PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1617
Offentligt

Europas

fremtid

–

e t

d a n s k

b u d

Reg erin gen

•

Au gu st 2001

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europas

fremtid

– et dansk bud

Regeringen

•

August 2001

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europas fremtid

– et dansk bud

August 2001

Omslag:

Tryk:

Merete Allen Jensen

Schultz Grafisk A/S

Publikationen kan bestilles hos:

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Danmark

Telefon:

Telefax:

E-mail:

Internet:

33 92 00 00

32 54 05 33

[email protected]

www.europasfremtid.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REGERINGEN

23. august

2001

Forord

Det er bedst at være aktiv

I maj fremlagde regeringen hvidbogen om de mulige udvik-

lingslinjer for Europas fremtid.

Nu fremlægger vi i dette skrift vores europapolitik – regerin-

gens politiske bud på fremtidens Europa og Danmarks place-

ring heri.

Vi finder i regeringen, at det er tid at samle os i Danmark for at

varetage vores fælles fremtid på den mest aktive måde. Og

dermed foretage de nødvendige til- og fravalg.

Danmark er en del af Europa og Europa er en del af Danmark,

men også kun en del.

Sammen med snart sagt alle europæiske lande ønsker vi ikke at

fremme et Europas Forenede Stater. Men vi tror på et Europa,

der bygger på nationale stater og som giver os en unik blanding

af mellemstatsligt samarbejde, hvor det er mest praktisk, og

integration, hvor det er nødvendigt. Vi har den ambition, at det

europæiske samarbejde kan blive en hovedkraft til gavn for alle

medlemslandene for befolkningerne og for den større verden.

Men vi har også brug for klarhed – klarhed over, hvad vi skal

tage os af i fællesskab i det europæiske samarbejde, og hvad

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvert enkelt land naturligvis skal have som national hovedop-

gave.

Vi ønsker, at Europa yder sit aktive fællesbidrag på verdens-

scenen – netop i kraft af vores tættere samarbejde. Fordi næppe

andre kan løfte den opgave, men også fordi vi deler en række

fælles værdier i vores del af verden, som kan blive et positivt

afsæt for en bedre global udvikling.

Vi står overfor tre hovedopgaver, vi skal tage fat på – opgaver,

som giver kolossale muligheder for en bedre fremtid for os

alle: Et helt Europa gennem de kommende års udvidelse af

medlemskredsen. Et bedre Europa gennem et mere gennemsig-

tigt og åbent samarbejde indadtil - og et aktivt Europa, der kan

sætte den globale dagsorden.

Det danske formandskab for EU i efteråret 2002 bliver en stor

forpligtelse, men også en stor national opgave i det fælles sam-

arbejde.

Det er vort håb, at så mange som muligt vil deltage i debatten

om et aktivt Danmark i et helt og bedre Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et aktivt Danmark i et helt og bedre Europa

Regeringen fremlagde i foråret en hvidbog over de udvik-

lingsmuligheder, der tegner sig for Europa og Danmarks place-

ring heri. En række linier ligger foran os, og debatten er i fuldt

sving i Europa. Regeringen vil med udgangspunkt i hvidbogens

afdækning af de forskellige udviklingsretninger og -muligheder

her give sit bud på Europas fremtid – i overensstemmelse med

de danske interesser og med de bredere europæiske og globale

interesser, som vi ser for Danmark.

Europa forandrer sig hastigt. I alle medlemslandene inden for

EU er reformarbejdet i gang, og flere millioner nye jobs blevet

skabt sidste år. Mange nye medlemslande vil i de kommende år

tilslutte sig EU. Samarbejdet bliver udvidet også på det for-

svars- og sikkerhedspolitiske område. En helt ny vej til at sam-

arbejde i EU blev født sidste år på Det Europæiske Råds møde

i Lissabon. Metoden indebærer ikke ny regulering, men at man

sammenligner landenes resultater for at lære af hinanden og

finde ”den bedste praksis” – til gavn for vore befolkninger.

Vi står overfor et meget enkelt spørgsmål: Ønsker vi at deltage

i de forandringer, påvirke deres retning, nyde godt af de fælles

resultater? Eller ønsker vi at gå en anden vej?

Vi finder i regeringen, at det er tid til at samle os for at vareta-

ge vores fælles fremtid på den mest aktive måde.

Danmark og vore partnere her i Europa og på globalt plan er i

dag så sammenvævede i gensidig økonomisk afhængighed, i

sikkerhedsmæssig afhængighed og i miljømæssig afhængighed,

i bekæmpelse af kriminalitet og håndtering af de store forskelle

mellem rige og fattige lande i verden, at der ikke er noget bedre

alternativ til et aktivt dansk medlemskab af den Europæiske

Union.

