Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1561
Offentligt
1463017_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1561)
budgetministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
Dato
400.C.2-0
EU-sekr.
18. juli 2001
Kommissionens forhandlingsdirektiver vedr. en EU-Syrien Associeringsaftale blev ved-taget i december 1997.
Egentlige forhandlinger påbegyndtes i 1998. Forhandlingerne kon-centreres om afvikling af toldsatser,
landbrugsspørgsmål, oprindelsesregler, immaterialret-tigheder, konkurrenceret og menneskerettigheder.
Associeringsaftalen kan blive et centralt bidrag til Syriens udvikling fra en centralstyret økonomi til en
markedsøkonomi. Syrien håber på afslutning inden for indeværende år. Vedtagelsen af Amsterdam-traktaten
og en ny strategi for Middelhavssamarbejdet fra år 2000 har medført en interesse for, at EU’s
associeringsaftaler med tredjelande også indeholder bestemmelser om samarbejde om retlige og indre
anliggender. I lyset heraf foreslår Kommissionen, at de oprindelige for-handlingsdirektiver fra 1997 suppleres
med bestemmelser om, at den kommende asso ngsaftale med Syrien også bør omfatte styrkelse af retsstatens
institutioner, samarbejde om forebyggelse og kontrol af illegal indvandring, herunder tilbagetagelse,
forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af hvidvaskning af penge samt narko-
tikasamarbejde. Det foreslås endvidere, at der til associeringsaftalen om nødvendigt til-knyttes en
fælleserklæring, hvorefter parterne vil undersøge mulighederne for en forenk-ling og fr emskyndelse af
viseringsprocedurer. Aftalen med Syrien er blandet kompetence (Fællesskabet og medlemslandene) og skal
følgelig ratificeres af såvel Fællesskabet som medlemslandene. Danmark vil derfor kunne deltage fuldt ud i
vedtagelsen af forhand-lingsmandatet og til sin tid i aftalen, uanset at dele af den vil være omfattet at det
danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. De pågældende dele af aftalen vil blive bindende for
Danmark som almi ndelig folkeretlig traktatret.
Formandskabet forventes at meddele, at man ønsker sagen behandlet som A-punkt på rådsmøde
(budgetministre) den 20. juli 2001. Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om
forhandlingsdirektiverne vedrørende Syrien forud for rådsmøde (udenrigs-ministre) den 8. december 1997.
Regeringen agter at tilslutte sig forslaget til rådsbeslutning om udvidelse af forhandlings-direktiverne med
Syrien.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463017_0002.png