Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1442
Offentligt
1463136_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1442)
industriministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
21. juni 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets grundnotat om ændret forslag
til Rådets forordning om Statut for Det Europæiske Andelsselskab – formandskabets kompromisforslag.
Ændret forlag til Rådets forordning
om Statut for Det Europæiske
Andelsselskab – formandskabets
kompromisforslag
Resumé
Formålet med forslaget er – som led i
Det Indre Marked - at sikre lige
konkurrencevilkår og fremme den
økonomiske
udvikling
gennem
tilvejebringelse af passende juridiske
rammer for andelsselskaber, der er en
organisationsform, som anerkendes i
samtlige medlemslande. Forslaget
giver
mulighed
for,
at
andelsselskaberne kan udbygge deres
virksomhed på tværs af grænserne,
gennem dannelsen af et Europæisk
Andelsselskab (SCE).
Et SCE defineres således, at der er en
selskabskapital fordelt på andele, at
selskabet har til formål at tjene
medlemmernes interesser og fremme
deres
økonomiske
og/eller
samfundsmæssige
aktiviteter,
at
antallet af medlemmer samt størrelsen
Dato 19. juni 2001
EM0358/AL
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463136_0002.png
af dets kapital kan variere, at
medlemmerne
kun
hæfter
for
selskabets forpligtelser med deres
andel af kapitalen, samt at SCE’ets
aktiviteter hovedsagligt fremmes ved
samhandel
med
medlemmerne.
Retsgrun forventes at være artikel 308.
Forslaget vil muligvis medføre dansk
følgelovgivning om Det Europæiske
Andelsselskab. Omfanget af en
følgelovgivning er usikker, da det
endelige behov for regulering ikke
kendes endnu.
1.
Baggrund
I
foråret
1992
fremsatte
Kommissionen et forslag til en statut
om Det Europæiske Andelsselskab
(SCE) (KOM (1993) 252 endelig
udgave) bestående af en forordning
om de generelle regler og et tilhørende forslag til direktiv om medarbejdernes indflydelse i et
SCE. Formålet med forslaget var at åbne op for samarbejde på tværs af grænserne mellem
europæiske andelsselskaber, og at eliminere de barrierer der hidtil havde været ind enfor EU af
juridisk og administrativ karakter. Forhandlingerne om Det Europæiske Andelsselskab blev i
1995/96 udskudt i lyset af sammenbruddet i forhandlingerne om en tilsvarende statut for Det
Europæiske Selskab (SE).
Da det på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000 lykkedes at opnå
principiel enighed om en statut for Det Europæiske Selskab (SE), har det svenske formandskab
genoptaget forhandlingerne om Det Europæiske Andelsselskab.
Formandskabet har den 28. marts 2001 fremsat en revideret version af direktivforslaget vedr.
medarbejderindflydelse i Det Europæiske Andelsselskab. Forslaget er stort set identisk med SE-
medarbejderdirektivet.
Formandskabet har endvidere den 12. april 2001 fremsat nyt forslag til Rådets forordning om
Statut for det europæiske andelsselskab. Udkastet er som udgangspunkt i overensstemmelse
med det oprindeligt fremsatte forslag. Det er imidlertid redigeret, så det i systematik og
formuleringer svarer til forordningsteksten vedrørende Det Europæiske Selskab (SE). Dette
indebærer bl.a., at definitionen af et andelsselskab er ændret i forhold til det oprinde lige forslag.
Endvidere er det redigeret således, at forældede henvisninger er tilpasset gældende regler.
Eksempelvis er henvisninger til ECU erstattet af henvisninger til EURO.
Direktivet og forordningen skal ses som en helhed.
Der henvises til det samme retsgrundlag som for forordningsforslaget vedrørende SE-selskabet,
dvs. artikel 308, hvorefter forslaget skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af
Europaparlamentet.
• Indhold.
