Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1726
Offentligt
1462857_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1726)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 255 (Løbenr. 26854)
URU, Alm. del - bilag 591 (Løbenr. 26855)
FOU, Alm. del - bilag 400 (Løbenr. 26856)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
24. september 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. oktober 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde
(udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen for rådsmødet.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 24. september 2001
Rådsmøde (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001
Aktuelt notat
1. (Evt.) Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension: Konfliktforebyggelse
(side 3)
12. Det vestlige Balkan
(side 3)
Forbindelserne EU-Afrika
(side 3)
(Evt.) De Store Søers Område
(side 4)
12. Fredsprocessen i Mellemøsten
(side 4)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462857_0002.png
12. Status: Arbejdet i de øvrige rådsformationer
(side 4)
12. Udvidelsen
(side 5)
12. WTO
(side 5)
12. Tyrkiet: Orienteringsdebat
(side 6)
10. (Evt.) Forbindelserne med Europa-Parlamentet
(side 7)
11. Håndvåben: Revision/forlængelse af beslutning vedrørende Cambodja
(side 7)
Burma/Myanmar: Revision/fornyelse af den fælles holdning
(side 7)
Den årlige rapport vedr. menneskerettigheder
(side 7)
Rwanda: Revision/fornyelse af den fælles holdning
(side 8)
EØS-rådet
(side 8)
12. Forberedelse af samarbejdsråd med Algeriet
(side 8)
12. Forberedelse af associeringsråd med Marokko
(side 8)
12.
12.
12.
12.
12.
12.
12.
Forberedelse af associeringsråd med Tunesien
(side 9)
(Evt.) Forberedelse af associeringsråd med Israel
(side 9)
(Evt.) Cuba
(side 9)
Europas fremtid
(side 10)
Argumentationsoversigt i forhold til anti-globaliseringsbevægelsen
(side 11)
Grundlæggende arbejdstagerrettigheder
(side 12)
Forslag til forordning om bistand til hjemstedsfordrevne i ALA-
udviklingslandene
(side 12)
12. Eventuelt
1. (Evt.) Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension: Konfliktforebyggelse
Punktet er taget af dagsordenen.
2. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Makedonien (FYROM)
Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Makedonien (FYROM), herunder forholdene efter
afslutningen af NATOs operation Task Force Harvest. Drøftelsen ventes at koncentrere sig om de midler,
hvormed EU fortsat kan medvirke til at understøtte rammeaftalens gennemførelse.
Kosovo
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462857_0003.png
Der kan forventes en drøftelse af situationen i Kosovo i lyset af det forestående regionalvalg den 17.
november, herunder hvorledes inddragelsen af den serbiske befolkningsgruppe i Kosovos fremtid kan
fremmes.
Arbejdsgrundlag (terms of reference) for den konsultativ arbejdsgruppe vedr. Albanien
Rådet forventes at godkende arbejdsgrundlaget (Terms of Reference) for den konsultative arbejdsgruppe, der i
medfør af EU's Stabiliserings- og associeringsproces er nedsat for Albanien.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001.
3. Forbindelserne EU-Afrika
Nyt notat.
Formandskabet ventes kort at orientere Rådet om forberedelserne til ministerkonferencen. Der forudses ingen
drøftelse på rådsmødet.
I opfølgning af EU-Afrika topmødet afholdes den første opfølgende ministerkonference den 11. oktober 2001
i Bruxelles. Det har vist sig vanskeligt at sikre en effektiv opfølgning på EU-Afrika topmødet og dermed
fastholde den planform for dialog mellem EU og Afrika, der blev skabt med Kairo topmødet. Forberedelserne
til den kommende ministerkonference har således også været præget af betydelige uoverensstemmelse r mellem
EU og Afrika.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat vedr. den opfølgende ministerkonference.
4. (Evt.) De Store Søers Område
Nyt notat.