***

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Danmark er der en levende, men ikke ukritisk interesse for

EU. Alle respekterer de danske folkeafstemninger. Men det er

ikke det samme, som at danskerne efter den seneste folkeaf-

stemning om euroen nu vender ryggen til Europa. Tværtimod.

Danmark har fundamentale interesser, politisk og økonomisk,

som medlem af EU. Vores indflydelse er langt større i selskab

med vore partnere, end hvis vi står alene.

Danmark er en del af Europa. Europa er en del af Danmark –

men også kun en del! Vi deltager og skal deltage aktivt på soli-

darisk måde – men vi ønsker også at sikre vores handlekraft og

beslutningskraft om at forme den afgørende hoveddel af vores

velfærdssamfunds udvikling, som ene og alene må og skal bero

på os selv.

Denne grundholdning er den danske regerings. Den grundhold-

ning tror vi også deles af langt de fleste befolkninger og rege-

ringer i Europa.

Sammen med snart sagt alle europæiske lande ønsker vi ikke at

fremme et Europas Forenede Stater. Men vi tror på et Europa,

der bygger på nationale stater, og som giver os en unik blan-

ding af mellemstatsligt samarbejde, hvor det er mest praktisk,

og integration, hvor det er nødvendigt. Vi tror på, at dette euro-

pæiske samarbejde kan blive en hovedkraft til gavn for alle

medlemslandene, for vore befolkninger og for den større ver-

den.

Befolkningen i Danmark og rundt om i Europa har brug for

klarhed – klarhed over, hvad vi skal tage os af i fællesskab i det

europæiske samarbejde, og hvad hvert enkelt land naturligvis

fortsat skal have som national hovedopgave. Europas befolk-

ning ønsker også, at vi yder vores aktive bidrag på verdenssce-

nen, netop i kraft af vores tættere samarbejde. Og fordi vi deler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en række fælles værdier i vor del af verden, som kan blive et

positivt afsæt for en bedre global udvikling.

***

De europæiske lande står over for tre store hovedopgaver i dag

– et helt Europa

gennem de kommende års udvidelse af med-

lemskredsen,

et bedre Europa

gennem et bedre samarbejde

indadtil og

et aktivt Europa,

der kan sætte den globale dags-

orden. Alle tre opgaver indebærer store udfordringer – men

også kolossale muligheder for en bedre fremtid for alle.

Et helt Europa

EU's udvidelse er en af de største historiske opgaver i Europa

her ved begyndelsen af det 21. århundrede. Udvidelsen af EU

vil skabe et helt Europa. Udvidelsen er vejen til social og de-

mokratisk stabilitet i Europas nye demokratier. EU's udvidelse

drejer sig om solidaritet med de nye medlemslande, men er

også til gavn for langsigtet velfærd og sikkerhed for os selv.

Udvidelsen kan derfor bedst beskrives som en såkaldt ”win-

win situation” - også i økonomisk forstand. Alle er i virkelig-

heden vindere på lidt længere sigt. De nye lande vinder bl.a. i

kraft af bedre markedsadgang i EU. Også de eksisterende med-

lemslande vinder i kraft af forbedrede afsætningsmuligheder og

forøget dynamik i økonomierne.

Udvidelsens perspektiv rækker længere end de 12 lande, vi i

øjeblikket forhandler med om EU-medlemskab. Enhver euro-

pæisk stat, der forpligtende vedkender sig de grundlæggende

værdier, som frihed, demokrati, retsstatsprincipper og menne-

skerettigheder, kan blive medlem af EU. Derfor kan EU længe-

re ude i fremtiden, efterhånden som flere lande opfylder de

grundlæggende økonomiske og politiske betingelser, komme til

at omfatte hele Europa – også de lande på Balkan, som har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemlevet så store tragedier i de seneste år. Det er vigtigt at

undgå, at EU’s udvidelse fører til nye skillelinier i forhold til

omverdenen.

I de sidste ti år har udvidelsen været den vigtigste hovedopgave

i dansk udenrigs- og europapolitik. Andet halvår 2002, hvor

Danmark har formandskabet i EU, tegner til at kunne markere

en afgørende udvikling i europæisk historie. Vi står med en

realistisk mulighed for at kunne afslutte forhandlingerne med

de første EU-ansøgerlande.

Hermed vil en historisk cirkel kunne sluttes. Fra København til

København. Det var som bekendt på Det Europæiske Råd i

København i 1993, at udvidelsesprocessen for alvor blev sat i

søen. Nu vil de første skibe kunne komme i havn ved topmødet

i København i december 2002.

