Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 19
Offentligt
1464507_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 19)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
5. oktober 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om et initiativ fra Frankrig med
henblik på vedtagelse af en konvention om forbedring af retshjælp i straffesager, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af
organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og økonomisk kriminalitet.
Kære<DOCUMENT_START> udenrigsminister.
Vedlagt sender jeg et forslag til en konvention om forbedring af gensidig retshjælp i straffesager, navnlig for så vidt angår
bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og økonomisk kriminalitet, tillige med
et grundnotat om forslaget, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.
Det bemærkes, at materialet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
GRUNDNOTAT
om et initiativ fra Frankrig med henblik på vedtagelse af en konvention om forbedring af retshjælp i straffesager,
navnlig for så vidt angår bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og
økonomisk kriminalitet.
1. Baggrund
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464507_0002.png
Anmodninger mellem EU-landene om gensidig retshjælp i straffesager fremsættes i dag hovedsagelig på grundlag af
Europarådets konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager samt den tilhørende tillægsprotokol af 17.
marts 1978.
Herudover indeholder Schengen-konventionen særlige bestemmelser om fremsættelse af retsanmodninger i forholdet mellem
Schengen-landene, ligesom den gensidige retshjælp i straffesager i forholdet mellem de nordiske lande er reguleret i den
nordiske overenskomst af 26. april 1974 om gensidig retshjælp. Schengen-konventionen er endnu ikke bragt i anvendelse i
forhold til Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000 vedtog EU-landene en konvention om gensidig retshjælp i
straffesager, der supplerer Europarådets konvention og bestemmelserne om gensidig retshjælp i straffesager i Schengen-
konventionen. Formålet med EU-retshjælps-konventionen er at styrke det retlige samarbejde mellem EU-landene, navnlig
ved at gøre samarbejdet mere smidigt og effektivt. Konventionen er endnu ikke tr&arin g;dt i kraft.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 drøftede stats- og regeringscheferne tiltag med henblik
på bekæmpelse af grov økonomisk kriminalitet, herunder hvidvaskning af penge og fiskal kriminalitet, jf. bl.a.
konklusionernes punkt 49, 51, 52 der har følgende indhold:
"49: Grov økonomisk kriminalitet har i stigende grad skatte- og afgiftsmæssige aspekter. Det Europæiske Råd
opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at yde gensidig retshjælp i efterforskningen og retsforfølgningen af grov
økonomisk kriminalitet".
"51: Hvidvaskning af penge er en meget central del af den organiserede kriminalitet. Dette fænomen bør udryddes,
uanset hvor det optræder. Det Europæiske Råd er fast besluttet på at sørge for, at der tages konkrete skridt til at
opspore, indefryse, beslaglægge og konfiskere udbyttet fra strafbare forhold. "
"52: Medlemsstaterne opfordres indtrængende til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i hvidvaskningsdirektivet,
Strasbourg-konventionen af 1990 og Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) henstillinger, også i alle deres afhængige
territorier."
Frankrig har på baggrund af konklusionerne fra Tampere under henvisning til TEU artikel 34, stk. 2, fremsat et udkast til en
konvention om forbedring af gensidig retshjælp i straffesager, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af organiseret
kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og økonomisk kriminalitet.
Enkelte af bestemmelserne i konventionsudkastet udgør en udbygning af Schengen-reglerne og hører under
anvendelsesområdet for associeringsaftalen for Norge og Island. Det indebærer, at disse bestemmelser i konventionen
ligeledes vil finde anvendelse i forhold til Norge og Island.
Forslaget er offentliggjort i EF-Tidende C 243/11 den 24. august 2000, ligesom forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet
til udtalelse.
2. Indhold
Retsgrundlaget for konventionsudkastet er TEU artikel 34, stk. 2.
Efter artikel 1 er konventionens formål at supplere bestemmelserne og lette anvendelsen mellem EU-landene af bl.a.
Europarådets konvention om gensidig retshjælp (1959-konventionen), konventionen om gensidig retshjælp mellem EU's
medlemslande (2000-konventionen), Schengen-konventionen samt Europarådets konvention af 8. november 1990 om
hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold (Hvidvaskkonve ntionen).
Artikel 2 indebærer, at de forbehold og erklæringer, som medlemslandene har afgivet i forhold til artikel 5 i 1959-
konventionen ikke længere kan gøres gældende i forbindelse med anmodninger om gensidig bistand i straffesager mellem
EU's medlemslande. Efter artikel 5 i 1959-konventionen kan landene bl.a. forbeholde sig, at retsanmodninger om ransagning
eller beslaglæggelse kun skal efterkommes, når den forbrydelse, som har givet anledning t il retsanmodningen, er strafbar
efter såvel den anmodende som den anmodede stats lovgivning (princippet om dobbelt strafbarhed). Artikel 2 indebærer
derfor, at anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemslandene fremover ikke vil kunne afslås under
henvisning til, at kravet om dobbelt strafbarhed ikke er opfyldt.