Som opfølgning på konklusionerne fra rådet (udenrigsministre) den 14. maj 2001 vedr. konfliktforebyggelse i
Afrika ventes formandskabet at orientere om status og perspektiver for Lusaka- og Arusha-fredsprocesserne i
De Store Søers Område.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om konflikterne i De Store Søers Område
forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 14. maj 2001.
5. Fredsprocessen i Mellemøsten
Nyt notat.
Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Mellemøsten, herunder hvorledes EU kan bidrage til
fremdrift hen imod en politisk løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Terroranslagene i USA har yderligere sat fokus på den mellemøstlige konflikt. Forhåbninger til nye
forhandlinger mellem parterne knytter sig fortsat til den planlagte Peres-Arafat mødeserie. Begge parter har
givet udtryk for, at Mitchell-rapporten vil udgøre udgangspunktet for mulige møder.
Den 18. september 2001 erklærede præsident Arafat offentligt, at han søger en forhandlet fred i Mellemøsten,
at han bakker op om den internationale koalition mod terror, og at han har givet sine styrker instruktion om at
gribe ind over for aktioner rettet mod Israel. I forlængelse heraf erklærede Israels forsvarsminister at have givet
ordre om at indstille alle offensive operationer vendt mod palæstinenserne. Samtidig udtalte udenrigsminister
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462857_0004.png
Pe res sig optimistisk om muligheden for samtaler med Arafat. Situationen vurderes imidlertid fortsat at være
så spændt, at begge parter bevidst eller ubevidst kan udløse fornyede sammenstød.
Der synes i EU-kredsen enighed om behovet for et stærkere amerikansk engagement i fredsprocessen med
henblik på at sikre fuld gennemførelse af Mitchell-rapporten. Hertil kommer, at fortsat kontakt til en række
moderate arabiske lande – såvel gennem EU og HR Solana som bilateralt – kan vise sig væsentlig for at hindre
en regional eskalation af konflikten.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001
6. Status: Arbejdet i de øvrige rådsformationer
Nyt notat.
Det er forventningen, at formandskabet vil give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de
øvrige rådsformationer, med henblik på at give et generelt overblik. Formandskabets initiativ er en opfølgning
på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
7. Udvidelsen
Nyt notat.
Rådsdrøftelsen på basis af en orientering fra Kommissionen om status for tiltrædelsesforhandlingerne ventes at
bestå i en gennemgang af, hvor langt tiltrædelsesforhandlingerne er nået med de enkelte kandidatlande.
Desuden ventes en vurdering af, i hvilket omfang kandidatlandene har opfyldt de forpligtelser, de hidtil har
påtaget sig under forhandlingerne.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 16.-17. juli 2001.
8. WTO
Nyt notat.
Forberedelse af WTO’s 4. ministerkonference i Doha 9.-13. september 2001 samt Kinas optagelse i WTO kan
ventes drøftet.
Forberedelse af WTO’s 4. ministerkonference i Doha 9.-13. september 2001
På mødet i WTO’s Generelle Råd den 30. januar 2001 blev det besluttet, at WTO’s fjerde ministerkonference
skal finde sted den 9.-13. november 2001 i Doha, Qatar.
På rådsmødet (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001 forventes Kommissionen at redegøre for status for
forhandlingssituationen vedrørende indledning af en ny handelsrunde. Endvidere forventes der en generel
drøftelse heraf.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462857_0005.png
En af de væsentligste tilbageværende forhindringer for en igangsættelse af en ny runde består i den fortsatte
kløft, der eksisterer mellem industrialiserede- og udviklingslande. Udviklingslandene har hidtil afvist emner, der
ikke hører til den klassiske handelspolitiske dagsorden. Det drejer sig bl.a. om arbejdstagerrettigheder, miljø,
forbrugerbeskyttelse samt investerings- og konkurrenceregler. Fra EU’s side har man på den anden s
slash;nsket en bred dagsorden, der også omfatter en række nye emner, ud fra det synspunkt, at alene
inddragelsen af alle handelspolitiske emner kan sikre vedtagelse af en samlet pakke med fordele for alle parter.