Et bedre Europa

Der er en række opgaver, som hvert enkelt medlemsland kun

kan løse i et fælles samarbejde med de andre. Det gælder også

Danmark.

Opgavelisten er ikke uendelig, men netop samlet om dette cen-

trale tema: Hvad skal vi løse i fællesskab med de andre? Hvor-

dan prioriterer vi?

Vi tror, at samarbejdet – med al den erfaring, vi har fra tiden

efter anden verdenskrig – må samle sig om stabil økonomisk

og beskæftigelsesmæssig udvikling. Og beskyttelse af vores

natur og miljø mod de forureninger, der trænger over grænser-

ne. Vi må udvikle et bedre trafiksamarbejde, ikke mindst til

gavn for den kollektive trafik, som i dag hæmmes af alt for

meget bureaukrati og forskellige regler, når vi rejser i Europa.

Vi må gå imod den virksomheds- og brancherettede statsstøtte,

der forvrider konkurrencen, og hvor der ikke er tale om klare

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og veldefinerede mål for EU’s udvikling, fx miljø- og forbru-

gerbeskyttelse. Vi må samarbejde endnu bedre om udvikling af

vigtige forskningsresultater og beskyttelse af vore fødevarer.

EU ikke kun er et samarbejde om penge, men først og frem-

mest om menneskers fremtidige vilkår. Disse opgaver uddyber

vi lidt senere i 10 hovedpunkter for det fremtidige samarbejde.

Et aktivt Europa

Vi har politisk demokrati og politisk ledelse i vores nationale

stater i Europa. Med andre ord: Inden for vore landes grænser

skaber vi politiske rammer for markedskræfter og andre kræf-

ter. Vi vedtager regler, fordi vi ikke accepterer, at tilfældighe-

der og markedskræfter skal råde alene og udstøde mennesker.

Derfor har vi også brug for samarbejde, politisk samarbejde og

politisk fastlagte regler i Europa. Det er vi i gang med at udvik-

le i disse år, og det bevæger sig i den rigtige retning.

På globalt plan har vi ikke så mange demokratisk fastsatte reg-

ler. Ingen reel politisk demokratisk ledelse. Og dermed heller

ingen reelt politisk fastsat ramme for markedskræfterne.

Den internationale udvikling – den såkaldte globalisering – er

en ufravigelig realitet. En realitet, vi hverken kan lukke øjnene

for, afspærre os fra eller rulle gardinerne ned for.

Gjorde vi det, ville vi for alvor svigte.

Det er en illusion, at vi i Danmark kan forme vores liv og vores

udvikling fuldstændigt uafhængigt af omverdenen. Så ville vi

for alvor løbe fra vores ansvar. Vi vil derfor i regeringen tackle

den nye tid åbent, klart og ambitiøst på det værdigrundlag og

den omsorg, som er central i vores velfærdssamfunds udvik-

ling.

***

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ingen tvivl om, at globaliseringen har betydet, at frie

markedskræfter i en række situationer har fået større råderum

og større indflydelse. Enorme økonomiske summer kan på se-

kunder flyttes mellem verdensdele og søge nye gevinster.

Det betyder på den ene side – som den gode nyhed – at res-

sourcerne hurtigt kan flyttes derhen, hvor der skabes nye mu-

ligheder, og hvor de kan bruges bedst. Det skaber mulighed for

større investeringer og ekstra dynamik, der er godt for en posi-

tiv udvikling.

Men det skaber også – som den dårlige nyhed – en ny usikker-

hed, hvis vi ikke i vores samfund griber den ny tid og former

en klar politik.

Det er en udfordring for alle samfund, for alle folk. Hvis vi

ikke samles i en ny global strategi, risikerer vi, at konsekven-

serne vil være brutale for dem, der ikke er så privilegerede som

os. Vi kan ikke lade stå til. Markedet skal fortsat være menne-

skets tjener og ikke dets herre.

Internationalt er det nu tid at gøre en anstrengelse for, at pendu-

let svinger i den rigtige retning. At der skabes øget politisk

regulering. Her kan og må Europa påtage sig en meget vigtig

rolle.

***

Der er brug for mere politik på globalt plan, ikke mindre. Der

er brug for international regulering. Der er brug for at træffe

demokratiske beslutninger på globalt plan.

