Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 210
Offentligt
1464322_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 210)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 27 (Løbenr. 3090)
FOU, Alm. del - bilag 23 (Løbenr. 3091)
URU, Alm. del - bilag 48 (Løbenr. 3092)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
9. november 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. november 2000 {{SPA}} dagsordenspunkt
rådsmøde (udenrigsministre) den 20.-21. november 2000 {{SPA}} vedlægges Udenrigsministeriets notat om
de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 9. november 2000
Rådsmøde (udenrigsministre) den 20.-21. november 2000
Aktuelt notat
1.
2.
3.
4.
5.
Det vestlige Balkan
(side 2)
Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
(side 4)
Udvidelsen: Drøftelse af udvidelsesprocessen
(side 5)
Førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet
(side 6)
Statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet
(side 6)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464322_0002.png
6. 6. (Evt.) Udkast til forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionenen
(side 9)
7. (Evt.) Udkast til rådsbeslutning om OLT
(side 10)
8. Forberedelse af tiltrædelseskonferencer på ministerniveau med Malta,
Rumænien, Slovakiet, Letland, Litauen og Bulgarien (den 21. november
i Bruxelles)
(side 11)
9. Eventuelt
1. Det vestlige Balkan
Nyt notat
I opfølgning af udviklingen i Serbien og som optakt til EU/Balkan-topmødet i Zagreb den 24. november
2000 ventes der truffet en række beslutninger som led i EU's generelle og langsigtede Balkan-politik. Det
drejer sig især om indgåelse af den første Stabiliserings- og Associerings-aftale inden for EU's
Stabiliserings- og Associeringsproces (med Makedonien (FYROM)) og om vedtagelse af en ny samlende
forordning for EU's genopbygningsbistand til Det vestlige Balkan (CA RDS).
Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)
Der kan forventes en diskussion af situationen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ). EU vil fortsat
søge at støtte de demokratiske kræfter mest muligt i tiden frem til afholdelsen af nyvalg i delrepublikken
Serbien den 23. december 2000.
Som udmøntning af beslutningen om ophævelse af alle sanktioner mod FRJ, bortset fra dem, der er rettet
direkte mod tidligere præsident Milosevic og personer knyttet til ham, forventes en rådsforordning om
indefrysning af midler og forbud mod investeringer vedtaget på rådsmødet (udviklingsministre) den 10.
november 2000. Dette sker på direkte anbefaling af det nye styre i Beograd. Tilsvarende forudses en
markant nedskæring i visumforb udslisten vedtaget.
Zagreb-topmødet
Rådsmødet vil skulle forberede EU/Balkan-topmødet i Zagreb den 24. november 2000. Topmødet har
til formål at markere EU's politiske strategi over for Balkan med udgangspunkt i stabiliserings- og
associeringsprocessen. Et centralt element vil nu også være at hilse et demo-kratisk Forbundsrepublikken
Jugoslavien velkommen i processen. Der er fremlagt forslag til en fælles aktion med henblik på
fællesfinansiering af topm&osla sh;dets omkostninger.
Indgåelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale med Makedonien (FYROM).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464322_0003.png
Som led i EU's overordnede tilgang til Det vestlige Balkan, hvor EU har indledt en stabiliserings- og
associeringsproces for det Sydøstlige Europa, er Kommissionen tæt på at have færdigforhandlet en ny
ramme for EU's forbindelser med Makedonien (FYROM) i form af en stabiliserings- og
associeringsaftale. Formålet er at fremme samarbejde i regionen internt og skabe en tættere relation til
EU og herigennem fremme en stabil udvikling i regionen. Stabil iserings- og associeringsaftalen med
Makedonien (FYROM) er den første aftale af denne art.
Hovedelementerne i stabiliserings- og associeringsaftalen er: Politisk dialog, regionalt samarbejde, delvis
indpasning i reglerne under det indre marked, herunder varer og tjeneste-ydelsers bevægelighed,
arbejdskraftens bevægelighed, etablering af virksomhed, transport, betalinger og kapitalens bevægelighed,
tilpasning af Makedoniens eksisterende lovkompleks, retlige og indre anliggender, og
samarbejdspolitikker.
