Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1665
Offentligt
1462917_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1665)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Økofin den 5. juni 2001
Dette rådsmøde 2353 (9292/01 Presse 214) blev behandlet af Europaudvalget på mødet
den 1. juni 2001. Dansk delegationsleder: Statssekretær for økonomiske spørgsmål
Michael Dithmer
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG (15.-16. JUNI)
*
-DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DEN ØKONOMISKE POLITIK: Efter en drøftelse af en
række specifikke spørgsmål nåede Rådet til enighed om teksten til en rapport om de overordnede
retningslinjer for den økonomiske politik i 2001(FO)
*
-STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING: I forbindelse med forberedelsen af Det Europæiske Råds
møde i Göteborg udvekslede Rådet synspunkter om Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i
Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling"
*
-SKATTEPAKKEN: Rådet vedtog konklusioner om: beskatning af renteindtægter fra opsparing,
Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) m.m
*
INDIREKTE BESKATNING
*
-MOMS PÅ E-HANDEL: Rådet noterede sig en situationsrapport fra formandskabet om det arbejde, den
kompetente arbejdsgruppe har udført om anvendelsen af moms på e-handel(FO)
*
-ENERGIBESKATNING: Rådet noterede sig en situationsrapport om arbejdet under det svenske
formandskab vedrørende Kommissionens forslag fra 1997, der tager sigte på at omlægge Fællesskabets
ramme for beskatning af energiprodukter(FO)
*
HANDLINGSPLAN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER - SITUATIONSRAPPORT FRA KOMMISSIONEN
- RÅDETS KONKLUSIONER: Det Europæiske Råd i Stockholm henstillede, at handlingsplanen for finansielle
tjenesteydelser er fuldt gennemført senest i 2005
*
FINANSIEL BISTAND TIL FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN: Rådet nåede, i overensstemmelse med
Kommissionens seneste forslag, til principiel enighed om en makro-finansiel bistand til Forbundsrepublikken
Jugoslavien på op til 300 millioner euro(FO)
*
FINANSFORORDNING VEDRØRENDE EU-BUDGETTET – RÅDETS KONKLUSIONER: Rådet ser positivt på
Kommissionens forslag til omarbejdning af finansforordningen
*
BESKYTTELSE AF FINANSIELLE INTERESSER OG BEKÆMPELSE AF SVIG - KOMMISSIONENS
ÅRSRAPPORT: Rådet nåede til bred politisk enighed om et udkast til konklusioner med forbehold af et parlamentarisk
undersøgelsesforbehold fra den
danske
delegation
*
EMNER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN
*
-LAMFALUSSY-RAPPORTENS GENNEMFØRELSE: Frits BOLKESTEIN, medlem af Kommissionen,
orienterede ministrene om, hvor langt drøftelserne med Europa-Parlamentet vedrørende gennemførelsen af
konklusionerne i Lamfalussy-rapporten er nået
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0002.png
-ØKONOMISK DIALOG MED RUSLAND: Ministrene påhørte en rapport fra formanden og fra Pedro
SOLBES MIRA, medlem af Kommissionen, om den økonomiske dialog med Rusland, der fandt sted den
10.-11. maj i Moskva
*
-PROGRAM FOR DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I GÖTEBORG: Ministrene påhørte en briefing fra
formanden, der orienterede om de aspekter af programmet for mødet i Göteborg den 15.-16. juni
*7
-FINANSKRIMINALITET: Ministrene påhørte en udtalelse fra den franske minister om finanskriminalitet
på baggrund af udviklingen i den seneste tid inden for rammerne af OECD's arbejde på området
*7
-TOBAK: Michaele SCHREYER, medlem af Kommissionen, orienterede ministrene om, hvor langt
Kommissionen er nået med sine sagsanlæg, støttet af ti medlemsstater, mod to amerikanske
tobaksvirksomheder
*7
-EUROGRUPPENS ARBEJDE: Minister Didier REYNDERS gav ministrene den sædvanlige debriefing om
Eurogruppens arbejde den foregående aften
*7
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
RÅDET (ØKONOMI OG FINANS)
*
-UCITS: Rådet vedtog formelt to fælles holdninger om institutter for kollektiv investering i værdipapirer
*
-Punktafgifter på mineralolie: Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Kongeriget Belgien at
anvende en differentieret punktafgiftssats for svovlfattig dieselolie og blyfri benzin
*
-Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om rentegodtgørelser – Konklusioner:
konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 3/99
*
-Revisionsrettens særberetning nr. 6/2000 om rentegodtgørelser fra Fællesskabet på lån ydet til små og
mellemstore virksomheder af Den Europæiske Investeringsbank som led i bankens midlertidige lånefacilitet
– Konklusioner:
*
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
*
-Cypern - Malta – Tyrkiet: Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle
om en rammeaftale med Cypern, Malta og Tyrkiet vedrørende deres deltagelse i Fællesskabets programmer
*
GENNEMSIGTIGHED
*
-Aktindsigt
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Økofin behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
Økonomisministerrådsmøde den 7. maj 2001:
Ingen
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 5. september 2001
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0003.png
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Luxembourg (05-06-2001) - Press: 214 - Nr: 9292/01
9292/01 (Presse 214)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2353. samling i Rådet
- ØKONOMI OG FINANS -
den 5. juni 2001 i Luxembourg
Formand:
Bosse RINGHOLM
Kongeriget Sveriges finansminister
I.
II. INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG (15.-16. JUNI)
*
-DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DEN ØKONOMISKE POLITIK
*
-STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
*
-SKATTEPAKKEN
*
INDIREKTE BESKATNING
*
-MOMS PÅ E-HANDEL
*
-ENERGIBESKATNING
*
HANDLINGSPLAN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER - SITUATIONSRAPPORT FRA KOMMISSIONEN
- RÅDETS KONKLUSIONER
*
FINANSIEL BISTAND TIL FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN
*
FINANSFORORDNING VEDRØRENDE EU-BUDGETTET – RÅDETS KONKLUSIONER
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0004.png
BESKYTTELSE AF FINANSIELLE INTERESSER OG BEKÆMPELSE AF SVIG - KOMMISSIONENS
ÅRSRAPPORT
*
EMNER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN
*
-LAMFALUSSY-RAPPORTENS GENNEMFØRELSE
*
-ØKONOMISK DIALOG MED RUSLAND
*
-PROGRAM FOR DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I GÖTEBORG
*7
-FINANSKRIMINALITET
*7
-TOBAK
*7
-EUROGRUPPENS ARBEJDE
*7
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
RÅDET (ØKONOMI OG FINANS)
*
-UCITS
*
-Punktafgifter på mineralolie
*
-Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om rentegodtgørelser - Konklusioner
*
-Revisionsrettens særberetning nr. 6/2000 om rentegodtgørelser fra Fællesskabet på lån ydet til små og
mellemstore virksomheder af Den Europæiske Investeringsbank som led i bankens midlertidige lånefacilitet
- Konklusioner
*
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
*
-Cypern - Malta - Tyrkiet
*
GENNEMSIGTIGHED
*
-Aktindsigt
*
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 64 23, 02/285 84 15 eller 02/285 81 11.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Didier REYNDERS
Olivier DELEUZE
Danmark:
Michael DITHMER
Tyskland:
Caio KOCH-WESER
Grækenland:
Yannos PAPANTONIOU
Spanien:
Rodrigo de RATO y FIGAREDO
Frankrig:
Finansminister
Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling
under ministeren for mobilitet og transport
Statssekretær for økonomiske spørgsmål
Statssekretær, Forbundsfinansministeriet
Økonomi- og finansminister
Anden viceministerpræsident samt
økonomiminister
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0005.png
Laurent FABIUS
Irland:
Charlie McCREEVY
Italien:
Vincenzo VISCO
Luxembourg:
Jean-Claude JUNCKER
Henri GRETHEN
Luc FRIEDEN
Nederlandene:
Gerrit ZALM
Wouter Jacob BOS
Østrig:
Karl-Heinz GRASSER
Portugal:
Manuel BAGANHA
Finland:
Sauli NIINISTÖ
Johnny ÅKERHOLM
Sverige:
Bosse RINGHOLM
Sven HEGELUND
Claes LJUNGH
Det Forenede Kongerige:
Gordon BROWN
Økonomi-, finans- og industriminister
Finansminister
Minister for statens finanser, budget og
økonomisk planlægning
Premierminister, finansminister
Økonomiminister, transportminister
Minister for statens finanser og budget
Finansminister
Statssekretær for finansielle spørgsmål
Forbundsfinansminister
Statssekretær for statens finanser og finansielle
spørgsmål
Finansminister
Vicestatssekretær, Finansministeriet
Finansminister
Statssekretær, Finansministeriet
Statssekretær under finansministeren med ansvar
for beskatning
Finansminister
***
Kommissionen:
Frits BOLKESTEIN
Michaele SCHREYER
Pedro SOLBES MIRA
Medlem
Medlem
Medlem
***
Endvidere deltog:
Philippe MAYSTADT
Mario DRAGHI
Jean-Philippe COTIS
Formand for Den Europæiske Investeringsbank
Formand for Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg
Formand for Udvalget for Økonomisk Politik
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG (15.-16. JUNI)
-
DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DEN ØKONOMISKE POLITIK
Efter en drøftelse af en række specifikke spørgsmål nåede Rådet til enighed om teksten til en rapport om de overordnede
retningslinjer for den økonomiske politik i 2001, der skal forelægges Det Europæiske Råd på mødet i Göteborg, så stats-
og regeringscheferne kan godkende dem politisk. Umiddelbart efter Det Europæiske Råds godkendelse vil Rådet formelt
vedtage de overordnede retningslinjer fo r den økonomiske politik på en særlig samling i Göteborg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0006.png
De overordnede retningslinjer for den økonomiske politik i 2001 bekræfter den nuværende politiske strategi, navnlig
med hensyn til at nå det nye strategiske mål, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Lissabon( 1) og udvidet
yderligere i lyset af de resultater, Det Europæiske Råd nåede på mødet i Stockholm, den 23.-24. marts 2001. I Stockholm
blev det fremhævet, at EU og medlemsstaterne går fuldt i nd for målet om fuld beskæftigelse og ser det som en vigtig
måde at tage udfordringen med befolkningens aldring op på. Endvidere blev der lagt vægt på, at målsætningen om at
fremme bæredygtig udvikling bør integreres i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik i 2001. 2001-
retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af implementeringen af retningslinjerne for 2000 og en
vurdering af den økonomiske situation og udsigterne som beskrevet i Kommissionens økonomiske prognoser for foråret
2001.
I 2001-retningslinjerne er der særlig lagt vægt på at fortsætte reformarbejdet, herunder de ambitiøse mål for reformerne
af produkt- og kapitalmarkederne, samt en forøgelse af beskæftigelsen. Ligeledes understreges det, at de offentlige
finanser bør styrkes i de fleste medlemsstater, ikke mindst for at kunne tage udfordringen med befolkningens aldring op.
Blandt de specifikke spørgsmål, der blev drøftet, var behovet for en passende ramme for energibeskatningen på
europæisk plan samt behovet for gennemførelse af et indre marked for energi.
STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
I forbindelse med forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Göteborg udvekslede Rådet synspunkter om
Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig
udvikling". Desuden modtog Rådet et non-paper, som navnlig redegjorde for formandskabets intentioner med hensyn til
forberedelsen af denne sag forud for Det Europæiske Råds møde i Göteborg og de principielle beslutni nger, som skal
tages dér. Formanden for Udvalget for Økonomisk Politik, Jean-Philippe COTIS, kom med et mundtligt bidrag om hans
udvalgs analyse af Kommissionens meddelelse.
Med hensyn til forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Göteborg er der endvidere grund til at nævne, at
bæredygtig udvikling er et af de højest prioriterede emner på statsminister Göran PERSSONs tur rundt til
hovedstæderne, at Rådet (miljø), Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) og Rådet (almindelige
anliggender) alle vil beskæftige sig med emnet, og at de forskellige aspekter af denne problematik, der er af central
betydning for EU's fremtidige politik, dermed får den størst mulige opmærksomhed.
Formandskabet har foreslået en substantiel tilføjelse til Lissabon-strategien, der tager sigte på at gøre Den Europæiske
Union til den mest konkurrencedygtige økonomi, idet det skønner, at målet med en strategi til bæredygtig udvikling må
være tillige at gøre Den Europæiske Union til verdens mest ansvarlige samfund over for naturen.
Der bør tilføjes en miljømæssig dimension til EU's politikker, idet man bygger videre på, hvad Unionen allerede er i
gang med, og således at der tages initiativer på følgende prioriterede områder:
- bekæmpelse af klimaændringer og fremme af brugen af ren energi;
- imødegåelse af trusler mod folkesundheden;
- vende udviklingen med hensyn til udtømningen af naturressourcerne; samt
- mindske overbelastningen af transportsystemerne.
Formandskabet foreslog i sit non-paper specifikke videnskabelige foranstaltninger til hvert af de prioriterede
områder samt foranstaltninger til at omsætte beslutningerne i praksis.
Formandskabet havde ikke til hensigt at drage skriftlige konklusioner af drøftelserne i Rådet (økonomi og finans), lige
som det heller ikke vil gøre dette på samlingerne i Rådet (miljø), Rådet (beskæftigelse og social- og
arbejdsmarkedspolitik) og Rådet (almindelige anliggender), men det vil derimod aflægge en omhyggelig rapport til Det
Europæiske Råd, så det kan have en velinformeret drøftelse og forberede pas sende konklusioner hertil.
SKATTEPAKKEN
Rådet noterede sig
- formandskabets rapport til Det Europæiske Råd om skattepakken;
- formandskabets rapport til Rådet om drøftelser med tredjelande;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0007.png
- Danmarks, Nederlandenes og Det Forenede Kongeriges rapporter til Rådet om drøftelser med deres
afhængige territorier;
- rapporten til Rådet fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen.