De transnationale virksomheder kontrollerer i dag en meget

betydelig del af verdenshandelen. Det betyder, at der i disse

bestyrelseslokaler træffes afgørende beslutninger, som berører

millionvis af lønmodtageres fremtid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Danmark har vi igennem 75-100 år givet samfundet et men-

neskeligt ansigt, bl.a. ved at lægge rammerne omkring mar-

kedskræfterne. Det er blevet til vores velfærdssamfund. På

samme måde bør vi også gøre en ny fælles anstrengelse inter-

nationalt. Det bør ikke tage 75 år. Vi kan og bør anvende vores

europæiske samarbejde som afsæt. Vi skal arbejde for at for-

bedre globaliseringens positive konsekvenser og begrænse dens

negative virkninger. Vi skal opbygge et sæt spilleregler for de

internationale markedskræfter. Vi skal imødegå ustabilitet og

konfliktskabelse. Vi skal få pengene til at arbejde til menne-

skers fordel, til gavn for velfærd og vækst, social tryghed, mil-

jø, menneskerettigheder og demokrati.

Det kræver globalt samarbejde – og Europa har et særligt an-

svar for at påtage sig et lederskab. Vi må sikre en global udvik-

ling med opbygning af en fælles orden med international soli-

daritet og respekt for det enkelte menneskes rettigheder.

***

Den største sikkerhedsrisiko i verden er ikke at finde hos os

selv. Den største sikkerhedsrisiko i verden er, hvis vi glemmer

den tredje verdens udviklingsvilkår og folk. De fattige folks

fremtid er i virkeligheden tæt forbundet med vores fremtid.

I egen interesse men først og fremmest i medmenneskelighe-

dens in-teresse må vi fortsætte med det gode eksempel, når det

gælder Danmarks internationale økonomiske bistand. Men vi

kan netop igennem Europa forstærke den indsats gennem åb-

ning af markeder og gennem internationale aftaler.

Derfor må Europas globale lederskab blive mere synligt og

mere aktivt. Dette omfatter et naturligt samarbejde med USA,

men også et modspil, hvor der er forskellige opfattelser som fx

klimaspørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU skal arbejde for at styrke FN og de globale samarbejdsor-

ganisationer. Arbejdsmetoder og målsætninger i Verdensban-

ken og Den Internationale Valutafond skal tilpasses den nye

tid. Samarbejdet inden for NATO er fortsat af afgørende be-

tydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

De opgaver kan Danmark bedst bidrage til i fællesskab med

ligesindede. Derfor spiller EU den mest centrale rolle i vores

indsats for at tage fremtidens globale udfordringer op. EU er i

den ny tid reelt vores slagkraftige, progressive platform i kam-

pen for en global menneskelig udvikling.

***

I Europa satte vi os sidste år i Lissabon et fornemt mål: EU vil

være den gruppe af medlemslande, den region, som er det mest

konkurrencedygtige, socialt ansvarlige og miljømæssigt bære-

dygtige økonomiske område på kloden. Og vi vil nå det mål

inden for de næste ti år.

Det er et værdigt og ambitiøst mål at samarbejde om.

Velfærdsstaten bekender alle Europas lande sig nu til som det

grundlag, hvert enkelt land er bedst tjent med. Og det værdi-

grundlag, det europæiske samarbejde bygger på.

Fødevaresikkerheden, som mange familier med rette er optaget

af i deres hverdag, skal håndteres lige så klart og konsekvent i

det europæiske og internationale samarbejde som herhjemme.

Vi kan ikke kontrollere alt fuldt og helt alene. Også her er der

brug for stærkere internationalt samarbejde. Danmark kan i høj

grad sætte sit præg.

Og først og sidst står vi foran en ny, global aftale – ”a Global

Deal” – som 10 år efter Rio skal blive et afgørende bidrag til en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere menneskelig, global udvikling. Det bliver en hovedopga-

ve at fremme under det danske formandskab.

At sætte præg, at gøre en forskel. At fremme en menneskelig

udvikling på globalt plan bliver en central opgave for EU i

fremtiden.

Det er et hovedmål sammen med en succesrig udvidelse af EU

og et stadig bedre samarbejde indadtil.

Hvordan samarbejder vi, når vi bliver flere?

Vejen til at sikre en tættere forbindelseslinie mellem medlems-

landenes befolkninger og det, der besluttes i EU, er et mere

synligt og tættere samarbejde med vore nationale parlamenter –

i Danmark det danske Folketing.

Da EU sidste år i december vedtog Nice-traktaten, blev man

samtidig enig om, at der er behov for en mere fundamental

debat om EU's fremtidige opbygning.

En debat, som også skal blive et bidrag til stærkere folkelig

deltagelse i det europæiske samarbejde. Hvis vi ikke havde EU,

måtte vi ret hurtigt udvikle et europæisk samarbejde. For sand-

heden er jo også, at uden et forpligtende samarbejde vil balan-

cen mellem store og små lande tippe. Hvis der alene var tale

om et løsere samarbejde, så ville det uundgåeligt blive domine-

ret af de større stater. Derfor er et forpligtende samarbejde i

Danmarks interesse.

