PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1700
Offentligt

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1700)

rådsmødereferater

(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde ALMINDELIGE ANLIGGENDER den 16.juli 2001

Dette rådsmøde 2367 10609/01 (Presse 282) blev behandlet af Europaudvalget på

mødet den 6. juli 2001. Dansk delegationsleder: Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Friis Arne PETERSEN

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

ERKLÆRING FRA RÅDET OG KOMMISSIONEN: Rådet og Kommissionen har med forbløffelse og sorg fået

meddelelse om de to nylige attentater i Spanien. Gav udtryk for deres faste vilje for at bekæmpe terrorisme

VÆRFTSINDUSTRIEN - WTO-PROCEDUREN VEDRØRENDE KOREA OG STØTTEMEKANISMEN: Orientering

om henholdsvis handelshindringsforordningens procedure og forslaget om en midlertidig støttemekanisme til fordel for

EU's værftsindustri.

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG: Rådet behandlede Kyoto-processen, iværksættelsen af

strategien for bæredygtig udvikling og dialogen med globaliseringsmodstanderne

SITUATIONSRAPPORT: DRØFTELSERNE I DE ØVRIGE RÅDSSAMMENSÆTNINGER: Rådet noterede sig en

oversigtsliste over de vigtigste sager, der for øjeblikket drøftes i de øvrige rådssammensætninger

UDVIDELSEN:. Rådet noterede sig en redegørelse fra formandskabet om dets arbejdsprogram -se tekst

FORMANDSKABETS PROGRAM - DIALOG MED DE EUROPÆISKE BORGERE - OFFENTLIG DEBAT:

Hvordan EU kan komme tættere på borgerne - se tekst ..

MELLEMØSTEN - KONKLUSIONER: Der er ikke noget andet middel for at komme ud af blindgyden, bremse

optrapningen og genoptage den politiske proces end at gennemføre Mitchell-Kommissionens anbefalinger.

AFRIKA/DE STORE SØERS OMRÅDE - KONKLUSIONER: EU skal spille en bred, sammenhængende og samordnet

rolle i området navnlig vor diplomatiske indsats og vor støtte- og samarbejdspolitik

DET VESTLIGE BALKAN - KONKLUSIONER: Rådet udtrykker tilfredshed med, at der nu er indledt en politisk

dialog med FYROM der skal føre til væsentlige politiske reformer

KONFLIKTFOREBYGGELSE - KONKLUSIONER: gennemgået de potentielle konfliktsituationer på grundlag af en

redegørelse fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK: Rådet noterede sig formandskabets program inden for den

fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP)

FORBINDELSERNE MED TYRKIET: formanden orienterede ministrene om sin nylige rejse til Tyrkiet, hvorefter de

drøftede de forskellige aspekter af forbindelserne med denne partner

UNRWA: I tilslutning til Rådets samling mødtes ministrene med Peter HANSEN (generalkommisær for UNRWA)

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE

- Sanktioner over for Iran og Libyen - konklusioner: Rådet noterer sig med bekymring, at den amerikanske kongres

formentlig vil forlænge loven om sanktioner over for Iran og Libyen

- EU's prioriteter med henblik på FN's 56. generalforsamlingsperiode (UNGA 56): skal danne udgangspunkt for dialogen

med alle delegationerne i FN med henblik på at lette debatten og fremme fælles mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance - Konklusioner:

Rådet bekræfter, at EU er fast besluttet på at bidrage til, at verdenskonferencen bliver en succes

- Forbindelserne med det vestlige Balkan - særberetning fra Revisionsretten:

Konklusioner: Rådet gennemgik Revisionsrettens særberetning nr. 2/2001 der vurderer ECHO's forvaltning af den

humanitære nødhjælp til ofrene for krisen i Kosovo

- Forbindelserne med Middelhavsområdet: Rådet noterede sig formandskabets prioriteter med henblik på gennemførelse

af EU's fælles strategi for Middelhavsområdet -se tekst

- Topmødet mellem EU og Ukraine: Rådet noterede sig oplysningerne fra formandskabet og den højtstående

repræsentant om forberedelserne af topmødet mellem EU og Ukraine

- Ukraine - Fælles strategi: Rådet noterede sig formandskabets arbejdsplan for gennemførelse af EU's fælles strategi over

for Ukraine

-Rusland - Fælles strategi: Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om dets arbejdsplan for implementeringen af

EU's fælles strategi over for Rusland

- Ikke-spredning: Rådet vedtog en afgørelse om ophævelse af afgørelse til gennemførelse af fælles aktion 97/288/FUSP

(finansiering af et kommunikationssystem)

Forbindelserne med de central- og østeuropæiske lande: afgørelser om forbedring af handelsordningerne for de

forarbejdede landbrugsprodukter (Slovenien & Estland)

- Associeringen med Ungarn: Rådet vedtog sin holdning med henblik på associeringsrådets 8. møde den 17. juli 2001

- Forbindelserne med Kasakhstan: Rådet vedtog sin holdning med henblik på 3. møde i Samarbejdsrådet EU-Kasakhstan

- Forbindelserne med Kirgisistan: Rådet vedtog sin holdning med henblik på 3. møde i Samarbejdsrådet EU-Kirgisistan

ANTIDUMPING

- Import af lommetændere med oprindelse i bl.a. Thailand: Rådet vedtog en forordning om afslutning af

interimsundersøgelsen og om ændring af den endelige antidumpingtold på import af lommetændere med fyrsten

- Import af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole med oprindelse i Kina: Rådet vedtog en

forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af

kompaktlysstofrør

- Import af atlanterhavslaks med oprindelse i Norge: Rådet vedtog en ændring af forordning (EF) nr. 772/1999

ØKOFIN

- De momsbaserede egne indtægter: Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et udkast til ændring af forordning

2223/96

- San Marino - monetær aftale: Rådet besluttede at offentliggøre den monetære aftale indgået mellem Den Italienske

Republik, på Fællesskabets vegne, og Republikken San Marino

FISKERI

- Tekniske foranstaltninger i Det Irske Hav: Rådet vedtog Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 2549/2000

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. ALMINDELIGE ANLIGGENDER behandlet på andre rådsmøder

siden det foregående sministerrådsmøde den 25. juni 2001:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

Nordkorea

Topmøde EU-Kina

ASEM/ASEAN

EURATOM/KEDO

Gold Cooperation Council

Valgobservation og Valgassistance

EU-strategi vdr. menneskerettigheder

Indonesien

Forbindelse EU/USA

Bruxelles, den 14. september 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Press Release: Brussels (16-07-2001) - Press: 282 - Nr: 10609/01

10609/01 (Presse 282)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2367. samling i Rådet

- ALMINDELIGE ANLIGGENDER -

den 16. juli 2001 i Bruxelles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formand:

Louis MICHEL

Kongeriget Belgiens vicepremierminister

og udenrigsminister

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

ERKLÆRING FRA RÅDET OG KOMMISSIONEN

VÆRFTSINDUSTRIEN - WTO-PROCEDUREN VEDRØRENDE KOREA OG STØTTEMEKANISMEN

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG

SITUATIONSRAPPORT: DRØFTELSERNE I DE ØVRIGE RÅDSSAMMENSÆTNINGER

UDVIDELSEN

FORMANDSKABETS PROGRAM - DIALOG MED DE EUROPÆISKE BORGERE - OFFENTLIG DEBAT

MELLEMØSTEN - KONKLUSIONER

AFRIKA/DE STORE SØERS OMRÅDE - KONKLUSIONER

DET VESTLIGE BALKAN - KONKLUSIONER

KONFLIKTFOREBYGGELSE - KONKLUSIONER

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

FORBINDELSERNE MED TYRKIET

UNRWA

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE

- Sanktioner over for Iran og Libyen - konklusioner

- EU's prioriteter med henblik på FN's 56. generalforsamlingsperiode (UNGA 56)

- Verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance - Konklusioner

- Forbindelserne med det vestlige Balkan - særberetning fra Revisionsretten:

Konklusioner

- Forbindelserne med Middelhavsområdet

- Topmødet mellem EU og Ukraine

- Ukraine - Fælles strategi

-Rusland - Fælles strategi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Ikke-spredning

Forbindelserne med de central- og østeuropæiske lande

- Associeringen med Ungarn

- Forbindelserne med Kasakhstan

- Forbindelserne med Kirgisistan

ANTIDUMPING

- Import af lommetændere med oprindelse i bl.a. Thailand

- Import af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole med oprindelse i Kina

- Import af atlanterhavslaks med oprindelse i Norge

ØKOFIN

- De momsbaserede egne indtægter

- San Marino - monetær aftale

FISKERI

- Tekniske foranstaltninger i Det Irske Hav

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 64 23 eller 02/285 87 04.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Louis MICHEL

Annemie NEYTS-UYTTERBROECK

Danmark:

Friis Arne PETERSEN

Tyskland:

Joschka FISCHER

Christoph ZÖPEL

Axel GERLACH

Grækenland:

Elissavet PAPAZOÏ

Spanien:

Josep PIQUÉ I CAMPS

Ramón DE MIGUEL

Frankrig:

Hubert VEDRINE

Pierre MOSCOVICI

Irland:

Vicepremierminister og udenrigsminister

Viceminister under udenrigsministeren

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende

forbundskansler

Viceminister ("Staatsminister"),

Udenrigsministeriet

Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi

og Teknologi

Viceudenrigsminister

Udenrigsminister

Statssekretær for Europaspørgsmål

Udenrigsminister

Viceminister under udenrigsministeren, med

ansvar for Europaspørgsmål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Brian COWEN

Italien:

Renato RUGGIERO

Roberto ANTONIONE

Luxembourg:

Lydie POLFER

Nederlandene:

Jozias VAN AARTSEN

Dick BENSCHOP

Østrig:

Benita FERRERO-WALDNER

Portugal:

Jaime GAMA

Teresa MOURA

Finland:

Erkki TUOMIOJA

Sverige:

Anna LINDH

Det Forenede Kongerige:

Jack STRAW

Udenrigsminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Udenrigsminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Udenrigsminister

Statssekretær for Europaspørgsmål

Udenrigsminister

Minister for udenrigs- og Commonwealth-

spørgsmål

***

Kommissionen:

Pascal LAMY

Mario MONTI

Chris PATTEN

Günter VERHEUGEN

Medlem

***

Generalsekretariatet for Rådet:

Javier SOLANA

Generalsekretær/højtstående repræsentant for

FUSP

ERKLÆRING FRA RÅDET OG KOMMISSIONEN

Rådet og Kommissionen har med forbløffelse og sorg fået meddelelse om de to nylige attentater i Spanien, der har kostet

to af samfundets tjenere livet: et byrådsmedlem for Unión del Pueblo Navarro og en underkommissær i det baskiske

autonome politi, og de ønsker at give udtryk for deres dybtfølte solidaritet med det spanske folk og de spanske

myndigheder og ganske særlig med ofrene og deres familier.

Disse terroristiske voldshandlinger er et anslag mod fundamentet for det demokratiske system, der er selve grundlaget

for EU.

På baggrund af denne begivenhed giver Rådet og Kommissionen på ny udtryk for deres faste vilje til at gøre brug af alle

de midler, retssamfundet stiller til EU's rådighed, for at bekæmpe terrorisme.

