PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 25)

retlige og indre anliggender ministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres

stedfortrædere

Bilag Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EU-sekr.

5. oktober 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre

anliggender) den 17. oktober 2000 - vedlægges Justitsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på

dagsordenen for rådsmødet.

<DOCUMENT_START>

Oversigt over aktuelle notater inden for Justitsministeriets og Skatteministeriets ansvarsområder, der forventes

behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000.

Side:

3-8

Dagsordenspunkt 1:

Udkast til Rådets afgørelse vedrørende samarbejde mellem

finansielle efterretningsenheder i medlemslandene for så vidt angår

udveksling af oplysninger.

Udkast til rådsafgørelse om oprettelse af et sekretariat for de fælles

tilsyns/ kontrolorganer vedrørende databeskyttelse, der er oprettet i

henhold til konventionen om oprettelse af en europæisk

politienhed (Europol-konventionen), konventionen om brug af

informationsteknologi på toldområdet (CIS-konventionen) og

konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen om gradvis

ophævelse af kontrollen ved de fælles græn ser (Schengen-

konventionen).

Udkast til rammeafgørelse om bekæmpelse af svig og forfalskning i

forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter.

Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af Internet-

kriminalitet.

Udkast til rammeafgørelse om hvidvaskning af penge,

identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og

konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold.

Udkast til konvention om forbedring af gensidig retshjælp, navnlig

for så vidt angår bekæmpelse af organiseret kriminalitet,

9-13

Dagsordenspunkt 2:

14-20

21-23

24-28

Dagsordenspunkt 3:

Dagsordenspunkt 4:

Dagsordenspunkt 5:

29-34

Dagsordenspunkt 6:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35-37

38-40

41-42

43-44

45-47

48-50

Dagsordenspunkt 7:

Dagsordenspunkt 8:

Dagsordenspunkt 9:

Dagsordenspunkt 10:

Dagsordenspunkt 13:

Dagsordenspunkt 14:

hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og økonomisk

kriminalitet.

Udkast til Rådets henstilling vedrørende Europols støttefunktion i

forhold til fælles efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne.

Taskforce af europæiske politichefer.

Seminar i Paris den 13. - 15. september 2000 om organiseret

kriminalitet og hvidvaskning af penge.

Rapport om toldaktion Moneypenny.

Udkast til rådsafgørelse om ændring af finansforordningen for

SISNET.

Forslag til budget for C.SIS (anlæg og drift) for 2001.

Vedrørende: Udkast til Rådets afgørelse vedrørende samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder i

medlemslandene for så vidt angår udveksling af oplysninger.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

1. Baggrund.

Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991, der i Danmark er gennemført ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge, etablerer en ordning, hvorefter visse virksomheder, såfremt der er

mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvask af penge, og denne mistanke ikke kan afkræftes, skal

underrette en myndighed med ansvar for bekæmpelse af hvidvaskning af penge (den finansielle efterretningsenhed). <>

I Danmark er det Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, der modtager

underretning om mistænkelige transaktioner. Alle medlemslande har efterhånden etableret finansielle

efterretningsenheder.

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde den 16. - 17. juni 1997 en handlingsplan for bekæmpelse af organiseret

kriminalitet. Ifølge handlingsplanens punkt 26, litra e), bør der blandt andet ske en forbedring af samarbejdet mellem de

kontaktpunkter i medlemslandene, der er etableret med henblik på at modtage underretning om mistænkelige

transaktioner i forbindelse med hvidvaskning af penge.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999, pkt. 54, nævnes det endvidere, at

udvekslingen af oplysninger mellem landenes finansielle efterretningsenheder vedrørende mistænkelige transaktioner

bør fremskyndes.

Finland har på denne baggrund under henvisning til EU-traktaten artikel 34, stk. 2, litra c), fremsat et forslag til

rådsafgørelse vedrørende udveksling af oplysninger mellem finansielle efterretningsenheder i medlemslandene.

Det forventes, at udkastet til Rådets afgørelse vedrørende samarbejdet mellem

finansielle efterretningsenheder i medlemslandene for så vidt angår udveksling

af oplysninger vil blive forelagt med henblik på vedtagelse på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000.

2. Indhold.

Retsgrundlaget for udkastet til rådsafgørelse er TEU artikel 31, jf., artikel 34.

Udkastet til rådsafgørelse forpligter i artikel 1 medlemslandene til at sikre, at landenes finansielle efterretningsenheder

samarbejder om at indsamle, analysere og efterforske relevante faktuelle oplysninger, der kan være et tegn på hvidvaskning af

penge. Medlemslandene skal endvidere sikre, at de finansielle efterretningsenheder enten i overensstemmelse med

rådsafgørelsen eller i overensstemmelse med eksisterende eller fremtidige aftaler udve ksler oplysninger. Når et medlemsland

har udpeget en politimyndighed som finansiel efterretningsenhed, så kan dette land bestemme, at udvekslingen af oplysninger

efter rådsafgørelsen skal ske til en politimyndighed i det modtagende medlemsland, der er udpeget til dette formål, og som er

kompetent på området.

I artikel 2 defineres en finansiel efterretningsenhed som en central national enhed, der med henblik på at bekæmpe

hvidvaskning af penge er ansvarlig for at modtage - og eventuelt anmode om - analysere og viderebringe finansielle

oplysninger til de kompetente myndigheder vedrørende mistænkeligt udbytte fra kriminalitet. Medlemslandene skal skriftligt

underrette Rådssekretariatet om, hvilken myndighed der skal anses for at være en finansiel efter retningsenhed. Denne

underretning påvirker ikke de nuværende samarbejdsforbindelser mellem de finansielle efterretningsenheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 3, at landenes interne strukturer ikke må påvirke de finansielle efterretningsenheders opgaver.

I artikel 4 fastsættes regler for fremsættelsen og behandlingen af en anmodning om oplysninger. En anmodning skal ledsages

af en kort redegørelse for de faktuelle omstændigheder i sagen samt oplysning om, til hvilket formål oplysningerne søges

anvendt. En finansiel efterretningsenhed skal efter anmodning udlevere alle tilgængelige og relevante oplysninger, der er

omfattet af anmodningen, uden at der er behov for en officiel retsanmodning efter de gældende aftaler og konventioner

herom.

En finansiel efterretningsenhed er efter bestemmelsen ikke forpligtet til at videregive oplysninger, der i betydeligt omfang kan

vanskeliggøre en strafferetlig efterforskning, som finder sted i det anmodede medlemsland. En finansiel efterretningenhed er

heller ikke forpligtet til at videregive oplysninger, hvor videregivelsen vil stå i et klart misforhold til en fysisk eller juridisk

perons eller den berørte medlemsstats legitime interesser, eller hvor videregivelsen p å anden måde ikke ville være i

overensstemmelse med væsentlige principper i national ret.

Artikel 5 opstiller betingelser for anvendelsen af de modtagne oplysninger. Det følger blandt andet af bestemmelsen, at

modtagne oplysninger hovedsageligt må anvendes i forbindelse med behandling og analyse af data i den finansielle

efterretningsenhed, og at den anmodede finansielle efterretningsenhed kan sætte betingelser og begrænsninger for

anvendelsen af oplysninger vedrørende formål, der rækker udover behandling og analyse.

Såfremt et medlemsland ønsker at anvende oplysningerne med henblik på en strafferetlig efterforskning eller strafforfølgning,

må det anmodede medlemsland ikke nægte samtykke hertil, medmindre det anmodede medlemsland kunne nægte samtykke

på grundlag af national ret. Et afslag skal begrundes.

Artikel 5 indeholder desuden en bestemmelse om, at de modtagne oplysninger, i

henhold til Europarådets konvention af 28. januar 1981 om databeskyttelse og

under hensyntagen til Europarådets henstilling R (87) 15 af 15. september 1987

om politiets brug af personlige oplysninger, skal være beskyttet af mindst de

samme bestemmelser om tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger, som

dem, der gælder i henhold til den nationale lovgivning for den anmodende

finansielle efterretningsenhed.

Efter artikel 6 kan de finansielle efterretningsenheder udveksle oplysninger indenfor rammerne af deres nationale lovgivning,

uden at der foreligger en anmodning herom. Udveksling af oplysninger sker på de i artikel 5 nævnte betingelser.

Artikel 7 fastlægger, at medlemslandene skal tilvejebringe og blive enige om passende og beskyttede kommunikationsveje

mellem de finansielle efterretningsenheder.

I artikel 8 fastlægges forholdet til Europol, idet det foreskrives, at rådsafgørelsen skal gennemføres uden indflydelse på

medlemslandenes forpligtelser overfor Europol.

Artikel 9 indeholder nærmere ikrafttrædelsesbestemmelser samt overgangsordninger for anvendelsen af rådsafgørelsen

fremfor visse bilaterale aftaler. Således skal medlemslandene sikre, at de er i stand til at samarbejde fuldt ud i

overensstemmelse med bestemmelserne i rådsafgørelsen senest tre år efter rådsafgørelsens ikrafttrædelse. Rådet skal 4 år efter

ikrafttrædelsen vurdere medlemslandenes ov erholdelse af rådsafgørelsen.

3. Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har den 12. april 2000 afgivet udtalelse om udkastet til rådsafgørelse. Europa-Parlamentet har i den

forbindelse peget på behovet for at sikre samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de finansielle efterretningsenheder

og Kommissionen for så vidt angår svig, bestikkelse eller andre ulovlige handlinger, der kan skade EU's finansielle interesser.

Europa-Parlamentet har endvidere foreslået, at der indsættes en bestemmel se om, at medlemslandene skal sikre, at de

grundlæggende rettigheder, navnlig retten til et forsvar og retten til effektiv retsbeskyttelse, respekteres inden for det område,

hvor udkastet til rådsafgørelse finder anvendelse. Endelig har Europa-Parlamentet foreslået, at der tilføjes en henvisning til de

relevante bestemmelser i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med

elektronisk databehandling og Europa-Parla mentets og Rådets direktiv (95/46/EF) af 24. oktober 1995 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

4. Høring.

Udkastet til rådsafgørelse samt et grundnotat herom er den 28. april 2000 sendt til høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for retten

i Århus, Præsidenten for retten i Odense, Præsidenten for retten i Aalborg, Præsidenten for retten i Roskilde, Rigsadvokaten,

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Det Kriminalpræventive

Råd, Erhvervsministerie t, Økonomiministeriet, Finansministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Finansrådet, Dansk Industri,

Pengeinstitutternes Betalingssystemer, LO, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer, Finansforbundet,

Liberale Erhvervs Råd, Sammenslutningen af Dansk e Andelskasser og Det Danske Center for Menneskerettigheder.

