PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1678
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1678)

arbejds- og socialministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

13. september 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Arbejdsministeriets grundnotat om forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgivernes

insolvens.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af

arbejdsgivernes insolvens.

1. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 17. januar 2001 oversendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af

arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgivernes insolvens, KOM(2000) 832, til

Rådet.

Ændringsforslagets hjemmelsgrundlag er Traktatens art. 137, stk. 2. I henhold

til denne bestemmelse vil forslaget kunne vedtages med kvalificeret flertal, jf.

art. 251.

2. Indhold

Direktivforslagets præambel bestemmer bl.a., at formålet med direktivet er at

sikre arbejdstagerne i forbindelse med arbejdsgiverens insolvens, og med

henblik herpå har medlemsstaterne pligt til at etablere en garantiinstitution,

der sikrer betaling af lønmodtagernes løntilgodehavender. Udviklingen i

medlemsstaternes konkursret og udviklingen af det indre marked gør det nød-

vendigt at tilpasse direktivet. Ændringen er endvidere påkrævet for at præci-

sere anvendelsesområdet og for at tilpasse det til den retlige udvikling, der

sker i medlemsstaterne og herunder at skabe kohærens i forhold til Rådets direktiv 77/187 /EØF af 14. februar 1977 om

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af

virksomheder eller bedrifter eller dele af virksomheder eller bedrifter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som ændret ved direktiv 98/50/EF af 17. juli 1998.

I direktivforslaget præciseres det endvidere, at arbejdstagere omfattet af Rå-

dets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende

deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, direktiv 1999/70/EF

af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er

indgået af EFS, UNICE og CEEP, og direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991

om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundhe-

den på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelses-

forhold eller et vikaransættelsesforhold, ikke udelukkes fra dette direktivs

anvendelsesområde.

Med henblik på at sikre de arbejdstagere, hvis arbejdsgiver virker i flere

medlemsstater, er det nødvendigt i direktivet eksplicit at fastsætte, hvilken ga-

rantiinstitution, der skal dække løntilgodehavender i den såkaldte tværnatio-

nale situation, ligesom det er nødvendigt at indlede et samarbejde mellem

medlemsstaternes relevante garantiinstitutioner.

Afdeling I anvendelsesområde og definitioner

Forslagets ændringer til direktivets art. l, stk. 2 og 3 ændrer i medlemsstater-

nes mulighed for at udelukke visse kategorier af arbejdstagere fra direktivet.

1980-direktivets bilag ophæves som en konsekvens heraf. Art. l, stk. 2 fastslår herefter, at medlemsstaterne fortsat kan

udelukke visse kategorier af ar-

bejdstagere fra direktivets anvendelsesområde, hvis arbejdstagerne er dækket

af andre former for garanti, der sikrer dem en beskyttelse svarende til direkti-

vet. Medlemsstaternes mulighed for generelt at udelukke visse kategorier af

arbejdstagere fra direktivet udgår og erstattes af reglen i stk. 3 om, at med-

lemsstaterne alene fremover kan udelukke l) tjenestefolk, der beskæftiges af

en fysisk person og 2) partsfiskere. Muligheden for at udelukke nære familie-

medlemmer/ægtefæller reguleres fremover alene af art. 10.

I forslagets ændringer til direktivets art. 2, stk.1, fastlægges et nyt insolvens-

begreb. Med forslaget anses arbejdsgiveren for at være insolvent, når der er

indgivet begæring om indledning af kollektiv bobehandling med hjemmel i de

administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat som følge

af arbejdsgiverens insolvens, som medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvis

mister rådigheden over sine aktiver, at der udpeges en kurator, og at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndighed, som har kompetence i henhold til nævnte bestemmelser:

a) enten har truffet afgørelse om indledning af bobehandlingen eller

b) har konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket

endeligt, og at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige

indledning af bobehandlingen.

Forslaget bevirker, at der sker en udvidelse af insolvensbegrebet til at omfatte

arbejdsgivere, der er insolvente, men som ikke undergives bobehandling i

form af likvidation, men andre (og stadig mere varierende) former for bobe-

handling end likvidation (akkord, plan for videreførelse af virksomheden, betalingsstandsning eller tilsvarende

procedurer med henblik på at sikre virk- somhedens fortsatte drift).

Art. 2. stk. 2. l. led, består uændret. I bestemmelsen fastslås det, at definitio-

nen af begreberne arbejdstager, arbejdsgiver, erhvervet ret og delvis erhvervet

ret fortsat fastsættes af medlemsstaterne.

Ændringerne i direktivets art. 2. stk. 2.2. led, fastslår, at medlemsstaterne ik-

ke kan udelukke følgende fra direktivets anvendelsesområde:

a) deltidsansatte som defineret i direktiv 97/81/EF,

b) personer med tidsbegrænset ansættelse som defineret i direktiv 1999/70/EF og

c) personer med vikaransættelsesforhold som defineret i art. l, m. 2, i direktiv

91/383/EØF.

