store markeder.
Tommy Larsens værste erfaring med patentsystemet stammer fra USA, hvor han lavede en
aftale med en amerikansk samarbejdspartner for at komme nemmere ind på markedet.
Partneren var imidlertid klar over, at Tommy Larsen A/S ikke var i stand til de store
omkostninger, der er forbundet med amerikanske patentretssager, og krænkede derfor
Tommy Larsens patent på en CD-holder. Tommy Larsen gik ind i retssagen med et budget på
euro 50.000. Retssagen kom til at vare 4 år og omkostninger hobede sig op på euro 500.000,
hvoraf største delen gik til advokater i USA. Efter de første 3 år vandt Tommy Larsen sagen,
men modparten appellerede. En appelsag i USA kræver, at krænker stiller et vist beløb i
depot, der i dette tilfælde løb op på euro 400.000. Krænker tabte også appelsagen, men har i
mellemtiden lukket firmaet og hjem og kan således ikke betale erstatning. Tommy Larsen får
de euro 400.000, men dette beløb dækker ikke alle omkostninger. "Så hvis jeg havde hørt om
retshjælpsforsikringen, ville det bestemt have været til stor hjælp" siger Tommy Larsen.
Samtidig førte retssagen til et betydeligt fald i Tommy Larsens omsætning i USA. Andre
amerikanske virksomheder turde nemlig ikke købe fra et selskab, der sad midt i en retssag. I
dag må Tommy Larsen derfor til USA for at starte forfra med markedsføring, kontakter til
sælgere mm.
Belært af disse erfaringer har Tommy Larsen valgt ikke at forfølge konkurrenter, der kopierer
hans opfindelser. For at holde plagiat-virksomhederne uden for markedet, vælger han i stedet
at introducere lidt billigere kopiprodukt. For eksempel har Tommy Larsen allerede igangsat
produktionen af sin seneste opfindelse i flere kvalitetskategorier. "Men en patentforsikring
lyder bestemt som et godt supplement" afslutter Tommy Larsen.
Kilde: Eget interview med Tommy Larsen A/S
Andre studier undersøger sammenhængen mellem virksomhedens
markedsværdi og beslutningen om at føre en patentretssag. Bhagat, Brickly og
Coles (1994) og Lerner (1995a) finder, at videnbaserede virksomheder, der
bliver involveret i en patentretssag, oplever et signifikant fald i markedsværdien.
Undersøgelserne viser, at offentliggørelsen af en patentretssag medfører et
umiddelbart fald i virksomhedens markedsværdi, og at faldet er størst for
mindre virksomheder. Patentretssager opfattes således som meget
omkostningsfulde for virksomheder, og små virksomheder rammes forholdsvis
hårdere end store virksomheder. Fordi investor ikke tror, at SMV'erne kan klare
retssagsomkostningerne.
1.3 Mindsker en retshjælpsforsikring SMV’ernes likviditetsproblemer?
Graden af patentbeskyttelse i lovgivningen, omkostningerne ved at køre en
patentretssag og dermed værdien af patenter, påvirker implicit virksomhedernes
beslutninger om at investere i forskning og udvikling og dermed
innovationsintensiteten i samfundet.
Udenlandske forskere
10
finder empirisk belæg for, at små virksomheder med
begrænset finansiel styrke undgår at patentere i forskningsområder, hvor der i
10
Lerner (1995b) og Cohen, Nelson og Walsh (1996)
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0011.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
forvejen er mange patenter. Derudover viser undersøgelserne, at små og nye
virksomheder undgår at patentere i patentklasser, der er domineret af store
virksomheder. De små virksomheder undgår dermed konflikter med store
virksomheder med betydelige finansielle ressourcer til rådighed.
Likviditetsbegrænsninger blandt SMV’erne er derved med til at hindre mindre
virksomheders adgang til nye forskningsresultater, hvilket igen kan medføre
mindre innovation i samfundet. Tilsvarende viser endnu ikke offentliggjorte
og
EU-kommissionen
12
,
at
en
spørgeskemaanalyser
fra
IfO
11
retshjælpsforsikring eller lignende ordninger kan være med til at øge tiltroen til
patentsystemet og at sådanne ordninger kan mindske SMV'ernes
retssagsomkostninger og afskrække eventuelle krænkere. Dette underbygges
af eksemplet i boks 1.2, der illustrerer hvordan amerikanske
forsikringsordninger har været med til at udjævne den finansielle forskel mellem
store virksomheder og SMV’er.
Boks 1.2 To amerikanske cases
Entreprenøren Herbert King fra King Saftey Products i St. Louis, USA, fik en god idé,
nemlig at isolere halvledere så de kan modstå fugt. For nylig observerede han en
betydelig nedgang i salget af isoleringskapper. Dette skyldtes, at en konkurrerende
virksomhed havde kopieret hans koncept. ”Det er ekstremt ærgeligt, når en konkurrent
kopierer ens produkt, som man har postet masser af knofedt og forskningsmidler i…
Derfor valgte vi at køre en retssag… Men havde det ikke været for vores
retshjælpsforsikring, kunne vi i bogstaveligste forstand være blevet kørt over af
retsomkostninger…” udtaler Herbert King til The Wall Street Journal.
Tilsvarende erfaringer gjorde software designer Rod Walz fra Walz Postal Solutions i
Californien, USA. ”Jeg har nydt godt af min retshjælpsforsikring i flere omgange”
udtaler Rod Walz til L.A. Times. Otte gange har han oplevet, at hans patent er blevet
krænket. Ingen af gangene har han dog behøvet at hive krænkeren i retten, primært
fordi ”… jeg kunne vise, at jeg havde store lommer i kraft af min retshjælpsforsikring”.
Kilder: Wall Street Journal, mandag d. 25. november 1996 og L.A. Times, onsdag d. 7. juli
1999.
Andre undersøgelser
13
viser, at der er stor sandsynlighed for patentretssager i
de industrier, der er præget af mange nye teknologiske landvindinger. I
gennemsnit vil ca. 1 ud af 100 patenter medføre en retssag, men i nye
teknologiske forskningsområder er antallet af patentretssager markant højere.
Inden for biotekindustrien er antallet af patentretssager således op til 6 per 100
patenter. Den øgede usikkerhed indenfor nye forskningsområder betyder
således markant højere risiko for patentretssager.
En forsikringsordning vil være specielt relevant for virksomheder, der opererer i
industrier, hvor den teknologiske udvikling løber meget hurtigt. Små
kapitalbegrænsede virksomheder kan få bedre råd til at føre retssag mod
eventuelle krænkere, hvilket kan give de små virksomheder højere
11
12
Institut for Opinionsanalyse
Enforcing small firms’ patent rights, kommende rapport fra EU-Kommissionen, DG Enterprise.
13
Koen (1991) og Lerner (1995a)
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0012.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
troværdighed og dermed forbedre deres adgang til at skaffe kapital, jf. PVS
(2000). En retshjælpsforsikring vil formodentlig på længere sigt mindske det
samlede antal patentretssager, da alene truslen om, at en virksomhed har
opbakning til at føre en retssag vil føre til færre patentkrænkelser
14
. Samlet set
kan dette være med til at udjævne nogle af ulighederne mellem små og store
virksomheder. Så de små og mellemstore virksomheder opnår en finansiel
styrke, der gør dem i stand til at udfordre store virksomheder på mere lige
vilkår.
1.4 Forsikringsgangen for en patenthaver
Som vi så i afsnit 1.2 udtager små og mellemstore virksomheder meget få
patenter i forhold til større virksomheder. Dette skyldes blandt andet, at en
patentretssag er en voldsom likviditetsbelastning, og at denne type af retssager
er meget ressourcekrævende: De løber over lang tid, ved mange retsinstanser
og kræver udtalelser fra dyrt betalte eksperter. Derudover trækker
patentsagerne også store administrative veksler på virksomhederne. Selv i de
tilfælde, hvor patenthaveren vinder patentretssagen, står sagsomkostningerne
sjældent mål med de faktiske sagsomkostninger og patenthaverens
kommercielle tab, jf. Patent- og Varemærkestyrelsens analyse af håndhævelse
af patentrettigheder. Forløbet i en patentsag varierer fra land til land, men
overordnet set er mekanismerne i en patentforsikring de samme. Boks 1.3
beskriver et tænkt forløb, som det kan se ud fra patenthaveren tegner sin
retshjælpsforsikring, over situationen hvor han føler sig krænket, til
forsikringsselskabets overvejelser om sagen er dækket af forsikringskontrakten
og endelig betaling af sagsomkostningerne - uafhængigt om sagen vindes eller
tabes.
Denne problemstilling er dog mere udtalt i USA, hvor retsomkostningerne er betydeligt højere
end i Europa.
14
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0013.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Boks 1.3 Sagsgangen for en forsikringskunde
1) Virksomheden udtager patent på en opfindelse og vælger at forsikre sit patent.
2) Patenthaveren observerer, at hans patentrettigheder bliver krænket af en konkurrerende
virksomhed.
3) Den forsikrede kontakter patentforsikringsselskabet, som kontakter krænkeren og fortæller
ham, at en af forsikringsselskabets klienter føler, at hans patentrettigheder er blevet krænket.
4) Krænkeren responderer til forsikringsselskabet på deres henvendelse.
5) Krænkerens respons sendes videre til patenthaveren og hans rådgivere, som herefter
tager stilling til sagens videre udvikling.
6) Hvis parterne ikke indgår forlig, sender forsikringsselskabet patenthaveren en oversigt
over sagens kommende gang, som bl.a. indeholder en vurdering af sandsynligheden for, at
virksomheden vinder sagen (dette gøres bl.a. for at forhindre retssager mod
forsikringsselskabet)
7) Derefter vurderer forsikringsselskabet, om forsikringsbetingelserne er opfyldt og sender
sagen videre til autorisation hos forsikringsordningens garanter, der står for udbetalingen af
retshjælpen.
8) Efter henvendelse tilbagebetaler forsikringsselskabet sagsomkostninger til
ekspertudtalelser, advokatomkostninger og lignende. Sagsomkostningerne betales løbende
af forsikringsselskabet indtil sagen er afsluttet - enten ved forlig eller dom. Ved sagens
afslutning opgøres udlæg og evt. tilkendte sagsomkostninger. Tilkendte sagsomkostninger
tilfalder forsikringsselskabet til dækning eller delvis dækning til retssagsomkostningerne.
Kilde: Intellectual Property Incurance Services Corporation
Som alternativ til den mere traditionelle forsikringsordning er en række
ventureselskaber gået ind på markedet for at rådgive og finansiere primært
nystartede SMV’er, jf. afsnit 1.5. Venturefinansiering kan udjævne en del af de
finansielle uligheder mellem små start-ups og større, etablerede virksomheder.
Selve venturefinansieringen kan inddeles i tre faser: 1) Virksomhedens
fremkomst som følge af en god idé. 2) Venturekapitalisten screener og
evaluerer virksomheden og dens produkter - er det en investering med
potentiale? 3) Strukturering af hvordan venturekapitalisten tilfører kapital og
viden til virksomheden på den bedste måde - skal det være 'tålmodig'
egenkapital eller skal det være en kombination af egenkapital og lån, og skal
investor gå aktivt ind i den daglige drift, eller skal han udelukkende stille sine
kompetencer til rådighed i enkeltsager som en slags 'gratis', ekstern konsulent.
De nævnte punkter er primært fokuseret på virksomhedens daglige drift. Men
hvordan fungerer ordningen, hvis virksomhedens opfindelse krænkes? Her er
der to overordnede muligheder - primært bestemt udfra investors kompetencer.
Har investor ingen erfaring inden for krænkelse af immaterialret, fungerer
investeringen som en 'almindelig' kapitaltilførsel, der er med til at udjævne de
generelle asymmetriske finansielle forskelle. Hvis investor har erfaringer inden
for immaterialret, vil det derimod være naturligt, at han giver råd og vejledning
under hele processen.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0014.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
På mange måder minder argumenterne for en forsikringsordning om
argumenterne for at fremme venturekapital. Begge ordninger søger at løse de
mindre virksomheders likviditetsproblemer. Mens ventureinvesteringer øger de
nystartede virksomheders generelle adgang til kapital, hvilket udover en række
andre fordele kan gøre patenteringsproceduren og en eventuel retssag mere
'økonomisk overkommelig', er forsikringsordningen mere fokuseret på at hjælpe
små innovative virksomheder, i de situationer hvor gyldigheden af deres
patenter anfægtes.
1.5 Erfaringer fra udlandet
De internationale erfaringer med retshjælp til patentsager er relativt
begrænsede.
I
USA
udbyder
en
række
forsikringsselskaber
retshjælpsforsikringer til patenthavere. Alle selskaber forudsætter, at patentet er
tegnet i USA. I Europa har det kun været muligt at finde oplysninger om et
åbent, veletableret forsikringsmarked i England, hvor både indenlandske og
udenlandske virksomheder kan forsikre sig uden formelle krav til hvilke
brancher, virksomhederne må operere inden for. På nationalt plan har der
været en række offentlige og private initiativer til indenlandske
forsikringsprogrammer, fx i Frankrig og Sverige.
Kun de engelske og amerikanske forsikringsordninger har vist sig at være
rentable. Det vil sige, de er de eneste ordninger, der har formået at foretage en
korrekt risikovurdering af de retssagsomkostninger, som klienterne har pådraget
sig. Det kan skyldes forskelligheder i landenes retssystemer eller forskelligt
design af forsikringerne. Meget der tyder dog på, at de øvrige
forsikringsordninger i høj grad har haft vanskeligheder med at prissætte en
forsikringspræmie, der afspejler den sande risiko for patentretssager.
USA
Med henblik på at øge informationsniveauet omkring hvert enkelt patent og
dermed forbedre risikovurderingen i forbindelse med præmieberegninger kører
de amerikanske ordninger efter tre forskellige modeller: i) en traditionel
forsikringsordning, med et specialiseret 'forkontor', der har ekspertisen til at
vurdere hver enkelt patentsag. ii) en elektronisk patentbørs, hvor eksperter
evaluerer hvert enkelt patent, før de udbydes på en elektronisk patentbørs
sammen med et prospekt til interesserede forsikringsudbydere. iii) et venture-
setup,
hvor
patentvirksomhederne
støttes
og
rådgives
af
en
konsulentvirksomhed, mod ejerskab i patentvirksomheden.
