Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 200)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
7. november 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets grundnotat om forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om syvende ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, KOM (2000) 189 endelig.
MILJØstyrelsen
1. november 2000.
Kemikaliekontoret lø/12/ASA/6
GRUNDNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om syvende ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om
indbyrdes tilnærmelse af medlemstaternes lovgivning om kosmetiske midler
KOM (2000) 189 endelig udg.
1. Status
Kommissionen sendte den 5. april 2000 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).
Ved ændringen af kosmetikdirektivet i 1993 indførtes et forbud mod markedsføring af kosmetiske produkter, hvis
produktet eller dets bestanddele er blevet afprøvet på dyr efter 1. januar 1998. Denne dato blev i 1997 ved et
Kommissionsdirektiv udskudt til 1. juli 2000, og et forslag om yderligere udskydelse af datoen til 1. juli 2002 er netop
vedtaget af Kommissionen.
Det er Kommissionens vurdering, at denne regel strider mod WTO/GATT-reglerne, artikel III, stk. 4, om forbud mod
forskelsbehandling, der foreskriver, at indførte varer skal gives en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der