Rådet vedtog konklusioner om følgende emner:
- beskatning af renteindtægter fra opsparing,idet der inden for Rådet var enighed om, at Rådet på samlingen
i oktober bør beslutte at give bemyndigelse til at forhandle med tredjelande;
- Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), idet Rådet godkendte arbejdsprogrammet i bilag 1 til gruppens
rapport om gennemsigtighed og informationsudveksling i forbindelse med interne afregningspriser og bad
gruppen om at gå videre med behandlingen af aspekterne standstill og rollback og at rapportere tilbage til
Rådet inden udgangen af 2001 om, hvor langt den er nået;
med hensyn til det fremtidige arbejde med samtlige aspekter af skattepakken: nåede Rådet til enighed om, at
- det på samlingen i juli 2001 vil træffe afgørelse om en parallel tidsplan vedrørende forskellige dele
af skattepakken for så vidt angår det fremtidige arbejde på området indtil udgangen af 2002;
- der skulle nedsættes en arbejdsgruppe på højt plan vil blive nedsat til at koordinere arbejdet, og
parallelt hermed at gøre fremskridt inden for arbejdet med skattepakken.
noterede Rådet sig følgende erklæring fra den østrigske delegation (til optagelse i Rådets
mødeprotokol):
"Østrig understreger, at en kildeskatteordning i et vigtigt tredjeland, som f.eks. Schweiz, ikke kan ligestilles med et
system til udveksling af oplysninger. Af den grund kan Østrig ikke gå ind for pkt. 5, første afsnit, sidste punktum, i
formandskabets udkast til rapport til Det Europæiske Råd med henblik på mødet i Göteborg, hvoraf det fremgår, at
"de øvrige tredjelande" (herunder Schweiz) "er villige til at drøfte indfø ;relsen af foranstaltninger, der vil svare til
EU-ordningen". I dok. 9283/01, pkt. 11, hedder det, at Schweiz "på nuværende tidspunkt ikke er rede til at gå ind i
forhandlinger, som i sidste ende - dvs. selv efter overgangsperioden - kan føre til dets deltagelse i en ordning for
udveksling af oplysninger, som er automatisk og uafhængig af kundens samtykke".
Med hensyn til forhandlingsmandatet og det nye forslag til et direktiv om beskatning af renteindtægter fra
opsparing kan Østrig derfor kun tilslutte sig en løsning, der vil medføre, at EU's medlemsstater og tredjelande
behandles ens. Derfor må overgangsperioden ikke udløbe, så længe vigtige tredjelande ikke er rede til at acceptere
et system med udveksling af oplysninger."
INDIREKTE BESKATNING
-
MOMS PÅ E-HANDEL
Rådet noterede sig en situationsrapport fra formandskabet om det arbejde, den kompetente arbejdsgruppe har udført om
anvendelsen af moms på e-handel siden samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 26.-27. november 2000. Rådet
vedtog at vende tilbage til dette spørgsmål på en kommende samling med henblik på at nå til enighed om anvendelsen af
moms på e-handel.
Der skal her mindes om, at Rådet på november-samlingen bekræftede, at for så vidt angår elektroniske tjenesteydelser
gælder princippet om beskatning af ydelser, der leveres til fællesskabskunder, og afgiftsfritagelse for ydelser, der leveres
til tredjelandskunder; endvidere skulle standardsatsen anvendes på e-handel (bortset fra radio- og fjernsynsydelser).
Siden da har arbejdet mest drejet sig om at finde en løsning på problemet med at identificere erhvervsdrivende fra
tredjelande, der udbyder tjenesteydelser inden for EU til personer, der er fritaget for afgift, og gennemgå samtlige
løsningsmuligheder, som kan komme på tale. Den kompetente arbejdsgruppe har specielt beskæftiget sig med en
kompromistekst forelagt af formandskabet, som alle medlemsstater på nær én støtter.
-
ENERGIBESKATNING
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0008.png
Rådet noterede sig en situationsrapport om arbejdet under det svenske formandskab vedrørende Kommissionens forslag
fra 1997, der tager sigte på at omlægge Fællesskabets ramme for beskatning af energiprodukter. Rådet nåede til enighed
om, at drøftelserne om dette spørgsmål skal fortsætte.
Der har i løbet af foråret 2001 været afholdt tre møder i den kompetente arbejdsgruppe vedrørende beskatning med
henblik på udelukkende at drøfte strukturen for de regler, der skal gælde for energibeskatning. (I den sammenhæng gik
gruppen ud fra, at de nuværende minimumsafgiftssatser for mineralolie samt nulsatsen for elektricitet, kul og naturgas
finder anvendelse, idet det omstridte spørgsmål om de rent faktiske minimumsafgift ssatser for de forskellige
energiprodukter endnu ikke er blevet drøftet.)
HANDLINGSPLAN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER - SITUATIONSRAPPORT FRA
KOMMISSIONEN - RÅDETS KONKLUSIONER
"Det Europæiske Råd i Stockholm henstillede, at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser er fuldt gennemført
senest i 2005, idet alle berørte parter gør alt, hvad de kan, for at der kan blive etableret et integreret marked for
værdipapirer inden udgangen af 2003. Dette arbejde suppleres med målet om etablering af et velfungerende marked for
risikovillig kapital senest i 2003 ved gennemførelse af handlingsplanen for risikovillig kapital.
Rådet noterer sig Kommissionens situationsrapport om gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle
tjenesteydelser. Det fremgår af rapporten, at der er taget afgørende skridt til at fremskynde udviklingen.
Rådet udtrykker tilfredshed med vedtagelsen af de centrale direktiver om sanering og likvidation af kreditinstitutter og
forsikringsselskaber. Der er vedtaget fælles holdninger med hensyn til to forslag vedrørende investeringsinstitutter.
Endvidere er man efter traktatens fast-track-bestemmelser nu i færd med at færdiggøre to direktiver om solvenskrav til
forsikringsselskaber.
Der blev i Stockholm aftalt en ny proceduremæssig strategi til at fremme arbejdet med lovforslag om markedet for
værdipapirer. Dette skulle føre til en mere effektiv lovgivning, der kan vedtages hurtigt og ajourføres for at tilgodese
markedsudviklingen og ny tilsynspraksis. Konsultationer og gennemsigtighed, retssikkerhed og investorbeskyttelse vil
være afgørende til sikring af, at den nye strategi virker, og at målsætningerne for værdipapirmarkede rne opfyldes. Rådet
understreger behovet for at inddrage forbrugergrupper og markedsaktører på passende måde.
Rådet vil bygge på de konsultationer, der er omtalt i Stockholm-resolutionen om værdipapirmarkederne. Rådet vil også
søge at indkredse og løse centrale spørgsmål på et tidligt stadium.
Rådet bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at finde en rettidig løsning i forbindelse med udkastet til direktiv om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og udkastet til direktiv
om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter.
Rådet har for nylig indledt eller vil snart indlede arbejdet med en række nye forslag - finansielle konglomerater,
sikkerhedsstillelse, prospekter og markedsmisbrug. Disse forslag er vigtige og vil kunne kræve ændringer i tilsynspraksis
i alle medlemsstater samt nye arbejdsmetoder, herunder større anvendelse af udvalgsprocedurer i en række tilfælde.
Rådet opfordrer Kommissionen til at lette dialogen med og mellem institutionerne for at sikre, at der findes praktiske
løsninger på udestående problemer.
Rådet opfordrer Kommissionen til i god tid inden årets udgang at forelægge endnu en situationsrapport om
handlingsplanerne for henholdsvis finansielle tjenesteydelser og risikovillig kapital i lyset af de fastsatte prioriteter og
tidsplanen for de enkelte punkter i handlingsplanerne. Navnlig bør Kommissionen fremhæve potentielle vanskeligheder i
de enkelte sager. Rådet opfordrer Kommissionen til at bidrage til løsning af problemerne."
FINANSIEL BISTAND TIL FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN
Rådet nåede, i overensstemmelse med Kommissionens seneste forslag, til principiel enighed om en makro-finansiel
bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien på op til 300 millioner euro, dels i form af lån og dels i form af gavebistand,
som vil komme til udbetaling i mindst to portioner.
