Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 276
Offentligt
1464257_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 276)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
16. november 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000 {{SPA}} dagsordenspunkt
rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med Norge og
Island den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 - vedlægges Justitsministeriets notat om de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Kære<DOCUMENT_START> udenrigsminister.
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes vedlagt aktuelle notater vedrørende de sager inden for
Justitsministeriets og Skatteministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) samt mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 30. november
{{SPA}} 1. december 2000.
Det bemærkes, at de aktuelle notater ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0002.png
<DOCUMENT_START>Oversigt
over aktuelle notater vedrørende de sager inden for Justitsministeriets
ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt mødet i Det Blandede
Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 30. november {{SPA}} 1. december 2000.
Side:
4-8
Dagsordenspunkt 1
Program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse
af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser i
borgerlige sager, herunder handelssager.
Rådets forordning om retternes kompetence og om anerkendelse
og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder
handelssager (EF-domsforordningen).
Rådets forordning om gensidig fuldbyrdelse af afgørelser om
samværsret.
Rådets forordning om forlængelse af tilskyndelses- og
udvekslingsprogrammet for aktørerne på det civilretlige område
(Grotius-civilret).
Status for arbejdet vedrørende beskyttelse af euroen (eventuel
rammeafgørelse om beskyttelse af euroen).
Det Europæiske Politiakademi.
Ændring af Europol-konventionen med henblik på udvidelse af
Europols mandat til at omfatte alle former for hvidvask.
Rådets henstilling vedrørende Europols støttefunktion i forhold
til fælles efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne.
Europols arbejdsprogram for 2001.
9-14
Dagsordenspunkt 2
15-24
25-29
Dagsordenspunkt 3
Dagsordenspunkt 4
30-32
33-38
39-42
43-45
45-47
48-49
50
51-54
55-56
Dagsordenspunkt 5
Dagsordenspunkt 6
Dagsordenspunkt 7
Dagsordenspunkt 8
Dagsordenspunkt 9
Dagsordenspunkt 10 Undersøgelse af kontrollen af containere i Den Europæiske
Unions havne.
Dagsordenspunkt 11 Trusselsvurdering for så vidt angår terrorisme.
Dagsordenspunkt 12
Rådsafgørelse om oprettelse af en midlertidig Eurojust-enhed
Dagsordenspunkt 13 Rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk netværk for
uddannelse af dommere og anklagere.
Dagsordenspunkt 14 Anden statusrapport om evalueringen af medlemslandenes
ordninger for gensidig retshjælp i forbindelse med beslaglæggelse
af formuegoder.
Dagsordenspunkt 15
Program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af
princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i
straffesager.
Dagsordenspunkt 16
Situationsrapport vedrørende organiseret kriminalitet i 1999.
Dagsordenspunkt 17 Rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt
netværk.
Dagsordenspunkt 18 Kommissionens meddelelse om kriminalitetsforebyggelse.
Dagsordenspunkt 19 Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af IT-kriminalitet.
Dagsordenspunkt 20 Rammeafgørelse om hvidvaskning af penge, identifikation,
opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af
redskaber og udbytte fra strafbart forhold.
57-59
60-64
65-67
68-70
71-72
73-75
76-82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0003.png
83-84
85-86
87-94
Dagsordenspunkt 21 Seminar om ungdomskriminalitet.
Dagsordenspunkt 22 Forklarende rapport til konventionen om gensidig retshjælp i
straffesager.
Dagsordenspunkt 23 Vedrørende: Schengen-informationssystemet.
I Budget for 2001 for Sirene (fase II) og Helpdesk
II Budget for 2001 for SISNET
III
Kvartalsoversigt
vedrørende
anlægsudgifter til C.SIS tredje kvartal
2000.
IV Oversigt over myndigheder, der er
autoriserede til at foretage søgning i SIS
V Nye funktioner i SIS II
95-100
101-105
Dagsordenspunkt 24 Rådets afgørelse om Schengen-reglernes iværksættelse i forhold til
de nordiske lande.
Dagsordenspunkt 25 Rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med
henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt
ophold.
Vedrørende: Program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse
af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager.
Nyt notat.
1. Baggrund
Med ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten 1. maj 1999 blev det civilretlige samarbejde overført fra afsnit VI i
Traktaten om Den Europæiske Union (3. søjle) til afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
(1. søjle). Ved samme lejlighed blev traktatbestemmelserne herom udbygget og præciseret.
I konklusionerne fra mødet i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 (pkt. 33) udtalte Det Europæiske Råd, at
"en øget
gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen vil kunne lette
samarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder".
Det støttede princippet om gensidig
anerkendelse, der
"bør væ re hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civilretlige og strafferetlige område".
På det civilretlige område opfordrede Det Europæiske Råd (pkt. 34) Kommissionen til
"at fremsætte et forslag om
yderligere begrænsning af de mellemliggende foranstaltninger, der stadig kræves for at muliggøre anerkendelse og
fuldbyrdelse af en afgørelse eller en dom i den anmodede stat. Som et første skridt bør disse mellemliggende procedurer
afskaffes for s&arin g; vidt angår afgørelser om mindre krav på handels- og forbrugerområdet samt med hensyn til visse
retsafgørelser i familietvister (f.eks. krav vedrørende underholdsbidrag og samværsret). Sådanne afgørelser vil da
automatisk blive anerkendt i hele EU uden mellemliggende procedurer eller grund til at nægte fuldbyrdelse. I
forbindelse hermed kan der fastlægges minimumsstandarder for specifikke aspekter af den civile retspleje."
Endelig anmodede Det Europæiske Råd (pkt. 37)
"Rådet og Kommissionen om inden december 2000 at vedtage et program med
foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse.
Det Europæiske Råd tilføjede, at der i forbindelse
med dette program
"også [bør] sættes et arbejde i gang med hensyn til et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument og de aspekter af retsplejen, so
m det skønnes nødvendigt at vedtage fælles minimumsstandarder for, således at princippet om gensidig anerkendelse lettere kan gennemføres under
overholdelse af medlemsstaternes grundlæggende retsprincipper."
På den baggrund er der under fransk formandskab i 2. halvår af 2000 udarbejdet udkast til et arbejdsprogram for
gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse på det civilretlige område. Et tilsvarende arbejdsprogram er udarbejdet
på det strafferetlige område. Arbejdsprogrammerne vil blive forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) til godkendelse på
mødet den 30. november - 1. december 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0004.png
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets
vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre
anliggender).
Da arbejdsprogrammet er af politisk og proceduremæssig karakter, ses det ikke at være omfattet af det danske forbehold.
Det følger derimod af forbeholdet, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af konkrete foranstaltninger, som der med
hjemmel i EF-traktatens afsnit IV måtte blive fremsat forslag om til udmøntning af de politiske retningslinier i
arbejdsprogrammet. Sådanne foranstaltninger vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
•
Indhold
Arbejdsprogrammet for gensidig anerkendelse på det civilretlige område er opdelt i 3 sektioner, hvor man først
klarlægger de områder, på hvilke der skal gøres fremskridt, dernæst fastlægger arten og rækkevidden af de mulige
fremskridt samt fremgangsmåden og endelig afgrænser de forskellige etaper for de fremskridt, der skal gøres.
Der sondres i den forbindelse mellem forslag til udbygning og forbedring af eksisterende instrumenter for gensidig
anerkendelse samt nye instrumenter på områder, som ikke er omfattet af eksisterende instrumenter. Endelig opstilles der
visse forslag til ledsageforanstaltninger, som ikke direkte vedrører spørgsmålet om gensidig anerkendelse, men har relevans i
den forbindelse. En central del af arbejdsprogrammet vedrører begrænsning, og ultimativ t afskaffelse, af den såkaldte
eksekvaturprocedure, som er den formelle prøvelse, en udenlandsk retsafgørelse undergives som led i fuldbyrdelsen i en
anden medlemsstat.
