Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1550)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
16. juli 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om forslag til Kommissionsforordning om
ændring af forordning (EØF) nr. 1274/91 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om visse
handelsnormer for æg, dokument AGRI/ 7546/01.
Forslaget forventes sat til afstemning i Forvaltningskomiteen for æg og fjerkrækød den 17. juli 2001.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om forslag til Kommissionsforordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1274/91 om gennemførelsesbestemmelser til
Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om visse handelsnormer for æg
Dokument AGRI/7546/01
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Forvaltningskomiteen for æg og fjerkrækød den 17. juli 2001.
Forslaget behandles i en II a- procedure. Kommissionen kan udstede forordningen, medmindre komitéen udtaler sig imod forslaget
med kvalificeret flertal. I så fald forelægger Kommissionen forslaget for Rådet. Kommissionen kan samtidig beslutte at udsætte
gennemførelsen af reglerne i en måned. Træffer Rådet ikke inden en frist på en måned med kvalificeret flertal en anden afgørelse, kan
Kommissionen udstede forordnin gen.
Forslaget vedrører ændring omkring mærkning af æg, sammensætning af foder samt produktionsmetoder med ikrafttrædelse fra 1.
januar 2002 bortset fra reglerne om mærkning af sporbarhed af produktionsmetoder og produktionssted, som først skal gælde fra 1.
januar 2004.
Forslaget indebærer, at æggenes holdbarhedsperiode hos forbrugeren afkortes i forhold til de nuværende 7 dage, samt at
handelsnormerne i forhold til belægningsgraden i fjerkræstaldene for skrabehøns forringes.
Regeringen agter på den baggrund at stemme imod forslaget.