Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 251)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
15. november 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat
om forslag til Kommissionens beslutning om miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til toiletpapir,
køkkenruller og lignende.
MILJØstyrelsen
8. november 2000
Kontoret for Renere Produkter 1034-0051
TP/6
MEM-0314-MST
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til
toiletpapir, køkkenruller og lignende
Kommissionen har den 25. oktober 2000 fremsendt endeligt forslag til Kommissionens beslutning om ordinær revision af
miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til toiletpapir, køkkenruller og lignende (dok. ENV/00/1530000 af 18.10.2000,
engelsk udgave foreligger).
Forslaget udgør en opfølgning af artikel 4 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000
om en revideret ordning for tildeling af EF-miljømærke. Forslaget er en ordinær revision af gældende kriterier
(Kommissionens beslutning 98/94/EF af 7.1.1998).
Forslaget indeholder skærpede krav i forhold til de nuværende kriterier, især omkring forbrug af elektricitet, anvendelse af
farlige stoffer og produktsikkerhed. Forslaget forventes derfor at få miljøbeskyttelsesmæssigt positive konsekvenser.
Produktgruppen defineres som: ark eller ruller af papirstof, som er egnet til personlig hygiejne, opsugning af væsker og/eller
rengøring af snavsede flader. Papirstoffet består normalt af crepe papir eller presset papir i et eller flere lag. Laminerede
papirprodukter og vådservietter er ikke omfattet af produktgruppen. Der foreslås en gyldighedsperiode på 5 år.
Der er kriterier for områderne "Emission til vand og luft", "Energiforbrug", "Fibre {{SPA}} bæredygtigt skovbrug", "Farlige
kemiske stoffer", "Affaldshåndtering", "Produktsikkerhed", "Anvendelse" og "Forbrugerinformation".
Forskriftsudvalget (forordningens art. 17) skal behandle sagen den 22. november 2000.
Regeringen agter at støtte forslaget, idet regeringen dog vil arbejde for, at gyldighedsperioden for produktgruppedefinitionen
og kriteriesættet begrænses til 3 år, at muligheden for at få miljømærket produkter, der indeholder nyfibre, begrænses mest
muligt, at der indføres en begrænsning af forbruget af varmeenergi, at anvendelsen af vådstyrkemidlerne, der indeholder