Rådsmødet (udenrigsministre) kan forudses at skulle godkende forhandlingsresultatet med henblik på en
parafering af aftalen i forbindelse med Zagreb-topmødet den 24. november 2000. Aftalen vil blive endelig
underskrevet efter en ratifikationsprocedure. Det forudses, at lignende aftaler skal indgås med de øvrige lande i
Det vestlige Balkan.
Optagelse af forhandlinger om en Stabiliserings- og Associeringsaftale med Kroatien.
Rådet forudses at skulle godkende et forhandlingsdirektiv, der bemyndiger Kommissionen til at optage
forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien. Aftalen forudses at have et indhold, der
svarer til aftalen med Makedonien (FYROM).
Vedtagelse af en ny forordning for EU's bistand til Balkan (CARDS).
Det må forventes, at en ny samlet forordning om bistand til Det vestlige Balkan vil kunne vedtages. Der er tale
om den såkaldte CARDS-forordning (Community Assistance to the Reconstruction, Development and
Stabilisation of Western Balkans). I lyset heraf vil en tilpasning af forordningen om det Europæiske Agentur
for Genopbygning ligeledes kunne vedtages. Forslagene til nye forordninger er led i EU's indsats for at
forbedre fællesskabs-bistandens kvalitet, genn emførelsestid og synlighed. Bistanden til det vestlige Balkan ydes
i øjeblikket i henhold til to forskellige forordninger og er således underkastet forskellige procedurer, hvilket
besværliggør forvaltningen af bistanden. CARDS-forordningen tager sigte på at udbygge den institutionelle,
lovgivningsmæssige, økonomiske og sociale ramme i landene i Det vestlige Balkan i overensstemmelse med de
værdier og modeller, der danner grundlag for den Europæ iske Union. Bistanden gennem det Europæiske
Agentur for Genopbygning tager, for indeværende, sigte på genopbygning i Kosovo. I forslag til den nye
forordning indgår, at bistanden, på grundlag af rådsbeslutning herom, vil kunne udvides til resten af Forbunds-
republikken Jugoslavien.
Kosovo
Der kan ventes en generel drøftelse af situationen i Kosovo efter de forholdsvist vellykkede lokalvalg den 28.
oktober 2000, hvor vinderen af valgene blev det moderat nationalistiske parti, Kosovos Demokratiske Liga
(LDK), med hele 58 procent af stemmerne. Det største problem var den manglende deltagelse af kosovo-
serberne. FN-administratoren af Kosovo, Bernard Kouchner, forventer som kompensation at udpege kosovo-
serbere og kosovo-tyrkere til kommunalbestyrelserne i kom muner med betydelige kosovo-serbiske og kosovo-
tyrkiske mindretal.
Albanien
Albanien har som mange af sine naboer netop gennemført lokalvalg. Generelt har observatører betegnet
valgenes afvikling som tilfredsstillende, med undtagelse af enkelte sammenstød og uregelmæssigheder især i
forbindelse med anden valgrunde. Hovedparten af sammenstødene har fundet sted i det sydlige Albanien og
været foranlediget af aktivister fra det græske mindretal. Grækenland vil derfor muligvis ønske en drøfte lse af
situationen i landet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464322_0004.png
Kroatien
Uden drøftelse ventes vedtaget en beslutning om at undtage Kroatien fra EU's våbenembargo mod lande i Det
tidligere Jugoslavien.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000.
• Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
Nyt notat.
På Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 blev det nuværende franske formandskab opfordret til at videreføre
arbejdet med udviklingen af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik frem til Det Europæiske Råd i
Nice i december 2000. Formandskabet fik i særligt opdrag at fokusere på følgende emner: Militær og civil
krisestyringskapacitet, permanente beslutningsstrukturer, udvikling af ordninger for samarbejde mellem EU og
NATO og for inddragelse af tredjelande, EU's overtagelse af WEU{{PU2}}s relevante funktioner samt
behovet for eventuelle traktatændringer.
