PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 263
Offentligt

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 263)

rådsmødereferater

(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik den 17. oktober 2000

Dette rådsmøde 2296 (12125/00 presse 378) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 13. oktober 2000. Dansk

delegationsleder: Arbejdsminister Ove Hygum og Statssekretær, Arbejdsministeriet Bo Smith

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

BESKÆFTIGELSESPAKKEN 2000/2001: Orienterende drøftelse af de tre dele, som indgår i pakken. Rådet ventes at

give sin tilslutning den 27.-28. november, hvorefter teksterne vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Nice i december

STRUKTURINDIKATORER {{SPA}} Konklusioner: Vedtog konklusioner om strukturelle indikatorer vedrørende

beskæftigelse og social samhørighed

TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN FOR ARBEJDSTAGERE I CIVIL LUFTFART UDEN FAST

ARBEJDSSTED

(FO):

Nåede til politisk enighed om direktivforslag herom

LIGEBEHANDLING: Nåede til politisk enighed om de sidste to udestående forslag

- Direktivet om "generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv"

(FO):

Nåede efter en vanskelig forhandling med enstemmighed til politisk

enighed om direktivforslaget

- Handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001 - 2006): Gav sin tilslutning til forslaget til

afgørelse herom

DIREKTIVET VEDRØRENDE ARBEJDE I HØJDEN: Nåede til principiel politisk enighed om udkastet til fælles

holdning om ændring af direktiv 89/655/EØF

BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE : FASTLÆGGELSE AF PASSENDE MÅL: Nåede

med enstemmighed til politisk enighed herom

INFORMATION OG HØRING AF ARBEJDSTAGERNE: Påhørte en interimsrapport fra formandskabet og havde en

kort drøftelse af Kommissionens direktivforslag herom

SOCIAL DAGSORDEN: Påhørte en mundlig interimsrapport fra formandskabet, der gjorde rede for, hvor langt man var

kommet med udarbejdelsen heraf

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

Ingen

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik behandlet på andre

rådsmøder siden det foregående beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik ministerrådsmøde den 6. juni

2000:

Rådsmøde sundhed d. 29. juni 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 1550)

- Bekæmpelse af racediskrimination: Formel vedtagelse af direktiv om ligebehandling uanset race og etnisk oprindelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Udvalg for social beskyttelse: Vedtog afgørelse om nedsættelse af udvalg for social beskyttelse

- Lige deltagelse af kvinder og mænd i arbejds- og familieliv: Vedtog resolution herom

Rådsmøde økofin d. 17. juli 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 1551)

- Beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser: Vedtog nyt direktiv herom, der

fastsætter minimumsforskrifter

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 3. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 15. november 2000

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Press Release: Luxembourg (17-10-2000) - Press: 378 - Nr: 12125/00

12125/00 (Presse 378)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2296. samling i Rådet

- BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK -

den 17. oktober 2000 i Luxembourg

Formand:

Martine AUBRY

Den Franske Republiks minister for

Beskæftigelse og solidaritet

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

BESKÆFTIGELSESPAKKEN 2000/2001

STRUKTURINDIKATORER - Konklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN FOR ARBEJDSTAGERE I CIVIL LUFTFART UDEN FAST

ARBEJDSSTED

LIGEBEHANDLING

- Direktivet om "generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv"

-Handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001 - 2006)

DIREKTIVET VEDRØRENDE ARBEJDE I HØJDEN

BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE : FASTLÆGGELSE AF PASSENDE MÅL

INFORMATION OG HØRING AF ARBEJDSTAGERNE

SOCIAL DAGSORDEN

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19 eller 02/285 63 19.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Jean-Louis SIX

Renaat LANDUIT

Danmark:

Ove HYGUM

Bo SMITH

Tyskland:

Gerd ANDRES

Stedfortrædende fast repræsentant

Flamsk arbejdsminister og minister for turisme

Arbejdsminister

Statssekretær, Arbejdsministeriet

Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under

forbundsministeren for arbejds- og

socialspørgsmål

Arbejds- og socialminister

Vicearbejdsminister

Minister for beskæftigelse og solidaritet

Statssekretær under ministeren for beskæftigelse

og solidaritet, med ansvar for solidarisk økonomi

Viceminister, Ministeriet for Erhvervspolitik,

Handel og Beskæftigelse, med særligt ansvar for

arbejdsspørgsmål, forbrugerrettigheder og

international samhandel

Justitsminister og minister for ligestilling og

lovreformer

Arbejds- og socialminister

Arbejdsminister, minister for forbindelserne med

Parlamentet, minister for trossamfund, minister

med ansvar for kommunikation

Grækenland:

