Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1592
Offentligt
1462987_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1592)
indre marked
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
1. august 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Indenrigsministeriets grundnotat vedrørende
Kommissionens forslag til Rådets direktiv (EF) om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding
(KOM(2001) 127 endelig – 2001/0074 (CNS)).
Grundnotatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Retsudvalg.
Bilaget forefindes ikke i elektronisk form.
Udenrigsministeriet, StF.1
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Dato: 31. juli 2001
Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2000/7360-269
Sagsbeh.: KRE
Fil-navn: Grundnotat – fremsendelse
Vedlagt sendes grundnotat og de modtagne høringssvar fra Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Det Danske Center
for Menneskerettigheder vedrørende Kommissionens forslag til Rådets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som
fastboende udlænding (KOM (2001) 127 endelig udg.) med henblik på videresendelse til Folketingets Europaudvalg.
Grundnotatet med bilag er ligeledes sendt til Folketingets Retsudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0002.png
Karen Jespersen
/Dorit Hørlyck
Indenrigsministeriet
Dato: 15. juni 2001
Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2000/7360-269
INM0110
Grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til Rådets direktiv (EF) om tredjelandsstatsborgeres status som
fastboende udlænding (KOM(2001) 127 endelig – 2001/0074 (CNS))
1. Resumé
Kommissionen har den 25. april 2001 fremsat forslag til Rådets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som
fastboende udlænding. Rådet modtog direktivforslaget den 25. april 2001.
Kommissionens direktivforslag om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding er fremsat med hjemmel i
afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, nr. 3, litra a, og artikel 63, nr. 4. Direktivet skal i
henhold til traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages med enstemmighed efter høring i Europa-Parlamentet.
Direktivforslaget opstiller de nærmere kriterier for meddelelse af status som fastboende udlænding til tredjelandsstatsborgere,
der opholder sig lovligt i en medlemsstat, ligesom forslaget fastsætter betingelserne, efter hvilke tredjelandsstatsborgere med
status som fastboende udlænding kan tage ophold i en anden medlemsstat end den, der har meddelt denne status.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
•
Direktivforslagets indhold
2.1. Formål
Formålet med direktivforslaget er ifølge forslagets artikel 1 at fastlægge de betingelser, hvorunder medlemsstaterne
meddeler tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, status som fastboende udlænding eller
inddrager denne status, og at fastlægge de rettigheder, der knytter sig hertil.
Formålet med forslaget er endvidere at fastlægge de betingelser, hvorunder tredjelandsstatsborgere med status som
fastboende udlænding kan tage ophold i andre medlemsstater end den, der har meddelt dem denne status.
Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at der bør etableres en fælles status for fastboende udlændinge,
således at alle tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, kan opnå og være omfattet af denne status på
stort set samme vilkår i samtlige medlemsstater. Kriterierne for opnåelse af denne status og de hertil knyttede rettigheder skal
derfor fastlægges ud fra princippet om ligebeha ndling med unionsborgere.
Kommissionen anfører endvidere i sin begrundelse, at EU skal tillade en vis mobilitet for tredjelandsstatsborgere, der
opholder sig lovligt i en medlemsstat, især hvis de har opholdt sig dér i længere tid, således at der kan etableres et område
med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er et af EU’s grundlæggende mål.
Under henvisning til formålet med direktivforslaget beskrives indholdet af direktivforslaget i to afsnit, herunder
afsnit 2.3.
om
status som fastboende udlænding i en medlemsstat og
afsnit 2.4.
om retten til at tage ophold i en anden medlemsstat end den,
der har meddelt tredjelandsstatsborgeren status som fastboende udlænding. I
afsnit 2.2.
gennemgås direktivforslagets
almindelige bestemmelser.
2.2. Almindelige bestemmelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0003.png
Ifølge direktivforslagets artikel 3 finder bestemmelserne anvendelse over for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt
på en medlemsstats område.
Direktivforslaget finder ikke anvendelse over for:
◦ tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til midlertidigt ophold i en medlemsstat,
◦ tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til ophold i en medlemsstat i medfør af en eller anden form for
subsidiær beskyttelse,
◦ tredjelandsstatsborgere, der har anmodet om at blive anerkendt som flygtninge, men om hvis anmodning der
endnu ikke er truffet endelig afgørelse,
◦ tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i en medlemsstat med henblik på erhvervsuddannelse eller studier, dog
ikke med henblik på en doktorafhandling, som au pair-person eller sæsonarbejder eller som led i udveksling af
tjenesteydelser, og
◦ tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i en medlemsstat efter nærmere opregnede internationale konventioner.
Direktivforslaget gælder – med de undtagelse, der er nævnt ovenfor – alle tredjelandsstatsborgere, der opholder sig
lovligt i en medlemsstat, uanset begrundelsen for, at de i første omgang fik tilladelse til at indrejse og opholde sig i den
pågældende medlemsstat.
Tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed, kan
først opnå status som fastboende udlænding i unionsborgerens værtsstat efter at have opnået ret til permanent ophold i
denne stat i henhold til fællesskabsrettens regler om personers fri bevægelighed.
Direktivforslaget begrænser ikke anvendelsen af gunstigere bestemmelser, der måtte gælde i henhold til bilaterale og
multilaterale aftaler mellem Fællesskabet eller Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og tredjelande på den
anden side, eller anvendelsen af den europæiske bosættelseskonvention af 13. december 1955, den europæiske socialpagt
af 18. oktober 1961 og den europæiske konvention om vandrende arbejdsta geres retsstilling af 24. november 1977.
Direktivet begrænser endvidere ikke de forpligtelser, der følger af artikel 33 i Genève-konventionen af 28. juli 1951 om
flygtninges retsstilling, ændret ved New York Protokollen af 31. januar 1967, og af artikel 3 i FN’s konvention til
Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder af 4. november 1950.
Direktivforslaget indeholder i artikel 4 en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal gennemføre bestemmelserne i
direktivet uden forskelsbehandling på grund af blandt andet køn, race, hudfarve, etnisk og social oprindelse, genetiske
karakteristika, sprog, religion eller tro, politisk eller anden overbevisning, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,
formue, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering. Bestemmelsen er i øvrigt i overensstemm else med artikel 21 i
Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.
2.3. Status som fastboende udlænding i en medlemsstat
Medlemsstaterne skal efter direktivforslagets artikel 5, stk. 1, meddele tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af direktivet, og
som i fem år har opholdt sig lovligt og uafbrudt på en medlemsstats område, status som fastboende udlænding.
Kriteriet om opholdets varighed gør det muligt at vurdere stabiliteten i tredjelandsstatsborgerens ophold på den pågældende
medlemsstats område.
Ved beregningen af den periode, hvori tredjelandsstatsborgeren har haft lovligt og uafbrudt ophold, medregnes efter
direktivforslagets artikel 5, stk. 2, alene perioder, hvori den pågældende har opholdt sig på medlemsstatens område som
asylansøger eller som meddelt midlertidig beskyttelse, hvis tredjelandsstatsborgeren er anerkendt som flygtning. Perioder,
hvori den pågældende har opholdt sig på medlemsstatens område med henblik p&ari ng; studier, medregnes som
udgangspunkt kun med halvdelen.