Forordningen skaber rammer for etablering af andelsselskaber på et fællesskabsretligt grundlag i lighed med Det
Europæiske Selskab (SE). Stiftelsen af et europæisk andelsselskab (SCE) skal ligesom Det Europæiske Selskab
(SE) ses som et
tilbud
til europæiske virksomheder, hvis aktiviteter falder indenfor flere medlemsstater
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463136_0003.png
Et SCE defineres således, at der er en selskabskapital fordelt på andele, at selskabet har til formål at tjene
medlemmernes interesser og fremme deres økonomiske og/eller samfundsmæssige aktiviteter, at antallet af
medlemmer samt størrelsen af dets kapital kan variere, at medlemmerne kun hæfter for selskabets forpligtelser
med deres andel af kapitalen, samt at SCE’ets aktiviteter hovedsagligt fremmes ved samhandel med
medlemmerne.
Et SCE er underlagt forordningens bestemmelser, selskabets vedtægter, når forordningen udtrykkeligt tillader
det, eller bestemmelserne i hjemstedsstatens lovgivning om SCE.
På de områder, der ikke er omfattet af denne forordning, finder medlemsstaternes lovgivning og
fællesskabsretten anvendelse, bl.a. med hensyn til:
• skatteret
• arbejdstagernes medindflydelse i beslutningsprocessen og arbejdsret
• konkurrenceret
• industrielle, kommercielle og intellektuelle ejendomsrettigheder
• insolvens og betalingsstandsning.
Ifølge forordningens art. 2, stk. 1 kan et SCE-selskab stiftes:
"af mindst fem fysiske personer med bopæl i mindst to medlemsstater
af mindst fem fysiske personer og selskaber efter traktatens art. 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller
privatretlige juridiske enheder, som er stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning, som har bopæl i eller
hører under lovgivningen i mindst to forskellige medlemsstater
af selskaber efter traktatens art. 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder, som er
stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning, som hører under lovgivningen i mindst to forskellige
medlemsstater
ved fusion af andelsselskaber, som er stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning og har vedtægtsmæssigt
hjemsted og hovedkontor inden for Fællesskabet, hvis mindst to af dem hører under forskellige medlemsstaters
lovgivninger
ved omdannelse af et andelsselskab, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som
har sit vedtægtsmæssige hjemsted og sit hovedkontor i Fællesskabet, hvis det i mindst to år har haft et
forretningssted eller datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning."
Stifterne skal udarbejde vedtægter i overensstemmelse med reglerne om andelsselskaber i hjemstedslandet.
Vedtægterne skal indeholde selskabets navn, hjemsted, formål, angivelse af stifterne, betingelser for optagelse af
medlemmer, rettigheder og pligter for medlemmerne, andelenes størrelse, mv.
Optagelse som medlem skal godkendes af ledelsen (bestyrelse eller direktion).
Registreringen af et SCE finder sted i det medlemsland, hvor selskabet har hjemsted. Et SCE’s hjemsted kan
uden opløsning flyttes til et andet medlemsland.
Mindstekapitalen er fastsat til 60.000 EURO. Kapitalen består af medlemmernes andele. På andele udstedt med
indskud af kontanter skal der ved tegningen være indbetalt mindst 25% af den pålydende værdi. Restbeløbet skal
være indbetalt efter senest fem års forløb. På andele udstedt mod indskud af andre værdier (apportindskud) skal
der ved tegningen være foretaget fuld indbetaling.
Et SCE skal mindst én gang årligt afholde generalforsamling. Forslaget fastsætter nærmere regler om
generalforsamling. Hver medlem af SCE’et skal have én stemme, uanset antallet af andele den pågældende
besidder. Vedtægterne kan tillægge visse medlemmer flere stemmer. Herudover indeholder forslaget
bestemmelser om stemmeret, passive medlemmer og tegning af andele. Endvidere skal et SCE fastlægge en
ledelsesstruktur, som e r to- eller enstrenget, hvilket vil sige, at der kan være både et tilsynsorgan (svarende til
bestyrelse) og et administrationsorgan (svarende til direktion), eller der kan alene være et administrationsorgan.
Endelig fastlægger forslaget bestemmelser om revision af årsregnskab og revisorforhold.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463136_0004.png
Personer, der ikke vil gøre brug af selskabets ydelser, kan optages som passive medlemmer (investorer). Med
hensyn til den stemmeret, som vedtægterne kan tildele passive medlemmer, er SCE-selskabet underlagt
lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har hjemsted.