Ligeledes har USA og EU indtaget forskellige holdninger til spørgsmålet om dagsordenen for en ny runde.
USA har således tilstræbt en relativt smal runde koncentreret om afvikling af landbrugssubsidier, nedsættelse af
industritoldsatser, regler for offentligt udbud og elektronisk handel.
Der er løbende forhandlinger i diverse fora vedrørende muligheden for at igangsætte en ny runde i Doha.
Blandt andet blev der den 1.-2. september 2001 afholdt et uformelt ministermøde i Mexico med en begrænset
deltagerkreds af såvel industri- som udviklingslande. Forlydenderne fra mødet var, at processen mod Doha
blev tilføjet fornyet momentum med udgangspunkt i en fælles forståelse af et behov for snarlig igangsættels e
en ny handelsrunde. Generelt var der en voksende accept af og forståelse for EU’s ønske om en bred
dagsorden. Også fra gruppen af udviklingslande – selv om nogle af disse fortsat var skeptiske – var der en
stigende imødekommenhed i forhold til en ny runde og en bredere dagsorden herfor.
Efter terrorangrebet i USA har både den amerikanske chefforhandler USTR Zoellick i en erklæring og EU’s
Handelskommissær Pascal Lamy i en tale til Europa-Parlamentet understreget vigtigheden af at bibeholde
kalenderen samt ambitionerne for WTO’s 4. ministerkonference i Doha.
Grundlaget for EU’s forhandlingsposition er fortsat de rådskonklusioner, der blev vedtaget den 26. oktober
1999, og som i vid udstrækning afspejler det danske regeringsgrundlag og Folketingets vedtagelser af 11. maj
1999, 4. november 1999 og 3. maj 2001.
Optagelse af Kina i WTO
Den 15. september 2001 blev 15 års forhandlinger om Kinas optagelse i WTO afsluttet. Dermed vil man
kunne byde Kina velkommen i WTO på WTO’s 4. ministerkonference i Doha den 9.-13. november 2001.
Formelt vil Kina først blive medlem af WTO ca. 1 måned efter WTO-ministerkonferencen, når den kinesiske
ratifikationsproces er blevet gennemført.
For Taiwans vedkommende gælder, at forhandlingerne om optagelse ligeledes er tilendebragt. Taiwans
optagelse er knyttet sammen med en afklaring af tidsplanen for Kinas optagelse, og Taiwan forventes optaget i
umiddelbar forlængelse af Kina.
Sagen (WTO’s 4. ministerkonference) blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001. Endvidere har Europaudvalget den 20. september 2001 modtaget
notat vedr. Kommissionens redegørelse for forberedelserne af WTO-ministerkonferencen i Doha.
9. Tyrkiet: Orienteringsdebat
Nyt notat.
Der ventes en generel drøftelse af Tyrkiets forhold til EU.
Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 tildelte Tyrkiet status som kandidatland og bekræftede, at
Tyrkiet kan tiltræde EU på grundlag af de samme kriterier som de øvrige kandidatlande. EU’s
tiltrædelsespartnerskab for Tyrkiet blev vedtaget den 8. marts 2001. I Partnerskabet nævnes de kort- og
mellemsigtede prioriteter i forbindelse med Tyrkiets tilnærmelse til EU. Der er tale om både politiske og
økonomisk old. Partnerskabet spejles af kandidatlandets nationale tilpasningsprogram for overtagelsen af
acquis’et (NPAA). Tyrkiets NPAA blev vedtaget den 19. marts 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462857_0006.png
Kommissionen ventes at tage stilling hertil i den kommende fremskridtsrapport, der fremlægges i november
2001. Tilsvarende fremgangsmåde har været anvendt for de øvrige kandidatlandes vedkommende. Som et led i
Tyrkiets EU-tilnærmelse har Kommissionen fremlagt forslag om finansiel førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet.