Men svaret er ikke en europæisk forbundsstat. Det er der i rea-

liteten heller ingen medlemsstater, der ønsker. Svaret er heller

ikke at rulle EU tilbage til et traditionelt mellemstatsligt sam-

arbejde, hvor ingen reelt er forpligtet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU er de europæiske landes vigtigste base for at finde fælles

svar på globaliseringen. Dette gælder ikke mindst de små lan-

de. Dels er det de små lande, som er mest afhængige af et ef-

fektivt europæisk økonomisk og politisk samarbejde. Dels er

EU den afgørende mulighed for små europæiske lande til at

gøre deres indflydelse gældende i de verdensomspændende

spørgsmål. Oveni kommer, at det europæiske samarbejde i sær-

lig grad baserer sig på fælles spilleregler. Det gør det nemmere

for små lande at gøre sig gældende i forhold til store lande,

som nemt kommer til at dominere, hvis vi ikke havde sådanne

spilleregler.

***

Udgangspunktet for vores overvejelser om EU's fremtidige

udformning må naturligvis være det faktum, at EU står over for

en meget betydelig udvidelse af medlemslandene. De histori-

ske, kulturelle og politiske forskelle mellem landene bliver

stadigt større.

Når vi bliver mange flere lande, får det uomgængeligt indfly-

delse på vores måde at samarbejde på. Det er helt afgørende, at

vi videreudvikler samarbejdet sådan, at vi fortsat kan træffe

beslutninger i fælles interesse. Men vel at mærke også sådan, at

vi respekterer hinanden.

Den nuværende balance mellem EU's forskellige institutioner

finder vi er god og tilgodeser landene på en afbalanceret måde.

Det gælder balancen mellem Ministerrådet, EU-

Kommissionen, EF-Domstolen, Europa-Parlamentet og Revisi-

onsretten som de centrale aktører. EU's institutioner supplerer

og afbalancerer hinanden på en måde, der sikrer, at de små lan-

de kan gøre deres indflydelse gældende.

***

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når vi bliver mange flere medlemslande, er der behov for i

praksis at forbedre måden at træffe beslutninger på.

Det bliver nødvendigt at indføre flertalsafgørelser i Ministerrå-

det på flere områder. Men vel at mærke flertalsafgørelser, som

bygger på det fundamentale princip om minimumsbestemmel-

ser – ikke fuldstændig harmonisering. Det er nødvendigt, for at

vi i fremtiden dels kan udvikle vore egne velfærdssamfund,

dels videreudvikle vores miljøsamarbejde. Der er fx også god

grund til at fastlægge visse mindstekrav til eksempelvis er-

hvervsskatteområdet, så vi ikke udkonkurrerer hinandens skat-

tekilder. Vi tror, at det er nødvendigt i et EU med over 30 med-

lemmer for at sikre, at samarbejdet kan fungere.

En praktisk forbedring og effektivisering af Ministerrådenes

samarbejde skal også gennemføres. Vi skal stadig arbejde for

større åbenhed og gennemsigtighed.

På lidt længere sigt bliver der behov for at lade EU-

formandskabet varetage af en gruppe af lande – i stedet for som

nu af et nyt land hvert halve år.

Europa-Parlamentet skal fortsat være med til at vedtage EU's

regler og bør spille en aktiv rolle som vagthund i forhold til

Kommissionen og de andre institutioner.

For Danmark som et lille land er det også naturligt at støtte en

Kommission, der er velfungerende og stærk. Derfor må vi insi-

stere på, at Kommissionen færdiggør sit interne reformarbejde.

EF-Domstolen skal være lige så velfungerende og konkret,

men det skal være klart, at der er Ministerrådet, der udvikler

EU's politik.

Danmark ønsker også en stærk revisionsret. De senere års erfa-

ringer har vist, hvor vigtig denne institution er. Kun gennem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektive, fælles institutioner kan vi sikre, at de fælles regler er

lige forpligtende for alle – både små og store lande.

Hvad skal vi samles om i fremtiden?

På en række områder er der behov for et stærkere EU. EU skal

bruges, hvor vi i Europa bedst løser opgaverne i fællesskab. Og

der er behov for et EU, hvor man i højere grad koncentrerer

indsatsen om de grænseoverskridende opgaver, som vi ikke

kan løse hver for sig.

Det er vigtigt, at vi holder os for øje, at EU's regler ikke bliver

unødigt detaljerede. Danmark skal være i front i indsatsen for

at undgå overregulering og unødvendigt bureaukrati.