Arbejdet med udmøntningen af EU's militære kapacitetsmålsætninger ("headline goal") har været en prioritet
for det franske formandskab. Man har nu klarlagt de konkrete behov og er i færd med at identificere de midler,
som er til rådighed i EU's medlemslande. Også flere af de allierede ikke-EU-lande og øvrige EU-kandidatlande
ventes at bidrage. Den 20. november 2000 afholdes en kapacitetstilsagnskonference, hvor medlemslande ne
formelt vil meddele deres bidrag til EU's militære kapacitetsmål. På konferencen ventes ligeledes identificeret
udestående huller, ligesom man vil drøfte udfyldelsen heraf, hvilket sandsynligvis bl.a. vil ske gennem
multilaterale arrangementer, som vil kunne stå til rådighed for både NATO og EU. Man har fra dansk side
meddelt, at Danmark på grund af forbeholdet på forsvarsområdet ikke vil kunne yde bidrag til EU's militære
"hea dline goal".
Konferencen er på forsvarsministerniveau, og forsvarsministrene vil deltage på rådsmødet i forbindelse med
drøftelsen om forsvarsdimensionen. Man forventes på rådsmødet at notere sig resultatet af
kapacitetstilsagnskonferencen. Der vil den 21. november 2000 være møder på forsvarsministerniveau med de
seks europæiske allierede ikke-EU-lande og efterfølgende også med de øvrige EU-kandidatlande, h vor disse
tredielande vil få mulighed for at meddele deres bidrag.
Udmøntningen af de civile målsætninger vedtaget på Det Europæiske Råd i Feira er nu indledt med
politiområdet som højeste prioritet. Der lægges op til en trinvis proces med udvikling af scenarier for
politiindsatser og efterfølgende identifikation af konkrete kapacitetsbehov. På længere sigt forudses landene at
give tilsagn om bidrag til opfyldelse af målsætningen på politiområdet. Arbejdet med styrkelse af retsstaten er
ligeledes indledt med henblik på identifikation af konkrete målsætninger på området.
Drøftelserne om permanente beslutningsstrukturer koncentrerer sig om oprettelsen af en permanent udenrigs-
og sikkerhedspolitisk komité (PSC), en militærkomité, en militærstab i Rådssekretariatet samt interne
krisestyringsprocedurer. Endvidere har man oprettet en civil krisestyringskomité. Drøftelserne tager
udgangspunkt i de erfaringer, man har opnået med de midlertidige organer, der har fungeret siden 1. marts
2000.
Drøftelserne om forholdet mellem EU og NATO baserer sig på arbejdet i fire ad hoc arbejdsgrupper, der er
etableret mellem EU og NATO. Arbejdsgrupperne beskæftiger sig med sikkerhedsspørgsmål,
kapacitetsmålsætninger, retningslinjer for EU's adgang til NATO's aktiver og kapaciteter samt fastlæggelsen af
de permanente ordninger for samarbejde mellem EU og NATO. Samarbejdet mellem EU og NATO ventes at
blive bredt og omhandle alle strategiske e mner af fælles interesse. Der vil blive tale om løbende konsultationer
om sikkerhedspolitiske emner på alle niveauer. Konsultationerne vil blive intensiveret før og under
operationer, hvor EU vil gøre brug af NATO-aktiver.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464322_0005.png
Udviklingen af permanente arrangementer for inddragelse af tredjelande indebærer både generelle
arrangementer for konsultation og samarbejde mellem EU og tredjelande og om arrangementer for
tredjelandes deltagelse i EU-ledede krisestyringsoperationer. Der er lagt op til møder med dels de seks
europæiske allierede ikke-EU-lande (15+6) og dels med de seks europæiske allierede og de ni øvrige
kandidatlande (15+15). De nævnte tredielande vil f&a ring; mulighed for at deltage i overvejelserne op til en
beslutning om at lade EU varetage en krisestyringsoperation. Bidragydende lande vil få sæde i en
bidragyderkomité, der oprettes i forbindelse med en konkret krisestyringsoperation, og som vil følge den
konkrete operation dag-til-dag.
