Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 199)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. november 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om Kommissionens forslag til
Rådets forordning om forlængelse af tilskyndelses- og ud-vekslingsprogrammet for aktørerne på det civilretlige område
(Grotius-civilret), KOM (2000) 516 endelig udgave/2.
Kære udenrigsminister.
Vedlagt sender jeg et grundnotat om et forslag til Rådsforordning om forlængelse af tilskyndelses- og
udvekslingsprogrammet for aktørerne på det civilretlige område (Grotius-civilret), idet jeg skal anmode om, at
grundnotatet oversendes til Folketingets Europaudvalg.
Det bemærkes, at grundnotatet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
GRUNDNOTAT
om
Kommissionens forslag til Rådets forordning om forlængelse af til-skyndelses- og udvekslingsprogrammet for aktørerne
på det civilretli-ge område (Grotius-civilret) (KOM (2000) 516 endelig udgave/2)
1. Baggrund
Den 28. oktober 1996 vedtog Rådet en fælles aktion vedrørende et til-skyndelses- og udvekslingsprogram for aktørerne
inden for retsvæsenet, kaldet Grotius-programmet, som gælder for perioden fra 1996 til udgan-gen af 2000.
Formålet med Grotius-programmet er at fremme det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne ved at styrke
kendskabet til de andre medlems-staters juridiske og retlige systemer. Programmet giver mulighed for at få finansieret
uddannelse, udvekslings- og praktikprogrammer, tilrettelæggel-se af møder, undersøgelser og forskning samt
informationsudveksling. Programmet henvender sig til aktører inden for retsvæsenet og har en samlet
finansieringsramme på 8,8 mio. euro, hvoraf ca. 37 % er blevet an-vendt til aktiviteter på det civilretlige område.