Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1358
Offentligt
1463219_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1358)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
13. juni 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. juni 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde
(landbrugsministre) den 19.-20. juni 2001 – vedlægges Fødevareministeriets reviderede aktuelle notat
vedrørende dagsordenspunkt 3 og 7 for rådsmødet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Folketingets Europaudvalg
2. afdeling, 1. kontor
Den 12. juni 2001
LFM0523
REVIDERET AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug) den 19. - 20. juni 2001
_________________________________________________________________
3. (Evt.) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om mindstekrav med hensyn til
beskyttelse af svin
KOM (2001) 20 endelig
Vedtagelse.
7. Ændret forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af uønskede stoffer og
produkter i foderstoffer.
KOM (1999) 654.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463219_0002.png
Vedtagelse af fælles holdning.
Ovenstående nummereringen refererer til aktuelt notat af 8. juni 2001.
supplerende aktuelt notat om
Rådsmøde (landbrug) den 19. - 20. juni 2001
• Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om mindstekrav med hensyn til
beskyttelse af svin.
KOM (2001) 20.
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 8. juni 2001. Ændringer er markeret i margin.
Baggrund
Kommissionen har den 16. januar 2001 fremlagt forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. Forslaget er ledsaget af en meddelelse fra Kommissionen
til Rådet og Europa-Parlamentet om intensivt opdrættede svins velfærd og navnlig velfærd for søer opdrættet i
forskellige grader af indelukning og i flok.
Det svenske formandskab har under forhandlingerne fremlagt forskellige udkast til ændringer af direktivforslaget.
I det følgende beskrives indholdet af forslaget ud fra de senest modtagne skriftlige ændringer. Det bemærkes, at der ikke
er modtaget et sammenskrevet forslag, hvor alle ændringer er indarbejdet, og at de ændringsforslag, der blev drøftet
under det seneste møde den 5. juni 2001, ikke er beskrevet i notatet.
I Rådets direktiv 91/630/EØF er der fastsat mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Efter direktivets art. 6 skal Kommissionen senest den 1. oktober 1997 forelægge Rådet en rapport udarbejdet på grundlag
af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité om det eller de intensive opdrætsystemer, der ud fra et
patologisk, zooteknisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt synspunkt opfylder kravene til svins velfærd, samt om de
forskellige systemers samfundsøkonomiske følgevirkninger. Denne rapport skal navnl ig omhandle velfærd for søer
opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok, og den skal være ledsaget af relevante forslag fra Kommissionen.
Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel blev derfor anmodet om at undersøge velfærden for svin
opdrættet i intensive produktionssystemer.
Komitéen afgav udtalelse den 30. september 1997. Udtalelsens konklusioner peger på, at det er nødvendigt, at
Kommissionen træffer foranstaltninger til yderligere forbedring af svins velfærd.
På baggrund af disse konklusioner har Kommissionen besluttet at fremlægge et forslag til ændring af Rådets direktiv
91/630/EØF.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort nærmere for nærheds- og proportionalitetsprincippet i direktivforslaget. Det er
Justitsministeriets opfattelse, at forslaget ikke giver problemer i forhold hertil.
Formål og indhold
Forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF har til formål at få indført dyrevelfærdsmæssige
forbedringer i det intensive svineopdræt.
Direktivforslaget indeholder ændring af følgende punkter:
Samlede frie gulvareal
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463219_0003.png
Der er ikke foreslået ændringer til krav i det gældende direktivs artikel 3, nr. 1 om det samlede frie gulvareal til hver
fravænnet gris eller avls-/slagtesvin, der opdrættes i flok. Bestemmelsen er dog foreslået ændret til artikel 3, nr. 1a.
I artikel 3, nr. 1b er der foreslået indført krav til det samlede frie gulvareal
for søer og gylte,
der holdes i grupper. Det
samlede frie gulvareal skal være 1,64 m
2
for hver gylt og 2,25 m
2
for hver so. Når disse svin holdes i grupper med færre
end 6 dyr, skal det samlede frie gulvareal øges med 10 procent, mens det kan formindskes med 10 procent, når der er
mere end 40 dyr.
