Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1383
Offentligt
1463195_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1383)
miljøministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
MPU, Alm. del - bilag 1509 (Løbenr. 24571)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
20. juli 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets supplerende grundnotat vedrørende
grønbog om handel med emissioner af drivhusgasser inden for Den Europæiske Union, KOM (2000) 87 endelig udgave.
Grundnotat uden høringsafsnit blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 8. maj 2000.
Notatet vil ligeledes blive sendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
ENERGIstyrelsen
17. juli 2000
Energiplanlægning og klima MIR/MPS/12/ENS
TP/6/MST
J.nr. ENS 860-0028 MEM 287 MST
SUPPLERENDE GRUNDNOTAT
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463195_0002.png
Grønbog om handel med emissioner af drivhusgasser inden for Den Europæiske Union
KOM (2000) 87 endelig udg.
1. Status
Kommissionen sendte den 8. marts 2000 ovennævnte grønbog i offentlig høring med frist for høringssvar den 15. september
2000.
Rådet modtog grønbogen den 10. marts 2000.
Grønbogen er offentliggjort i tilknytning til Kommissionens meddelelse om "EU's politikker og foranstaltninger til reduktion
af drivhusgasemissionerne: Mod et europæisk klimaændringsprogram", KOM(2000) 88.
Grønbogen er en opfølgning på Kommissionen meddelelse "Klimaændringer - En EU-strategi efter Kyoto", KOM(1998)
353, som nævner etableringen af et internt handelssystem inden år 2005 i Fællesskabet som en mulighed.
Grundnotat uden høringsafsnit blev fremsendt til Folketingets Europa-udvalg den 8. maj, idet en bred høring var iværksat
med en frist, der udløb efter fristen for første fremsendelse af grundnotat til Folketinget.
2.
Formål og indhold
Kommissionen anfører, at forslagets formål er at åbne en debat om handel med drivhusgas-emissioner inden for Fællesskabet
og om sammenhængen mellem emissionshandel og andre politikker og virkemidler rettet mod bekæmpelse af
klimaforandringer.
I henhold til Kyoto-protokollen har Det Europæiske Fællesskab forpligtet sig til i perioden 2008-2012 at nedbringe dets
emissioner af drivhusgasser med 8% i forhold til 1990-niveauet. I protokollen introduceres desuden tre nye internationale
mekanismer, der såkaldte fleksible mekanismer eller Kyoto-mekanismer. En af mekanismerne er international handel med
emissioner af drivhusgasser, som efter planen iværksættes internationalt i år 2008.
Kommissionen anfører, at handel med emissioner ikke i sig selv nedbringer emissionerne, men både internt i Fællesskabet og
med andre industrilande vil kunne bidrage til at reducere omkostningerne ved indfrielse af forpligtelsen. Kommissionen
mener, at Fællesskabet som helhed vil skulle bruge alle de værktøjer, det har til rådighed, for at opfylde sine internationale
forpligtelser, og jo før der træffes konkrete foranstaltninger, jo bedre.
Handel med emissioner foregår ved, at fx selskaber får tildelt rettigheder til emission af drivhusgasser og derefter handler
med disse rettigheder indbyrdes. Selskaber, der nedbringer deres emissioner så meget, at de ikke opbruger deres kvote, kan
sælge "overskuddet" til andre, som ikke har så let ved at nå deres mål. Denne handel bidrager derved til, at
emissionsreduktioner finder sted der, hvor omkostningerne ved reduktion er lavest.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463195_0003.png
Da handel med emissioner er et nyt miljøbeskyttelsesredskab i EU, fremfører Kommissionen, at det er vigtigt at indhente
erfaringer hermed, før den internationale aftale om handel med emissioner under Kyoto-protokollen træder i kraft i år 2008.
Konkret foreslås en ordning iværksat inden år 2005.
En forsigtig og gradvis udvikling af handel med emissioner vil kunne sikres ved i første omgang at inddrage store stationære
kilder til CO
2
-udledning, hvor overvågning og styring af systemet vil være lettere. Disse kilder ses især inden for
energisektoren og industrien og omfatter ca. 45% af Fællesskabets CO
2
-udledning.
Kommissionen mener, at sammenhængende og koordinerede rammer for indførelsen af handel med emissioner, som dækker
alle medlemsstater, vil være en bedre garanti for et velfungerende indre marked for handel med emissioner end en række
ukoordinerede nationale handelsordninger. En fællesskabsordning for handel med emissioner ville sikre ens priser på kvoter,
der handles af selskaber inden for ordningen, mens forskelligartede nationale ordninger ville resultere i forskellige priser
under de enkelte ordninger. Kommissionen mener desuden, at stordriftsfordele på EU-plan gør det muligt at opnå betydelige
besparelser, samtidig med at administrationsomkostningerne kan holdes så lave som muligt.