VÆRFTSINDUSTRIEN - WTO-PROCEDUREN VEDRØRENDE KOREA OG STØTTEMEKANISMEN

Kommissærerne Pascal LAMY og Mario MONTI orienterede Rådet om resultaterne af forhandlingerne med Korea om

værftsindustrien samt om drøftelserne i Kommissionen om henholdsvis handelshindringsforordningens procedure (TBR-

proceduren) med henblik på en sag i WTO og forslaget om en midlertidig støttemekanisme til fordel for EU's

værftsindustri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den diskussion, der fulgte efter kommissærernes redegørelse, viste, at der var stort flertal - dog med forbehold af

fastlæggelsen af de nærmere detaljer - for en sag i WTO, medens spørgsmålet om "midlertidig støtte til EU-industrierne"

blev mødt med blandede reaktioner.

De Faste Repræsentanters Komité fik derfor til opgave at behandle Kommissionens forslag, så snart Rådet har fået dem

forelagt formelt.

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG

Rådet kom under dette afsnit ind på tre spørgsmål, nemlig Kyoto-processen, iværksættelsen af strategien for bæredygtig

udvikling og dialogen med globaliseringsmodstanderne.

Med hensyn til Kyoto-processen informerede formandskabet om, hvor langt man var kommet med forberedelsen af den

gruppe på højt plan vedrørende klimaændringer, som EU og USA vedtog at nedsætte i Göteborg.

Hvad angår bæredygtighedsstrategien noterede Rådet sig formandskabets oplysninger om fordelingen af arbejdet mellem

de forskellige rådssammensætninger samt om den koordinerende rolle, Rådet (almindelige anliggender) skal have.

Med hensyn til dialogen med globaliseringsmodstanderne vedtog Rådet følgende konklusioner:

"Ministrene noterer sig RIA-Rådets konklusioner om sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og

offentlige arrangementer, som kan forventes at give anledning til problemer i forbindelse med andre tilsvarende

internationale møder. De går ind for et tættere internationalt samarbejde for at sikre, at ytringsfriheden opretholdes,

samtidig med at offentlige arrangementer af denne art forløber på fredelig måde.

Ministrene understreger nødvendigheden af, at Den Europæiske Union og dens demokratisk valgte regeringer bestræber

sig på at fortolke globaliseringens politiske dimension samt på at behandle den legitime bekymring, som globaliseringen

giver anledning til i vore samfund, for på passende vis at forvalte de igangværende strukturforandringer med henblik på

at bidrage til politiske, sociale og økonomiske fremskridt i det internationale samfund.

I denne forbindelse finder ministrene det nyttigt at føre en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter, ngo'erne, og

andre repræsentanter for civilsamfundet om globaliseringen og dens virkninger. Parlamenterne må inddrages i denne

dialog. Kommissionen og Rådet vil offentliggøre en detaljeret argumentation for den meget positive rolle, som EU

allerede spiller i den forbindelse.

Rådet mener, at den politiske debat om globaliseringen og dialogen med det europæiske civilsamfund er en opgave, som

Den Europæiske Union bør gennemføre i de kommende år, med henblik på at få indflydelse på virkningerne og samtidig

få det fulde udbytte heraf. Rådet understreger nødvendigheden af, at der indledes en mere dybtgående dialog med

udviklingslandene for at tage hensyn til deres bekymringer i forbindelse med globali seringen."

SITUATIONSRAPPORT: DRØFTELSERNE I DE ØVRIGE RÅDSSAMMENSÆTNINGER

Rådet noterede sig en oversigtsliste over de vigtigste sager, der for øjeblikket drøftes i de øvrige rådssammensætninger.

Listen blev forelagt af formandskabet for at gøre det muligt for Rådet (almindelige anliggender) at varetage den

horisontale samordning af samtlige aktiviteter i de forskellige rådssammensætninger med henblik på at sikre

sammenhæng mellem disse og med EU's generelle målsætninger og gø ;re det lettere for Rådet (almindelige anliggender)

at spille sin rolle i forbindelse med forberedelsen af de europæiske råd. Det konstateredes, at ingen af sagerne på listen

på nuværende stadium kræver en særlig drøftelse.

UDVIDELSEN

Rådet noterede sig en redegørelse fra formandskabet om dets arbejdsprogram i forbindelse med udvidelsen samt indlæg

fra Kommissionen og medlemsstaterne.

Formandskabet understregede i sin redegørelse navnlig, at det belgiske formandskab agter

- at fortsætte tiltrædelsesforhandlingerne i usvækket tempo ved til fulde at anvende konklusionerne fra Det Europæiske

Råd i Göteborg og ved at støtte sig på de fremskridt, der er blevet gjort under de tidligere formandskaber og anvende

køreplanen med samme beslutsomhed som det svenske formandskab

- at fastholde følgende væsentlige forhandlingsprincipper: individuel bedømmelse, differentiering og mulighed for at

indhente dem, der er nået længst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- at opfordre kandidatlandene til med usvækket styrke at fortsætte de reformer, der er nødvendige for at være klar til

tiltrædelse

- om nødvendigt at behandle udvidelsesproblemerne på flere samlinger i Rådet (almindelige anliggender) og aflægge

rapport til Det Europæiske Råd i Laeken med henblik på at vurdere fremskridtene på basis af den nye strategirapport,

Kommissionen skal fremlægge i november

- at inddrage kandidatlandene yderligere i EU's arbejde og de vil ved flere lejligheder blive opfordret til at udveksle

synspunkter med Rådet, på det uformelle udenrigsministermøde og Det Europæiske Råds møde i Laeken

- hvad angår førtiltrædelsesstrategien over for Tyrkiet til fulde at gennemføre konklusionerne fra samlingen i Rådet

(almindelige anliggender) den 11. juni og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Gøteborg

- endvidere at afholde et møde i Europakonferencen.

Med hensyn til tilrettelæggelsen af de egentlige forhandlingsmøder vil formandskabet afholde en første række af

konferencer på stedfortræderplan den 27. juli 2001 med de kandidatlande, hvor der er kapitler at behandle. Hvis

fremskridtene i forhandlingerne tillader det, overvejer formandskabet at afholde endnu en konferencerække den 25.-26.

oktober med de lande, hvor der er spørgsmål at behandle på dette stadium af forhandlingerne. Der er plan lagt endnu en

konferencerække den 27.-28. november. Tiltrædelseskonferencerne på ministerplan er berammet til den

11.-12. december 2001.

FORMANDSKABETS PROGRAM - DIALOG MED DE EUROPÆISKE BORGERE - OFFENTLIG DEBAT

Det belgiske formandskab benyttede den offentlige debat, der tv-transmitteres til pressen og offentligheden, og som

normalt afholdes i forbindelse med forelæggelsen af arbejdsprogrammet ved begyndelsen af hvert formandskab, til at

drøfte, hvordan EU kan komme tættere på borgerne. For at strukturere debatten havde formandskabet foreslået

ministrene, at drøftelserne blandt andet skulle foregå efter følgende hovedlinjer:

- hvordan opfatter medlemsstaterne borgernes forventninger og indvendinger hvad angår EU; hvordan kan man tage

hensyn hertil?

- hvordan kan man bedre besvare spørgsmålet om, hvorfor der overhovedet er en union, og hvordan kan man bedre

forklare de store spørgsmål, det drejer sig om på europæisk plan?

- hvad kan EU gøre for i højere grad at henvende sig til befolkningen og i mindre grad blot til de indviede?

Formanden understregede i sin redegørelse navnlig, at selv om opinionsundersøgelserne viser, at der altid er en positiv

holdning til økonomisk velstand, bæredygtig udvikling, en fremtrædende rolle for Europa i verden og Europa som et

område med frihed og sikkerhed, er der en del af opinionen, der opfatter Unionen som en fjern og endog fjendtlig

institution og dens strukturer som anonyme og endog uvedkommende. Der er ikke længere nogen tydelig forbindelse

melle m EU's mål og den indsats, EU gør gennem sine forskellige politikker. Den måde, institutionerne fungerer på,

bliver stadig mere kompleks, og der bliver derfor sat spørgsmålstegn ved deres berettigelse.

Ministrene havde en bred drøftelse af de forskellige årsager til den manglende forståelse, ligegyldigheden og endog

fjendtligheden hos en del af offentligheden over for den europæiske integration. De gjorde rede for, hvordan de mener,

man bedre kan nå ud til alle borgere og ikke kun til de indviede.

Ved afslutningen af drøftelsen drog formandskabet en række konklusioner. For det første konstaterede han, at der var

bred enighed om grundene til utilfredsheden: Europa er et anliggende, der ligger fjernt fra de problemer, der optager

borgerne, EU's mål og indsats er ikke tilstrækkelig forståelige, og der synes at være almindelig enighed om, at den

kommende udvidelse imødeses med uro.

Formanden konkluderede, at der bør gøres en indsats inden for følgende områder:

- prioritering af indholdet: opfattelsen af EU bør forbedres gennem konkrete tiltag, der er tæt på borgerne: beskæftigelse,

miljø, sundhed, retsvæsen, asyl, indvandring og også udenrigspolitik

- forbedring af opfattelsen af EU: betydningen af et udvidet EU, der bygger på værdierne fred, stabilitet og velstand, bør

forklares; borgerne bør vindes for Europa, og med henblik herpå bør alle borgere inddrages i en kontradiktorisk debat om

det udvidede Europas fremtid - i den forbindelse bør der gøres en særlig pædagogisk og informativ indsats

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- argumentationen bør være fremtidsrettet: debatten om EU bør gøres transnational og må ikke blot bestå i at fremføre de

forskellige nationale holdninger; man bør undgå at henvise til historiske forhold, der er ukendte eller kun lidet kendte for

den unge generation

- bedre formidling af EU's budskab: dagens offentlige debat var et første skridt; holdningen over for medierne bør tages

op til fornyet overvejelse, og det bør undgås, at regeringerne bruger EU som syndebuk; man bør benytte det dagligsprog,

som borgerne er vant til, og som de er knyttet til, og undgå at begrænse sig til det institutionelle. I den forbindelse

fremsatte formandskabet helt konkret tanken om at oprette en tjeneste, der skal være fælle s for institutionerne og have til

opgave at varetage kommunikationen over for den brede offentlighed.

Til slut takkede han sine kolleger for, at debatten var forløbet så godt, og for de glimrende indlæg og erklærede, at han

håbede, at de havde værdsat debatten, som han agtede om muligt at fortsætte i de kommende seks måneder.

MELLEMØSTEN - KONKLUSIONER

Den situation, der i øjeblikket hersker mellem israelere og palæstinensere, er yderst farlig for de to folk og for stabiliteten

i området. Rådet giver endnu en gang udtryk for sin meget alvorlige bekymring i den forbindelse.

Der er ikke noget andet middel for at komme ud af blindgyden, bremse optrapningen og genoptage den politiske proces

end at gennemføre Mitchell-Kommissionens anbefalinger. Den højtstående repræsentant Javier Solana, der også er

medlem af denne kommission, opfordres til at fortsætte bestræbelserne herpå.

Mitchell-Kommissionens anbefalinger må gennemføres omgående og fuldstændigt. Enhver forsinkelse eller indførelse af

supplerende betingelser for iværksættelsen af disse anbefalinger tjener ekstremismens sag og giver næring til volden.

Parallelt hermed skal alle tilsagn om at gøre en ende på volden nøje overholdes. De bestræbelser, der er gjort i den

retning, skal videreføres og intensiveres. Terrorismen skal bekæmpes med fast beslutsomhed. Udenretslige henrettelser

strider mod folkeretten.

Parterne må afholde sig fra enhver provokation. Der må ikke foretages nogen handlinger, der har til formål at svække og

destabilisere den anden part. Hver af parterne må overbevise sig selv om, at den anden part er den eneste partner i

fredsprocessen.

En upartisk overvågningsmekanisme er nødvendig for at overvinde de forhindringer, der kan hæmme gennemførelsen af

anbefalingerne. Den vil tjene begge parters interesser.