Derfor støtter Danmark den ny samarbejdsmetode, vi skabte

sidste år i Lissabon, om bl.a. at samle ”best practice”. Den vil

blive videreudviklet de kommende år på alle de områder, hvor

der ikke er brug for fælles regler, men netop gensidig inspirati-

on.

Regeringen mener, at EU's opgaver og praktiske grænser for

samarbejdet kan sammenfattes i 10 mål.

1) EU skal spille en langt større rolle globalt – når det gælder

sikkerhed, menneskerettigheder, økonomi, handel og miljø.

EU skal udvise lederskab i FN, i verdenshandelsorganisati-

onen WTO, i globale miljøforhandlinger, i Verdensbanken

og Den Internationale Valutafond. EU's fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik skal styrkes. Både fælles økonomiske, po-

litiske og sikkerhedspolitiske virkemidler skal udnyttes. Og

EU skal være villig til i endnu højere grad at engagere sig i

løsningen af internationale konflikter, som i realiteten også

berører vor del af verden. Det civile krisestyringselement i

EU’s internationale engagement skal fastholdes og udbyg-

ges som et afgørende element i sikring af varig fred og sta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bilitet. Det ville være en naturlig langsigtet konsekvens at

få en fælles EU-position og repræsentation i FN’s sikker-

hedsråd og G7/G8-kredsen samt en styrket position i Ver-

densbanken og Valutafonden. Man kan også overveje ud-

nævnelse af fælles repræsentanter i internationale forhand-

lingsfora, hvor det er formålstjenligt.

Der vil i det udvidede EU være et stort behov for samord-

ning af den økonomiske politik. Det er en forudsætning for,

at vi kan styrke beskæftigelsessamarbejdet og fastholde og

udvikle vores velfærdssamfund. Vi skal også styrke ligestil-

lingen på vore arbejdsmarkeder og undgå diskrimination.

EU skal være gensidigt forpligtet af fælles miljøregler og –

ambitioner.

EU's fælles forbrugerpolitik skal effektiviseres og sikre et

højt beskyttelsesniveau baseret på forsigtighedsprincippet.

EU’s politik på fødevareområdet skal fokusere på sikring af

sunde fødevarer.

Vi har brug for fælles EU-regler mod unfair skattekonkur-

rence, der undergraver velfærdssamfundenes finansiering.

Vi vil arbejde for, at der ikke blot – som i dag – er fælles

regler for beskatningsgrundlag og mindstesatser for mom-

sen, men at det samme også kommer til at gælde for rente-

skat, selskabsskat og konkurrencepåvirkende miljøafgifter.

EU skal have de nødvendige magtmidler til at udvikle og

håndhæve det indre marked, sikre effektiv konkurrence,

nedbryde monopoler og karteller. Vi må gå imod den virk-

somheds- og brancherettede statsstøtte, der forvrider kon-

kurrencen, og hvor der ikke er tale om klare og veldefine-

rede mål for EU’s udvikling.

EU skal i de kommende år udvikle en fælles flygtninge- og

indvandrerpolitik og sikre effektiv indsats mod menneske-

smugling, illegal indvandring og asylsvindel.

EU skal være rammen om et effektivt europæisk samarbej-

de om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

EU skal fortsat have en fælles landbrugspolitik – men der

er behov for en grundlæggende reform af den nuværende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landbrugspolitik. Forbrugerpriserne skal ned på verdens-

prisniveau og økologien styrkes. EU skal fortsat have en

fælles fiskeripolitik. EU's strukturpolitik bør i fremtiden

målrettes mod de nye medlemslande.

10) EU skal ikke have nye beføjelser på uddannelses- og be-

skæftigelsespolitikken. Her skal vi først og fremmest lære

af hinandens erfaringer. Indretning og finansiering af sund-

hedsvæsen, ældreomsorg og børnepasning skal også fortsat

være en national opgave. Heller ikke kultur- og fritidslov-

givningen skal være et EU-anliggende – men et område for

gensidig inspiration.

Og den enkelte medlemsstat skal fortsat have mulighed for

at føre sin egen fordelingspolitik og for at opretholde eller

forbedre sin sociale standard præcis som hidtil. Dette an-

fægtes da heller ikke af nogen i EU.

Danmarks deltagelse i flygtninge- og indvandrerpolitikken, i

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i det økonomiske

samarbejde sker naturligvis under respekt af vores forbehold.

Forbeholdene vedrører områder, som er helt centrale i det eu-

ropæiske samarbejde i disse år. Regeringen vil naturligvis følge

udviklingen nøje.

Når stregen skal trækkes – EU's demokratiske

fundament

Hvordan kan vi bidrage til, at EU’s fremtidige udvikling er i

overensstemmelse med befolkningernes ønsker?