Arbejdsprogrammet tager udgangspunkt i Bruxelles I-konventionen fra 1968 (EF-domskonventionen), som er det
grundlæggende instrument for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i EU. Bruxelles I-konventionen finder
anvendelse på alle borgerlige sager, herunder handelssager, som ikke udtrykkeligt er undtaget fra konventionens
anvendelsesområde. Undtaget er efter konventionens artikel 1 sager om fysiske personers retlige status samt deres rets- og
han dleevne, formueforholdet mellem ægtefæller, arv efter loven eller testamente, konkurs, akkord og andre lignende
ordninger, social sikring samt voldgift.
Det bemærkes i den forbindelse, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) 30. november {{SPA}} 1. december 2000
forventes politisk enighed om den forordning, som efter et længerevarende revisionsarbejde skal afløse Bruxelles
I-konventionen. I kraft af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender deltager Danmark ikke i vedtagelsen
af Bruxelles I-forordningen, men Danmark har tilkendegivet ønske om at blive tilknytt lerne ved indgåelse af en
mellemstatslig aftale med Fællesskabet. Forordningen ændrer ikke på anvendelsesområdet.
Derimod har Rådet den 29. maj 2000 vedtaget den såkaldte Bruxelles II-forordning (1347/2000/EF), der supplerer Bruxelles
I-konventionen/-forordningen med regler for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om separation,
skilsmisse og omstødelse af ægteskab samt retsafgørelser om forældremyndighed, der træffes i den forbindelse.
Rådet har ligeledes den 29. maj 2000 vedtaget den såkaldte konkursforordning (1346/2000/EF), der supplerer Bruxelles
I-konventionen/-forordningen med regler for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i konkurssager.
I kraft af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender finder de to forordninger {{SPA}} som træder i
kraft henholdsvis den 1. marts 2001 og den 31. maj 2002 {{SPA}} ikke anvendelse for Danmark. Danmark har
imidlertid fremsat ønske om at blive tilknyttet reglerne ved indgåelse af en mellemstatslig aftale med Fællesskabet.
I arbejdsprogrammet lægges der op til, at
Bruxelles I-konventionen/-forordningen
etapevis bør suppleres med:
• Indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav.
• Forenklede procedurer for tvister om mindre krav.
• Foranstaltninger, der skal styrke virkningerne i domsstaten (fuldbyrdelse uanset appel samt foreløbige retsmidler).
• Yderlige begrænsning og til sidst fuldstændig afskaffelse af eksekvaturproceduren startende med retsafgørelser
vedrørende underholdsbidrag.
Der lægges op til, at
Bruxelles II-forordningen
etapevis bør suppleres med:
• Afskaffelse af eksekvaturproceduren for afgørelser om samværsret (forordningsforslag er fremsat af det franske
formandskab).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0005.png
• Et nyt instrument eller en revision af forordningen, der inddrager ugifte samlevende og forældremyndighedsafgørelser
vedrørende disses børn.
• Udvidelse af forordningens anvendelsesområde til at omfatte retsafgørelser truffet før og efter dommen til
separation/skilsmisse.
• Indførsel af de forenklede procedurer, som med Bruxelles I-forordningen kommer til at gælde i formueretlige sager.
• Foranstaltninger, der skal styrke virkningerne i domsstaten (fuldbyrdelse uanset appel samt foreløbige retsmidler).
• Yderlige begrænsning og til sidst fuldstændig afskaffelse af eksekvaturproceduren.
Herudover lægges der op til udarbejdelse af
nye instrumenter
om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på områder, hvor
der i dag ikke findes EU-instrumenter.
Det drejer sig navnlig om det skifteretlige område, hvor der lægges op til udarbejdelse af instrumenter, der omhandler
gensidig anerkendelse af retsafgørelser vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige konsekvenser af
opløsningen af papirløse forhold samt retsafgørelser vedrørende arv efter loven eller testamente. Det forudsættes endvidere,
at sådanne instrumenter etapevis skal effektiviser es på samme måde som det foreslås for Bruxelles I og II forordningerne.
Endelig omtales visse
ledsageforanstaltninger
startende med de allerede fremsatte forslag vedrørende bevisoptagelse og
Det Civilretlige Netværk. Det foreslås herudover at overveje:
• Minimumsstandarder for så vidt angår civil retspleje og harmonisering af reglerne for forkyndelse af retslige
dokumenter.
• Foranstaltninger, der letter fuldbyrdelsen af retsafgørelser, herunder foranstaltninger, der gør det muligt at identificere
de forskellige aktiver i en skyldners formue.
• Foranstaltninger, der skal lette borgernes adgang til domstolene.
• Foranstaltninger, der skal lette information af offentligheden.
Afslutningsvis lægges der op til, at Kommissionen fem år efter programmets vedtagelse skal forelægge Rådet og Europa-
Parlamentet en rapport om gennemførelsen, der også vil kunne indeholde henstillinger vedrørende yderligere
foranstaltninger, som efter Kommissionens opfattelse er nødvendige.
1. Europa-Parlamentet
Arbejdsprogrammet har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.
•
Høring mv.
Arbejdsprogrammet har ikke været sendt i høring.
•
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Arbejdsprogrammet har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
•
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke for nærværende at have betydning for sagen.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Arbejdsprogrammet har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Som anført under punkt 1 må konkrete foranstaltninger til udmøntning af de politiske retningslinier i arbejdsprogrammet
forventes omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
Danmark deltager således ikke i kommende vedtagelser af sådanne foranstaltninger, der ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0006.png
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Vedrørende: Rådets forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
borgerlige sager, herunder handelssager (EF-domsforordningen).
Nyt notat.
1. Baggrund
Rådet iværksatte i december 1997 et arbejde med revision af EF-domskonventionen (ofte også benævnt Bruxelles
I-konventionen), som indeholder regler om domstolenes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
civile sager. Revisionsarbejdet blev afsluttet i april 1999 med et udkast til en revideret konvention, som blev godkendt af
Rådet i maj 1999.
Med Amsterdamtraktaten er det civilretlige samarbejde omfattet af det nye afsnit IV i EF-traktaten, og Kommissionen har
under henvisning hertil fremsat et forslag til forordning, som skal træde i stedet for EF-domskonventionen. Kommissionens
forslag, som bygger på det af Rådet godkendte udkast til en revideret konvention, henviser til hjemlen i EF-traktatens artikel
61, litra c.
Ændringen af EF-domskonventionen til en forordning har nødvendiggjort en række tekniske justeringer i forhold til det
reviderede konventionsudkast, som Rådet godkendte i maj 1999. Forhandlingerne herom er nu næsten afsluttet, og
forordningen forventes forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) på mødet den 30. november {{SPA}} 1. december 2000
med henblik på politisk enighed. Formel vedtagelse vil herefter ske hurtigst muligt.
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets
vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten.
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61, litra c, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
forordningen, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
2. Indhold
EF-domskonventionen
EF-domskonventionen af 27. september 1968 er udarbejdet under henvisning til EF-traktatens artikel 293 (tidligere artikel
220) som et led i det almindelige mellemstatslige samarbejde på det civilretlige område.
Formålet med EF-domskonventionen er at forenkle formaliteterne vedrørende gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser og at styrke retsbeskyttelsen inden for Fællesskabet. Konventionen indeholder således regler dels om
domstolenes kompetence, dels om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.