Den Europæiske Union er fortsat parat til at spille sin rolle i tæt samarbejde med USA samt med FN's generalsekretær

Kofi Annan og alle de parter, der er engageret i fredsbestræbelserne i Mellemøsten

AFRIKA/DE STORE SØERS OMRÅDE - KONKLUSIONER

I overensstemmelse med den fælles holdning vedrørende konfliktforebyggelse, -styring og -løsning i Afrika, der blev

vedtaget den 14. maj, går Rådet ind for, at EU skal spille en bred, sammenhængende og samordnet rolle i området, og

har forpligtet sig til at arbejde herfor. Den sammenhæng, der tilstræbes, bør navnlig omfatte vore politiske analyser, vor

diplomatiske indsats og vor støtte- og samarbejdspolitik og bør fremm e en mere regional tilgang i reaktionen på

kriserne. Denne tilgang vil fra EU's side ligeledes tage sigte på at forbedre samordningen med De Forenede Nationer og

de internationale finansielle institutioner.

Rådet er blevet underrettet om den belgiske handlingsplan for De Store Søers Område.

For så vidt angår udviklingen i situationen i Den Demokratiske Republik Congo mener Rådet, at de gunstige muligheder,

der viste sig i begyndelsen af året, stadig gør sig gældende på trods af en reel risiko for en forværring af situationen.

Rådet har vedtaget fortsat særligt at overvåge de tre væsentlige aspekter af Lusaka-processen: planen for afvæbning,

demobilisering, reintegration og hjemsendelse, tilbagetrækningen af de udenlandske tropper og den nationale dialog.

Rådet ser positivt på Kommissionens beslutning om hurtigt at yde nødhjælp til befolkningen. Rådet har givet udtryk for,

at det vil fremme en gradvis og afbalanceret genoptagelse af støtten og samarbejdet i Den Demokratiske Republik

Congo. Dette fornyede engagement vil afhænge af de fremskridt, der opnås med hensyn til gennemførelsen af Lusaka-

aftalen, hvilket først og fremmest indebærer, at der er en reel og verificerbar vilje til fred mellem parterne samt en

operationel dialog mellem de congolesiske parter med realistiske mål og en kort tidshorisont. I denne forbindelse er det

vigtigt, at det møde den 20. august, der er bebudet af mægleren Ketumile Masire, finder sted uden på ny at blive udsat.

Rådet vil sørge for at bidrage med EU's støtte til initiativerne med hensyn til afvæbning, demobilisering, reintegration og

hjemsendelse og dial ogen mellem de congolesiske parter under ledelse af mægleren Ketumile Masire.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet har givet udtryk for sin bekymring med hensyn til udviklingen i den østlige del af landet og har henstillet til EU's

særlige udsending til De Store Søers Område at aflægge rapport, at tilskynde til bilaterale kontakter mellem statscheferne

i området og at tage kontakt med FN's generalsekretær, for at denne kan udpege en pilotinstitution, der kan udforme og

iværksætte en plan for afvæbning, demobilisering, reintegration og hjemsende lse.

For så vidt angår Burundi er Rådet tilfreds med den meddelelse, der er fremsat af mægleren Nelson Mandela, om en

aftale om ledelsen af overgangen, der vil gøre det muligt at komme ud den politiske blindgyde og sikre iværksættelsen af

overgangen. Rådet er dog fortsat alvorligt bekymret over den sikkerhedsmæssige og humanitære situation, som

forværres på foruroligende vis. Rådet minder om, at Sikkerhedsrådet har gjort opm& aelig;rksom på det ansvar,

områdets stater har for krisen i Burundi, og appellerer indtrængende til staterne i området om at gøre deres indflydelse

gældende over for alle konfliktens parter. EU undersøger mulighederne for at øge sin bistand med hensyn til ekspertise

og finansielle midler til den indsats, som gøres af mægleren Nelson Mandela, for at sikre en samordnet og fortsat

forhandlingsproces med oprørsbevægelserne.

Rådet mener, at der skal arbejdes for at gøre det muligt at genetablere en retsstat, der fungerer under overholdelse af

principperne for god regeringsførelse, samt genoprette de sociale og økonomiske strukturer i landene i området.

De besøg, som kommissær Poul Nielson og generalsekretæren/den højtstående repræsentant vil aflægge i Den

Demokratiske Republik Congo og i området i nær fremtid, vil give lejlighed til på ny at bekræfte EU's stærke

engagement i fredsprocessen samt EU's solidaritet med de så hårdt prøvede befolkninger i området.

°°°

Ministrene kom under frokosten ind på

opfølgningen af det topmøde mellem Afrika og Europa,

der fandt sted i april

2000 i Kairo. De besluttede, at der skal afholdes en ministerkonference mellem EU og Afrika den 10.-11. oktober 2001 i

Bruxelles samt yderligere en ministerkonference i et afrikansk land i foråret 2002.

DET VESTLIGE BALKAN - KONKLUSIONER

Rådet udtrykker tilfredshed med, at der nu er indledt en politisk dialog mellem lederne af de største politiske partier i

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) på grundlag af det rammedokument, som EU's

repræsentant François LÉOTARD og den særlige udsending for USA's præsident, Jim PARDEW, har overrakt præsident

TRAJKOVSKI. Lederne af de største politiske partier i landet skal nu leve op til deres ansvar. De skal p&a ring;

grundlag af de fremskridt, der allerede er konstateret, snarest afslutte denne dialog, der skal føre til væsentlige politiske

reformer. Rådet opfordrer alle parter til fortsat at respektere den nuværende våbenhvile. Det glæder sig over den rolle,

som EUMM spiller.

Rådet har vedtaget en fælles holdning (jf. bilag I), der forbyder udstedelse af visum til ekstremister, og som til sin tid vil

blive iværksat ved en senere afgørelse på grundlag af en henstilling fra den højtstående repræsentant Javier SOLANA.

Rådet benytter lejligheden til på ny at fordømme alle former for ekstremisme i regionen.

Rådet erindrer alle lande i regionen om nødvendigheden af at samarbejde fuldt ud med Den Internationale

Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY), navnlig ved at udlevere alle sigtede personer, der

befinder sig under deres jurisdiktion. Det understreger, at det tillægger det stor betydning, at Slobodan MILOSEVIC er

blevet udleveret til ICTY. Denne beslutning er et vigtigt skridt i retning af en tilnærmelse mellem Forbundsrepublikken

Jugoslavien (FRJ ) og Europa.

Rådet udtrykker endvidere tilfredshed med, at den kroatiske regering med støtte fra præsident MESIC og bekræftet af en

tillidsafstemning i parlamentet har besluttet at indstille til det kroatiske retsvæsen, at to kroatiske statsborgere udleveres

til Haag, hvor krigsforbryderdomstolen har rejst sigtelse mod dem. Det udtrykker tilfredshed med, at myndighederne i

Zagreb således har udtrykt vilje til at fortsætte demokratiseringen og reformerne og landets integratio n i de europæiske

strukturer.

Rådet glæder sig over det vellykkede udfald af donorkonferencen for Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) den 29.

juni 2001, der vil konsolidere den indsats, der er iværksat af de jugoslaviske myndigheder med hensyn til politiske og

økonomiske reformer. Rådet har i dag bekræftet kommissoriet for Den Fælles Rådgivende Taskforce EU-FRJ, jf.

bilag II, og det udtrykker tilfredshed med beslutningen om at afholde det indledende møde den 23. juli 2001 i Beograd

som første etape hen imod forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale.

Efter dannelsen af den nye regering i Montenegro minder Rådet under henvisning til sine konklusioner af 22. januar

2001 om, at det er vigtigt, at der snarest muligt etableres en dialog mellem Podgorica og Beograd om en fremtidig

forfatningsmæssig ordning, der kan accepteres af alle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet anser det for opmuntrende, at anden runde af parlamentsvalget i Albanien generelt er forløbet fredeligt, hvilket har

bekræftet de fremskridt, der er ved at ske med hensyn til at overholde internationale standarder for afholdelse af

demokratiske valg. Det udtrykker håb om, at den nye regering, der bliver resultatet af valget, vil fortsætte den tidligere

regerings reformindsats, og at den vil tage fat på de prioritetsspørgsmål, der er defineret med he nblik på forhandlingerne

om en stabiliserings- og associeringsaftale. Den Europæiske Union vil fortsat yde støtte til disse bestræbelser i

overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg.

Rådet noterer sig Kommissionens arbejdsdokument om status med hensyn til Bosnien-Hercegovinas iværksættelse af

den såkaldte køreplan inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen, herunder konklusionerne om det

resterende arbejde. Rådet tilskynder myndighederne i Bosnien-Hercegovina til at fortsætte bestræbelserne på hurtigst

muligt at opfylde deres forpligtelser, og det er fast besluttet på at yde støtte i denne forbind else.

Rådet hilser det velkomment, at der på mødet den 28. juni i Bruxelles i det regionale panel under stabilitetspagten blev

vedtaget en "strategiramme og nøgleprioriteter", der vil gøre det muligt at gennemføre endnu mere målrettede aktiviteter

inden for rammerne af pagten. Rådet hilser det desuden velkomment, at syv sydøsteuropæiske lande op til mødet i det

regionale panel under stabilitetspagten har undertegnet et aftalememorandum om liberalisering og fremme af handelen

og vedtaget en trepartshandlingsdagsorden om tilbagevenden af flygtninge og internt fordrevne.

°°°

Makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) - Erklæring fra Rådet( 1)

Med vedtagelsen i dag af afgørelsen om makrofinansiel bistand på 300 mio. EUR, der baner vejen for, at FRJ snart kan

blive berettiget til et EIB-lånemandat, der er garanteret over EU's budget, har Rådet ønsket at supplere den betydelige

bistand, der allerede er tilvejebragt til fordel for dette land. Hvis der skulle opstå yderligere vanskeligheder med hensyn

til FRJ's betalingsbalance er Rådet rede til at yde en supplerende bistand under overholde lse af de finansielle overslag

og inden for de vilkår, der er fastsat i IMF's program. Med henblik på dette tilfælde noterer Rådet sig, at Kommissionen

vil forelægge det ethvert forslag herom.

Bilag I

RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2001/.../FUSP

om et visumforbud over for ekstremister

i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet har i sine konklusioner af 11. juni 2001 givet udtryk for stigende bekymring over den alvorlige forværring af

sikkerhedssituationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og fordømt de fortsatte terroraktioner fra de

etnisk-albanske ekstremisters side.

(2) I sine konklusioner af 25. juni 2001 fordømte Rådet fortsat alle former for terrorisme i det vestlige Balkan og

erklærede, at det fortsat vil søge at forhindre, at sådanne handlinger underminerer den demokratiske proces, bl.a. ved at

træffe restriktive foranstaltninger såsom visumforbud over for ekstremister.

(3) Der bør ikke udstedes visum til ekstremister, som bringer freden og stabiliteten i Den Tidligere Jugoslaviske

Republik Makedonien i fare og truer landets suverænitet og territoriale integritet.

(4) Den Europæiske Union anser det for vigtigt, at de central- og østeuropæiske lande, der er associeret med Den

Europæiske Union, de associerede lande Cypern, Malta og Tyrkiet samt de EFTA-lande, der er medlem af Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, tilslutter sig denne fælles holdning, for derved at gøre den så effektiv som

muligt –

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

1. Der må ikke udstedes visa til ekstremister, som bringer freden og stabiliteten i Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Makedonien i fare og truer landets suverænitet og territoriale integritet.

2. En liste over de personer, der hører under anvendelsesområdet for stk. 1, udarbejdes og ajourføres ved hjælp af en

gennemførelsesbeslutning vedtaget af Rådet på grundlag af henstillinger fra den højtstående repræsentant.