Præsidenten for Østre Landsret, Foreningen af Politimestre i Danmark, Danmarks Nationalbank, Rigspolitichefen,

Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Københavns Politi og PBS, har alle meddelt, at udkastet ikke giver anledning til

bemærkninger, mens Præsidenten for Vestre Landsret og Den Danske Dommerforening har meddelt, at man ikke finder

anledning til at udtale sig om udkastet. Politifuldmægtigforeningen har ingen spe cielle bemærkninger til udkastet, som

foreningen anser for et nyttigt, supplerende redskab til bekæmpelse af den alvorlige, grænseoverskridende kriminalitet.

Det Danske Handelskammer har i sit høringssvar oplyst, man for tiden ikke har kommentarer.

Det Danske Center for Menneskerettigheder har i sit høringssvar bemærket, at udkastet ikke umiddelbart giver centeret

anledning til bemærkninger. Centeret peger dog på, at udveksling af elektronisk registrerede data som udgangspunkt rejser

visse menneskeretlige spørgsmål i relation til beskyttelsen af personlige oplysninger, som er reguleret nærmere i Europarådets

Datakonvention fra 1981. Særlig konventionens artikel 12 om "tr ansborder data flows" synes efter centerets opfattelse

relevant i forbindelse med udveksling af oplysninger mellem europæiske finansielle efterretningsenheder. I høringssvaret

anfører centeret, at det umiddelbart lader til, at der i artikel 5 og til dels artikel 6 i udkastet til Rådets afgørelse er taget højde

herfor, men at centeret ikke har haft mulighed for at foretage en tilbundsgående undersøgelse heraf.

Finansforbundet har i sit høringssvar fremhævet behovet for også i et europæisk perspektiv at sikre, at

hvidvaskindberetninger fra de finansielle institutioner m.v. behandles med fortrolighed af de implicerede

efterretningsenheder. Finansforbundet hæfter sig derfor specielt ved artikel 5 i udkastet til Rådets afgørelse, der opstiller

betingelser for anvendelsen af modtagne oplysninger. Efter Finansforbundets opfattelse ses udkastet til R& aring;dets

afgørelse således at give mulighed for, at hensynet til fortrolighed kan tilgodeses.

Advokatrådet har i sit høringssvar bemærket, at udkastet til rådsafgørelse ikke giver anledning til bemærkninger, idet det

forudsættes, at udvekslingen af oplysninger mellem efterretningsenhederne finder sted inden for den gældende regulering om

udveksling af personlige oplysninger mellem offentlige myndigheder. Advokatrådet har endvidere henledt opmærksomheden

på forhandlingerne om ændring af direktivet om f orebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har i sit høringssvar bemærket, at statsadvokaturen finder det

hensigtsmæssigt, at der udarbejdes regler om informationsudveksling mellem finansielle efterretningsenheder, da det i praksis

har givet visse problemer, at nogle finansielle efterretningsenheder er etableret i administrativt regi.

Statsadvokaturen finder det mest hensigtsmæssigt, at alle oplysninger ville kunne anvendes i den strafferetlige efterforskning

uden forudgående samtykke fra den finansielle efterretningsenhed, der videregiver oplysningerne. Statsadvokaturen går dog

ud fra, at denne praksis kan opretholdes mellem ikke-administrative finansielle efterretningsenheder på basis af det hidtige

samarbejde. Statsadvokaturen anfører endeligt, at man går ud fra, at statsadvokatu rens samarbejde med

Informationscentralen, der er placeret i statsadvokaturen, ikke forhindres ved udkastets artikel 5, stk. 3 om tilgængelighed.

Rigsadvokaten har i sit høringssvar oplyst, at han er gjort bekendt med høringssvaret fra Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk Kriminalitet, og at han ikke har yderligere bemærkninger til udkastet til Rådets afgørelse.

Dommerfuldmægtigforeningen har meddelt, at foreningen ikke har bemærkninger til forslaget.

5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

6. Subsidiaritetsprincippet.

Udkastet til rådsafgørelse ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Udkastet til rådsafgørelse har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Udkastet har i øvrigt ikke statsfinansielle konsekvenser.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev forud for rådsmødet den 29. maj 2000 forelagt for Folketingets

Retsudvalg og Europaudvalg til orientering. Et aktuelt notat om sagen blev

oversendt den 17. maj 2000 til Retsudvalget og den 18. maj 2000 til

Europaudvalget. Udkastet til rådsafgørelse er tillige med et grund notat herom

samt en liste over hørte myndigheder oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg den 11. april 2000.

Sagen blev endvidere forud for rådsmødet den 28.september 2000 forelagt for

Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering. Et aktuelt notat om

sagen blev fremsendt den 14. september 2000.

Vedrørende: Udkast til rådsafgørelse om oprettelse af et sekretariat for de

fælles tilsyns/ kontrolorganer vedrørende databeskyttelse, der er oprettet i

henhold til konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-

konventionen), konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet

(CIS-konventionen) og konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen om

gradvis ophævelse af kontrolle n ved de fælles grænser (Schengen-konventionen).

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Baggrund.

Europol-konventionen, Schengen-konventionen og CIS-konventionen (konventionen om brug af informationsteknologi

på toldområdet) indeholder bestemmelser om oprettelse af fælles tilsyns/ kontrolorganer, der har til opgave at påse, at

disse konventioners bestemmelser om databeskyttelse gennemføres og anvendes korrekt.

Den fælles kontrolinstans i henhold til Europol-konventionen bistås af et sekretariat, hvis opgaver er fastsat i

forretningsordenen for den fælles kontrolinstans. Omkostninger forbundet med sekretariatets virksomhed afholdes over

Europols budget.

Den fælles tilsynsmyndighed i henhold til CIS-konventionen har endnu ikke påbegyndt sit virke, eftersom CIS-

konventionen fortsat ikke er trådt i kraft. CIS-konventionen vil dog blive bragt i midlertidig anvendelse mellem de otte

lande, der på nuværende tidspunkt har ratificeret konventionen, herunder Danmark, fra den 1. november 2000.

I forbindelse med Schengen-samarbejdets integration i Den Europæiske Union er det ved Rådets afgørelse 1999/438/EF

af 20. maj 1999 om den fælles tilsynsmyndighed i henhold til Schengen-konventionen bestemt, at Generalsekretariatet

for Rådet indtil videre varetager sekretariatsfunktionen for den fælles tilsynsmyndighed etableret i henhold til Schengen-

konventionen, og at sekretariatet står til rådighed for formanden for den fælles tils ynsmyndighed.

Oprettelse af et fælles, uafhængigt sekretariat for de nævnte organer vil kunne sikre øget effektivitet, ligesom det vil

kunne nedbringe omkostningerne for de fælles tilsyns/kontrolorganer.

Portugal har på den baggrund under henvisning til EU-traktatens artikel 30 og artikel 2 i protokollen om integration af

Schengen-reglerne i Den Europæiske Union fremsat et forslag til rådsafgørelse om oprettelse af et sekretariat for de

fælles tilsyns/kontrolorganer vedrørende databeskyttelse i henhold til Europol-konventionen, Schengen-konventionen og

CIS-konventionen.

Forslaget er offentliggjort i EF-Tidende C 141/20 af 19. maj 2000, ligesom forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet

til udtalelse.

Forslaget forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000 med henblik på

vedtagelse.

2. Indhold.

Forslagets artikel 1 indebærer, at der oprettes et sekretariat for de fælles tilsyns/kontrolorganer i henhold til Europol-

konventionen, Schengen-konventionen og CIS-konventionen. Sekretariatet udfører de opgaver, der påhviler

sekretariaterne for de fælles tilsyns/kontrolorganer i medfør af disse organers forretningsorden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 2 indeholder regler for ledelsen af databeskyttelsessekretariatet. Sekretariatet ledes af en

databeskyttelsessekretær, hvis uafhængighed i udførelsen af opgaverne er sikret, således at han udelukkende modtager

instruktioner fra tilsyns/kontrolorganerne og formændene for disse organer. Databeskyttelsessekretæren udnævnes og

afskediges af Rådets vicegeneralsekretær på forslag af de fælles tilsyns/kontrolorgane r. Databeskyttelsessekretæren

udnævnes for en periode på to år med mulighed for genudnævnelse og er for så vidt angår ansættelsesvilkår undergivet

de regler, der gælder for midlertidigt ansatte i De Europæiske Fællesskaber. Lønklasse og løntrin fastsættes efter de

regler, der finder anvendelse på tjenestemænd og øvrige ansatte i Generalsekretariatet for Rådet.

Artikel 3 fastsætter regler for sekretariatets personale. Databeskyttelsessekretæren tildeles det fornødne personale, der

ved udførelsen af sine opgaver udelukkende undergivet instruktioner fra databeskyttelsessekretæren og de fælles

tilsyns/kontrolorganer. Personalet er bortset herfra undergivet reglerne for tjenestemænd og øvrige ansatte i De

Europæiske Fællesskaber.

Ifølge artikel 4 stiller Generalsekretariatet for Rådet de nødvendige kontorer og udstyr til rådighed for

databeskyttelsessekretariatet, ligesom der stilles faciliteter til rådighed i Rådets bygninger med henblik på afholdelse af

møder i de fælles tilsyns/kontrolorganer.

Artikel 5 indeholder regler om finansiering. Det fremgår heraf, at databeskyttelsessekretariatets generelle administrative

omkostninger, herunder navnlig udstyr, vederlag, tillæg og andre personaleomkostninger, afholdes over Rådets budget.

Omkostninger, der er forbundet med afholdelse af møder, herunder navnlig de delegeredes rejseudgifter samt udgifter til

tolkning og oversættelse, afholdes af Rådet for så vidt angår møder v edrørende Schengen-samarbejdet og møder

vedrørende CIS-konventionen. Tilsvarende omkostninger forbundet med møder vedrørende Europol-konventionen

afholdes af Europol. Såfremt en person på samme tjenesterejse både deltager i et møde vedrørende Europol-

konventionen og et møde vedrørende enten Schengen-samarbejdet eller CIS-konventionen, afholdes vedkommendes

rejseudgifter af Europol.