Traditionel forsikringsordning
En af de mest etablerede aktører på det amerikanske marked er Intellectual
Property Insurance Service Corporation
15
(IPISC). Foruden retshjælpsforsikring
til patentsskadessager opererer selskabet også med forsikringer inden for
15
Se også http://www.infringeins.com
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0015.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
varemærker og ophavsret. Tilsvarende forsikring kan tegnes hos Litigation Risk
Management (LRM). Begge selskaber fungerer som filtrerende forkontorer for
forsikringsselskaber – for IPISCs vedkommende er det for hhv. Hartford, XL
Insurance Company og Evaston Insurance Company, der genforsikrer
indbyrdes, mens LRM udelukkende arbejder for Lloyds
16
. Både IPISC og LRM
fungerer som screeningskontorer, hvor man beregner hver enkelt virksomheds
risiko for en immaterialretssag og bedømmer, hvor stor forsikringspræmien bør
være, før ansøgningen videregives til de forsikringsselskaber, som de arbejder
sammen med.
Udfra egne vurderinger fastsætter patenthaveren og hans advokat
forsikringsbeløbet. Hos begge selskaber kan man vælge mellem 5 ordninger,
med hvert sit loft for forsikringssummen: euro100.000, euro 250.000, euro
500.000, euro 750.000 eller euro1000.000. Hvis sagsomkostningerne overstiger
forsikringssummen, må virksomheden selv betale dette. Forsikringsselskabet
beregner præmien både udfra forsikringssummen og sandsynligheden for
retssag.
Når forsikringstageren føler sig krænket, skal en uafhængig advokat vurdere,
om sagen er dækket af forsikringen og bedømme, hvor store sagens
omkostninger kan blive, herunder også sandsynligheden for at vinde den.
Herefter udvælger forsikringstageren, hvilken advokat der skal køre sagen;
valget står mellem en række advokater, der har budt på sagen, hvor alle
advokater er godkendt af forsikringsselskabet.
I de tilfælde, hvor patenthaveren taber sagen, betales sagsomkostningerne fuldt
ud eller op til det loft, som forsikringen udstikker. Vinder patenthaveren sagen,
udbetales den del af de faktiske sagsomkostninger, som overstiger den udmålte
erstatning. Hvis sagen afsluttes med forlig eller patentet erklæres ugyldigt er der
ingen erstatning, med minder man har indgået en særlig aftale med selskabet.
Patentbørs
En variant af den traditionelle forsikringsordning er etableringen af en såkaldt
patent børs. På The Patent and License Exchange
17
har man i samarbejde med
Priceline
18
fornylig oprettet en autoriseret markedsplads for forsikring af
patenter, varemærker og know-how. Her formidler man informationer om de
enkelte virksomheders patentporteføljer og beregner retssagsomkostninger og -
risici for hver enkelt branche og teknologigruppe, hvilket øger markedets
gennemsigtighed og gør det mere likvidt.
Før en virksomheds patentportefølje bliver noteret på patentbørsen, evaluerer
man porteføljen. Tilsvarende kreditvurderes alle potentielle forsikringsudbydere.
Dette skal sikre, at kun troværdige og kreditværdige virksomheder kan byde og
udbyde på patentbørsen.
16
Se http://www.lrm.com eller tilsvarende ordninger på:
http://www.anco.com,
http://www.pgfm.com
og http://www.iprm.com
17
Se
http://www.pl-x.com
18
Se
http://www.priceline.com
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0016.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Alle handler foregår on-line og registreres digitalt. Både købere og sælgere på
patentbørsen skal genforsikres, dette foregår gerne gennem Swiss Re.
Patenthaveren tilmelder deres patent i et elektronisk katalog, hvor deres
patentportefølje er beskrevet, fx potentiel og fysisk anvendelse,
konkurrencefordele, der gør et produkt bedre eller billigere.
Som bekendt er det kun en lille andel at de patenterede opfindelser der
kommercialiseres. På patentbørsens hjemmeside eksisterer der en facilitet,
TRRU Metric, der hjælper den enkelte udbyder til at værdsætte sin portefølje af
patenter. Der opstilles et indeks for patenternes risiko- og priskategori, dette
sammenvejes med regnskabsoplysninger fra patenthaveren, markedsdata for
den pågældende teknologigruppe (fx konkurrenceintensiteten) og oplysninger
om allerede værdsatte patenter.
Ventureordningen
Som alternativ til den gængse forsikringsordning findes der også en
venturebaseret ordning, hvor patenthaveren og ventureselskabet indgår et
langsigtet partnerskab. Virksomhederne betaler ventureselskabet for
patentjuridisk og patentteknisk konsulentbistand mod andel i fremtidige royalties
eller aktieandele i virksomheden. Derved er patenthaveren rustet eller forsikret
mod eventuelle fremtidige patentretssager.
Blandt de ventureselskaber der rådgiver indenfor immaterielle aktiver og
patenter, er Refac
19
en af de førende aktører på det amerikanske marked.
Refac har fokus på patent- og varemærkesager og lægger stor vægt på
rådgivning i forbindelse med udformning af langsigtede strategiprogrammer, der
kan promovere klienternes varemærker og beskytte deres immaterielle værdier.
Via sin konsulentbistand søger Refac at lette omstillingsprocessen fra
uudnyttede teknologier og immaterielle værdier til kommercielle og
profitbærende licensaftaler og produkter for virksomhederne.
EU
PVS har længe været fortaler for en retshjælpsforsikring og har også bragt
diskussionen op i EU-kommissionen. Kommissionens seneste ekspertrapport
om intellektuelt ejerskab
20
kommer ind på mulighederne for retshjælpsforsikring
og anbefaler, at man arbejder videre med dette. PVS er værter for EU-
kommissionens arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til, hvordan man
kan skrue en forsikringsordning sammen. I det følgende ser vi nærmere på de
nationale såvel som de engelske, svenske og franske erfaringer inden for
området.
Se http://www.refac.com/
Strategic Dimensions of Intellectual Property Rights in the context of Science and Technology
Policy (2000) udført af den uafhængige ETAN-ekspertgruppe, nedsat af EU-komissionens DG
XII, Science, Research and Development Directorate.
20
19
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0017.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
De engelske erfaringer
Der eksisterer en række forsikringsudbydere på det engelske marked
21
. Da
genforsikringen sker gennem Lloyds, er ordningerne meget ens, vi har derfor
valgt at behandle samtlige ordninger under et (tilsvarende ordninger udbydes i
både Australien
22
og New Zealand
23
). I de fleste tilfælde omfatter ordningen
retshjælp til beskyttelse af såvel varemærker, licenser, billeder, figurer og
ophavsrettigheder og patenter. Lloyds sætter en øvre begrænsning for
forsikringsbeløbet på euro 775.000, i særlige tilfælde kan man dog hæve loftet
til euro 1.500.000. Forsikringspræmien varierer fra sag til sag afhængig af
forsikringsselskabets vurdering af sandsynligheden for, at patenthaverens
patentrettigheder bliver krænket - typisk ligger den årlige præmie på omkring 20
pct. af forsikringssummen, dog minimum euro 5000.
De franske erfaringer
I Frankrig etablerede man i 1986 en forsikringsordning, der indtil for nylig
eksisterede i et samspil mellem det private og det offentlige.
Brevetassur,
som
ordningen blev kaldt, kørte udelukkende i fransk regi og nåede aldrig at omfatte
tilstrækkelig mange virksomheder - der blev kun tegnet policer af omkring 100
virksomheder, der alle lå i den absolutte højrisikogruppe. Ordningen nåede
således aldrig, at få luft under vingerne før den gik ned. I stedet for har
canadiske forsikringsudbydere bevæget sig ind på det franske marked, fx
Brees
24
og Binks
25
, der samarbejder med Creechurch International. Begge
agenter udbyder primært forsikringer til små og mellemstore virksomheder med
en omsætning under euro 100 mio. Ligesom de amerikanske ordninger, dækker
forsikringen både hvis andre krænker indehavers patent og hvis forsikringstager
bliver beskyldt for at krænke et patent. Forsikringen dækker sagen i såvel første
instans som appelsag. Der fastsættes en vis grænse for dækning (euro 1 mio.
og op efter) alt efter forsikringspræmie. Mod højere præmie er der mulighed for
at udvide dækningen både USA og eller andre lande.
De svenske erfaringer
Svenska Uppfinnarföreningen (SUF) oprettede en forsikringsordning i 1986.
Først var forsikringsgiveren Försäkringsaktiebolaget Skandia. Dette samarbejde
ophørte efter nogle år pga. ringe rentabilitet, hvorpå forsikringen først
placeredes i et engelsk selskab og derefter i l'Union des Assurances de Paris
(UAP) i 1988. Ordningen gjaldt kun for medlemmer af opfinderforeningen. I
begyndelsen dækkede forsikringen kun krænkelser i Sverige, men senere blev
den udbygget til også at omfatte EU og USA.
21
Abbey Legal Protection, Crawley Warren, FirstCity, Homestead, Litigation Protection Limited,
Willis Corroon og Octavian.
22
http://www.enpat.com
23
http://bkrinsurance.co.nz
24
http://www.breese.fr
25
http://www.binks.ca
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0018.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
I ordningen opererede man med et såkaldt patentnævn. Den bærende tanke
med nævnet var, at det skulle være uafhængigt. Nævnet afgjorde om den
anmeldte sag faldt ind under forsikringsordningen eller ej. Nævnet var
sammensat af en repræsentant fra SUF (en opfinder), en repræsentant fra UAP
(jurist), en tekniker og en patentkyndig (professor i jura med mangeårig erfaring
i patentsager ved Stockholms Tingsrätt). Nævnet vurderede ved hver anmeldt
krænkelse, om sagen var dækket af forsikringen, jf NUTEK (1997:4).
I perioden 1988 til 1996 var der 228 forsikringstagere, hvoraf 56 følte, at deres
patentrettigheder var blevet krænket og ønskede at anlægge sag. De blev
evalueret af forsikringsordningens forsikringsnævn, hvor man skønnede, at 22
tilfælde var berettigede til sagsstøtte. De primære årsager til afvisning af
sagsstøtte var: Ufuldstændig information om de opfindelser sagerne
involverede, indtrængning uden for patentområdet og at patenthaveren følte sig
krænket af en konkurrent, der benyttede sig af en anden teknisk løsning. Alle
tre forklaringer kræver hårfine bedømmelser og stor ekspertise på området.
På grund af manglende rentabilitet lukkede UAP forsikringstilgangen i 1996.
UAP begrunder den manglende rentabilitet med, at forsikringsordningen
primært har tiltrukket de mest risikobetonede patenter, og at man ikke har
risikovurderet patenterne korrekt
26
. For at kunne udbyde en bæredygtig
retshjælpsforsikring uden alt for høje forsikringspræmier mener UAP, at basen
af forsikringstagere skal være mere repræsentativ. UAP føler heller ikke, at de
har den tilstrækkelige viden inden for patentsager til at foretage en nøjagtig
risikovurdering, der kan fastsætte den korrekte forsikringspræmie.
I samarbejde med Lloyds i London er den svenske forsikringsagent,
AssuransSelector AB, begyndt at udbyde retshjælpsforsikring i Sverige,
ordningen svarer til de engelske forsikringer, de genforsikres således også af
Lloyds. En tilsvarende ordning udbydes af de danske forsikringsmæglere fra
dahlberg assurance brokers as. Lignende tiltag ses i stigende grad over det
meste af Europa; i Tyskland er blandt andet ARB
27
, Gerling Global Re
28
og
Allianz
29
på vej ind på markedet.
1.6 Et samlet overblik over de udenlandske retshjælpsforsikringer
En kort sammenfatning af både de amerikanske og europæiske
forsikringsordninger
30
, jf. tabel 1.1, viser at der i alle tilfælde er tale om et øvre
loft for forsikringsbeløbet, og at der i de europæiske ordninger ikke er en klar
Se NUTEK (1997:4)
Allgemeine Bedingungen für die Rechtsschutzversicherung
28
http://www.gerling.de
29
http://www.allianz.de
30
Det kan være vanskeligt at sammenligne de amerikanske og europæiske erfaringer direkte.
Dette skyldes forskelligheder i europæisk og amerikansk patentudstedelse, patentlovgivning og
retstraditioner. For eksempel er der andre krav til opfindelseshøjden, ligesom det amerikanske
niveau for retsomkostninger og erstatningsbeløb er højere end i Europa.
27
26
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0019.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
politik mht. selvrisiko, mens den amerikanske ordning opererer med en
selvrisiko på 20% af forsikringssummen.
Generelt differentierer forsikringsselskaberne præmien på teknologigrupper,
lande og virksomhedernes størrelse, dvs. konkurrenceintencitet, virksomhedens
betydning på markedet samt en vurdering af hvordan de enkelte landes
retssystemer behandler patentretssager og sagernes omkostningsniveau fra
land til land. Da omkostningerne ved en retssag generelt er relativt store i USA,
er forsikringspræmien tilsvarende højere, hvis forsikringstager ønsker, at
forsikre sig i USA. Mens de amerikanske forsikringsselskaber udelukkende
opererer i USA, kan den engelske forsikring tegnes, så den dækker i både EU,
Canada og USA.
Tabel 1.1 Oversigt over de forskellige forsikringsordninger
USA
Sverige
England
Udbydere
IPISC, LMR,
IPRM, ANCO,
PGFM
SUF (ophørt)
Abbey Legal Protection,
Crawley Warren,
FirstCity, Homestead,
Litigation Protection
Limited, Willis Corroon og
Octavian, Enpat,
BKRinsurance
euro 160.000 - euro
1600.000
c)
Ingen selvrisiko
euro 7.500 - euro 75.000
a)
Frankrig og
Canada
Breese og Binks
Forsikringsbeløb
Selvrisiko
Årlig
forsikringspræmie
Hvem kan
patent?
euro 100.000
- euro 3.000.000
20%
euro 1000 - euro
10.000
euro 235.000
Ingen selvrisiko
euro 150
euro 150.000 - euro
1500.000
20%
euro 1.000 - euro
10.000
a)
tegne
patenthavere i
USA
Hele verden
Hvor
gælder
USA
forsikringen?
Både sagsøger
Kun sagsøger.
Kun sagsøger.
Både sagsøger og
Hvilke
og sagsøgte.
sagsøgte.
sagsomkostninger
erstatter
forsikringen
a)
Præmien bedømmes individuelt efter teknologi, branche og land: UK, EU eller world wide
ekskl. eller inkl. USA.
Note: Samtlige beløb er omregnet fra landets valuta på det oplyste tidspunkt til dagens priser (i
euro).
Svenske virksomheder, patenthaver i EU
der er medlem af
opfinderforeningen
(ordningen er nu lukket)
Hele verden
Hele verden
patenthaver i
Frankrig/ Canada
1.7 Byggeblokke til en retshjælpsforsikring for patenter
De hidtidige erfaringer tyder på, at der er interesse for at etablere
patentforsikringer hos både forsikringsselskaber og virksomheder. Der
eksisterer allerede et lille privat marked for retshjælpsforsikring til patenthavere i
en række lande. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt at opretholde
sådanne ordninger, fordi der er behov for forsikringsdækning i forskellige lande,
og forsikringsudbyderne har svært ved at vurdere risikoen for patentretssager.