I art. 2. stk. 3, defineres begrebet "forretningssted" som ethvert sted, hvor ar-

bejdsgiveren udøver en ikke-forbigående økonomisk eller erhvervsmæssig

aktivitet under anvendelse af menneskelige ressourcer og reelle produktions-

faktorer.

Afdeling II bestemmelser vedrørende garantiinstitutionerne

I art. 3. stk. l. l. led, bestemmes, at medlemsstaterne træffer de nødvendige

foranstaltninger for, at garantiinstitutioner, med forbehold af artikel 4, sikrer

arbejdstagerne betaling af tilgodehavender, der hidrører fra arbejdsaftaler eller

ansættelsesforhold.

I art. 3. stk. l. 2. led, fastlægges omfanget af garantiinstitutionens forpligtelse,

som er dækning af ikke-udbetalt løn, der er optjent i en periode, der ligger in-

den og/eller eventuelt efter en dato, som medlemsstaterne har fastsat.

I art. 4. stk. l, slås det fast, at medlemsstaterne kan begrænse den i artikel 3

omhandlede betalingspligt for garantiinstitutionerne. Hvis medlemsstaterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gør brug af denne mulighed, skal de fastsætte den periode, som garantiinsti-

tutionen som minimum dækker tilgodehavender i. Dette tidsrum kan dog ikke

være kortere end en periode, der omfatter de seneste 3 måneders ikke-udbetalt

løn. Medlemsstaterne kan medtage denne minimumsperiode på 3 måneder i

en referenceperiode, der ikke kan være kortere end seks måneder, jf. art. 4, stk. 2.

I art. 4. stk. 3, bestemmes, at medlemsstaterne kan fastsætte et loft over ga-

rantiinstitutionens betalinger. Såfremt man gør brug af denne mulighed, skal

medlemsstaten underrette Kommissionen om fremgangsmåderne ved fast-

sættelse af loftet.

Afdeling IIIa bestemmelser vedrørende tværnationale tilfælde af insolvens

Art. 8a er ny og regulerer de tværnationale situationer.

I stk. 1 bestemmes, at såfremt en virksomhed, der har forretningssteder i

mindst to medlemsstater, bliver insolvent, jf. art. 2, stk. 1, og der i en anden

medlemsstat end den, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde, er

begæret indledning af insolvensbehandling, dækker garantiinstitutionen i den

medlemsstat, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører/udførte sit arbejde.

Af stk. 2 fremgår det, at omfanget af arbejdstagerne rettigheder fastslås i

henhold til den lovgivning, der gælder for den garantiinstitution, der skal

dække løntilgodehavendet.

I stk. 3 understreges medlemsstaternes forpligtelse til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at der tages hensyn til de beslutninger, der træffes

inden for rammerne af art. 8a, stk. 1, når en arbejdsgivers insolvens skal fast-

slås.

Art. 8b er ny.

Med henblik på at gennemføre art. 8a forpligtes medlemsstaterne til at etable-

re et samarbejde mellem de relevante offentlige administrationer.

I henhold til artikel 10a, som er ny, skal medlemsstaterne meddele Kommis-

sionen og de øvrige medlemsstater, hvilke nationale former for insolvensbe-

handling, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, og enhver æn-

dring, der vedrører disse.

Endelig foreslås det, at direktivets bilag, af hvilket det fremgår hvilke ar-

bejdstageres krav, der kan udelukkes fra direktivets anvendelsesområde samt

hvilke arbejdstagere, der er omfattet af andre former for garanti, udgår. Årsa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen til dette er den ændrede formulering af art. 1.

I direktivforslagets art. 2 foreslås, at ændringerne implementeres af medlems-

staterne senest den 31. december 2003.

3. Gældende dansk ret

Lønmodtagernes Garantifond er oprettet til sikring af lønmodtageres krav på

løn m. v. ved l) arbejdsgiverens konkurs, 2) arbejdsgiverens død, såfremt der

træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden

skiftebehandling, eller 3) virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at ar-

bejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet, jf. § 1, i lovbekendtgørelse nr.

1114 af 12. december 1996 om Lønmodtagernes Garantifond (LG-loven).

Lovens § 2, bestemmer omfanget af betalingsforpligtelsen.