Perioder, hvori tredjelandsstatsborgeren er fraværende fra den pågældende medlemsstats område, afbryder efter
direktivforslagets artikel 5, stk. 3, ikke varigheden af perioden med lovligt og uafbrudt ophold, hvis de er kortere end seks på
hinanden følgende måneder, hvis de skyldes opfyldelsen af militære forpligtelse, udstationering af arbejdsmæssige grunde,
gennemførelse af studier eller forskning, alvorlig sygdom, graviditet eller barsel, hvis de skyldes ophold i en anden
medlemsstat som familiemedlem til en fastboende udlænding, der udnytter sin opholdsret i henhold til dette direktiv, eller
som familiemedlem til en unionsborger, der udøver sin ret til fri bevægelighed for personer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0004.png
Ved beregningen af den opholdsperiode, hvori tredjelandsstatsborgeren har haft lovligt og uafbrudt ophold, kan en
unionsborgers familiemedlemmer, der har opholdt sig sammen med unionsborgeren i et tredjeland, men er vendt tilbage til
den pågældende medlemsstat inden tre år, efter direktivforslagets artikel 5, stk. 4, få godskrevet uafbrudte opholdsperioder i
medlemsstaten af mindst to års varighed. Denne bestemmelse sikrer, at familiemedlemmerne ikke stilles dårligere, hvis de
ledsager unionsborgeren til et tredjeland.
Efter direktivforslagets artikel 6 kræver medlemsstaterne af tredjelandsstatsborgeren bevis for, at han til sig selv og de
familiemedlemmer, som han har forsørgerpligt over for, råder over stabile midler svarende til den sociale bistand, der ydes i
den pågældende medlemsstat, og en sygeforsikring.
Betingelserne i artikel 6 finder ikke anvendelse på flygtninge og tredjelandsstatsborgere, der er født på en medlemsstats
område.
Medlemsstaterne kan efter direktivforslagets artikel 7 nægte en tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding, hvis
den pågældendes personlige optræden udgør en umiddelbar trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.
Efter direktivforslagets artikel 8, stk. 1, indgiver den pågældende tredjelandsstatsborger ansøgning om opnåelse af status som
fastboende udlænding. Ansøgningen indgives til myndighederne i den medlemsstat, hvor tredjelandsstatsborgeren opholder
sig. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren opfylder betingelserne i artikel 5 om
opholdets varighed,
jf. afsnit 2.3.1,
og betingelserne i artikel 6 om st abile midler og en sygeforsikring,
jf. afsnit 2.3.2.
Medlemsstatens myndigheder færdigbehandler efter forslagets artikel 8, stk. 2, ansøgningen inden for en frist på seks
måneder fra indgivelsen af ansøgningen. Denne frist er fastsat for at garantere tredjelandsstatsborgerens retssikkerhed.
Såfremt ansøgningen ikke er ledsaget af den nødvendige dokumentation, giver myndighederne tredjelandsstatsborgeren en
yderligere frist til at indgive den supplerende dokumentation. Fristen på seks måneder suspenderes, indtil den supplerende
dokumentation foreligger.
Efter forslagets artikel 8, stk. 3, meddeler medlemsstaten den pågældende tredjelandsstatsborger status som fastboende
udlænding, hvis betingelserne i artikel 5 og 6 er opfyldt, og hvis tredjelandsstatsborgeren ikke udgør en umiddelbar trussel
mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Denne status er permanent.
Enhver afgørelse om afslag på en ansøgning om opnåelse af status som fastboende udlænding skal efter direktivforslagets
artikel 11, stk. 1, begrundes. Den pågældende tredjelandsstatsborger får skriftlig meddelelse om afgørelsen. I meddelelsen
angives klagemulighederne og den tidsfrist herfor, ansøgeren har til rådighed.
Hvis ansøgningen om opnåelse af status som fastboende udlænding afslås, kan den pågældende efter forslagets artikel 11, stk.
2, senere, hvis udviklingen i hans situation gør det berettiget, indgive en ny ansøgning.
Efter direktivforslagets artikel 9 meddeler medlemsstaterne fastboende udlændinge en EF-opholdstilladelse for fastboende
udlændinge. Tilladelsen er gyldig i 10 år. Tilladelsen forlænges automatisk ved udløbet, idet status som fastboende udlænding
er en permanent opholdstilladelse.
Medlemsstaterne inddrager efter direktivforslagets artikel 10, stk. 1, status som fastboende udlænding, hvis
tredjelandsstatsborgeren er fraværende fra medlemsstatens område i et tidsrum på to på hinanden følgende år, hvis det
fastslås, at tredjelandsstatsborgerens status som fastboende udlænding er opnået ved svig, hvis tredjelandsstatsborgeren opnår
status som fastboende udlænding i en anden medlemsstat, jf. artike l 27,
jf. afsnit 2.4.11.,
eller hvis tredjelandsstatsborgeren
udvises efter bestemmelsen i artikel 13,
jf. afsnit 2.3.6.,
i direktivforslaget.
Efter direktivforslagets artikel 10, stk. 2, medfører fravær i forbindelse med udnyttelsen af retten til ophold i en anden
medlemsstat ikke inddragelse af status som fastboende udlænding.
Medlemsstaterne kan efter forslagets artikel 10, stk. 3, fastsætte, at fravær ud over to år eller af andre grunde, der ikke er
nævnt ovenfor, ikke medfører inddragelse af status som fastboende udlænding.
Efter forslagets artikel 10, stk. 4, kan udløb af EF-opholdstilladelsen for fastboende udlænding under ingen omstændigheder
medføre inddragelse af status som fastboende udlænding. Begrundelsen herfor er, at status som fastboende udlænding er en
permanent opholdstilladelse.
Hvis status som fastboende udlænding inddrages, fordi tredjelandsstatsborgeren har været fraværende fra medlemsstatens
område i et tidsrum på to på hinanden følgende år, eller fordi det fastslås, at status som fastboende udlænding er opnået ved
svig, eller hvis status som fastboende udlænding inddrages, og udvisningen ikke kan gennemføres, udsteder medlemsstaterne
efter forslagets artikel 10, stk. 5, en anden opholdstilladelse end EF-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0005.png
Efter direktivforslagets artikel 13 kan medlemsstaterne kun træffe afgørelse om at udvise en fastboende udlænding, hvis
dennes personlige adfærd udgør en umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre
sikkerhed og dermed skader væsentlige samfundsinteresser.
Før der træffes afgørelse om udvisning af en fastboende udlænding, skal medlemsstaterne efter direktivforslagets artikel 13,
stk. 4, tage hensyn til varigheden af tredjelandsstatsborgerens ophold på medlemsstatens område, den pågældendes alder,
konsekvenserne for den pågældende og medlemmerne af dennes familie og tilknytningen til opholdslandet eller manglen på
tilknytning til oprindelseslandet.
Efter direktivforslagets artikel 11, stk. 3, kan sagen prøves ved domstolene i den pågældende medlemsstat, hvis ansøgningen
om opnåelse af status som fastboende udlænding afvises, hvis status inddrages, eller hvis opholdstilladelsen ikke fornys.
Adgangen til domstolsprøvelse gælder, uanset om tredjelandsstatsborgeren allerede har haft andre klagemuligheder.
Endvidere har den fastboende udlænding, når der er truffet afgørelse om udvisning, mulighed for efter forslagets artikel 13,
stk. 5, at lade sagen prøve ved domstolene i den pågældende medlemsstat.
En fastboende udlænding har ifølge direktivforslagets artikel 12 samme rettigheder som medlemsstatens egne statsborgere
med hensyn til følgende:
◦ adgang til lønnet arbejde og selvstændig virksomhed,
◦ undervisning og erhvervsuddannelse, herunder tilskud og stipendier,
◦ anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser udstedt af en myndighed,
◦ social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje,
◦ social bistand,
◦ sociale fordele og skattefordele,
◦ adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder adgang til en bolig,
◦ foreningsfrihed og mulighed for medlemskab af en fagforening samt
◦ fri adgang til hele den pågældende medlemsstats område.
Medlemsstaterne kan efter forslaget udvide ligebehandlingen med medlemsstatens egne statsborgere til at omfatte andre
områder end de ovennævnte.