For så vidt angår EU's overtagelse af relevante funktioner fra WEU berører dette WEU's satellitcenter, center
for sikkerhedsstudier samt WEU's politimission i Albanien.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 fremgår det, at spørgsmålet om revision af
traktaten bør drøftes videre frem mod Det Europæiske Råd i Nice. Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at
det ikke er juridisk nødvendigt med traktatændringer for at iværksætte den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Fire lande har fremlagt et forslag til traktatændringer begrundet i behovet for klarhed i traktaten. Forslaget
ventes ikke substansdrøftet på rådsmødet.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre)
den 9.-10. oktober 2000.
3. Udvidelsen: Drøftelse af udvidelsesprocessen
Nyt notat.
Der ventes en drøftelse af udvidelsen på grundlag af Kommissionens fremskridtsrapporter for de enkelte
ansøgerlande og et sammenfattende dokument (strategipapir) for udvidelsen, som blev fremlagt den 8.
november 2000.
For de ti central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta, der forhandler om medlem-skab, er
rapporterne overvejende positive.
Alle 12 kandidatlande, der har indledt forhandlinger, opfylder fortsat det politiske Københavns-kriterium.
Det økonomiske Københavnskriterium består af kravet om en fungerende markedsøkonomi og kravet om at
kunne modstå konkurrencepresset i det indre marked. Cypern og Malta opfylder på nuværende tidspunkt
begge krav. Estland, Ungarn Polen, Tjekkiet, Slovenien, Letland, Litauen og Slovakiet opfylder alle kravet om
en fungerende markedsøkonomi. På kort sigt vil Estland, Ungarn og Polen, efterfulg t af Tjekkiet og Slovenien,
kunne modstå konkurrence-presset i det indre marked, forudsat at de opretholder den økonomiske udvikling
og reformtempo. Letland, Litauen og Slovakiet vil kunne opfylde dette krav på mellemlang sigt. Bulgarien har
gjort fremskridt, men både Bulgarien og især Rumænien har et pænt stykke vej endnu før de to krav kan
opfyldes.
Siden fremskridtsrapporterne fra oktober 1999 er tilpasningen af lovgivningen til EU's acquis haft god
fremdrift i kandidatlandene, bl.a. vedr. det indre marked og på miljøområdet.
I lyset af de fremskridt som kandidatlandene har opnået anbefaler Kommissionen i sit strategi-papir, at
udvidelsesforhandlingerne følger en indikativ plan {{SPA}} en såkaldt "roadmap" {{SPA}} for, hvornår de
enkelte kapitler og emner skal forhandles i løbet af de kommende tre formand-skaber, dvs. indtil medio 2002.
Hermed vil alle anmodninger om overgangsperioder og andre udestående emner blive behandlet senest i juni
2002 for de bedst forbere lande. Kommissionen vurderer, at det med denne fremgangsmåde skulle være muligt
at afslutte forhandlingerne med de kandidatlande, der opfylder Københavnskriterierne, inden udgangen af
2002.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 18.-19. september 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464322_0006.png
1. Førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet
Nyt notat.
Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 besluttede, at der på grundlag af tidligere
konklusioner fra Det Europæiske Råd vil blive udformet et tiltrædelsespartnerskab for Tyrkiet, der
opstiller prioriteter, som tiltrædelsesforberedelserne skal koncentreres om.
Rådet ventes at behandle Kommissionens udkast til tiltrædelsespartnerskab for Tyrkiet. Kommissionens
udkast forventes fremlagt den 8. november 2000.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
1. Statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet
Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 18.-19. september 2000. Nye afsnit er markeret
med fed.
