Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1467)
sundhedsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
28. juni 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Sundhedsministeriets notat samt grundnotat om
forslag til kommissionsbeslutning om suspension af markedsføringstilladelsen for lægemidlet "ORLAAM-
Levacetylmetadol".
Forslaget behandles i skriftlig procedure i forskriftskomitéen med frist den 7. juli 2001.
Notat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om suspension af
markeds-føringstilladelsen for lægemidlet "ORLAAM-Levacetylmetadol"
Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.
Forslaget behandles i skriftlig procedure, og Kommissionen har oplyst, at medlemsstaternes stillingtagen skal
være formanden for forskriftskomitéen i hænde senest den 7. juli 2001.
Den oprindelige markedsføringstilladelse til lægemidlet " ORLAAM - Levacetylmetadol " blev udstedt den 1.
juli 1997.
Der er siden juli 1997 indberettet 10 alvorlige tilfælde af hjerterytmeforstyrrelser til indehaveren af
markedsføringstilladelsen. Heraf fik tre personer hjertestop. Ved elektrokardiografi konstateredes betydelig
forlængelse af det såkaldte QT-interval, som var forbundet med den potentielt livstruende rytmeforstyrrelse
torsade de pointes
hos 7 personer. I de senere år har det vist sig, at en række vidt forskellige lægemidler, som
påvirker QT-interva llet på lignende måde, øger risikoen for
torsade de pointes,
hjerteflimmer og i værste fald
hjertestop og død. En række dyreeksperimentelle undersøgelser har ligeledes påvist, at ORLAAM kan bevirke
hjerterytmeforstyrrelser.
På baggrund af disse bivirkningsindberetninger anbefaler Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter (CPMP), at
markedsføringstilladelsen til ORLAAM suspendes.
ORLAAM er anvendt i begrænset omfang i Danmark. Der er ikke beskrevet dødsfald eller alvorlige
hjerterytmeforstyrrelser her i landet.