Mindstekrav for, hvor stor en del af gulvarealerne der skal være fast
Artikel 3, nr. 2 foreslås ændret, så der fastsættes mindstekrav for, hvor stor en del af gulvarealerne, der skal være fast.
Der foreslås indført bestemmelser for størrelsen af det faste gulv til drægtige søer og gylte. Af forslaget fremgår det, at
det sammenhængende areal med fast gulv skal være mindst 0,8 m
2
pr. gylt og 1,1 m
2
pr. so. Af det faste gulv må højest
10 procent anvendes til dræning.
Der er ligeledes foreslået krav til bjælkebredden i betonspaltegulve, hvor svin holdes i flok. Det fremgår, at den
maksimale spalteåbning for pattegrise og fravænnede grise må være 11 mm. Den maksimale spalteåbning må for
avls-/slagtesvin være 20 mm, mens den for gylte og søer maksimalt må være 22 mm. Tilsvarende er der forslået
bestemmelser for bjælkebredden, som skal være mindst 50 mm for pa ttegrise og fravænnede grise samt mindst 80 mm
for avls-/slagtesvin, gylte og søer.
Forbud mod anvendelse af bindsler til søer og gylte
I artikel 3, nr. 3 præciseres det, at der indføres et forbud for alle staldbygninger fra den 1. januar 2006 mod at anvende
bindsler til søer og gylte. Baggrunden for denne præcisering er, at det eksisterende direktivs artikel 3, nr. 2, er uklart
formuleret. Efter det eksisterende direktiv var det dog også hensigten at indføre et forbud fra den 1. januar 2006 mod
anvendelse af bindsler til søer og gylte.
Gruppeopstaldning af søer og gylte
Det foreslås i artikel 3, nr. 4a, at søer og gylte skal holdes i grupper fra 4 uger efter løbning til 7 dage før det forventede
faretidspunkt. I denne bestemmelse er der desuden krav om, at længden af en stis korteste side skal være 2,8 meter, hvor
søer og gylte holdes i grupper.
Af artikel 3, nr. 4b fremgår, at svinene let skal kunne vende sig i den periode, hvor søer og gylte ikke holdes i grupper –
det vil sige i de 4 uger efter løbning, hvor svinene kan holdes i individuelle stier. Undtaget herfra er dog søer, som holdes
i farestier.
Det fremgår desuden af artikel 3, nr. 8, at aggressive svin kan opstaldes midlertidigt i individuelle stier. I sidste sætning
af artikel 3, nr. 8 er det foreslået, at disse svin også let skal kunne vende sig, når de holdes i individuelle stier.
Øvrige velfærdsmæssige krav
Som artikel 3, nr. 5, 6 og 7 foreslås regulering af :
• Rodemateriale til alle søer. Rodematerialet skal opfylde kravene i bilaget.
• Fodringssystemer, hvor søer holdes i flok.
• Foder med både højt fiberindhold og højt energiindhold til alle søer.
Overgangsperiode
Kommissionen foreslår i artikel 3, nr. 9, at bestemmelserne i artikel 3, nr. 1b, nr. 2, nr. 4a, nr. 5 og sidste sætning af nr. 8
skal gælde fra den 1. januar 2003 for alle nyopførte og genopførte bedrifter samt for bedrifter, som tages i brug for første
gang efter denne dato.
Kravet i artikel 3, nr. 4b om at søer og gylte, der holdes i individuelle stier, let skal kunne vende sig, skal gælde fra den
1. januar 2008 for alle nyopførte og genopførte bedrifter, samt for bedrifter, som tages i brug for første gang efter denne
dato.
Fra den 1. januar 2013 gælder alle kravene for alle bedrifter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463219_0004.png
For bedrifter med under ti goldsøer og drægtige søer gælder kravet i artikel 3, nr. 4a om gruppeopstaldning ikke.