• Rådsmødet
På rådsmødet forventes formandskabet dels at orientere om det hidtidige arbejde og dels lægge op til
en drøftelse af Rådets linie i de videre forhandlinger med Europa-Parlamentet om en statut.
• Baggrund
Med Amsterdam-traktaten blev det bl.a. på dansk foranledning bestemt, at Europa-Parlamentet skulle have en
statut. Proceduren for vedtagelse af statut er fastlagt i art. 190, stk. 5 TEF, hvoraf følger, at forslaget skal
godkendes af Rådet med enstemmighed og efter høring af Kommis-sionen.
Europa-Parlamentet vedtog udkast til statut den 3. december 1998, der bl.a. indebærer fælles løn og EU-
beskatning. På rådsmødet (udenrigsministre) den 26. april 1999 blev der opnået enighed om en fælles
rådsholdning vedrørende statut for Europa-Parlamentets medlemmer. Den fælles holdning, der bl.a. indebærer
adgang til supplerende national beskatning og godt-gørelse af faktisk afholdte udgifter, blev afvist af Europa-
Parlamentet den 5. maj 1999, der dermed fastholdt det oprindelige forslag af 3. december 1998.
Som reaktion på Europa-Parlamentets afvisning af Rådets forslag skrev statsministeren sammen med sin finske
og svenske kollega til formanden for Det Europæiske Råd og opford-rede formandskabet til at arbejde for at
nå et kompromis med Europa-Parlamentet. Det fælles brev fremhævede endvidere to fundamentale punkter,
der burde sikres i en ny statut, nemlig adgangen til national beskatning af Europa-Parlamentets medlemmer
samt at godtgørelse a f rejseudgifter sker på basis af bilag. På rådsmødet (udenrigsministre) den 17. maj 1999
blev denne opfordring ligeledes fremført fra dansk side.
Endvidere anmodede Det Europæiske Råd i Køln 3. {{SPA}} 4. juni 1999 "det nye Europa-Parlament om
meget hurtigt at afslutte behandlingen af spørgsmålet om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer".
Europa-Parlamentet besluttede den 27. oktober 1999 at bekræfte sine beslutninger af 3. decem-ber 1998 og 5.
maj 1999 vedrørende statutten. Samtidig blev Parlamentsformanden pålagt at fortsætte drøftelser med Rådet
med henblik på at nå en aftale.
Der fremkom i andet halvår af 1999 ikke væsentligt nyt, men primært en gentagelse af allerede velkendte
holdninger, idet Europa-Parlamentet dog pointerede behovet for en overgangsordning, såfremt en statut måtte
træde i kraft inden næste valg til Europa-Parlamentet i 2004. Europa-Parlamentet nedsatte endvidere en
ekspertgruppe, der skulle undersøge Europa-parlamentarikernes arbejdsforhold i relation til l ønniveau.
I første halvår af 2000 fortsatte drøftelserne med Europa-Parlamentet af de mindre kontro-versielle dele af
statutten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464322_0007.png
Den af Europa-Parlamentet nedsatte ekspertgruppe offentliggjorde den 6. juni 2000 sine anbefalinger.
Rapporten indeholder forslag vedrørende bl.a. vederlag, pension, beskatning og kontrol med godtgørelser til
medlemmerne af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til rapporten.
På rådsmødet den 13.-14. juni 2000 redegjorde formandskabet for forløbet af det sidste halve års drøftelser
med Europa-Parlamentet, der havde afklaret en række tekniske og juridiske spørgsmål.
Det Europæiske Råd i Feira den 19. - 20. juni 2000 noterede sig med tilfredshed de resultater, som for nylig var
blevet opnået med henblik på at udarbejde en statut for Europa-Parlamentets medlemmer. Det Europæisk Råd
opfordrede det kommende formandskab til at fortsætte arbejdet hermed på grundlag af de fremskridt, der var
gjort, med henblik på at nå et endeligt resultat hurtigst muligt.