Et SCE kan ophøre ved omdannelse til et nationalt andelsselskab eller ved beslutning af ophør samt
tvangslukning (konkurs el. lign) efter hjemstedslandets regler.
Efter direktivforslaget om arbejdstagernes stilling kan et SCE ikke registreres, før der er etableret en
medindflydelsesordning eller en informations- og høringsordning for virksomhedens arbejdstagere.
• Europa-Parlamentets holdning
Det seneste forslag vil blive forelagt Europa-Parlamentet til høring i medfør af artikel 308.
• Nærheds- og Proportionalitetsprincippet.
Formandskabet tager i forslaget ikke direkte stilling til forslagets forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
•
Gældende dansk ret
Efter lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 20. juni 1996, skal et dansk
andelsselskab med begrænset ansvar registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Udover en registreringspligt
indeholder loven kun en definition på et andelsselskab. Da der ikke findes en egentlig materiel lovregulering af
danske andelsselskaber, baseres reguleringen udelukkende på vedtægts- og retspraksis samt sædvane for
andelsområdet.<>
Opmærksomheden henledes dog på de særlige forhold, som gælder for andelskasserne, som reguleres i medfør af Bank-
og Sparekasseloven. Disse selskaber behandles imidlertid som aktieselskaberne.
• Høring
Det ændrede forslag til forordning har været sendt i høring hos de relevante organisationer og myndigheder. Af
høringssvarene fremgår, at andelssektoren, Dansk Arbejdsgiverforening og LO støtter generelt vedtagelsen af en
europæisk statut på området. Det er imidlertid afgørende for bl.a. andelssektoren, at statutten kan rumme den danske
andelsforms mangfoldighed og ikke nødvendiggør en EU-harmonisering e ller på anden måde fører nogen national
andelslovgivning med sig.
Danske Andelsselskaber
henviser til, at flere af dets medlemsvirksomheder enten overvejer eller allerede gennemfører
andelssamarbejde på tværs af landegrænserne. Danske Andelsselskaber er opmærksom på de gunstige virkninger, som
en statut kan have for etablering af transnationale andelsselskaber, og støtter derfor vedtagelsen af en europæisk statut på
området. Det er imidlertid afgørende, at statutten kan rumme de n danske andelsforms mangfoldighed og ikke
nødvendiggør en EU-harmonisering eller på anden måde fører nogen national andelslovgivning med sig.
Der er visse bestemmelser, som slet ikke falder ind under det danske andelssystem, f.eks. bestemmelserne om andele og
andelskapital. I et traditionelt dansk andelsselskab består selskabets egenkapital af en såkaldt ufordelt fællesformue, og i
mange
tilfælde
er
der
også
personlige
konti
for
hvert
medlem,
hvorfra
der
efter
repræsentantskabets/generalforsamlingens beslutning foretages udbetalinger. Medlemmer af andelsselskaber i Danmark
skal normalt ikke købe andele for at blive optaget, hvilket modsvares af, at der ikke foretages udbetalinger fra den
ufordelte fællesformue ved et medlems udtræden. Ud fra et ønske om at ville benytte sig af statutten, er det afgørende, at
statutten giver mulighed for at praktisere det danske system med ufordelt fællesformue, hvorfra der ikke foretages
udbetalinger ved udtræden samt personlige konti, som kun udbetales efter repræsentantskabets beslutning.
Danske Andelsselskaber fremhæver endvidere, at der i forslaget fastslås, at det øverste ledelsesorgan i et SCE udgøres af
en generalforsamling. I Danmark er en generalforsamling selskabets højeste myndighed, hvor alle medlemmer har
adgang, og hvor der bl.a. under overholdelse af vedtægternes regler om beslutningsdygtighed kan træffes beslutninger
om vedtægtsændringer. I takt med selskabernes vækst har de større danske s elskaber imidlertid indført et system med
repræsentativt demokrati, hvor medlemmerne på lokale møder vælger repræsentanter til selskabets repræsentantskab, der
erstatter det oprindelige system med generalforsamlinger. Det er naturligvis afgørende, at forslaget giver mulighed for at
praktisere denne opbygning af medlemsstyret, hvilket ikke klart fremgår af forslaget. Det vil derfor være
hensigtsmæssigt, hvis det af forslaget klart ville fr emgå, at et SCE’s medlemsstyre vil kunne opbygges med et
repræsentativt demokrati.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463136_0005.png
Herudover ønsker Danske Andelsselskaber en præcisering af begrebet "legitim interesse", jf. forslagets artikel 15.