Kommissionen rejser en række vigtige spørgsmål ved fastlæggelse af rammer for indførelse af handel med emissioner. Hvilke
lande og hvilke selskaber i hvilke sektorer vil deltage? Hvordan - og af hvem - skal tilladelserne tildeles de sektorer og
selskaber, der beskæftiger sig med handel med emissioner? Hvordan kan handel med emissioner baseres på de eksisterende
politikker og virkemidler såsom tekniske bestemmelser, miljøaftaler og s kattemæssige incitamenter, og hvordan kan det
sikres, at der kræves det samme af selskaber, der handler med emissioner, og selskaber, som er underlagt andre politikker og
virkemidler ?
Kommissionen mener, at der er behov for en indsats på fællesskabsplan for at undgå konkurrenceforvridning inden for det
indre marked. Forskellige nationale ordninger for handel med emissioner vil kunne medføre alvorlige vanskeligheder i
forbindelse med statsstøtte og nye selskaber på markedet. En sådan situation vil skabe usikkerhed både for medlemsstater og
for firmaer. Disse problemer ville endvidere sikkert blive yderligere forvær ret i forbindelse med udvidelsen af Fællesskabet.
Styrken og den miljømæssige integritet ved enhver ordning for handel med emissioner afhænger i høj grad af de nærmere
bestemmelser for regelefterlevelse og af hvor konsekvent ordningen håndhæves. Hvis en sådan ordning skal fungere, er der
behov for en vis harmonisering af reglerne om overvågning, rapportering og kontrol.
Kommissionen lægger med grønbogen op til en debat om de rejste spørgsmål og anmoder om reaktioner inden 15.
september 2000. På den sjette partskonference under klimakonventionen i november 2000 (COP 6) forventes vedtaget
nærmere globale retningslinier om bl.a. handel med kvoter, og Kommissionen lægger således op til, at den videre
fællesskabsstrategi kan udvikles på baggrund heraf og på baggrund af medlemslandenes reaktio ner umiddelbart efter COP 6.
3.
Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Et væsentligt formål med grønbogen er at belyse en række problemstillinger, der drejer sig om, i hvilket omfang handel med
emissioner af drivhusgasser bedst reguleres på fællesskabsplan.
4.
Konsekvenser for Danmark
Grønbogen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske og administrative konsekvenser eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet i Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463195_0004.png
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos 72 interessenter, og der er modtaget 16 svar.
Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) anfører, at handel med drivhusgas emissioner skal være velkontrolleret og ikke
føre til øgede emissioner gennem handel med såkaldt varm luft, hvilket vil sige emissioner, som ikke afspejler reduktioner i
det sælgende land, men derimod at landets udledningsforpligtelse kan overopfyldes med den givne økonomiske aktivitet.
Organisationen mener endvidere, at et EU-system ikke må udvides til andre la nde med mindre, der er lige så stor sikkerhed
for overholdelse af reglerne som i EU.
Det Økologiske Råd mener, at Kyoto-mekanismerne i enhver henseende kun bør være supplerende, dvs. at hovedparten af
indsatsen skal ske i eget land. Rådet anfører vigtigheden af, at EU i første omgang udelukkende igangsætter en forsøgsfase for
Kyoto-mekanismernes anvendelighed, der sikrer reelle og kontrollerede drivhusgasreduktioner, som ikke på anden vis ville
være blevet gennemført. Efter en forsøgsperi ode inden for EU skal det ifølge rådet vurderes, på hvilke måder og i hvilket
begrænset omfang et egentligt system kan tages i anvendelse.
NOAH lægger vægt på princippet om at "feje for egen dør" og mener grundlæggende, at emissionshandel er en etisk
uacceptabel måde at løse et forureningsproblem på, herunder også reduktion af drivhusgasser. Det er afgørende for NOAH,
at emissionshandel ikke medfører øget brug af, eller statsstøtte til, atomkraftindustrien. Emissionshandel kan ifølge NOAH
forudses på sigt at undergrave muligheder ne for at indføre renere teknologi på virksomhederne, og indførelsen af
ejendomsrettigheder til at forurene kan ved senere stramninger medføre erstatningskrav og juridiske tovtrækkerier og dermed
ligefrem forringe mulighederne for at reducere udledningen af drivhusgasser. Hvis et system for emissionshandel tages i
anvendelse lægger NOAH vægt på, at emissionstilladelserne er tidsbegrænsede og kun anvendes nationalt.