På rådsmødet den 18.-19. september 2000 orienterede formandskabet kort om status for
forhandlingerne om en statut og præsenterede et oplæg m.h.t. det videre arbejde mod en løsning,
herunder nedsættelse af en teknisk arbejdsgruppe på embedsmandsniveau. Forslaget om en teknisk
arbejdsgruppe blev positivt modtaget af Europa-Parlamentet.
Der har været afholdt en række møder i den tekniske arbejdsgruppe vedrørende teknisk-juridiske
spørgsmål samt de politisk mindre kontroversielle elementer (pensioner og andre social spørgsmål) af
statutten. Der er dog endnu ikke tale om et samlet forslag vedrørende disse dele.
Sideløbende med møderne i den tekniske arbejdsgruppe er drøftelserne i kontakt-gruppen på politisk
niveau mellem Rådet og Europa-Parlamentet fortsat. I forlængelse af det seneste møde i
kontaktgruppen har Europa-Parlamentets formand Nicole Fontaine meddelt, at hun nu selv vil
fremkomme med et forslag vedrørende de ude-stående politiske spørgsmål (bl.a. vederlag,
beskatning og godtgørelser). Forslaget skal behandles i formands kabskonferencen, inden det drøftes
med Rådet og behandles i Europa-Parlamentets retsudvalg samt på plenarforsamlingen.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at vedtagelse af statutforslaget vil kræve ændring af gældende dansk lovgivning, herunder lov
om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet samt skattelovgivningen.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdig statsfinansielle konse-kvenser.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Udkastet til statut vedrører de grundlæggende vilkår for medlemmerne af Europa-Parlamentet, og nærheds- og
proportionalitetsprincippet skønnes på denne baggrund ikke at have betydning for sagen.
5. Folketingets Europaudvalg
Europa-Parlamentets udkast til statut er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. januar 1999.
Grundnotat vedrørende udkastet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. feb-ruar 1999. Rådets
forslag til statut er tilgået Folketingets Europaudvalg den 3. maj 1999.
Sagen er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 26. april 1999. Rapporten fra ekspertgruppen blev sendt til Folketingets Europaudvalg
den 9. juni 2000. Notat om rapporten er sendt til Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2000. Udvalget har
senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 18.-19. september 2000.
1. 6. (Evt.) Udkast til forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionenen
Nyt notat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464322_0008.png
KOM(2000) 30 endelig.
1. Rådsmødet
På rådsmødet ventes en drøftelse af et eller flere af følgende spørgsmål i relation til nye regler om aktindsigt i
EU: 1) Klassifikation af dokumenter, 2) Særlig behandling af visse dokumenter, 3) Anvendelse af
forordningens regler i forhold til medlemslandene og 4) Behandling af dokumenter fra tredjepart.
2. Baggrund
Det følger af artikel 255 i EF-traktaten, at alle unionsborgere og personer, der har bopæl i EU, har ret til
aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det følger endvidere, at Rådet skal
fastsætte generelle principper for aktindsigt i disse dokumenter senest to år efter Amsterdam-traktatens
ikrafttræden, dvs. senest den 1. maj 2001.
Reglerne skal vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen i EF-traktatens artikel 251 mellem Rådet
og Europa-Parlamentet efter forslag fra Kommissionen.
Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til "Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om
aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen", KOM(2000) 30 endelig af 26.
januar 2000.
I Rådsregi er forslaget blevet drøftet i "Informationsarbejdsgruppen" både under portugisisk og fransk
formandskab.
Europa-Parlamentet har over sommeren arbejdet med Kommissionens forslag. Den 24. okto-ber vedtog
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige Indre Anliggender forslag til betænkning (A5-
0318/2000). Det er hensigten, at Parlamentets plenarforsamling medio november gennemfører første læsning
af forslaget på baggrund af betænkningen.