Bistanden skal ydes som led i et program til økonomisk stabilisering og økonomiske reformer støttet af IMF, og den er
betinget af, at byrderne fordeles rimeligt, samt at EU's finansielle overslag overholdes.
Der vil finde tekniske drøftelser sted om, hvordan Forbundsrepublikken Jugoslavien kan få betalt sine restancer til
Fællesskabet og EIB, samt hvor store de enkelte betalinger bør være. Rådet og Kommissionen nåede til enighed om at
anmode Europa-Parlamentet om at afgive udtalelse om Kommissionens forslag efter hasteproceduren.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0009.png
Rådet gav endvidere udtryk for tilfredshed med Kommissionens planer om at forelægge et forslag om EIB-lån til
Forbundsrepublikken Jugoslavien til hurtig overvejelse.
FINANSFORORDNING VEDRØRENDE EU-BUDGETTET – RÅDETS KONKLUSIONER
"1. Rådet ser positivt på Kommissionens forslag til omarbejdning af finansforordningen. Det understreger dog, at dets
generelle analyse af forslagets hovedpunkter bør suppleres med en detaljeret gennemgang.
Rådet finder, at Kommissionens forslag er et godt grundlag for en omarbejdning af finansforordningen, som navnlig bør
føre til:
- en klarere og mere gennemskuelig tekst, der fokuserer på de overordnede principper for opstilling, iværksættelse
og kontrol med gennemførelsen af budgettet
- større klarhed omkring de forskellige finansielle aktørers roller og ansvar
- aktivitetsbaseret budgetlægning
- fastlæggelse af en klar ramme for udlicitering, der gør det muligt for Kommissionen at bevare sit fulde ansvar for
budgettets gennemførelse
- rationalisering af forpligtelsesproceduren
- forenkling af reglerne om offentlige aftaler i overensstemmelse med de pågældende direktiver.
2. Rådet finder, at finansforordningen bør fokusere på de overordnede og horisontale bestemmelser og begrænse
undtagelserne herfra mest muligt.
3. Forholdet mellem finansforordningen og sektorbestemmelserne skal defineres klart og præcist i finansforordningens
tekst. Rådet erindrer også om betydningen af en sammenhængende og harmoniseret fordeling af reglerne mellem
finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.
4. Med hensyn til gennemførelsesbestemmelserne til den omarbejdede finansforordning, ønsker Rådet at modtage et
udkast til dem samtidig med det ændrede forslag, således at det råder over alle de tekster, som er nødvendige for at
iværksætte den nye finansforordning.
Finansforordningens plads i fællesskabslovgivningen
5. Rådet ser positivt på bestræbelserne på at forenkle finansforordningens tekst. Det er i tvivl om, hvorvidt det er
hensigtsmæssigt at medtage traktatens bestemmelser om ekstern revision, men understreger under alle omstændigheder
betydningen af at overholde traktatens tekst navnlig for så vidt angår samarbejdet mellem de nationale revisionsretter og
De Europæiske Fællesskabers Revisionsret.
6. Rådet ser positivt på at princippet om at indarbejde bestemmelserne om retsgrundlag i den interinstitutionelle aftale af
6. maj 1999. Det fastslår dog, at dette forslag og især de juridiske aspekter må undersøges mere indgående. Rådet går
ikke ind for at indarbejde den fælles erklæring af 4. marts 1975 i finansforordningen.
7. Rådet finder, at finansforordningen bør indeholde en bestemmelse om, at når et forslag til sektorbestemt forordning
indeholder finansielle bestemmelser, skal det på forhånd som led i lovgivningsproceduren sikres, at de er i
overensstemmelse med finansforordningen.
Budgetprincipperne
8. Rådet udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om at medtage de syv budgetprincipper, som er fastslået i
traktaten, og at tilføje princippet om gennemsigtighed. Rådet erindrer dog om, at det i sine konklusioner af 25. januar
1999 udtrykte ønske om også at medtage princippet om et realistisk budget, bl.a. ved at indsætte en bestemmelse i
forslaget, som forbyder at opføre bevillinger på budgettet, som overstiger de anslåede beh ov.
9. Rådet fortsætter behandlingen af Kommissionens forslag om at lade anvendelsen af opdelte bevillinger, navnlig
bevillingerne til EUGFL, omfatte hele budgettet, samt af Kommissionens forslag om at omdanne de negative udgifter til
øremærkede indtægter, navnlig for så vidt angår regnskabsafslutningen på landbrugsområdet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0010.png
10. Rådet mener, at den gældende finansforordnings bestemmelser om betingelserne for forelæggelse af et ændrings-
og/eller tillægsbudget bør bibeholdes i den nye finansforordning. Det erindrer om, at det i sine konklusioner af 25. januar
1999 udtrykte ønske om, at disse suppleres med en bestemmelse om, at der inden den 31. marts i det indeværende
regnskabsår skal forelægges et tillægs- og ændringsbudget, som skal vedtages hvert år med det formål at opføre
differencen mellem den budgetsaldo, der konstateres ved regnskabsaflæggelsen for det afsluttede regnskabsår, og det
tidligere fremlagte overslag, på budgettet for det indeværende år.
11. Rådet erindrer desuden om, at det i de samme konklusioner udtrykte ønske om, at det udtrykkeligt præciseres, at
bevillinger kun kan opføres under "formålsbestemte reserver" i to tilfælde, enten hvis der på tidspunktet for budgettets
vedtagelse ikke findes et retsgrundlag for den pågældende aktion, eller hvis der hersker usikkerhed om, hvorvidt de
bevillinger, der er opført under de pågældende aktionsposter, er tilstræ kkelige. Det understreger desuden, at det er
vigtigt i teksten til finansforordningen at præcisere, at det kræver forhåndstilladelse fra budgetmyndighedens to dele at
anvende den negative reserve.
12. Rådet finder, at finansforordningen kunne indeholde en henvisning til de overordnede principper for agenturer. Rådet
går dog ikke ind for forslaget om at indarbejde disse agenturers stillingsfortegnelser i det almindelige budget, da det er i
modstrid med princippet om agenturernes budgetmæssige selvstændighed.
13. Rådet bekræfter på ny, at det ikke anser optagelse af lån til finansiering af investeringer i fast ejendom til brug for
institutionerne for at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og med afgørelsen om ordningen for egne
indtægter.
Aktivitetsbaseret budgetlægning (ABB)
14. Rådet anser aktivitetsbaseret budgetlægning for at være et vigtigt skridt i retning af aktivitetsbaseret forvaltning. Det
understreger betydningen af at gå gradvist til værks i forbindelse med gennemførelsen.
15. Rådet understreger, at ABB er en væsentlig faktor i bestræbelserne på at gøre EF-budgettets struktur mere
gennemsigtig, navnlig hvad angår forbindelsen mellem politikker, bevillinger og forvaltning. Begrebet skal dog ses i en
bredere sammenhæng, nemlig som et led i udviklingen hen imod en resultatorienteret forvaltning, hvor politiske mål skal
indtage en central plads. Det bør i finansforordningen klart præciseres, at budgetmyndigheden skal have adgang til
oplysninger om mål, opfølgning og evaluering, og at disse bør gøres til en integrerende del af budgetproceduren.