Efter direktivforslagets artikel 14 kan medlemsstaterne udstede permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser på
gunstigere vilkår end fastsat i direktivforslaget. Disse opholdstilladelser giver ikke adgang til opholdsret i andre medlemsstater
som fastlagt i forslagets kapitel III, artikel 15 – 27.
Medlemsstaterne kan efter denne bestemmelse meddele opholdstilladelse på gunstigere vilkår, idet det kan forekomme, at de
betingelser for opnåelse af status som fastboende udlænding, der er fastsat i direktivforslaget, er mindre gunstige end de
betingelser, der allerede gælder eller vil kunne indføres i lovgivningen i visse medlemsstater.
2.4. Retten til at tage ophold i en anden medlemsstat end den, der har meddelt tredjelandsstatsborgeren status som
fastboende udlænding
2.4.1. Anvendelsesområdet
En fastboende udlænding har under visse betingelser ret til at opholde sig i andre medlemsstater end den, der har meddelt
ham status som fastboende udlænding.
2.4.2. Betingelserne for retten til at tage ophold i en anden medlemsstat end den, der har meddelt tredjelandsstatsborgere
status som fastboende udlænding
Efter direktivforslagets artikel 16 skal en fastboende udlænding for at kunne udøve retten til ophold i en anden medlemsstat
opfylde følgende betingelser:
◦ udøve erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller som selvstændig erhvervsdrivende, eller
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0006.png
◦ studere eller gennemgå en erhvervsuddannelse og råde over tilstrækkelige midler til ikke under opholdet at falde
den anden medlemsstat til byrde og være omfattet af en sygeforsikring, der dækker alle risici i den anden
medlemsstat, eller
◦ råde over tilstrækkelige midler til ikke under opholdet at falde den anden medlemsstat til byrde og være omfattet
af en sygeforsikring, der dækker alle risici i den anden medlemsstat.
En fastboende udlænding, der udnytter sin ret til ophold i en anden medlemsstat som arbejdstager eller selvstændig
erhvervsdrivende, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i tilfælde af, at han/hun bliver
midlertidigt uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke, er arbejdsløs og har ret til arbejdsløshedsdagpenge, og i tilfælde
af at han/hun gennemgår en erhvervsuddannelse.
Medlemsstaterne kan efter direktivforslagets artikel 19 nægte en fastboende udlænding opholdstilladelse, hvis den
pågældendes personlige optræden udgør en umiddelbar trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.
2.4.3. Familiemedlemmer
Medlemmerne af familien, som den var sammensat allerede i den første medlemsstat, har efter direktivforslagets artikel 18 ret
til at ledsage eller slutte sig til den fastboende udlænding, der har udnyttet sin opholdsret i en anden medlemsstat.
Såfremt familien ikke var samlet i den første medlemsstat, finder bestemmelserne i forslaget til direktiv om ret til
familiesammenføring anvendelse, når direktivforslaget er vedtaget.
2.4.4. Bevarelse af status som fastboende udlænding i den første medlemsstat
Ifølge direktivforslagets artikel 23 bevarer en fastboende udlænding, som udnytter sin opholdsret i en anden
medlemsstat, sin status som fastboende udlænding i den første medlemsstat, indtil den pågældende har opnået denne
status i den anden medlemsstat.
Personer, der ikke selv har status som fastboende udlænding, men som er familiemedlemmer til en fastboende
udlænding, der udnytter sin opholdsret, bevarer den opholdstilladelse, de fik meddelt i den første medlemsstat, indtil den
udløber.
2.4.5. Procedurer
2.4.5.1. Indgivelse af ansøgningen
Efter direktivforslagets artikel 17 indgiver den fastboende udlænding senest tre måneder efter sin indrejse til den anden
medlemsstats område en ansøgning til denne medlemsstats myndigheder om opholdstilladelse.
Efter direktivforslagets artikel 18 skal familiemedlemmerne, der ønsker at ledsage eller slutte sig til den fastboende
udlænding, senest tre måneder efter deres indrejse på den anden medlemsstats område indgive en ansøgning til denne
medlemsstats myndigheder om opholdstilladelse.
2.4.5.2. Behandling af ansøgningen
De nationale myndigheder i medlemsstaten færdigbehandler efter forslagets artikel 21, stk. 1, ansøgningen inden for en
frist på tre måneder efter ansøgningens indgivelse. Denne frist er fastsat for at undgå, at udnyttelsen af opholdsretten
hindres af for lange procedurer.
Såfremt ansøgningen ikke er ledsaget af den nødvendige dokumentation, giver myndighederne tredjelandsstatsborgeren en
yderligere frist til at indgive den supplerende dokumentation. Fristen på tre måneder suspenderes indtil det tidspunkt, hvor
den supplerende dokumentation foreligger.
Efter forslagets artikel 21, stk. 2, meddeler den anden medlemsstat den fastboende udlænding en opholdstilladelse, der kan
forlænges, hvis betingelserne i artikel 16,
jf. afsnit 2.4.2.,
er opfyldt, og hvis tredjelandsstatsborgeren ikke udgør en umiddelbar
trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.
Efter forslagets artikel 21, stk. 3, meddeler den anden medlemsstat familiemedlemmerne til en fastboende udlænding en
opholdstilladelse.
Enhver afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse skal efter direktivforslagets artikel 22, stk. 1, begrundes.
Der gives den pågældende tredjelandsstatsborger skriftlig meddelelse om afgørelsen. Samtidig oplyses om klagemulighederne
og tidsfristen herfor.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0007.png
2.4.6. Opholdstilladelsens gyldighed
Efter direktivforslagets artikel 21, stk. 2, meddeler den anden medlemsstat den fastboende udlænding en
opholdstilladelse, der kan forlænges. Opholdstilladelsens gyldighedsperiode fastsættes af medlemsstaterne i
overensstemmelsen med den normale varighed af opholdstilladelser for tredjelandsstatsborgere. Varigheden kan
begrænses til opholdets forventede varighed.
Den fastboende udlænding underretter den første medlemsstat, der har meddelt ham status som fastboende udlænding, om,
at han er meddelt opholdstilladelse i en anden medlemsstat.
Efter direktivforslagets artikel 21, stk. 3, meddeler den anden medlemsstat familiemedlemmerne til den fastboende udlænding
en opholdstilladelse, der kan forlænges, og som har samme gyldighedsperiode som den opholdstilladelse, der er meddelt den
fastboende udlænding.
2.4.7. Inddragelse af opholdstilladelsen i den anden medlemsstat
Efter direktivforslagets artikel 25 kan den anden medlemsstat i en overgangsperiode på fem år træffe afgørelse om udvisning
af en fastboende udlænding og/eller dennes familiemedlemmer ud fra hensynet til den offentlige orden og indre sikkerhed,
eller når betingelserne for at kunne udnytte retten til at tage ophold i en anden medlemsstat,
jf. afsnit 2.4.2., og afsnit 2.4.3.,
ikke
længere er opfyldt.
Udvisningen sker efter reglerne i artikel 26 til den første medlemsstat, der i overgangsperioden har pligt til at tilbagetage den
fastboende udlænding.
2.4.8. Klagemuligheder
Efter direktivforslagets artikel 22, stk. 2, kan sagen prøves ved domstolene i den pågældende medlemsstat, hvis en
ansøgning om opholdstilladelse afvises, eller hvis opholdstilladelse ikke forlænges eller inddrages. Adgangen til
domstolsprøvelse gælder, uanset om tredjelandsstatsborgeren allerede har haft andre klagemuligheder.
2.4.9. Forpligtelse til tilbagetagelse
Den første medlemsstat tilbagetager ifølge direktivforslagets artikel 26 øjeblikkelig den fastboende udlænding og dennes
familiemedlemmer i tilfælde af, at den anden medlemsstat inddrager opholdstilladelsen.
