Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1577
Offentligt
1463001_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1577)
forskningsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FKU, Alm. del - bilag 349 (Løbenr. 23820)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
24. juli 2001
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 25. juni 2001 (Alm. del – bilag 1443) vedlægges IT- og
Forskningsministeriets besvarelse af de deri stillede spørgsmål nr. 214 og 215.
Besvarelse af spørgsmål nr. 214 og 215 af 25. juni
2001 fra
Folketingets Europaudvalg (Alm. del - bilag 1443)
IT- og
Forskningsministeriet
19. juli 2001
Forskningspolitisk kontor
LHE
J.nr. 700
Spørgsmål:
Spm. 214:
"Ministeren bedes oplyse, hvor mange midler der bruges i Danmark på forskning om EU-relevante
problemstillinger og hvor mange af disse midler, der er øremærkede til EU-forskning. Samtidig ønskes det oplyst, hvor store
midler der er øremærket til EU-forskning i henholdsvis Norge, Finland og Sverige".
Svar på spm. 214:
Besvarelsen af såvel spørgsmål 214 som spørgsmål 215 er baseret på bidrag fra følgende ministerier: Arbejdsministeriet, By-
og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, Socialministeriet, Sundhedsminsteriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet.
Der foreligger ikke nogen opgørelse af, i hvilket omfang der inden for dansk forskning gennemføres forskning om EU-
relevante problemstillinger. En opgørelse vil under alle omstændigheder være behæftet med betydelig usikkerhed, da det i
praksis ikke vil være muligt at skelne mellem EU-relevante problemstillinger og problemstillinger af mere national karakter.
Midler til forskning på universiteter og andre forskningsinstitutioner er generel t allokeret som basismidler og er således ikke
på forhånd øremærkede til f.eks. EU-forskning.
Gennemførelsen af EU’s forskningsprogrammer foregår på den måde, at Kommissionen indkalder forslag til tværnationale
projekter, hvor Kommissionen som et maksimum dækker 50 pct. af udgifterne ved gennemførelsen af det enkelte projekt.
Det grundlæggende princip er således, at de bedst kvalificerede forskningsmiljøer gennemfører den forskning, der er vedtaget
i Rådets beslutning om indholdet af de enkelte progr Danske forskere har mulighed for at deltage på områder, hvor de
besidder den nødvendige ekspertise, idet alle projekter underkastes en evaluering, som bl.a. omfatter en vurdering af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463001_0002.png
projektets teknisk-videnskabelige kvalitet. I det omfang projektdeltagelsen ikke finansieres af EU, må denne tilvejebringes fra
nationale kilder, heraf for en meget væsentlig del af deltagernes "egne" midler.
Det kan konstateres, at forskningsprogrammerne under femte rammeprogram har betydelig interesse for danske forskere og
virksomheder.
Kommissionen har foretaget en opgørelse af deltagelsen i forskningsprogrammerne, som viser, at der i det første år af femte
rammeprogram blev indgået i alt 10.347 kontrakter, heraf 291 med dansk deltagelse. Den største danske deltagelse sker inden
for områderne livskvalitet og forvaltning af biologiske ressourcer, et brugervenligt informationssamfund og bæredygtig
industriel udvikling. Interessen for at deltage i europæiske projekter kan tages som udtryk for et betydeligt sammenfald
mellem nationale og EU-relevante problemstillinger.
Den danske deltagelse i EU’s forskningsprogrammer følges løbende, og det kan konstateres, at den samlede danske deltagelse
over en årrække har indebåret, at danske deltagere modtog omkring 3 pct. af de udbudte midler.
De modtagne oplysninger viser, at der ikke på de enkelte ministeriers budgetter er afsat øremærkede midler på finansloven til
deltagelsen i EU-forskningen.
Til Forskningsrådene var der dog i en ca. 10 årig periode til og med 1999 afsat øremærkede midler, der kunne anvendes til
forberedelse af ansøgninger til EU, det såkaldte START-program. Alene Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige
Forskningsråd(SJVF) viderefører ordningen, idet SJVF i 2001 har afsat i alt ca. 0,8 mio. kr. af fondsmidlerne til formålet.
Øvrige forskningsråd disponerer tilsammen over et restb eløb på 3,5 mio.kr. fra START-programmet, som i 2001 vil blive
bevilget til projekter med henblik på at forberede ansøgninger til EU.
Myndigheder i Norge, Sverige og Finland har oplyst, at der ikke afsættes øremærkede midler til den nationale deltagelse i EU-
projekter.
Spm. 215:
"Hvilke overvejelser har ministeren om at øremærke midler til målrettet EU-forskning i Danmark."
Svar på spm. 215:
Det kan oplyses, at der ikke foreligger planer om at øremærke midler, der målrettet skal anvendes til medfinansiering af
kommende EU-kontrakter på forskningsområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463001_0003.png