Danmark tiltrådte EF-domskonventionen i 1986. Konventionen er senere ændret i forbindelse med Spaniens og Portugals
tiltrædelse af konventionen, der fik virkning for Danmark i 1996. Konventionen er senest tiltrådt af Østrig, Sverige og
Finland og gælder således nu i alle 15 medlemsstater.
EF-domskonventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 325 af 4. juni 1986 om EF-domskonventionen mv., som ændret
ved lov nr. 209 af 29. marts 1995.
Forordningsforslaget
Forordningsforslaget er udtryk for en revision af den gældende EF-domskonvention og viderefører i vidt omfang
konventionens regler uændret.
I forordningsforslaget foreslås dog samtidig en lang række ændringer i forhold til EF-domskonventionens regler. De vigtigste
ændringer i værnetingsreglerne omfatter:
• en ny definition af selskabers og andre juridiske personers hjemsted
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0007.png
• kontraktsværnetinget præciseres for de hyppigst forekommende kontrakter, nemlig køb af løsøre og levering af
tjenesteydelser
• sager om erstatning uden for kontrakt kan anlægges ikke alene på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, men også
på det sted, hvor skadetilføjelsen vil kunne foregå
• forbrugerværnetinget udvides til at omfatte alle grænseoverskridende forbrugeraftaler, hvor den erhvervsdrivende
udøver erhvervsmæssig virksomhed i forbrugerens land, forudsat at aftalen er omfattet af denne virksomhed
• forsikringsværnetinget giver nu også sikrede og begunstigede mulighed for at anlægge sag ved deres eget hjemting
• arbejdstagerværnetinget gives en klarere udformning ved en placering i en ny selvstændig afdeling, og det sikres, at kun
arbejdstageren kan påberåbe sig dette værneting
• sager om leje af fast ejendom: ændring af undtagelsen vedrørende midlertidig privat brug
• en ny definition af tidspunktet for, hvornår der indtræder litispendens, dvs. hvornår en sag skal anses for anlagt med
den virkning, at en tilsvarende sag mellem de samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat
• ændring af reglerne om indbyrdes sammenhængende krav.
De vigtigste ændringer i reglerne om anerkendelse og fuldbyrdelse omfatter:
• en forenkling af den såkaldte eksekvaturprocedure, dvs. den procedure, der anvendes, når en retsafgørelse ønskes
fuldbyrdet i en anden medlemsstat
• under eksekvaturproceduren kan også den ret, der træffer afgørelse i tredje instans, udsætte sagen eller betinge
fuldbyrdelse af sikkerhedsstillelse, hvis den pågældende retsafgørelse er appelleret i domsstaten
• en eventuel fri proces for domhaveren omfatter nu hele eksekvaturproceduren og ikke kun første instans
• anerkendelse og fuldbyrdelse kan kun nægtes under henvisning til grundlæggende retsprincipper, hvis retsafgørelsen
åbenbart strider mod grundlæggende retsprincipper
• ændring af betingelserne for at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom
• anerkendelse og fuldbyrdelse kan ikke nægtes under henvisning til afgørelsen af præjudicielle spørgsmål af person-,
familie- eller arveretlig karakter.
En detaljeret beskrivelse af de foreslåede ændringer er indeholdt i det grundnotat, som blev fremsendt til Folketingets
Europaudvalg den 25. oktober 1999 og til Folketingets retsudvalg den 26. oktober 1999.
3. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har den 21. september 2000 afgivet en udtalelse om forordningsforslaget.
I udtalelsen foreslås en ændring af forordningens bestemmelser om forbrugerværneting, der har til formål at præcisere
anvendelsen af dette værneting i forbindelse med elektronisk handel. Endvidere foreslås nye bestemmelser om aftaler om
udenretlig tvistbillæggelse i forbindelse med elektronisk handel og om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået i
overensstemmelse med en alternativ ordning for billæggelse af tvister, som er godken dt i henhold til et af Kommissionen
anerkendt system. Endelig foreslås en ændring af forsikringsværnetinget, således at søgsmål på forsikringstagerens, sikredes
eller den begunstigedes hjemting kun kan ske i sager vedrørende individuelle forsikringsaftaler.
4. Høring
Forslaget har været sendt til høring hos Domstolsstyrelsen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for
Københavns Byret, retten i Århus, retten i Odense, retten i Ålborg og retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Forbrugerrådet, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Finansrådet, Liberale Erhvervs Råd, Realkreditrådet, Danske Finansieringsselskabers Forening, Arbejdsministeriet,
Erhvervsministeriet, Finansstyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk
Markedsføringsforbund, Dansk Industri, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Dansk Handel og Service, Det Danske
Handelskammer, Byggeriets Firkant, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Postordreforening,
Akademikernes Centralorganisation, Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderfo rbundet i Danmark, Politiforbundet i
Danmark og HK Landsklubben Dommerkontorerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0008.png
Domstolsstyrelsen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret, retten i Århus, retten i
Odense, retten i Ålborg og retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, Liberale Erhvervs Råd,
Realkreditrådet, Danske Finansieringsselskabers Forening, Arbejdsministeriet, Finansstyrelsen, Akademikernes
Centralorganisation, Specialarbejderforbundet i Danmark og HK Landsklubben Dommerkontorerne ha r ingen
bemærkninger til forslaget.
Dommerfuldmægtigforeningen finder det væsentligt, at forordningen bygger på det velovervejede og gennemarbejdede
forslag, som blev udarbejdet af den af Rådet nedsatte arbejdsgruppe.
Foreningen finder det endvidere væsentligt, at der også for Danmarks vedkommende sker en revision af EF-
domskonventionen.
Det Danske Handelskammer anbefaler, at Danmark hurtigst muligt kobler sig på den nye forordning, da det danske
forbehold har som konsekvens, at danske virksomheder ikke umiddelbart vil nyde godt af de forbedringer, som
forordningsforslaget lægger op til.
Dansk Handel og Service finder det utilfredsstillende og uholdbart, at Danmark ikke deltager i udformningen af
forordningen, som indeholder meget væsentlige regler for såvel erhvervslivet som forbrugere.
Dansk Handel og Service opfordrer til, at denne uholdbare situation afklares, og at der i det mindste sker en hurtig afklaring
af, om Danmark overhovedet skal eller kan tiltræde revisionen af EF-domskonventionen. Efter Dansk Handel & Services
opfattelse er det tvingende nødvendigt, at Danmark som minimum får mulighed for bilateralt at tiltræde revisionen af EF-
domskonventionen, når de andre lande har vedtaget forordningen.
Herudover har Dommerfuldmægtigforeningen, Forbrugerrådet, Erhvervsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening,
Finansrådet, Dansk Industri, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Dansk Handel og Service, Det Danske
Handelskammer, Danmarks Rederiforening og Dansk Rejsebureau Forening i deres høringssvar fremsat bemærkninger til
forskellige specifikke bestemmelser i forordningsforslaget.
5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
6. Subsidiaritetsprincippet
Ifølge Kommissionens begrundelse for forslaget er formålet med forslaget at forbedre og fremskynde den fri bevægelighed
for retsafgørelser i civile sager på det indre marked. Forslaget indgår som led i gennemførelsen af et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fuldstændig fri bevægelighed for personer, og hvor borgerne kan gøre deres
rettigheder gældende under påberåbelse af d e samme garantier, som de er sikret i deres eget land. De enkelte medlemsstater
kan ikke selv nå disse mål, og på grund af de grænseoverskridende aspekter er det derfor nødvendigt med en
fællesskabsindsats. Den foreslåede forordning begrænser sig til det minimum, der kræves for at nå de fastsatte mål, og går
ikke videre end nødvendigt.
Forslaget skønnes således at være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1 er forslaget til forordning omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Såfremt Danmark tilknyttes de reviderede regler ved en mellemstatslig aftale, vil gennemførelsen af aftalen i dansk ret
nødvendiggøre ændringer i lov om EF-domskonventionen mv.