Vindmølleindustrien er enig i, at det er afgørende, at emissionshandel supplerer og er forenelig med øvrige politikker og
foranstaltninger til at reducere udledningen af drivhusgasser. Det er også vigtigt, at et system ikke styrker teknologier, som
afstedkommer andre alvorlige miljøproblemer, herunder især atomkraft. Vindmølleindustrien mener, at et handelssystem må
omfatte så mange emissionskilder som muligt, herunder også energitunge industrier, for at undgå konkurrenceforvridning og
et miljømæssigt dårligt resultat. Det anføres videre, at en kortsigtet strategi i EU, som fokuser for meget på de lave
reduktionsomkostninger, risikerer at sætte udviklingen af vedvarende energiteknologier og herunder vindkraft i stå, hvilket vil
betyde betydelige højere reduktionsomkostninger i fremtiden. Vindmølleindustrien er ikke enig med Kommissionen i, at
måden, hvorp&ar ing; kvoterne tildeles, ikke påvirker det miljømæssige resultat af et handelssystem for drivhusgas
emissioner. I modsætning til en gratis tildeling - såkaldt "grandfathering" - skaber auktion af kvoter større incitament til
udvikling og innovation. Vindmølleindustrien foretrækker blandt andet på denne baggrund, at et handelssystem baseres på
auktionsmodellen. De mener endvidere, at det er nødvendigt, at EU danner sig overblik over, hvorda n der skabes samspil
mellem liberaliserede energimarkeder, et EU-marked for elektricitet baseret på vedvarende energi og et marked for
emissionshandel.
Danske Energiselskabers Forening (DEF) mener, at EU's forpligtelse til at reducere drivhusgasserne skal løses gennem
internationalt samarbejde, og foreningen er derfor positiv overfor etableringen af et system for emissionshandel i EU.
Foreningen finder det væsentligt, at et europæisk og senere et internationalt system baseres på et velovervejet design, og at
det er godt at begynde med et begrænset system omfattende store stationære kilder, om end dett e ikke bør føre til, at der
ikke stilles krav til transportsektoren på længere sigt. Foreningen mener videre, at det er vigtigt, at et system for
emissionshandel i EU betragtes som et internt virkemiddel til at opfylde EU's forpligtelse og ikke som international
kvotehandel mellem medlemsstaterne. Foreningen lægger af hensyn til den langsigtede planlægning vægt på, at kvoter er
bindende en vis periode ind i fremtiden.
Dansk Transport og Logistik (DTL) lægger vægt på, at reduktioner af drivhusgasser foretages omkostningseffektivt. DTL er
enig i, at transportsektorens relativt små og mobile kilder vil være vanskeligt at indpasse i et system for emissionshandel. DTL
er ikke enig i, at energiafgifter kan være et alternativ til emissionshandel, idet godstransport er udsat for hårdt internationalt
konkurrencepres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463195_0005.png
Energimiljørådet finder det positivt, at EU forbereder indførelse af et marked for emissionshandel. Grundet kompleksiteten i
at etablere et marked for emissionshandel peger rådet på behovet for at indhente erfaringer gennem pilotprojekter fx i
Norden. Rådet mener, at det er vigtigt at fastholde et veldefineret øvre loft for, hvor stor en andel af reduktionsmålene der
kan effektueres gennem emissionshandel. Forberedelserne af et marked for emissionshandel bør derfor kombineres med en
intensiveret indsats og fremme af virkemidler til reduktion af drivhusgasser, herunder en fælles CO
2
-afgift på et passende højt
niveau.
Danmarks Vindmølleforening mener, at et eventuelt marked for emissionshandel inden for EU skal organiseres, så der opnås
en reel reduktion af drivhusgasser og ikke kun teoretiske besparelser. Som en forudsætning herfor nævner foreningen lige
konkurrencevilkår.
Dansk Metal finder, at et system for emissionshandel er et effektivt reguleringsmiddel for at sikre en nedbringelse af
emissionerne af drivhusgasser. Dansk Metal mener videre, at et system bør gennemføres i form af fællesskabsregler frem for
gennem nationale aftaler, der sikrer en restriktiv praksis ved tildeling af kvoter og harmoniserede regler for overvågning,
kontrol og rapportering.
Kommunernes Landsforening hilser grønbogen velkommen, men understreger vigtigheden af, at erfaringer fra en gradvis
åbning af et marked vurderes grundigt, inden systemet udvides. Landsforeningen mener videre, at det vil være
hensigtsmæssigt fra dansk side at arbejde for et system der følger den danske model, således at erfaringer herfra uden videre
kan genbruges i et eventuelt fællesskabssystem.
Dansk Skovforening gør i deres høringssvar opmærksom på, at CO
2
-bindingen ved skovrejsning må indgå i det videre
arbejde med et system for emissionshandel, og at der må tages højde for de internationale regler og retningslinier, som skal
vedtages.