Tilbagetagelsespligten for den første medlemsstat gælder efter direktivforslaget, uanset at EF-
opholdstilladelsen for fastboende udlænding er udløbet, og uanset om familiemedlemmernes
opholdstilladelse er udløbet.
2.4.10. Rettigheder i den anden medlemsstat
Så snart en fastboende udlænding får meddelt opholdstilladelse i den anden medlemsstat, nyder den pågældende i denne
medlemsstat efter direktivforslagets artikel 24 de samme rettigheder som i den første medlemsstat,
jf. afsnit 2.3.8.,
med
undtagelse af retten til social bistand og studiestipendier, idet den fastboende udlænding ikke må blive en byrde for den
anden medlemsstat.
2.4.11. Betingelserne for opnåelse af status som fastboende udlænding i den anden medlemsstat
Efter direktivforslagets artikel 27 kan en fastboende udlænding, der har udnyttet sin opholdsret på en anden
medlemsstats område og haft lovligt ophold dér i fem år, ansøge myndighederne i denne medlemsstat om at få meddelt
status som fastboende udlænding.
Den anden medlemsstat meddeler den fastboende udlænding status som fastboende udlænding i denne medlemsstat,
såfremt betingelserne herfor er opfyldt,
jf. afsnit 2.3.2.
Den anden medlemsstat underretter den første medlemsstat
herom, og den første medlemsstat inddrager den pågældende persons status.
2.5. Ikrafttræden og gennemførelsesforanstaltninger
Direktivet træder ifølge artikel 31 i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Efter direktivforslagets artikel 30 sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme direktivet senest den 31. december 2003. Medlemsstaterne underretter Kommissionen herom.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0008.png
Medlemsstaterne fastsætter efter artikel 28 de sanktioner, der skal finde anvendelse i tilfælde af overtrædelse af nationale
bestemmelser, som er indført til gennemførelse af direktivet.
Kommissionen aflægger efter forslagets artikel 29 senest den 31. december 2005 beretning til Europa-Parlamentet og
Rådet om gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne og foreslår eventuelle nødvendige ændringer.
1. Det nationale retsgrundlag
3.1. Gældende lovgivning
3.1.1. Status som fastboende udlænding i en medlemsstat
Udlændingeloven indeholder ikke en opholdsstatus, der svarer til begrebet
fastboende udlænding
i
direktivforslagets forstand, og nedenfor gennemgås således alene de tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere
har haft ophold i Danmark i en tilsvarende periode som efter direktivforslaget, herunder hvilke rettigheder
der er knyttet til dette ophold. Begreberne i udlændingeloven anvendes i det følgende.
3.1.1.1. Status som fastboende udlænding i en medlemsstat
Status som fastboende udlænding i direktivforslagets forstand kan sammenlignes med den situation, hvor en
udlænding efter reglerne i udlændingeloven meddeles en tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 1, gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 (som flygtning eller som
familiesammenført m.v.) med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet. En opholdstilladelse kan
tidsbegrænses.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, meddeles efter ansøgning tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding
med opholdstilladelse efter §§ 7, 8 (kvoteflygtning) eller 9, stk. 1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt
har boet her i landet i mere end de sidste tre år, jf. dog stk. 5.
Uanset at betingelserne i § 11, stk. 3, ikke er opfyldt, kan der efter udlændingelovens § 11, stk. 4, efter ansøgning
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme
ansøgningen, jf. dog § 11, stk. 5.
Efter bestemmelsen kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til såvel udlændinge, der har boet lovligt
her i landet med henblik på varigt ophold i mindre end de sidste tre år, som udlændinge, der har boet lovligt her
i landet med henblik på midlertidigt ophold og ikke med henblik på varigt ophold.
Som eksempel kan nævnes, at en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 3, fordi væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler herfor, meddeles
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, og at der efter praksis i visse tilfælde kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen på det i det væsentligste samme grundlag har ha ft
tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold de sidste syv år, og udlændingen har opnået
en væsentlig tilknytning her til landet.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er efter § 11, stk. 5, medmindre særlige grunde taler derimod,
betinget af, at den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter lov om
integration eller et andet tilbudt forløb, at udlændingen ikke under sit ophold her i landet er straffet for
kriminalitet af en vis grovhed, og at udlændingen ikke har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offe ntlige.
Udlændingeloven indeholder bestemmelser om beregningen af den periode, hvori en tredjelandsstatsborger har
haft lovligt ophold i Danmark. Disse bestemmelser gennemgås nedenfor.
Ved beregningen af den periode, hvori en tredjelandsstatsborger har haft lovligt ophold i Danmark, anvendes
bestemmelsen i udlændingelovens § 27. Herefter regnes det i §§ 11, stk. 3 (vedrørende meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse), nævnte tidsrum fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregistret
eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum for så vidt angår udlændinge, der er
meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 (konventionsflygtning) og 2 (de facto flygtning), fra tidspunktet for
den første meddelelse af opholdstilladelsen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0009.png
Af udlændingelovens § 27, stk. 3, fremgår, at for så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 7 og § 9, stk. 2, nr. 5, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter lov
om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., regnes de i stk. 1 nævnte
tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse
er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Fristen regnes fra det tidligste af de i 1. pkt.
nævnte begyndelsestidspunkter.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 4, afbrydes beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum, når en meddelt
opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, anses
opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum
fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1-3, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.<>
Det fremgår videre af § 27, stk. 5, at ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, ikke anses for
lovligt ophold.
Endelig fremgår det af § 27, stk. 6, at den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en
senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget
frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1, nævnte tidsrum.
Udlændingeloven indeholder på samme måde som direktivforslaget bestemmelser om beregningen af
udlændinges lovlige ophold, når udlændingen i perioder har været fraværende fra Danmark.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i
Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen opholder sig uden for landet i mere end 6 på
hinanden følgende måneder. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år her i
landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på
hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste,
der træder i stedet herfor.
En udlænding anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark, såfremt han ved egne handlinger tilkendegiver
dette, f.eks. ved framelding til folkeregisteret, afhændelse af bolig og ejendele etc.
Fravær på grund af alvorlig sygdom, graviditet eller barsel som anført i direktivforslaget afbryder ikke efter
udlændingeloven eller varigheden af perioden med lovligt ophold.
Det kan efter udlændingelovens § 17, stk. 2, efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses
for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.
3.1.1.2. Betingelserne for meddelelse af status som fastboende udlænding
I udlændingeloven stilles der ikke generelt krav om, at en udlænding i forbindelse med en ansøgning om en
tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, skal bevise, at han råder over stabile og
tilstrækkelige midler.
Såfremt der i forbindelse med meddelelse af en opholdstilladelse til et familiemedlem efter udlændingelovens § 9
er stillet krav om, at den herboende person skal godtgøre at være i stand til at forsørge ansøgeren efter § 9, stk.
3, eller stk. 4, eller godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse efter § 9, stk. 11, skal den herboende
tillige godtgøre dette i forbindelse med en ansøgning om en tidsubegr&a elig;nset opholdstilladelse efter § 11,
stk. 3, sammenholdt med betingelserne i § 11, stk. 5,
jf. afsnit 3.1.1.1.
Endvidere stilles der ikke i udlændingeloven krav om, at en udlænding i forbindelse med en ansøgning om en
tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, skal bevise, at han råder over en
sygeforsikring.