Anastasios GIANNITSIS

Spanien:

Juan Carlos APARICIO PÉREZ

Juan CHOZAS

Frankrig:

Martine AUBRY

Guy HASCOËT

Irland:

Tom KITT

John O'DONOGHUE

Italien:

Cesare SALVI

Luxembourg:

François BILTGEN

Marie-Josée JACOBS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Minister for familiespørgsmål, social solidaritet

og ungdomsspørgsmål, minister for fremme af

kvinders vilkår

Nederlandene:

Willem VERMEEND

Annelies VERSTAND-BOGAERT

Østrig:

Mares ROSSMANN

Portugal:

Paulo PEDROSO

Finland:

Tarja FILATOV

Sverige:

Mona SAHLIN

Ingela THALÉN

Anna EKSTRÖM

Arbejds- og socialminister

Statssekretær for arbejds- og socialspørgsmål

Statssekretær, Forbundsministeriet for økonomi

og arbejde

Statssekretær for arbejde og uddannelse

Arbejdsminister

Minister, Erhvervsministeriet

Minister, Socialministeriet, med ansvar for social

sikring

Statssekretær, Erhvervsministeriet

Det Forenede Kongerige:

Tessa JOWELL

Alan JOHNSON

Viceminister, Undervisnings- og

Arbejdsministeriet, minister for New Deal

Statssekretær, Handels- og Industriministeriet

***

Kommissionen:

Anna DIAMANTOPOULOU

Medlem

***

Endvidere deltog:

Séamus O'MÓRÁIN

Formand for Beskæftigelses- og

Arbejdsmarkedsudvalget

BESKÆFTIGELSESPAKKEN 2000/2001

Rådet havde en orienterende drøftelse af de tre dele, som indgår i "beskæftigelsespakken" 2000/2001, som

Kommissionen forelagde den 6. september 2000:

a) Forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for år 2001

b) Udkast til fælles rapport om beskæftigelsen for år 2000

c) Forslag med henblik på Rådets henstilling om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik.

Det drejer sig om fjerde trin i Luxembourg-processen, som er af særlig betydning og interesse i år, da den afspejler såvel

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon som resultaterne af midtvejsvurderingen af

beskæftigelsesretningslinjerne.

Formandskabet koncentrerede drøftelserne om tre spørgsmål, for at få afklaret, om Rådet mener, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

{{SPA}} beskæftigelsesretningslinjerne svarer til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon,

resultaterne af midtvejsevalueringen og udviklingen i beskæftigelsessituationen, som beskrevet i den fælles

rapport;

{{SPA}} forslaget til fælles rapport er et nyttigt instrument til at forstå iværksættelsen af såvel EU-

strategien som medlemsstaternes forskellige politikker;

{{SPA}} henstillingerne vil kunne støtte den indsats, der skal gøres på nationalt plan.

Kommissionens arbejde blev rost i forbindelse med denne første evaluering af pakken. Der var generelt bred enighed i

Rådet om beskæftigelsespakken og specielt udkastet til fælles rapport og de foreslåede henstillinger, hvilket især

skyldtes det gode samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen forud for forelæggelsen af forslagene. Det blev

konstateret, at retningslinjerne afspejler konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon på udm&a elig;rket måde.

Der var imidlertid tvivl om, hvorvidt det på nuværende tidspunkt vil være hensigtsmæssigt at føje nye aspekter til

retningslinjerne.

Med hensyn til retningslinjerne støttede flere delegationer det af Kommissionen foreslåede tiltag, som går ud på at

opprioritere beskæftigelsens kvalitet. Nogle delegationer gik desuden ind for, at arbejdsmarkedsparternes rolle styrkes i

forbindelse med gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Drøftelsen af beskæftigelsespakken 2000/2001 fortsatte samme dag på et møde med arbejdsmarkedsparterne i Det

Stående Beskæftigelsesudvalg (jf. konklusionerne i pressemeddelelse nr. 12302/00 Presse 383).Også Økofin-Rådet tog

spørgsmålet op for første gang den 17. oktober, jf. Lissabon-konklusionerne, som efterlyser større sammenhæng mellem

Luxembourg-, Cardiff- og Køln-processen.