16. Rådet understreger, at det er vigtigt, at de finansielle overslag overholdes nøje. Det finder det påkrævet at sikre, at
der er kontrol med overensstemmelsen mellem aktiviteterne i ABB og udgiftsområderne under de finansielle overslag,
da en større eller mindre budgetramme for en aktivitet vil kunne medføre ændringer i flere af udgiftsområderne. Rådet
understreger desuden, at det er vigtigt at det også fremover regelmæssigt kan råde over oplysninger, der er ordnet efter
arten af udgifter, og som er opstillet for både ét og flere år; dette gælder navnlig for så vidt angår driftsomkostningerne.
17. Rådet fortsætter gennemgangen af Kommissionens forslag om, at denne selv skal kunne foretage overførsler mellem
forskellige kapitler inden for samme afsnit op til en grænse på 10% af de bevillinger, der er opført under aktionsposterne,
og overførsler af driftsbevillinger af samme art. Det understreger, at budgetmyndigheden under alle omstændigheder skal
underrettes om sådanne overførsler på forhånd for at sikre, at denne b estemmelse og de finansielle overslag overholdes.
Udlicitering
18. Rådet støtter generelt Kommissionens forslag om at indføre harmoniserede rammer for udlicitering og fortsætter
gennemgangen af forslaget. Det gør opmærksom på, at de forskellige udliciteringsmetoder (forvaltning fra centralt hold,
delt mellem medlemsstaterne eller decentraliseret) skal være klart defineret i forordningens tekst.
19. Rådet ønsker, dels at det udtrykkeligt anføres, at Kommissionen har det endelige ansvar for budgettets
gennemførelse, dels at det teksten til finansforordningen præciseres, hvilke ansvar og beføjelser der tildeles de
forskellige aktører i udliciteringen. Rådet finder desuden, at teksten bør indeholde et klart forbud mod at uddelegere
opgaver i forbindelse med budgettets gennemførelse til privatretlige organer.
De finansielle aktørers rolle
20. Rådet ser i det store og hele positivt på Kommissionens forslag med hensyn til de finansielle aktørers rolle. Det
mener, at finansforordningen bør indeholde en mere detaljeret definition af de anvisningsberettigedes rolle, ansvar og
beføjelser. Det bør præciseres, hvilke forpligtelser de anvisningsberettigede har med hensyn til at indføre et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0011.png
kontrolsystem i deres tjenestegrene. Rådet understreger, at det endelige ansvar uden foregribel se af Kommissionens
kollegialitetsprincip bør ligge hos den ansvarlige kommissær, uanset om Kommissionens beføjelser til at foretage
anvisninger uddelegeres eller ej.
21. Endvidere må der med udgangspunkt i de relevante internationale standarder gives en klarere definition af den
interne revisors rolle som kontrolinstans. Rådet påpeger, at med hensyn til finansinspektørens opgaver i henhold til
traktaten er forslagets artikel 82 vedrørende den interne revisor ikke tilfredsstillende i alle henseender, og Rådet ønsker
derfor dette præciseret.
22. Rådet finder desuden med hensyn til de finansielle aktørers ansvar, at det ikke er nok at henvise til den gældende
vedtægt for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, men at der bør
indføres supplerende bestemmelser herom.
Forpligtelser
23. Rådet er enigt i Kommissionens forslag herom. Det mener dog, at begrebet "samlet forpligtelse" bør defineres klarere
i teksten. Det mener desuden, at der med hensyn til individuelle forpligtelser bør indføjes en bestemmelse om automatisk
frigivelse med angivelse af en tidsfrist.
Offentlige aftaler
24. Rådet mener, at den nye finansforordnings bestemmelser om offentlige aftaler skal gøres så enkle som muligt og
henvise til gældende EF-direktiver, så selve forordningen kun kommer til at indeholde bestemmelser, som går videre
end, hvad der er fastsat i direktiverne. Teksten bør formuleres således, at det ikke er nødvendigt at ændre
finansforordningen, hvis der sker ændringer i et af grunddirektiverne.
25. Rådet understreger betydningen af at fastsætte klare og gennemskuelige kriterier for både udelukkelse og tildeling af
kontrakter. Finansforordningens bestemmelser må efter Rådet opfattelse ikke være i modstrid med de tilsvarende
certificeringsordninger i medlemsstaterne.
26. Rådet kan støtte Kommissionens forslag med hensyn til sanktioner. Det mener dog, at der skal være et rimeligt
forhold mellem den sanktion, der pålægges, kontraktens størrelse og forseelsens alvor.
27. Rådet fortsætter gennemgangen af Kommissionens forslag om at afskaffe Det Rådgivende Udvalg for Indkøb og
Aftaler (CCAM).
Tilskud
28. Rådet mener, at der er behov for en bedre definition af dette afsnits anvendelsesområde. Hvad angår beskyttelsen af
Fællesskabets finansielle interesser bør eventuelle sanktioner og kriterier for udelukkelse også fremgå klart af
finansforordningens tekst. Rådet sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten af og kontrolmidlerne i forbindelse med
bestemmelsen om, at tilskud ikke må have til formål eller bevirke, at modta geren opnår en gevinst.
29. Rådet mener, at finansforordningen bør indeholde en nøjagtig definition af, hvilke organer der vil kunne modtage
tilskud og på hvilke betingelser, de kan modtage tilskud. Der må i den forbindelse ikke kunne fraviges fra indkaldelse af
forslag. Det mener desuden, at bestemmelserne om samfinansiering, der i den forbindelse fortolkes således, at
tilskudsmodtageren forpligter sig til at betale et bidrag, kun skal kunne fraviges i forbindelse med humanitær bi stand.
Opstilling og aflæggelse af regnskaber
30. Rådet ser med interesse på Kommissionen forslag vedrørende opstilling og aflæggelse af regnskaber. Det
understreger, at de to regnskabsmetoder (efter periodicerings-princippet ("accrual accounting") og kasseregnskab) bør
bidrage til, at budgettet opstilles og forvaltes aktivitetsbaseret. Rådet understreger kraftigt, at det er vigtigt at råde over
gennemsigtige og formålsbestemte regnskaber, således at udgifterne for de enkelte sektorer ka n vurderes i forhold til
målene for den aktivitetsbaserede forvaltning.
31. Rådet mener, at bestemmelserne om decharge skal være i overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser i
traktaten.
Foranstaltninger udadtil
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0012.png
32. Rådet mener, at Kommissionens forslag udgør et godt grundlag for Fællesskabets foranstaltninger udadtil.
Finansforordningen bør dog indeholde en nøjagtig definition af de tre foreslåede forvaltningsmetoder (centraliseret,
decentraliseret og sammen med internationale organisationer).
33. Rådet understreger, at det er vigtigt, at den nye finansforordning giver mulighed for at samarbejde i fuldt omfang
med internationale organisationer, navnlig FN og internationale finansielle institutioner. I øvrigt bør finansforordningen
ikke hindre Kommissionen i at deltage i fællesfinansiering eller puljefinansiering sammen med andre donorlande. Den
skal give Kommissionen mulighed for at følge donorlandenes bedste praksis og fastsætte egnede kriterier for o verførsel
af finansiel bistand til udviklingslandene.
34. Rådet finder det påkrævet, at der fastsættes nøjagtige kriterier for decentralisering til eksterne modtagerlande samt
for fælles forvaltning for at sikre beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.
35. Rådet går ind for at indføje en specifik bestemmelse om automatisk frigørelse i forbindelse med indgåelse af
kontrakter om foranstaltninger udadtil. Det fortsætter sin undersøgelse af muligheden for som ét af flere alternativer at
indføre en frist på "n+2" i finansforordningen.