En sådan aftale skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Det reviderede udkast til EF-domskonvention blev forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) i maj 1999.
Grundnotat om forordningsforslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 25. oktober 1999 og til Folketingets
Retsudvalg den 26. oktober 1999.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0009.png
Forordningsforslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg og for
Folketingets Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. marts 2000.
Vedrørende: Rådets forordning om gensidig fuldbyrdelse af afgørelser om samværsret.
Nyt notat.
1. Baggrund
På mødet i Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 tilkendegav Det Europæiske Råd bl.a., at
øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme i kombination med indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning kan lette samarbejdet mellem de nationale myndigheder og fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes
rettigheder. Det Europæiske Råd udtalte derfor, at man støttede principp et om gensidig anerkendelse, som bør være
"hjørnestenen" inden for EU-samarbejdet på både det civilretlige og strafferetlige område. Det Europæiske Råd
opfordrede herefter Kommissionen til bl.a. at:
"fremsætte et forslag om yderligere begrænsning af de mellemliggende foranstaltninger, der stadig kræves for at muliggøre anerkendelse og
fuldbyrdelse af en afgørelse eller en dom i den anmodede stat. Som et første skridt bør disse mellemliggende procedurer afskaffes for så vidt angår
afgørelser om mindre krav på handels- og forbrugerområdet samt med hensyn til visse rets afgørelser i familietvister (f.eks. krav vedrørende
underholdsbidrag og samværsret). Sådanne afgørelser vil da blive automatisk anerkendt i hele EU uden mellemliggende procedurer eller grunde til at
nægte fuldbyrdelse. I forbindelse hermed kan der fastlægges minimumsstandarder for specifikke aspekter af den civile retspleje".
Den Franske Republik har bl.a. under henvisning hertil udarbejdet et udkast til Rådets forordning (EF) om gensidig
fuldbyrdelse af afgørelser om samværsret, som har til formål at lette udøvelsen af samværsret for så vidt angår børn, hvis
forældre er skilt eller separeret eller har fået deres ægteskab omstødt.
Som begrundelse for forslaget har Den Franske Republik i øvrigt henvist til, at det af hensyn til det indre markeds effektivitet
er nødvendigt at forbedre og fremskynde den frie bevægelighed for afgørelser i civile anliggender.
Udkastet til forordning skal endvidere ses i sammenhæng med Rådets forordning om kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn
(Bruxelles II-forordningen) (Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000), som blev vedtaget af Rådet den 29. maj 2000. Med
denne forordning, som erstattede den såkaldte Bruxelles-II-k onvention af 28. maj 1998, blev der indført ensartede regler for
kompetence i ægteskabssager samt i sager om forældremyndighed over fælles børn, hvis spørgsmålet opstår i forbindelse med
ægteskabssagen. Forordningen indeholdt endvidere bestemmelser om anerkendelse af afgørelser truffet i sådanne sager og,
for så vidt angår afgørelser om forældremyndighed, regler om fuldbyrdelse heraf.
Det nye forordningsforslag henviser til hjemlen i EF-traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65. Afgørelser efter artikel 61, litra
c, træffes i en overgangsperiode på 5 år {{SPA}} efter Amsterdamtraktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 {{SPA}} af Rådet
med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 67, stk. 1.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 forventes en orienterende
drøftelse af visse centrale spørgsmål i forordningsudkastet. Det vides endnu ikke, præcis hvilke spørgsmål formandskabet
ønsker drøftet på rådsmødet. Det imidlertid formodes, at drøftelserne vil vedrøre i hvert fald anvendelsesområdet og
afskaffelsen af eksekvaturproced g muligvis også reglerne om automatisk tilbagegivelse af barnet.
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets
vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre
anliggender).
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke en
kommende vedtagelse af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
•
Indhold
Indledning
Forordningsforslaget har til formål at lette udøvelsen af samværsret for så vidt angår børn, hvis forældre er skilt eller
separeret eller har fået deres ægteskab omstødt, og skal som nævnt ses i sammenhæng med Bruxelles II-forordningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0010.png
Forslaget til forordning går imidlertid på en række punkter videre end Bruxelles II-forordningen. Efter Bruxelles II-
forordningen skal eksigible afgørelser som f.eks. forældremyndighed, der er truffet i én medlemsstat anerkendes og
fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater. Afgørelsen skal dog forinden været blevet erklæret for eksigibel i fuldbyrdelsesstaten.
I det foreliggende udkast til forordning, foreslås det derimod som noget nyt {{SPA}} med henblik på at sikre en effektiv
fuldbyrdelse af afgørelser om samværsret {{SPA}} at der inden for forordningen anvendelsesområde indføres et princip om
gensidig anerkendelse af eksigibiliteten af afgørelser om samværsret indenfor EU{{PU2}}s medlemsstater. Fremsættes der
således anmodning om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse om samv er truffet i én EU-medlemsstat, vil denne afgørelse ikke
først skulle erklæres for eksigibel af myndighederne i en anden medlemsstat for at kunne fuldbyrdes der. Den udenlandske
afgørelse skal derimod i fuldbyrdelsesøjemed behandles som en national afgørelse.
Det er dog en forudsætning herfor, at den pågældende afgørelse er eksigibel i den medlemsstat, hvor den er truffet, ligesom
det bl.a. foreslås, at indehaveren af forældremyndigheden skal kunne fremsætte visse nærmere bestemte indsigelser mod
fuldbyrdelsen af afgørelsen om samværsret, hvorefter fuldbyrdelsen vil kunne sættes i bero.
Det bemærkes i øvrigt, at der med udkastet til forordning alene fremsættes en række processuelle regler, som skal finde
anvendelse i forbindelse med en tvangsmæssig gennemførelse af en afgørelse om samværsret. Afgørelsen af, om der
overhovedet skal være samvær, træffes derimod alene i henhold til national ret, ligesom forordningen i øvrigt ikke finder
anvendelse, når forældrene frivilligt har in dgået aftale om samvær.
Forordningsforslaget er opdelt i 7 kapitler omhandlende; anvendelsesområde, gensidig ankerkendelse af eksigibiliteten for
afgørelser om samværsret, nægtet udøvelse af samværsret, ændring af afgørelser om samværsret, øjeblikkelig tilbagegivelse af
barnet, samarbejde og afsluttende bestemmelser.
Kapitel I {{SPA}} Anvendelsesområde
Forordningen finder anvendelse på afgørelser om ægtefællers ret til samvær med fælles børn, som skal fuldbyrdes på en
anden medlemsstats område end den, hvis myndigheder som har truffet afgørelsen (artikel 1). Det er dog en betingelse, at
barnet er under 16 år på det tidspunkt, hvor afgørelsen ønskes fuldbyrdet.
Forordningen skal som nævnt ses i sammenhæng med Bruxelles II-forordningen om kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn.
Forordningen omhandler således alene afgørelser om samvær, der træffes i umiddelbar forbindelse med en sag om
separation, skilsmisse og omstødelse af ægteskab. Forordningen finder derimod f.eks. ikke anvendelse på afgørelser om
samværsret, som træffes efter afslutningen af selve ægteskabssagen, eller på ægtefællernes frivillige aftaler herom, ligesom den
ikke finder anvendelse på samværsret med hensyn til børn af ugifte forældre.
Herudover skal afgørelsen om samværsret være truffet af myndigheder, hvis kompetence allerede er fastlagt ved Bruxelles II-
forordningen, jf. herved denne forordnings artikel 2-8.
Forordningen omfatter i lighed med Bruxelles II-forordningen udover retssager også ikke-judicielle procedurer ved en
offentlig myndighed svarende til et dansk statsamts behandling af ægteskabssager.