Endelig har Danske Andelsselskaber flere specifikke bemærkninger.
Advokatrådet
påskønner arbejdet med muliggørelsen af etablering af et europæisk andelsselskab. Udviklingen i
andelssektoren med etablering af multinationale andelsselskaber vil efter Advokatrådets opfattelse nødvendiggøre en
sådan regulering.
Dansk andelsret er karakteriseret ved sin aftalefrihed. Når rammerne for det nationale danske andelsselskab således er
aftalebaseret, kan det være en vanskelig opgave at fastsætte statutter for et europæisk andelsselskab. Tidligere forsøg på
at lovgive på området er dog heller ikke gennemført. Særlig henviser Advokatrådet til, at det nøje bør påses, at
definitionerne af et andelsselskab i hhv. da nsk andelsret og dansk andelsskatteret er opfyldt. Så vidt ses, kan reglerne i
udkastene ikke opfylde disse. Således kan der optages medlemmer, der er passive investorer, ligesom overskuddet alene
kan fordeles på grundlag af indskudt kapital.
En række af detailreglerne er anderledes end de normalt anvendte i danske andelsselskaber, hvorfor opmærksomheden
henledes på, at der i de tilfælde, hvor en dansk andelslov skal gennemføres, skal foretages en nøje udredning af, hvorvidt
de i udkastene foreliggende regler umiddelbart vil være anvendelige i så henseende.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)
har noteret sig, at forslaget indholdsmæssigt er i overensstemmelse
med det oprindelige fremsatte forslag fra 1995, men redigeret, så det i systematik og formuleringer svarer til
forordningsteksten vedrørende Det Europæiske Selskab (SE).
FSR ser dog gerne, at terminologien, hvis det tidsmæssigt er muligt, ajourføres og tilpasses udviklingen på bl.a.
regnskabsområdet. Således burde reglerne om lovpligtig reservefond (art. 68) udgå. Desuden bør formuleringen i art. 71,
stk. 2 præciseres. Det er i Danmark kun visse andelsselskaber, der har pligt til at offentliggøre årsrapporter.
Formuleringen kunne derfor være: " Er et andelsselskab af tilsvarende st& oslash;rrelse ifølge lovgivningen…".
Foreningen vil dog finde det naturligt, at alle europæiske andelsselskaber får pligt til at offentliggøre årsrapporter på
samme måde som f.eks. aktie- og anpartsselskaber (dvs. hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen el.lign.) og til at lade
årsrapporten underkaste ekstern revision, jf. art. 73 og 74.
ash;re årsrapporter. Formuleringen kunne derfor være: " Er et andelsselskab af tilsvarende st&
FDB
henviser til deres tidligere bemærkninger i forbindelse med det oprindelige forslag fra 1995, (Euro Coop’s (de
europæiske brugsforeningers fælles forening), vedlagt udkast til "Position Paper". FDB understreger, at der ikke er
ændret i teksten i forhold til FDB’s bemærkninger.
I lighed med Danske Andelsselskaber mener FDB, at der ikke er taget højde for de sofistikerede ordninger for forskellige
typer repræsentativt medlemsdemokrati, jf. art. 65. Således som bestemmelsen foreligger i sin nuværende form, er denne
ubrugelig som instrument for store andelsvirksomheder med mange medlemmer. Dette gælder både fsva. landbrugets
store andelsselskaber og for brugsforeningsbevægelsens andelsselskaber.
•
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil med det foreliggende udkast muligvis medføre dansk følgelovgivning om SCE, herunder hjemmel til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Forslaget skønnes på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang at få statsfinansielle konsekvenser. Omfanget
af en følgelovgivning er usikkert, da det endelige behov for regulering ikke kendes på indeværende tidspunkt.
•
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Da forslaget er et tilbud til virksomhederne, kan der ikke gives et skøn over forslagets samfundsøkonomiske
konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser i Europaudvalget
Forordningsforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg ved aktuelt notat den 2. juni 1995 til
orientering.