Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1620)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
27. august 2001
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 29. marts 2001 (Alm. del – bilag 1021) vedlægges
Arbejdsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 162.
Besvarelse af spørgsmål nr. 162 af 29. marts 2001 fra Folketingets
Europaudvalg (Alm. del – bilag 1021).
Spørgsmål nr. 162:
Arbejdsministeren anmodes om at fremkomme med en liste over, hvilke firmaer i Danmark, der i
overensstemmelse med EU-direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg, ESU, og den danske implementering
heraf kan etablere sådanne samarbejdsudvalg, samt hvilke firmaer der rent faktisk har etableret ESU. Af listen
skal fremgå navn på firma, oplysning om det er et dansk moderselskab eller en filial af en udenlandsk koncern
og om der er oprettet et ESU, samt hvornår.
Svar:
Det har ikke været muligt at indhente en fuldkommen liste over de multinationale virksomheder, der efter
reglerne i EU-direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg kan etablere sådanne udvalg i Danmark, idet
hverken organisationerne, Danmark Statistik eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ligger inde med de ønskede
oplysninger.