Rådsafgørelsen træder i henhold til artikel 6 i kraft dagen efter Rådets vedtagelse og finder anvendelse fra den 1.

september 2001. Fra samme dato ophæves Rådets afgørelse 1999/438/EF af 20. maj 1999 om den fælles

tilsynsmyndighed i henhold til Schengen-konventionen.

3. Europa-Parlamentet.

Forslaget er i maj måned 2000 forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

Europa-Parlamentet har den 21. september 2000 afgivet udtalelse vedrørende forslaget til rådsafgørelse. Europa-

Parlamentet har i den forbindelse fremsat en række ændringsforslag og i øvrigt støttet forslaget til rådsafgørelse. Europa-

Parlamentets ændringsforslag vedrører bl.a.. databeskyttelsessekretærens udnævnelse, ansættelsesvilkår og afskedigelse

samt tavshedspligten for de ansatte i databe skyttelsessekretariatet. Herudover bør udgifterne til

databeskyttelsessekretariatet efter Europa-Parlamentets opfattelse afholdes over en særlig post i Fællesskabets budget,

fremfor over Rådets budget.

Rådet har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til Europa-Parlamentets ændringsforslag.

4. Høring.

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,

Datatilsynet, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Told- og Skatteforbund, Det Danske Center for

Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen HK Politiet, Politiforbundet i Danmark og

Politifuldmægtigfor eningen.

Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,

Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Advokatrådet, Det Danske Center

for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Politiforbundet i Danmark

har oplyst, at de ikke har bemærkninger til

forslaget.

Datatilsynet

har bemærket, at tilsynet lægger afgørende vægt på, at det fælles sekretariat for de tre tilsyns/kontrolorganer

sikres størst mulig uafhængighed. Datatilsynet kan tilslutte sig en vedtagelse af forslaget med de ændringer, der er opnået

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enighed om med henblik på at sikre det fælles sekretariat størst mulig uafhængighed i forbindelse med forslagets behandling i

den relevante arbejdsgru ppe under Rådet.

5. Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.

Forslaget til rådsafgørelse har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.

6. Subsidiaritetsprincippet.

Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Bestemmelserne i Europol-konventionen, herunder bestemmelsen i artikel 24 om oprettelse af en fælles kontrolinstans, er

gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997, der er sat i kraft ved bekendtgørelse med virkning fra den 1. juli 1999.

Datatilsynet, der er udpeget som national kontrolinstans efter konventionens artikel 23, deltager som dansk repræsentant i

den fælles kontrolinstans.

Bestemmelserne i Schengen-konventionen om Schengen-informationssystemet, herunder bestemmelsen i artikel 115 om

oprettelse af en fælles tilsynsmyndighed, er gennemført i dansk ret ved § 2 i lov nr. 418 af 10. juni 1997. Loven vil blive sat i

kraft af justitsministeren ved bekendtgørelse i forbindelse med Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

Datatilsynet, der er udpeget som national tilsynsmyndighed efter konventionens artikel 114 og 128, deltag er indtil videre som

observatør i den fælles tilsynsmyndighed. Datatilsynet indtræder som dansk repræsentant i den fælles tilsynsmyndighed i

forbindelse med Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

Danmark har den 1. august 1996 ratificeret konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet, der i artikel 18

indeholder en bestemmelse om oprettelse af en fælles tilsynsmyndighed. Konventionen, der træder i kraft, når den er

ratificeret af otte medlemslande, er indtil videre ratificeret af syv lande. Gennemførelse af konventionen i dansk ret skønnes

ikke at kræve lovændring.

Forslaget om oprettelse af et fælles sekretariat har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at udgifterne til et det fælles sekretariat vil blive afholdt over

Rådets budget. Etableringen af et fælles sekretariat må i øvrigt forventes at medføre en reduktion i Europols nuværende

udgifter til sekretariatsopgaverne i forbindelse med den fælles kontrolinstans i henhold til Europol-konventionen. Europols

budget finansieres ved bidrag fra medlemslandene.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Forslaget er tillige med et grundnotat herom oversendt til Folketingets Retsudvalg den 18. juli 2000 og til Folketingets

Europaudvalg den 20. juli 2000.

Forslaget blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000 forelagt for Folketingets Retsudvalg

og Folketingets Europaudvalg til orientering. Et aktuelt notat om sagen blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og

Folketingets Europaudvalg den 14. september 2000.

Vedrørende: Udkast til rammeafgørelse om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre

betalingsmidler end kontanter.

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Baggrund

Den 28. april 1997 vedtog Rådet en handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet (97/C 251/01). I

handlingsplanen peges der bl.a. på behovet for en styrket indsats med henblik på bekæmpelse af svig og forfalskning i

forbindelse med betalingsinstrumenter, herunder elektroniske betalingsinstrumenter.

Kommissionen afgav den 1. juli 1998 en meddelelse med titlen "Rammer for en aktion vedrørende bekæmpelse af svig og

forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter" (KOM(1998) 395). Meddelelsen indeholdt

Kommissionens overvejelser samt et udkast til en fælles aktion om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med

andre betalingsmidler end kontanter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 3. december 1998 vedtog Rådet en handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et

område med frihed sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres (1999/C 19/01). Af handlingsplanen fremgår bl.a., at

muligheden for at foretage en lovgivningsmæssig tilnærmelse på bl.a. området for svig og forfalskning af andre

betalingsmidler end kontanter skal undersøges.

Den 29. april 1999 traf Rådet afgørelse om at udvide Europols mandat til også at omfatte forfalskning af penge og

betalingsmidler.

Efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 kan Rådet ikke længere vedtage retsakter i form af fælles aktioner.

Rådet kan imidlertid vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser. På den baggrund fremsatte Kommissionen den 14. september 1999 et forslag til rammeafgørelse om

bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontan ter (KOM(1999) 438).

Kommissionens forslag til rammeafgørelse er baseret på det udkast til en fælles aktion, som var indeholdt i Kommissionens

meddelelse af 1. juli 1998.

Udkastet til rammeafgørelse forventes drøftet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 17. oktober 2000 med henblik på en endelig fastlæggelse af

indholdet.

2. Indhold

Af udkastet til rammeafgørelse fremgår det, at baggrunden for rammeafgørelsen er et ønske om at sikre, at svig og

forfalskning af andre former for betalingsmidler end kontanter er strafbart i alle medlemsstaterne.

Udkastets artikel 1 indeholder nærmere definitioner af de i rammeafgørelsen anvendte begreber.

Det fremgår heraf, at andre former for fysiske betalingsinstrumenter end kontanter blandt andet omfatter kreditkort,

eurocheckkort, andre kort, der er udstedt af finansieringsinstitutter, rejsechecks, eurochecks, andre checks og veksler, som er

beskyttet mod efterligning eller uberettiget brug, f.eks. i kraft af udformning, kodning eller underskrift.

I udkastets artikler 2, 3 og 4 opregnes de handlinger, som medlemsstaterne efter rammeafgørelsen forpligter sig til at sikre er

strafbare efter deres nationale lovgivning.

Medlemsstaterne forpligter sig således efter udkastets artikel 2 til at sikre, at tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse af fysiske

betalingsinstrumenter er strafbart, ligesom medlemsstaterne forpligter sig til at sikre, at forfalskning eller efterligning af

fysiske betalingsinstrumenter med henblik på svigagtig brug heraf er strafbart.

Herudover forpligter medlemsstaterne sig til at sikre, at bl.a. modtagelse, opnåelse, salg, transport eller overdragelse til andre

af f.eks. stjålne eller forfalskede fysiske betalingsinstrumenter er strafbart, når det sker med henblik på svigagtig brug af disse.

Endelig forpligter medlemsstaterne sig til at sikre, at svigagtig brug af f.eks. stjålne eller forfalskede fysiske

betalingsinstrumenter er strafbart.

Det følger af udkastets artikel 3, at medlemsstaterne skal sikre, at forskellige former for retsstridige indgreb med henblik på

økonomisk vinding i databehandlingen af en betalingstransaktion, som påvirker resultatet af databehandlingen og derved

forvolder økonomiske tab for andre, er strafbart.

Herudover forpligter medlemsstaterne sig efter udkastets artikel 4 til at sikre, at bl.a. bedragerisk fremstilling, modtagelse, salg

og besiddelse af apparatur, der er særligt beregnet til, forfalskning eller efterligning af fysiske betalingsinstrumenter eller til de

ovennævnte former for databedrageri, er strafbart.

Efter udkastets artikel 5 forpligter medlemsstaterne sig til at sikre, at også medvirken til og forsøg på visse af ovennævnte

handlinger er strafbart.

Ifølge udkastets artikel 6 skal medlemsstaterne tage de nødvendige skridt for at sikre, at ovennævnte handlinger kan straffes

med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning,

herunder i form af frihedsstraf, der kan medføre udlevering.

Udkastets artikel 7 indeholder nærmere regler for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter medlemsstaterne

til at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er beskrevet i rammeafgørelsen, i det

omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding og er begået af en person, der handler enten

individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en l edende stilling inden for den juridiske

person.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere forpligtes medlemsstaterne efter bestemmelsen til at sikre, at juridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor

f.eks. utilstrækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den

juridiske persons myndighed, at begå de nævnte lovovertrædelser.

Ifølge udkastets artikel 8 er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der overfor juridiske personer kan iværksættes

sanktioner, der er effektive proportionelle og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller andre sanktioner som f.eks.

udelukkelse fra offentlige ydelser og tilskud og forbud mod at udøve kommerciel virksomhed.

Udkastets artikel 9 indeholder bestemmelser om straffemyndighed. Hver medlemsstat skal således sikre, at den har

straffemyndighed, når lovovertrædelsen helt eller delvis er begået på dens territorium. Efter denne bestemmelse kan en

medlemsstat endvidere vælge at lade sin straffemyndighed omfatte tilfælde, hvor gerningsmanden er statsborger i den

pågældende medlemsstat, eller hvor lovovertrædelsen er begået til fordel for en juridisk person, som har sit hjemsted på den

pågældende medlemsstats område.

Udkastets artikel 10 indeholder bestemmelser om udlevering og retsforfølgning. Af bestemmelsen fremgår bl.a., at en

medlemsstat, som i henhold til sin lovgivning ikke udleverer egne statsborgere, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for

at fastlægge sin straffemyndighed med hensyn til de lovovertrædelser, der er opregnet i udkastet til rammeafgørelse, når disse

lovovertrædelser begås af medlemsstatens egne statsbo rgere uden for dens område.

