Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1513
Offentligt
1463065_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1513)
industriministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 460 (Løbenr. 23117)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
4. juli 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets notat vedrørende skibsbygning
– EU’s anlæg af en klage mod Korea i WTO for WTO-stridig subsidiering af skibsbygningsindustrien.
Baggrund
Europaudvalget er ved flere lejligheder
blevet orienteret om, at EU-Kommissionen
var i færd med at undersøge Koreas
anvendelse
af
subsidier
til
skibsbygningsindustrien med henblik på
indgivelse af en klage i WTO. Sagen har
senest været forelagt for Europaudvalget
den 10. maj 2001 i forbindelse med
forberedelse af rådsmødet (industri) den
14. og 15. maj. Udvalget har i den
forbindelse givet sin tilslutning til, at
Danmark i EU støttede indgi velse af en
klage til WTO.
Kommissionen har nu afsluttet sine
undersøgelser og er næsten klar til at tage det
første skridt i WTO på vejen mod et egentligt
sagsanlæg. For EU's vedkommende udestår
kun få formalia, før Kommissionen på EUs
vegne kan tage det indledende skridt. Efter de
foreliggende oplysninger forventes det at ske
den 4. eller 11. juli 2001.
Baggrunden for undersøgelsen er en klage fra
den
europæiske
skibsbygningsindustri
(CESA), der blev indgivet i efteråret 2000.
Kommissionen har siden december 2000
3. juli 2001
Sag 2001-2092-11
/EFS-StC
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463065_0002.png
undersøgt, om Korea i strid med sine
forpligtelser i WTO subsidierer sin
skibsbygningsindustri til skade for EU's
producenter. Kommissionen konkluderer i sin
afrapportering til medlemslandene, at den
finder, at der er grundlag for anlæg af en
klage i WTO. Det skyldes, at Korea både
anvender
forbudte
subsidier
d.v.s.
eksportsubsidier, og subsidier der ikke er
direkte forbudte, men som der kan gribes ind
mod, hvis de skader et andet WTO-lands
industri (angribelige subsidier) og at både
eksportsubsidierne og de angribelige
subsidier har skadet EU's industri.
Kommissionen søger fortsat en løsning uden
for WTO i dialog med Korea, men vil
indklage Korea for WTO, såfremt en sådan
løsning ikke opnås. Klageproceduren
forventes formelt indledt den 4. eller 11. juli
Skibsbygning – EU's anlæg af en klage mod Korea i WTO for
2001, men kan afbrydes på et hvilket som
helst tidspunkt, såfremt en forhandlet løsning
WTOstridig subsidiering af skibsbygningsindustrien
opnås. Hvis klagesagen gennemføres, kan det
vare op til 2 år, før en endelig afgørelse er
truffet.
Til orientering for Europaudvalget gives nedenfor en sammenfatning af Kommissionens undersøgelse, dens resultater og
konklusioner på de parametre, der er afgørende for, om der med rimelighed kan indgives klage i WTO over et
medlemslands manglende overholdelse af sine forpligtelser.
Krav til en WTO-klagesag.
For med rimelighed at kunne indgive en sag for WTOs tvistbilæggelsessystem (Dispute Settlement Body – DSB) skal
klageren (d.v.s. medlemslandet) kunne påvise, at den indklagede nationale praksis/regel er i strid med WTO-reglerne,
eller at anvendelsen fører til tab af rettigheder for klagerlandets industri. Hvis der er tale om direkte forbud, f.eks.
anvendelse af (i WTO-forstand) forbudte subsidier, er det i sig selv nok til at opnå pålæg fra W at den forbudte praksis
eller regel skal ophøre. Hvis ikke der er tale om overtrædelse af direkte forbud, skal det kunne påvises, at anvendelsen af
den indklagede praksis eller regel fører til tab af rettigheder for klagerlandets erhvervsliv enten i form af skade eller
trussel herom. Der skal endelig kunne påvises sammenhæng med tabet af rettigheder og anvendelsen af den indklagede
praksis eller regel.
Det skal understreges, at selvom Kommissionens undersøgelse har vist, at der er grundlag for at indklage Korea for
WTO, er det ikke det samme som, at EU også vinder sagen.
Undersøgelsen, dens resultater og konklusioner.