Endelig skal det bemærkes, at der efter udlændingelovens § 10, stk. 1, kun, når særlige grunde taler derfor, kan
gives opholdstilladelse efter §§ 6-9, hvis en udlænding er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning på
grund af strafbart forhold, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, hvis der i øvrigt foreligger
omstændigheder, som kunne medføre udvisning, hvis udlændingen ikke er stat sborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, og er indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS) som
uønsket i medfør af Schengen-konventionen, eller hvis udlændingen på grund af smitsom sygdom eller
alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0010.png
Til udlændinge, som har indrejseforbud, kan opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 2, gives efter
reglerne i §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde taler derimod. Endvidere kan opholdstilladelse undtagelsesvis
gives efter §§ 6 og 9, når ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst to år efter udrejsen.
3.1.1.3. Procedurer
3.1.1.3.1. Indgivelse af ansøgningen
Efter udlændingelovens § 11, stk. 2, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt
ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter § 19.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse indgives til Udlændingestyrelsen. Såfremt ansøgeren bor
uden for Storkøbenhavn, kan ansøgningen endvidere indgives til det lokale politi.
3.1.1.3.2. Behandling af ansøgningen
De danske udlændingemyndigheder bestræber sig på at træffe afgørelse hurtigst muligt. Det er ikke altid muligt
at nå at behandle en ansøgning indenfor en bestemt tidsfrist, idet det påhviler de danske
udlændingemyndigheder at medvirke til sagens oplysning og ofte at indhente oplysninger/udtalelser fra andre
myndigheder. Det er således i visse tilfælde nødvendigt f.eks. at indhente en udtalelse fra de kommunale
myndigheder angående forsørgelse eller at foranstalte ægthedsvurdering af forelagte dokumenter.
3.1.1.4. Opholdstilladelsens gyldighed
Opholdstilladelse til flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8 eller opholdstilladelse på baggrund af
familiesammenføring efter § 9, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og 7, gives efter udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 1,
med henblik på varigt ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om opholdstilladelse med
henblik på midlertidigt ophold.
Opholdstilladelsen vil efter praksis med enkelte undtagelser altid være tidsbegrænset. En tidsbegrænset
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 gives efter udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1, for højst
tre år ad gangen.
En tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 (til en ægtefælle eller samlever) og 4
(til forældre over 60 år), gives efter udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 2, for højst et år ad gangen og efter
tre år for højst tre år ad gangen.
En tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 (til et mindreårigt barn), gives efter
udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 3, indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor
en eller begge af forældremyndighedens indehavere har opholdstilladelse her i landet. Bevis for opholdstilladelse
gives for højst tre år ad gangen.
Opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, gives efter
udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 2, 1. pkt., med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet.
Efter praksis meddeles opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet med henblik på midlertidigt
ophold. Tilladelsen vil altid være tidsbegrænset.
Opholds- og arbejdstilladelse gives for højst et år ad gangen, medmindre der ansøges om en kortere periode,
eller beskæftigelsen har en varighed af et kortere tidsrum. Tilladelsen kan dog efter udlændingebekendtgørelsens
§ 23, stk. 8, forlænges for perioder på op til tre år.
Forskere, specialister, undervisere, ledende funktionærer og udsendt ambassadepersonale kan efter
udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 5, meddeles opholds- og arbejdstilladelse første gang for en periode af tre
år. Tilladelsen vil efterfølgende kunne blive forlænget for fire år ad gangen, dog højst for kontraktsperioden.
3.1.1.5. Bestemmelser vedrørende inddragelse af status som fastboende udlænding
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1, inddrages eller nægtes
forlænget, når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, var urigtigt eller ikke længere er til
stede, når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, når udlændingen undlader at
overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en a rbejdstilladelse, når opholdstilladelsen
er betinget af, at en herboende person godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren, og den herboende
person ikke længere kan godtgøre dette, når opholdstilladelsen er betinget af, at den herboende person godtgør
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0011.png
at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette, eller
når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at de n herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af
rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod, og disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den
herboende person ikke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 19, stk. 2, at en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset
opholdstilladelse altid kan inddrages, såfremt udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig.
Endelig følger det af udlændingelovens § 19, stk. 3, at en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse
altid kan inddrages, såfremt en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
De Europæiske Fællesskaber, er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af
Schengenkonventionen på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medfør e udvisning efter
udlændingelovens kapitel 4. Inddragelse efter 1. pkt. sker i forbindelse med konsultationer i medfør af
Schengenkonventionens artikel 25 med myndighederne i et andet Schengenland
Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 1, tillige
anvendelse,
jf. afsnit 3.1.1.6.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i
Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen opholder sig uden for landet i mere end 6 på
hinanden følgende måneder. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år her i
landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig u den for landet i mere end 12
på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste,
der træder i stedet herfor.
En udlænding anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark, såfremt han ved egne handlinger tilkendegiver
dette, f.eks. ved framelding til folkeregisteret, afhændelse af bolig og ejendele etc.
Fravær på grund af alvorlig sygdom, graviditet eller barsel som anført i direktivforslaget afbryder ikke efter
udlændingeloven eller varigheden af perioden med lovligt ophold.
Det kan efter udlændingelovens § 17, stk. 2, efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses
for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.
3.1.1.6. Beskyttelse mod udvisning
Udlændingelovens §§ 22-24 vedrørende udvisning ved dom bygger som udgangspunkt på det princip, at jo
længere tid en udlænding har opholdt sig i Danmark, des mere skærpes betingelserne til lovovertrædelsens art og
grovhed og til længden af den idømte straf for at kunne udvise.
Efter udlændingelovens § 26 skal der ved afgørelsen om udvisning tages hensyn til, om udvisningen må antages
at virke særlig belastende som følge af et eller flere af de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte hensyn.
Myndighederne skal i denne vurdering inddrage forhold som udlændingens tilhørsforhold til det danske
samfund, varigheden af udlændingens ophold her i landet, udlændingens alder, helbredstilstand og andre
personlige forhold, udlændingens tilknytning til herboende personer, udvisningens konsekvenser for
udlændingens herboende nære familiemedlemmer, udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet
eller andre lande, hvor udlæ ;ndingen kan ventes at tage ophold samt risikoen for, at udlændingen uden for de i §
7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage
ophold.
Der er efter udlændingelovens regler en udvidet adgang til at udvise udlændinge, der har begået grovere
forbrydelser, f.eks. narkokriminalitet, voldskriminalitet og menneskesmugling. Ved overtrædelser af alvorligere
kriminalitetsformer sker som udgangspunkt udvisning uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og
uanset varigheden af den idømte frihedsstraf, ligesom de i § 26, stk. 1, nævnte hensyn kun undtagelsesvis skal
føre ti l undladelse af udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
3.1.1.7. Klagemuligheder
Efter udlændingelovens § 46, stk. 2, kan Udlændingestyrelsens afgørelser som udgangspunkt pålages til
Indenrigsministeriet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0012.png
Efter udlændingelovens § 52 kan en endelig administrativ afgørelse kræves indbragt til prøvelse ved domstolene,
hvis der er tale om afslag på opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 3 og 4, eller bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse.
Der kan endvidere anlægges civilt søgsmål mod udlændingemyndighederne efter reglen i grundlovens § 63 om
øvrighedsmyndighedens grænser.
3.1.1.8. Rettigheder
3.1.1.8.1. Lønnet beskæftigelse og selvstændigt erhverv
Tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse i Danmark, der har opholdt sig i landet i en periode svarende til
den periode i direktivforslaget, der kræves som betingelse for opnåelsen af status som fastboende udlænding, vil
med visse begrænsninger have de samme rettigheder som danske statsborgere.
I relation til adgangen til lønnet beskæftigelse og selvstændig virksomhed har tredjelandsstatsborgere, som har
opholdstilladelse i Danmark, som har adgang til arbejdsmarkedet, og som har haft lovligt ophold i Danmark i
fem år, de samme rettigheder som danske statsborgere med hensyn til ansættelses- og arbejdsvilkår.