Kapitel II {{SPA}} Gensidig anerkendelse af eksigibiliteten af afgørelser om samværsret
Artikel 2 og 3 fastslår princippet om gensidig anerkendelse af eksigibiliteten af afgørelser om samværsret og virkningen
heraf.
Efter artikel 2 skal en afgørelse om samværsret, som er truffet i én medlemsstat (oprindelsesstaten), uden videre
anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat (anerkendelsesstaten). Det er dog en forudsætning herfor, at den
pågældende afgørelse er eksigibel i oprindelsesstaten, ligesom indehaveren af forældremyndigheden i henhold til artikel
4-6 vil kunne gøre indsigelser mod fuldbyrdelsen, som herefter vil kunne sættes i bero, jf. nærmere om disse
bestemmelser nedenfor.
Spørgsmålet om, hvorvidt en afgørelse er eksigibel i oprindelsesstaten, afgøres efter national ret i oprindelsesstaten.
Artikel 13, stk. 2, som omtales nedenfor, indeholder en række krav til dokumentationen herfor.
Forordningen adskiller sig herved fra ordningen i Bruxelles II-forordningen, hvorefter en afgørelse om
forældremyndighed, der er truffet i én medlemsstat, for at kunne fuldbyrdes i en anden medlemsstat først skal erklæres
for eksigibel i denne anden medlemsstat. Den pågældende afgørelse skal således efter reglerne i Bruxelles II-
forordningen {{SPA}} udover at være eksigibel i henhold til oprindelsesstatens lovgivning {{SPA}} lig;re eksigibel i
anerkendelsesstaten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0011.png
Virkningen af den gensidige anerkendelse af en afgørelse om samværsret er reguleret i forordningens artikel 3. Efter
denne bestemmelse indebærer anerkendelsen af eksigibiliteten af en afgørelse om samvær efter artikel 2, at de samme
fuldbyrdelsesmidler, som dem der gælder for eksigible afgørelser i anerkendelsesstaten, finder tilsvarende anvendelse på
den udenlandske afgørelse.
Den udenlandske afgørelse om samværsret har således, når den er eksigibel, samme virkning som en national afgørelse,
og den udenlandske afgørelse skal i fuldbyrdelsesøjemed behandles som en national afgørelse.
Kapitel III {{SPA}} Nægtet udøvelse af samværsret
Som anført ovenfor følger det af artikel 2 og 3, at afgørelser om samvær, der er truffet i en medlemsstat, uden videre skal
anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.
Artikel 4 og 5 indeholder imidlertid en række bestemmelser, hvorefter fuldbyrdelsen af en afgørelse om samværsret
enten kan sættes i bero eller helt kan nægtes.
Ifølge artikel 4 kan fuldbyrdelsen af afgørelser om samvær således stilles i bero, hvis indehaveren af
forældremyndigheden godtgør, at der er risiko for, at udøvelsen af samværsretten som følge af ændrede forhold alvorligt
og direkte vil være til skade for barnets sjælelige og legemlige sundhed, eller at der allerede findes en eksigibel afgørelse
i anerkendelsesstaten, som er uforenelig med den udenlandske afgørelse om samværsret.
Herudover følger det af artikel 5, at en afgørelse om samværsret ikke skal fuldbyrdes, hvis der foreligger en endelig
afgørelse, hvori det er fastslået, at der foreligger en af de grunde til ikke at anerkende eller fuldbyrde en afgørelse, som er
fastsat i Bruxelles-forordningen.
Der kan i den forbindelse henvises til artikel 15 i Bruxelles II-forordningen, hvoraf det b.a. følger, at afgørelser om
forældremyndighed kan nægtes anerkendt, hvis:
• en anerkendelse klart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som begæring om anerkendelse
rettes til,
•
afgørelsen er truffet, uden at barnet er blevet hørt,
• det indledende processkrift ikke er forskriftsmæssigt forkyndt eller meddelt en udebleven sagsøgt i så god tid, at denne
har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre det fastslås, at sagsøgte med sikkerhed har accepteret afgørelsen,
•
afgørelsen er truffet uden, at indehaveren af forældremyndigheden er blevet hørt,
• afgørelsen er uforenelig med en afgørelse om forældremyndighed, der efterfølgende er truffet i den medlemsstat, som
anmodningen er rettet til, eller
• afgørelsen er uforenelig med en afgørelse om forældremyndighed, der efterfølgende er truffet i en anden medlemsstat
eller den ikke-medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, og denne senere afgørelse opfylder de nødvendige
betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.
Artikel 6-8 indeholder de nærmere processuelle bestemmelser for behandlingen af en begæring fra indehaveren af
forældremyndigheden om udsættelse af fuldbyrdelsen efter artikel 4, herunder om efter hvilket lands retsregler sagen skal
behandles samt om høring af barnet.
Indsigelser efter artikel 5 behandles derimod efter procedurerne i Bruxelles II-forordningen.
Kapitel IV - Ændring af afgørelsen om samværsret
I henhold til artikel 9 må myndighederne i den stat, hvor barnet opholder sig under udøvelsen af samværsretten, ikke
erklære sig kompetente til at behandle en anmodning fra den af forældrene, som udøver samværsretten, om at ændre den
oprindelige afgørelse om samværsret under henvisning til, at barnet nu har sin sædvanlige opholdssted i samværsstaten.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at indehaveren af forældremyndigheden ikke risikerer, at udøvelsen af
samværsretten misbruges til at få ændret afgørelsen om forældremyndighed.
Det pågældende lands myndigheder har dog kompetence til at bringe forløbige retsmidler i anvendelse, hvis det er
nødvendigt for at sikre barnets øjeblikkelige beskyttelse, og dette hensyn ikke kan varetages af myndighederne i det land,
hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0012.png
Selvom tidspunktet for, at barnet skal tilbage til indehaveren af forældremyndigheden er indtruffet, vil der således kunne
træffes de nødvendige midlertidige beskyttelsesforanstaltninger vedrørende barnets opholdssted, f.eks. hvis barnet bliver
alvorligt sygt under opholdet i samværsstaten eller i øvrigt vil lide overlast, hvis der ikke træffes en sådan afgørelse. Der
må dog alene være tale om midlertidige foranst altninger. Barnet skal tilbage til indehaveren af forældremyndigheden, og
den midlertidige afgørelse er således uden retlig betydning for spørgsmålet om forældremyndighed.
Kapitel V {{SPA}} Øjeblikkelig tilbagegivelse af barnet
Gives barnet ikke tilbage til indehaveren af forældremyndigheden, når den tid for udøvelsen af samværsret, som er
fastsat i samværsafgørelsen, udløber, kan indehaveren af forældremyndigheden efter artikel 10 kræve øjeblikkelig
tilbagegivelse af barnet.
I henhold til artikel 11 skal de nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor barnet opholder sig, herefter uden videre
efterkomme anmodningen og bestemme, at barnet straks skal gives tilbage til forældremyndighedsindehaveren. Den af
forældrene, der er tilkendt samværsret, kan ikke modsætte sig tilbagegivelsen, hverken under henvisning til, at den
oprindelige afgørelse ikke er truffet i overensstemmelse med bestemmelserne i Bruxelles II-forordningen, eller at der er
truffet en afgørelse, som tilkender vedkommende forældremyndighed, ligesom det er udtrykkeligt fastsat, at den
pågældende ikke vil kunne påberåbe sig bestemmelserne i artikel 13 i Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de
civileretlige virkninger af internationale børnebortførelser.