Hvis man ønsker at etablere en offentlig støtteordning, der kan fremme
skabelsen af en retshjælpsforsikring for patenthavere og dermed øge
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
innovationsniveauet blandt små og mellemstore virksomheder, er der både en
række politiske og kommercielle spørgsmål, som skal afklares:
•
•
•
•
•
•
Hvilken model skal ordningen bygges op efter?
Hvordan kan staten agere?
Hvordan skal man beregne forsikringspræmien?
Skal retshjælpsomkostningerne dækkes fuldt ud, eller skal der være en
selvrisiko?
Skal ordningen være frivillig eller tvungen?
Skal ordningen fungere på nationalt-, EU- eller globalt niveau?
Forskellige forsikringsmodeller
Nogle af de internationale erfaringer tyder på, at de traditionelle
forsikringsselskaber ikke ligger inde med de nødvendige kompetencer til at
vurdere hver enkelt patents retssagsrisiko, hvilket også forfejler beregningen af
forsikringspræmien, jf. afsnit 1.5. Eksempler fra USA og England udstikker tre
mulige veje til at løse dette informationsproblem omkring præmieberegningen:
i) En traditionel forsikringsordning, med et specialiseret 'forkontor', der har
ekspertisen til at vurdere hver enkelt patent.
ii) En elektronisk patentbørs, hvor eksperter evaluerer hver enkelt patent før de
sammen med et neutralt prospekt, der kortlægger patentets potentielle risici,
udbydes til interesserede forsikringsudbydere.
iii) Et venture-setup, hvor patentvirksomhederne støttes og rådgives af en
konsulentvirksomhed mod ejerskab i patentvirksomheden.
Grundidéen i de to første ordninger, i) og ii), er stort set ens, idet de begge er
bygget op omkring en kompentenceenhed eller et screeningskontor, der har
evnerne til at give en kompetent vurdering af sagsrisikoen af hver enkelt
virksomheds
patentportefølje.
Begge
ordninger
øger
dermed
gennemsigtigheden i markedet og mindsker forsikringsselskabernes problemer
med at risikovurdere patenterne korrekt. Patentoplysningerne anvendes af
forsikringsselskaber, der står for de aktuarmæssige beregninger af
forsikringspræmier mv. Forskellen mellem ordningerne er, at det specialiserede
forkontor, under punkt i), udelukkende arbejder for eet forsikringsselskab, mens
patentbørsen udbyder patentoplysningerne på Internettet, så alle interesserede
forsikringsselskaber kan tilbyde at forsikre den udbudte portefølje af patenter.
Et andet problem, som screeningskontoret kan afhjælpe, er faren for misbrug af
forsikringen til uberettigede angreb på konkurrenter. Henter man inspiration fra
den svenske ordning, kan screeningskontoret evaluere om hver enkelt
patenttvist falder ind under forsikringsordningen, hvilket er med til at forhindre
sådan et misbrug.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0021.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Som alternativ til screeningskontoret har vi venture-setup'et, ordning iii), hvor en
venturekapitalist med erfaringer inden for immaterialret yder konsulentbistand
mod en andel i et fremtidigt overskud i virksomheden.
Fælles for alle tre ordninger er, at de samler en række kompetencer, der
vurderer virksomhedernes patentporteføljer og deres potentielle risici for
patentkrænkelser. I dag sidder disse kompetencer mange forskellige steder;
PVS vurderer dagligt nye patentansøgninger og ser nærmere på deres
opfindelseshøjde, forsikringsselskaberne ved hvordan man beregner den
optimale præmie, patentadvokaterne kender til sagsgangen for eventuelle
patentretssager, og endelig har patentagenterne en række generelle
kompetencer mht. overvågning af markedet, ansøgningsproceduren,
afgrænsning mht. fremtidig industriel anvendelse mm. I de amerikanske
screeningskontorer er disse kompetencer samlet, jf. afsnit 1.5. I forbindelse
med en europæisk ordning bør kontorets institutionelle setup overvejes - skal
det være privat eller offentligt, jf. spørgsmålet om hvordan man skal agere fra
statslig side.
Statens rolle i en fremtidig retshjælpsforsikring
Det kan være nødvendigt med et statsligt engagement i kortere eller længere
tid, hvis en forsikringsordning skal op at køre. En offentlig ordning, der går ind
og komplementerer de private forsikringsordninger, er
en
mulighed for at sikre,
at flere virksomheder udtager patenter, fordi de får mulighed for at forsikre sig.
En
sådan
ordning
kan
konstrueres
med
inspiration
fra
de
31
eksportkreditordninger, som de fleste lande tilbyder til eksportvirksomheder.
Det er naturligvis vigtigt, at en eventuel patentforsikringsordning ikke
konkurrerer med private udbydere, men i stedet supplerer de private
forsikringsordninger. Det vil sige, at den offentlige intervention primært skal gå
ind der, hvor risikoen er for stor for de private udbydere.
Branchespecifikke forhold så som ekstraordinære teknologiske, branche- og
konkurrencemæssige og landespecifikke risici kan føre til, at de kommercielle
forsikringsselskaber ikke udbyder forsikringer inden for bestemte områder. En
offentlig ordning kan - ligesom eksportforsikringerne - konstrueres så det
offentlige
direkte
udbyder
forsikringer
eller
genforsikrer
private
forsikringsordninger der, hvor det ikke er muligt at opbygge et privat
forsikringsmarked. En sådan ordning flytter en del af risikoen fra patenthaveren
og forsikringsudbyderen over på det offentlige og gør det muligt for de
involverede parter at forhandle sig frem til en forsikringskontrakt, hvor staten
komplementerer de kommercielle forsikringsudbydere, idet staten er mere
”tålmodig” mht. at udligne tab og gevinster over en længere årrække. Erfaringer
fra Eksport Kredit Fonden viser, at det inden for nogle områder er næsten
umuligt, at opbygge et selvbærende kommercielt marked, her kan der være
behov for en ren offentlig forsikring.
31
Jf. Erhvervsredegørelse, 1998, kapitel 6.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
På lang sigt er det dog vigtigt, at grænsen mellem private og offentlige udbudte
forsikringer flytter sig. Det offentlige kan trække sig ud, når de nødvendige
kompetencer er blevet opbygget i den private forsikringssektor og markedet for
retshjælpsforsikringen har fået et tilstrækkeligt volumen, f.eks. inden for
bestemte teknologier eller lande/ retssystemer. Det offentlige bør kun gå ind de
steder, hvor der ikke eksisterer et marked for private forsikringsudbydere. Dette
skal sikre, at flere opfindelser, som kan bidrage positivt til den samlede
innovation og velfærd og som ikke kommercialiseres i dag, vil blive ført ud i livet
i fremtiden.
Beregning af forsikringspræmien
Ligesom
med
eksportkreditforsikringerne
kan
beregningen
af
forsikringspræmien foregå i de kommercielle forsikringsselskaber, som staten
indgår aftale med. For at undgå statsstøtte skal der dog skabes international
konsensus omkring fastsættelsen af præmierne.
På det kommercielle marked differentierer man præmien på teknologigrupper,
lande og virksomhedernes størrelse dvs. konkurrenceintencitet, virksomhedens
betydning på markedet samt en vurdering af hvordan de enkelte landes
retssystemer behandler patentretssager og sagernes omkostningsniveau fra
land til land. Oven i disse overvejelser følger en mere generel evaluering af
sikkerheden for patentets gyldighed - her er det specielt vanskeligt at vurdere
opfindelseshøjden inden for nye teknologiområder.
En statslig genforsikring vil flytte en del af risikoen fra de kommercielle
forsikringsudbydere over på det offentlige, og gøre det mindre usikkert for
forsikringsudbyderne, at forsikre risikofyldte patenter. Både Lloyds, IPISC,
Refac og patentbørsen arbejder med meget standardiserede modeller til at
risikovurdere hver enkelt patentsag. I de sager, hvor det offentlige genforsikrer
eller udbyder egne forsikringer via de kommercielle forsikringsselskaber, sidder
de kommercielle selskaber stadig med en del af risikoen. Hvilket sikrer
troværdigheden af forsikringsudbydernes præmieberegninger.
Selvrisiko
I de amerikanske ordninger arbejder man med en selvrisiko på 20%. Hvorvidt
der skal være en selvrisiko eller ej, og hvor stor den i givet fald bør være, er en
ren aktuarmæssig beregning. Man bør dog overveje en vis selvrisiko, da det
kan være med til at afsløre forsikringstagerens egen risikovurdering, samtidig
med, at det kan mindske risikoen for, at forsikringen misbruges af patenthavere,
fx ved at genere deres konkurrenter med ubegrundede patentretssager.
En frivillig eller tvungen ordning?
Der vil altid være en tendens til, at patenthavere med særlig høj risiko for
patenttvist forsikrer sig før patenthavere, der ikke mener, at deres opfindelser vil
blive involveret i kommende patentsager. En tvungen ordning vil således udvide
antallet af forsikringstagere (primært i lavrisikogruppen), hvilket - alt andet lige -
vil mindske forsikringsselskabernes retssagsomkostninger per forsikringstager
og dermed forbedre muligheden for generelt lavere forsikringspræmier.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
En tvungen ordning er dog ikke uden problemer. For det første er det langt fra
alle patenterede opfindelser, der kommercialiseres og en tvungen ordning vil
således mindske antallet af patenter. For det andet er der en række
patenthavere, som under normale omstændigheder ikke ville tegne forsikringen,
fordi de skønner at retssagsrisikoen er lille; i sådanne tilfælde er en tvungen
ordning at betragte som en omfordeling fra patenter med lav retssagsrisiko til
høj-risiko-patenter.
Skal ordningen være national, europæisk eller international?
Det vil styrke en offentlig ordning, hvis den etableres i EU- eller internationalt
regi. Dermed sikrer man, at de enkelte lande ikke anvender
forsikringsordningen som en national støtteordning. Endvidere stiller forsikring
af fx danske virksomheders patenter i udlandet enorme krav til kendskab om
hvert enkelt lands retssystem. Ved at samle samtlige EU-landenes viden om
deres respektive retssystemer vil man kunne opnå ganske pæne
effektivitetsgevinster, når der skal beregnes præmier. Dette er specielt vigtigt i
forbindelse med den stigende internationalisering, hvor virksomhedernes
patentportefølje i stigende grad er placeret i udlandet. Ligesom for
eksportkreditordningerne kan man endvidere udstikke overnationale
retningslinier for præmieberegninger, udbetaling af forsikringssummer, mv.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0024.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Kapitel 2 Værdien af patentbeskyttelse
2.1 Indledning
Kapitel 1 viste, at små og mellemstore virksomheder patenterer for lidt. Dyre
patentretssager kan være en ikke ubetydelig bagvedliggende årsag til den lave
patenteringsaktivitet blandt små og mellemstore virksomheders.
En patentretshjælpsforsikring kan være med til at afhjælpe dette problem.
Dette kapitel beregner konsekvenserne for den privatøkonomiske værdi af
patentbeskyttelse i Danmark af en patentretshjælpsforsikring. Den
privatøkonomiske værdi svarer til værdien af at få monopol på det danske
marked
for
en
bestemt
opfindelse.
Beregningerne
bygger
på
patentfornyelsesdata
og
retssagsomkostninger
for
1967-95
patentansøgningsårgangene i perioden 1984-99.
Konklusionen på dette kapitel er, at et eksempel på en offentligt subsidieret EU-
retshjælpsforsikring, der fx reducerer sagsomkostningerne ved en patentretssag
til en selvrisiko på knap 7.000 euro (50.000 kr.), øger værdien af danskernes
patentportefølje i Europa med 10 pct. Det svarer til en forøgelse af
patentsystemets implicitte subsidierate til danske virksomheders forsknings- og
udviklingsomkostninger (FoU) med 10 pct. – eller fra 12 til 14 pct.
De endelige samfundsøkonomiske konsekvenser af dette eksempel på en
retshjælpsforsikring beregnes i kapitel 3.
Den centrale ide bag beregningerne i dette kapitel er, at værdien af et patent
afspejles af, hvornår patentet bliver droppet. Hvis en patenthaver beslutter sig
for at forny et godkendt patent for endnu et år
32
, så har patentet en privat
økonomisk værdi for patenthaveren
33
, der overstiger fornyelsesgebyret
og
omkostningerne ved en eventuel retssag. Omvendt, hvis patenthaveren
beslutter sig for at droppe patentet, er værdien for lille til at retfærdiggøre
fornyelsesgebyr og sagsomkostninger. Vi kan derfor bruge PVSs omfattende
database med løbende patentoplysninger til at identificere værdien af patenter,
der bliver droppet.
Omkostninger til en retssag er inddraget i beregningerne, fordi et patents værdi
er afhængig af, at det
ikke
bliver krænket. Patentmyndighederne meddeler et
patent, men det er op til patenthaveren selv at håndhæve patentet. Og et patent
bliver krænket, hvis krænkerne ikke tror på patenthaverens trussel om at slæbe
dem i retten. Det tror krænkerne ikke på, hvis patentet har en kommerciel værdi
PVS opkræver for alle 20 patentår et fornyelsesgebyr, der er stigende med alderen.
Værdi skal her forståes meget bredt. Der er både tale om det kommercielle afkast,
patenthaveren får nu og hans forventninger til fremtidige afkast. Derudover kan patentet fx have
en strategisk værdi, der ikke nødvendigvis er knyttet tæt op på det konkrete afkast af denne
opfindelse. Patentet kan således have en værdi, fordi det spærrer for konkurrenter.
33
32
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
for patenthaveren, der
ikke overstiger
summen af fornyelsesgebyret og de
eventuelle sagsomkostninger.
Der forekommer meget få patentretssager i forhold til de mange patenter, der
eksisterer. Der er fx kun et par patentretssager i Danmark om året, jf. PVS
(1999). Beregningerne i dette kapitel forudsætter ligeledes, at der forekommer
meget få retssager. De vil kun forekomme i de tilfælde, hvor for det første
krænkerens kommercielle afkast af den krænkende adfærd overstiger de
eventuelle sagsomkostninger og hvor for det andet, der ikke indgås forlig.
Dette kapitel beskriver og beregner følgende sammenhæng: Lavere
retssagsomkostninger fx via en offentligt subsidieret retshjælpsforsikring
betyder, at der bliver udtaget flere patenter, og patenter fornyes gennemsnitligt i
længere tid. Et større samlet beholdning af patenter, øger værdien af
patentsystemet. Og patentsystemet er et implicit subsidie til virksomheders
forskning- og udvikling, jf. Lanjouw (1998).