Efter udkastets artikel 11 skal medlemsstaterne - i overensstemmelse med gældende konventioner mv. - yde hinanden

gensidig bistand i forbindelse med retsforfølgning af de lovovertrædelser, der er opregnet i udkastet til rammeafgørelse.

Endvidere skal medlemsstaterne, når flere medlemsstater har straffemyndighed, samordne deres indsats, således at der

foretages en effektiv strafforfølgning.

Efter udkastets artikel 12 skal medlemsstaterne senest den 30. juni 2002 have gennemført de foranstaltninger, der er

nødvendige for at opfylde de forpligtelser, der følger af rammeafgørelsen. Rådet skal senest den 1. oktober 2002, på baggrund

af indberetninger fra medlemsstaterne om de gennemførte foranstaltninger og på baggrund af en rapport udfærdiget af

Kommissionen, foretage en vurdering af, i hvilken udstrækning medlemsstaterne har gennemført de foranstaltninger, der er

nødvendige for at opfylde de forpligtelser, som følger af rammeafgørelsen.

Endelig fremgår det af udkastets artikel 13, at rammeafgørelsen træder i kraft samme dag, som den bliver offentliggjort i De

Europæiske Fællesskabers Tidende.

3. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 5. juli 2000 afgivet udtalelse vedrørende udkastet til rammeafgørelse. Europa-Parlamentet har i

den forbindelse godkendt udkastet til rammeafgørelse.

4. Høring

Udkastet til rammeafgørelse har været sendt i høring hos:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og for retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,

Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd,

Erhvervsministeriet, Økonomiministeriet, Forskningsministeriet, Stat sministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet,

Advokatrådet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Dansk

Industri, Pengeinstitutternes Betalingssystemer, Oliebranchens Fælles Repræsentation, HORESTA, Danske Andelsselskaber,

Danske Entreprenører, Landsforeningen Loyal Handel, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Dataforeningen, Dansk

Handel & Service, Dansk Postordre Forening, Det Danske Handelskamm er, Finansforbundet, IT Brancheforeningen,

Liberale Erhvervs Råd, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Eurocard Danmark, American Express, Diners Club

Danmark, Værdipapircentralen samt FUTOP Clearingcentralen A/S.

En lang række af de hørte myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar om udkastet til rammeafgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde,

Foreningen af Politimestre i Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Forbrugerrådet,

Værdipapircentralen, Landsorganisationen i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd og Liberale

Erhvervs Råd har ingen bemærkninger til udkastet til rammeafgørelse.

A. Generelt

Det Danske Handelskammer og Finansforbundet har tilkendegivet, at man er positivt indstillet

over for intentionerne bag udkastet til rammeafgørelse, og at der er behov for instrumenter, der

på tværs af landegrænserne kan dæmme op for svig og forfalskninger ved anvendelse af

betalingskort og elektroniske betalingsmidler. Også Finansrådet har støttet formålet med

forslaget, idet svig mv. i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter efter Finansrådets

opfattelse bør straffes på lige fod med de tilsvarende former for kriminalitet.

B. Strafansvar for juridiske personer

Den Danske Dommerforening, Københavns Byret, Rigsadvokaten, Advokatrådet og Politidirektøren i København har peget

på, at gennemførelse af de foreslåede bestemmelser om strafansvar for juridiske personer, der begår de i udkastet til

rammeafgørelse opregnede lovovertrædelser, vil kræve ændring af straffeloven, idet straffeloven ikke indeholder hjemmel til

at straffe juridiske personer for bl.a. tyveri og be drageri.

C. Samarbejde med offentlige og private myndigheder og organisationer

[Denne bestemmelse er blevet slettet som resultat af forhandlingerne]

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse om samarbejde mellem offentlige og private myndigheder og organisationer

har Rigsadvokaten peget på, at gennemførelse af bestemmelsen vil kræve særskilt lovhjemmel, mens Rigspolitichefen har

oplyst, at det ud fra en politifaglig synsvinkel kan støttes, at det sikres, at offentlige og private myndigheder og organer, som

står for kontrollen med betalingssystemer, underretter po litiet, når der foreligger mistanke om, at en lovovertrædelse ved

brug af andre betalingsmidler end kontanter har fundet sted. Rigspolitichefen har samtidig bemærket, at en eventuel

underretningspligt vil medføre et større ressourceforbrug for de retshåndhævende myndigheder.

Danmarks Nationalbank har anført, at rækkevidden af bestemmelsen ikke forekommer klar. Det er ikke i forslaget eller i

bemærkningerne til forslaget angivet, hvorledes "betalingssystemer" eller "forvaltning, overvågning og tilsyn" skal forstås.

Danmarks Nationalbank har peget på, at der ikke inden for EU er harmoniserede regler for betalingssystemer eller tilsyn med

betalingssystemer, og at EU-landenes infrastruktur for så vidt angår betalingsformidling er meget forskellig, hvorfor der må

være stor fleksibilitet i gennemførelsen af bestemmelsen.

Nationalbanken har endvidere peget på, at bestemmelsen efter sin ordlyd vil omfatte Nationalbankens engrosbetalingssystem

og eventuelt Nationalbankens virksomhed i forbindelse med afvikling af betalinger i andre betalingssystemer. Nationalbanken

lægger i den forbindelse stor vægt på, at bestemmelsen ikke forpligter Nationalbanken til at føre anden kontrol med hver

betaling i systemet, end hvad der følger af formålet med engros- eller afviklingss ystemerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet har bemærket, at bestemmelsen indeholder en hensigtserklæring om samarbejde mellem offentlige og private

myndigheder og organer vedrørende overvågning og tilsyn med betalingssystemerne og samarbejde med de myndigheder, der

har ansvaret for efterforskningen og forfølgningen af lovovertrædelser omfattet af rammeafgørelsen, ligesom bestemmelsen

indeholder en informationspligt relevante myndigheder imellem. Advokatrå det angiver at kunne tilslutte sig de principielle

betragtninger i disse hensigtserklæringer.

D. Andet

Finansrådet har i sit høringssvar anført, at det er vanskeligt at se, hvorvidt svigagtig adfærd udvist af eksempelvis en

medarbejder i et pengeinstitut, der er autoriseret til at anvende interne systemer, men som anvender disse på en svigagtig

måde, er omfattet. Finansrådet har i den forbindelse tilkendegivet, at en sådan uberettiget intern anvendelse principielt kan

sidestilles med en hackers svigefulde adfærd og bør v ære indeholdt i adfærdsbeskrivelsen.

5. Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.

6. Subsidiaritetsprincippet

Udkastet til rammeafgørelse ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

De strafbare handlinger, der opregnes i udkastet til rammeafgørelse må - blandt andet i lyset af straffelovens § 21 og § 23 om

forsøg og medvirken - anses for omfattet af navnlig straffelovens § 170 om dokumentfalsk, § 276 om tyveri, § 279 om

bedrageri og § 279 a om databedrageri.

Bestemmelserne om straffemyndighed må anses for omfattet af straffelovens §§ 6-8.

Bestemmelserne om strafansvar for juridiske personer vil forudsætte en ændring af straffeloven, der i dag ikke indeholder

bestemmelser om strafansvar for juridiske personer i forhold til de handlinger, der er omfattet af rammeafgørelsen.

Danmarks medvirken til rammeafgørelser, der kræver ændring af dansk lovgivning, forudsætter Folketingets forudgående

samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1.

Udkastet til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Udkastet til rammeafgørelse om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse

med andre betalingsmidler end kontanter har været forelagt for Folketingets

Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 29. maj 2000. Aktuelt notat blev oversendt til Folketingets

Retsudvalg den 17. maj 2000 og til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2000.

Vedrørende: Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af Internet-kriminalitet.

Nyt notat.

1. Baggrund.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 anføres det, at der som led i det

strafferetlige samarbejde mellem EU-landene bl.a. bør fokuseres på bekæmpelse af højteknologikriminalitet.

I EU's strategi for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der blev vedtaget af Rådet den 27. marts

2000, anføres det, at Rådet, i det omfang det er nødvendigt, bør vedtage instrumenter med henblik på en tilnærmelse af

medlemslandenes lovgivning vedrørende bl.a. Internet-kriminalitet. Det anføres endvidere, at Rådet i samarbejde med

Kommissionen, og under hensyntagen til relevante regler om databeskytt else, skal behandle spørgsmålet om

hvidvaskning af penge ved brug af Internettet.

Bekæmpelsen af Internet-kriminalitet blev i øvrigt drøftet på det uformelle justits- og indenrigsministermøde i Marseille

den 28. - 29. juli 2000, hvor flere ministre gav udtryk for, at det i tilknytning til Europarådets konvention om Internet-

kriminalitet, som forventes færdigforhandlet inden årets udgang, bør overvejes at tage skridt til at iværksætte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

supplerende foranstaltninger blandt EU-landene. Det blev endvidere oplyst, at Kommissionen i løbet af efteråret vil

afgive en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om bekæmpelsen af IT-kriminalitet.

Kommissionen har afholdt fem uformelle ekspertmøder vedrørende bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet med

deltagelse af eksperter fra medlemslandene og erhvervslivet med henblik på at drøfte mulige EU-tiltag på området.

På denne baggrund vil Kommissionen udarbejde en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om bekæmpelse af

Internet-kriminalitet. Meddelelsen er endnu ikke modtaget.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000 vil præsentere

Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af Internet-kriminalitet.

2. Indhold.

På baggrund af drøftelserne under de nævnte ekspertmøder forventes Kommissionens meddelelse bl.a. at indeholde

forslag til initiativer indenfor følgende områder:

- Undersøgelse af behovet for fælles definitioner vedrørende ulovligt

materiale på Internettet med henblik på at supplere Rådets afgørelse om

bekæmpelse af børneporno af 28. maj 2000 og Europarådets konvention om

Internet-kriminalitet, der er under forhandling.

- Uddannelsestiltag for efterforskere samt dommere og anklagere.

- Oprettelsen af døgnbetjente kontaktpunkter bestående af personer med

særlig sagkundskab indenfor IT- og Internetkriminalitet.

- Metoder til at forbedre udvekslingen af informationer mellem fagfolk

på området, herunder juridiske eksperter, dommere og advokater.