Drøftelserne af de forskellige aspekter af beskæftigelsespakken 2000/2001 vil navnlig blive fortsat i Rådet (uddannelse),

Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Økonomisk Politik, således at Rådet (beskæftigelse og social- og

arbejdsmarkedspolitik) den 27.-28. november kan give sin tilslutning til pakken. Teksterne vil derefter blive forelagt for

Det Europæiske Råd i Nice i december.

STRUKTURINDIKATORER - Konklusioner

I overensstemmelse med mandaterne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Feira vedtog Rådet nogle konklusioner om

strukturelle indikatorer vedrørende beskæftigelse og social samhørighed, som følger af Kommissionens meddelelse af

27. september 2000.

Det skal erindres, at Kommissionen havde foreslået 27 indikatorer inden for de fire områder, der blev fastlagt af Det

Europæiske Råd i Lissabon - beskæftigelse, innovation og forskning, økonomisk reform og social samhørighed - for at

nå Unionens nye strategiske mål, nemlig at gøre Den Europæiske Union til den mest konkurrencedygtige og dynamiske

videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar &o slash;konomisk vækst med flere og bedre

job og større social samhørighed. Indikatorerne skal danne grundlaget for den sammenfattende rapport om de fremskridt,

der er opnået på de fire områder, som Kommissionen skal forelægge hvert år på Det Europæiske Råds forårsmøde, som

afholdes første gang i marts 2001 i Stockholm.

Rådets konklusioner om strukturelle indikatorer vedrørende beskæftigelse og social samhørighed er følgende:

"Rådet, som tager følgende i betragtning:

{{SPA}} Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 skal Det

Europæiske Råd hvert forår holde møde om økonomiske og sociale spørgsmål.

{{SPA}} Det Europæiske Råd i Lissabon opfordrede Kommissionen til hvert år at udarbejde en

sammenfattende rapport om fremskridtene på grundlag af nærmere bestemte strukturelle indikatorer

vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed.

{{SPA}} Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira konkluderede den 19.-20. juni 2000, at det vil holde

sit forårsmøde på grundlag af den sammenfattende årsrapport, som Kommissionen skal forelægge, og under

hensyntagen til bidragene fra de forskellige sammensætninger af Rådet.

{{SPA}} Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira konkluderede ligeledes, at Kommissionen skal

forelægge en rapport om den foreslåede fremgangsmåde for indikatorer og benchmarks både inden for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemte politikområder og i den sammenfattende rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde for at sikre

den nødvendige konsekvens og en ensartet præsentation.

{{SPA}} Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) har understreget nødvendigheden af, at

det bidrager til Det Europæiske Råd i Nice for så vidt angår de indikatorer, der henhører under dets

beføjelser, og bemærkede i øvrigt den 6. juni 2000, at det er vigtigt, at det deltager i forberedelsen af Det

Europæiske Råd til foråret {{SPA}}

{{SPA}} minder om, at hensigtsmæssige indikatorer er uhyre vigtige for en effektiv og gennemsigtig

overvågning af den europæiske beskæftigelsesstrategi og navnlig de nationale handlingsplaner for den åbne

koordinationsmetode vedrørende bekæmpelse af social udstødelse samt for samarbejdet om social

beskyttelse;

{{SPA}} understreger i den forbindelse betydningen af arbejdet med indikatorerne i Beskæftigelsesudvalget

og Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse;

{{SPA}} noterer sig med tilfredshed Kommissionens meddelelse af 27. september 2000 om strukturelle

indikatorer;

{{SPA}} understreger, at definitionen eller videreudviklingen af strukturelle indikatorer og udarbejdelsen af

den sammenfattende rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde udgør vigtige konkrete foranstaltninger til

iværksættelse af den integrerede strategi, som Det Europæiske Råd fastlagde i Lissabon;

{{SPA}} minder i den forbindelse om behovet for sammenhæng mellem de forskellige typer indikatorer;

{{SPA}} opfordrer Beskæftigelsesudvalget og Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse til at

fortsætte deres arbejde på dette område og samtidig sikre indbyrdes koordination og sammenhæng med

drøftelserne i andre udvalg eller ekspertgrupper, der har en forbindelse til disse emner, såsom Udvalget for