Kapitel VI {{SPA}} Samarbejde
I henhold til artikel 12 skal hver medlemsstat udpege en centralmyndighed, som skal forestå samarbejdet med de øvrige
medlemsstaters centralmyndigheder med henblik på at sikre udøvelsen af samværsret samt at sikre barnets tilbagegivelse
til forældremyndighedsindehaveren. Bestemmelsen indeholder herudover en nærmere beskrivelse af
centralmyndighedernes opgaver i den forbindelse.
I artikel 13 fastsættes det bl.a., hvilke dokumenter en anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse om samværsret skal
være ledsaget af. Der skal således bl.a. foreligge dokumentation for, at afgørelsen er eksigibel i oprindelsesstaten.
Kapitel VII {{SPA}} Afsluttende bestemmelser
Efter artikel 14 i forordningsudkastet finder Bruxelles II-forordningen i øvrigt anvendelse i forbindelse med
behandlingen af sager om fuldbyrdelse af afgørelser om samværsret, som er omfattet af forordningen, medmindre andet
udtrykkeligt er fastsat i forordningen.
Artikel 15 {{SPA}}17 indeholder en række bestemmelser om. bl.a. tilpasning og ændring af bilagene til forordningen
samt om eventuel revision af forordningens ikrafttræden
Afgrænsningen af forordningens anvendelsesområde m.v. svarer således til principperne i Bruxelles II-forordningen,
ligesom mulighederne for at gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen af en afgørelse om samværsret i et vist omfang svarer til
ordningen i Bruxelles II-forordningen.
1. Europaparlamentet
Udkastet til forordning er forelagt for Europaparlamentet, der endnu ikke har afgivet udtalelse.
1. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Den Danske
Dommerforening, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Præsidenten for Østre
Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for retten i Århus,
Præsidenten for Retten i Odense, Pr&ael ig;sidenten for Retten i Ålborg, Præsidenten for Retten i Roskilde,
Ministeren for Ligestilling, Dommerfuldmægtigforeningen, Familieretsadvokaternes Forening, Det Danske Center
for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Børnerådet, Landsorganisationen Børns Vilkår,
Landsforeningen Børn og Samvær, Arbejderbeværelsens Børnemiljøråd, Foreningen Mor til støtte for Børns
trivsel, Mødrehj&ae lig;lpen af 1983, Dansk Kvindesamfund, Foreningen Far til støtte for Børn og Forældre og
Foreningen Aktive Fædre.
Foreningen af Statsamtmænd tiltræder, at der indføres fælles regler på området, men at det foreliggende udkast til
forordning ikke tager hojde for de danske bestemmelser om fælles forældremyndighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0013.png
Foreningen af Statsamtsjurister har bl.a. anført, at forordningens artikel 10 muligvis vil kunne være i modstrid med
de danske regler om fælles forældremyndighed og samvær.
Den Danske Dommerforening finder ikke umiddelbart, at forordningsforslaget giver anledning til væsentlige
indholdsmæssige problemer. Foreningen har dog anført, at afgrænsningen af forordningens anvendelsesområde,
således at den alene skal finde anvendelse på børn, hvis forældre har været gift, vil betyde, at forordningen vil få
en mere begrænset betydning for Danmark. Foreningen har i den forbindel se henvist til, at omkring halvdelen af
alle danske børn i dag fødes uden for ægteskab. Herudover har foreningen henvist til, at der allerede findes en
række internationale konventioner, herudover bl.a. Europarådets konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed, som også omfatter retten til samvær med barnet. Konventionen
er tiltrådt af en lang række lande, og foreningen har på den bag grund anført, at det bør overvejes, om det er
nødvendigt med nye internationale regler på dette område.
Børnerådet har tilkendegivet, at udkastet til forordning ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til beskyttelsen af
barnets rettigheder, og har i den forbindelse henvist til de forpligtigelser som følger af FN{{PU2}}s Konvention
om barnets rettigheder, herunder artikel 12 om børns ret til at blive hørt i sager, som vedrører dem. Herudover har
Børnerådet bemærket, at det ikke fremgår af forordningsfor s artikel 11 om tilbagegivelse af barnet til indehaveren
af forældremyndigheden, om barnet selv kan modsætte sig en sådan tilbagegivelse. I den forbindelse har
Børnerådet i øvrigt påpeget, at forordningens udgangspunkt i for høj grad synes at være forældrenes ret til deres
børn. Dette udgangspunkt bør ændres, således at det i højere grad svarer til forpligtigelserne efter
Børnekonventionen, jf. herved arti kel 3, hvorefter barnets tarv i alle foranstaltninger, der vedrører børn, skal
komme i første række.
Landsorganisationen Børns Vilkår har understreget vigtigheden af, at der af hensyn til barnet så vidt muligt skabes
trygge og faste rammer omkring udøvelsen af samvær. Organisationen har imidlertid i lighed med Børnerådet bl.a.
tilkendegivet, at det foreliggende udkast til forordningen i for høj grad fokuserer på forældrenes ret til deres børn
og for lidt på hensynet til barnets tarv.
Landsforeningen Børn og Samvær kan tiltræde de hovedprincipper, der ligger til grund for forordningen, men har
dog anført, at forordningens artikel 4 ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til barnets tarv, idet
bestemmelsen efter forordningens opfattelse synes at indebære en svækkelse af de danske fogedretters mulighed
for at nægte en tvangsmæssig gennemførelse af en afgørelse om samvær i de situationer, hvor gennemførelsen af
samvær må antages at ville skade barnet.
Foreningen Far til støtte for Børn og Forældre kan tilslutte sig hensigten med forordningsforslaget, som efter
foreningens opfattelse er en forbedring af retssikkerheden i forbindelse med udøvelsen af samværsret. Foreningen
har dog anført, at man finder afgrænsningen af forordningens anvendelsesområde uhensigtsmæssig. Efter ordlyden
skal forordningen således alene finde anvendelse, hvis de nationale myndigheder har truffet en afgørelse om
samværsret i forbindelse med en sag om separation, skilsmisse og omstødelse af ægteskab, hvilket indebærer, at
forordningen hverken vil kunne finde anvendelse i de mange sager, hvor forældrene har indgået en frivillig aftale
om samvær, eller i de sager, hvor forældrene ikke har indgået ægteskab.
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Advokatrådet, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Ministeren for Ligestilling, Amtsrådforeningen og
Kommunernes Landsforening har ingen bemærkninger til forordningsforslaget på nuværende tidspunkt.
1. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
1.
Subsidiaritetsprincippet
Udkastet til forordning ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
2.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1 deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af rådsforordningen, der således ikke
vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Rådsforordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet
forordningen ikke får virkning her i landet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0014.png
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer af bl.a. retsplejelovens regler om
fogedrettens kompetence samt i reglerne om fuldbyrdelse af udenlandske samværsafgørelser i lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
3.
Tidligere forelæggelser
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Udkastet til forordning er tillige
med et grundnotat herom sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 4. september 2000 til orientering.
Vedrørende: Rådets forordning om forlængelse af tilskyndelses- og udvekslingsprogrammet for aktørerne på det
civilretlige område (Grotius-civilret).
Nyt notat.
1. Baggrund
Den 28. oktober 1996 vedtog Rådet en fælles aktion vedrørende et tilskyndelses- og udvekslingsprogram for aktørerne inden
for retsvæsenet, kaldet Grotius-programmet, som gælder for perioden fra 1996 til udgangen af 2000.
Formålet med Grotius-programmet er at fremme det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne ved at styrke kendskabet til
de andre medlemsstaters juridiske og retlige systemer. Programmet giver mulighed for at få finansieret uddannelse,
udvekslings- og praktikprogrammer, afholdelse af møder, undersøgelser og forskning samt formidling af oplysninger.