36. Rådet beder Kommissionen om så tidligt som muligt i tredje kvartal af 2001 at fremlægge sit ændrede forslag
ledsaget af et udkast til gennemførelsesbestemmelser, således at det kan gennemgå det med henblik på vedtagelse af den
nye finansforordning snarest muligt."
BESKYTTELSE AF FINANSIELLE INTERESSER OG BEKÆMPELSE AF SVIG - KOMMISSIONENS
ÅRSRAPPORT
Rådet nåede til bred politisk enighed om nedenstående
udkast til konklusioner
med forbehold af et parlamentarisk
undersøgelsesforbehold fra den danske delegation; når dette forbehold er hævet, vil konklusionerne formelt blive
vedtaget på den særlige samling i Rådet (økonomi og finans), den 15. juni i Göteborg:
"1. Rådet noterer sig Kommissionens årsberetning for 2000 om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle
interesser og bekæmpelse af svig samt handlingsplanen for 2001-2003 om en samlet strategisk tilgang og
understreger, at det fortsætter lægger stor vægt på effektive foranstaltninger og aktioner i forbindelse med
iværksættelsen af artikel 280 i EF-traktaten. Rådet beklager, at beretningen er blevet forelagt det så sent. Det
noter er sig, at Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf) er blevet hørt og
udtrykker ønske om, at det for fremtiden høres om hele beretningen.
2. Rådet noterer sig, at der er gjort et stort arbejde både på fællesskabsplan og i medlemsstaterne for at
træffe lovgivningsforanstaltninger, der gør det muligt at bekæmpe svig mere effektivt, og opfordrer alle de
berørte aktører til at fortsætte disse bestræbelser. Rådet finder det væsentligt, at Cocolaf høres på forhånd
om ethvert lovgivningsinitiativ inden for Den Europæiske Union vedrø rende beskyttelse af Fællesskabernes
finansielle interesser og bekæmpelse af svig. Rådet understreger, at det lægger stor vægt på at inddrage Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i indarbejdelsen af effektive foranstaltninger til
forebyggelse af svig i lovgivningsforslag.
3. Rådet noterer sig, at antallet af tilfælde af svig og andre uregelmæssigheder, der blev afsløret, eller som
der var mistanke om, og som medlemsstaterne anmeldte i 2000, er steget i forhold til de tidligere år, samt at
de budgetmæssige følger er blevet forøget i visse sektorer. Rådet mener ligesom Kommissionen at denne
stigning især skyldes en mere effektiv kontrol og visse enkeltsager vedrørende et særlig stort beløb .
4. Rådet beklager imidlertid, at OLAF ikke på det nuværende stadium kan efterkomme det ønske, som
Rådet fremførte i sine konklusioner af 17. juli 2000 om en klarere sondring mellem tilfælde af mistanke om
svig, uregelmæssigheder og forsømmelser i forvaltningen, og opfordrer Kommissionen til med bistand fra
Cocolaf at udarbejde en række foranstaltninger i forbindelse med anmeldelsessystemerne, således at en
sådan sondring kan fo retages fra 2002; det mener, at der under alle omstændigheder skal informeres
passende om tilfælde af mistanke om svig eller uregelmæssigheder.
5. Rådet ser med tilfredshed på de bestræbelser, OLAF har gjort for at give en højere prioriteret til
kontrollen med de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen. Rådet opfordrer Kommissionen til at
indsætte et helt kapitel i årsberetningen herom. Det erindrer om, at det fremgår udtrykkeligt af forordning
(EF) nr. 1073/1999 og (Euratom) nr. 1074/1999, at OLAF's undersøgelsesbeføjelser gælder for
Fællesskabets institutione r samt Fællesskabets organer og de organer, som det har oprettet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0013.png
6. Rådet noterer sig med interesse de forskellige foranstaltninger, der er planlagt i hvidbogen om reformen
af Kommissionen vedrørende styrkelsen af forebyggelses- og sanktionsforanstaltningerne i forbindelse med
bekæmpelsen af svig og beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser samt forbedringen af
forvaltningen og finanskontrollen. Det understreger i denne forbindelse især, at det lægger stor vægt på, at
finansforordningen hurtigt omarbejde s.
7. Rådet noterer sig de fremskridt, der er gjort i samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Det udtrykker tilfredshed med styrkelsen af forbindelserne mellem OLAF og medlemsstaternes kompetente
tjenester, især på kontrolområdet. Rådet finder dette samarbejde væsentligt for beskyttelsen af
Fællesskabernes finansielle interesser og mener, at det bør styrkes. Desuden bør der gøres fremskridt med
hensyn til inddrivelse af uretm&aeli g;ssigt udbetalte beløb.
8. Rådet understreger, at det lægger stor vægt på, at tredjelande - først og fremmest ansøgerlandene -
deltager i aktionerne til bekæmpelse af svig, samt på, at de samarbejder med OLAF.
9. Rådet gentager sin appel om, at de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, straks ratificerer
konventionen om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser af 26. juli 1995 samt
tillægsprotokollerne, så der kan gøres fremskridt i den strafferetlige beskyttelse af Fællesskabernes
finansielle interesser og bekæmpelsen af svig.
10. Med hensyn til især handlingsplanen for 2001-2003:
– Rådet udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har efterkommet den anmodning, der blev
fremsat i konklusionerne fra Rådet (økonomi og finans) den 17. juli 2000 om at forelægge en mere
præcis tidsplan for iværksættelsen af den samlede strategi til beskyttelse af Fællesskabernes
finansielle interesser, og noterer sig de specifikke foranstaltninger, der er planlagt for de pågældende
år, især med hensyn til forebyggelse, sa de med de nationale myndigheder og god samordning af de
aktioner, der iværksættes til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser. Rådet erindrer om,
at Nice-traktaten intet nævner om at indføre en europæisk anklagemyndighed.
– handlingsplanen skal suppleres med en finansiel evaluering af den planlagte reduktion af omfanget
af svig med henblik på en forudgående og efterfølgende vurdering af omkostningseffektiviteten. Rådet
opfordrer Kommissionen til fra årsberetningen for 2001 at indsætte en status over resultater og
omkostninger i forbindelse med handlingsplanen."
I den forbindelse forelagde Michaele SCHREYER, medlem af Kommissionen, et direktivudkast for Rådet på grundlag af
traktatens artikel 280, der tager sigte på at fastlægge strafferetlige mindstenormer for svig mod Fællesskabets finansielle
interesser for at gøre beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser så effektiv som muligt. Efter Kommissionens
opfattelse er et sådant direktiv nødvendigt, så længe der stadig er medlemsst ater, der ikke har ratificeret den pågældende
konvention og de dertil knyttede protokoller. Udkastet blev ligeledes forelagt på samlingen i Rådet (retlige og indre
anliggender samt civilbeskyttelse) den 28.-29. maj 2001.
EMNER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN
-
LAMFALUSSY-RAPPORTENS GENNEMFØRELSE
Frits BOLKESTEIN, medlem af Kommissionen, orienterede ministrene om, hvor langt drøftelserne med Europa-
Parlamentet vedrørende gennemførelsen af konklusionerne i Lamfalussy-rapporten er nået.
-
ØKONOMISK DIALOG MED RUSLAND
Ministrene påhørte en rapport fra formanden og fra Pedro SOLBES MIRA, medlem af Kommissionen, om den
økonomiske dialog med Rusland, der fandt sted den 10.-11. maj i Moskva.