Artikel 2

Formandskabet vil anmode de central- og østeuropæiske lande, der er associeret med Den Europæiske Union, de

associerede lande Cypern, Malta og Tyrkiet samt de EFTA-lande, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, om at tilslutte sig denne fælles holdning, så virkningen af visumforbuddet kan blive så stor som

muligt.

Artikel 3

Denne fælles holdning ajourføres løbende.

Artikel 4

Denne fælles holdning får virkning på datoen for vedtagelsen.

Artikel 5

Denne fælles holdning offentliggøres i EF-Tidende.

Bilag II

Den Rådgivende Taskforce for EU og Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ): Mandat

Den politiske baggrund

Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) står over for problemer, der er karakteristiske for et land, der går ind i en

overgangsfase, og som slås med følgerne af krig. På grund af landets politiske, økonomiske og administrative strukturer

må der foretages en gennemgribende omstilling, og omstillingsprocessen bør i betragtning af EU's og FRJ's fælles mål

om europæisk integration så vidt muligt være EU-orienteret.

De seneste måneders politiske ændringer og den fortsatte udvikling giver FRJ en mulighed for at gøre hurtige fremskridt

med henblik på at tilnærme sig til EU. EU's stabiliserings- og associeringsproces frembyder de generelle rammer, inden

for hvilke FRJ skal bistås med at realisere disse muligheder.

Formål

Formålet med Den Rådgivende Taskforce for EU og FRJ er at give FRJ en kilde, hvor landet kan hente sagkundskab,

teknisk bistand og politisk vejledning som en hjælp til at forberede forhandlingerne om en stabiliserings- og

associeringsaftale. Den Rådgivende Taskforce bør ved at formidle råd og vejledning bidrage til institutionsopbygning og

administrative reformer, ligesom den bør øge forståelsen inden for forvaltningen af principperne og m& aring;lene bag

europæisk politik og praksis inden for de områder, der er under drøftelse.

Indsatsområder og former for bistand

Den Rådgivende Taskforce skal bistå FRJ med at forberede sig til aftalemæssige forbindelser inden for rammerne af

EU's stabiliserings- og associeringsproces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den skal først og fremmest fokusere på lovreformer og reform af retssystemet og på økonomiske spørgsmål, men kan

også dække ethvert andet spørgsmål, der er relevant for stabiliserings- og associeringsprocessen. De specifikke

indsatsområder vedtages af deltagerne.

Følgende forskellige former for bistand kan komme på tale:

- Råd og vejledning om udarbejdelse og gennemførelse af politik og lovgivning med henblik på at løse specifikke

problemer i forbindelse med reformprocessen;

- Rådgivning om, hvordan national lovgivning og praksis bringes i overensstemmelse med gældende fællesskabsret.

Den Rådgivende Taskforce skal være et forum for evaluering af de fremskridt, FRJ gør med hensyn til politiske,

økonomiske og institutionelle reformer, især i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i forbindelse med

EU's stabilitets- og associeringsproces.

Repræsentation

Den Rådgivende Taskforce for EU og FRJ skal være et midlertidigt teknisk arbejdsorgan på ekspertniveau, der skal

beskæftige sig med forskellige spørgsmål, der er relevante i de enkelte tilfælde.

EU repræsenteres af formandskabet for EU-Rådet og af Europa-Kommissionen, der alt efter behov bistås af

medlemsstaterne.

Forbundsmyndighederne sørger for, at Forbundsrepublikken Jugoslavien er hensigtsmæssigt repræsenteret under hensyn

til de spørgsmål, der er under drøftelse.

Arbejdsmetoder

Den Rådgivende Taskforce holder møder med regelmæssige mellemrum. Møderne finder i princippet sted i

Forbundsrepublikken Jugoslavien.

Europa-Kommissionen fremsætter i samråd med FRJ's myndigheder forslag til dagsorden; den enkelte dagsorden må kun

omfatte et begrænset antal emner (f.eks. 3 eller 4).

Den Rådgivende Taskforce udarbejder henstillinger. Disse skal helst være fælles henstillinger, men EU har dog fortsat

mulighed for at fremsætte ensidige henstillinger.

Europa-Kommissionen aflægger med regelmæssige mellemrum rapport til EU-Rådets relevante organer om Den

Rådgivende Taskforces aktiviteter.

KONFLIKTFOREBYGGELSE - KONKLUSIONER

Rådet har i henhold til "EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter", som Det Europæiske Råd i Göteborg

har tilsluttet sig, gennemgået de potentielle konfliktsituationer på grundlag af en redegørelse fra generalsekretæren/den

højtstående repræsentant. Denne brede gennemgang ved hvert nyt formandskabs begyndelse supplerer den årlige

orienterende debat om EU's optræden udadtil.

I denne forbindelse havde Rådet lejlighed til at foretage en bred gennemgang af allerede eksisterende og begyndende

kriser rundt omkring i verden, at kortlægge og komme nærmere ind på en række generelle tendenser i internationale

forbindelser og at drøfte prioriteter for det kommende arbejde.

Rådet gennemgik også de instrumenter for hurtig varsling og konfliktforebyggelse, EU råder over, og drøftede hvordan

de vil kunne anvendes til at styrke EU's kort- og langsigtede konfliktforebyggelse. Det noterede sig endvidere, at

Kommissionen og Rådssekretariatet agter at forelægge Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité mere detaljerede

regionale eller subregionale rapporter om spørgsmål vedrørende allerede eksisterende eller begynden de konflikter.

Rådet understregede behovet for fortsat at styrke samarbejdet og opbygge effektive partnerskaber med relevante

internationale organisationer såvel som med ikke-statslige organisationer.

Rådet noterede sig, at Kommissionen i overensstemmelse med sin meddelelse om konfliktforebyggelse for øjeblikket er

ved at revidere sine strategier over for partnerlande (landestrategipapirer) med henblik på bedre at afhjælpe de

grundlæggende konfliktårsager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig opfordrede Rådet under henvisning til det fælles ansvar for at gennemføre programmet EU's øvrige institutioner

samt medlemsstaterne til at integrere konfliktforebyggelse i deres kompetenceområder i overensstemmelse med

anbefalingerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg.

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Rådet noterede sig formandskabets program inden for den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP). Det

belgiske formandskab oplyste, at det agter at handle i forlængelse af det betydelige arbejde, der blev gjort af det svenske

formandskab, og at koncentrere sig om følgende tre vigtige aspekter: styrkelse af den militære kapacitet, EU's

operationelle evne og forbindelserne mellem EU og NATO.

Desuden nåede Rådet til politisk enighed om to fælles aktioner om oprettelse af henholdsvis et satellitcenter og et institut

for sikkerhedsstudier. Oprettelsen af disse to agenturer er en væsentlig etape i gennemførelsen af konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i Nice. Ifølge de fælles aktioner har de to agenturer følgende opgaver:

- satellitcentret (der har hjemsted i Torrejón de Ardoz, Spanien) skal støtte EU's beslutningstagning i forbindelse med

FUSP, især ESFP, ved at levere materiale, der tilvejebringes gennem analyse af satellitbilleder og supplerende data,

herunder eventuelle luftfotos

- instituttet (der har hjemsted i Paris) skal bidrage til udviklingen af FUSP, herunder ESFP, ved at udføre akademisk

forskning og analyser på relevante områder.

FORBINDELSERNE MED TYRKIET

Under frokosten orienterede formanden ministrene om sin nylige rejse til Tyrkiet, hvorefter de drøftede de forskellige

aspekter af forbindelserne med denne partner. De besluttede at tage spørgsmålet op igen på deres uformelle møde i

begyndelsen af september.

UNRWA

I tilslutning til Rådets samling mødtes ministrene efter frokosten med Peter HANSEN (generalkommisær for UNRWA,

FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten); mødet fandt sted som led i de forhandlinger, der skal

være til efteråret om en ny konvention mellem EU og UNRWA, og på baggrund af de finansielle vanskeligheder, som

organisationen står over for.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE

Sanktioner over for Iran og Libyen - konklusioner

Rådet noterer sig med bekymring, at den amerikanske kongres formentlig vil forlænge loven om sanktioner over for Iran

og Libyen (Iran and Libya Sanctions ACT - ILSA) efter dens udløb den 5. august 2001.

EU og USA har forpligtet sig til at samarbejde om at fremme international sikkerhed, fred og stabilitet. Vi nærer de

samme bekymringer og har de samme overordnede mål med hensyn til bekæmpelse af international terrorisme og

spredning af masseødelæggelsesvåben. Vi har arbejdet tæt sammen om disse spørgsmål inden for rammerne af den nye

transatlantiske dagsorden. Vore fælles bestræbelser har i rigt mål bidraget til en styrkelse af de t internationale

samarbejde og udviklingen af mere effektive multilaterale instrumenter på disse områder. Vi bekræftede på ny i

Göteborg vor vilje til at fortsætte dette arbejde som et af de områder, der prioriteres højt.

På denne baggrund understreger Rådet på ny, at vi for at fremme vore fælles mål må nå til enighed om fælles strategier

og midler. Love om unilaterale sanktioner med ekstraterritoriale virkninger som f.eks. loven om sanktioner over for Iran

og Libyen skaber unødige og lidet formålstjenlige forskelle mellem os med negative virkninger for udviklingen af det

transatlantiske samarbejde og undergraver vore fælles bestræbelse på at b ekæmpe terrorisme og spredning deraf. De

krænker folkeretten og staternes suverænitet og er til skade for Den Europæiske Unions rettigheder og interesser. Derfor

fremfører Rådet igen de kraftige indvendinger, som det har givet udtryk for i denne henseende, siden loven om

sanktioner over for Iran og Libyen i sin tid blev vedtaget.

Rådet opfordrer formandskabet og Kommissionen til aktivt at fortsætte arbejdet med denne sag og tilstræbe fuldstændig

opfyldelse af forpligtelserne i henhold til den aftale, der blev indgået på topmødet den 18. maj 1998 i London.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's prioriteter med henblik på FN's 56. generalforsamlingsperiode (UNGA 56)

Rådet vedtog et EU-prioritetspapir med henblik på FN's 56. generalforsamlingsperiode (2001-2002). Dokumentet skal

danne udgangspunkt for dialogen med alle delegationerne i FN med henblik på at lette debatten og fremme fælles mål.

Det omhandler følgende aspekter:

- opfølgning af millenniumtopmødet i september 2000

- menneskerettigheder

- fred og sikkerhed

- Den Internationale Straffedomstol

- humanitære spørgsmål

regionale spørgsmål (især situationen på det vestlige Balkan, i Mellemøsten, på Cypern, i Afrika - navnlig De Store

Søers Område - Østtimor, Afghanistan, Burma/Myanmar og på Den Koreanske Halvø)

- nedrustning og ikke-spredning

- miljø

- bæredygtig udvikling

- FN-reformer

- FN's finansielle situation.

Verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance -

Konklusioner

1. EU udtrykker tilfredshed med, at der afholdes en verdenskonference mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og

hermed beslægtet intolerance den 31. august - 7. september i Durban i Sydafrika. EU glæder sig over, at konference

finder sted i Sydafrika, som er et land, der symboliserer håb og mod i kampen mod racisme.

2. Rådet bekræfter, at EU er fast besluttet på at bidrage til, at verdenskonferencen bliver en succes, og fortsætte med

konstruktivt at drøfte alle de spørgsmål, der rejses som led i forberedelsen. Rådet er overbevist om, at konferencen er en

enestående lejlighed, der kommer til at fungere som en væsentlig katalysator for bekæmpelsen af alle de former for

racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance, d er hersker på verdensplan.