For så vidt angår adgangen til arbejdsmarkedet har en tredjelandsstatsborger, der som studerende er meddelt
opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, hvorefter en udlænding kan gives
opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor, som udgangspunkt ikke adgang til
arbejdsmarkedet.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 34, stk. 3, kan studerende, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på
at deltage i en videregående uddannelse, efter ansøgning gives arbejdstilladelse til beskæftigelse ved
deltidsarbejde i indtil 15 timer ugentligt. Arbejdstilladelse kan endvidere efter ansøgning gives til studerende, der
er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, med ret til fuld be
skæftigelse i månederne juni, juli og august.
Endvidere kan nævnes, at specialister, praktikanter og andre, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler
derfor, meddeles en arbejdstilladelse, der er stedfæstet, således at adgangen til et andet arbejde er betinget af en
ny ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse.
Endelig kan nævnes, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9, stk.
2, nr. 4, ikke har adgang til arbejdsmarkedet.
3.1.1.8.2. Undervisning og erhvervsuddannelse
I relation til adgangen til undervisning og erhvervsuddannelse har udlændinge efter den gældende
uddannelseslovgivning ikke fuldt ud de samme rettigheder som danske statsborgere, og det gælder i nogle
tilfælde, selv om de pågældende er EU-statsborgere eller arbejdstagere eller studerende fra tredjelande.
Nogle af reglerne i friskoleloven (lov om friskoler og private grundskoler m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 3.
juli 2000) og tilskudsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1019 af 25. november 1996 om tilskud m.v. til
friskoler og private grundskoler med senere ændringer) om statens tilskud til friskoler og private grundskoler
lægger vægt på, om der er tale om elever med dansk eller udenlandsk statsborgerskab, eller om eleven eller
elevens fo rældre har bopæl i Danmark, jf. friskolelovens § 10 sammenholdt med tilskudsbekendtgørelsens § 6,
stk. 3, nr. 5, samt tilskudsbekendtgørelsens § 12.
Børn af udenlandske statsborgere vil – bortset fra visse undtagelsestilfælde, blandt andet elever, som i
medfør af EU-retten eller EØS-aftalen er berettiget til at indgå i opgørelsen – kun kunne medregnes i det
statstilskudsudløsende antal årselever på en dansk friskole, hvis forældremyndighedens indehavere eller en
af forældremyndighedens indehavere bor i Danmark eller har haft opholdstilladelse i D e end fem år, jf.
tilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 5. Om en elev efter EU-retten og EØS-retten er berettiget til at indgå
i opgørelsen, vil efter Undervisningsministeriets opfattelse bero på reglerne om arbejdskraftens fri
bevægelighed og den fri bevægelighed for tjenesteydelser. Hverken elevens eller dennes forældres
statsborgerskab i en EU-medlemsstat eller et EØS-land vil således i sig selv kunne give denne ret, men selv
om fo rældrene til en elev, der er statsborger i et tredjeland, ikke bor i Danmark, vil eleven alligevel have en
sådan ret, hvis forældrene har haft opholdstilladelse her i landet i mindst fem år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0013.png
De rettigheder, som direktivforslaget giver tredjelandsstatsborgere i den medlemsstat, hvor de har opnået status
som fastboende udlænding, vil således alene række ud over gældende dansk ret vedrørende tilskud til frie skoler i
de få tilfælde, hvor eleven, men ikke dennes forældre, har opholdt sig lovligt her i landet i mindst fem år, og
forældrene nu ikke har bopæl her i landet.
For så vidt angår optagelse på folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skelnes
der i princippet ikke mellem danske statsborgere og udenlandske statsborgere, men det er ifølge lov nr. 479
af 31. maj 2000 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (højskoleloven),
og bekendtgørelse nr. 1230 af 18. december 2000 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskol er,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (tilskudsbekendtgørelsen) en betingelse for, at
kurser på disse skoler kan udløse tilskud til skolerne, at kurserne gennemføres med et flertal af elever, der er
danske statsborgere, ligesom der i hver kursusuge skal være et flertal af danske statsborgere.
Med danske statsborgere sidestilles her blandt andre personer, der har fået meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark, samt personer, der efter EU-retten skal sidestilles med danske statsborgere.
Derimod vil en tredjelandsstatsborger, der – uden at det sker som EU-arbejdstager eller som familiemedlem
til en EU-arbejdstager – tager ophold i Danmark, ikke umiddelbart kunne medregnes som en del af et sådant
flertal.
En elev på en efterskole skal endvidere som udgangspunkt have dansk statsborgerskab for at kunne udløse
statslig elevstøtte, jf. højskoleloven, og bekendtgørelse nr. 1116 af 13. december 2000 om statslig og
kommunal elevstøtte til elever på efterskoler. Tilsvarende gælder for kommunal elevstøtte til elever på
ungdomshøjskoler m.v. og efterskoler, i hvilke der skelnes mellem elever med og elever uden dansk
statsborger skab, jf. bekendtgørelse nr. 1115 af 13. december 2000 om kommunal elevstøtte til elever på
ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Efter disse bestemmelser behandles elever, der ikke har dansk statsborgerskab, som havde de dette, hvis
eleven (eller elevens forældre, hvis eleven er under 19 år ved kursets begyndelse) har haft ubrudt ophold i
Danmark i mindst to år og således, at skattemyndighederne kan opgøre et indkomstgrundlag, eller eleven
sammen med forældrene har taget fast ophold i Danmark, eller eleven eller elevens forældre er omfattet af
lov om integration af udl&ae lig;ndinge i Danmark.
For så vidt angår optagelse på videregående uddannelser har statsborgerskab som udgangspunkt ingen
betydning, jf. lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering ved videregående uddannelser.
Undervisningsministeriet kan dog i forbindelse med den årlige optagelse meddele, om antallet af udenlandske
statsborgere skal begrænses til en bestemt procentdel af den samlede optagelseskapacitet, jf. bekendtgørelse nr.
154 af 6. marts 2000 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser som ændret ved
bekendtgørelse nr. 591 af 23. juni 2000 § 46. Undtaget herfra er ifølge § 46, 2. pkt, statsborgere fra Den
Europæiske Union, eller ansøgere, som er omfattet af udlændingelovens §§ 7 og 8, eller ansøgere fra lande, med
hvem Danmark har indgået anden aftale. Videre fremgår det af § 46, stk. 2, at begrænsningen heller ikke gælder
for statsborgere fra EFTA-lande, som er omfattet af EØS-aftalens bestemmelser om arbejdskraftens frie
bevægelighed.
Efter § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998, er det
som udgangspunkt en betingelse for at få SU, at den uddannelsessøgende er dansk statsborger. Der gives på
samme betingelser som til danske statsborgere SU til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, efter
de forpligtelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen.
Studerende på videregående uddannelser har ret til befordringsrabat i det omfang, de opfylder betingelserne for
at få SU til uddannelsen, herunder at de er danske statsborgere eller i SU-mæssig henseende ligestillet med
danske statsborgere, jf. lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2000, og bekendtgørelse nr. 540 af 16. juni 2000 om befordringsrabat til
studerende ved vider egående uddannelser.
Efter § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 484 af 31. maj 2000 om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse, er
det en støttebetingelse, at den studerende har dansk statsborgerskab, efter international overenskomst har ret til
støtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles
med danske statsborgere efter undervisningsministerens bestemmelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0014.png
Udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark i fem år, vil efter de gældende regler så godt som altid
have ret til SU til sådanne uddannelser. Derimod har udenlandske statsborgere kun ret til at modtage SU til
uddannelser i udlandet efter de forpligtelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen.