Vi er ikke i tvivl om, at hovedkilden til en stærkere folkelig

deltagelse i Europa forbliver hos vore nationale regeringer og

parlamenter.

Derfor ser vi en udviklingsproces foran os, hvor nationale rege-

ringer fortsat fastsætter dagsordenen for EU – med Det Euro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pæiske Råd, som fastlægger EU's prioriteter, og Ministerrådet,

som udvikler det daglige samarbejde. En stærk og uafhængig

Kommission, som sikrer, at Europas interesser høres og respek-

teres af alle – og et effektivt Europa-Parlament, som deltager i

beslutningerne og fører demokratisk kontrol.

De nationale parlamenter har i en EU-sammenhæng først og

fremmest til opgave at kontrollere landets egen regerings op-

træden i EU-politikken. Det kræver, at Kommissionen og Mi-

nisterrådet tilrettelægger deres arbejde med størst mulig åben-

hed. De nationale parlamenter skal sikres de bedst mulige ar-

bejdsbetingelser i deres kontrolfunktion.

At skabe tillid og folkelig deltagelse i hele Europa omkring den

Europæiske Union betyder, at der må skabes klarhed over ar-

bejdsdelingen mellem Europa og medlemslandene – her kan de

nationale parlamenter yde et afgørende bidrag.

Samarbejde mellem de nationale parlamenter kender vi allerede

i dag fra COSAC.

Vi bør styrke samarbejdet mellem de nationale parlamenter –

fordi vi derved samtidig bidrager til den folkelige deltagelse.

Det kunne ske ved at nedsætte en forsamling af nationale par-

lamentarikere med lige mange repræsentanter fra hvert land. Et

”Nationernes Råd”, forankret i de nationale parlamenter.

Det er også naturligt, eftersom EU er en union af uafhængige

stater - og vil vedblive at være en sådan – at den højeste be-

slutningstagende institution fortsat må være de nationale par-

lamenter. Derfor bør der være mulighed for en direkte deltagel-

se i det daglige arbejde.

Vi finder, at en sådan forsamling ville være velegnet til først og

fremmest at sikre overvågningen af, at nærhedsprincippet re-

spekteres. Dermed vil denne forsamling være med til at trække

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stregen mellem det, Europa skal tage sig af og det, medlems-

landene skal tage sig af. Det vil styrke klarheden i forhold til

medlemslandenes befolkninger og trygheden og forvisningen

om, at der ikke sker en udhuling af de enkelte landes kompe-

tencer, som man ikke direkte har besluttet. Ideen med ”Natio-

nernes Råd” er at styrke de nationale parlamenters deltagelse.

Derfor vil det være naturligt, at parlamenterne i hvert medlems-

land får forelagt alle vigtige forslag med ret til at udtale sig.

***

Samtidig skal der sikres gennemsigtighed og forståelighed om-

kring alle EU's beslutninger. Det er afgørende for den folkelige

accept af en hvilken som helst offentlig institution, at befolk-

ningen forstår og har mulighed for at følge beslutningsgangen.

Dette er så meget mere nødvendigt, når der er tale om interna-

tionale organisationer, der alene i kraft af, at de ligger i et andet

land, kan virke fremmede og uforståelige. Den danske regering

vil derfor arbejde for den størst mulige åbenhed i hele EU-

systemet.

***

Danmark vil arbejde for en forenkling og gennemskrivning af

traktaten. Mange års erfaringer har lært os, at dette arbejde ikke

er let, men det skal naturligvis gøres.

Som led i en forenkling af traktaten, som er grundlaget for det

daglige arbejde, bør opbygges en ny grundtraktat, som juridisk

har samme folkeretlige karakter som den nu kendte traktat.

Altså ikke en forfatning, der har videregående effekt i forhold

til nationalstaternes forfatning, herunder i Danmark. Det, vi

forestiller os, er netop en grundtraktat, der giver befolkningerne

i Europa klarhed om retning og formål for den Europæiske

Union:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En klar beskrivelse af de fælles værdier, vort samarbej-

de bygger på – i en verden, der har brug for klare signa-

ler fra Europa.

Derfor bør EU's charter om grundlæggende rettigheder

indarbejdes i den nye grundtraktat. Det er en god tekst,

som sender et klart signal om EU's mål og understreger,

at EU handler om andet end økonomi og fælles interes-

ser.

Med udvidelsen af EU's medlemsskare med de nye de-

mokratier i Central- og Østeuropa får vi herigennem et

klart, fælles værdigrundlag for demokrati, menneskeret-

tigheder, frihed og retsstatsprincipperne.