Som en følge af, at sådanne forbehold ikke længere skal kunne gøres gældende mellem medlemslandene, indebærer artikel 2
endvidere, at artikel 51 i Schengen-konventionen ophæves. Efter artikel 51 i Schengen-konventionen må Schengen-landene
ikke stille andre betingelser for efterkommelse af retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse end krav om dobbelt
strafbarhed, og at efterkommelsen af retsanmodningen skal være forenelig med den anmodede kontraherende parts
lovgivning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464507_0003.png
Efter artikel 3 i konventionsudkastet kan medlemslandene ikke afslå at imødekomme et andet medlemslands anmodning om
retshjælp under henvisning til nationale regler om bankhemmelighed og tavshedspligt vedrørende andre forretningsmæssige
aktiviteter. Medlemslandene vil dog fortsat kunne afslå at imødekomme anmodninger om retshjælp under henvisning til
nationale regler om tavshedspligt mellem advokater og deres klienter.
Artikel 4, der er inspireret af artikel 8 i Hvidvaskkonventionen, indebærer, at medlemslandene skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at lette tilvejebringelse og sikring af bevismateriale vedrørende udbytte fra et strafbart forhold.
Bestemmelsen omfatter oplysninger om udbyttets værdi, art, opbevaringssted, bevægelser m.v. Endvidere omfatter
bestemmelsen så vidt muligt oplysninger om den person, der kan antages at skulle modtage udbyttet. Efter artikel 4 kan
Rådet på forslag fra Kommissionen eller på initiativ fra et medlemsland træffe afgørelse med kvalificeret flertal om
foranstaltninger, der skal lette tilvejebringelse og sikring af det nævnte bevismateriale.
Artikel 5 omhandler bistand med henblik på at fremskaffe oplysninger vedrørende bankkonti, herunder indehavere af
bankkonti, og banktransaktioner. Bestemmelsen indebærer, at det anmodede medlemsland så hurtigt som muligt skal
udlevere en liste over bankkonti, der har tilknytning til personer, der af det anmodende medlemsland mistænkes eller
retsforfølges for et strafbart forhold. Bestemmelsen omfatter konti, som den mistænkte råder eller har rådet over, ligesom
den omfatter konti, hvorfra den mistænkte har modtaget penge.
I forbindelse med efterforskning af grove former for organiseret kriminalitet eller hvidvaskning af udbyttet fra et strafbart
forhold, skal det anmodede medlemsland tillige udlevere oplysninger om alle banktransaktioner, der har fundet sted på de
relevante bankkonti indenfor den periode, der angives af det anmodende medlemsland. Bestemmelsen omfatter tillige
udlevering af oplysninger vedrørende bankkonti, der indehaves af en juridisk person, herunder en juridisk person, hvor den
mistænkte har en ledende stilling.
Artikel 6 skal sikre mere smidig kommunikation mellem medlemslandene med henblik på hurtigt at kunne iværksætte
yderligere efterforskning som opfølgning på en anmodning om bistand i en straffesag. Bestemmelsen indebærer således, at
det anmodede medlemsland hurtigt skal underrette det anmodende medlemsland, hvis resultatet af den gennemførte
efterforskning giver anledning til at iværksætte yderligere efterforskning. Det a nmodende medlemsland vil herefter kunne
fremsætte en anmodning om iværksættelse af yderligere efterforskning uden på ny at fremsende de oplysninger og
dokumenter, der efter de gældende regler sædvanligvis skal vedlægges en retsanmodning.
Artikel 7 omhandler anmodninger om gensidig bistand i sager af fiskal karakter. Bestemmelsen medfører, at anmodninger om
gensidig retshjælp i straffesager fremover ikke kan afslås udelukkende med den begrundelse, at anmodningen vedrører
overtrædelser af love om skatter og afgifter samt told og valutahandel. Bestemmelsen vil i givet fald erstatte artikel 50 i
Schengen-konventionen, hvorefter konventionens parter forpligter sig til i overensstemmelse m ed 1959-konventionen at yde
hinanden gensidig retshjælp ved overtrædelser af love og bestemmelser vedrørende punktafgifter, moms og told.
Bestemmelsen er en direkte opfølgning af punkt 49 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere. Formålet er
at sikre, at de EU-lande, der i medfør af 1959-konventionen har forbeholdt sig ret til ikke at yde retshjælp i sager af fiskal
karakter, fremover ikke kan påberåbe sig dette forbehold over for de øvrige medlemslande.