1. CESA klagede den 24. oktober 2000 i henhold til art. 3 and 4 i rådsforordning 3286/94 (Handelsbarriereforordningen
– ("TBR-forordningen")) over subsidier, der blev ydet de koreanske skibsværfter i strid med art. 3 og 5 i WTO aftalen
om subsidier og udligningsafgifter (Agreement on Subsidies and Countervailing Measures ("ASCM")). Kommissionen
indledte sine undersøgelser den 2. december 2000 efter at have konsulteret TBR-komiteen (en forvaltning e) i
overensstemmelse med TBR-forordningen.
2. Undersøgelsen omfattede følgende skibstyper:
Bulk carriers, containerskibe, olietankere, produkt- og
kemikalietankere, passager- og ro-rofærger samt andre ikke fragtskibe (herunder offshoreenheder) og krydstogtskibe.
Undersøgelsen omfattede følgende koreanske værfter: Halla Engineering and Heavy Industries (nu Samho Heavy
Industries), Daedong Shipbuilding Co., Daewoo Heavy Industries (nu DSME), Hyundai Heavy Industries, Hyundai
Mipo, Samsung Heavy Industries, and Hanjin Heavy Industries & Construction Co.
3. Undersøgelsen omfattede følgende praksis (angribelige subsidier):
Gældseftergivelse, konvertering af gæld til aktier,
renteeftergivelse af regeringsejede eller regeringskontrollerede banker og særlige skattefritagelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463065_0003.png
4. For så vidt angår de undersøgte værfter,
fandt undersøgelsen, at 3 værftselskaber (Daewoo, Halla/Samho and
Daedong) fik assistance fra de finansielle institutioner, der handlede på den koreanske regerings vegne i
restruktureringen af disse selskaber. Den økonomiske støtte er i US$ opgjort til: Daewoo 2,26 mia., Samho 1,5 mia. og
Daedong 48,3 mio.
Undersøgelsen fandt, at Hyundai Heavy Industries, Hyundai Mipo, Samsung and Hanjin ikke modtog subsidier i
restruktureringsprocessen.
Undersøgelsen fandt videre, at Daewoo nød godt af to skatteordninger til et samlet beløb af 78 mia. won (Beløbet er i
rapporten alene anført i won, men svarer til ca. 60 mio. $).
5. Det blev videre undersøgt, om der blev ydet
eksportsubsidier (forbudte subsidier)
gennem den statsejede koreanske
eksportkreditordning (Export-Import Bank of Korea (KEXIM) ). KEXIM og de koreanske værfter nægtede at give
oplysninger om lånevilkår, præmier og risikovurdering.
På grundlag af andet tilgængeligt materiale konkluderes imidlertid, at der er ydet forbudte eksportsubsidier til værfterne
gennem KEXIM.
6.
For så vidt angår følgevirkninger og skade
konstateres, at EU's industri er blevet påført følgevirkninger i henhold til
art. 5 i ASCM aftalen og er påført skade som defineret i art. 5(a) i ASCM i form af betragtelige prisunderbud, negativ
effekt på markedsandele, kapacitetsudnyttelse, profit, salgspriser, beskæftigelse og investeringer, og trussel om skade
som defineret i art. 5(c) i ASCM i form af betragtelige pris underbud, faldende pris og tabt salg.
Fordelt på skibstyper blev der konstateret betydelig skade og trussel om skade for containerskibe og produkt- og
kemikalietankere. Skade og trussel om skade blev i mindre omfang konstateret for bulk carriers, olietankere og passager-
og ro-rofærger. Derimod fandtes ingen skade eller trussel om skade for de andre undersøgte skibstyper.
7. I undersøgelsen konstateredes, at de anvendte subsidier havde
forårsaget
en betydelig mængdemæssig forøgelse og
tillige en markedsandelsforøgelse for Korea samt et betydeligt fald i priserne. De konstaterede prisunderbud faldt
tidsmæssigt sammen med skadevirkningerne. Undersøgelsen finder således kravet om kausalitet som defineret i ASCM
opfyldt.
8. Kommissionen konkluderer, at Korea i strid med sine forpligtelser i WTO har ydet såvel forbudte eksportsubsidier
som angribelige subsidier, der skadede EU's industri. KEXIM har ydet forbudte subsidier til alle koreanske værfter, og
Korea har i forbindelse med restruktureringen af koreansk erhvervsliv ydet angribelige subsidier til de 3 under pkt. 4
omtalte selskaber. Kommissionen finder videre, at EU's industri har lidt skade, eller at der er fare for skade, forårsage t af
de koreanske subsidier.