Førtiltrædelsesbistanden skal bidrage til at finansiere prioriteterne i tiltrædelsespartnerskabet for Tyrkiet.
Det kan ikke udelukkes, at drøftelsen også vil berøre Tyrkiets forhold til den europæiske forsvarsdimension. I
forbindelse med udviklingen af en europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension har EU ønsket at indgå en
aftale med NATO om adgang til NATO’s kapacitet til at planlægge operationer og til at kunne låne aktiver fra
NATO i konkrete operationer. Tyrkiet har i NATO blokeret for en aftale. Tyrkiet ønsker større indflydelse
p&a beslutningsprocessen i EU på krisestyringsområdet. EU har i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i
Nice i december 2000 foreslået tætte konsultationer med Tyrkiet og de øvrige 5 allierede, der ikke er
medlemmer af EU i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af krisestyringsoperationer.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat i sagen i forbindelse med Kommissionens forslag
om finansiel førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 11.-12. juni 2001.
10. (Evt.) Forbindelserne med Europa-Parlamentet
Punktet er taget af dagsordenen.
11. Håndvåben: Revision/forlængelse af beslutning vedrørende Cambodja
Punktet er taget af dagsordenen.
12. Burma/Myanmar: Revision/fornyelse af den fælles holdning
Punktet er taget af dagsordenen.
13. Den årlige rapport vedr. menneskerettigheder
Nyt notat.
Godkendelse af Unionens årlige rapport (2000-2001) om menneskerettigheder
Formandskabet vil fremlægge EU’s årsrapport om menneskerettigheder. Rapporten, der er den tredje af sin art,
dækker perioden 1. juli 2000 – 30. juni 2001. Ligesom de to tidligere menneskerettighedsrapporter fra
henholdsvis 1999 og 2000 indeholder rapporten en bred fremstilling af EU’s menneskerettighedspolitik. Den
gennemgår EU’s initiativer bl.a. på FN’s Generalforsamling og i FN’s Menneskerettighedskommission vedrø f,
tortur, kvinder, børn og racisme.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
14. Rwanda: Revision/fornyelse af den fælles holdning
Punktet er taget af dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462857_0007.png
15. EØS-rådet
Nyt notat.
• Forberedelse af 16. samling i EØS-rådet den 9. oktober 2001
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU holdning til den 16. samling i EØS-rådet, som vil blive afholdt i
forlængelse af rådsmødet (udenrigsministre) den 8. – 9. oktober 2001.
EØS-rådsmødet planlægges struktureret på grundlag af et mødeformat, som omfatter i) politisk dialog
(terrorisme, ESDP og Centralafrika), ii) formelt EØS-rådsmøde, og iii) uformel orienteringsdebat om Europas
fremtid.
Under det formelle EØS-rådsmøde vil man bl.a. have en generel drøftelse af status for EØS- aftalens funktion.
Endvidere vil man drøfte Lissabon-strategien og EFTA/EØS-landenes involvering heri.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
16. Forberedelse af samarbejdsråd med Algeriet
Punktet er taget af dagsordenen.
17. Forberedelse af associeringsråd med Marokko
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage en fælles holdning til det 2. associeringsrådsmøde med Marokko den 9. oktober 2001.
I forbindelse med Euro-Middelhavssamarbejdet (Barcelona-processen) er der indgået bilaterale
associeringsaftaler mellem EU og indtil videre fem partnerlande i det sydlige og østlige Middelhavsområde.
Disse associeringsaftaler dækker politiske, økonomiske og sociale/menneskelige forhold. Som et led i
associeringsaftalerne afholdes der med mellemrum bilaterale associeringsråd og associeringskomiteer mellem
EU og de enkelte partnere. Associeringsrå dene foregår på ministerniveau, hvorimod associeringskomiteer
afholdes på embedsmandsniveau.