2.2 Den teoretiske patentværdisættelsesmodel
Beregningerne i dette kapitel bygger på en patent-værdisættelsesmodel
beskrevet i Lanjouw (1998). Modellen bliver bruget til at værdisætte
beholdningen af patenter i Danmark og beregne konsekvenserne af at ændre
sagsomkostningerne.
Definitionen af et patents kommercielle værdi er i det følgende ikke begrænset
på nogen måde. Den privatøkonomiske værdi af et patent kan afspejle alle de
overvejelser, som en patenthaver gør sig i forbindelse med at søge og hvert år
forny sit patent. Et patent kan have en værdi for patenthaver af mange årsager.
Udover værdien af at have monopol på salg af den patenterede opfindelse, så
kan der fx også knytte sig en mere indirekte værdi til patentet. Patentet kan fx
hindre konkurrenter i at bevæge sig ind på bestemte markeder. Kapitlet
beskæftiger sig ikke med,
hvorfor
et bestemt patent har en bestemt kommerciel
værdi for patenthaver.
Modellens centrale ide er alene, at
når
patenthaver dropper et patent, så er
værdien blevet så lav, at den ikke kan retfærdiggøre betalingen af
fornyelsesgebyret og eventuelle sagsomkostninger.
Sagsomkostningerne indgår i værdisættelsen af følgende årsag:
Patentmyndighederne
udsteder
patentrettigheder
men
sikrer
ikke
patentbeskyttelse. Alene patenthaveren kan beskytte patentrettigheden –
ultimativt via en retssag. Værdien af patentet – eller med andre ord værdien af
patentbeskyttelsen – kommer derved til at afhænge af, om patenthaverens
trussel om en retssag er troværdig. Hvis konkurrenterne ikke tror på, at
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0026.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
patenthaveren vil forsvare patentet i retten, så er der intet, der forhindrer dem i
at krænke patentet. Patentet har derved ingen værdi for patenthaver.
34
Indholdet af et patent er, som en del af godkendelsesproceduren, fuldt
tilgængelig for offentligheden. Derudover vil en patenthavers potentielle
krænkere typisk være nære konkurrenter, der har et stort kendskab til kunder
og marked. Derfor forudsætter beregningerne i dette kapitel, at også de
potentielle krænkere kender den kommercielle værdi af et patent.
35
Modellen udnytter den information, der er knyttet til ethvert meddelt patent, og
dermed findes i PVSs database: Hvornår det er søgt, og hvornår det eventuelt
er blevet droppet. Informationer om ansøgnings-, udstedelses- og især
droptidspunktet kan bruges til at afsløre den værdi, som patenthaver har tillagt
patentet. Modellen udnytter altså den viden, vi har om patenthaveres historiske
adfærd. Beregninger af effekter af ændringer i patentsystemet bygger således
på en antagelse om, at nye patenthaveres adfærd i gennemsnit kan beskrives
ud fra historiske erfaringer.
Afkast i en bestemt aldersklasse
Afkastet af et patent er i modellen defineret som den kommercielle værdi af
patentet i en enkelt periode. Afkastene for patenter med en bestemt alder vil
typisk fordele sig, så der er mange patenter med lave værdier og få med meget
høje værdier. Dette billede fanges i modellen af en eksponentialfordeling, der
netop har den egenskab, at der er stor sandsynlighed for lave værdier og lille
sandsynlighed for høje værdier.
Modellen forsøger
ikke
at forklare afkastet på fx ét bestemt 11-årigt patent.
Modellen opstiller derimod en – så realistisk som mulig – fordeling af afkast
over
alle
11-årige patenter: Modellen beskriver én bestemt aldersklasse af
patenter, men modellen siger ikke noget om individuelle patenter.
Læreproces
Som tiden går bliver patenthaveren bedre og bedre til at udnytte patentets
kommercielle muligheder, fordi han lærer mere og mere om opfindelsens
tekniske muligheder og om det kommercielle marked for opfindelsens
forskellige anvendelser. Patenthaver gennemgår således en læreproces, som
betyder, at afkastet af et patent kan stige over tid.
36
Modellen tager dog også
højde for, at denne læreproces er vigtigst i de tidlige år af et patents levetid.
Estimationen af patentværdisættelsesmodellen vil fortælle os, hvornår denne
læreproces er ovre – men mere om det i afsnit 2.4.
34
Patentets værdi er ikke sammenfaldende med opfindelsens værdi. Selv om patentet ingen
værdi har, fordi patenthaver ikke er i stand til at håndhæve sine
enerettigheder,
betyder det
ikke, at opfindelsen ikke har nogen kommerciel værdi.
35
At patenttvister er præget af et meget højt informationsniveau afspejles for det første i det
meget lille antal patentretssager og for det andet i en fifty-fifty sandsynlighed for, at
patenthaveren vinder sagen, jf. PVS (1999), oplysninger om patentretssager og Priest & Klein
(1994).
36
Der forekommer ikke negative overraskelser.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0027.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
En del patenter har typisk en lang indledende udviklings-, godkendelses-
og/eller markedsføringsperiode, hvor de giver et meget lavt afkast. Modellens
læreproces giver mulighed for, at patenter i en vis periode efter ansøgningen
giver et så lavt afkast, at det ikke i sig selv kan retfærdiggøre fornyelse. Hvis
patentet alligevel bliver fornyet skyldes det – i virkeligheden såvel som i
modellen – at patenthaveren har tilstrækkeligt positive forventninger til
afkastene i fremtiden. Afkast i det aller første år efter ansøgningen er i modellen
definitorisk sat lig 0 for alle patenter.
Efterhånden, som patentet bliver ældre, vil muligheden for at lære nyt om den
konkrete opfindelses anvendelser udtømmes. I modellen er det formuleret
således, at variansen på læreprocessens bidrag til patentafkastet bliver mindre i
løbet af patentets levetid. Dvs. at det er mere sandsynligt, at patenthaver kan
finde nye anvendelser af et tre-årigt patent end af et 15 år gammelt patent.
Argumentationen er for det første, at patenthavere altid vil udnytte de mest
lukrative muligheder for patentet først. For det andet vil det forspring, som
patentet oprindelig gav patenthaveren, blive eroderet over tid, efterhånden som
der kommer nye produkter og processer på markedet.
Afskrivning
Læreprocessen er konstrueret således, at patenter, der ikke bliver droppet, vil
få et højere og højere afkast for hvert år. Andre ting i modellen trækker dog
nedad i patents værdi efterhånden
37
, som det bliver ældre:
•
Varemærkebeskyttelse kan blive vigtigere end patentbeskyttelse
efterhånden som der bliver investeret penge i markedsføring. Udviklingen på
et marked i retning af monopolistisk konkurrence, hvor profilering sker i form
af opbygning af et image eller varemærke kan gøre et oprindeligt
tekniskbaseret patent mindre værdifuldt.
Efterhånden, som tiden går, kommer der flere og flere konkurrerende
opfindelser til, der erobrer markedsandele fra patentet.
•
Disse effekter er i modellen fanget ved – og forenklet til – to typer af
afskrivningsrater. For det første i en traditionel lineær afskrivningsrate, hvor en
værdi aftager med en fast procentsats hvert år. Derudover har patenter en akut
forældelsesrisiko (en afskrivningsrate på 100 pct.), hvorefter patentet har
værdien 0 og bliver droppet uanset hvad. Akut forældelse kan opstå, hvis der
pludselig kommer et produkt eller en proces på markedet, der gør den gamle
opfindelse overflødig. Det kan fx være en ny type medicin med både færre
bivirkninger og større effekt.
Modellen antager, at et patent som minimum giver et afkast svarende til sidste
års afkast efter afskrivninger. Men derudover kan patenthaveren altså lære
Tal på faktiske drophyppigheder og dermed estimationen kommer til at bestemme, hvilken
effekt, der er stærkest – altså om patentafkast generelt kommer til at stige eller falde over tid.
37
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0028.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
noget positivt nyt om, hvordan han udnytter sit patent kommercielt. I så fald
stiger afkast til mere end sidste periodes afskrevne niveau.
Figur 2.1 vises nogle typiske udviklingsforløb for nogle udvalgte stiliserede
patent-afkast-forløb genereret af den estimerede patentværdisættelsesmodel
(mere om det senere). Patenthaveren kan opleve positive stød til afkastet af
patentet, fordi han lærer noget nyt om opfindelsens anvendelsesmuligheder.
Det kan pludselig løfte patentafkast op på et højere niveau. Året efter er afkast
stadig på et højere niveau, men afskrevet med den traditionelle lineære
afskrivningsrate. Endelig kan der forekomme akut forældelse, hvorefter afkastet
går i 0, uanset afkastet i forrige periode.
Figur 2.1 Udvalgte stiliserede forløb for patenters afkast over deres
maksimale 20-årig levetid
euro
25000
20000
15000
10000
5000
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
alder
Note: Eksempler på forskellige afkastprofiler blandt de 1.000 simulerede patenter.
Læreprocessen betyder, at tilfældigt udvalgte patenter "løfter sig op over" 0 i de tidlige år. På
længere sigt dominere effekten af afskrivningsraten. Patenter, der pludseligt går i 0 fra et
forholdsvist højt niveau, er eksempler på pludselig forældelse.
Kilde: Egne beregninger med udgangspunkt i den estimerede patentværdisættelsesmodel.
Forny eller ej ?
Beslutningen om at forny et patent eller ej for endnu et år afhænger af, om
patentets nuværende og fremtidige afkast kan opveje fornyelsesgebyret
og
sandsynligheden for at tabe en retssag og skulle betale sagsomkostningerne.
Jo højere afkast nu og i fremtiden af patentet, jo større sandsynlighed er der for,
at patentet bliver fornyet. Afkastet er igen bestemt af forskellige faktorer – som
beskrevet ovenfor:
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
•
•
•
•
•
•
Jo mere
sikker
patenthaveren er på patentets
afkast – som udgangspunkt
–
jo mere sandsynligt er det, at patentet bliver droppet, fordi det er mindre
sandsynligt, at patenthaveren lærer noget nyt og positivt om patentets afkast
på et tidspunkt i fremtiden.
Jo
hurtigere
patenthaveren bliver mere
sikker
på afkastet af et patent, jo
mindre er sandsynligheden for et specielt stort positivt afkast i fremtiden, jo
større er sandsynligheden for, at et patent bliver droppet.
Jo længere tid et patent generer
0-afkast
i sine tidlige år, jo mere sandsynligt
er det, at patentet bliver droppet.
Jo mindre
afskrivningsrate
og jo mindre sandsynlighed for
pludselig
forældelse,
jo større sandsynlighed for, at et patent bliver fornyet..
Jo højere de samlede
sagsomkostninger
i forbindelse med en (potentiel)
retssag er, og jo mindre sandsynligheden er for, at patenthaver
vinder
sagen, jo mindre sandsynligt er det, at et patent bliver fornyet.
Jo større
fornyelsesgebyr,
jo større sandsynlighed er der for, at patenter
bliver droppet.
Den samlede patentværdisættelsesmodel
Vi har nu en fuldt beskrevet patentværdisættelsesmodel, der kan vise, hvad
sandsynligheden er for, at et patent bliver droppet i forskellige aldersklasser, og
hvor meget de er værd. Modellen indeholder på nuværende tidspunkt seks
variable, som vi ikke kender størrelsen af:
•
•
•
•
•
•
Variansen på patentafkast som udgangspunkt.
Hastigheden hvormed patenthaveren bliver mere sikker på patentafkastet .
"Time-to-market": Sandsynligheden for at afkastet forbliver 0 i et vist antal år
i starten af patentets løbetid som følge af udviklings-, godkendelses- (fx af
sundhedsmyndigheder) eller markedsføringsindfasning.
Den traditionelle lineære afskrivningsrate.
Sandsynligheden for akut forældelse.
Sandsynligheden for at patenthaveren vinder en retssag.
Vi skal kende størrelsen af alle disse karakteristika ved patent i Danmark for at
kunne beregne værdien af den samlede beholdning af patenter, og hvordan den
reagerer på en reduktion i størrelsen af sagsomkostningerne.
2.3 Data
For at estimere patent-værdisættelsesmodellens seks ukendte variable skal vi
bruge data for drop-hyppigheder fra faktiske patenter, jf. figur 2.2.
Hyppighederne er beregnet på baggrund af "livsforløb" for 46.000 patenter
udtaget i Danmark. Mellem det 4. og 7. leveår stiger den andel af patenterne,
der bliver droppet fra 5 til 12 pct. Derefter ligger andelen forholdsvist konstant
på 12 pct. frem til det 17. leveår, hvorefter andelen igen stiger frem til det sidste
og 19. leveår, hvor 18 pct. af de meddelte patenter, der blev fornyet for det 17.
leveår ikke bliver fornyet for det sidste år.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0030.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Figur 2.2 Sammenvejede drop-hyppigheder for danske patenter
Pct.
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Leveår
Note: En drop-hyppighed for fx det 13. leveår på 11 pct. skal fortolkes på følgende måde: 11
pct. af de patenter, der betalte det 12. fornyelsesgebyr betalte ikke det 13. fornyelsesgebyr.
Eller med andre ord: 11 pct. af de patenter, der kunne holde 12-årsfødselsdag, nåede ikke frem
til 13-årsfødselsdagen. Oplysningerne bygger på udtræk fra PVSs patentdatabase og dækker
"livsforløb" for patentansøgningsårgangene 1967-1995 i perioden 1984-1999. Dvs. vi har data
for 16 drophyppigheder for det 13. leveår nemlig fra årgangene 1971-1986. Figurens drop-
hyppighed er et vægtet gennemsnit af disse 16 drophyppigheder beregnet på følgende måde:
[Antal 12-årsfødselsdage minus antal 13-årsfødselsdage]/Antal antal 12-årsfødselsdage.
Kilde: Oplysninger fra PVS og egne beregninger.
Oplysningerne dækker patenter udtaget i Danmark enten direkte via Patent- &
Varemærkestyrelsen eller indirekte via samarbejdet i den europæiske
patentorganisation EPO.
38
Datasættet består for hvert patent af ansøgnings-,
meddelelses- og eventuelt drop-tidspunkt. Oplysningerne dækker 1967-1995
ansøgningsårgangenes "livsforløb" i perioden 1984-2000. Derudover har vi
brugt fornyelsesgebyrerne for hele perioden omregnet til 1999-priser.
Endelig har vi brugt oplysninger om størrelsen af omkostninger i forbindelse
med patentretssager og størrelsen af de tilkendte sagsomkostninger.