Økonomisk Politik;

{{SPA}} noterer sig de indledende konklusioner af 29. september 2000 fra Gruppen på Højt Plan

vedrørende Social Beskyttelse samt udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget af 6. oktober 2000;

{{SPA}} godkender de holdninger, der kommer til udtryk i disse indledende konklusioner og denne

udtalelse, der udgør et vigtigt bidrag til den løbende proces til udvikling af indikatorer, som Kommissionen

nævner i sin meddelelse;

{{SPA}} opfordrer Beskæftigelsesudvalget og Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse til i

samråd med hinanden fortsat at yde en indsats i forbindelse med de strukturelle indikatorer."

TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN FOR ARBEJDSTAGERE I CIVIL LUFTFART UDEN FAST

ARBEJDSSTED

Rådet nåede til politisk enighed om forslaget til direktiv vedrørende den europæiske aftale om tilrettelæggelse af

arbejdstiden for arbejdstagere i civil luftfart uden fast arbejdssted. Direktivet vedtages formelt på en kommende samling

i Rådet efter den endelige juridiske og sproglige udformning af teksten.

Der er tale om en omskrivning til EF-ret af den aftale, der blev indgået den 22. marts 2000 mellem de europæiske

repræsentanter for arbejdsmarkedets partnere. Disse kan nemlig i henhold til traktatens artikel 139, stk. 2, anmode om, at

aftaler, der indgås på fællesskabsplan, iværksættes ved en rådsafgørelse. Dette er den femte aftale forhandlet mellem

arbejdsmarkedets partnere på fællesskabsplan, som omskrives til en EF-retsakt.

Direktivet, som den europæiske aftale er et bilag til, færdiggør Fællesskabets retlige ramme for tilrettelæggelsen af

arbejdstiden. Civil luftfart er nemlig en af de sektorer, der ikke er omfattet af direktiv 93/104/EF om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden, som for nyligt er blevet ændret ved direktiv 2000/34/EF. Teksten til

direktivet, som den nu er vedtaget af Rådet, indeholder mere specifikke bestemmelser, som skal erstat te den generelle

ordning for tilrettelæggelse af arbejdstiden på dette område.

Aftalen omfatter flyvende besætningsmedlemmer, dvs. piloter og kabinepersonale. Arbejdstiden begrænses til 2000

timer, herunder standby-perioder, og nedsætter flyvetiden til 900 timer. Den fastsætter mindst fire ugers ferie med løn og

mindst 7 månedlige og 96 årlige fridage.

LIGEBEHANDLING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet nåede til politisk enighed om de sidste to udestående forslag, der indgår i den pakke med tre foranstaltninger, som

Kommissionen har foreslået til iværksættelse af bestemmelserne vedrørende ligebehandling i EF-traktatens artikel 13,

som blev indsat som en ny artikel i Amsterdam-traktaten i 1997. EU har således på mindre end et år skabt en fuldstændig

ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling, idet direktivet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk

oprindelse allerede blev vedtaget under det portugisiske formandskab i det første halvår af 2000.

Direktivet om "generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og

erhverv"

Rådet nåede efter en vanskelig forhandling med enstemmighed til politisk enighed om forslaget til direktiv om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Formålet med direktivet er at

bekæmpe forskelsbehandling på beskæftigelses- og erhvervsområdet på grund af religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering. Direktivet vedtages formelt på en senere rådssamling, når teks ten er blevet endeligt udformet.

Man nåede i sidste ende til enighed på baggrund af en kompromistekst, der imødekommer de vanskeligheder, som nogle

af medlemsstaterne er stødt på, og som navnlig går ud på at give kirker og organisationer, hvis etik bygger på religion

eller tro, mulighed for at udøve forskelsbehandling, når der foreligger et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt

krav. Ulige behandling på grund af alder kan desuden under visse omst ændigheder berettiges.

Direktivet finder navnlig anvendelse på følgende områder:

{{SPA}} adgang til beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier, ansættelsesvilkår og forfremmelse

{{SPA}} adgang til erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling

{{SPA}} ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn

{{SPA}} medlemskab af og aktiv deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation.

