Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1545)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
16. juli 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat
om forslag til Kommissionens ottende tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præ ;parater (hexachlorethan).
Forslaget forventes sat til afstemning via komitéproceduren (forskrifts-procedure) den 17. juli 2001.
MILJØstyrelsen
5. juli 2001
Internationalt kontor J. nr. M 1034-0051
MEM-0374-MST
OK/6
notat til Folketingets Europaudvalg
Nærværende udkast til teknisk tilpasning skal ses i lyset af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 97/16/EF
om femtende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF. I dette direktiv forbød man anvendelsen af
hexachlorethan til fremstilling eller forarbejdning af nonferrometaller.
Direktivet undtog dog brugen af hexachlorethan til visse ikke-integrerede aluminiumsstøberier og til
fremstilling af visse magnesiumlegeringer.
I det foreliggende direktivforslag ophæves undtagelsesbestemmelserne i direktiv 97/16/EF, da disse ikke
længere er nødvendige.
Danmark agter at stemme for.