Minimumsretssagsomkostningerne for begge parter ved en enkelt retsinstans er
sat til knap 15.000 euro (100.000 kr.). Beløbet svarer til summen af egne
juridiske omkostninger og modpartens sagsomkostninger, som patenthaver kan
blive dømt til at betale, hvis han taber sagen. Beløbets størrelse bygger dels på
de laveste tilkendte sagsomkostninger fundet ved en gennemgang af
patentretssager 1970-98 fra PVS (1999) og dels på oplysninger fra advokater i
branchen. Derudover afhænger modellens sagsomkostninger af afkastet på et
38
Danmark blev i 1990 medlem af det europæiske patentsamarbejde EPO. Det betød en kraftig
stigning i antallet af udtagne patenter i Danmark.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0031.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
patent, idet en virksomhed typisk vil bruge flere penge på at forsvare et
værdifuldt patent.
Alt i alt er der dog tale om forholdsvise lave omkostninger i forhold til den
typiske patentretssag. Dertil kommer, at de tilkendte sagsomkostninger ikke står
mål med de faktiske retssagsomkostninger, jf. PVS (1999). Det er dog ikke et
problem for modellen, fordi den alene forsøger at forklare adfærden for
patenthaveren med det marginale patent, der ligger lige på vippen til at blive
droppet. Hvis et patent ikke har en særlig stor kommerciel værdi, så vil
patenthaver bruge minimumsbeløbet på en retssag.
2.4 Estimation og resultater
Identifikationen eller estimationen af størrelsen på de seks ukendte parametrer
fra afsnit 2.2 sker ved at vælge netop den kombination af værdier, der får
patent-værdisættelsesmodellen til at beregne drop-hyppigheder, som svarer
mest muligt til de faktiske drop-hyppigheder vist i figur 2.2. Derved når vi frem til
seks parameterværdier, som (under forudsætning af at modellens tankegang
er korrekt) er mest mulig i overensstemmelse med data på fornyelse af patenter
i Danmark, jf. tabel 2.1. Og vi har dermed en patentværdisættelsesmodel, der
beskriver en række karakteristika ved patenter udtaget i Danmark.
Tabel 2.1 Patentværdisættelsesmodellens estimerede parameterværdier
på danske patentdata fra årgang 1967-95 i perioden 1984-1999
De seks estimerede parametre
1. Vindersandsynlighed
0,92
2. Hastighed i sikkerhed
0,58
3. Afskrivningsrate
0,08
4. Akut forældelsessandsynlighed
0,05
5. Initial periode med 0 afkast
0,66
1
5.500
6. Afkastvarians
1) Afkastvariansen er målt i euro.
Note: Patent-værdisættelsesmodellen er estimeret ved hjælp af Gauss. Variablene 1.-3. blev
bundet til at ligge mellem 0 og 1. Variabel 5. og 6. blev bundet til at være positive. Og variabel
4. blev bundet til at være mindre end den empiriske dropsandsynlighed. Der blev derefter
foretaget en grid-search, hvor løsningen blev den kombination af variabelværdier, der
minimerede summen af de kvadrerede fejlled. Dvs. forskellen mellem de empiriske og de
modelgenererede drop-hyppigheder blev minimeret.
Kilde: Egne beregninger med patentmodellen og data fra Patent- &Varemærkestyrelsen
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0032.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Den estimerede vindersandsynlighed (linje nr. 1 i tabel 2.1) er høj i forhold til
virkeligheden i de danske retssale. En gennemgang af de sidste mange års
patentretssager, jf. PVS (1999), viser en vindersandsynlighed omkring 50 pct.
39
Forskellen kan forklares ved den forholdsvise restriktive forudsætning i
modellen, der kræver, at alle kender alt til patentafkastet, hvorefter
patenthaverens trussel om at ville forsvare et patent i retten er 100 pct.
troværdig. Hvis vi løsner denne forudsætning, så vil der forekomme krænkelser
af patenter,
selvom
de er så meget værd, at patenthaveren vil kunne gå i retten.
Langt de fleste krænkelser bliver dog løst ved forlig udenfor retssalene.
Modellens estimerede vindersandsynlighed bliver derfor et vægtet gennemsnit
af krænkelser, der bliver forligt og krænkelser, der bliver trukket i retten.
Den hastighed, hvormed patenthaveren bliver mere og mere sikker på afkastet
af et patent (linje nr. 2 i tabel 2.1), er på størrelse med Lanjouw (1998)’s
estimater på tyske patenter. Hastigheden svarer omtrent til, hvad Lanjouw fandt
for tyske tekstil-, computer- og maskinpatenter, men den er lidt højere end for
tyske lægemiddelpatenter. Konkret har størrelsen af denne parameter den
betydning, at patenthaveren ikke lærer mere om sit danske patent efter ca. seks
år
40
.
Den almindelige lineære afskrivningsrate på 8 pct. (linje nr. 3 i tabel 2.1) er lidt
højere end tilsvarende tyske afskrivningsrater på 6 pct. for lægemiddel- og
maskinpatenter, 5 pct. for computerpatenter og 4 pct. for tekstilpatenter. Den
akutte forældelsessandsynlighed på 5 pct. (linje nr. 4 i tabel 2.1) er til gengæld
lidt lavere end de tyske forældelsessandsynligheder på 12 pct. for
maskinpatenter, 8 pct. for tekstil- og lægemiddelpatenter, 7 pct. for
computerpatenter.
Værdien for udviklingsforsinkelsen/"time-to-market" (linje nr. 5 i tabel 2.1)
afspejler det faktum, at omkring halvdelen af de danske patenter giver et afkast
på 0 i de første leveår. Jo større værdi, jo større er sandsynligheden for, at
afkastet på et patent forbliver 0 i en vis periode. Forsinkelsen er på niveau med
tyske lægemiddel- og tekstilpatenter og noget højere end tyske computer- og
maskinpatenter. Typisk vil patenter på produkter have en meget længere
initialperiode med 0 afkast end patenter, der bliver udtaget for
produktionsprocesser. Specielt lægemiddelprodukter har en lang vej til
markedet. Den større danske forsinkelse i forhold til den, der er gældende for
tyske patenter, kan således både skyldes, at der er forholdsvis flere
De 50 pct. kendes også som Priest-Klein reglen, jf. Priest og Klein (1984) : ”Hvis den andel af
tvister, der havner i retten (alternativet er forlig), går imod 0, så går sagsøgers vinder-
sandsynlighed mod 50 pct.” Argumentet er: Usikkerhed og manglende information skaber
retssager. Retssager forekommer kun, når
begge
parter fejlagtigt tror, at de har den største
vindersandsynlighed. Patentstridigheder er præget af yderst professionelle og højt kvalificerede
rådgivere, der har tilnærmelsesvis fuldstændig information. De havner derfor meget sjældent i
retten, og da kun i de få tilfælde hvor sagen står meget meget lige. Resultatet er en fifty-fifty
vindersandsynlighed i retssalen.
40
Lanjouw (1998) og Pakes (1986) finder tilsvarende resultater for tyske patenter.
39
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0033.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
produktpatenter og at der er forholdsvis mange lægemiddelpatenter i den
danske patentbeholdning.
Jo større estimat på afkastvarianser i euro (linje nr. 6 i tabel 2.1) jo større er
sandsynligheden for, at et bestemt patent bliver meget værdifuldt i absolutte
antal euro. Værdien er lidt under halvt så stor som de tilsvarende tal for tyske
patenter. Det kan stadig virke overraskende højt, da værdien af at få monopol
på det tyske marked umiddelbart må være noget mere end dobbelt så høj som
værdien af at få monopol på det danske marked. Det trækker dog i modsat
retning, at hvis en person fra et tredje land søger patent i flere europæiske
lande på én gang via EPO-systemet, så vil Danmark typisk blive sorteret fra
41
,
når der er tale om knapt så værdifulde patenter. Tyskland vil derimod næsten
altid blive inkluderet. Der er ikke væsentlig forskel på størrelsen af de faste
omkostninger ved at udtage et patent i henholdsvis Danmark og Tyskland. Der
vil derfor være en stor gruppe af patenter med en forholdsvis lille værdi, hvor
det store tyske marked retfærdiggør en ansøgning men ikke det lille danske
marked.
2.5 Fordeling af patentværdier
De seks estimerede parametre betyder, at vi har fastlagt hele vores patent-
værdisættelses-model. Vi har nu identificeret et tilnærmet "billede" af det
danske patentsystem, dvs. hvordan danske patenter droppes over tid, og hvor
meget de er værd.
Modellen kan fx bruges til konsekvensanalyser
(simulationer). Vi kan ændre på "virkeligheden" i form af værdien af en af de
seks oprindelige ukendte variable, fx størrelsen af retssagsomkostninger, og så
få modellen til at give et bud på, hvordan værdien af patenter i Danmark ændrer
sig.
Modelberegningerne viser, at der er stor spredning i værdien af patenter. Det
skyldes, at mange patenter droppes inden udløb. Og dermed afslører de, at de
har en forholdsvis lav værdi. Figur 2.3 viser fordelingen af værdien for 1.000
tilfældigt udvalgte stiliserede patenter opstillet efter værdifuldhed, dvs. det
mindst værdifulde patents værdi er først aftegnet, derefter følger det andet
mindst værdifulde patents værdi osv. Den sidste aftegnede værdi, er værdien
for det mest værdifulde patent blandt de 1.000. En meget stor del af disse
patenter har således en meget lav værdi, mens en lille gruppe af patenter har
meget høje værdier.
41
jf. European Patent Office (1999).
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0034.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Figur 2.3 Fordelingen af værdi for 1.000 tilfældigt udvalgte stiliserede
patenter
Værdi i euro
350000
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
Patenter i rangorden
Note: Figuren beskriver patentværdien for de 1.000 patenter, der er rangordnet efter værdi. Det
første punkt på grafen repræsenterer værdien for det mindst værdifulde patent, og det sidste
punkt på grafen repræsenterer værdien for det mest værdifulde patent.
Kilde: Egne beregninger baseret på patentmodellen.
Den gennemsnitlige værdi for et patent over hele dets levetid er beregnet til ca.
20.000 euro, jf. tabel 2.2. Denne værdi er påvirket nedad af de mange patenter,
der reelt aldrig bliver udnyttet kommercielt og droppet meget tidligt. I tabel 2.2
vises hovedresultaterne fra simulationen af fordelingen af patentværdier.
Tabel 2.2 Værdifordeling for patenter i Danmark
Percentil
50
75
90
95
99
99,9
Gennemsnit
Kilde: Egne beregninger med patentmodellen.
Værdi i euro
8.000
29.000
56.000
83.000
134.000
228.000
20.000
Tabel 2.2 repræsenterer formodentlig et underkantsskøn på værdifordelingen af
patenter udtaget i Danmark. Specielt de meget værdifulde patenter, der bliver
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0035.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
holdt til udløb, som vi derfor på intet tidspunkt får direkte værdioplysninger på,
kan være mere værdifulde, end dette vi har fundet frem til.
42
2.6 Patenters internationale dimension
En vigtig egenskab ved patentsystemerne er, at de enkelte landes nationale
patentmyndigheder giver mulighed for, at både landets egne borgere og
virksomheder og udenlandske borgere og virksomheder kan opnå patent og
dermed eneret på at udnytte en opfindelse. Det sikres via det bilaterale princip
om national behandling i de internationale konventioner. I takt med den
stigende internationalisering placeres et stadigt stigende antal patenter uden for
virksomhedernes hjemlande. Dette illustreres af udviklingen 1990-97 i danske
virksomheders patenter i Danmark og udlandet og fordelingen af patenter
udtaget i Danmark på danske og udenlandske virksomheder, jf. tabel 2.3.
Danmark blev medlem af EPO i 1990. Mens danske virksomheder indsendte
nogenlunde lige mange ansøgninger om patent i Danmark, nemlig 1300, i 1990
og 1997, indsender danske virksomheder i dag dobbelt så mange
patentansøgninger i EPO-landene som i 1990 og tre gange så mange patenter i
resten af Verden. Tilsvarende søger stadig flere udenlandske virksomheder om
patent i Danmark.
Tabel 2.3
Patentansøgninger i Danmark og af danskere
1990
antal
procent
36.000
1.300
18.800
15.900
11.500
1.300
5.400
4.900
100
4
53
44
100
11
47
42
1997
antal procent
84.300
1.300
37.700
45.300
63.000
1.300
11.500
50.200
100
2
45
54
100
2
18
80
Patentansøgninger i DK
- af danskere
- fra EPO-lande
1
- fra resten af Verden
Danskeres patentansøgninger
- i Danmark
- i EPO-lande
1
- i resten af Verden
1) EPO-lande er ekskl. Cypern, Liechtenstein og Monaco, som ikke er udspecificeret på lande.
Note: Som følge af afrunding summer procentsatserne ikke til 100 procent.
Kilde: OECD Basic Science and Technology Statistics 1999 Edition.
Det skal understreges, at modellen repræsenterer et tilnærmet billede af virkeligheden.
Værdifordelingen er specielt følsom overfor modellens fordelingsantagelse – i dette tilfælde
eksponential-fordelingen. 30 pct. af den samlede patentværdi stammer fra de omkring 5 pct. af
patenterne, der bliver fornyet helt frem til udløb. I modsætning til de patenter, der bliver droppet,
og som dermed afslører, at de på det tidspunkt har en kommerciel værdi, der er mindre end
"cutoff"-niveauet, så er der ingen direkte information fra patentdata om en øvre grænse for
værdien af de patenter, der bliver holdt til udløb. Værdien af disse patenter bliver fastlagt
indirekte via den antagede facon på fordelingen og det faktum, at positive forventninger til
fremtidige afkast øger sandsynligheden for at forny i de yngre aldre. Se også Harhoff, Scherer &
Vopel (1999).
42
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0036.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Nedenstående figur 2.3 viser en opdeling af samtlige patenter i hele verden.
Patentværdisættelsesmodellen blev estimeret på baggrund af data for patenter
udtaget i Danmark, dvs. modellen beskriver de tre grupper af patenter, som er
vist i den første søjle i figur 2.3.
Figur 2.3
Systematisk gruppering af patenter
Patenter udtaget i det
øvrige Europa af:
Patenter udtaget i resten
af Verden af:
Patenter udtaget i
Danmark af:
Danske virksomheder
Danske virksomheder
Danske virksomheder
Andre europæiske
virksomheder
Andre europæiske
virksomheder
Andre europæiske
Virksomheder
Virksomheder
uden for Europa
Virksomheder
uden for Europa
Virksomheder
uden for Europa
En virksomhed, der overvejer at udtage patent på en opfindelse i f.eks.
Danmark, vil typisk også ønske at få patent på opfindelsen i de øvrige
markeder, hvor virksomheden handler.
43
En virksomheds beslutning om at
forske og udvikle nye opfindelser, der kan patenteres, vil derfor afhænge af
virksomhedens vurdering af mulighederne for at udtage - og håndhæve -
patenter i
alle
de lande, hvor virksomheden afsætter sine varer. Jo flere lande,
patentforsikringen dækker, des større effekt på den nationale forskning og
udvikling.