-
PROGRAM FOR DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I GÖTEBORG
Ministrene påhørte en briefing fra formanden, der orienterede om de aspekter af programmet for mødet i Göteborg den
15.-16. juni, der har betydning for Rådet (økonomi og finans).
-
FINANSKRIMINALITET
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0014.png
Ministrene påhørte en udtalelse fra den franske minister om finanskriminalitet på baggrund af udviklingen i den seneste
tid inden for rammerne af OECD's arbejde på området.
- TOBAK
Michaele SCHREYER, medlem af Kommissionen, orienterede ministrene om, hvor langt Kommissionen er nået med
sine sagsanlæg, støttet af ti medlemsstater, mod to amerikanske tobaksvirksomheder.
-
EUROGRUPPENS ARBEJDE
Minister Didier REYNDERS gav ministrene den sædvanlige debriefing om Eurogruppens arbejde den foregående aften,
som omfattede følgende emner: den økonomiske situation, udviklingen og fremtidsudsigterne i eurozonen og i USA,
forberedelsen af budgetterne for 2002, eurozonens indpasning i de overordnede retningslinjer for den økonomiske
politik, euroens internationale rolle samt spørgsmål vedrørende overgangen til euro (se vedlagte erklæring fra
Eurogruppen om sidstnævnte emne).
Overgangen til euro: Fælles erklæring fra Eurogruppens medlemmer
"På mødet i Eurogruppen den 4. juni gennemgik ministrene, ECB's formand og kommissæren forberedelserne for
indførelsen af euro-pengesedler og -mønter den 1. januar 2002. De så med tilfredshed på de positive fremskridt, der er
gjort hermed, herunder forbrugernes stigende bevidsthed herom. De bekræftede deres planer om at forøge
informationskampagnerne i andet halvår af 2001 som et bidrag til at sikre, at skiftet i de kontante penge bliver en succes.
I den forbindelse slog ministrene endnu en gang fast, at det er deres politik, at overgangen til euro for samtlige priser,
afgifter og gebyrer, som deres regeringer administrerer, skal være prisneutral og skal gøres så smidig som muligt til gavn
for forbrugerne.
Ministrene opfordrede indtrængende de detailhandlende til at følge op på deres tilsagn i aftalen af 2. april 2001 mellem
dem og forbrugerne om god praksis og gøre deres yderste for at sikre, at deres priser generelt er stabile, når de
konverterer dem til euro, og tydeligt at gøre deres kunder bekendt med dette tilsagn. Ministrene tog endvidere til
efterretning, at mange medlemsstater har intensiveret prisovervågningen, og at de kompetente organer er l&osl
ash;bende underrettet om udviklingen for så vidt angår priskonverteringen.
Ministrene fandt, at det har den allerstørste betydning, at der angives dobbelte priser gennem hele omstillingsperioden, så
forbrugerne kan kontrollere priserne både i euro og i national mønt. I den sammenhæng tilskyndede de forbrugerne til
fortsat at sammenligne nøje mellem forskellige detailhandlendes priser, navnlig i løbet af resten af året og i den periode,
hvor de kontante penge ombyttes."
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).
RÅDET (ØKONOMI OG FINANS)
UCITS
Rådet vedtog formelt to fælles holdninger om institutter for kollektiv investering i værdipapirer til ændring af direktiv
85/611/EØF om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), hvoraf
– den ene fælles holdning omhandler investeringer i institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (UCITS I);
– den anden fælles holdning omhandler regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter
(UCITS II).
Der mindes om, at Rådet nåede til politisk enighed om UCITS I den 17. oktober 2000 og noterede sig en politisk
enighed, som Coreper var nået til vedrørende UCITS II, den 1. marts 2001.
UCITS I tager især sigte på at udvide listen over de aktiver, som et investeringsinstitut må investere i, til at omfatte andet
end værdipapirer som angivet i det oprindelige direktiv, og at fastlægge de nærmere bestemmelser herfor.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0015.png
Følgende finansielle instrumenter hører til de aktiver, hvori der vil blive tilladt investeringer: godkendte andele i
investeringsinstitutter og/eller andre institutter for kollektiv investering som defineret i direktivet, indskud i
kreditinstitutter, finansielle afledte instrumenter, som handles på et reguleret marked eller over-the-counter, samt
pengemarkedsinstrumenter.
UCITS I indeholder særlige regler for risikoforvaltning og risikospredning for ovennævnte investeringsinstrumenter.
Generelt må et investeringsinstitut højst investere 5% af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der
er udstedt af samme emittent og højst 20% af sin formue i indskud hos den samme enhed. Desuden må investeringer i
andele i investeringsinstitutter eller andre institutter for kollektiv investering i princippet ikke overstige 10%, men
medlemsstaterne kan forhøje denne grænse til 20%. Investeringer i andre institutter for kollektiv investering end
investeringsinstitutter må imidlertid ikke samlet overstige 30% af aktiverne i investeringsinstituttet.
UCITS II sigter mod at øge forbrugerbeskyttelsen og forbrugernes tillid til finansielle produkter ved specielt at indføre
bestemmelser om leverandører af tjenesteydelser, administrationsselskaber og forenklede prospekter for
investeringsselskaber. UCITS II indeholder specifikke bestemmelser om kapitalkrav og garantier.
Punktafgifter på mineralolie
Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Kongeriget Belgien til i overensstemmelse med proceduren i artikel 8,
stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret punktafgiftssats for svovlfattig dieselolie og blyfri benzin.
Beslutningen bemyndiger Belgien til at anvende en differentieret punktafgiftssats for svovlfattig (maksimalt 50 ppm)
blyfri benzin med lavt indhold af aromatiske bestanddele (35%) fra og med den 1. maj 2001 samt svovlfattig (maksimalt
5 ppm) dieselolie fra og med den 1. oktober 2001. Denne punktafgiftsnedsættelse på maksimalt 0,65 BEF pr. l brændstof
skal overholde bestemmelserne i direktiv 92/82/EØF, navnlig minimumssatserne i artikel 4 og 5.
Den differentierede punktafgiftssats skal uden diskrimination gælde for alle forbrugere af brændstof med en
maksimalværdi på 50 ppm, der indkøber dette i Belgien. Medmindre Rådet med udgangspunkt i et forslag fra
Kommissionen foretager en fornyet gennemgang af situationen på området tidligere end planlagt, udløber denne
tilladelse den 31. december 2004.
Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om rentegodtgørelser - Konklusioner
1. I sine konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 3/99 om forvaltning og kontrol af rentegodtgørelser bifalder
Rådet, at Kommissionen påtager sig at forelægge "en omfattende undersøgelse af, om det generelt er hensigtsmæssigt
med rentegodtgørelser set i henseende til omkostningseffektivitet og økonomisk effektivitet, på baggrund af alle
relevante faktorer". Kommissionen sendte den 16. februar 2001 denne beretning til Rå ;det, som har vedtaget
konklusionerne i det følgende.
2. Rådet erindrer om, at der er anvendt rentegodtgørelser i vidt omfang i flere vigtige EF-programmer både inden for og
uden for EU( 2). De budgetmidler, som Fællesskabet har afsat til disse programmer, har været på over 3 mia. € siden
1967. Nogle af disse programmer, hvor der opereres med rentegodtgørelser, anvendes for øjeblikket, mens andre er
blevet udfaset. Det vil i fremtiden kunne foreslås at gøre yderligere brug af dette ins t.