3. EU vil gå fuldt og helt ind i arbejdet med at nå til enighed for at overvinde de bestående hindringer. Det er alle

deltagernes fælles ansvar at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre, at konferencen fører til et positivt resultat.

4. EU anser det for afgørende, at konferencen først og fremmest koncentrerer sig om bestemmelserne i FN's

Generalforsamlings resolution 52/111. Handlingsprogrammet og erklæringen skal være rettet mod fremtiden og mod

handling, således at der kan udarbejdes gennemførelsesforanstaltninger med henblik på bekæmpelse af racisme, som den

kommer til udtryk i vore dage. Disse skal bygge på den internationale konvention om afskaffelse af alle former for

racediskrimination.

5. EU bygger på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og grundlæggende rettigheder

samt retsstatsprincippet, som er fælles for medlemsstaterne. EU er helt overbevist om, at alle mennesker er født frie og

lige i værdighed og rettigheder, som det hedder i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og udgør én stor familie.

6. Racisme og racediskrimination er grove krænkelser af menneskerettighederne i verden af i dag og skal bekæmpes med

alle lovlige midler. Racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance er en trussel mod de

demokratiske samfund og deres grundlæggende værdier.

7. Racediskrimination, intolerance og krænkelse af rettighederne for personer, der tilhører mindretal, er hovedårsagerne

til de nuværende konflikter og etnisk og religiøs udrensning i Europa og andre steder i verden. Stabilitet og fred i verden

kan kun bygges på respekt for menneskerettighederne og på tolerance og respekt for mangfoldigheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Rådet henviser til EU's mange bestræbelser på at bekæmpe racisme, fremmedhad og intolerance, især gennem

vedtagelsen af - national og europæisk - lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling, proklamationen af chartret om

grundlæggende rettigheder og oprettelsen af Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad.

9. EU beklager, at der stadig forekommer racisme overalt i verden i mange forskellige former lige fra

forskelsbehandling, ulige adgang til goder og tjenester og tilskyndelse til had fra visse mediers, partiers, politikeres og

magthaveres til umenneskelig og nedværdigende behandling, voldshandlinger og de værste former for forfølgelse og

forbrydelser, herunder slaveri og etnisk udrensning.

10. Konferencen skal navnlig beskæftige sig med følgende:

- Der skal lægges særlig vægt på at styrke den retlige ramme for bekæmpelse af racisme på nationalt plan og på at sikre

en effektiv gennemførelse af politikkerne mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet

intolerance.

- Der skal også lægges vægt på at forbedre uddannelse og forebyggelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og

hermed beslægtet intolerance og på bedre information og en større bevidstgørelse om disse fænomener.

- Der skal endvidere fokuseres på behandling og inddragelse af personer, der tilhører de mest udsatte grupper, og/eller

som lider under mange forskellige former for diskrimination, samt på integration af perspektivet om ligestilling af mænd

og kvinder i politikker og foranstaltninger til bekæmpelse af racisme.

- Yderst vigtigt er ligeledes bidraget fra ikke-statslige organisationer og andre aktører i civilsamfundet til bekæmpelsen

af racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance. EU understreger også nødvendigheden af

at udarbejde en global strategi for bekæmpelse af racisme med henblik på at udvide det internationale samarbejde på

dette område. Efter Rådets opfattelse vil udviklingen af en partnerskabsbaseret tilgang, s&ar ing; man får inddraget

udveksling af idéer, erfaringer og god praksis, medvirke til udarbejdelsen af en sådan global strategi og bidrage til at

styrke det internationale samarbejde på dette område.

11. Med hensyn til de historiske aspekter beklager EU dybt de menneskelige tragedier, både for enkeltpersoner og for

befolkningsgrupper, som slaveriet og slavehandelen har forårsaget. Det er et af de mest vanærende og oprørende kapitler

i menneskehedens historie. EU fordømmer denne praksis, både før og nu, og beklager de lidelser, som den har

forårsaget.

12. Visse virkninger af kolonialismen, som gør sig gældende endnu i dag, har forvoldt enorme lidelser. Alle handlinger,

der forvolder sådanne lidelser, skal fordømmes, uanset hvor og hvornår de er begået.

13. Den Europæiske Union er bevidst om den moralske forpligtelse, som hele det internationale samfund har over for

ofrene for disse tragedier, og tilkendegiver med dette udtryk for erkendelse, beklagelse og fordømmelse, at den er fast

besluttet på at leve op til denne forpligtelse og påtage sig sin del af den. EU mener, at enhver har pligt til at huske de

lidelser, som handlinger på forskellige tidspunkter i historien har forvoldt, så de aldrig glemmes. En aktiv in dsats for at

huske skal sikre, at fremtiden kan bygges på et solidt grundlag, og forhindre, at fortidens alvorlige fejltagelser gentager

sig.

14. EU har den faste overbevisning, at en garanti for, at personer, der i dag udsættes for racisme, har en effektiv

klageadgang på nationalt plan, så de kan få en retfærdig og passende erstatning for den skade, de har lidt, er et af de

vigtigste instrumenter i bekæmpelsen af fremmedhad, racisme, racediskrimination og hermed beslægtet intolerance. EU

konstaterer, at de gældende regionale og internationale retlige instrumenter udelukkende vedrører o frene for moderne

former for racisme.

15. Rådet minder om, at EU i mange år har været engageret i udviklingssamarbejde. Formålet med Fællesskabets politik

på dette område er at fremme en bæredygtig udvikling, der fører til udryddelse af fattigdommen i udviklingslandene og

til disses integration i verdensøkonomien. Den gennemføres især ved hjælp af politikker, der bidrager til at konsolidere

demokrati, retsstaten, god regeringsførelse og respekt for men neskerettighederne. Den bidrager desuden til at forebygge

den onde cirkel af racediskrimination og konflikter. Rådet minder ligeledes om, at EU sætter princippet om retfærdighed

centralt i sine politikker og prioriterer det højt at

forsvare de mindst udviklede lande og de fattigste befolkningsgrupper i de mere udviklede ulande, også dem, der er ofre

for racisme og racediskrimination. På denne måde er udviklingspolitikken, som den gennemføres af EU, et udtryk for

international solidaritet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. Den erklæring og det handlingsprogram, der skal udarbejdes som afslutning på verdenskonferencen, skal være

kortfattede, troværdige, solide og afbalancerede for at kunne vedtages af alle, således at konferencen bevarer sin sande

universelle dimension, der er afgørende for, at den offentlige mening kan tilslutte sig dens fremtidige henstillinger.

17. Rådet opfordrer alle stater til at handle i fællesskab og i en samarbejdsånd, for at verdenskonferencen i Durban skal

blive en succes og et vigtigt skridt hen imod udryddelsen af racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance.

Forbindelserne med det vestlige Balkan - særberetning fra Revisionsretten: Konklusioner

Rådet gennemgik Revisionsrettens særberetning nr. 2/2001, der vurderer ECHO's forvaltning af den humanitære

nødhjælp til ofrene for krisen i Kosovo mellem juli 1999 og februar 2000 samt de administrative rammer for denne

bistand. Beretningen havde ikke til formål at vurdere bistandens endelige virkninger. Rådet overvejede også

Kommissionens svar.

Rådet erkendte de særlige problemer, som det internationale samfund stod over for som følge af de omfattende

befolkningsbevægelser i regionen mellem marts og juli 1999, der er næsten uden fortilfælde i nyere historie.

Umiddelbart efter krisen vendte tilmed næsten alle fordrevne kosovarer uventet tilbage til Kosovo. Rådet understregede

behovet for at sikre den størst mulige koordinering inden for det internationale donorsamfund i forbindelse med n&os

lash;dsituationer i stor målestok for at undgå overlapning og dobbeltarbejde.

Rådet var enigt om, at Kommissionen bør tage Revisionsrettens bemærkninger i betragtning i den indsats, som

Kommissionen/ECHO for tiden gør for at rette op på de mangler, som krisen i Kosovo afslørede. Det noterede sig de

foranstaltninger, som Kommissionen allerede har truffet i forlængelse af den fremførte kritik, navnlig vedtagelsen den 6.

juni 2001 af en ny beslutningsprocedure i forbindelse med "primær nødhjælp", som vil gø re det muligt for

Kommissionen at reagere hurtigere på fremtidige nødsituationer. Det noterede sig også de ændringer af

finansforordningen, som Kommissionen har foreslået, og som for øjeblikket behandles i Rådets kompetente organer,

med henblik på at opnå en mere forudsigelig og fleksibel finansiering af internationale organisationer, herunder også

indførelse af programfinansiering snarere end projektfinansiering af FN-organisationer. ;

Rådet tilsluttede sig Revisionsrettens øvrige anbefalinger, herunder også behovet for at tilpasse administrative

procedurer efter, hvor akut situationen er, tilføre tilstrækkeligt personale til de operationelle enheder, der forvalter

nødhjælpskontrakterne, iværksætte mere hensigtsmæssige procedurer for beslutningstagning, videreudvikle

ledelsesinformationssystemerne samt sikre, at udvalgte partnere kan yde den nødvendige logistiske st& oslash;tte i

forbindelse med finansiering af store indkøbsprogrammer. Rådet noterede sig med tilfredshed de initiativer, som

Kommissionen allerede har taget for at udmønte Revisionsrettens anbefalinger, og opfordrede indtrængende

Kommissionen til at følge disse initiativer energisk op i de kommende måneder.

Rådet hilste med tilfredshed de initiativer, der skal fremme et udbygget partnerskab mellem Kommissionen og FN. Det

henviste til og fremhævede betydningen af at udmønte konklusionerne af 31. maj 2001 om etablering af et effektivt

partnerskab med De Forenede Nationer inden for udvikling og humanitære anliggender, hvis elementer også kan være

relevante for samarbejdet med andre end FN-aktører. Rådet så frem til at blive orienteret om den igangv&a elig;rende

dialog mellem Kommissionen og De Forenede Nationer, herunder reaktionen på Kommissionens indbydelse til at

indlede forhandlinger om nogle af de udestående spørgsmål fra aftalen mellem FN og EF af 9. august 1999.

Rådet opfordrede Kommissionen til senest i efteråret 2002 at aflægge rapport om opfølgningen af Revisionsrettens

beretning. Det henviste også til sine konklusioner af 29. maj 2000 i forbindelse med gennemgangen af Revisionsrettens

særberetning nr. 2/2000, hvori det erkendte det ønskelige og nyttige i, at Revisionsretten fortsat udarbejder

særberetninger om EU's aktiviteter i Balkanregionen. I denne forbindelse anbefalede Rådet, at særberetning erne også

tager sigte på at vurdere virkningerne af den ydede bistand.

Forbindelserne med Middelhavsområdet

Rådet noterede sig formandskabets prioriteter med henblik på gennemførelse af EU's fælles strategi for

Middelhavsområdet. Formandskabet fastlagde følgende prioriteter:

- EU bør fortsat dele sine overvejelser og erfaringer som led i den politiske dialog, således at den kooperative sikkerhed

accepteres som et af de grundlæggende principper for stabiliteten i Middelhavsområdet, og

- udvikle den gensidige forståelse på det sociale, kulturelle og menneskelige område samt på områderne RIA og

grundlæggende rettigheder for at tilskynde til samarbejde på disse områder, samt

- styrke det økonomiske og finansielle partnerskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet agter ved udgangen af oktober og i overensstemmelse med konklusionerne fra samlingen i Rådet

(almindelige anliggender) den 26.-27. februar 2001 at påbegynde udarbejdelsen af en første status over gennemførelsen

af den fælles strategi.