EU-Marokko associeringsaftalen blev undertegnet i 1996, og aftalen trådte i kraft den 1. marts 2000. Den 9.
oktober 2000 fandt første associeringsråd mellem EU og Marokko sted. Det 2. associeringsråd skal afholdes
den 9. oktober 2001 i Luxembourg.
Emnet for det 2. EU-Marokko associeringsråd er primært at gøre status over den politiske og økonomiske
situation i forhold til EU-Marokko associeringsaftalen.
EU’s indlæg (den fælles holdning, der afgives af formandskabet) i associeringsrådet med Marokko beskriver
bl.a. forskellige politiske aspekter, herunder at EU lægger afgørende vægt på god regeringsførelse, styrkelse af
demokratiet og involvering af civilsamfundet. Migrationsspørgsmål vil ligeledes blive omtalt. Drøftelsen af
generelle og specifikke menneskerettighedsspørgsmål i relation til Mar dgør en vigtig og integreret del af den
politiske dialog mellem EU og Marokko. Kommissionen vil på sin side gøre status for samhandelen mellem
EU og Marokko
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462857_0008.png
18. Forberedelse af associeringsråd med Tunesien
Punktet er taget af dagsordenen.
19. (Evt.) Forberedelse af associeringsråd med Israel
Punktet er taget af dagsordenen.
20. (Evt.) Cuba
Nyt notat.
Formandskabet lægger op til drøftelse af EU's holdning til Cubas eventuelle tiltrædelse Cotonou-aftalen og til
en genoptagelse af en politisk dialog mellem Cuba og EU.
Drøftelsen af Cubas eventuelle tiltrædelse af Cotonou-aftalen og af genoptagelsen af den politiske dialog er en
opfølgning på trojka-besøget i Havanna den 23. august 2001, som blev ledet af den belgiske udenrigsminister
Louis Michel.
En genoptagelse af den politiske dialog er i overensstemmelse med rådskonklusionerne i forbindelse med den
9. revision af EUs fælles holdning over for Cuba, hvor Rådet bl.a. opfordrede Cuba til at indgå i en konstruktiv
dialog med EU om en fremtidig ramme for samarbejde. EU-landenes bistandssamarbejde med Cuba omfatter
ifølge den fælles holdning humanitær bistand, aktiviteter til åbning af den cubanske økonomi samt
menneskerettigheds - og demokratibistand. Cuba afbrød den politiske dialog med EU i april 2000 som reaktion
på, at EU-landene - i lighed med de foregående år - stemte for en Cuba-kritisk resolution i FN's
Menneskerettigheds-kommission. Cuba trak ligeledes sin ansøgning om tiltrædelse af Cotonou-aftalen tilbage.
AVS-ministerrådet havde i februar 2000 truffet beslutning om at give fuld støtte til, at Cuba undertegnede
Cotonou-aftalen.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 25.-26. juni 2001.
21. Europas fremtid
Nyt notat.
Der kan forventes en første formel rådsdrøftelse af Europas fremtid i lyset af synspunkterne fremsat på det
uformelle EU-udenrigsministermøde i Genval den 9. september 2001 samt af formandskabets non-paper, der
dannede grundlag for drøftelsen i Genval.
På det Europæiske Råds møde i Nice den 7.- 9. december 2000 var der enighed om at optage en erklæring til
Nice-traktaten om Unionens fremtid. Baggrunden herfor var debatten om EU´s folkelige forankring, der
indledtes i foråret 2000. Ud fra erkendelsen af, at der er behov for at forbedre og overvåge EU´s og dens
institutioners demokratiske legitimitet og åbenhed med henblik på at bringe dem tættere på borgerne, peger
erkl&a elig;ringen bl.a. på følgende fire spørgsmål:
– Mulighederne for at fastlægge og overvåge en mere præcis afgrænsning af kompetencefordelingen
mellem EU og medlemsstaterne, der tager hensyn til subsidiaritetsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462857_0009.png
– Status for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
– En forenkling af traktaterne med henblik på at gøre dem klarere og lettere at forstå uden at ændre
deres indhold
– De nationale parlamenters rolle i den europæiske arkitektur.