Som forudsætning for beregningerne i det følgende forestiller vi os, at der
etableres en europæisk forsikringsordning, der dækker europæiske
virksomheders patenter udtaget i andre europæiske lande. Det er den
forsikringsmodel, der har været foreslået i forbindelse med diskussionerne i
arbejdsgruppen under Kommissionen. En central europæisk koordinering af
forsikringsordningen ville fx kunne etablere kanaler, der sikrede en effektiv
indsamling af information om hvert enkelt lands patent- og retssystem. Det ville
gøre det billigere at foretage en præmieberegning, der formodentlig også ville
blive mere aktuarmæssigt korrekt dvs. i højere grad afspejle patentets sande
risiko for at blive involveret i en retssag.
En sådan fælles europæisk forsikringsordning ville dække de fire gråskraverede
felter i figur 2.3. Danske virksomheder ville så kunne forsikre sig mod
krænkelser af deres patenter i det øvrige Europa såvel som i Danmark.
43
Se også Eaton og Kortum (1995).
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0037.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Virksomheder fra andre europæiske lande vil tilsvarende være forsikret i hele
Europa herunder i Danmark. En sådan ordning kan ses som en naturlig
forlængelse af det europæiske patentsamarbejde i EPO-regi.
Analysemæssigt er vi afskåret fra direkte at kunne beregne
samfundsøkonomiske konsekvenser af en sådan ordning for hele Europa. For
det første beskriver vores patentværdisættelsesmodel udelukkende patenter
udtaget i Danmark (første søjle i figuren).
44
For det andet har vi ikke adgang til
en generel ligevægtsmodel for
hele
EU, men foretager alene beregningerne på
MobiDK – en generel ligevægtsmodel, der beskriver dansk økonomi.
2.7 Patentbeskyttelse som et implicit subsidie til forskning og udvikling
Den samlede værdi af patentsystemet kan opfattes som et implicit subsidie,
som øger incitamentet til FoU. Værdien af en årgang af patenter i forhold til
erhvervenes FoU-indsats i samme år benævnes den implicitte subsidierate. En
retshjælpsforsikring øger værdien af et patent, fordi en forsikring gør det lettere
at håndhæve patentet. En større værdi af patentering øger incitamentet til at
udføre forskning og udvikling. Når forsikringsordningen bliver indført, øger det
virksomhedernes incitament til at forske og udvikle og dermed udtage patenter i
fremtiden. Det er denne effekt, vores beregninger dækker.
45
En europæisk
retshjælpsforsikring for patenter øger således det implicitte subsidie til
erhvervenes FoU-indsats. Ændringer i patentsystemet kan sammenlignes med
andre politikinstrumenter, der sigter mod at øge erhvervenes FoU.
46
Implikationen af at fortolke patentsystemet som et implicit subsidie er, at det
danske patentsystem giver et tilskud til FoU i fx Sverige eller USA, når en
svensk eller en amerikansk producent udtager patent i Danmark. Tilsvarende
får den del af den danske FoU, der er rettet mod patentering i udlandet, i
virkeligheden et indirekte tilskud via disse landes patentsystemer.
De danske erhvervs samlede udgifter til FoU udgjorde i 1997 ca. 2 mia euro, jf.
tabel 2.4. Erhvervene stod selv for 1 3/4 mia. euro af FoU-aktiviteten, mens 1/4
mia euro var FoU-udgifter uden for egen virksomhed. Fremstillingssektoren
Vi har data for danskeres patenter i udlandet fra EPO-databasen (2. søjle, øverste mørkegrå
felt). En direkte modellering af værdien af danskeres patenter i andre lande kræver dog et
fuldkomment kendskab til såvel gebyrprofiler som retssystemer (herunder retssags-
omkostninger) for disse lande.
45
Virksomheder med eksisterende patenter, der bliver dækket af en forsikring, vil opleve det
som en "appelsin i turbanen". De kan realisere ekstragevinsten ved at sælge patentet.
46
Lanjouw (1998) argumenterer for at opfatte patenter som et implicit subsidie til FoU. Hun
diskuterer også de problemer, der kan opstå, når patentsystemet sammenlignes med andre
typer af FoU-fremmende instrumenter. For det første er den implicitte subsidieandel et
gennemsnit. Eftersom afkastet til FoU-investeringer er aftagende, vil subsidieandelen på nye
(marginale) projekter være lavere. For det andet adskiller patentbeskyttelsen sig fra direkte
tilskud til FoU ved at øge variansen på afkastet, fordi subsidiet kun bliver effektueret
("udbetalt"), hvis FoU-investeringen bliver en succes i den forstand, at opfindelsen leder til et
patent. For det tredje er ikke alle patenterbare opfindelser et resultat af en FoU-investering. For
det fjerde er det ikke alle FoU-projekter, der har som målsætning at ende i et patent.
44
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0038.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
tegnede sig for ca. 2/3 af den samlede forskning og udvikling. Inden for
fremstillingssektoren udføres FoU især i medicinalindustrien og i forbindelse
med fremstilling af maskiner og elektronisk udstyr og instrumenter.
Servicesektoren udførte godt 1/3 af al FoU.
Tabel 2.4
1997
Erhvervenes FoU-udgifter i Danmark
FoU-udgifter
----------- mio. euro -----------
FoU-udgifter i egen virksomhed
1.790
Fremstillingssektoren
1.130
heraf medicinalindustri
360
heraf maskiner og instrumenter
530
Servicesektoren
650
heraf handel og reparation
160
heraf tjenester i forb. m. computere
170
Andet (primære erhverv, byggeri, energiforsyning)
20
FoU-udgifter uden for egen virksomhed
280
I alt
2.060
Kilde: OECD (1999), Basic Science and Technology samt Analyseinstitut for Forskning (1997).
For at kunne beregne den implicitte subsidierate fra alle de europæiske
patentsystemer til danske virksomheders FoU konverteres den beregnede
værdi af patenter udtaget i Danmark til en anslået værdi for danske
virksomheders patenter i Danmark
og
i resten af Europa ansøgt i et bestemt år
(1997). Under forudsætning af at gennemsnitsværdien af danske
virksomheders danske patenter og værdien af udenlandske virksomheders
danske patenter er den samme, er værdien af danske virksomheders danske
patenter 1.339 patenter * 20.000 euro = 27 mio. euro. jf. tabel 2.2 og 2.5.
Et underkantsskøn på den gennemsnitlige værdi af danske virksomheders
patenter i Europa vil være 12.798 patenter * 20.000 euro = 256 mio. euro. Dvs.
vi værdisætter danskeres europæiske patenter med den gennemsnitlige værdi
af et patent udtaget i Danmark. Det er et underkantsskøn, fordi det danske
marked er fire gange mindre end det gennemsnitlige marked i Europa - målt
ved BNP. Den gennemsnitlige værdi af et patent udtaget i Danmark vil derfor
formodentlig være noget mindre end den faktiske gennemsnitlige værdi af et
patent udtaget af en dansker i Europa.
Tabel 2.5 Danskeres patentansøgninger
Årgang 1997
Antal patenter
Danskeres patenter i DK
Danskeres patenter i øvr. Europa
I alt danskeres patenter i Europa
Danskeres patenter, resten af Verden
1.339
11.459
12.798
50.192
Samlede værdi i
mio. euro
27
229
256
1.004
Kilde: OECD (1997) og egne beregninger baseret på patent-modellen.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0039.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Den samlede anslåede værdi af danske virksomheders portefølje af
europæiske patenter i 1997 er godt 250 mio. euro.
Konsekvensen for den gennemsnitlige patentværdi af en europæisk
retshjælpsforsikring, der reducerer retssagsomkostningerne til en selvrisiko på
knap
7.000
euro,
findes
ved
hjælp
af
den
estimerede
patentværdisættelsesmodel. Minimumsretssagsomkostningerne i modellen
reduceres
fra
knap
15.000
euro
til
knap
7.000
euro,
og
patentværdisættelsesmodellen simulerer derefter en ny værdifordeling.
Gennemsnitsværdien øges dermed fra 20.000 euro til 22. 000 euro eller med 10
pct. Det skyldes, at lavere retssagsomkostninger øger levetiden for modellens
patenter. Patenternes samlede afkast over hele deres levetid bliver derfor
større.
Den højere gennemsnitsværdi øger den samlede værdi af danskernes
europæiske patentportefølje med 26 mio. euro til godt 280 mio. euro, jf. tabel
2.6.
Tabel 2.6 Værdistigning som følge af patentforsikring i Europa
Årgang 1997
Værdi i dag Værdi med
Stigning
forsikring
---------- mio. euro ---------
pct.
Danskeres patenter i DK
27
29
10
Danskeres patenter i øvrige Europa
229
252
10
I alt danskeres patenter i Europa
256
282
10
Danskeres patenter i resten af Verden
1.004
1.104
10
Note: Alle patenterne er værdisat med den gennemsnitlige værdi af patenter udtaget i Danmark.
Kilde: OECD (1997) og egne beregninger baseret på patent-modellen.
Det svarer til en forøgelse af det europæiske patentsystems implicitte subsidie
til danske virksomheders FoU fra (256/2.060)=12 pct. til (282/2.060)=14 pct.
eller med 10 pct., jf. tabel 2.4 og 2.6. Kapitel 3 regner videre på denne ændring i
den implicitte subsidierate.
Til sammenligning finder Lanjouw (1998) på tyske patentdata implicitte
subsidierater på 12 pct. for computere og maskiner, 15 pct. for farmaceutiske
produkter og 75 pct. for tekstiler. Sidstnævnte forholdsvise urealistisk høje
subsidierate skyldes, at der ligger meget få registrerede FoU-omkostninger bag
i tekstilindustrien.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Kapitel 3 Samfundsøkonomiske konsekvenser
3.1 Indledning
En patentforsikring betyder, at der bliver udtaget flere patenter, og at patenterne
i gennemsnit forlænges i længere tid. Dermed stiger den samlede værdi af
patentsystemet, jf. kapitel 2. Flere patenter gavner samfundsøkonomien af to
årsager. For det første øger de patenterende virksomheder deres FoU, og for
det andet betyder flere patenter en øget spredning af viden i økonomien. Mere
FoU og videnspredning fører til højere produktivitet. Her i kapitel 3 viser vi, at
produktiviteten øges som følge af introduktionen af en patentforsikringsordning.
Når produktiviteten stiger, stiger borgernes velfærd. Beregninger med
Erhvervsministeriets generelle ligevægtsmodel MobiDK viser, at der er
velfærdsgevinster for Danmark i størrelsesordenen minimum 100-340 mio. euro
(0,7-2,5 mia. kr.) som følge af en patentforsikringsordning som den, der blev
skitseret i kapitel 2. Forstørres disse effekter op til en økonomi på niveau me
EU, siger et groft skøn, at vi får velfærdseffekter på 6-21 mia. euro (45-156 mia.
kr.).
Kapitlet er disponeret på følgende måde: Den overordnede sammenhæng
mellem patentsystemet og i sidste ende samfundets velfærd diskuteres i afsnit
3.2. Undersøgelser viser, at patentsystemet fremmer FoU og giver øget vækst
og velfærd. Vi refererer hovedresultaterne i de teoretiske og empiriske studier af
sammenhængen mellem patentsystemet og vækst.
I afsnit 3.3-3.6 forklares de enkelte led i processen fra indretningen af
patentsystemet til samfundets samlede velfærd. I afsnit 3.3 stiller vi skarpt på
det første led i denne proces, nemlig sammenhængen mellem patentering og
FoU. Patentsystemet kan opfattes som et implicit subsidie til FoU, jf.
diskussionen i kapitel 2. Dette subsidie virker - på samme måde som andre
subsidier til FoU - fremmende for erhvervenes forsknings- og udviklingsindsats.
FoU påvirker produktiviteten ad to kanaler: En direkte kanal og en afledt kanal.
Det direkte resultat af mere FoU i erhvervene er flere opfindelser. Der kan enten
være tale om opfindelser, der gør produktionsprocesser nemmere og billigere.
Eller opfindelser, der øger kvaliteten af de producerede varer. Begge typer fører
til højere produktivitet. I afsnit 3.4 gennemgår vi en række studier, der har søgt
empirisk at eftervise den teoretiske sammenhæng mellem FoU-indsats og
produktivitet.
Et afledt resultat af mere FoU er spredning af viden. Det er et vigtigt formål med
patentsystemet at opbygge en offentligt tilgængelig database for ny viden.
Patentmyndighedernes databaser er en enestående samling af viden, fordi der
er krav om dokumentation og publicering i forbindelse med udtagning af
patenter. En stigning i antallet af patenter øger videnspredningen, og
videnspredning er en vigtig kilde til økonomisk vækst, jf. diskussionen i afsnit
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0041.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
3.5. Internationale studier tyder på, at de gunstige effekter på produktiviteten
som følge af videnspredning er mindst lige så store som de direkte effekter på
de erhverv, som udfører FoU.
Det sidste led i processen fra patenter til velfærd er sammenhængen mellem
produktivitet og velfærd. Når produktiviteten stiger, bliver samfundet rigere
svarende til, at borgerne får større velfærd. I afsnit 3.6 regner vi videre på
effekterne af en retshjælpsforsikringsordning for patenter som beskrevet i
kapitel
2.
Vi
finder,
at
en
reduktion
af
virksomhedernes
håndhævelsesomkostninger via en forsikring medfører en stigning i den
samlede velfærd i Danmark, jf. ovenfor.
I afsnit 3.7 forstørres resultaterne op til europæisk niveau ved at foretage en
simpel opregning.
3.2 Patentsystemets velfærdsfremmende egenskaber
En virksomhed kan opnå eneret til at fremstille, sælge, importere eller anvende
et produkt eller en proces ved at udtage et patent. For at opnå et patent skal
virksomhedens opfindelse være ny og i væsentlig grad adskille sig fra kendt
teknik. Patentsystemet har to helt grundlæggende funktioner:
•
•
Incitament til FoU:
Patentering giver virksomhederne eneret til kommercielt
at udnytte en opfindelse i en tidsbegrænset periode. Det øger
virksomhedernes incitament til FoU.
Videndatabase:
Via kravet om, at alle patenter skal offentliggøres,
opbygger patentsystemet en informationsbank. Det sikrer, at ny viden
spredes.
Samfundsøkonomisk rummer patentsystemet således både fordele og ulemper.
Fordelene er, at patentsystemet giver incitament til FoU og videnspredning.