Topmødet mellem EU og Ukraine

Rådet noterede sig oplysningerne fra formandskabet og den højtstående repræsentant om, hvor langt man var kommet i

forberedelserne af topmødet mellem EU og Ukraine den 11. september 2001 i Kiev.

Fjerde topmøde mellem EU og Ukraine, der afholdes inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, vil

blive budt velkommen af den ukrainske præsident, Leonid KUTJMA. Kongeriget Belgiens premierminister, Guy

VERHOFSTADT, repræsenterer som formand for Det Europæiske Råd EU, bistået af generalsekretæren/den højtstående

repræsentant Javier SOLANA. Fra EU deltager endvidere formanden for Kommissionen Romano PRODI. Et begrænset

antal andre ukrainske ministre forventes også at deltage.

Da Det Europæiske Råd i Göteborg understregede, at en stabil og positiv politisk og økonomisk udvikling i Ukraine er af

strategisk betydning for Europa, vil topmødet koncentrere sig om konkrete områder, der vil kunne fremme en sådan

udvikling.

Dagsordenen fokuserer på følgende tre punkter: 1) udviklingen i Ukraine og EU, 2) forbindelserne mellem EU og

Ukraine, herunder iværksættelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, og 3) internationale spørgsmål af fælles

interesse.

Ukraine - Fælles strategi

Rådet noterede sig formandskabets arbejdsplan for gennemførelse af EU's fælles strategi over for Ukraine.

På baggrund af henstillingerne fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant foreslår formandskabet, at

gennemførelsen af den fælles strategi over for Ukraine baseres på nedenstående prioriteter, idet hovedformålet er at

styrke det konstruktive engagement over for Ukraine på grundlag af de fælles værdier, som partnerskabet mellem EU og

Ukraine bygger på.

- Bidrag til at skabe gunstige forbindelser for det pluralistiske demokrati, fuld respekt for menneskerettighederne og

demokratiske offentlige institutioner

- Støtte til fortsatte økonomiske og sociale reformer og Ukraines integration i den europæiske økonomi og

verdensøkonomien

- Indledning af et effektivt samarbejde inden for retlige og indre anliggender (RIA)

- Fremme af tilnærmelsen mellem Ukraine og EU

- Udvikling af politiske konsultationer herunder med henblik på ESFP og krisestyring

- Styrkelse af samarbejdet om ikke-spredning og nedrustning

- Samarbejde om miljø, energi og nuklear sikkerhed

- Fremme af samordningen af EU's og medlemsstaternes aktioner for at styrke sammenhængen og effektiviteten i EU

Rusland - Fælles strategi

Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om dets arbejdsplan for implementeringen af EU's fælles strategi over

for Rusland, der blev vedtaget i juni 1999. Under hensyn til generalsekretærens/den højtstående repræsentants

anbefalinger agter formandskabet at centrere implementeringen af denne fælles strategi om nedennævnte prioriteter med

henblik på at styrke det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland på grundlag af fæll es værdier.

- Bidrag til at skabe betingelser, som fremmer et pluralistisk demokrati, uindskrænket respekt for menneskerettighederne

og de demokratiske offentlige institutioner

- Støtte til de økonomiske og sociale reformer og til integration af Rusland i et fælles europæisk økonomisk og socialt

område

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Indførelse af et effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender (RIA)

- Udvikling af de politiske konsultationer, bl.a. med henblik på ESFP og krisestyring

- Styrkelse af samarbejdet om ikke-spredning og nedrustning

- Samarbejde på miljø-, energi- og atomsikkerhedsområdet

- Drøftelse af følgerne af EU's udvidelsesproces

- Fremme af koordinationen af de aktioner, EU og medlemsstaterne gennemfører for at forbedre sammenhængen og

effektiviteten i EU.

Ikke-spredning

Rådet vedtog en afgørelse om ophævelse af afgørelse til gennemførelse af fælles aktion 97/288/FUSP vedrørende

finansiering af et kommunikationssystem til alle medlemmer af Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale, som

ikke er medlemmer af Den Europæiske Union.

Forbindelserne med de central- og østeuropæiske lande

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Estland og Associeringsrådet EU-Slovenien ved skriftlig procedure

vedtager to afgørelser om forbedring af handelsordningerne for de forarbejdede landbrugsprodukter, der er omhandlet i

Europaaftalerne med disse lande.

Hver af Europaaftalerne med de associerede central- og østeuropæiske lande (CØEL) indeholder en specifik protokol,

der fastsætter handelsordningerne for de forarbejdede landbrugsprodukter, der er opført i protokollen. Ifølge disse

protokoller kan associeringsrådene tage stilling til en udvidelse af listen i protokollen, en ændring af toldsatserne, en

forhøjelse eller en ophævelse af toldkontingenterne.

Kommissionen har på dette grundlag ført forhandlinger med de forskellige CØE-lande om gensidige forbedringer af

disse produkters adgang til de to parters respektive markeder. De foreliggende rådsafgørelser omhandler afgørelser

truffet af associeringsrådet for henholdsvis Estland og Slovenien til iværksættelse af resultaterne af forhandlingerne med

disse lande. Det skal anføres, at i Estlands tilfælde har forhandlingerne kun omhandlet Fællesskabets indrømmelser, da

forarbejdede landbrugsprodukter fra Fællesskabet i henhold til Europaaftalen allerede er fritaget for alle importafgifter i

Estland.

Associeringen med Ungarn

Rådet vedtog sin holdning med henblik på associeringsrådets 8. møde den 17. juli 2001 (jf. dok. UE-H 1509/01

Presse 285).

Forbindelserne med Kasakhstan

Rådet vedtog sin holdning med henblik på 3. møde i Samarbejdsrådet EU-Kasakhstan (jf. dok. 10927/01 Presse 285).

Forbindelserne med Kirgisistan

Rådet vedtog sin holdning med henblik på 3. møde i Samarbejdsrådet EU-Kirgisistan (jf. dok. 10926/01 Presse 284).

ANTIDUMPING

Import af lommetændere med oprindelse i bl.a. Thailand

Rådet vedtog en forordning om afslutning af interimsundersøgelsen og om ændring af den endelige antidumpingtold på

import af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, med oprindelse bl.a. Thailand, der

blev indført ved forordning (EF) nr. 423/97, for så vidt angår ansøgeren.

Import af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole med oprindelse i Kina

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog en forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told

på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken

Kina.

Import af atlanterhavslaks med oprindelse i Norge

Rådet vedtog en ændring af forordning (EF) nr. 772/1999 om indførelse af en endelig antidumping- og udligningstold på

importen af opdrættede atlanterhavslaks med oprindelse i Norge.

ØKOFIN

De momsbaserede egne indtægter

Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et udkast til ændring af forordning 2223/96 for så vidt angår anvendelsen af

det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 95) ved fastsættelsen af medlemsstaternes bidrag til de momsbaserede

egne indtægter.

Ifølge ændringsudkastet erstattes ENS 79 af ENS 95, et nyt europæisk national- og regionalregnskabssystem baseret på

harmoniserede og pålidelige statistiske data, der navnlig giver de bedste muligheder for at beregne medlemsstaternes

bidrag til de momsbaserede egne indtægter.

San Marino - monetær aftale

Rådet besluttede at offentliggøre den monetære aftale indgået mellem Den Italienske Republik, på Fællesskabets vegne,

og Republikken San Marino om bemyndigelse af denne til fra den 1. januar 1999 at anvende euroen som eneste valuta

og om vilkårene for dens deltagelse i den fælles valuta.

FISKERI

Tekniske foranstaltninger i Det Irske Hav

Rådet vedtog Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2549/2000 om yderligere tekniske foranstaltninger til

genopbygning af torskebestanden Det Irske Hav (ICES-afsnit VIIa).

Formålet med forordningen er at gøre det muligt at anvende specifikke tekniske fiskeredskaber, der er lige så selektive

som de redskaber, det allerede er tilladt at anvende inden for rammerne af genoprettelsesplanen for torsk i Det Irske Hav.

Footnotes:

( 1) Rådet vedtog uden debat afgørelsen om makrofinansiel bistand til udbetaling i flere trancher til Forbundsrepublikken

Jugoslavien med henblik på at sikre en holdbar betalingsbalancesituation og styrke landets reservestilling; bistanden har

form af et langfristet lån på højst 225 mio. EUR og en direkte gavebistand på højst 75 mio. EUR.

Bistandens lånekomponent, der frigives i den første tranche, har en maksimal løbetid på 15 år.

Denne finansielle bistand indgår som led i dækningen af det store finansieringsbehov, der er tilbage efter de beløb, der

skønnes at kunne tilvejebringes af IMF og Verdensbanken for at styrke landets reservestilling og understøtte de policy-

målsætninger, der er knyttet til de jugoslaviske myndigheders reformbestræbelser.

Tilrådighedsstillelsen af denne bistand er betinget af, at Forbundsrepublikken Jugoslavien i fuldt omfang honorerer alle

udestående finansielle forpligtelser, som landets offentlige enheder har over for Fællesskabet og Den Europæiske

Investeringsbank, og at Jugoslavien i form af en garanti påtager sig ansvaret for de forpligtelser, der endnu ikke er

forfaldne.

Fællesskabets finansielle bistand vil blive forvaltet af Kommissionen i nært samråd med Det Økonomiske og Sociale

Udvalg og på en måde, der er i overensstemmelse med enhver aftale mellem IMF og Jugoslavien.

Press Release: Brussels (10-07-2001) - Press: 262 - Nr: 10240/01

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10240/01 (Presse 262)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2365. samling i Rådet

- ØKOFIN -

den 10. juli 2001 i Bruxelles

Formand:

Didier REYNDERS

Kongeriget Belgiens finansminister

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

PRÆSENTATION AF FORMANDSKABETS ARBEJDSPROGRAM

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG

STABILITETS- OG KONVERGENSPROGRAMMERNES INDHOLD OG FORM

SKATTEPOLITIK I EU

TIDSPLAN FOR SKATTEPAKKEN

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Retligt samarbejde med Norge og Island i kriminalsager

ØKOFIN

Revisionsrettens særberetning om programmet for levering af landbrugsprodukter til Den Russiske Føderation

FORBINDELSERNE MED CØE-LANDENE

Slovenien - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg

EØS

Samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder - folkesundhed

Samarbejdet på særlige områder ud over de fire friheder - små og mellemstore virksomheder

EFTA

Den Blandede Komité EF/Danmark-Færøerne

UDVIKLING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarehjælpspolitik og fødevarehjælpsforvaltning og særlige aktioner til støtte for fødevaresikkerheden

FORSKNING

Mandat med henblik på forhandling af en aftale med Chile

FISKERI

Aftale med Comorerne

UDNÆVNELSER

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 64 23, 02/285 84 15 eller 02/285 63 49.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Didier REYNDERS

Danmark:

Michael DITHMER

Tyskland:

Hans EICHEL

Caio KOCH-WESER

Grækenland:

Yannos PAPANTONIOU

Spanien:

Rodrigo e RATO y RIGAREDO

Frankrig:

Laurent FABIUS

Irland:

Charlie McCREEVY

Italien:

Guilio TREMONTI

Vito TANZI

Luxembourg:

Jean-Claude JUNCKER

Henri GRETHEN

Nederlandene:

Gerrit ZALM

Østrig:

Alfred FINZ

Portugal:

Guilherme OLIVEIRA MARTINS

Vasco LAVRADOR

Finland:

Sauli NIINISTÖ

Raimo SAILAS

Sverige:

Bosse RINGHOLM

Det Forenede Kongerige:

Gordon BROWN

Finansminister

Statssekretær for økonomiske spørgsmål

Forbundsfinansminister

Statssekretær, Forbundsfinansministeriet

Økonomi- og finansminister

Anden viceministerpræsident samt

økonomiminister

Økonomi- og finans- og industriminister

Finansminister

Økonomi- og finansminister

Statssekretær, Økonomi- og finansministeriet

Premierminister, finansminister

Økonomiminister

Finansminister

Statssekretær, Forbundsfinansministeriet

Finansminister

Statssekretær for statens finanser og finansielle

spørgsmål

Finansminister

Statssekretær, Finansministeriet

Finansminister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ruth KELLY

Statssekretær for økonomiske spørgsmål,

Finansministeriet

Kommissionen:

Romano PRODI

Frits BOLKESTEIN

Michaele SCHREYER

Pedro SOLBES MIRA

Formand

Medlem

***

Endvidere deltog:

Philippe MAYSTADT

Mario DRAGHI

Jean-Philippe COTIS

Formand for Den Europæiske Investeringsbank

Formand for Det Økonomiske og Finansielle

Udvalg

Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

PRÆSENTATION AF FORMANDSKABETS ARBEJDSPROGRAM

Rådet havde den sædvanlige åbne debat, der blev tv-transmitteret til pressen og offentligheden, om det belgiske

formandskabs prioriteter på det økonomiske og finansielle område, herunder navnlig: en vellykket overgang til euroen,

større koordinering af de økonomiske politikker, herunder på det strukturelle område, Den Europæiske Unions

skattepolitik, oprettelse af et integreret europæisk marked for finansielle tjenesteydel ser, ekstern brug af euroen og

internationale spørgsmål: EU's udvidelse, forbindelserne med Rusland og arkitekturen i det internationale finansielle

system.