De fire emner skal være genstand for en bred og dybdegående debat, der skal omfatte alle involverede parter:
repræsentanter for de nationale parlamenter og for den offentlige mening som helhed, dvs. politiske og
økonomiske kredse og universitetskredse, repræsentanter for civilsamfundet m.v. Kandidatlandene skal
inddrages på en måde, der skal fastsættes nærmere. Det fastslås i erklæringen, at denne proces ikke må udg&
oslash;re nogen form for hindring eller forudsætning for udvidelsesprocessen.
I 2004 skal indkaldes til en ny regeringskonference, der skal behandle spørgsmålene med henblik på at foretage
de hermed forbundne traktatændringer. Konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer må ikke udgøre nogen form for hindring eller forudsætning for udvidelsesprocessen. Endvidere vil
de kandidatlande, der har afsluttet tiltrædelsesforhandlingerne med Unionen, blive indbudt til at deltage i
konferencen. De kandidatlande, der ikke har afsluttet forhandlingerne om deres tiltrædelse, vil blive indbudt
som observatører.
Det svenske formandskab fremlagde til mødet i det Europæiske Råd i juni 2001 i Göteborg en
fremskridtsrapport, der beskriver de forskellige initiativer taget i medlemslande, kandidatlande og EU´s
institutioner. Blandt initiativerne fremhæves bl.a. hjemmesiden ("europa.eu.int/futurum"), på hvilken der
allerede ligger adskillelige bidrag fra både medlemsstater og kandidatlande om Europas fremtid. Det
Europæiske Råd opfordrer i konklusionerne fra Göteborg til at fortsætte arbejdet herunder at bidrage med
overvejelser om, hvordan den forberedende fase op til regeringskonferencen 2004 skal struktureres.
Spørgsmålet om Europas fremtid vil være på dagsordenen for det ekstraordinære møde blandt EU’s stats- og
regeringschefer i Gent den 19. oktober og Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001, hvor
beslutningerne om den videre tilrettelæggelse af processen skal træffes. Det er det belgiske formandskabs
hensigt, at Det Europæiske Råd i Laeken skal vedtage en erklæring, der skal nedsætte et t som led i
forberedelsen af regeringskonferencen 2004.
Europas fremtid var genstand for en første drøftelse på det uformelle ministermøde i Genval den 9. september
2001. Der var på mødet ingen, som udtalte sig imod formandskabets tanke om nedsættelse af et konvent og et
parallelt civilt forum som led i forberedelsen af den kommende regeringskonference i 2004. Et flertal fandt, at
et sådant konvent skulle afslutte sit arbejde i 2003, og at det skulle fremkomme med et åbent katalog af op
tioner med henblik på regeringskonferencen i 2004. Med hensyn til de substantielle emner vedrørende Europas
fremtid var der et ønske blandt et flertal om, at erklæringen om Europas fremtid fra Det Europæiske Råd i
Laeken den 14.-15. december 2001 ikke tog forskud på dagsordenen for regeringskonferencen i 2004.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget særskilt aktuelt notat om sagen.
22. Argumentationsoversigt i forhold til anti-globaliseringsbevægelsen
I opfølgning af de voldelige begivenheder i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Gøteborg besluttede
man på det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) i Bruxelles den 13. juli 2001 at styrke det
operative samarbejde i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd, herunder vedr. politisamarbejdet,
informationsudveksling, grænsepassage samt vedr. strafforfølgelse.