Ulempen er den manglende konkurrence, som følger af patenthavernes
(tidsbegrænsede) eneret. Økonomisk litteratur peger overvejende på, at de
samfundsøkonomiske fordele opvejer ulemperne, dvs. et stærkere
patentbeskyttelsessystem giver højere vækst. De empiriske undersøgelser af,
hvilken betydning indretningen af patentsystemet har for FoU, opfindelser
(innovationer) og vækst peger således i samme retning som de teoretiske
studier. Lande med veludviklede patentsystemer er samtidig de lande, der har
det højeste velstandsniveau og over tid har haft højest vækst.
47
,
48
Thompson og Rushing (1999) undersøger i et cross-country-studie sammenhængen mellem
graden af patentbeskyttelse og økonomisk vækst i 55 lande i perioden 1975-1990. De konklu-
derer, at patentbeskyttelse har en positiv og signifikant effekt på væksten. Gould og Gruben
(1996) finder tilsvarende resultater i et lignende cross-country-studie. Se også Thompson og
Rushing (1996), Park og Ginarte (1997) samt Maskus og Penubarti (1995).
48
Inden for informations- og kommunikationsteknologi, hvor innovationshastigheden er høj,
diskuteres det dog fortsat, om det skal være muligt at patentere software. Modstandere af
software-patenter støtter den såkaldte ”Open Source”-strategi.
47
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0042.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Forbedringer af virksomhedernes muligheder for at håndhæve deres patenter,
f.eks. via en patentforsikringsordning, betyder, at der udtages flere patenter, og
at disse patenter i gennemsnit holdes i længere tid. Det gavner
samfundsøkonomien via to kanaler, jf. figur 3.1.
For det første
vil
virksomhederne øge deres FoU, når det bliver lettere at håndhæve et patent.
Det giver anledning til nye opfindelser og højere produktivitet.
For det andet
vil
relativt flere opfindelser blive patenteret.
Figur 3.1. Sammenhæng fra en retshjælpsforsikring for patenter til
økonomisk velfærd
Forsikringsordning styrker håndhævelse af patenter,
og øger patenters samlede værdi
⇓
Flere patenter og øget indirekte subsidie til FoU
⇓
Øget FoU i
virksomhederne
⇓
⇓
Mere spredning af viden
⇓
Flere opfindelser (innovationer)
⇓
Højere produktivitet
⇓
Højere velfærd:
Mere forbrug og/eller mere fritid
Da det er en vigtig egenskab ved patentsystemet, at patenter publiceres, øges
vidensspredningen, når flere opfindelser patenteres. Derved kan andre bygge
videre på allerede eksisterende opfindelser. Sådan spredning af viden giver
anledning til afledte produktivitetsgevinster.
Højere produktivitet betyder i sidste ende højere velstand og højere velfærd.
Enten fordi erhvervene kan producere mere med samme indsats af kapital,
arbejdskraft, energi eller materialer. Eller fordi samme produktion kan opnås
med en mindre indsats af produktionsfaktorer. Samfundet kan således enten
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0043.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
vælge at få et højere forbrug, og/eller vi kan forbruge samme mængde som
tidligere, men med en mindre arbejdsindsats og dermed mere fritid.
I det følgende beskriver vi sammenhængen mellem patentsystemet og FoU
med udgangspunkt i danske forhold. Analysen bygger videre på kapitel 2, hvor
vi beregnede værdien af danske patenter.
3.3 Patentsystemets effekt på FoU
Flere studier beskæftiger sig med sammenhængen mellem patenter og FoU.
De fleste undersøgelser ser på, hvordan FoU-investeringer skaber patenter
som et resultat.
49
Patenter er her et mål for, hvor succesfuld FoU-indsatsen er. I
denne analyse ser vi imidlertid på den omvendte årsagskæde: Hvor meget
betyder indretningen af patentsystemet for antallet af udtagne patenter og for
FoU-indsatsen i erhvervene? Den teoretiske litteratur påpeger, at muligheden
for at opnå patenter kan øge den samlede FoU-indsats, målrette FoU-
aktiviteterne og gøre virksomhedernes investeringer i FoU mere langsigtede, jf.
bl.a. O'Donoghue og Zweimüller (1998).
50
Det er meget vanskeligt at sætte tal på, hvor meget patentsystemets indretning
betyder for virksomhedernes indsats til FoU. I kapitel 2 argumenterer vi
imidlertid for, at patentsystemet kan opfattes som et indirekte subsidie til FoU,
og vi beregner værdien af dette implicitte subsidie. En måde, hvorpå vi kan få et
groft indtryk af patentsystemets konsekvenser for FoU-indsatsen, er at trække
på erfaringerne med, hvordan andre typer af offentlige subsidier virker på FoU.
Et nyere dansk studie gennemført af Center for Erhvervsøkonomisk Forskning
(CEF) ser på effekterne på erhvervenes FoU-indsats af offentlig støtte til FoU
kanaliseret via GTS-institutterne, jf. Jensen, Sløk og Sørensen (2000) samt
Sørensen og Marcusson (2000). De finder en elasticitet mellem private FoU-
udgifter og offentlig innovationsstøtte på 0,10. En elasticitet på 0,10 svarer til, at
en stigning i offentlig innovationsstøtte på 1 pct. medfører en stigning i FoU-
udgifterne på 0,10 pct. Omregnet til aktuelle niveau for offentlig
innovationsstøtte og FoU-indsats betyder dette resultat, at en stigning på én
krone (eller euro) i den offentlige innovationsstøtte øger de private FoU-udgifter
med en til halvanden krone. Også andre internationale studier finder effekter af
denne størrelsesorden, jf. diskussionen hos Sørensen og Marcusson (2000) og
Griliches (1998).
51
Se bl.a. Grenzmann og Greif (1996) og Nielsen (1999).
O'Donoghue og Zweimüllers bidrag ligger inden for den endogene vækst-litteratur, hvor man i
en rent teoretisk ramme har undersøgt, hvad immaterialret betyder for vækst.
51
Griliches (1998) har i en oversigtsartikel samlet resultaterne fra en lang række tidligere
studier. Et nyt OECD-studie ved Guellec og van Pottelsberghe (2000) ser på effekten af
forskellige typer af offentlig støtte til FoU. Undersøgelsen finder en langsigtselasticitet mellem
(direkte) offentlige tilskud og private FoU-aktiviteter på 0,08. Omregnet betyder dette resultat,
at 1 krone (eller euro) i direkte tilskud fra det offentlige afføder FoU-udgifter i den private sektor
på yderligere 0,70 krone (eller euro).
50
49
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0044.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
3.4 FoUs direkte effekt på produktivitet
Når virksomhedernes FoU-indsats stiger, øges antallet af opfindelser
(innovationer). Opfindelserne kan enten være rettet mod at øge kvaliteten af
virksomhedens produktion (produktinnovation). Eller opfindelserne kan have til
formål at forbedre produktionsprocesserne i virksomheden (procesinnovation).
52
Det betyder, at vi kan producere og forbruge den samme mængde varer,
selvom vi holder mere fri. Alternativt kan vi producere og forbruge flere og bedre
varer, selvom vi tilbringer den samme tid på arbejde.
Sammenhængen mellem FoU-indsats, opfindelser (innovation) og produktivitet
har været genstand for talrige analyser i den økonomiske litteratur. Jensen,
Sløk og Sørensen (2000) viser, at en stigning på én krone i den offentlige
innovationsstøtte dels vil øge de private FoU-udgifter med 1-1,50 krone (jf.
ovenfor) og dels forøge produktionen i fremstillingssektoren med mellem 2 og
2,50 kroner. En stigning i FoU-indsatsen vil være slået fuldt igennem på
produktiviteten efter ca. 12 år.
53
En patentforsikring som beskrevet i kapitel 2
afsnit 7 indebærer et implicit subsidie til FoU på (minimum) 26 mio. euro eller
næsten 200 mio. kr. Det svarer til knap halvdelen af det danske
Erhvervsministeriums bevillinger til FoU.
Hvis vi gør den forenklende antagelse, at dette indirekte subsidie virker på
nogenlunde samme måde som andre typer af offentlig innovationsstøtte, vil
produktionen i erhvervene stige med i størrelsesorden 50-70 mio. euro (370-
520 mio. kr).
Det skal understreges, at dette skøn er usikkert. På den ene side er det
vanskeligt at udtale sig om effekterne af relativt store ændringer i de offentlige
subsidier på baggrund af analyser af marginale ændringer i sådanne subsidier.
Det taler for, at der er tale om et overkantsskøn. På den anden side kan
beregningen siges at være et underkantsskøn, idet den ikke tager hensyn til
afledte effekter på andre erhverv. De afledte effekter inddrages i afsnit 3.5 og
3.6.
3.5 Indirekte produktivitetsgevinster via videnspredning
En indbygget gevinst ved patentsystemet er, at patentering øger
videnspredningen, da en patenteret opfindelse skal offentliggøres. Det giver
andre virksomheder mulighed for at bygge videre på patentet med afledte
produktivitetsgevinster til følge. Den viden, der formidles via en
patentbeskrivelse, vil ofte kunne bearbejdes videre til helt andre anvendelser
Produktinnovation medfører, at værdien af produktionen stiger, selv om der anvendes samme
mængde inputs. Procesinnovation resulterer i sidste ende i lavere produktionsomkostninger i
virksomhederne. Både produktinnovation og procesinnovation fører til højere produktivitet, fordi
samfundet kan opnå et relativt højere produktionsniveau i forhold til indsatsen af
produktionsfaktorer.
53
Dette resultat bekræftes af internationale undersøgelser, der peger på, at virksomhedernes
produktivitet stiger med mellem 0,2 og 1,0 pct. på langt sigt, når erhvervenes FoU-indsats øges
med 1 pct, jf. bl. Griliches (1998).
52
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0045.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
og/eller i andre brancher. En patenteret opfindelse vil derfor kunne øge
produktiviteten i andre brancher.
OECD har foretaget en international sammenligning af patentsystemerne.
54
Her
konkluderes det bl.a., at for en række lande er patentdokumentationen en
essentiel kilde til teknologioverførsel og en måde til at accelerere FoU-
indsatsen.
Inden for nyere (endogen) vækstteori ses videnspredning som en helt central
kilde til at opretholde høj vækst. Sammenhængen mellem videnspredning,
produktivitet og vækst er vanskelig at påvise empirisk. En lang række grundige
empiriske studier peger dog i samme retning og viser, at effekten af
videnspredning på produktionen kan være af mindst samme størrelsesorden
som effekten af virksomhedernes egen FoU beskrevet i afsnit 3.5. Således er
effekterne på den samlede produktion af videnspredning (målt ved
outputelasticiteten mht. FoU uden for virksomhederne) i forskellige analyser
beregnet til at være mellem halvt og dobbelt så stor som elasticiteten mellem
output og FoU udført i virksomhederne, jf. Griliches (1998). Disse resultater
stemmer overens med Cohen (2000) og Thompson og Rushing (1999), der
peger på, at spredning af viden mellem konkurrerende virksomheder og
videnoverførsel til andre brancher er en af de vigtigste kilder til
produktivitetsvækst.
På grund af videnspredning er det samfundsøkonomiske afkast af FoU
betydeligt højere end det privatøkonomiske afkast. Uden offentlige tilskud er
FoU-aktiviteten altså for lav. Det vurderes, at det optimale investeringsomfang i
FoU er mere end to til fire gange så stort som det faktiske investeringsomfang
gennemført af private investorer, jf. Jones og Williams (1998).
3.6 En velfærdsanalyse af produktivitetsgevinsterne ved øget FoU
I afsnit 3.2-3.5 har vi beskrevet, hvordan en styrkelse af patentsystemet via en
retshjælpsforsikring gør det mere attraktivt at patentere opfindelser. Det har den
direkte effekt,
at virksomhederne forsker og udvikler mere. Dermed bliver der
gjort flere opfindelser. Flere patenterede opfindelser har desuden den
indirekte
effekt,
at viden bliver tilgængelig for andre, som kan bygge videre på og finde
nye anvendelser for de patenterede opfindelser. Der kan enten være tale om
opfindelser, der gør produktionsprocesser nemmere og billigere. Eller
opfindelser, der øger kvaliteten af de producerede varer. Begge typer fører til
højere produktivitet.
Når produktiviteten stiger, stiger borgernes velfærd. Det sker, fordi vi fx kan
producere og forbruge den samme mængde varer, selvom vi holder mere fri.
Alternativt kan vi producere og forbruge flere og bedre varer, selvom vi tilbringer
den samme tid på arbejde.
54
Jf. OECD (1997).
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0046.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
I det følgende forsøger vi at kvantificere de samlede samfundsøkonomiske
konsekvenser af en patentforsikringsordning, der reducerer virksomhedernes
håndhævelsesomkostninger for patenter. Vi har valgt at dele effekterne op i
direkte effekter som følge af mere FoU i de patenterende virksomheder og
indirekte effekter som følge af videnspredning. Beregningerne foretages for den
danske økonomi som case, idet vi anvender en generel ligevægtsmodel, der
beskriver danske forhold. Modellen er nærmere beskrevet i boks 3.1.
I kapitel 2 skitserede vi en simpel variant af en retshjælpforsikring for
patenthavere, som ville betyde en stigning i værdien af en årgang af
danskernes patenter i Danmark og i resten af Europa med ca. 26 mio. euro
(knap 200 mio. kr.) eller ca. 10 pct. Af den samlede FoU-indsats udførtes ca.
2/3 i fremstillingssektoren, mens serviceerhvervene stod for godt 1/3, jf. tabel
2.4. Langt hovedparten af patenterne kan føres tilbage til fremstillingssektoren. I
beregningerne er det derfor forudsat, at de
direkte
effekter på produktiviteten
som følge af en øget FoU-indsats hovedsagelig påvirker fremstillingssektoren.
De
indirekte
effekter på produktiviteten som følge af vidensspredning og
teknologiske spillovers fra de patenterede virksomheder påvirker de resterende
erhverv. I overensstemmelse med de mest forsigtige estimater hos Griliches
(1998) sættes effekterne af videnspredning til at være af samme størrelse som
de direkte effekter på produktiviteten som følge af mere FoU.
I beregningerne er det forudsat, at højere produktivitet giver sig udslag i, at
samme mængde kan produceres med lavere arbejdsindsats og med et mindre
kapitalapparat, eller at vi med samme arbejdsindsats og kapitalapparat kan
opnå en højere produktion.
55
Dvs. arbejdskraft- og kapitalbesparende tekniske fremskridt. Højere produktivitet kan i
princippet give sig udslag i besparelser på alle fire produktionsfaktorer: Kapital, arbejdskraft,
energi og materialer. Analysen af velfærdseffekterne ved højere produktivitet bygger videre på
beregninger på Erhvervsministeriets generelle ligevægtsmodel MobiDK beskrevet i Christensen
og Hoffmann (2000).