For at strukturere debatten havde Rådets formand anmodet ministrene om navnlig at koncentrere deres indlæg om

følgende punkter:

- en styrkelse af koordineringen af de økonomiske politikker gennem en mere dynamisk holdning;

- som en mulig løftestang for den finansielle integration nødvendigheden af at gøre fremskridt med hensyn til de

direktiver, der bidrager til at fastlægge statutten for det europæiske selskab;

- i de løbende drøftelser om den direkte og den indirekte beskatning et element, der vedrører EU's fremtid på lang og

mellemlang sigt, nemlig muligheden af direkte finansiering af en del af EU's budget uden forøgelse af den samlede

skattetryk.

Formanden for Rådet indledte debatten med en kort redegørelse for prioriteterne i programmet, idet han understregede,

at det belgiske formandskab vil blive præget af indførelsen af eurosedler og -mønter ved årets udgang. Med henblik på

denne begivenhed bekræftede han bl.a. visse nøgledatoer for de sidste forberedelser til sikring af en problemløs overgang

til euroen og vedrørende kommunikationstiltag rettet mod erhvervskredse og offe ntligheden.

Han oplyste, at det belgiske formandskabs prioriteter på det økonomiske og finansielle område generelt set var et forsøg

på at skabe systematiske fremskridt i integrationsprocessen gennem en række foranstaltninger, der skal bringe

medlemsstaternes økonomier og markeder nærmere til hinanden, hvilken er den eneste vej til at udnytte alle fordelene

ved den fælles valuta fuldt ud.

Formanden for Kommissionen, Romano PRODI, gav i sit indlæg det belgiske formandskabs program sin fulde støtte og

præciserede navnlig Kommissionens holdning til spørgsmålene om koordineringen af de økonomiske politikker, om

større integration af finansmarkederne og om de finansielle aspekter af udvidelsen.

Ministrene støttede i deres indlæg de forskellige forberedelses- og kommunikationstiltag, formandskabet har slået til lyd

for med henblik på lanceringen af euroen, herunder navnlig, at der på samlingen i Økofin-Rådet den 16. oktober 2001

gøres status på baggrund af en midlertidig rapport, der skal udarbejdes af Kommissionen, med henblik på forberedelsen

af stats- og regeringschefernes uformelle møde den 19. oktober 2001 i Gent.

Hvad angår styrkelsen af koordineringen af de økonomiske politikker støttede ministrene bredt formandskabets tilgang,

hvorefter overvågningen af medlemsstaternes finanspolitikker skal ske ved hjælp af de stabilitets- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konvergensprogrammer, som medlemsstaterne skal udarbejde under overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, og det

parallelt med gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der vil få en stø rre

betydning. De indhøstede erfaringer vil gøre det muligt at justere procedurerne, så man opnår en mere harmoniseret

præsentation af de nationale programmer og får hurtigere information om Økofin-Rådets vurdering heraf.

Koordineringen skal også styrkes gennem en mere proaktiv holdning, så man f.eks. i god tid kan afholde de orienterende

drøftelser om næste års budgetter og om de store strukturreformprojekter.

Hvad angår integrationen af finans- og kapitalmarkederne insisterede ministrene på nødvendigheden af en hurtig

gennemførelse af et fælles marked efter de retningslinjer, der er givet i LAMFALUSSY-rapporten med henblik på at

give yderligere fremdrift til væksten i Europa. De understregede i den forbindelse nødvendigheden af fremskridt med

henblik på en præcisering af statutten for det europæiske selskab.

På skatteområdet bekræftede ministrene deres vilje til at gøre skattepakken færdig og for langt de fleste ministres

vedkommende til at finde en hurtig løsning på spørgsmålet om beskatning af elektroniske tjenesteydelser for at undgå

diskriminering af europæiske virksomheder. De gav desuden udtryk for deres præferencer, men også for deres

betænkeligheder, med hensyn til de øvrige elementer vedrørende beska tning i formandskabets program. Hvad angår

muligheden for direkte finansiering af en del af EU's budget uden at øge det samlede skattetryk var ministrenes

reaktioner meget blandede og gik lige fra et rent afslag til vilje til at undersøge tanken. Formandskabet oplyste, at det

ville tage spørgsmålet op på det uformelle Økofin-møde med henblik på den bredere debat om Europas fremtid på Det

Europæiske Råd i Laeken.

Ministrene drøftede endelig spørgsmålet om de finansielle konsekvenser af udvidelsen og nødvendigheden af at

behandle problemet. Formandskabet meddelte i den forbindelse, at det agtede at indbyde kandidatlandenes

finansministre til at deltage i et fælles møde i tilknytning til Økofin-Rådet den 4. december 2001.

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG

Rådet noterede sig formandens redegørelse for, hvordan konklusionerne fra Göteborg bør følges op.

Formanden gjorde først og fremmest opmærksom på, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der

var blevet godkendt af Det Europæiske Råd og siden vedtaget af Økofin-Rådet i Göteborg, nu burde iværksættes med en

udvidet overvågning bl.a. ved en bedre anvendelse af Kommissionens rapport herom.

Formanden konstaterede desuden, at der bør sættes mere fart i arbejdet med skattepakken (se nedenstående tidsplan),

således at der kan forelægges en første større rapport for Det Europæiske Råd i december.

Han understregede desuden, at der bør lægges særlig vægt på det arbejde, der skal finde sted i relation til befolkningens

stigende gennemsnitsalder, som punkt 43 i konklusionerne fra Göteborg opdeler i tre dele:

- Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik skal først udarbejde en fælles rapport om, hvor

langt man er kommet i arbejdet med fastlæggelsen af mål og arbejdsmetoder på pensionsområdet, samt en fælles rapport

om pejlemærker inden for sundhedsvæsen og ældrepleje (Rådet påhørte også en mundtlig rapport herom fra formanden

for Udvalget for Økonomisk Politik);

- Rådet vil dernæst efter den åbne koordinationsmetode og på grundlag af de nævnte rapporter skulle udarbejde rapporter

herom til De Europæiske Råd i henholdsvis Laeken og Barcelona, og

- endelig skal resultaterne af arbejdet indarbejdes i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Formanden bemærkede endelig, at arbejdet med henblik på en bæredygtig udvikling bør foregå løbende hvad angår alle

aspekter af denne strategi, og navnlig i forbindelse med forberedelsen af forårsmøderne i Det Europæiske Råd.

STABILITETS- OG KONVERGENSPROGRAMMERNES INDHOLD OG FORM

Rådet godkendte en udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg samt en adfærdskodeks vedrørende stabilitets-

og konvergensprogrammernes indhold og form( 1).

Denne udtalelse ajourfører og erstatter udtalelsen af 12. oktober 1998 fra Det Monetære Udvalg til Rådet samt

adfærdskodeksen i bilaget hertil. De vigtigste ændringer af kodeksen fra 1998 vedrører følgende punkter: den rolle, de

overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker skal spille, og forbindelserne mellem kodeksen og

retningslinjerne; ligebehandling af medlemsstaterne, der vil skulle sikres ved hjælp af en bedre tidsplan for forel&

aelig;ggelse og behandling af de ajourførte stabilitets- og konvergensprogrammer, ved en større standardisering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indhold og form, samt ved øget anvendelse af fælles hypoteser for de vigtigste variabler uden for EU; inddragelse af

konklusionerne fra Lissabon og Stockholm hvad angår de offentlige finansers kvalitet og de budgetmæssige

konsekvenser af befolkningens stigende gennemsnitsalder.

Den ajourførte udtalelse og adfærdskodeks er blevet udarbejdet efter tre års anvendelse af stabilitets- og vækstpagten, der

fik fuld virkning fra januar 1999. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg har fundet det nyttigt nu at gøre status over

erfaringerne med hensyn til evaluering af stabilitets- og konvergensprogrammerne for at forbedre adfærdskodeksen fra

1999. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg konkluderede generelt, at kodeksen i vidt omfang havde medvirket til, at

procedurerne havde virket efter hensigten, men at der ikke desto mindre kunne foretages visse forbedringer, hvilket er

gjort i den nye udtalelse og adfærdskodeks.

SKATTEPOLITIK I EU

Rådet noterede sig kommissær BOLKESTEINs forelæggelse af Kommissionens meddelelse af 23. maj 2001 om

"Skattepolitik i EU - Prioriteringer for de kommende år", som ministrene allerede havde drøftet på det uformelle møde i

Malmö.

I sin forelæggelse påpegede kommissæren navnlig, at EU's skattepolitik bør være forenelig med andre af Fællesskabets

målsætninger, og at den navnlig bør tjene borgerne og virksomhederne, der ønsker at udnytte de fire friheder i det indre

marked. Kommissæren fandt, at man uden at røre ved subsidiaritetsprincippet bør gå i gang med at fjerne de mange

forhindringer, man er stødt på, hvis Unionen vil tage de udfordringer op, der ligger i globaliseringen og i de

målsætninger, der er fastsat i traktaterne samt af de seneste Europæiske Råd. Meddelelsen beskriver i den forbindelse en

række forslag til finansiel koordinering, hvoraf nogle allerede er på bordet og andre under udarbejdelse i Kommissionen,

og som vedrører indirekte skatter (moms, punktafgifter på bl.a. tobak og alkohol samt energi- og miljøbeskatning),

direkte skatter (virksomheder og fysiske per soner, pensioner, etc.) og endelig bekæmpelse af svig.

Under den efterfølgende drøftelse lagde ministrene vægt på de aspekter, der er af særlig interesse for dem, eller som

volder dem særlige problemer. Således var visse ministre i tvivl om ambitionsniveauet i Kommissionens meddelelse, og

navnlig om, hvorvidt tiltagene i forbindelse med den direkte virksomhedsbeskatning bør være begrænset til kun at

omfatte afskaffelse af skadelig praksis, eller om de skal gå længere i retning af en h armonisering med henblik på

fuldførelse af det indre marked. Andre fandt konkurrence på skatteområdet stimulerende for gennemførelsen af

strukturreformer og mente ikke, at skatteharmonisering burde være et mål i sig selv. Bemærkningerne berørte også det

fortsatte arbejde med energibeskatning (struktur, satser, forbindelse til liberaliseringen af energimarkedet),

nødvendigheden af at finde en løsning for beskatning af elektroniske t jenesteydelser, forbedring af det fælles

momssystem og en eventuel forhøjelse af de mindstesatser, der anvendes for punktafgifter på tobaksvarer og alkoholiske

drikkevarer.