Krav om uddannelse af personale med fokus på velfærdsaspekter
Kommissionen foreslår, at der som ny artikel 5a indføres en bestemmelse, hvorefter enhver, der passer dyrene, skal have
modtaget instrukser og vejledning om bestemmelserne i artikel 1, 2 og 3 samt i bilaget til direktivet. Medlemsstaterne
skal sørge for, at der er adgang til uddannelseskurser, som specielt skal fokusere på velfærdsaspekter.
Udarbejdelse af nye rapporter inden den 1. januar 2004 og den 1. januar 2008
I direktivforslagets artikel 2, nr. 1 foreslås, at Kommissionen inden den 1. juli 2004 udarbejder en rapport på grundlag af
en udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel. Rapporten skal ledsages af forslag til
regulering af arealkrav og gulvtyper for fravænnede grise og avls-/slagtesvin.
Kommissionen skal desuden inden den 1. januar 2008 forelægge en rapport ligeledes udarbejdet på grundlag af en
udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel. Denne rapport skal især belyse :
• Belægningsgradens virkninger for svins velfærd
• Udvikling i opstaldningssystemer, hvor drægtige søer holdes i flok
• Arealkrav for individuelt opstaldede voksne avlsorner
• Udvikling i løsstaldssystemer for søer i løbeafdeling samt for diegivende søer, som opfylder søernes behov uden
risiko for pattegrisenes overlevelse
• Udvikling af metoder, som vil mindske behov for operativ kastration
• Forbrugernes holdning og adfærd overfor svinekød, hvis svins velfærd ikke forbedres
• Samfundsøkonomiske følger af forskellige opdrætsystemer
Ændring af forskriftsproceduren
Kommissionen foreslår artikel 10 ændret, så proceduren for ændringer af bilaget til direktivet sker i overensstemmelse
med artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF.
I modsætning til den nuværende forskriftsprocedure i direktivets artikel 10, fremgår det af artikel 5 i Rådets afgørelse, at
Kommissionen regelmæssigt skal holde Europa-Parlamentet underrettet om udvalgenes arbejde. Derved får Parlamentet
større mulighed end tidligere for at blive inddrages i forskriftsproceduren.
Rådets kompetence ændres også, idet Rådet nu kun med kvalificeret flertal kan nedstemme et forslag fra Kommissionen
til ændringer af bilaget til direktivet. Tidligere kunne Rådet med simpelt flertal nedstemme et forslag.
Udtalelser
Ifølge de oplysninger, som Justitsministeriet er i besiddelse af, foreligger Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget
endnu ikke.
Gældende dansk ret
De danske regler om svin er fastsat i tre love :
• lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte,
• lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin og
• lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin.
Desuden er der fastsat regler i bekendtgørelse om beskyttelse af svin, som gennemførte direktiv 91/630/EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
De ovenfor nævnte love bygger på udtalelser fra Arbejdsgruppen om hold af svin.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463219_0005.png
Der er fastsat overgangsbestemmelser i de nævnte love. Det fremgår af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte,
at kravene til bygninger, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal være opfyldt senest den 1. januar 2014.
Konsekvenser
På trods af at Danmark er en af de største eksportører af svineprodukter, må direktivforslaget forventes at få forholdsvis
begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Årsagen hertil er, at Danmark gennem national lovgivning har gennemført regler for indendørs hold af svin, der på flere
punkter går videre end det eksisterende direktiv, og som stort set lever op til kravene i direktivforslaget. Desuden vil
kravene i direktivforslaget gælde for alle svineproducenter i EU, hvorfor det må forventes, at den danske
konkurrenceevne ikke forringes i forhold til andre medlemslande.
Det bemærkes, at de fleste nødvendige ændringer af den danske lovgivning vil kunne ske ved bekendtgørelse, da
justitsministeren både i de ovenfor nævnte love om svin og i dyreværnsloven har hjemmel til at fastsætte regler med
henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af
dyrs velfærd.
Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil der umiddelbart blive tale om følgende ændringer i de
nuværende danske regler :
• Anden beregningsmåde af det samlede frie gulvareal til drægtige søer og gylte ved gruppeopstaldning
• Gennemførelse af regler om størrelsen af spalteåbninger og bjælkebredder i betonspaltegulve
• Krav om at aggressive søer og drægtige søer og gylte, der holdes i individuelle stier, skal kunne vende sig. Der
stilles ikke krav herom i de nuværende danske regler
• Krav om rodemateriale til alle søer og gylte. De nugældende danske regler stiller blot krav om, at drægtige søer og
gylte skal have adgang til rodemateriale
• Krav om fiberindholdet i foderet til alle søer og gylte. Kravet stilles efter de nugældende danske regler kun for
drægtige søer og gylte
• Mere specifikke krav til uddannelse af personale
Der vil endvidere blive tale om lovændringer, idet overgangsperioden i direktivforslaget er kortere end i lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte. Overgangsperioden i direktivforslaget udløber den 1. januar 2013, hvorimod
overgangsperioden i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte udløber den 1. januar 2014. Dette indebærer
navnlig, at svineproducenterne skal opfylde kravene om gruppeopstaldning af dræ gtige søer og gylte samt arealkravene i
direktivet et år tidligere.
På baggrund af det ovenstående må det derfor antages, at direktivforslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser
for de danske svineproducenter. Navnlig kravet om, at søer og gylte i individuelle stier skal kunne vende sig, vil have
økonomiske omkostninger.
Høring
Direktivforslaget blev sendt i høring den 31. januar 2001 hos medlemmerne af Den Nationale Komité vedrørende
landbrugsdyr samt i andre interesseorganisationer.
Direktivforslaget har været drøftet på møder i Den Nationale Komité vedrørende landbrugsdyr den 6. februar 2001, den
24. april 2001 samt den 16. maj 2001.
Til det oprindelige udkast til direktivforslaget har Justitsministeriet modtaget skriftlige bemærkninger fra Det Dyreetiske
Råd, Landbrugsraadet (der ligeledes svarer på vegne af Landsudvalget for Svin, De Danske Landboforeninger, Dansk
Familielandbrug og Danske Slagterier), Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger (SALA), Det Veterinære Sundhedsråd, Dyrenes Beskyttelse, Danske Svineproducenter, Landsfor
eningen af Økologiske Kødproducenter, Skov- og Naturstyrelsen, Dyreværnsrådet samt Den Danske Dyrlægeforening.
Det Dyreetiske Råd finder det meget positivt, at der på EU-niveau er tiltag til forbedringer af lovgivningen vedrørende
svin. Rådet bemærker, at en stor del af de initiativer, som forslaget indeholder, allerede findes i dansk lovgivning, men at
der også er skærpelser. Rådet bemærker endvidere, at de mere vidtgående dele af forslaget stemmer overens med rådets
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463219_0006.png
anbefalinger i "Udtalelse vedrørende svinepro duktion" (1993). Rådet hilser især forslaget om uddannelse af personale
velkomment. Rådet finder, at Danmark på de punkter, hvor dansk lovgivning er mere vidtgående end forslaget, bør
arbejde for at bringe de øvrige EU lande på niveau med Danmark. Rådet finder desuden, at der allerede på nuværende
tidspunkt findes tilstrækkelig dokumentation for belægningsgraden, således at det bør skrives ind i forslaget nu og ikke
først efter en ny rapport i 2008.
Landbrugsraadet støtter de forslag til fælles mindstekrav i EU, som allerede opfyldes af bestemmelserne i lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte. Det er dog en forudsætning, at kravene i direktivforslaget først får virkning fra
1. januar 2014, hvor overgangsperioden efter dansk lovgivning udløber. Landbrugsraadet kan ikke anbefale de
stramninger, der går videre end de danske regler. Landbrugsraadet kan is&ael ig;r ikke støtte de forslåede krav om fast
eller drænet gulv også for goldsøer. Landbrugsraadet mener, at disse krav i stedet bør behandles i den rapport, som skal
udarbejdes inden 1. januar 2008.
Specialarbejderforbundet i Danmark finder, at forslaget er et godt initiativ. SiD finder særligt det foreslåede krav om
uddannelse vigtigt. SiD anfører, at det bør beskrives, hvilke mindstekrav der skal stilles til uddannelsen. SiD bemærker
endvidere, at indretning af stalde og bokse skal tage hensyn til arbejdsmiljøet for det personale, der passer dyrene,
hvorfor SiD foreslår, at der indføres en artikel i direktivet herom.