I konklusionerne fra rådsmødet (udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001 understregedes vigtigheden af dialogen
med bl.a. modstanderne af globalisering. Kommissionen og Rådet stillede en detaljeret argumentation i udsigt
for den positive rolle, som EU spiller i forhold til globalisering.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462857_0010.png
På rådsmødet (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001 ventes Kommissionen og Formandskabet at enten
præsentere denne argumentationsoversigt (katalog over argumenter til brug for dialogen med
antiglobaliseringsbevægelsen) eller orientere Rådet om status i arbejdet med oversigten.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
23. Grundlæggende arbejdstagerrettigheder
Nyt notat.
KOM(2001)416
Kommissionen har fremlagt en meddelelse om fremme af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og
forbedring af de sociale styringssystemer i en globaliseret økonomi (KOM(2001) 416). Meddelelsen er sendt til
underretning for Folketingets Europaudvalg den 17. august 2001.
Kommissionen vil på rådsmødet præsentere de handelspolitiske aspekter i meddelelse, der indeholder en skitse
til strategi med henblik på at styrke globaliseringens bidrag til den sociale udvikling og til håndhævelsen af
grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Af handelspolitiske aspekter omfatter meddelelsen overvejelser om
revision af GSP-præferenceordningen, om opfølgning af Rådets konklusioner af oktober 1999 vedr. forb
eredelsen af den tredje WTO-ministerkonference, og om indførelse i EUs handels- og samarbejdsaftaler af
særlige bestemmelser om grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Meddelelsen følges op af selvstændige
konkrete forslag fra Kommissionen herom.
Meddelelsen vil blive genstand for egentlig drøftelse på rådsmødet (beskæftigelses- og social-ministre) den 8.
oktober 2001.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
24. Forslag til forordning om bistand til hjemstedsfordrevne i ALA-
udviklingslandene
Nyt notat.
KOM (2000) 831 af 20. december 2000
Rådet ventes at vedtage Kommissionens forslag til forordning om Fællesskabets bistand til flygtninge,
fordrevne, og hjemvendende personer i ALA-udviklingslandene (Asien og Latinamerika). Forordningen
viderefører bistanden under forordning 443/97, der udløb den 31. december 2000.
Bistandens formål er at skabe de bedst mulige betingelser for flygtninge, fordrevne og hjemvendende
personers integration eller reintegration. Der ydes direkte støtte til de pågældende gruppers tilbagevenden til
deres oprindelseslande eller etablering i tredjelande. Endvidere ydes der støtte til minerydning, bistand i
forbindelse med generhvervelse af tidligere ejendom samt økonomisk støtte til de modtagende lokalsamfund
m.v. Bistanden sigter i vidt omfang på at dække mellemfasen mellem på den ene side humanitær bistand i selve
krisesituationen og på den anden side rehabiliteringsbistand og udviklingsbistand.
For lande i Asien, som er kommet ud af længerevarende kriser – bl.a. Vietnam, Cambodia og Laos – er
indsatsen blevet koncentreret om bistand til repatriering. For lande, der fortsat lider under interne konflikter –
f.eks. Afghanistan, Sri Lanka og Burma – er indsatsen gået til foranstaltninger, der kan afbøde virkningerne af
konflikten for de fordrevne. I andre områder har man søgt at bistå mennesker, der er fordrevet som f&osl ng
af etniske minoriteter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462857_0011.png
For Latinamerika har hovedmålsætningen været at bidrage til en tilfredsstillende overgang fra
katastrofesituationer til udvikling af de områder, hvor de fordrevne bosætter sig – det være sig i opholdslandet
eller hjemlandet. Mange af disse områder er karakteriseret af alvorlig fattigdom og utilstrækkelig,
grundlæggende infrastruktur, og bistanden har på denne baggrund ikke mindst taget sigte på at skabe et
grundlag fo kling.
Den fælles beslutningsprocedure mellem Rådet og Parlamentet afsluttedes primo juli 2001. Forordningen
foreslås at gælde fra datoen for ikrafttrædelse til 31. december 2004 med en samlet indikativ finansiel ramme på
200 mio. Euro.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.