- Initiativer med henblik på at udvikle en bedre dialog mellem

myndigheder og Internetudbydere for bl.a. at drøfte spørgsmål om lagring

af "log on" oplysninger og anonymitet ved brug af Internettet og

udarbejdelse af standardformularer til brug for politiets indhentelse af

oplysninger hos Internet-udbydere.

3. Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke modtaget Kommissionens meddelelse.

4. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

5. Subsidiaritetsprincippet.

Kommissionens meddelelse er endnu ikke modtaget, hvorfor det indtil videre ikke er muligt at foretage en vurdering af

forholdet til subsidiaritetsprincippet.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionens meddelelse vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen

vil imidlertid kunne indeholde forslag om initiativer, der ved en eventuel vedtagelse og gennemførelse vil kunne have

lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Vedrørende: Udkast til rammeafgørelse om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller

beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyt notat.

1. Baggrund

EU-landene har alle, med undtagelse af Luxembourg, ratificeret Europarådets konvention fra 1990 om hvidvaskning,

efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold.

Den 3. december 1998 vedtog Rådet en fælles aktion (98/699/RIA) vedrørende hvidvaskning af penge, identifikation,

opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold.

Den fælles aktion, der især har til formål at lette identifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation,

indebærer, at medlemsstaterne vil skulle anvende Europarådets konvention fra 1990 om hvidvaskning, efterforskning

samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold ensartet, således at hvidvaskning af udbyttet fra

alvorlige lovovertrædelser bliver kriminaliseret.

Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15- 16. oktober 1999, at der som led i det

strafferetlige samarbejde mellem EU-landene bl.a. vil skulle lægges vægt på bekæmpelse af økonomisk kriminalitet,

herunder hvidvaskning af penge.

Under henvisning til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere har det franske formandskab den 30. juni

2000 fremsat et initiativ med henblik på Rådets vedtagelse af en rammeafgørelse om hvidvaskning af penge,

identifikation, opsporing indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold.

Udkastet til rammeafgørelse er i det væsentligste identisk med den ovennævnte fælles aktion fra 1998, idet der dog på

enkelte punkter lægges op til ændringer, der ikke alene er af redaktionel karakter.

Baggrunden for det franske initiativ er - udover konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.- 16.

oktober 1999 - et ønske om efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden at ændre den retlige karakter af den fælles aktion fra

1998, således at der i stedet bliver tale om en rammeafgørelse.

Udkastet til rammeafgørelse forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000 med

henblik på at opnå politisk enighed herom.

2. Indhold

Retsgrundlaget for udkastet til rammeafgørelse er TEU artikel 31, litra a), c) og e), og artikel 34, stk. 2, litra b).

Af udkastets artikel 1, litra a), fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke tages eller opretholdes forbehold

med hensyn til artikel 2 (konfiskation) i Europarådets konvention fra 1990 om hvidvaskning, efterforskning samt

beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold, for så vidt lovovertrædelsen kan medføre frihedsstraf

eller en sikkerhedsforanstaltning i mere end ét år.

Det fremgår af udkastets artikel 1, litra b), at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke tages eller opretholdes forbehold

med hensyn til artikel 6 (hvidvask) i ovennævnte konvention for så vidt angår alvorlige lovovertrædelser. Sådanne

lovovertrædelser bør efter udkastet til rammeafgørelse under alle omstændigheder indbefatte lovovertrædelser, som kan

medføre frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning i mere end ét år.

Artikel 1 i udkastet til rammeafgørelse adskiller sig fra den tilsvarende bestemmelse i den fælles aktion fra 1998 derved,

at der ikke er mulighed for at opretholde forbehold med hensyn til konfiskation af udbytte af strafbare overtrædelser af

skatte- og afgiftslovgivning.

Ifølge artikel 2 i udkastet til rammeafgørelse skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

lovovertrædelser i henhold til ovennævnte konventions artikel 6, stk. 1, litra a) og b), og rammeafgørelsens artikel 1, litra

b) (hvidvask) er undergivet en strafferamme på mindst 5 års fængsel. Denne bestemmelse er en nyskabelse i forhold til

den fælles aktion fra 1998.

Efter artikel 3 i udkastet til rammeafgørelse skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

deres lovgivning vedrørende konfiskation af udbytte fra strafbart forhold gør det muligt at foretage konfiskation af

formuegoder af en værdi, der svarer til dette udbytte, også i forbindelse med retssager, der iværksættes efter anmodning

fra en anden medlemsstat. Efter denne bestemmelse skal medlemsstater ne kunne udelukke konfiskation af formuegoder,

hvis værdien af udbyttet af lovovertrædelsen er mindre end 4.000 euro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 4 i udkastet til rammeafgørelse, at medlemsstaterne skal sikre, at alle anmodninger fra andre EU-

lande om bistand med henblik på identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af aktiver

behandles på samme måde som tilsvarende skridt i forbindelse med nationale sager, mens artikel 5 i udkastet til

rammeafgørelse vedrører ophævelse af en række artikler i den f&a elig;lles aktion fra 1998, som vil blive afløst af

rammeafgørelsens bestemmelser.

Af udkastets artikel 6 fremgår det, at medlemsstaterne inden den 31. december 2002 skal træffe de nødvendige

foranstaltninger for at efterkomme rammeafgørelsen, og endelig fremgår det af artikel 7 i udkastet til rammeafgørelse, at

rammeafgørelsen træder i kraft på dagen for offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

3. Europa-Parlamentet

Udkastet til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse

vedrørende forslaget.

4. Høring

Udkastet til rammeafgørelse er sendt i høring hos Advokatrådet, Anmesty Internal, Dansk Told- og Skatteforbund,

Datatilsynet,

Det

Danske

Center

for

Menneskerettigheder,

Den

danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Landsklubben HK Politiet, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,

Politimesterforeningen i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Skatteministeriet,

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet og

Præsidenterne for Højesteret, Vestre og Østre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og

Roskilde.

Der er endnu ikke modtaget høringssvar vedrørende udkastet til rammeafgørelse.

5. Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde

Udkastet til rammeafgørelse har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.

6. Subsidiaritetsprincippet

Udkastet til rammeafgørelse ses ikke i sin nuværende udformning at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Danmark har den 19. november 1996 ratificeret Europarådets konvention af 1990 om hvidvaskning, efterforskning samt

beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold. Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet en

række erklæringer. Danmark har således bl.a. i henhold til konventionens artikel 6, stk. 4, afgivet en erklæring, hvorefter

artikel 6, stk. 1, der indeholder en forpligtelse til at kriminalisere hvidvask uanset arten af førforbrydelsen, alene finder

anvendelse på de i straffelovens § 191 a og § 284 angivne førforbrydelser.

Efter straffelovens § 191 a straffes den, som modtager eller skaffer sig eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved

en overtrædelse af § 191 (narkotikahandel), samt den, som ved opbevaring, transport, hjælp til afhændelse eller på

lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en sådan overtrædelse, med fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 284 straffes den, som modtager eller skaffer sig eller andre del i en ved tyveri, ulovlig omgang med

hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning, skyldnersvig, røveri, overtrædelse af § 289, 2.

pkt. (grov moms- og skattesvig), eller § 289 a (grov EU-svig), erhvervet vinding samt den som ved fordølgelse, hjælp til

afhændelse eller på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en s ådan forbrydelse, for hæleri.

En vedtagelse af udkastet til rammeafgørelse vil forpligte Danmark til at ændre straffelovens hærleribestemmelser

således, at hæleri i forhold til udbyttet af samtlige strafbare handlinger, som kan medføre fængsel i mere end 1 år, er

strafbart. Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede i den fælles aktion fra 1998 er bestemmelser, som lægger op til

en sådan ændring af straffeloven.

For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af et minimumskrav til strafferammen for hæleri på 4 års fængsel, skønnes

denne bestemmelse ikke at nødvendiggøre lovændringer, idet narkotikahæleri efter straffelovens § 191 a straffes med

indtil 6 år fængsel, og idet straffen for hæleri efter straffelovens § 284, i medfør af straffelovens § 286, stk. 3, når

forbrydelsen er a f særlig grov beskaffenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, kan stige til fængsel i indtil 6

år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkastet til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg

Udkastet til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen oversendt til Folketingets Retsudvalg og

Europaudvalg.

Vedrørende: Udkast til konvention om forbedring af gensidig retshjælp, navnlig for så vidt

angår bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart

forhold og økonomisk kriminalitet.

Nyt notat.

1. Baggrund

Anmodninger mellem EU-landene om gensidig retshjælp i straffesager fremsættes i dag hovedsagelig på grundlag af

Europarådets konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager samt den tilhørende tillægsprotokol af 17.

marts 1978.

Herudover indeholder Schengen-konventionen særlige bestemmelser om fremsættelse af retsanmodninger i forholdet

mellem Schengen-landene, ligesom den gensidige retshjælp i straffesager i forholdet mellem de nordiske lande er

reguleret i den nordiske overenskomst af 26. april 1974 om gensidig retshjælp. Schengen-konventionen er endnu ikke

bragt i anvendelse i forhold til Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000 vedtog EU-landene en konvention om gensidig retshjælp i

straffesager, der supplerer Europarådets konvention og bestemmelserne om gensidig retshjælp i straffesager i Schengen-

konventionen. Formålet med EU-retshjælps-konventionen er at styrke det retlige samarbejde mellem EU-landene,

navnlig ved at gøre samarbejdet mere smidigt og effektivt. Konventionen er endnu ikke tr&arin g;dt i kraft.

På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 drøftede stats- og regeringscheferne tiltag med

henblik på bekæmpelse af grov økonomisk kriminalitet, herunder hvidvaskning af penge og fiskal kriminalitet, jf. bl.a.

konklusionernes punkt 49, 51, 52 der har følgende indhold:

"49: Grov økonomisk kriminalitet har i stigende grad skatte- og

afgiftsmæssige aspekter. Det Europæiske Råd opfordrer derfor

medlemsstaterne til fuldt ud at yde gensidig retshjælp i

efterforskningen og retsforfølgningen af grov økonomisk kriminalitet".