Lønmodtagerbegrebet

Efter dansk lovgivning dækkes enhver lønmodtager af garantien. Lønmodta-

gerbegrebet er nationalt bestemt. Undtaget fra LG´s dækning er alene perso-

ner, som ikke anses for at være ansat i tjenesteforhold (direktører, handelsa-

genter og lign.) og nærstående efter konkurslovens § 95, stk. 2. Forslagets ændringer dels i art. 1 om, hvilke kategorier af

arbejdstagere, der generelt kan udelukkes fra direktivet, dels i art. 2 om forbud mod udelukkelse af garantien

af deltidsansatte, tidsbegrænsede ansættelsesforhold og vikaransatte, kræver

ingen ændringer i dansk lovgivning, ligesom konkurslovens § 95, stk. 2, kan

opretholdes med hjemmel i direktivets art. 10.

Insolvensbegrebet

Efter LG-loven dækker garantien i dag alene de tilfælde, hvor arbejdsgive-

ren/virksomheden enten går konkurs eller definitivt ophører med at drive

virksomhed, jf. ovenfor. Den foreslåede ændring af insolvensdirektivets in-

solvensbegreb, jf. art. 2, stk. l, betyder, at den danske garantiordning vil skulle

udvides til at omfatte bobehandlinger med andre formål end konkursbehand-

ling (likvidation), herunder virksomhedssaneringer og -rekonstruktioner (ak-

kord, betalingsstandsning eller tilsvarende procedurer med henblik på at sikre

virksomhedernes fortsatte drift). Dette vil medføre en markant ændring i LG's

nuværende betalingsforpligtelse. Forslaget vil kræve ændringer i LG-loven.

Garantiens tidsmæssige omfang

Efter LG-Ioven er arbejdstagerne sikret betaling af krav på løn og andet ve-

derlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse, så-

fremt kravene er eller i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslo-

vens § 63, stk. 2, l. pkt., eller § 95, stk. l, m. 1-5, jf. stk. 2. Garantien omfat-

ter tillige tilsvarende krav, der kan støttes på konkurslovens § 94, m. 2, så-

fremt den skifteret, der behandler konkursboet eller dødsboet, attesterer, at

boet ikke for tiden er i stand til at opfylde kravene. Garantien omfatter dog

ikke den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat.

Tidsmæssigt betyder sammenhængen mellem LG-loven og konkursloven, at

LG generelt kan dække lønkrav, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets

afsigelse. Længden af opsigelsesvars- lerne og konkurslovens § 61 om konkursregulering udgør den tidsmæssige

grænse for kravenes længde. De foreslåede ændringer i direktivets art. 3 og 4

om minimumsperiode for garantiens omfang kræver ingen ændringer i dansk

lovgivning.

Begrænsninger i kravene

Efter LG-lovens § 3 kan der p.t. maksimalt udbetales 90.000 kr. efter skat. Feriegodtgørelse indgår ikke i de 90.000 kr.

Feriegodtgørelse kan udbetales uden beløbsbegrænsning. 90.000 kr.-grænsen vil ikke kunne opretholdes, idet der med

ændringen af art. 4, stk. 3, ikke længere vil være mulighed for at begrænse garantien til mindre end 3 måneders ikke-

udbetalt løn. (Meldinger fra Komissionen kunne dog tyde på, at det alligevel vil være muligt at opretholde en

beløbsgrænse.).

Tværnationale situationer

Direktivforslagets art. 8a, om den såkaldte tværnationale situation vil medføre

ændringer i LG-loven.

LG-loven afgrænser ikke direkte fondens internationale forpligtelser. De

tværnationale situationer afgøres i dag på baggrund af de i retspraksis opstil-

lede retningslinier. Udgangspunktet er, at LG kan træde til i de situationer,

hvor arbejdsgiveren er eller vil kunne erklæres konkurs i Danmark. Praksis er

ikke fuldt ud afklaret.

Den tværnationale situation er den situation, hvor en arbejds-

giver har mindst 2 forretningssteder, og hvor arbejdsgiveren bliver underlagt

insolvensbehandling i medlemsstat X. Arbejdsgiverens ansatte befinder sig

imidlertid også i medlemsstat Y, idet den ansatte sædvanligvis udfører sit arbejde dér fremfor i den medlemsstat, hvor

insolvensbehandlingen er indledt. I disse situationer vil det efter forslaget blive det lands LG-institution, hvor

lønmodtageren sædvanligvis udfører sit arbejde (medlemsstat Y), som vil skulle dække lønmodtagerens evt.

løntilgodehavende efter de regler om dækningens omfang, der gælder i medlemsstat Y.

Bestemmelsen foreskriver endvidere, at der skal etableres et samarbejde mel-

lem garantiinstitutionerne i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Ifølge Kommissionen er det nødvendigt at fastætte et nyt insolvensbegreb for

at skabe balance mellem konkurs- og arbejdsretten samt at sikre kohærens

med Rådets direktiv 98/50/EF af 29. juni 1998 om ændring af direktiv

77/187/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse

af arbejdstagerne rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder,

bedrifter eller dele af bedrifter, jf. direktivets art. 4a, stk. 2, litra a, som inde-

holder mulighed for, at medlemsstaterne kan give økonomisk støtte til en

virksomhed med henblik på at rekonstruere denne.

