Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 231
Offentligt
1464301_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 231)
energiministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
EPU, Alm. del - bilag 107 (Løbenr. 2932)
Den 10. november 2000
Under henvisning til udvalgets skrivelse af 5. oktober 2000 følger vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 6
(Alm. del {{SPA}} bilag 17).
Svend Auken Knud Pedersen
MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET
DEPARTEMENTET
J.nr. ENS 201-0029
Den 10. november 2000
Miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 stillet af Folketingets Energipolitiske Udvalg (Alm. del -
bilag 17).
Spørgsmål nr. 6:
"Vil regeringen ved den videre forhandling af forslaget til direktiv om adgang for el fra vedvarende energikilder til det
indre elmarked tage højde for bemærkningerne fra Danske Fjernvarmeværkers Forening om, at forslaget vil forringe de
små kraftvarmeværkers økonomi i betydelig grad, hvilket vil få økonomiske konsekvenser for varmeforbrugerne, jf.
(1999-2000) alm. del - bilag 711?"
Svar:
Direktivforslaget rummer en bestemmelse, der udsætter harmoniseringen af støttesystemerne i medlemslandene i fem år
fra ikrafttrædelsen, men som samtidig udstikker nogle hovedprincipper for et eventuelt kommende harmoniseret
støttesystem, som måtte blive foreslået af Kommissionen på grundlag af erfaringerne i den mellemliggende periode.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464301_0002.png
Bemærkningerne fra Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) er møntet på bestemmelsen om et sådant eventuelt
kommende harmoniseret støttesystem. DFF finder, at hvis en kommende liberalisering og harmonisering udformes uden
sikring af den kombinerede el- og varmeproduktion og uden sikring af de små kraftvarmeproducenter, vil det kunne få
uoverskuelige følger for varmeforbrugerne i små biomassekraftvarmeværker.
Jeg er enig i, at det er meget vigtigt at beskytte varmeforbrugerne knyttet til de små biomassekraftvarmeværker. Når
Kommissionen til sin tid eventuelt fremsætter et nyt direktivforslag med henblik
på harmonisering af støtteordningerne, vil regeringen derfor i forhandlingerne om et sådant forslag lægge vægt på, at
harmoniseringen ikke sker på bekostning af disse varmeforbrugere.