"51: Hvidvaskning af penge er en meget central del af den organiserede

kriminalitet. Dette fænomen bør udryddes, uanset hvor det optræder. Det

Europæiske Råd er fast besluttet på at sørge for, at der tages konkrete

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skridt til at opspore, indefryse, beslaglægge og konfiskere udbyttet fra

strafbare forhold. "

"52: Medlemsstaterne opfordres indtrængende til fuldt ud at gennemføre

bestemmelserne i hvidvaskningsdirektivet, Strasbourg-konventionen af

1990 og Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) henstillinger, også i alle

deres afhængige territorier."

På baggrund af konklusionerne fra Tampere-mødet har det franske formandskab under henvisning til TEU artikel 34, stk.

2, fremsat et forslag til en konvention om forbedring af gensidig retshjælp i straffesager, navnlig for så vidt angår

bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og økonomisk kriminalitet.

Det forventes, at konventionsudkastet vil blive præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktober

2000 med henblik på, at Rådet kan drøfte hovedlinierne i konventionsudkastet.

2. Indhold

Retsgrundlaget for konventionsudkastet er TEU artikel 34, stk. 2.

Efter artikel 1 er konventionens formål at supplere bestemmelserne og lette anvendelsen mellem EU-landene af bl.a.

Europarådets konvention om gensidig retshjælp (1959-konventionen), konventionen om gensidig retshjælp mellem EU's

medlemslande (2000-konventionen), Schengen-konventionen samt Europarådets konvention af 8. november 1990 om

hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold (Hvidvaskkonve

ntionen).

Artikel 2 indebærer, at de forbehold og erklæringer, som medlemslandene har afgivet i forhold til artikel 5 i 1959-

konventionen ikke længere kan gøres gældende i forbindelse med anmodninger om gensidig bistand i straffesager

mellem EU's medlemslande. Efter artikel 5 i 1959-konventionen kan landene bl.a. forbeholde sig, at retsanmodninger om

ransagning eller beslaglæggelse kun skal efterkommes, når den forbrydelse, som har givet anledning t il

retsanmodningen, er strafbar efter såvel den anmodende som den anmodede stats lovgivning (princippet om dobbelt

strafbarhed). Artikel 2 indebærer derfor, at anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemslandene

fremover ikke vil kunne afslås under henvisning til, at kravet om dobbelt strafbarhed ikke er opfyldt.

Som en følge af, at sådanne forbehold ikke længere skal kunne gøres gældende mellem medlemslandene, indebærer

artikel 2 endvidere, at artikel 51 i Schengen-konventionen ophæves. Efter artikel 51 i Schengen-konventionen må

Schengen-landene ikke stille andre betingelser for efterkommelse af retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse

end krav om dobbelt strafbarhed, og at efterkommelsen af retsanmodningen skal være forenelig med den anmodede

kontraherende parts lovgivning.

Efter artikel 3 i konventionsudkastet kan medlemslandene ikke afslå at imødekomme et andet medlemslands anmodning

om retshjælp under henvisning til nationale regler om bankhemmelighed og tavshedspligt vedrørende andre

forretningsmæssige aktiviteter. Medlemslandene vil dog fortsat kunne afslå at imødekomme anmodninger om retshjælp

under henvisning til nationale regler om tavshedspligt mellem advokater og deres klienter.

Artikel 4, der er inspireret af artikel 8 i Hvidvaskkonventionen, indebærer, at medlemslandene skal træffe de nødvendige

foranstaltninger for at lette tilvejebringelse og sikring af bevismateriale vedrørende udbytte fra et strafbart forhold.

Bestemmelsen omfatter oplysninger om udbyttets værdi, art, opbevaringssted, bevægelser m.v. Endvidere omfatter

bestemmelsen så vidt muligt oplysninger om den person, der kan antages at skulle modtage udbyttet. Efter artikel 4 kan

Rådet på forslag fra Kommissionen eller på initiativ fra et medlemsland træffe afgørelse med kvalificeret flertal om

foranstaltninger, der skal lette tilvejebringelse og sikring af det nævnte bevismateriale.

Artikel 5 omhandler bistand med henblik på at fremskaffe oplysninger vedrørende bankkonti, herunder indehavere af

bankkonti, og banktransaktioner. Bestemmelsen indebærer, at det anmodede medlemsland så hurtigt som muligt skal

udlevere en liste over bankkonti, der har tilknytning til personer, der af det anmodende medlemsland mistænkes eller

retsforfølges for et strafbart forhold. Bestemmelsen omfatter konti, som den mistænkte råder eller har rådet over, ligesom

den omfatter konti, hvorfra den mistænkte har modtaget penge.

I forbindelse med efterforskning af grove former for organiseret kriminalitet eller hvidvaskning af udbyttet fra et

strafbart forhold, skal det anmodede medlemsland tillige udlevere oplysninger om alle banktransaktioner, der har fundet

sted på de relevante bankkonti indenfor den periode, der angives af det anmodende medlemsland. Bestemmelsen

omfatter tillige udlevering af oplysninger vedrørende bankkonti, der indehaves af en juridisk person, herunder en juridisk

person, hvor den mistænkte har en ledende stilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 6 skal sikre mere smidig kommunikation mellem medlemslandene med henblik på hurtigt at kunne iværksætte

yderligere efterforskning som opfølgning på en anmodning om bistand i en straffesag. Bestemmelsen indebærer således,

at det anmodede medlemsland hurtigt skal underrette det anmodende medlemsland, hvis resultatet af den gennemførte

efterforskning giver anledning til at iværksætte yderligere efterforskning. Det a nmodende medlemsland vil herefter

kunne fremsætte en anmodning om iværksættelse af yderligere efterforskning uden på ny at fremsende de oplysninger og

dokumenter, der efter de gældende regler sædvanligvis skal vedlægges en retsanmodning.

Artikel 7 omhandler anmodninger om gensidig bistand i sager af fiskal karakter. Bestemmelsen medfører, at

anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager fremover ikke kan afslås udelukkende med den begrundelse, at

anmodningen vedrører overtrædelser af love om skatter og afgifter samt told og valutahandel. Bestemmelsen vil i givet

fald erstatte artikel 50 i Schengen-konventionen, hvorefter konventionens parter forpligter sig til i overensstemmelse m

ed 1959-konventionen at yde hinanden gensidig retshjælp ved overtrædelser af love og bestemmelser vedrørende

punktafgifter, moms og told.

Bestemmelsen er en direkte opfølgning af punkt 49 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere.

Formålet er at sikre, at de EU-lande, der i medfør af 1959-konventionen har forbeholdt sig ret til ikke at yde retshjælp i

sager af fiskal karakter, fremover ikke kan påberåbe sig dette forbehold over for de øvrige medlemslande.

Efter artikel 8 kan anmodninger om retshjælp vedrørende efterforskning og retsforfølgning af sager om grov organiseret

kriminalitet eller hvidvaskning af udbytte fra et strafbart forhold, kun afslås, hvis det anmodede medlemsland finder, at

det vil skade fundamentale nationale interesser at imødekomme anmodningen. Et sådant afslag skal begrundes skriftligt

over for det anmodende medlemsland. Hvis anmodningen opretholdes, og de berørte m edlemslande ikke kan opnå

enighed herom, fremsendes afslaget til Rådet til orientering med henblik på senere evaluering af konventionen. Efter

anmodning fra de berørte medlemslande nedsætter Rådet senest to måneder efter underretningen om afslaget et ad hoc-

udvalg, der skal formidle en mindelig løsning i sagen.

I forhold 1959-konventionen indebærer bestemmelsen, at medlemslandene indbyrdes kun kan afslå at imødekomme en

anmodning om retshjælp i en straffesag under henvisning til landets fundamentale interesser. Det bemærkes i den

forbindelse, at en anmodning efter 1959-konventionen kan afslås under henvisning til landets suverænitet og sikkerhed

samt almindelig retsprincipper.

Efter artikel 9 skal medlemslandene under hensyn til deres forfatningsmæssige struktur og deres nationale traditioner

oprette tværfaglige integrerede grupper på nationalt plan med fokus på bekæmpelse af organiseret kriminalitet, navnlig

hvidvaskning af udbytte fra et strafbart forhold. Disse grupper bør generelt have indblik i efterforskningen af straffesager

i det pågældende medlemsland med det formål at bidrage til udviklinge n af en national politik vedrørende bekæmpelse

af organiseret kriminalitet.

I artikel 10 præciseres det, at der ikke kan tages forbehold over for bestemmelserne i konventionen.

Artikel 11 - 14 omhandler en række proceduremæssige spørgsmål, herunder konventionens ikrafttræden. Artikel 13

vedrører Norges og Islands stilling, idet det anføres, at bestemmelserne i artikel 2 og 7 antages at udgøre

foranstaltninger, der er Schengen-relevante, hvilket indebærer, at disse bestemmelser ligeledes vil finde anvendelse i

forhold til Norge og Island.

3. Europa-Parlamentet

Konventionsudkastet er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse vedrørende

forslaget.

4. Høring

Forslaget er sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer. Der er imidlertid endnu ikke modtaget

høringssvar om forslaget.

5. Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.

Udkastet til konvention har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.

6. Subsidiaritetsprincippet.

Konventionsudkastet ses ikke at være i strid med subsidiartetsprincippet.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det antages med støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Danmark, kan imødekommes,

uanset om fremsættelsen og behandlingen af retsanmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem

Danmark og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald efter en analogi af

retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse samt ed ition, kan

imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national

strafferetlig efterforskning.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen af 1959-konventionen afgivet en erklæring vedrørende artikel 5, hvorefter

gennemførelse af anmodninger om efterforskningsskridt, der kræver de danske domstoles medvirken, er betinget af, at

forholdet er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed).

Danmark har derimod ikke forbeholdt sig ret til at afslå at imødekomme anmodninger om retshjælp i relation til sager af

fiskal karakter.

Der gælder endvidere ikke her i landet regler om bankhemmelighed, der såfremt retsplejelovens betingelser i øvrigt er

opfyldt, forhindrer Danmark i at yde retshjælp i sager, hvor der anmodes om kontooplysninger m.v. Efter retsplejelovens

§ 804 kan der således som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, meddeles en

person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstand e (edition), hvis der er grund til at antage, at

en genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelser er

fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.

Oplysninger vedrørende bankkonti, herunder indehaveren af kontoen samt bankindeståender m.v., opspores således her i

landet ved, at det i første række i en editionskendelse pålægges Finansrådet hos sine medlemmer at undersøge, om en

bestemt person, herunder en juridisk person, har en konto i en bank eller sparekasse i Danmark. Oplysninger om den

konkrete konto indhentes dernæst på grundlag af en editionskendelse rettet t il det pengeinstitut, hvor det er konstateret,

at den sigtede/mistænkte har en konto.

Videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder som led i gennemførelsen af en rets-anmodning sker i

overensstemmelse med dansk ret, herunder straffelovens § 152 om tavshedspligt og lov om behandling af

personoplysninger.

Gennemførelsen af artikel 2 i konventionsudkastet vil i givet fald kræve lovændringer i Danmark, idet danske domstole i

givet fald skal kunne afsige kendelser om tvangsindgreb, selvom det forhold, der ligger til grund for anmodningen, ikke

udgør et strafbart forhold i Danmark. Herudover skønnes forslaget ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser i Danmark.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg. Forslaget samt et grundnotat om

forslaget er imidlertid oversendt til Retsudvalget og Europaudvalget.

Vedrørende: Udkast til Rådets henstilling vedrørende Europols støttefunktion i forhold til fælles

efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne.

Nyt notat.

1. Baggrund.

På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 drøftede stats- og regeringscheferne bl.a.

forskellige initiativer, der skal medvirke til at sikre en effektiv bekæmpelse af grov organiseret og grænseoverskridende

kriminalitet.

I konklusionerne fra mødet anføres det (pkt. 43), at samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder om

efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet i medlemsstaterne bør udnyttes bedst muligt. Det Europæiske Råd

opfordrer i den forbindelse til, at der snarest oprettes fælles efterforskningshold som forudset i traktaten; i første omgang

til bekæmpelse af narkotika- og menneskesmugling samt terrorisme. Samtidig lægger De t Europæiske Råd vægt på, at

de regler, der skal fastlægges i den forbindelse, bør give repræsentanter for Europol mulighed for at deltage i sådanne

efterforskningshold i en støttefunktion, når det er relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På denne baggrund har det franske formandskab udarbejdet et udkast til Rådets henstilling vedrørende Europols

deltagelse i en støttefunktion i fælles efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000 forventes Rådet at vedtage udkastet til henstilling

vedrørende Europols støttefunktion i forhold til fælles efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne.

2. Indhold.

EU-retshjælpskonventionen, der blev undertegnet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000,

indeholder bl.a. bestemmelser om visse særlige former for gensidig retshjælp, herunder en bestemmelse om etablering af

fælles efterforskningshold.

Bestemmelsen om fælles efterforskningshold indebærer, at to eller flere medlemsstater kan aftale at etablere et fælles

efterforskningshold med det formål at koordinere efterforskning og strafforfølgning i sager, der vedrører

grænseoverskridende kriminalitet. Bestemmelsen er fakultativ, hvorfor medlemsstaterne ikke er forpligtede til at

nedsætte eller deltage i et fælles efterforskningshold.

Det er hensigten, at et fælles efterforskningshold navnlig kan etableres, når efterforskningen i en straffesag eller et

straffesagskompleks viser, at der er behov for efterforskning i flere medlemsstater. Efterforskningsholdene kan -

afhængig af national lovgivning og det konkrete behov - bestå af polititjenestemænd, anklagere, undersøgelsesdommere

samt repræsentanter for internationale organisationer, f.eks. Europol eller OLAF.

Et efterforskningshold skal ledes af en repræsentant fra de kompetente myndigheder i det land, hvor holdet er etableret,

og holdet skal følge national lovgivning i dette land. Efter-forskningsholdet har ikke selvstændigt udøvende beføjelser,

men de udpegede medlemmer af efterforskningsholdet, herunder de udenlandske medlemmer, har ret til at være til stede

i forbindelse med efterforskningen.

I udkastet til henstilling vedrørende Europols støttefunktion i forhold til fælles efterforskningshold oprettet af

medlemsstaterne er det forudset, at Europol vil have mulighed for at yde støtte til fælles efterforskningshold i

overensstemmelse med Europol-konventionen og national ret. I den forbindelse henstilles det til medlemsstaterne, at de

udnytter Europols muligheder for at udøve denne støttefunktion. Støttefunktionen vil finde s ted via de nationale

Europol-enheder.

Det henstilles endvidere, at Europol til brug for fælles efterforskningshold yder støtte til analyse af de strafbare forhold i

overensstemmelse med Europol-konventionens bestemmelser herom.

Udveksling af oplysninger mellem Europol og medlemmerne af det fælles efterforskningshold vil finde sted under

iagttagelse af reglerne i Europol-konventionen og national ret.

3. Høring af Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

4. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

<DOCUMENT_START>Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

5. Subsidiaritetsprincippet.

Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Vedrørende: Taskforce af europæiske politichefer.

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

<DOCUMENT_START>

1. Baggrund.

På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 blev det besluttet, at der bør etableres en europæisk

operativ taskforce af politichefer. Tampere-konklusionernes pkt. 44 har følgende indhold:

"Det Europæiske Råd opfordrer til, at der nedsættes en operativ taskforce af politichefer, der i samarbejde med

Europol kan udveksle erfaringer, oplysninger om bedste praksis og information om aktuelle tendenser i

grænseoverskridende kriminalitet og medvirke til planlægningen af operative aktioner."

Formandskabet afholdt på denne baggrund et møde den 6. - 8. april 2000 i Lissabon med deltagelse af de europæiske

politichefer. Formålet med det uformelle møde var at overveje mulighederne for etablering af den operative taskforce.

Europol og Kommissionen var ligeledes inviteret til at deltage i mødet.

På mødet den 6. - 8. april 2000 var der generel enighed om, at en operativ taskforce af europæiske politichefer ikke skal

erstatte eksisterende strukturer og organer, som f.eks. Europol.

Der blev på mødet opnået enighed om, at der bør afholdes et uformelt møde blandt de europæiske politichefer under hvert

formandskab, hvor konkrete emner af fælles interesse vil kunne drøftes. De europæiske politichefer vil hermed kunne bidrage

til fastlæggelsen af fælles strategier m.v.

De europæiske politichefer var endvidere enige om, at kandidatlandene bør få mulighed for at deltage i politichefernes

møder.

Det franske formandskab har afholdt et nyt møde for de europæiske politichefer. Mødet fandt sted i Paris den 14. - 15.

september 2000.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000 vil orientere om de

europæiske politichefers møde.

2. Indhold.

På mødet den 14. - 15. september 2000 blev de europæiske politichefer enige om, at mødet var et uformelt møde, der skulle

følge op på drøftelserne i Rådet om etableringen af den europæiske operative taskforce af politichefer som forudset i

Tampere-konklusionerne.

Herudover drøftede de europæiske politichefer nogle konkrete emner af fælles interesse.

De europæiske politichefer drøftede bl.a. bekæmpelsen af falskmøntneri, herunder især Europols rolle i forbindelse med

bekæmpelsen af forfalskning af euroen. Politicheferne blev på mødet endvidere enige om, at der bør udpeges politieksperter i

medlemslandene, der kan fungere som kontaktpunkter i forbindelse med politisamarbejdet om bekæmpelsen af

falskmøntneri i EU.

De europæiske politichefer drøftede endvidere bekæmpelsen af menneskesmugling, herunder Europols deltagelse i fælles

efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne. Politicheferne blev på mødet enige om, at politisamarbejdet i EU bør

styrkes på dette område, og at der i den forbindelse bør etableres et netværk mellem politimyndighederne i medlemslandene

til bekæmpelsen af organiseret menneskesmugling.

Herudover drøftede de europæiske politichefer de enkelte medlemslandes erfaringer med nærpolitiordninger. Politicheferne

blev på mødet enige om, at politimyndighederne i EU med fordel vil kunne udveksle erfaringer om nærpolitiordninger i

medlemslandene, og at der bør afholdes kurser for polititjenestemænd vedrørende nærpolitiordninger.

3. Europa-Parlamentet.

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

4. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

5. Subsidiaritetsprincippet.

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999, herunder de dele

af konklusionerne, der vedrører etableringen af en europæisk taskforce af politichefer, har været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 29. oktober og den 2.

december 1999. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene henhold svis den 20. oktober og den 18. november 1999.

Herudover har sagen vedrørende det europæiske politichefmøde i Lissabon den 6.-8. april 2000 været forelagt for

Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000. Et aktuelt

notat blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 17. maj 2000 og til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2000.

Vedrørende: Seminar i Paris den 13. - 15. september 2000 om organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge.

Nyt notat.

1. Baggrund.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 fremhæves behovet for at styrke

indsatsen overfor hvidvaskning af penge.

Det franske formandskab afholdt på denne baggrund et seminar den 13. - 15. september 2000 om organiseret kriminalitet og

hvidvaskning af penge med deltagelse af repræsentanter fra medlemslandene og kandidatlandene.

Det forventes, at det franske formandskab vil orientere om seminaret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.

oktober 2000.

2. Indhold.

Der foreligger ikke konklusioner fra seminaret, men det franske formandskab har tilkendegivet, at der vil blive udarbejdet en

håndbog om god praksis i forbindelse med bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Håndbogen vil blive udarbejdet på

baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget forud for seminaret og på baggrund af indlæggene på seminaret.

På seminaret blev en række problemstillinger vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge præsenteret, herunder for så

vidt angår indberetninger om mistænkelige finansielle transaktioner, Den Europæiske Central Banks rolle i forbindelse med

bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, initiativer indenfor FATF (Financial Action Task Force), Europol og Interpol samt

de finansielle efterretningsenheders opgaver og samarbejde med politi myndigheder.

3. Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet ses ikke at være orienteret om seminaret.

4. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

5. Subsidiaritetsprincippet.

Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Vedrørende: Rapport om toldaktion Moneypenny.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

Som et led i den intensiverede indsats mod den organiserede kriminalitet besluttede Toldsamarbejdsgruppen i marts

1999, at der for en periode gennemførtes en aktion, hvor oplysninger om grænseoverskridende pengebevægelser

registreredes - aktion Moneypenny.

Formålet var at registrere de overførsler af kontante pengebeløb og andre formuegoder, såvel over de interne som over

de eksterne grænser i EU, som toldmyndighederne konstaterer i forbindelse med det almindelige kontrolarbejde.

Resultaterne skulle bruges til en analyse, der kan give et billede af, om der er behov for at forbedre indsatsen mod

hvidvaskning, og om det er nødvendigt med nye lovinitiativer.