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) har alene bemærkninger til den foreslåede artikel 5a
om uddannelse af personale, en bestemmelse som SALA finder uklar. SALA antager, at de foreslåede krav om
uddannelse allerede opfyldes af de eksisterende danske regler for husdyrbrug/svineavl. SALA henviser herved til
landbrugslovens erhvervelseskrav til erhververens uddannelse. SALA anfører, at hvis denne antagelse ikke er korrekt,
anbefales de t, at Danmark modsætter sig forslaget. For så vidt angår de øvrige bestemmelser i direktivforslaget henviser
SALA til Landbrugsraadets høringssvar.
Det Veterinære Sundhedsråd har bemærkninger til mindstekravet for, hvor stor en del af gulvarealerne, der skal være
fast. Rådet mener, at det virker ulogisk, at den del af gulvet, der skal være sammenhængende areal med fast gulv, kun
udgør en tredjedel og ikke det samlede liggeareal, der udgør mindst halvdelen. Det faste gulv bør mindst udgøre
liggearealet for samtlige grise. Endvidere finder rådet, at det er vanskeligt at have ens regler for gulvarealet for både 3-4
ugers fravænningsgrise og slagtesvin på 100 kg. Rådet kommer med et forslag til en ændret formulering af artikel 3, nr.
2. Endelig finder rådet, at der bør indføres krav om etablering af sprinkleranlæg til afkøling af søer og slagtesvin.
Dyrenes Beskyttelse støtter, at de foreslåede krav til fast gulv kommer til at svare til dansk lovgivning. Dyrenes
Beskyttelse finder endvidere, at både søer og slagtesvin skal have halm. Dyrenes Beskyttelse finder det uacceptabelt, at
der ikke fastsættes krav til totalarealer, ligesom det er uacceptabelt, at der ikke meget hurtigere end den 1. januar 2008
foreligger en rapport fra Kommissionen.
Danske Svineproducenter mener, at den foreslåede dato i overgangsbestemmelsen i artikel 3, nr. 9 er for kort. Danske
Svineproducenter anbefaler den 1. januar 2014 som skæringsdato, da denne dato svarer til den danske lovgivning.
Herudover finder Danske Svineproducenter det urimeligt, at reglerne om løsgående søer ikke gælder for besætninger
under 10 søer.
Svineudvalget under Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter finder, at initiativet bag direktivforslaget er
positivt. Udvalget fremhæver i den forbindelse det foreslåede krav om uddannelse. Udvalget ønsker, at der indføres et
totalt forbud mod fixering af svin, samt at de danske krav om overbrusningsanlæg indføres i hele EU. Udvalget finder, at
overgangsperioden bør være så kort, som det er praktisk muligt .
Skov- og Naturstyrelsen bemærker, at der vil være miljømæssige fordele forbundet med det foreslåede mindstekrav til
den del af gulvarealet, der skal være fast.
Dyreværnsrådet finder, at danske regler på området skal gælde for hele EU. Dyreværnsrådet finder endvidere, at en
revurdering af belægningsgraden ikke bør afvente Kommissionens rapport i 2008, som skal udarbejdes på baggrund af
en udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel.
Den Danske Dyrlægeforening har bemærkninger til forståelsen af bestemmelsen om opdeling af det samlede frie
gulvareal på 1,3 m
2
for søer. Foreningen foreslår desuden, at tiden, hvor søerne må sættes i faresti før faring, bør øges til
10-14 dage, i stedet for de foreslåede 7 dage.
Forbrugerstyrelsen, som har svaret på Erhvervsministeriets vegne, har ingen bemærkninger til direktivforslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463219_0007.png
Der er fremsendt grundnotat om sagen den 30. marts 2001.
___________________________________________________________________________
7. Ændret forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af uønskede stoffer og produkter i
foderstoffer.
KOM (1999) 654.
