Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1583)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
FIU, Alm. del - bilag 153 (Løbenr. 24104)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
27. juli 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmødet (budgetministre) den 20. juli 2001.
UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.A.5-0-10
Nordgruppen 1 bilag
Den 27. juli 2001
REFERAT
Rådsmøde (budgetministre) den 20. juli 2001
Rådet havde sin 1. behandling af Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2002.
Efter 1. behandlingen udgør Rådets budget 99.009 mio. euro i forpligtelsesbevillinger og 95.599 mio. euro i betalingsbevillinger. Af forpligtelsesbevillingerne er 56.866 mio.
euro ikke-obligatoriske udgifter, svarende til 57,4%.
I forhold til det vedtagne 2001-budget er der tale om en stigning i forpligtelsesbevillingerne på 2,9% og betalingsbevillingerne på 3,3%. I forhold til Kommissionens foreløbige
budgetforslag har Rådet reduceret forpligtelserne med 1,4% og betalingerne med 2,3%.
Rådets budgetforslag er på indtægtssiden opstillet i henhold til rådsafgørelsen om egne indtægter af 29. september 2000. Finansieringen af budgetforslaget for 2002 indebærer
betalinger svarende til 1,04% af EU’s BNI. Rådets budgetforslag ligger dermed under loftet for de egne indtægter, der i ovennævnte rådsafgørelse er fastsat til 1,27% af BNI.
Rådets budgetforslag er udarbejdet under hensyn til de finansielle overslag fastlagt på Det Europæiske Råd i Berlin den 24.-25. marts 1999 som led i forliget om Dagsorden
2000. Hvad angår forpligtelsesbevillingerne er der en margin op til udgiftsloftet på 1.830 mio. euro i forhold til de finansielle overslag. På betalingerne er der en margin på
4.646 mio. euro.
Efter Rådets 1. behandling udgør bevillingerne i budgetforslaget for 2002 45.022 mio. euro til den fælles landbrugspolitik, 33.638 mio. euro til strukturforanstaltninger, 6.447
mio. euro til interne politikker, 4.773 mio. euro til eksterne politikker, 5.126 mio. euro til administrative udgifter, 676 mio. euro til reserver og 3.328 mio. euro til før-
tiltrædelsesbistand.
Rådet reducerede Kommissionens forslag på det fælles landbrugsbudget (udgiftskategori 1) med 1.200 mio. euro. Nedsættelsen skyldes primært, at Rådet afviste
Kommissionens forslag om en reserve på 1 mia. euro til bekæmpelse af BSE og mund- og klovsyge, idet Kommissionen i tilhørende erklæring anmodes om at præsentere en
detaljeret analyse af behovene. Kommissionen opfordres samtidig til at dække disse behov, dels ved at anvende de re sterende bevillinger fra 2001, dels ved at opføre de
nødvendige bevillinger på budgettet for 2002 i forbindelse med ændringsskrivelse til budgetforslaget, der vil blive fremlagt til efteråret. Efter Rådets 1. behandling stiger
landbrugsbudgettet med 4,0% i forhold til budgettet for 2001.
Under udgiftskategori 2 (strukturforanstaltninger) afsatte Rådet bevillinger svarende til Kommissionens budgetforslag. Det svarer også til det bevillingsniveau, som blev fastsat
i Berlin.
Rådet reducerede Kommissionens budgetforslag til interne politikker (udgiftskategori 3) med 43 mio. euro og foranstaltninger udadtil (udgiftskategori 4) med 53 mio. euro.
I forhold til Kommissionens budgetforslag reducerede Rådet bevillingerne til miljøområdet med 4 mio. euro, mens bevillingerne til beskæftigelse blev reduceret med 5 mio.
euro. Rådet fastholdt bevillingerne til forbrugerbeskyttelse samt transeuropæiske netværk.
Fsva. foranstaltninger udadtil reducerede Rådet Kommissionens forslag til det vestlige Balkan med 14 mio. euro. Bevillingerne til det vestlige Balkan udgør herefter 814 mio.
euro. Rådet besluttede at fastholde de bevillinger, som Kommissionen har foreslået afsat i reserven til en fiskeriaftale med Marokko.