I relation til anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser udstedt af en myndighed bemærkes,
at en tredjelandsstatsborger efter autorisationslovene, herunder lægeloven, lov om sygeplejersker, lov om
tandlæger etc., ikke vil have ret til automatisk anerkendelse af en uddannelse gennemført uden for EU, ligesom
en EU-borger ikke har en sådan ret. En individuel bedømmelse af uddannelsernes sammenlignelighed vil dog
eventuelt kunne f&osl ash;re til autorisation ud fra en konkret vurdering.
Lov nr. 344 af 16. maj 2001 om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer indeholder ikke
bestemmelser, der forskelsbehandler mellem enkeltpersoner på grund af deres statsborgerskab eller mellem
forskellige uddannelser afhængigt af, i hvilket land den er gennemført.
EU-borgere har for så vidt angår anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser efter det
almindelige EU-retlige forbud mod nationalitetsdiskrimination krav på ligebehandling i relation til sådanne
bedømmelser. For EU-borgere finder bestemmelserne i EU-direktiverne om anerkendelse med henblik på
udøvelse af lovreguleret erhverv anvendelse. Såfremt disse direktiver skal udvides til at omfatte fastboende
udlændinge i me dlemsstaterne, sikrer disse direktiver teknisk set ikke anerkendelse af uddannelse fra den
pågældendes hjemland, men derimod anerkendelse af eksamensbeviser udstedt i en medlemsstat.
3.1.1.8.3. Sociale ydelser
I relation til adgangen til social beskyttelse, herunder social sikring, og social bistand bemærkes, at enhver efter
lov om social service – såvel statsborgere i medlemsstaterne som tredjelandsstatsborgere – med ophold i
Danmark har ret til sociale serviceydelser, f.eks. daginstitution, hjælpemidler, personlig og praktisk hjælp etc.
Efter lov om aktiv socialpolitik har statsborgere i EU/EØS ret til forsørgelses-ydelser uden tidsbegrænsning
under forudsætning af, at disse har ret til ophold efter bestemmelserne i fællesskabsretten.
Tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i Danmark har imidlertid alene ret til midlertidige
forsørgelsesydelser efter lov om aktiv social politik. Ved behov for varige forsørgelsesydelser kan
tredjelandsstatsborgere hjemsendes, medmindre de p ågældende har boet i landet i mere end de sidste tre år.
Efter lov om social pension er retten til dansk folke- og førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter
pensionsloven som hovedregel betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Det er endvidere en betingelse, at
ansøgeren har fast bopæl i Danmark, og at ansøgeren har haft mindst 3 års fast bopæl i Danmark mellem det
fyldte 15. år og det fyldte 65. år.
Kravet om dansk indfødsret er fraveget for personer, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem
det fyldte 15. år og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Kravet om dansk indfødsret er endvidere fraveget for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark
efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.
Udlændinge, som har fået meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7 eller § 8, og som
tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, bevarer retten til at modtage social pension fastsat på
grundlag af bopælstiden i Danmark. Tilsvarende gælder udlændinge med en lignende opholdsstatus.
Efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag kan børnetilskud kun udbetales, hvis barnet
eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret, eller med hensyn til
børnetilskud efter §§ 2-3 (ordinært børnetilskud eller ekstra børnetilskud) har haft fast bopæl her i landet i det
seneste år, og med hensyn til børnetilskud efter § 4 (særligt b&osl ash;rnetilskud) har haft fast bopæl her i landet
i de seneste 3 år. Betingelsen om dansk indfødsret gælder dog ikke for udlændinge, som har fået
opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.
Efter § 1 i lov om individuel boligstøtte kan boligsikring ydes til lejere, der har fast bopæl her i landet og
benytter en bolig her i landet til helårsbeboelse.
Efter § 2 kan en gunstigere boligydelse ydes til personer, der har fast bopæl her i landet og benytter en bolig her i
landet til helårsbeboelse, og som modtager dansk social pension eller en udenlandsk social pension, som Rådets
forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0015.png
En tredjelandsstatsborger, der alene modtager en udenlandsk pension fra et land, der ikke er medlem af det
Europæiske Økonomiske Samarbejde, det vil sige en pension, som Rådets forordning nr. 1408/71 ikke finder
anvendelse på, har således ikke ret til boligydelse efter lov om individuel boligstøtte. Den pågældende kan i
stedet være berettiget til boligsikring.
3.1.1.8.4. Sundhedspleje
I relation til adgangen til sundhedspleje har enhver person, der har bopæl i Danmark ret til ydelser fra det
offentlige sundhedsvæsen efter lov om offentlig sygesikring. Personer, der flytter til landet, har dog efter
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 10. marts 1982 om ventetid ved sygesikringsydelser først ret til
ydelser seks uger efter tilflytningen, medmindre de er omfattet af særlige undtagelsesbestemmelser. Der er som
en undtagelse ingen ventetid, hvis personen er omfattet af internationale regler, eksempelvis personer fra hele
EØS-området. Det stilles ingen nationalitetskrav for ret til ydelser efter den danske sundhedslovgivning.
Som anført har personer, der flytter til landet, ret til ydelser fra sundhedsvæsenet seks uger efter
tilflytningen. Efter denne ventetid vil en tilflytter imidlertid være berettiget til offentlige sundhedsydelser på
lige fod med andre bosatte i landet. Det vil derfor ikke efter gældende dansk sundhedslovgivning være
muligt fra dansk side at stille krav om, at en tredjelandsstatsborger og dennes familiemedlemmer skal råde
over en sygeforsik ring. Enhver person, der opholder sig i landet, har i øvrigt ret til vederlagsfri akut
sygehusbehandling efter den gældende sygehuslov. Dette gælder også under de seks ugers ventetid.
Det bemærkes, at en embedsmandsgruppe i Sundhedsministeriet for tiden arbejder på en revision og
sammenskrivning af den gældende amtskommunale sundhedslovgivning. I dette arbejde indgår blandt andet
overvejelser om ændring af den gældende sundhedslovgivning for så vidt angår ventetidsbestemmelserne
samt adgangen til gratis akut sygehusbehandling under ophold i landet. Et samlet lovforslag om det
amtskommunale sundhedsvæsen forventes fr emsat i næste folketingssamling.
3.1.2. Retten til at tage ophold i en anden medlemsstat end den, der har meddelt
tredjelandsstatsborgeren status som fastboende udlænding
Udlændingeloven indeholder ikke særlige regler for tredjelandsstatsborgere, der har opholdt sig i en anden
medlemsstat i en længerevarende periode, til at tage ophold i Danmark.
En tredjelandsstatsborger, der har opholdt sig i en anden medlemsstat i en længerevarende periode, har alene
ret til at indrejse og tage ophold i Danmark efter kapitel 1 i udlændingeloven, hvorefter en
tredjelandsstatsborger kan søge om asyl efter § 7 eller om opholdstilladelse efter § 9.
Til svarende gælder for retten for en tredjelandsstatsborger til at medtage sine familiemedlemmer.
Indenrigsministeriet har på den baggrund ingen bemærkninger til dette afsnit.
3.1.3. Internationale forpligtelser
International Labour Organization (ILO) indførte ved konvention nr. 97 en række forpligtelser, der tager sigte
på at sikre ligebehandling af vandrende arbejdstagere på en række områder og at give dem opholdsgaranti efter
fem års ophold, også selv om deres arbejdskontrakt opsiges.
FN vedtog i 1990 en konvention om vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder. Denne
konvention er endnu ikke trådt i kraft, og ingen af EU’s medlemsstater har ratificeret konventionen.
Den europæiske Socialpagt af 18. oktober 1961 finder anvendelse på samtlige medlemsstater. Efter socialpagten
behandles vandrende arbejdstagere på lige fod med landets egne statsborgere på det økonomiske og sociale
område, herunder i relation til rettigheder vedrørende sikring af beskæftigelse.