55
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0047.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Boks 3.2 Erhvervsministeriets generelle ligevægtsmodel, MobiDK
Virkningerne af højere produktivitet analyseres i en dynamisk version af
Erhvervsministeriets generelle ligevægtsmodel (AGL-model), MobiDK. MobiDK-modellen
indeholder en detaljeret beskrivelse af den danske økonomi og er beskrevet i Harrison
m.fl. (1997). Modellen beskriver Danmark som en lille åben økonomi, der står over for
konstante verdensmarkedspriser. Alle virksomheder antages at profitmaksimere, og de har
den samme grundlæggende omkostningsstruktur. Erhvervene producerer vha. input af
kapital, arbejdskraft, materialer og energi.
I modellen er forbrugernes adfærd beskrevet ved at antage, at forbrugernes nytte (eller
velfærd) er afhængig af såvel deres forbrug som deres fritid. Når forbrugerne kan arbejde
mindre (f.eks. fordi de er blevet mere produktive), får de mere fritid, og dermed stiger den
samlede velfærd.
Modellens datagrundlag er nationalregnskabets input-output-tabeller for 1992 aggregeret
til 19 sektorer. Princippet i en generel ligevægtsmodel er, at økonomien er i ligevægt i
udgangsåret. Når økonomien udsættes for et stød, som f.eks. højere produktivitet som
følge af mere FoU, vil økonomien i løbet af en vis tidsperiode bevæge sig over i en ny
ligevægt.
Den dynamiske version af MobiDK-modellen opererer med eksogen vækst, dvs. væksten
forklares ikke i modellen, men der antages blot en konstant årlig vækstrate. Agenterne i
modellen (virksomheder og husholdninger) har rationelle forventninger, og der er ingen
usikkerhed, se evt. Hoffmann m.fl. (2000). Modellen løses for perioden 1999 til 2050 i
intervaller på et år. Beregningerne viser, at økonomien i den sidste modelperiode er meget
tæt på en ny steady-state med samme konstante vækstrate som i den initiale ligevægt.
Resultatet af modelsimulationerne fås ved at sammenligne økonomien i den nye ligevægt
med økonomien i den oprindelige ligevægt.
Resultater
Beregningerne viser, at højere produktivitet på længere sigt giver anledning til
højere velfærd for forbrugerne, jf. tabel 3.1. Det sker dels, fordi værdien af den
samlede produktion stiger, fordi kvaliteten af produkterne stiger som følge af
nye opfindelser (innovationer). Og dels, fordi der bliver frigjort arbejdskraft og
kapital fra de virksomheder, som er blevet mere effektive i kraft af FoU og ny
viden. Den arbejdskraft og kapital, der bliver frigjort som følge af
produktivitetsfremgangen, kan over tid kanaliseres over i anden produktion, så
samfundets produktion samlet set stiger. Det giver anledning til et højere samlet
forbrug og dermed en højere velfærd.
Når vi kan opnå samme produktion med en mindre arbejdsindsats, får vi mere
fritid. Det kan også formuleres således, at forbrugerne vælger at omsætte en
del af den højere indkomst i mere fritid. Mere fritid giver øget velfærd. Samlet
set viser regneeksemplet, at den årlige velfærdsgevinst er knap 100 mio. euro
(ca. 690 mio. kr.), hvis vi kun medregner de direkte effekter på produktiviteten i
de erhverv, der udfører mere FoU, jf. tabel 3.1. Hvis vi inddrager et (moderat)
skøn over effekterne på de øvrige erhvervs produktivitet via mere
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463284_0048.png
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
videnspredning, får vi en årlig velfærdsgevinst i størrelsesordenen 340 mio.
euro (ca. 2,5 mia. kr.).
Tabel 3.1
patenter
Samfundsøkonomiske effekter af retshjælpsforsikring for
Direkte
Direkte og
1
FoU-effekter indirekte effekter
2
100
340
2.300
8.400
Årlig velfærdsgevinst i mio. euro
Nutidsværdi
3
af velfærdsgevinst i mio. euro
1) Dvs. videnspredning er sat til 0.
2) De indirekte effekter via videnspredning antages at være af samme størrelse som de direkte
effekter.
3) Velfærdsgevinsterne er tilbagediskonteret med en real diskonteringsfaktor på 5 pct.
Kilde: Egne beregninger med MobiDK-modellen.
Det skal understreges, at beregningerne er behæftet med usikkerhed. Den
primære kilde til usikkerhed er de skøn over effekten af innovationspolitik på
FoU og produktivitet, som danner baggrund for modelberegningerne.
3.7 Perspektivering - velfærdsgevinster for hele Europa
Analyserne i kapitel 2 giver et bud på værdien af en årgang af patenter i
Danmark, værdien af danske virksomheders patenter i Danmark og det øvrige
Europa samt stigningen i patentværdien/det indirekte subsidie, hvis der indføres
en patentforsikringsordning. Et regneeksempel gennemført i kapitel 2 viser, at
værdien af en enkelt årgang af danske virksomheders europæiske patenter kan
stige med ca. 26 mio. euro (knap 200 mio. kr.) eller 10 pct., hvis vi indfører en
patentforsikringsordning. Forsikringsordningen kan medføre et permanent løft i
den samfundsøkonomiske velfærd på 100-340 mio. euro (690-2.500 mio. kr).
Der er naturligvis forskelle EU-landene imellem med hensyn til erhvervsstruktur,
forskning- og udviklingsaktivitet, patenteringstilbøjelighed og retssystemer. Men
med afsæt i resultaterne for den danske økonomi kan der gives et første skøn
på effekten af en forsikringsordning i europæisk regi. Et groft overslag
56
siger, at
de samfundsøkonomiske gevinster af en europæisk forsikringsordning for
samtlige europæiske virksomheders patenter i Europa kan skabe
velfærdseffekter i størrelsesordenen 6-21 mia. euro (43-156 mia. kr.).
Der opregnes med udgangspunkt i, at den danske økonomi udgør omkring 1�½ pct. af den
samlede EU-økonomi.
56
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Litteraturliste
Analyseinstitut for Forskning (1997),
Erhvervslivets
udviklingsarbejde,
Forskningsstatistik 1997, Århus.
forskning
og
Bhagat, J., A. Brickly og J.L. Coles (1994),
The Costs of Inefficient Bargaining
and Financial Distress: Evidence from Corporate Lawsuits, Journal of Financial
Economics
vol. 35, p. 221-247.
Cohen, W.M., R. Nelson og J.P. Walsh (1996),
Appropriability Conditions and
Why Firms Patent and Why They Do Not in the American Manufacturing Sector,
Papir præsenteret ved Conference on New Science and Technology Indicators
for the Knowledge-Based Economy, OECD, juni 1996
Cohen, W.M., R. Nelson og J.P. Walsh (2000),
Protecting Their Intellectual
Assets: Appropriability Conditions and Why U.S. Manufacturing Firms Patent (or
Not),
NBER Working Paper, April 2000.
Cordes, J., J. Hertzfeld og H. R., Vonortas, N. S. (1999),
Survey of High
Technology Firms,
U.S. Small Business Administration, No. 189, april 1999
Christensen, C.E. og A. Hoffmann (2000),
De dynamiske effekter af øget
konkurrence,
Rapport udarbejdet af Erhvervsministeriets Konsulentgruppe for
Konkurrencestyrelsen
Eaton, J. og S. Kortum (1995),
Trade in Ideas: Patenting and productivity in the
OECD.
NBER Working Paper No. 5049. Cambridge, MA.
EPO (1994a),
Utilisation of patent protection in Europe
, European Patent Office
EPO (1994b),Cost
of patent protection in Europe
, European Patent Office
EPO,
Annual Report,
1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999
Erhvervsredegørelsen 1998,
Eksportkredit giver adgang til fremtidens
markeder,
Erhvervsministeriet 1998, kapitel 6
EU-kommissionen (1999),
Strategic Dimensions of Intellectual Property Rights
in the context of Science and Technology Policy,
udført af den uafhængige
ETAN-ekspertgruppe nedsat af EU-komissionens DG XII, Science, Research
and Development Directorate
EU-kommissionen (2000),
Patents as an innovation tool,
Oplæg fra Patinnova-
konference 1999, DG Enterprise.
EU-kommissionen (2000),
Enforcing Small Firms’ Patent Rights,
endnu ikke
offentliggjort rapport.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Gould, D.M. og W.C. Gruben (1996),
The role of intellectual property rights in
economic growth
Journal of Development Economics. Vol. 48, pp. 323-350.
Grenzmann, C. og Greif (1996):
Relationship between R&D Input and Output. I
OECD: Innovation, patents and technological strategies.
OECD, Paris.
Griliches, Z. (1998):
R&D and Productivity. The Econometric Evidence.
The
University of Chicago Press. Chicago and London.
Guellec, D. og B. Van Pottelsberghe (2000):
The Impact of Public R&D
Expenditure on Business R&D.
OECD STI Working Papers 2000/4. OECD,
Paris.
Hall, Bronwyn, 1992,
Investment and Research and Development at the Firm
Level: Does the Source of Financing Matter?,
NBER Workingpaper No. 4096.
Hao, K.Y. og A.B. Jaffe (1993),
Effects of Liquidity on Firms´ R&D Spending,
Economics of Innovation and New Technology, Vol. 2, side 275-282.
Harhoff, Dietmar, 1998,
Are there Financing Constraints for R&D and
Investment in German Manufacturing Firms?,
Annales D’Economie et de
Statistique, No. 49/50, p. 421-456.
Harhoff, Dietmar, Frederic M. Scherer and Katrin Vopel (1999):
Citation
Frequency and the Value of Patented Inventions,
The Review of Economics
and Statistics, vol. LXXXI, no. 3, August 1999, Dec. 1999
Harhoff, Dietmar, Frederic M. Scherer and Katrin Vopel (1999):Citations,
Family
Size, Opposition and the Value of Patent Rights,
Arbejdspapir Dec. 1999
Harrison, G.J, J.Jensen, M. Lau og T. Rutherford (1997).
Passing the Laugh
Test: Version 0 af the MobiDK Core Model.
Working Paper no. 1/1997,
Erhversministeriet, København.
Himmelberg, C.P. og Petersen, B.C. (1994),
R&D and Internal Finance: A Panel
Study of Small Firms in High-Tech Industries,
Review of Economics and
Statistics vil. 76, side 38-51.
Hoffmann, A., Lau, M. og Rasmussen, T.N. (2000),
Samfundsøkonomiske
virkninger af øgede bevillinger til innovation.
Fra S.E. Hougaard Jensen (ed.):
Økonomi og erhvervspolitik, Handelshøjskolens Forlag.
Hubbard, R.G.(1996),
Capital-Market Imperfections and Investment”
Journal of
Economic Literature
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
IfO (2000), Endnu ikke offentliggjort spørgeskemaanalyse fra Institut for
Opinionsanalyse udført for Patent- og Varemærkestyrelsen
Jones, C.I. og J.C. Williams (1998):
Measuring the Social Return to R&D,
Quarterly Journal of Economics, side 1119-36.
Kathuria, R. og D.C. Mueller (1995),
Investment and Cash Flow: Assymetric
Information or Managerial Discretion,
Empirica, vol.22, side 211-234.
Koen, M.S.(1991),
Survey of small business use of intellectual property
protection,
MO-SCI Corporation.
Kingston, William, (2000),
The Case for Compulsory Arbitration: Empirical
Evidence.
E.I.P.R.
Lanjouw, J.O. (1998) :
Patent Protection in the Shadow of Infringement:
Simulation Estimations of Patent Value,
Review of Economic Studies, 65, 1998,
side 671-710.
Lerner, J. (1995),
The Importance of Trade Secrecy: Evidence from Civil
Litigation,
Working Paper, Havard University.
Madsen, E.S., V. Smith og A. Ø. Nielsen (2000),
Performance of Patenting
Firms in Danish Manufacturing
, Working Paper, Analyseinstitut for Forskning
Maskus, K.E. og M. Penubarti:
How Trade-Related are Intellectual Property
Rights?,
Journal of International Economics, 39, 1995, p. 227-248.
Nielsen, A.Ø. (1999):
Patentaktivitet og FoU.
Rapport fra Analyseinstitut for
Forskning 1999/1, Århus.
NUTEK (1997),
Rättsskyddsförsäkring för patent,
R 1997:4, Stockholm
O'Donoghue, T. og J. Zweimüller (1998),
Patents in a model of endogenous
growth,
CEPR Discussion Paper, No. 1951. Centre for Economic Policy
Research, London.
OECD (1997),
Patents and
OECD/GD(97)210, Unclassified
Innovation
in
the
International
Context,
OECD (1997),
Application of Competition Policy to High Tech Markets,
OECD/GD(97)44, Background Note til Competition Policy Roundtables.
OECD (2000),
Basic Science and Technology Statistics 1999
OECD (1997),
Patents and Innovation
OCDE/GD(97)210. OECD, Paris.
in
the
International
Context,
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samf
f
undsøkonomi
i
ske konsekvenser
r
af
f
en r
r
et
t
shj
j
æl
l
psf
f
or
r
si
i
kr
r
i
i
ng f
f
or
r
pat
t
ent
t
er
r
Sam undsøkonom ske konsekvense a en e sh æ ps o s k ng o pa en e
Pakes, A. (1986),
Patents as Options: Some Estimates of the Value of Holding
European Patent Stocks,
Econometrica, vol. 54, no. 4 Jul. 1986, p. 755-784.
Park, Walter G. and Juan Carlos Ginarte (1997),
Intellectual Property Rights
and Economic Growth,
Contemporary Economic Policy, vol. XV, July 1997, p.
51-61.
Patent- og Varemærkestyrelsen (1999),
Håndhævelse af patentrettigheder,
Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende håndhævelse af patentrettigheder,
April 1999.
Patent- og Varemærkestyrelsen (2000),
Analyserapport: Værdisættelse af
immaterielle rettigheder,
Ernst & Young og Avenir Management Consulting
Priest, G.L. og B. Klein(1984),
The selection of Disputes for Litigation,
Journal
of Legal Studies, vol. XIII, January 1984.
Sørensen, A. og M. Marcusson (2000),
Productivity, R&D and Public Innovation
Policy: The Case of Danish Manufacturing,
CEBR Working Paper No. 2000-1,
Centre for Economic and Business Research.
Thompson, M.A. og F.W. Rushing (1996),
Intellectual Property Protection,
Entrepreneurship and Growth,
Journal of Entreprising Culture, 4 (3), p. 267-385.
Thompson, M.A. og F.W. Rushing (1999),
An Empirical Analysis of the Impact
of Patent Protection on Economic Growth: An Extension,
Journal of Economic
Development, Vol. 24, Number 1, June 1999. p. 67-76.
51