_________________________________________________________________
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 8. juni 2001. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(1999) 654 af 17. december 1999 fremsat forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i
TEF artikel 251, da forslaget vedrører foderstoffer og berører folkesundheden.
Kommissionen har revideret forslaget ved KOM(00) 861, idet der er taget hensyn til Europa-Parlamentet
ændringsforslag.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen oplyser i forslaget, at det er vigtigt at nedbringe indholdet af uønskede stoffer i foderstoffer for at
beskytte menneskers og dyrs sundhed. Kommissionen anfører endvidere, at det er nødvendigt at nyaffatte direktiv
99/29/EF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer, idet der foreslås en lang række væsentlige ændringer i
direktivet.
Formål og indhold
Forslaget indeholder følgende hovedpunkter:
• Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet til også at omfatte uønskede stoffer i tilsætningsstoffer til
foderstoffer, da der er blevet konstateret forurening af tilsætningsstoffer med blandt andet dioxin. Herved opnås, at
der åbnes mulighed for at fastsætte grænseværdier for uønskede stoffer og produkter også i tilsætningsstoffer til
foderstoffer.
• Det er ifølge det eksisterende direktiv under særlige forudsætninger tilladt at fortynde fodermidler, der ikke
overholder de fastsatte grænseværdier, med andre partier af fodermidler for at nå ned under den fastsatte
grænseværdi (herefter fortyndingsmuligheden).
Endvidere er det ifølge det eksisterende direktiv tilladt at fravige de fastsatte grænseværdier for foderstoffer. Dette
er tilladt, når foderstofferne produceres og anvendes i uforandret stand på samme bedrift, og det af særlige lokale
grunde er nødvendigt. Dog kun hvis det ikke er til skade for menneskers eller dyrs sundhed.
Forslaget indebærer en væsentlig ændring af reglerne om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer, idet
ovennævnte fortyndingsmulighed bortfalder. Det vil dermed ikke længere være muligt for godkendte
foderstofvirksomheder at fortynde fodermidler med højt indhold af uønskede stoffer og produkter og at anvende
disse fodermidler i foderblandinger. Undtagelsen på baggrund af særlige lokale forhold foreslås ligeledes fjernet.
• Det foreslås, at der åbnes mulighed for at fastsætte en indgrebstærskel, der er betydeligt lavere end den fastsatte
grænseværdi for det pågældende foderstof. Der introduceres således en ny slags grænseværdi for foderstoffer, en
såkaldt indgrebstærskel. En overskridelse af indgrebstærsklen vil ikke medføre, at foderstofferne skal
tilbageholdes, men systemet skal medvirke til at minimere forurenin gen.
Der er tale om et advarselssystem, hvor en overskridelse af indgrebstærsklen bevirker, at myndighederne skal indlede en
undersøgelse med henblik på at finde forureningskilden og træffe foranstaltninger til at reducere eller helt fjerne
forureningskilden. Dette skal føre til en aktiv formindskelse af mængden af uønskede stoffer og produkter i fødekæden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463219_0008.png
Kommissionen har oplyst, at det kun er hensigten at fastsætte en indgrebstærskel for de stoffer, der har indflydelse på
menneskers sundhed.
Der foreslås en tilpasning af komitologireglerne på baggrund af Rådets afgørelse 1999/468 EF af 28. juni 1999 om
fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
Forslaget har været drøftet mange gange i rådsarbejdsgruppen, hvor der specielt har været stor uenighed om forbudet
mod fortynding.
På møde i Coreper den 7. februar 2001 kunne der dog opnås enighed om at fortynding skulle forbydes.
Siden har forslaget været drøftet på møde i rådsarbejdgruppen den 23. februar 2001, 30. marts 2001, på møde i
attachégruppen den 7. maj 2001 og på møde i Coreper den 1. juni 2001. Til dette møde blev alle forbehold, undtagen
ikrafttrædelse, hævet. Frankrig ønsker en 24 måneders ikrafttrædelsesperiode, mens der i Kommissionens forslag er
foreslået 12 måneder.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har udtalt sig (første behandling) om forslaget. Betænkningen indeholdt 36 ændringsforslag.