Direktivet definerer, hvad der forstås ved direkte og indirekte forskelsbehandling og fastsætter en række

minimumsrammebestemmelser med henblik på at forbyde forskelsbehandling. Det overtager bestemmelserne i direktivet

om "ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse" mht. et fælles minimumsniveau for retsbeskyttelse,

klageret og erstatning. Det tager desuden sigte på at beskytte arbejdstagerne mod afskedigelse eller enhver overlast fra

arbejdsgiverens s ide som reaktion på indgivelsen af en klage eller et søgsmål. Det forudser endvidere lige som det andet

direktiv en omlægning af bevisbyrden (i civilsager), som bygger på de allerede gældende bestemmelser vedrørende

kønsdiskrimination (direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden), når en klager har anlagt en oplagt sag om

forskelsbehandling, og domstolen har accepteret den.

Handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006)

Rådet gav ligeledes sin tilslutning til forslaget til afgørelse om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af

forskelsbehandling for perioden 2001-2006. Programmet er tæt knyttet til det foregående punkt og udgør den tredje og

sidste del af den pakke med tre foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået til iværksættelse af traktatens

bestemmelser vedrørende ligebehandling (EF-traktatens artikel 13).

Handlingsprogrammet tager sigte på at fremme foranstaltningerne til bekæmpelse af forskelsbehandling. Det omhandler

alle grunde til forskelsbehandling med undtagelse af kønsdiskriminering, som er behandlet i et særskilt EF-

handlingsprogram. Det skal støtte og supplere Fællesskabets og medlemstaternes lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Målet er at ændre praksis og holdninger ved at mobilisere de berørte aktører og ved at fremme udveks ling af

oplysninger og god praksis. Programmet tager navnlig sigte på at oprette databaser og at fremme de pågældende aktørers

tilslutning til nettet. Programmet skal stå åbent for alle offentlige og private organisationer og institutioner, der

beskæftiger sig med bekæmpelse af forskelsbehandling. Programmet dækker perioden 1. januar 2001 til

31. december 2006. Der er afsat 98,4 mio. EUR til finansieringen heraf.

DIREKTIVET VEDRØRENDE ARBEJDE I HØJDEN

Som følge af den positive indstilling på samlingen i Rådet den 6. juni 2000 nåede Rådet til principiel politisk enighed om

udkastet til fælles holdning om forslaget til ændring af direktiv 89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og

sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, det såkaldte direktiv om "arbejde i

højden" (andet særdirektiv i henhold til artikel 16 i direktiv 89/391/E&Osla sh;F). Rådet har imidlertid, i håb om en

samlet aftale med Europa-Parlamentet under førstebehandlingen, besluttet at udsætte vedtagelsen af den fælles holdning

og bedt formandskabet om at fortsætte kontakterne med Europa-Parlamentet med henblik herpå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget vedrører især betingelserne for brug af stilladser, stiger og reb, ved arbejde i højden. Formålet er at

tilstræbe en væsentlig reduktion af antallet af fald fra højder, som ifølge oplysninger fra Kommissionen er en af de

hyppigste årsager til alvorlige arbejdsulykker, nemlig 10% af alle arbejdsulykker. Næsten hvert tiende fald medfører

vedvarende invaliditet eller har dødelig udgang.

Forslaget fastsætter en række minimumskrav i forbindelse med valg af arbejdsudstyr og opstiller regler for anvendelsen

af stiger, stilladser og reb, idet det navnlig foreskriver, at visse opgaver bør være forbeholdt særligt kvalificeret

personale.

BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE : FASTLÆGGELSE AF PASSENDE MÅL

Rådet nåede med enstemmighed til politisk enighed om fastlæggelsen af passende mål til bekæmpelse af fattigdom og

social udstødelse, som er udarbejdet af Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse. Formanden udtrykte

tilfredshed med, at der blev opnået enighed om, hvad hun betegner som begyndelsen til en sand europæisk strategi for

bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, netop på den internationa le dag for bekæmpelse af fattigdom, hvilket får

karakter af et stærkt politisk signal.

Formanden erindrede om, at der i henhold til mandaterne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Feira, som havde

prioriteret social samhørighed, til den fælles bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse var valgt en åben

koordinationsmetode i lighed med den, der benyttes i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi. Metoden

har en flerårig dimension og består i, at man på europæisk niveau fastlægger passende m ål, som derefter iværksættes i

de enkelte medlemsstater i form af nationale handlingsplaner. Disse vil blive suppleret af en EF-handlingsplan, som i

øjeblikket drøftes i Rådets forberedende grupper.