Programmet henvender sig til aktører inden for retsvæsenet og har en samlet finansieringsramme på 8,8 mio. euro, hvoraf ca.
37 % er blevet anvendt til aktiviteter på det civilretlige område.
Grotius-programmet omfatter såvel det civilretlige som det strafferetlige samarbejde og blev vedtaget på grundlag af den
tidligere artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, som omfattede samarbejde på begge retsområder.
Efter Amsterdam-Traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 sker det omhandlede civilretlige samarbejde imidlertid med
hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV, mens det omhandlede strafferetlige samarbejde sker med hjemmel i EU-Traktatens afsnit
VI.
Såfremt Grotius-programmet skal fortsætte efter sit udløb ved udgangen af år 2000, skal det således opdeles i et program for
samarbejde på det civilretlige område og et andet program for samarbejde på det strafferetlige område.
Den 22. juni 1998 traf Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af den tidligere artikel 100 A i EF-Traktaten (indre marked)
en afgørelse om et program for forbedring af juristers indsigt i fællesskabsretten, kaldet Robert Schuman-aktionen, som
udløber ved udgangen af 2001. I afgørelsen pålægges Kommissionen sammen med medlemsstaterne at drage omsorg for den
overordnede sammenhæng mellem Robert Schuman-aktionen og lignende foranstalt ninger, navnlig Grotius-programmet.
Da
Grotius-programmet udløber ved udgangen af 2000,
da
programmets civilretlige del skal adskilles fra den strafferetlige del,
og da
den civilretlige del af Grotius-programmet skal koordineres med Robert Schuman-aktionen, som udløber ved udgangen
af 2001, har Kommissionen fremsat forslag til rådsforordning, der i første omgang alene viderefører den civilretlige del af
Grotius-programmet for 2001.
På den måde opnås, at Robert Schuman-aktionen og Grotius-civilret programmet begge udløber ved udgangen af 2001 og
kan samordnes for fremtiden.
Kommissionens forslag til forordning vedrører ikke den strafferetlige del af Grotius-programmet.
Forslaget til forordning forventes vedtaget i Rådet i december 2000 efter fremkomsten af Europa-Parlamentets udtalelse,
som forventes primo december 2000.
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets
vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre
anliggender).
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke i en
kommende vedtagelse af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
2. Indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0015.png
På baggrund af drøftelserne i Rådets Udvalg om Civilretlige Spørgsmål (generelle anliggender) har det franske formandskab
fremlagt et forslag, som i forhold til Kommissionens oprindelige forslag navnlig indeholder ændringer af teknisk karakter.
Det er formandskabets seneste forslag, som gennemgås i det følgende.
Ifølge forslaget skal det nuværende Grotius-program, som blev indført ved Rådets fælles aktion af 28. oktober 1996,
videreføres i 2001 for så vidt angår det civilretlige samarbejde. Bortset fra begrænsningen til det civilretlige samarbejde
forbliver programmets formål og indhold uændret.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet i 2001 fastsættes til 650.000 euro, hvilket svarer til det
gennemsnitlige beløb, som på årsbasis er blevet brugt til civilretligt samarbejde under det nuværende Grotius-program.
I lighed med det eksisterende Grotius-program opstiller forslaget en række fælles betingelser, som alle projekter under
forordningen skal opfylde. Således skal alle projekter vedrøre det civilretlige samarbejde. Projekterne skal endvidere være af
europæisk interesse og omfatte mere end én medlemsstat, hvorved forstås alle medlemsstater med undtagelse af Danmark,
Irland og Det Forenede Kongerige, som i kraft af disse landes særlige si tuation ikke umiddelbart deltager i forordningen.
Dertil kommer, at de ansvarlige for projekterne skal være nationale, ikke-statslige institutioner, herunder juridiske
uddannelsesinstitutter, dommeruddannelsesinstitutter eller forskningscentre.
Herudover indeholder forslaget en opregning af, hvilke formål et projekt under forordningen kan forfølge inden for hvert
enkelt af forordningens områder. Et projekt under området uddannelse kan f.eks. komme i betragtning, hvis det har til
formål at fremme sprogkundskaber, især praktisk kendskab til juridisk sprogbrug på et andet sprog end modersmålet. Et
projekt under området udvekslingsprogrammer og praktikophold kan f.eks. vær e praktikophold af begrænset varighed ved
retsinstanser eller hos aktører inden for retsvæsenet inden for andre medlemsstater, og et projekt inden for området
afholdelse af møder kan f.eks. være afholdelse af bilaterale eller europæiske konferencer om juridiske emner af almen
interesse.
Forslaget indeholder en ikke-udtømmende liste over de kriterier, der vil blive lagt vægt på ved udvælgelsen af de projekter,
som skal modtage støtte. Der vil bl.a. blive lagt vægt på projektets bidrag til udarbejdelse eller gennemførelse af instrumenter
under afsnit IV i EF-Traktaten og kvaliteten af den ansvarlige institution.
Når et projekt modtager støtte, er det åbent for deltagelse for aktørerne inden for retsvæsenet i de EU-medlemsstater, hvor
forordningen ikke finder anvendelse (Danmark, Storbritannien og Irland), samt i de lande, der har ansøgt om EU-
medlemskab, med henblik på at forberede deres optagelse, og i andre tredjelande, når det tjener formålet med projekterne.
Det foreslås, at der kan ydes tilskud til alle former for omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af
foranstaltningen, og som er afholdt i løbet af en bestemt, ved kontrakt fastsat periode. Det tilskud, der ydes, kan højst dække
80 % af udgifterne til projektet. Der er i forslaget specielle regler for udgifter til oversættelse og tolkning, edb, varigt udstyr og
forbrugsmateriel samt for udgifter til offentlige anlæg og lokaler og løn til embedsmænd.
Ifølge forslaget skal projekter, der søges om tilskud til, forelægges for Kommissionen til gennemgang inden den 31. marts
2001.
Afgørelsen om, hvilke støtteansøgninger, der skal imødekommes, træffes af Kommissionen, som bistås af et rådgivende
udvalg nedsat efter reglerne i artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (komitologi-afgørelsen). Det rådgivende udvalg består af
repræsentanter f or medlemsstaterne.
Forordningen forventes ledsaget af en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen, hvori det udtales, at valget af komitologi
for den midlertidige videreførelse af Grotius-programmet ikke præjudicerer valget af samme for så vidt angår kommende,
lignende programmer.
3. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget til forordning.
•
Høring m.v.
Forslaget til forordning har været i høring hos:
Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret samt retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Juridisk Institut, Århus
Universitet, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet samt Nordisk Ministerråd.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0016.png
Den Danske Dommerforening samt præsidenterne for Vestre Landsret og Københavns Byret har tilkendegivet ikke at have
nogen bemærkninger til forslaget.
Domstolsstyrelsen har i sit høringssvar anført, at Danmark ved en mellemstatslig aftale bør knyttes til Grotius-civilret
programmet. Domstolsstyrelsen karakteriserer programmet som særdeles værdifuldt og anfører i den forbindelse bl.a., at det
er helt nødvendigt, at det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne fremmes.
Domstolsstyrelsen anfører endvidere, at styrelsen har til hensigt at blive medlem af et europæisk netværk for uddannelse af
dommere og anklagere (European Judicial Training Network), og at det vil være uheldigt for Domstolsstyrelsen, hvis der ikke
er mulighed for at få finansieret styrelsens aktiviteter i netværket med midler fra Grotius-civilret programmet.
Advokatrådet henstiller i sit høringssvar til, at der skabes mulighed for, at Danmark vil kunne drage nytte af programmet, selv
om forordningen ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Advokatrådet bemærker, at det med den
fortsat øgede aktivitet EU-medlemsstaterne imellem er hensigtsmæssigt at styrke kendskabet til de øvrige medlemsstaters
retssystemer, bl.a. gennem en forlængelse af Grotius-civilr et programmet.