Efter artikel 8 kan anmodninger om retshjælp vedrørende efterforskning og retsforfølgning af sager om grov organiseret
kriminalitet eller hvidvaskning af udbytte fra et strafbart forhold, kun afslås, hvis det anmodede medlemsland finder, at det vil
skade fundamentale nationale interesser at imødekomme anmodningen. Et sådant afslag skal begrundes skriftligt over for det
anmodende medlemsland. Hvis anmodningen opretholdes, og de berørte m edlemslande ikke kan opnå enighed herom,
fremsendes afslaget til Rådet til orientering med henblik på senere evaluering af konventionen. Efter anmodning fra de
berørte medlemslande nedsætter Rådet senest to måneder efter underretningen om afslaget et ad hoc-udvalg, der skal
formidle en mindelig løsning i sagen.
I forhold 1959-konventionen indebærer bestemmelsen, at medlemslandene indbyrdes kun kan afslå at imødekomme en
anmodning om retshjælp i en straffesag under henvisning til landets fundamentale interesser. Det bemærkes i den
forbindelse, at en anmodning efter 1959-konventionen kan afslås under henvisning til landets suverænitet og sikkerhed samt
almindelig retsprincipper.
Efter artikel 9 skal medlemslandene under hensyn til deres forfatningsmæssige struktur og deres nationale traditioner oprette
tværfaglige integrerede grupper på nationalt plan med fokus på bekæmpelse af organiseret kriminalitet, navnlig hvidvaskning
af udbytte fra et strafbart forhold. Disse grupper bør generelt have indblik i efterforskningen af straffesager i det pågældende
medlemsland med det formål at bidrage til udviklinge n af en national politik vedrørende bekæmpelse af organiseret
kriminalitet.
I artikel 10 præciseres det, at der ikke kan tages forbehold over for bestemmelserne i konventionen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464507_0004.png
Artikel 11 - 14 omhandler en række proceduremæssige spørgsmål, herunder konventionens ikrafttræden. Artikel 13 vedrører
Norges og Islands stilling, idet det anføres, at bestemmelserne i artikel 2 og 7 antages at udgøre foranstaltninger, der er
Schengen-relevante, hvilket indebærer, at disse bestemmelser ligeledes vil finde anvendelse i forhold til Norge og Island.
3. Dansk ret
Det antages med støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Danmark, kan imødekommes,
uanset om fremsættelsen og behandlingen af retsanmodninger er reguleret af en international aftale, der gælder i forholdet
mellem Danmark og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald efter en analogi af
retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder ransagning, beslag læggelse samt edition, kan
imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national
strafferetlig efterforskning.
Danmark har i forbindelse med ratifikationen af 1959-konventionen afgivet en erklæring vedrørende artikel 5, hvorefter
gennemførelse af anmodninger om efterforskningsskridt, der kræver de danske domstoles medvirken, er betinget af, at
forholdet er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed).
Danmark har derimod ikke forbeholdt sig ret til at afslå at imødekomme anmodninger om retshjælp i relation til sager af
fiskal karakter.
Der gælder endvidere ikke her i landet regler om bankhemmelighed, der, såfremt retsplejelovens betingelser i øvrigt er
opfyldt, forhindrer Danmark i at yde retshjælp i sager, hvor der anmodes om kontooplysninger m.v. Efter retsplejelovens §
804 kan der således som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, meddeles en person,
der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstan de (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand,
som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelser er fravendt nogen,
som kan kræve den tilbage.
Oplysninger vedrørende bankkonti, herunder indehaveren af kontoen samt bankindeståender m.v., opspores således her i
landet ved, at det i første række i en editionskendelse pålægges Finansrådet hos sine medlemmer at undersøge, om en bestemt
person, herunder en juridisk person, har en konto i en bank eller sparekasse i Danmark. Oplysninger om den konkrete konto
indhentes dernæst på grundlag af en editionskendelse rettet t il det pengeinstitut, hvor det er konstateret, at den
sigtede/mistænkte har en konto.
Videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder som led i gennemførelsen af en rets-anmodning sker i
overensstemmelse med dansk ret, herunder straffelovens § 152 om tavshedspligt og lov om behandling af personoplysninger.
4. Høring
Forslaget er sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,
Datatilsynet, Erhvervsministeriet, Økonomiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Skatteministeriet,
Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater,
Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmæ ;gtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Landsforeningen HK
Politiet, Politiforbundet i Danmark, Dansk Told- og Skatteforbund samt Finansrådet.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelsen af artikel 2 i konventionsudkastet vil kræve lovændringer i Danmark, idet danske domstole i givet fald skal
kunne afsige kendelser om tvangsindgreb, selvom det forhold, der ligger til grund for anmodningen, ikke udgør et strafbart
forhold i Danmark. Herudover skønnes forslaget ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser i
Danmark.