Kommissionen bemærker endvidere, at direktivforslaget er i overensstemmel-

se med proportionalitetsprincippet, idet det fastsætter en mindstebeskyttelse

på området. Endelig bemærker Kommissionen, at forslaget ikke medfører

administrative, finansielle eller retlige byrder i en sådan grad, at det hæmmer

oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

5. Høring

Forslaget har været sendt til høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet- og Sociale forhold.

Arbejdsministeriet har modtaget høringssvar fra LO, FTF, AC, Ledernes Ho-

vedorganisation og DA.

giver i sit høringssvar udtryk for, at man støtter direktivforslaget i sin nu-

værende form, herunder at det i den transnationale situation er den medlems-

stat, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde, som skal dække

evt. krav.

er dog opmærksom på, at udvidelsen af insolvensbegrebet kan

indebære en risiko for, at LG-ordningen misbruges, og finder derfor at

spørgsmålet om statsstøtte skal overvejes nøje.

ser meget positivt på direktivforslaget og kan således støtte udvidelsen af

direktivets anvendelsesområde til at omfatte andre bobehandlinger end kon-

kurs.

anfører endvidere, at der med direktivet sker en væsentlig forbedring af arbejdstagerne rettigheder, idet

arbejdstageren sikres ret til 3 måne-

ders løn uanset lønnens størrelse. F .s. v .a. den transnationale situation fore-

trækker

AC,

at der tages udgangspunkt i forslagets principper, hvorefter det er

lønmodtagerens "sædvanlige arbejdsstedslands" LG-instititut, der skal udbe-

tale lønmodtagerens tilgodehavende.

Ledernes Hovedorganisation

ser positivt på udvidelsen af direktivets an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendelsesområde til at omfatte andre bobehandlinger end konkurs. F .s. v .a. direktivets øvrige ændringer findes disse

hensigtsmæssige.

finder, at ændringsforslaget giver anledning til en række betænkeligheder. Konkursforordningen bruges urigtigt som

argument for ændringen, da der er tale om 2 vidt forskellige hensyn, hvor det ene er hensynet til de forretningsmæssige

kreditorer og det andet arbejdstagernes lønmæssige risici. Ændringen af insolvensbegrebet og forslaget om

transnationale situationer vil bevirke, at arbejdsgivernes omkostninger via LG-bidraget vil kunne stige v&ael ig;sentligt.

anfører endvidere, at der er risiko for, at udbetalinger fra fondene kan få karakter af statsstøtte."

SALA

påpeger indledningsvist, at de ikke mener, at en direktivændring er påkrævet.

SALA

finder det endvidere

betænkeligt, at forslaget dels kan risikere at øge virksomhedernes indbetalinger til LG, dels at de ændrede regler kan

virke konkurrenceforvridende."

FTF

støtter det fremsatte ændringsforslag, og støtter i øvrigt det af

anførte vedr. den transnationale situation.

6. Tidligere forelæggelse

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget vil kræve en række ændringer af lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114

af 12. december 1996. Først og fremmest skal lovens § 1ændres således, at krav i henhold til en anmeldt

betalingsstandsning, jf. konkurslovens § 10, og tvangsakkord, jf. konkurslovens § 157 skal medtages. Af lovens skal

endvidere fremgå, at LG i de transnationale situationer er forpligtet til at udbetale løngaranti, sk&osla sh;nt

insolvenssituationen ikke er reguleret i dansk ret. Presset på LG må derfor forventes at blive forøget, hvilket vil bevirke,

at indbetalingerne fra de private arbejdsgivere skal forhøjes.

Den omstændighed, at LG nu kan dække arbejdstagernes krav ved betalingsstandsning vil også kunne få konsekvenser

for den måde betalingsstandsningsboerne anvendes og fungerer på.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, da Lønmodtagernes Garan-

tifond, jf. lovens § 9, stk. 1, finansieres af private arbejdsgivere ved, at disse

indbetaler et beløb fastsat af fonden, der skal dække fondens udgifter, herun-

der administrationsudgifter.

8. Samfundsmæssige økonomiske konsekvenser

Man har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at frem-

komme med et skøn over de økonomiske konsekvenser af forslaget, idet der

ikke eksisterer et centralt register over antallet af anmeldte betalingsstands-

ninger og indgåede tvangsakkorder. Udvidelsen af insolvensbegrebet vil imidlertid betyde, at sagerne dels bliver

vanskeligere at administrere, dels at sagernes antal øges og som en konsekvens heraf skal arbejdsgivernes indbetaling til

LG forhøjes.

F.s.v.a. antallet af tværnationale situationer bemærkes, at disse har et begrænset omfang.