3. Der er i de seneste år sket en deregulering af kapitalmarkederne i EU, og de har fungeret bedre. Adgangen til
långivning er blevet forbedret og rentesatserne, både den nominelle og realrenten, er faldet. Desuden noterer Rådet sig, at
den lavere globale realrente også har reduceret rentegodtgørelsernes relative omfang i udviklingslandene. Derfor mener
Rådet, at rentegodtgørelsernes berettigelse generelt er mindsket, men at det fortsat vil kunne v&ael ig;re berettiget at
anvende instrumentet på særlige politikområder og til særlige formål.
4. Rentegodtgørelser har både positive og negative virkninger. På positivsiden kan de ligesom andre offentlige
finansielle instrumenter i princippet reducere omkostningerne ved finansiering, forbedre modtagernes costbenefitforhold
og således øge deres tendens til at investere og bankernes vilje til at yde lån og dermed øge efterspørgslen efter
investeringer på særlige områder af offentlig interesse. Virkningerne på jobskabelse n er dog vanskelige at påvise. Da
gaveelementet er tilknyttet et lån, vil almindelige bankkreditprocedurer også kunne være til fordel for projektforvaltning
og finansiel disciplin. Desuden gør adgang til et stort banknetværk det i forbindelse med indirekte transaktioner muligt
hurtigt at nå et stort antal SMV. Mere specifikt når dette instrument på grund af en kraftig "løftestangseffekt" en
potentielt lang række modtagere med en given budge tudgift.
5. På negativsiden kan dette instrument - ligesom andre former for støtte - føre til en ineffektiv tildeling af midler og til
konkurrenceforvridninger på både efterspørgsels- og udbudssiden. Det vil kunne være i konflikt med statsstøttereglerne
ligesom andre offentlige finansielle instrumenter. Mere specifikt synes det, når rentegodtgørelser administreres af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0016.png
formidlere, at være meget vanskeligt, med rimelige omkostninger, at kontro llere, om de endelige modtagere høster det
fulde udbytte af rentegodtgørelser.
6. Rentegodtgørelser kan være hensigtsmæssige, når den økonomiske politik tager sigte på at fremme visse investeringer
som f.eks. i transportinfrastrukturer, miljøbeskyttelse samt i forbindelse med naturkatastrofer. Rådet mener, at det er
tvivlsomt, om der bør ydes rentegodtgørelser til SMV i henhold til en ordning som Edinburgh-faciliteten. I forbindelse
med allokeringsfejl vedrørende innovative nyetablerede virksomheder i hurtig vækst, der tager store risici, vil garantier
eller risikokapitalordninger være mere hensigtsmæssige end rentegodtgørelser. På de områder uden for EU, hvor de
finansielle markeder endnu ikke er højt udviklet, må anvendelsen af rentegodtgørelser eller andre instrumenter afvejes
nøje under hensyn til behovet for at fremme udviklingen af lokale finansielle tjenester.
7. For fremtiden skal rentegodtgørelsesprogrammer gennemgås fra sag til sag, idet fordele og ulemper ved dette
instrument vil skulle vurderes i forhold til andre som f.eks. lånegarantier, aktierelaterede ordninger eller tilskud. Som
skitseret i Kommissionens beretning skal følgende betingelser være opfyldt for at rentegodtgørelsesinstrumentet bevarer
sin effektivitet:
– Statsstøttelovgivningen skal være opfyldt
– Der skal være udbredt konkurrence mellem de finansielle formidlere i forbindelse med globallån for at
nedbringe administrationsomkostningerne og undgå markedsfordrejninger.
– Det er nødvendigt med en effektiv målretning af målsætninger/modtagere
– Der skal være en omkostningseffektiv offentlig kontrol for så vidt muligt at sikre, at støtten faktisk når den
tilsigtede modtager
– Udvælgelseskriterierne og programreglerne skal være enkle, klare og bredt formidlet
– Gennemførelsen af programmerne skal kunne øge værdien af de nationale aktioner (subsidiaritet)
– Der skal sikres passende opfølgning og evaluering. Programmerne bør underkastes en forudgående
evaluering, en midtvejsevaluering og en efterfølgende evaluering.
Revisionsrettens særberetning nr. 6/2000 om rentegodtgørelser fra Fællesskabet på lån ydet til små og
mellemstore virksomheder af Den Europæiske Investeringsbank som led i bankens midlertidige lånefacilitet -
Konklusioner
Rådet har noteret sig Revisionsrettens særberetning nr. 6/2000 om rentegodtgørelser fra Fællesskabet på lån ydet til små
og mellemstore virksomheder af Den Europæiske Investeringsbank som led i bankens midlertidige lånefacilitet og har
vedtaget følgende konklusioner:
Rådet har noteret sig Kommissionens udtalelse om vanskelighederne ved gennemførelsen af Rådets afgørelse om
oprettelse af den midlertidige lånefacilitet, som vedrører dens hastende karakter, godtgørelsernes begrænsede
gennemsnitsstørrelse samt valget af støttemodtagere.
Rådet er dog enig med Revisionsretten i, at de konstaterede fejl i forbindelse med gennemførelsen afspejler svagheder i
forvaltnings- og kontrolsystemet.
Rådet ser med tilfredshed på Kommissionens tilsagn om at ville afhjælpe disse svagheder og navnlig se nærmere på
andre ordninger, der indebærer delegation af beføjelser til finansielle mellemled, ved på en omkostningseffektiv måde at
skærpe kontrollen af modtagernes støtteberettigelse.
Det behandlede programs jobskabelseseffekt er vanskelig at påvise. På grund af den beskedne godtgørelsesfaktor, er det
desuden muligt, at investeringen og dermed skabelsen af nye job ville have fundet sted uden godtgørelserne.
Rådet har noteret sig de forbedringer, som Kommissionen er ved at foretage for at gøre anvendelsen af rentegodtgørelser
mere gennemsigtig inden for EF-regnskabssystemet.
Rådet ser med tilfredshed på, at de ukorrekte erklæringer og andre uregelmæssigheder, som Revisionsretten har fundet
frem til, er blevet undersøgt af Kommissionen og EIB, og at der, hvis det har været nødvendigt, er blevet indledt
inddrivelsesprocedurer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0017.png
For så vidt angår eventuelle kommende programmer af denne slags, som omfatter rentegodtgørelser, henviser Rådet til
sine konklusioner vedrørende Kommissionens beretning om rentegodtgørelser.
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Cypern - Malta - Tyrkiet
Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle om en rammeaftale med Cypern, Malta og
Tyrkiet vedrørende deres deltagelse i Fællesskabets programmer.
GENNEMSIGTIGHED
Aktindsigt
Rådet godkendte svarene på:
– anden bekræftende begæring i 2001 om aktindsigt fra Tony BUNYAN (den danske delegation stemte
imod);
– første og anden bekræftende begæring i 2001 om aktindsigt fra Jelle VAN BUUREN (den danske
delegation stemte imod);
– bekræftende begæring om aktindsigt fra Mark BELL (den danske, finske, svenske og Det Forenede
Kongeriges delegation stemte imod).
________________________
Footnotes:
( 1) "At blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe
en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed."
( 2) Eksempler er EKSF-omstilling, skabelse af nye arbejdspladser (Edinburgh-faciliteten), TEN, SMV, AVS og MEDA.
Desuden ydes der rentegodtgørelser, som samfinansieres af strukturfondene og forvaltes af de nationale og regionale
myndigheder i medlemsstaterne, i Rådets nye forordning 1260/1999.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462917_0018.png