Der er nu udarbejdet en rapport om resultatet af aktionen. Rapporten forventes taget til efterretning på rådsmødet den 17.

oktober 2000.

2. Indholdet af rapporten

Rapporten gennemgår indledningsvis medlemslandenes retsgrundlag til at gennemføre kontrol med grænseoverskridende

pengeoverførsler, idet dette er meget forskelligt fra land til land.

Efterfølgende foretages en evaluering af aktionen.

I forbindelse med aktionen blev der registreret i alt 20710 tilfælde af grænseoverskridende penge- eller

formueoverførsler, svarende til en samlet værdi af 1,6 milliarder EURO. Langt de fleste af de registrerede beløb (74,5%)

lå mellem 7662 og 49999 EURO, mens 4,8 % af tilfældene vedrørte beløb over 200.000 EURO.

De penge- og formueoverførsler, der blev registeret under aktionen, blev primært transporteret med fly (63,3 %). Resten

fordeler sig på motorkøretøj, tog, skib og andre transportveje, såsom postforsendelser.

Som led i de godt 20000 registrerede tilfælde blev der indberettet 141, hvor der blev indledt efterforskning. Det er

imidlertid ikke oplyst, om der er tale om efterforskning som kriminalsager og om udfaldet af disse efterforskninger.

I rapporten konkluderes det blandt andet, at aktion Moneypenny har givet indsigt i omfanget af kontante

pengeoverførsler over de interne og eksterne grænser. Det konkluderes også, at antallet af konstaterede overførsler af

kontante pengebeløb er markant større i de medlemsstater, hvor der findes lovforskrifter til gennemførelse af kontrol

med kontanter, end i lande der ikke har lignende regler.

Derudover indeholder rapporten en række konklusioner i form af forslag til hvilke foranstaltninger, det på baggrund af

aktionen kunne være relevant at overveje som led i indsatsen mod hvidvaskning.

3. Gældende dansk ret

I Danmark har toldmyndighederne ingen beføjelser for så vidt angår grænsekontrol af pengebevægelser mv. Den danske

lov om hvidvaskning af penge håndhæves i Danmark af politimyndighederne og hvidvaskningssekretariatet varetages af

Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

De danske toldmyndigheder har et samarbejde med politiet således, at hvis toldmyndighederne i forbindelse med det

almindelige toldkontrolarbejde konstaterer, at en person har større værdier med sig, enten i form af penge, værdipapirer,

diamanter eller guld, videregives oplysningerne til politiet.

4. Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde

Rapporten har været forelagt specialudvalget for politimæssigt og strafferetlig samarbejde.

5. Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for den foreliggende rapport.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalget eller Folketingets Skatteudvalg.

Vedrørende: Udkast til rådsafgørelse om ændring af finansforordningen for SISNET.

Nyt notat.

1. Baggrund.

I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne integreret i Den Europæiske

Union, idet bestemmelserne vedrørende Schengen-informations-systemet (SIS) fik retsgrundlag i Traktaten om Den

Europæiske Union (TEU).

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schengen-konven-tionens afsnit IV (artikel 92-

119). Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland (N.SIS) og en central teknisk

støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.

Danmark og de øvrige nordiske lande er endnu ikke tilsluttet Schengen-informationssystemet (SIS).

arbejdsgruppe

under

Rådet

forbereder

etableringen

nyt

kommunikationsnetværk

til

Schengen-informationssystemet.

Dette

kommunikationsnetværk kaldes SISNET. Det er hensigten, at SISNET skal anvendes

dels til kommunikation mellem den centrale tekniske støttefunktion (C.SIS) og de

nationale dele af Schengen-informationssystemet (N.SIS), dels til kommunikation

mellem de nationale SIRENE- og VISION-kontorer. Det er i den forbindel se

hensigten, at SISNET skal afløse det eksisterende SIRENE-net (fase II).

En arbejdsgruppe under Rådet gennemfører udbudsforretningen vedrørende SISNET. Det er hensigten, at SISNET skal

tages i brug senest i august måned 2001.

Rådets vicegeneralsekretær er ved Rådets afgørelse af 17. december 1999 blevet bemyndiget til at indgå kontrakterne

vedrørende SISNET på vegne af medlemsstaterne. De finansielle forpligtelser i henhold til disse kontrakter påhviler ikke De

Europæiske Fællesskabers budget.

Rådet vedtog derfor den 27. marts 2000 en finansforordning for SISNET med specifikke regler for opstilling og

gennemførelse af det budget, der er nødvendigt for at dække udgifter, der opstår i forbindelse med indgåelsen af kontrakterne

vedrørende SISNET, opfyldelse af forpligtelserne i henhold til disse kontrakter efter indgåelsen, inddrivelse af bidragene fra

de berørte medlemsstater samt regnskabsaflæggelse og revision af r egnskaberne.

Det følger af finansforordningen for SISNET, at Danmarks bidrag til SISNET skal beregnes hvert år på grundlag af den

andel, som Danmarks momsindtægt udgør af De Europæiske Fællesskabers samlede momsindtægter i det foregående

regnskabsår. De enkelte lande skal indbetale 25 procent af deres respektive bidrag senest henholdsvis pr. 15. februar, 1. april,

1. juli og 1. oktober.

Formandskabet forventes i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000 at fremlægge et

udkast til rådsafgørelse om ændring af finansforordningen for SISNET med henblik på at gennemføre en række mindre

ændringer under hensyn til principperne for god regnskabsførelse.

Forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne og hører under anvendelsesområdet for associeringsaftalen for Norge og

Island. Det betyder, at afgørelsen ligeledes vil finde anvendelse i forhold til Norge og Island.

2. Indhold.

Retsgrundlaget for udkastet til rådsafgørelsen er artikel 2, stk. 1, andet afsnit, første punktum, i Schengen-protokollen, der er

knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten.

Udkastet til rådsafgørelse ændrer bestemmelserne i finansforordningen for SISNET om automatisk fremførelse til det

følgende regnskabsår af bevillinger afsat til betaling, der er forfaldne pr. 31. december, således at de bringes i

overensstemmelse med de gældende regnskabsprincipper inden for Den Europæiske Union.

Udkastet til rådsafgørelsen medfører endvidere, at der oprettes en særskilt bankkonto til betalinger vedrørende SISNET. Det

medfører, at betalingerne fremover ikke skal indbetales på samme konto som betalingerne vedrørende Sirene-nettet (fase II)

og Helpdesk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådsafgørelsen får virkning på dagen for vedtagelsen og vil blive offentliggjort i EF-Tidende.

3. Europa-Parlamentet.

Udkastet til rådsafgørelse om ændring af finansforordningen for SISNET har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til

udtalelse.

4. Subsidiaritetsprincippet.

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har ikke været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

6. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

Udkastet til rådsafgørelse om ændring af finansforordningen for SISNET har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Udkastet ses ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Vedrørende: Forslag til budget for C.SIS (anlæg og drift) for 2001.

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Baggrund.

I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne integreret i Den

Europæiske Union, idet bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) fik retsgrundlag i Traktaten

om Den Europæiske Union (TEU).

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schengen-konven-tionens afsnit IV (artikel

92-119). Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland (N.SIS) og en central teknisk

støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.

Frankrig er ansvarlig for etablering og drift af C.SIS. De nærmere regler herom er fastsat i finansforordningen for C.SIS.

Det følger af finansforordningen, at Rådet (Schengen-landene) fastlægger budgettet for C.SIS. Frankrig afholder de

løbende etablerings- og driftsudgifter, som efterfølgende dækkes af Schengen-landene i fællesskab. Dette sker i henhold

til en fordelingsnøgle, der fastlægges hvert år på grundlag af den andel, som de enkelte landes momsindtægt udgør af De

Europæiske Fællesskabers samlede momsindtægter i det foregående regnskabsår, jf. Schengen-konventionens artikel

119, stk. 1.

De nordiske lande har siden den 1. januar 1997 bidraget til betaling af udgifterne forbundet med etablering og drift af

C.SIS.

Danmark bidrager med ca. 2 procent.

Et forslag til anlægs- og driftsbudgettet for C.SIS i 2001 forventes fremlagt til vedtagelse på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 17. oktober 2000.

2. Indhold.

Budgetforslaget vedrørende anlægsudgifter er på i alt 3.300.000 euro (svarende til ca. 24.750.000 dkr).

Budgetforslaget for 2001 er større end det tilsvarende budgetforslag for år 2000, der var på 800.000 euro (svarende til ca.

6.000.000 dkr). Forskellen på de to budgetforslag skal ses i sammenhæng med, at størstedelen af anlægsudgifterne er

forbundet med det forberedende arbejde med henblik på overgangen til SISNET, der blandt andet skal erstatte det

nuværende Sirene-net (2.500.000 euro svarende til ca. 18.750.000 dkr), testaktivitete r i forbindelse med de nordiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landes tilslutning til Schengen-informationssystemet (150.000 euro svarende til ca. 1.125.000 dkr) og hensættelser til

ekspertbistand i forbindelse med det indledende arbejde vedrørende SIS II (300.000 euro svarende til ca. 2.250.000 dkr).

Budgetforslaget vedrørende driften af C.SIS er på i alt 1.730.000 euro (svarende til ca. 12.975.000 dkr). Budgetforslaget

for 2000 var på 1.212.000 euro (svarende til ca. 9.090.000 dkr).

Det samlede anlægs- og driftsbudget for C.SIS udgør 5.030.000 euro (svarende til ca. 37.725.000 dkr). Danmarks bidrag

til budgettet for C.SIS i 2001 vil udgøre ca. 754.500 dkr.

3. Europa-Parlamentet.

Budgetforslagene vedrørende anlæg og drift af C.SIS har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

4. Subsidiaritetsprincippet.

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagerne.

5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Forslaget har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

6. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det danske bidrag til anlæg- og drift af C.SIS betales af Rigspolitichefen og Indenrigsministeriet, og udgifterne hertil

afholdes indenfor de bevillingsmæssige rammer.

Budgetforslagene vedrørende anlæg og drift af C.SIS for 2001 ses ikke udover det under punkt 2 anførte at have

statsfinansielle konsekvenser.

Budgetforslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Forslaget blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

september 2000 forelagt for Folketingets Retsudvalg eller Europaudvalg

henblik på forhandlingsoplæg. Et aktuelt notat om sagen blev oversendt

Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 14. september 2000.

28.

med

til