En klar formålsbeskrivelse, der bygger på, at vi til gavn

for den almindelige befolkning skal samarbejde om det,

vi ikke kan løse hver for sig. Der må samtidig være en

klar beskrivelse af principperne for arbejdsdelingen

mellem det, vi skal samle os om i det europæiske sam-

arbejde og det, nationalstaten fortsat skal tage sig af. En

arbejdsdeling, som netop bygger på nærhedsprincippet

og de nationale parlamenters nye opgave.

En klar beskrivelse af beslutningsformen i Europa og

institutionernes indbyrdes balance, der fastholdes uænd-

ret.

Dansk formandskab i sigte

Danmark overtager formandskabet for EU i 2. halvår 2002. Det

bliver en stor opgave for Danmark. Der skal behandles mange

og meget afgørende emner i dette halvår. Men vi vil være godt

forberedte. Allerede fra 1. januar 2002 deltager Danmark i troj-

kaen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den største opgave bliver udvidelsen. EU's stats- og regerings-

chefer har erklæret, at udvidelsesprocessen ikke kan standses

og rulles tilbage. Det bør være muligt at færdiggøre forhand-

lingerne senest ved udgangen af 2002 for de kandidatlande, der

er klar. Målet er, at disse lande kan deltage i valgene til Euro-

pa-Parlamentet i 2004 som medlemmer.

Fra dansk side vil vi arbejde hårdt for at sikre, at denne tidsplan

holder, ved at afslutte forhandlingerne med så mange lande

som muligt i december 2002 – under det danske formandskab.

En række andre vigtige opgaver er på dagsordenen:

I EU’s landbrugspolitik er behovet for reformer efter dansk

opfattelse påtrængende. Der skal iværksættes en midtvejs-

evaluering i 2002. Kommissionen afgiver en beretning her-

om i juli 2002. Nye pejlemærker for fremtidens landbrugs-

politik er på dagsordenen.

Den fælles fiskeripolitik, hvor den nuværende fiskeripolitik

udløber ved udgangen af 2002.

På miljøområdet skal løftes en mængde store sager på en

lang række af miljøpolitikkens områder (pesticider og ke-

mikalier; udbredelse af miljømærkning, erstatningsansvar

og miljøorientering af energipolitikken)

Forbrugerpolitikken skal styrkes. Det er også en af regerin-

gens prioriteter.

Fødevaresikkerheden er et afgørende område, hvor et stort

antal emner skal færdigforhandles under dansk formand-

skab. Det drejer sig bl.a. om regler om bekæmpelse af sal-

monella og listeria, regler om dyresundhed mv.

På området indre marked vil især finansielle tjenesteydelser

stå i centrum.

Også økonomiske og finansielle spørgsmål vil være centra-

le. Det gælder bl.a. nye regler for at begrænse skattely for

personer, der vil undgå at betale skat til eget land.

Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når det gælder EU's opgaver på verdensplan, får Danmark også

en afgørende formandsopgave:

Den danske regering vil arbejde for, at der på Verdenstop-

mødet for bæredygtig udvikling i Johannesburg i september

2002 – i 10-året for Rio-mødet – kan indgås en global afta-

le eller overenskomst. En sådan global overenskomst – ”a

Global Deal” – mellem verdens lande kan fx sikre ulande-

nes ret til markedsadgang, forbedret udviklingsstøtte, over-

førsel af moderne teknologi og gældsnedskrivning samtidig

med, at der sker en styrkelse af det globale samarbejde om

miljøbeskyttelse, udvidede arbejdstagerrettigheder og

fremme af verdenshandelen.

Samarbejdet mellem Asien og Europa finder bl.a. sted via

ASEM-møderne. ASEM IV, der er topmøde for 25 stats-

og regeringschefer, finder sted i København under det dan-

ske formandskab.

Det danske formandskab betyder også, at Danmark får en

ledende opgave under de internationale forhandlinger i ver-

denshandelsorganisationen WTO.

Vi lægger op til debat

Vi er først for alvor ved at tage hul på debatten om EU's frem-

tidige udformning.

Den danske regering håber med dette udspil at kunne stimulere

debatten om Europas fremtid i Danmark og i EU.

Det er afgørende, at så mange som muligt deltager i debatten

om EU. Regeringen opfordrer alle – ikke mindst de mange fol-

kelige organisationer – til at tage del i debatten. Det danske

formandskab i 2. halvår 2002 er en oplagt anledning til en god

og saglig debat om EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen ser frem til denne debat.

Europas fremtid kræver en ægte og fordomsfri dialog. Vi frem-

lægger hermed vores bud. Regeringen opfordrer alle til at

komme med deres bud på fremtidens EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files