Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 15
Offentligt
1464509_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 15)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 26 (Løbenr. 727)
Medlemmerne af Folketingets
Europaudvalgog
deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer Kontor
400.C.2-0
EU-sekr. 5. oktober
2000
1
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og
finansministre/retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000 - vedlægges Økonomiministeriets notat over det punkt, der
forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 13. oktober
2000 vedrørende det fælles ECOFIN/RIA-rådsmøde den 17. oktober 2000
Revideret notat
Dagsordenspunkt 1: Udkast til direktiv om hvidvask af penge.
Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/308/EØF af 10. juni
1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system
til hvidvaskning af penge (KOM (1999) 352)).
Baggrund
Kommissionen har den 14. juli 1999 fremsat forslag til ændring af direktiv
91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvaskning af penge (hvidvaskdirektivet). Forslaget er fremsat med
henvisning til hjemlen i Traktatens artikel 47, stk. 2, jf. artikel 251,
hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det gældende hvidvaskdirektiv pålægger den finansielle sektor en række pligter
med henblik på at få kendskab til og efterfølgende underrette politiet om
transaktioner, der kan have tilknytning til hvidvask af penge. Med henblik på at
lette politiets efterforskning er der i direktivet bl.a. fastsat krav om
kundeidentifikation.
Set i lyset af udviklingen i kriminaliteten siden 1991 har Europa-Parlamentet i
to rapporter anmodet Kommissionen om at ajourføre og udvide hvidvaskdirektivets
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464509_0002.png
anvendelsesområde. Det Europæiske Råd har den 16.-17. juni 1997 godkendt en
handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der bl.a. indeholder
en henstilling om yderligere initiativer til bekæmpelse af hvidvask af penge.
Kommissionen har på denne baggrund fremsat forslag til et ændringsdirektiv, der
bl.a. udvider hvidvaskdirektivets anvendelsesområde til at omfatte virksomheder
og personer udenfor den finansielle sektor. Forslaget er udtryk for en
minimumsharmonisering på området.
Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen
ændringsforslag til direktivforslaget.
den
5.
juli
2000
en
række
På ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000 fremlagde det franske formandskab udkast
til rådskonklusioner vedrørende en række uafklarede spørgsmål. Blandt disse
spørgsmål indgik fastlæggelse af kriminalitetsbegrebet og fastlæggelse af i
hvilket omfang advokater og andre juridiske erhverv samt revisor og andre
regnskabskyndige skal omfattes af hvidvaskdirektivet. Formandskabet måtte
imidlertid konstatere, at det ik ke var muligt at vedtage de foreliggende
rådskonklusioner. Dette skyldtes især uenighed om, i hvilket omfang de nævnte
rådgivergrupper skulle medtages under hvidvaskdirektivet.
På ECOFIN-Rådsmødet den 29. september 2000 fremlagde det franske formandskab et
direktivforslag indeholdende et nyt kompromisforslag. På denne baggrund opnåedes
politisk enighed.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Det gældende hvidvaskdirektiv er gennemført ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge. Denne lov regulerer den
finansielle sektors indberetningspligt. Herudover er der ved lov nr. 1096 af 22.
december 1993 om bl.a. ændring af lov om spillekasioner indsat visse
bestemmelser om forebyggelse og opdagelse af hvidvask af penge i kasinoloven.
Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer i den gældende
hvidvaskregulering bl.a. med henblik på at regulere den kreds af virksomheder og
personer uden for den finansielle sektor, som nu foreslås omfattet af en
indberetningspligt.
Der vil endvidere være behov for at foretage justeringer i afgrænsningen af,
hvilken kriminalitet den finansielle og den ikke-finansielle sektor skal
foretage indberetning om. Ifølge hvidvaskloven skal der foretages indberetning
ved mistanke om, at der hvidvaskes udbytte, der stammer fra en overtrædelse af
straffeloven, men afhængig af forhandlingsresultatet kan der blive behov for at
udvide indberetningspligten til også at omfatte visse alvorlige over trædelser
af særlovgivningen.
Endelig er der hverken ved lov eller bekendtgørelse fastsat bestemmelser
svarende til de i bilaget til direktivforslaget optagne bestemmelser om
kundeidentifikation. Kommissionen har oplyst, at bilaget er en del af direktivet
og derfor forudsættes gennemført i den nationale lovgivning.
Det må forventes, at den foreslåede udvidelse af indberetningspligten til dele
af den ikke-finansielle sektor vil resultere i flere indberetninger om hvidvask
til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, hvorunder det danske
hvidvasksekretariat hører. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt
at angive, hvor mange nye indberetninger der vil blive indgivet på årsbasis.
Administrative byrder forbundet med en udvidel se af kredsen af underretnings-
pligtige skal dog sammenholdes med det øgede provenu for staten, der vil kunne
opnås ved konfiskation af udbytte fra den indberettede kriminalitet.