I behandlingen af Kommissionens forslag er der blevet rejst en række mere principielle spørgsmål, som også
udløber af Rådets beslutning vedrørende højt klassificerede ESDP-dokumenter af 14. august 2000. Det drejer
sig bl.a. om:
a) Klassifikation af dokumenter, som bl.a. er foreslået af Europa-Parlamentet,
b) Dokumenter, der behøver særlig behandling (f.eks. ESDP-dokumenter),
c) Anvendelse af forordningens regler i forhold til medlemslandene,
d) Behandling af dokumenter fra tredjepart.
På rådsmødet ventes en drøftelse af disse spørgsmål.
• Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget retter
sig mod EU-institutionernes behandling af anmodninger om aktindsigt.
• Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ultimo marts 2000 modtaget grundnotat om sagen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464322_0009.png
1. (Evt.) Udkast til rådsbeslutning om OLT
Nyt notat.
- Rådsafgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier.
Kommissionen har fremsat ønske om at præsentere et forslag til rådsafgørelse om associering af de
oversøiske lande og territorier. Forslaget er endnu ikke vedtaget i Kommissionen. Den gældende ordning
udløber med udgangen af februar måned 2001. Grønland er et af de oversøiske lande og territorier.
Ligesom de tidligere OLT-afgørelser, der i høj grad var baseret på tekst fra Lomé-konven-tionerne,
forventes forslaget til ny afgørelse af være affattet over tekst fra Cotonou-aftalen mellem EU og AVS-
landene i Afrika, Karibien og i Stillehavet. Hovedområderne i samarbejdet vil være bistand og handel. Ud
over generelle bestemmelser forventes forslaget at omfatte bestemmelser om samarbejdsområder og
samarbejdsformer herunder program mering af bistanden. Den samlede bistand til de oversøiske lande er
indtil 2007 fastlagt til 175 mio. euro. Bistanden finansieres gennem Den 9. Europæiske Udviklingsfond,
som er oprettet ved den interne aftale af 18. september 2000 mellem EU medlemsstaterne om
finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand til AVS-landene efter Cotonou-aftalen og om
finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier. Den interne aftale træder i kraft, når den er
ratificeret af EU-medlemslandene. Her ud over forventes der at være bestemmelser i forslaget til ny
OLT-afgørelse om en investeringsfacillitet og om fri markedsadgang i EU for alle produkter med
oprindelse i OLT'erne med undtagelse af særlige bestemmelser for ris, sukker og mælkeprodukter.
Endelig forventes det, at der vil være bestemmelser om mulighederne for deltagelse i visse af
Fællesskabets uddannelsesprogrammer mv., samt at afgørelsen vil skulle være gælden de til udgangen af
2007. Grønland forventes at være omfattet af forslaget med de modifikationer, der følger af den særlige
protokol om Grønland, der er knyttet til traktaten om EU.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.
1. Forberedelse af tiltrædelseskonferencer på ministerniveau med Malta, Rumænien,
Slovakiet, Letland, Litauen og Bulgarien (den 21. november i Bruxelles)
Nyt notat.
Rådet ventes at forberede forhandlingerne på ministerniveau den 21. november 2000 med kandidatlandene
Bulgarien, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet.
Tiltrædelsesforhandlingerne med Bulgarien, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet (5+Malta landene)
blev formelt åbnet den 15. februar 2000 Der er under fransk formandskab på stedfortræderniveau åbnet
forhandlinger om fire kapitler med Slovakiet, tre kapitler med Bulgarien, Letland og Malta, mens Rumænien og
Litauen har åbnet henholdsvis to og et kapitel. Under møderne på ministerniveau ventes yderligere en række k
apitler åbnet. Dermed vil der være åbnet 17 kapitler med Malta, 16 med Letland, Litauen og Slovakiet, 11 med
Bulgarien og 9 med Rumænien. Forhandlingerne om de kapitler, der var åbnet under det portugisiske
formandskab, er ligeledes fortsat. Som med 5+Cypern landene er der i første række tale om de mere
ukomplicerede kapitler.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 13.-14. juni 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464322_0010.png