TIDSPLAN FOR SKATTEPAKKEN

Rådet godkendte følgende tidsplan for skattepakken:

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Feira, der blev bekræftet på Det Europæiske

Råds møder i Nice og Stockholm, og på grundlag af konklusionerne fra samlingerne i Rådet (økonomi og finans) den

26.-27. november 2000 (dok. 13898/00 FISC 207) og den 2. marts 2001 (dok. 6564/01 FISC 33) skal arbejdet med

skattepakken videreføres med henblik på at nå til enighed om den samled e skattepakke så hurtigt som muligt, og ikke

senere end 2002, i overensstemmelse med den parallelle tidsplan for de forskellige dele af pakken.

Det Europæiske Råd i Göteborg noterede sig, at Rådet (økonomi og finans) den 5. juni 2002 blev enigt om på sin

samling i juli 2001 at træffe afgørelse om en parallel tidsplan vedrørende de forskellige dele af skattepakken for så vidt

angår det fremtidige arbejde på området indtil udgangen af 2002.

I overensstemmelse hermed foreslår formandskabet følgende tidsplan for arbejdet:

- Juli 2001: For så vidt angår beskatning af renteindtægter:

- Fiskalgruppen påbegynder den tekniske behandling af det ændrede forslag til direktiv om beskatning af renteindtægter.

Der skal arbejdes intensivt med denne tekniske behandling med henblik på at nå til politisk enighed i Rådet (økonomi og

finans) om teksten til det kommende direktiv inden udgangen af december 2001;

- September 2001: For så vidt angår beskatning af renteindtægter:

- Arbejdet med indførelse af et standardformat til udveksling af oplysninger fortsættes;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Oktober 2001: Rådet (økonomi og finans) træffer afgørelse om et mandat for forhandlingerne med de tredjelande, der

nævnes i Feira-konklusionerne;

- December 2001: Rådet (økonomi og finans) skal:

For så vidt angår beskatning af renteindtægter:

- nå til politisk enighed( 2)om teksten til det kommende direktiv om beskatning af renteindtægter, herunder de afgørende

elementer i et standardformat til udveksling af oplysninger, og notere sig og vurdere situationsrapporterne om de

fremskridt, der er gjort i forhandlingerne med de relevante tredjelande, og om drøftelserne mellem de berørte

medlemsstater og alle relevante afhængige eller associerede territorier (Kanaløerne, Isle of Man og de afhængige eller

associerede territorier i Caribien);

For så vidt angår adfærdskodeksen:

- gennemgå rapporten til Rådet fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen om det hidtidige arbejde vedrørende standstill

and rollback med

- en oversigt over foranstaltninger, som medlemsstaterne er rede til at træffe for at opfylde deres tilsagn i konklusionerne

fra samlingen i Rådet (økonomi og finans) i november 2000 om nytilkomne og

- en vurdering af, om de medlemsstater, der har fodnoter til rapporten fra november 1999, ønsker at opretholde disse

forbehold på baggrund af gruppens senere arbejde( 3).

- Marts 2002:

For så vidt angår beskatning af renteindtægter:

- afslutning af arbejdet med gennemførelse af et standardformat til udveksling af oplysninger.

- April 2002: Rådet (økonomi og finans) skal

- for så vidt angår beskatning af renteindtægter notere sig fremskridtsrapporter om forhandlingerne med de relevante

tredjelande og om drøftelserne mellem de berørte medlemsstater og alle relevante afhængige eller associerede territorier

(Kanaløerne, Isle of Man og de afhængige eller associerede territorier i Caribien);

- or så vidt angår adfærdskodeksen notere sig

- de fremskridt, der er gjort i arbejdet med adfærdskodeksen for så vidt angår medlemsstaterne;

- rapporterne om de fremskridt, der er gjort i drøftelserne mellem de berørte medlemsstater og deres afhængige eller

associerede territorier.

- Juni 2002: Rådet (økonomi og finans) skal

- for så vidt angår beskatning af renteindtægter drøfte og notere sig færdiggørelsen af forhandlingerne med de

tredjelande, der nævnes i Feira-konklusionerne, og af drøftelserne mellem de berørte medlemsstater og alle relevante

afhængige eller associerede territorier (Kanaløerne, Isle of Man og de afhængige eller associerede territorier i Caribien);

- for så vidt angår adfærdskodeksen vurdere, om de påtænkte lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger

med henblik på rollback af de skadelige aspekter af foranstaltningerne, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har

identificeret i rapporten fra 1999, er tilstrækkelige, og færdiggøre arbejdet i forbindelse med standstill og i forbindelse

med en eventuel forlængelse af fordele ved visse foranstaltninger ud over 20 05.

- Anden halvdel af 2002 og ikke senere end 31.12.2002: Rådet (økonomi og finans) skal

- for så vidt angår beskatning af renteindtægter: på grundlag af en rapport vurdere, om der er opnået tilstrækkelige

garantier vedrørende anvendelsen af de samme foranstaltninger i alle relevante afhængige eller associerede territorier

(Kanaløerne, Isle of Man og de afhængige eller associerede territorier i Caribien) og af tilsvarende foranstaltninger i de

nævnte tredjelande;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- for så vidt angår adfærdskodeksen vurdere gennemførelsen af foranstaltninger og de resultater, som er opnået

vedrørende rollback af skadelige foranstaltninger og vedrørende en eventuel forlængelse af fordele ved nogle af disse

foranstaltninger ud over 2005.

- Når der er opnået enighed om ovenstående vurderinger og med forbehold af Europa-Parlamentets og Det Økonomiske

og Sociale Udvalgs udtalelser, med enstemmighed

- vedtage direktivet om beskatning af renteindtægter;

- indgå aftalerne med de tredjelande, der er nævnt i Feira-konklusionerne;

- vedtage direktivet om rente- og royaltybetalinger mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater.

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN

Formanden orienterede Rådet om det møde, der fandt sted i

Eurogruppen

mandag den 9. juli 2001 om aftenen.

Drøftelserne omfattede den sædvanlige gennemgang af den økonomiske situation og de økonomiske perspektiver, en

fortsat udveksling af synspunkter om udviklingen i de nationale budgetter (Italien, Tyskland, Frankrig og Portugal) og

om strukturproblemer såsom de nationale systemer på skatteområdet og området sociale ydelser samt en sidste status

over situationen med hensyn til overgangen til euroen.

Rådet blev også orienteret om resultaterne af

mødet mellem finansministrene i G7/G8

den 7. juli i Rom.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Retligt samarbejde med Norge og Island i kriminalsager

Rådet bemyndigede formandskabet til at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af aftaler om retligt samarbejde

i kriminalsager med Island og Norge med hensyn til anvendelse af visse bestemmelser vedrørende udlevering og

gensidig retshjælp på grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union.

ØKOFIN

Revisionsrettens særberetning om programmet for levering af landbrugsprodukter til Den Russiske Føderation

Rådet noterede sig revisionsrettens særberetning nr. 18/2000 om programmet for levering af landbrugsprodukter til Den

Russiske Føderation.

FORBINDELSERNE MED CØE-LANDENE

Slovenien - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Slovenien ved skriftlig procedure vedtager en afgørelse om

Associeringsrådet EU-Sloveniens nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg.

EØS

Samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder - folkesundhed

Rådet godkendte for Fællesskabet et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af protokol 31

til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (folkesundhed).

Formålet med denne afgørelse er at skabe en ramme for samarbejde og at fastlægge de nærmere retningslinjer for EØS-

EFTA-staternes fulde deltagelse i EF-programmer og -aktioner på dette område (Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse nr. 521/2001/EF af 26. februar 2001 om forlængelse og ændring af visse EF-handlingsprogrammer om

folkesundhed vedtaget ved afgørelse nr. 645/96/EF, nr. 646/96/EF, nr. 647/96/EF nr. 102/97/EF , nr. 1400/97/EF og nr.

1296/1999/EF og ændring af disse afgørelser).

Samarbejdet på særlige områder ud over de fire friheder - små og mellemstore virksomheder

Rådet godkendte et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen

om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (små og mellemstore virksomheder).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med denne afgørelse er at skabe en ramme for samarbejde og at fastlægge de nærmere retningslinjer for EØS-

EFTA-staternes fulde deltagelse i EF-programmet og -aktionerne på dette område (Rådets beslutning 2000/819/EF af 20.

december 2000 om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore

virksomheder (SMV) (2001-2005).

EFTA

Den Blandede Komité EF/Danmark-Færøerne

Rådet godkendte et udkast til afgørelse truffet af Den Blandede Komité EF/Danmark-Færøerne om ændring af tabel II i

bilaget til protokol 1 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Færøernes

landsstyre på den anden side.

I henhold til afgørelsen forhøjes toldkontingentet for rejer og jomfruhummere med 1 000 tons, således at det årlige

kontingent bliver på 3 000 tons.

UDVIKLING

Fødevarehjælpspolitik og fødevarehjælpsforvaltning og særlige aktioner til støtte for fødevaresikkerheden

Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af artikel 21 i Rådets forordning (EF) nr. 1292/96

om fødevarehjælpspolitik og fødevarehjælpsforvaltning og om særlige aktioner til støtte for fødevaresikkerheden.

På mødet den 14.-17. maj 2001 godkendte Europa-Parlamentet Kommissionens forslag uden ændringer efter proceduren

uden betænkning.

Formålet med forordningen er at tilpasse artikel 21 i forordning nr. 1292/96 til bestemmelserne i artikel III i den nye

konvention om fødevarehjælp fra 1999, som Rådet godkendte den 13. juni 2000.

Når repræsentanterne for de to institutioner har undertegnet retsakten, vil den blive offentliggjort i De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

FORSKNING

Mandat med henblik på forhandling af en aftale med Chile

Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale om videnskabeligt

og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile.

FISKERI

Aftale med Comorerne

Rådet vedtog en forordning om indgåelse på Fællesskabets vegne af protokollen om fastsættelse af fiskerimuligheder

mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne. Protokollen omfatter

fiskeri ud for Comorerne i perioden 28.

februar 2001 - 27. februar 2004.

Fiskerimulighederne fordeles således mellem medlemsstaterne:

notfartøjer til tunfiskeri:

Spanien:

Frankrig:

Italien:

Spanien:

Portugal:

fartøjer

fartøj

fartøjer

langlinefartøjer med flydeline:

Det skal erindres, at Rådet den 19. juni 2001 vedtog en afgørelse om indgåelse af en aftale, der fastsatte den finansielle

modydelse for fiskerimulighederne til 350 250 EUR om året.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDNÆVNELSER

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Rådet vedtog afgørelsen om beskikkelse af Richard ADAMS som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som

efterfølger for James PETRIE for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2002.

________________________

Footnotes:

( 1) teksten til udtalelsen fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og adfærdskodeksen findes kun på engelsk.

(http://ue.eu.int/newsroom)

( 2) Med forbehold af Europa-Parlamentets og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelser.

( 3) Efter Kommissionens mening bør følgende tilføjes: "godkende vurderingen af de 66 skatteforanstaltninger, som

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen anser for skadelige i rapporten fra november 1999 til Rådet (økonomi og finans),

eventuelt med forbehold af endelig enighed om en eventuel forlængelse af fordele ved visse foranstaltninger ud over

2005 og om skattepakken som helhed."