Den europæiske konvention om etableringsret fra 1955 hjemler ligebehandling på en lang række områder.
For så vidt angår udvisning kan en udlænding, der har opholdt sig lovligt i mere end to år på en
kontraherende parts område – bortset fra tilfælde, hvor hensynet til den offentlige sikkerhed taler herimod –
ikke udvises uden at få sin sag prøvet. En udlænding, der har opholdt sig lovlig ti år på en kontraherende
parts område, kan kun udvises af hensynet til den offentlige sikkerhed, eller hvis den pågældende udgør en
trussel mod den offentlige orden, ordre public eller sædelighed af særlig alvorlig beskaffenhed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0016.png
Endvidere kan nævnes den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres retsstilling fra 1977, der giver
et nyttigt grundlag for beskyttelse af arbejdstagernes civile, økonomiske og sociale rettigheder. Konventionen er
dog kun blevet ratificeret af seks medlemsstater.
Endelig kan nævnes, at Europarådet for nylig har vedtaget en anbefaling om retsstillingen for fastboende
udlændinge. Efter anbefalingen skal tredjelandsstatsborgere have status som fastboende udlænding efter fem
eller højst ti års ophold, og efter opnåelse af denne status skal de pågældende tredjelandsstatsborgere behandles
på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere for så vidt angår en række forskellige områder som adgang til
beskæftigelse, bolig, social sikring, deltagelse i lokalpolitik mv. Endvidere skal beskyttelsen mod udvisning for de
pågældende tredjelandsstatsborgere øges i takt med varigheden af deres ophold på den pågældende
medlemsstats område.
1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det anføres i direktivforslaget, at Kommissionen finder, at det i forbindelse med oprettelsen af et område med
frihed, sikkerhed og retfærdighed, der indebærer vedtagelse af fælles regler på indvandringsområdet, er
nødvendigt at give tredjelandsstatsborgere, der i længere tid har opholdt sig på en medlemsstats område, en
nærmere defineret status efter kriterier, der er fælles for alle medlemsstater. Fasts& aelig;ttelsen af sådanne fælles
kriterier kan alene ske på fællesskabsplan.
Et andet formål med Kommissionens direktivforslag er at fastsætte de betingelser, hvorefter
tredjelandsstatsborgere, der i længere tid har opholdt sig på en medlemsstats område, og som har opnået status
som fastboende udlænding, kan udnytte deres ret til at tage ophold i en anden medlemsstat. Hvis en sådan ret til
at tage ophold i en anden medlemsstat skal have en reel betydning, kræves det, at der fastsættes fælles regler
herom for samtlige medlemsstater. Sådanne fælles regler kan alene fastsættes på fællesskabsplan.
Indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU indebærer, at Fællesskabet efter afsnit IV i
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, nr. 3, litra a, og artikel 63, nr. 4, skal vedtages
fælles regler vedrørende indvandringspolitikken, herunder fastsættelse af fælles kriterier i medlemsstaterne for at
opnå status som fastboende udlænding og især de dertil knytt ede rettigheder samt fælles regler, der tillader en
vis mobilitet for de tredjelandsstatsborgere, der opholder sig på medlemsstaternes område.
Direktivforslaget findes på den baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
1. Høring
Indenrigsministeriet har ved brev af 4. maj 2001 sendt en kopi af direktivforslaget til følgende organisationer
m.v. med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger:
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter.
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og Det Danske Center for Menneskerettigheder har indtil nu afgivet
bemærkninger til direktivforslaget.
Efter anmodning fra de berørte organisationer er høringssvarene fra Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors
og Det Danske Center for Menneskerettigheder vedlagt notatet.
I det følgende gengives det væsentligste indhold af disse høringssvar.
Dansk Flygtningehjælp
har indledningsvis bemærket, at man finder det overordnet positivt, at der tages
initiativ til en europæisk harmonisering på så vigtigt et område, og at bestræbelserne går ud på at skabe en højere
grad af ligestilling mellem fastboende tredjelandsstatsborgere og EU-borgere i øvrigt, herunder samme ret til at
tage ophold i andre medlemsstater.
Dansk Røde Kors
har anført, at organisationen ikke for indeværende har bemærkninger til forslaget.
Det Danske Center for Menneskerettigheder
har oplyst, at Centret kan tilslutte sig intentionen med
Kommissionens direktivforslag, at der på EU-plan etableres ensartede minimumsregler for opnåelse af status
som fastboende og for de rettigheder, der knyttes til denne status, samt regler for fastboende
tredjelandsstatsborgeres adgang til at opholde sig i andre EU-lande. Centret finder, at direktivforslaget i vidt
omfang er hensigtsmæssigt, men Centret har dog to forbehold.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462987_0017.png
For det første kan der efter Centrets opfattelse stilles spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at det efter forslagets
artikel 5 er et krav, at tredjelandsstatsborgeren skal have haft ophold i et EU-land i fem år, førend status som
fastboende udlænding kan opnås. Det er Centrets vurdering, at en kortere frist i højere grad vil fremme en
virkelig integration af tredjelandsstatsborgere, som Kommissionen læ gger op til i bemærkningerne til forslaget.
Det Danske Center for Menneskerettigheder vil derfor – af hensyn til sikringen af en hurtig og effektiv
integration – foretrække, at status som fastboende udlænding kunne opnås noget før, således at blandt andet
adgangen til lønnet beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed samt adgangen til undervisning og
erhvervsuddannelse på lige fod med medlemsstaternes egne statsborgere blev aktualiseret på et tidligere t>
For det andet savner Centret en saglig begrundelse for, at tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en subsidiær
beskyttelse, ikke er omfattet af direktivforslaget og således ikke vil kunne opnå status som fastboende
udlænding, således som det er tilfældet med personer, der er anerkendt som flygtninge i henhold til Genève-
konventionen.
Kommissionen begrunder denne undtagelse med, at definitionen af begrebet subsidiær beskyttelse ikke er
harmoniseret på EU-plan. Det Danske Center for Menneskerettigheder har dog anført, at medlemsstaterne – i
og med at samtlige medlemsstater har tiltrådt Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK) – kan siges
reelt at være underlagt en ensartet definition af i hvert fald den form for subsidiær beskyttelse, der følger af
artike /P>
Centret har endvidere anført, at en person omfattet af subsidiær beskyttelse ofte vil risikere lige så grove
overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet som flygtninge efter Genève-konventionen, og at
beskyttelsesbehovet for de to persongrupper således typisk vil være det samme.
Det Danske Center for Menneskerettigheder har endelig bemærket, at direktivforslaget indebærer en vis grad af
vilkårlighed i retstilstanden de enkelte medlemsstater imellem, når der ses på de relativt store forskelle mellem
medlemsstaternes fortolkning og anvendelse af Genève-konventionens flygtningebegreb. Forskellene vil kunne
betyde, at samme asylansøger i én medlemsstat kan tænkes at blive anerkendt som flygtning i Genève
-konventionens forstand, men være omfattet af en subsidiær beskyttelsesform i en anden medlemsstat. Dette vil
kunne få den konsekvens, at konventionsflygtningen på et tidspunkt opnår status som fastboende udlænding
med de dertil knyttede rettigheder, mens personen med subsidiær beskyttelse ikke vil være berettiget til en sådan
status.
1. Lovgivnings- og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i en række love, herunder
udlændingeloven, uddannelseslovgivningen, lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik, ligesom en
gennemførelse i dansk ret vil medføre visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog på nuværende tidspunkt
ikke er muligt at skønne endeligt over.
1. Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser
Direktivforslaget har hverken samfundsøkonomiske eller andre konsekvenser, da Danmark efter Protokollen
om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, i hvilket omfang forslagets indhold vil medføre
samfundsøkonomiske konsekvenser, såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret.
1.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.