Kommissionen har revideret forslaget ved KOM (2000) 861, idet der er taget hensyn til langt størsteparten af Europa-
Parlamentets ændringsforslag.
Gældende dansk ret
Listen over uønskede stoffer og produkter i foderstoffer er optaget i bilag 4, tabel 1 og tabel 2 i bekendtgørelse nr. 448 af
25. juni 1998 om foderstoffer med senere ændringer.
Konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle eller egentlige lovgivningsmæssige konsekvenser. En vedtagelse af forslaget kan
gennemføres ved bekendtgørelse.
En vedtagelse af direktivet skønnes at højne beskyttelsesniveauet i Danmark, idet uønskede stoffer og produkter i
fødekæden begrænses ved, at tilsætningsstoffer til foderstoffer omfattes af direktivet således, at der fastsættes
grænseværdier for uønskede stoffer og produkter i tilsætningsstoffer.
Beskyttelsesniveauet skønnes endvidere hævet ved at fortyndingsmuligheden helt forbydes, hvorved forekomsten af
uønskede stoffer og produkter i fødekæden begrænses.
Høring
I forbindelse med høring af Det Rådgivende Fødevareudvalg har Landbrugsraadet oplyst, at det kan tilslutte sig forslaget
med følgende bemærkninger:
• Definitionerne af foderstoffer og fodermidler bør harmoniseres.
• Visse bestemmelser kan forenkles, f.eks. art. 10, stk. 3, vedrørende pligten til underretning af myndighederne ved
viden om overskridelse af indgrebstærsklen.
• Der kan være behov for differentierede grænseværdier for indhold af uønskede stoffer i tilsætningsstoffer i visse
tilfælde.
• Det bør være muligt at dekontaminere, hvis det kan ske uden forringelse af det pågældende foderstof, fodermiddel
eller tilsætningsstof.
• Endelig bør der fastsættes en grænseværdi for nikkel.
Dansk Industri har forståelse for iværksættelse af tiltag, som kan medvirke til yderligere sikring af fødevareindustriens
adgang til sunde og sikre råvarer. Dansk Industri støtter tankerne bag forslaget om ophævelse af fortyndingsmuligheden,
dog skal det samtidig sikres, at fortyndingen ikke sker i 3. lande inden import af det pågældende foder til EU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463219_0009.png
Forbrugerrådet støtter, at der fastsættes indgrebstærskler, idet Forbrugerrådet finder, at præamblens 15. betragtning bør
strammes op således, at det fremgår, at der er en pligt for de erhvervsdrivende til at informere myndighederne i tilfælde,
hvor direktivets bestemmelser ikke overholdes.
Rådet finder endvidere, at det er positivt, at fortyndingsmuligheden bortfalder, men det skal samtidig sikres, at der er
mulighed for at kontrollere, om reglen overholdes. Det skal endvidere sikres, fortyndingen ikke sker i 3. lande inden
import til EU.
Horesta har ingen bemærkninger til forslaget.
FDB støtter forslaget, ikke mindst forslaget om at indføre indgrebstærskler.
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsrådet yderligere understreget, at der bør være en skærpet kontrol af foderstoffer
fra 3. lande. Endvidere, at der bør være en pligt for myndighederne til at underrette myndigheder i andre medlemsstater i
tilfælde af en overskridelse af de fastsatte grænseværdier. Endvidere finder Landbrugsrådet, at der bør fastsættes en
generel grænseværdi for a flatoxin i overensstemmelse med den frivillige aftale om aflatoxin i kvægfoder i Danmark.
Dansk Industri har yderligere understreget at der bør være en skærpet kontrol med import fra 3. lande.
Forbrugerrådet har gentaget sin støtte til forslaget.
DAKOFO kan ikke støtte, at fortyndingsmuligheden bortfalder, idet fortyndingen i givet fald vil ske i 3. lande inden
import af det pågældende foderstof til EU. DAKOFO finder, at det er bedre at fastsætte regler for fortynding i EU, hvor
der er en bedre kontrol.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om sagen den 18. februar 2001.