I kraft af den opnåede enighed gennemføres konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, som anmodede om, at

målene for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse vedtages inden årets udgang. Det Europæiske Råd i Nice i

december vil få forelagt spørgsmålet.

De fastlagte mål vedrører fire områder, nemlig:

{{SPA}} fremme af arbejdsmarkedsdeltagelsen og af alle borgeres adgang til ressourcer, rettigheder, goder

og tjenesteydelser,

{{SPA}} forebyggelse af risikoen for udstødelse,

{{SPA}} indsats til fordel for de mest sårbare,

{{SPA}} mobilisering af alle aktører.

I tråd med de retningslinjer, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Lissabon, skal målene også medvirke til at fremme

en bedre forståelse af social udstødelse, sørge for, at fremme af social inddragelse integreres i medlemsstaternes

politikker for beskæftigelse, uddannelse- og erhvervsuddannelse, sundhed og boliger ("mainstreaming") og fastlægge

prioriterede foranstaltninger over for særlige målgrupper (f.eks. minoritetsgrupper , børn, ældre og handicappede), idet

medlemsstaterne vælger mellem disse foranstaltninger ud fra deres egne særlige forhold. Der er i den forbindelse planer

om, at medlemsstaterne fra juni 2001 skal forelægge nationale handlingsplaner, der ajourføres hvert andet år.

INFORMATION OG HØRING AF ARBEJDSTAGERNE

Rådet påhørte en interimsrapport fra formandskabet og havde en kort drøftelse af Kommissionens direktivforslag om

indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagere i Fællesskabet. Direktivforslaget opstiller en

generel ramme for arbejdstagernes deltagelse i deres virksomheds liv. Formanden opfordrede alle delegationerne til at

fremkomme med skriftlige bemærkninger med henblik på fortsættelsen af drøftel serne i Rådet den 27.-28. november

2000.

Direktivforslaget finder anvendelse på virksomheder, der beskæftiger mindst 50 ansatte. Virksomhederne anmodes om i

god tid at informere og høre arbejdstagerne om spørgsmål, der er direkte knyttet til arbejdets tilrettelæggelse og

arbejdskontrakterne. Formålet er at supplere og støtte de bestemmelser, der allerede er truffet på nationalt plan og i

Fællesskabet (EF-direktiver om kollektive afskedigelser 98/59/EF, overførsel af virksomhe der 77/187/EF og europæiske

samarbejdsudvalg 94/45/EF) og at råde bod på de mangler, Kommissionen har konstateret under

konsultationsproceduren. Forslaget var blevet vedtaget af Kommissionen i slutningen af 1998. Behandlingen i Rådets

arbejdsgruppe blev indledt i begyndelsen af det franske formandskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SOCIAL DAGSORDEN

Rådet påhørte en mundlig interimsrapport fra formandskabet, der gjorde rede for, hvor langt man var kommet med

udarbejdelsen på grundlag af meddelelsen fra Kommissionen af 30. juni 2000 af en socialpolitisk dagsorden for de næste

seks år.

Formanden erindrede om, at en første drøftelse af den sociale dagsorden allerede havde fundet sted den 8. juli på arbejds-

og socialministrenes uformelle møde i Paris, og at der siden var foretaget omfattende konsultationer med

medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Beskæftigelsesudvalget,

Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse, Uddannelsesudvalget; arbejdsmarkedets partnere er så ;ledes fuldt

involveret i drøftelserne.

Formandskabet oplyste, at det, når konsultationen var afsluttet, ville udarbejde et sammenfattende dokument, som vil

blive forelagt for Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 27.- 28. november til godkendelse, og

siden for Det Europæiske Råd i Nice med henblik på stats- og regeringschefernes bekræftelse på højeste plan.

Den sociale dagsorden omfatter perioden 2000-2005. Der påtænkes i øjeblikket to etaper. I første etape identificeres de

vigtigste mål og de generelle retningslinjer for social- og arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år, i anden etape

foretages en skematisk opstilling af målene med angivelse af frister og berørte aktører. Der er tale om en gradvis proces,

og formandskabet foreslår, at der eventuelt foretages en midtvejsundersøgelse heraf på forårsmødet i Det Europæiske

Råd i 2003.