Som
Kommissionens
forslag
er
udformet
vil
det
have
samfundsmæsssige
konsekvenser, idet de erhverv, der foreslås inddraget under direktivet, vil
skulle
udarbejde
interne
regler
om
betryggende
kontrol-
og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464509_0003.png
kommunikationsprocedurer
samt
uddannelses-
og
instruktionsprogrammer
for
medarbejderne. Endvidere skal disse regler efterleves ved i praksis bl.a. at
kræve kundelegitimation og efterfølgende opbevare disse identitetsoplysninger
samt dokumenter og registreringer ve drørende de foretagne transaktioner i
mindst 5 år.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionens forslag er fremsat under 1. søjle, idet det fastsætter en række
specifikke forpligtelser for den finansielle sektor og dele af den ikke-
finansielle sektor med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge. Den
strafferetlige behandling af hvidvaskning af penge, som henhører under 3. søjle,
omfattes derimod ikke.
Da kriminalitet udøves såvel nationalt som grænseoverskridende, er det
hensigtsmæssigt, at nye tiltag med henblik på at bekæmpe hvidvask af penge
indføres på grundlag af fællesskabsretlige regler. En effektiv indsats mod
hvidvask af penge - herunder hvidvask af penge, der hidrører fra EU-svig -
forudsætter en fælles-europæisk indsats, der både har udgangspunkt i et udvidet
kriminalitetsbegreb og forplig ter flere erhverv til at foretage indberetning
ved mistanke om hvidvask.
Kommissionen har vedrørende udvidelsen af hvidvaskdirektivets anvendelsesområde
som udgangspunkt forudsat, at de forpligtelser, der i dag påhviler den
finansielle sektor, skal finde tilsvarende anvendelse på de nye erhverv.
Kommissionen har ikke nærmere begrundet, hvorfor disse forpligtelser skal gælde
fuldt ud for disse erhverv. Der synes heller ikke at være behov for at anvende
samtlige regler pålagt den finansielle sektor for at opfylde det overordnede
sigte med direktivforslaget.
Høring
Direktivforslaget blev i slutningen af september 1999 sendt i høring hos en
række ministerier og organisationer. Det generelle indtryk af hø ringen er, at
man af kriminalpræventive grunde støtter det overordnede sigte i Kommissionens
forslag om dels at udvide underretningspligtens omfang til at omfatte flere
kriminelle handlinger end efter det gældende direktiv dels at udvide den kreds,
der skal foretage indberetning ved mistanke om hvidvask.
Dog
findes
udvidelsen
af
underretningspligtens omfang,
præcisering.
begrebet
"kriminel
handling",
der
afgrænser
for uklar. Det foreslås, at der foretages en
Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til at omfatte en række nye erhverv
har især givet anledning til bemærkninger fra Advokatrådet, revisorforeninger og
Dansk Ejendomsmæglerforening. For samtlige af disse erhvervsgrupper gælder det,
at
de
principielt
er
modstandere
af
at
blive
omfattet
af
hvidvaskningsdirektivet. I relation til advokat- og revisorhvervet henvises
bl.a. til det særlige fortrolighedsforhold mellem erhvervets udø ;ver og dennes
klient og de beskyttelsesværdige hensyn bag denne fortrolighed, som grundlag
for, at man ikke skal omfattes af direktivet. Såfremt man måtte blive omfattet
af direktivet ønsker Advokatrådet, at denne erhvervsgruppes inddragelse under
hvidvaskdirektivet begrænses til køb og salg af fast ejendom samt transaktioner
i forbindelse med forvaltning af klientmidler. Revisorforeningerne ønsker -
under hensyntagen til, at der ikke sker en forskelsbehan dling for
sammenlignelige rådgivningsydelser mellem erhvervene - at denne erhvervsgruppes
inddragelse under hvidvaskdirektivet begrænses til lovpligtig revision.
For samtlige nye erhvervsgrupper er det mere generelt blevet fremført, at
såfremt disse skal omfattes af direktivet, bør det ske på en sådan måde, at de
ikke pålægges unødige administrative byrder, og at der ikke sker en
uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning mellem erhvervene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464509_0004.png
Særligt for så vidt angår spillekasioner har Casinoforeningen bemærket, at man
af praktiske grunde ikke kan tilslutte sig Kommissionens forslag om, hvornår der
skal ske identifikation af kunderne. Man henholder sig i stedet til de gældende
regler i lov om spillekasioner, hvorefter der skal ske identifikation allerede
ved kundens indtræden i kasinoet.
Finansrådet og Forsikring & Pension har haft bemærkninger til bilaget om
legitimation ved transaktioner uden direkte kundekontakt. Organisationerne
finder under henvisning til nærhedsprincippet, at dette område skal reguleres
nationalt.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget faktuelt notat af 21. september 1999 samt
aktuelle notater til brug for møder i Folketingets Europaudvalg den 31. maj og
14. juli 2000 vedrørende ECOFIN-rådsmøder henholdsvis den 5. juni, den 17. juli
2000
og den 29. september 2000.