•
Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde.
•
Subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet
Det fremhæves i begrundelsen for forslaget, at forordningens mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og
på grund af de forventede besparelser og de kumulative virkninger af de påtænkte foranstaltninger bedre kan gennemføres på
fællesskabsplan.
Forordningen skønnes således ikke at stride mod proportionalitetsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Danmark deltager i det eksisterende Grotius-program på grundlag af Rådets fælles aktion af 28. oktober 1996, som udløber
ved udgangen af 2000.
Som anført under punkt 1 deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af rådsforordningen, der således ikke vil være
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Rådsforordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet forordningen
ikke får virkning her i landet.
I konsekvens heraf vil Danmark i medfør af artikel 3 i protokollen om Danmarks stilling heller ikke skulle bidrage til
finansieringen af programmet, når bortses fra de administrationsomkostninger, der påhviler EU-institutionerne.
En eventuel mellemstatslig aftale om dansk tilknytning til den midlertidige forlængelse af Grotius-programmet vil næppe være
tidsmæssig mulig, idet fristen for ansøgninger under forordningen udløber den 31. marts 2001.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Et grundnotat om forslaget til forordning er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg primo november.
Vedrørende: Status for arbejdet vedrørende beskyttelse af euroen (eventuel rammeafgørelse om beskyttelse af
euroen).
Nyt notat.
<DOCUMENT_START>
1. Baggrund
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0017.png
I Rådets forordning nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen fastsættes det, at eurosedler og euromønter skal
sættes i omløb fra den 1. januar 2002, og at de deltagende medlemslande skal sikre, at der findes passende sanktioner
mod efterligning og forfalskning af eurosedler og euromønter.
I handlingsplanen om organiseret kriminalitet, vedtaget af Rådet den 28. april 1997, henstilles det, at Kommissionen
undersøger behovet for fælles foranstaltninger med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.
Beskyttelsen af euroen er endvidere behandlet i Kommissionens meddelelse af 31. juli 1998 til Rådet, Europa-Parlamentet og
Den Europæiske Centralbank med titlen "Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri" samt i Den Europæiske Centralbanks
henstilling af 7. juli 1998 om eurosedlers og euromønters retlige beskyttelse.
Den 28. maj 1999 vedtog Rådet en resolution om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse
med indførelsen af euroen, ligesom Rådet den 29. maj 2000 vedtog en rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlig og anden
beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen.
I en rådserklæring i tilknytning til rammeafgørelsen har Rådet anført, at der snarest bør foretages en indgående gennemgang
af yderligere initiativer med henblik på eventuelt at udarbejde et supplerende instrument.
Den 28. juli 2000 har Kommissionen fremsat et forslag til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.
Forslaget, der behandles i økonomi- og finansministrenes regi, indeholder bl.a. bestemmelser om finansielle institutters
strafferetlige ansvar m.v.
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 at
orientere om status for arbejdet med Kommissionens forslag til forordning. Rådet forventes i den forbindelse at få lejlighed
til at drøfte, om der bør udarbejdes en supplerende rammeafgørelse om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod
falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen.
2. Indhold.
Retsgrundlaget for forslaget til forordning er EF-traktatens artikel 123, stk. 4, tredje punktum, og artikel 308.
Forslaget til forordning indeholder bl.a. bestemmelser om behandling af tekniske, operationelle og strategiske oplysninger
samt bestemmelser om samarbejde og bistand i forbindelse med forfalskning af euroen, herunder om samarbejde mellem
bl.a. Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Europol.
Forslagets bestemmelser vedrørende finansielle institutters strafferetlige ansvar forventes at udgå og vil i stedet kunne
medtages i en supplerende rammeafgørelse om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med
indførelsen af euroen, der i givet fald vil skulle vedtages inden for rammerne af afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske
Union (TEU).
• Europa-Parlamentet
Udkastet til en supplerende rammeafgørelse om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse
med indførelsen af euroen foreligger endnu ikke og forslaget har derfor ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
•
Høring
Udkastet til en supplerende rammeafgørelse om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse
med indførelsen af euroen foreligger endnu ikke, og der er derfor ikke foretaget høring i anledning af udkastet.
•
Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
•
Subsidiaritetsprincippet
Udkastet til rammeafgørelse foreligger endnu ikke, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere udkastets
forhold til subsidiaritetsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Udkastet til supplerende rammeafgørelse om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med
indførelsen af euroen foreligger endnu ikke, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de
lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0018.png
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Vedrørende: Det Europæiske Politiakademi.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
• Baggrund.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. {{SPA}} 16. oktober 1999
blev der opnået enighed om,
at der skal
oprettes et europæisk politiakademi
til efteruddannelse af personale ved de retshåndhævende myndigheder,
i første
omgang bestående af et netværk af nationale politiskoler.
Det Europæiske Råd henstillede endvidere, at kandidatlandene
får mulighed for at deltage i Det Europæ olitiakademi.
På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Rådets Generalsekretariat, har
konklusionerne fra Tampere-
mødet om oprettelsen af et europæisk politiakademi efterfølgende
været behandlet i rådsregi. Under de foreløbige
drøftelser er der fokuseret på netværkets opgaver, sammensætning og finansiering.
Det tidligere portugisiske formandskab har i lyset af disse drøftelser udarbejdet et forslag til Rådets afgørelse om
oprettelse af Det Europæiske Politiakademi.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 forventes det, at Rådet
vedtager afgørelsen om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi.
•
Indhold.
Forslaget indebærer, at der oprettes et europæisk politiakademi, foreløbigt som et netværk for nationale politiskoler.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 30, stk. 1, litra c), og artikel 34, stk. 2, litra c) i Traktaten om oprettelsen af Den
Europæiske Union.
1. Mål og opgaver.
Det Europæiske Politiakademi har til formål at bidrage til efteruddannelsen af politifolk. Dette skal især ske ved at
uddybe det gensidige kendskab til de nationale politisystemer og -strukturer samt ved at øge kendskabet til relevante
internationale instrumenter. Målet er endvidere at etablere et samarbejde mellem Det Europæiske Politiakademi og
andre internationale organisationer, der beskæftiger sig med politiuddannelse, for derved at bidrage til at forbedre det
grænseoverskridende samarbejde mellem politimyndighederne i EU-landene.
Det Europæiske Politiakademis opgaver vil især være at tilbyde årlige efteruddannelseskurser for ledende
polititjenestemænd og at udarbejde kursusprogrammer for efteruddannelse af politifolk på mellemleder- og
praktikerniveau.
Endvidere vil Det Europæiske Politiakademi kunne afholde specialkurser og efteruddannelseskurser for undervisere,
ligesom Det Europæiske Politiakademi vil kunne planlægge og afholde uddannelseskurser med henblik på udsendelse af
politifolk på internationale missioner samt uddannelseskurser for politimyndighederne i ansøgerlandene.
Desuden vil Det Europæiske Politiakademi kunne formidle erfaringer og forskningsresultater samt medvirke til
udveksling og udstationering af politifolk i uddannelsesøjemed. Det forudses, at undervisningen tillige kan foregå
elektronisk.
1. Foreløbig organisation og finansiering.
Det Europæiske Politiakademi vil blive etableret som et samlet netværk bestående af nationale enheder, der oprettes i
tilknytning til de nationale politiskoler, eller nationale repræsentanter, der udpeges af medlemslandene. Der etableres
desuden en bestyrelse for Det Europæiske Politiakademi, som sammensættes af lederne af de nationale politiskoler.
Hvert medlemsland har én stemme i bestyrelsen. Generalsekretariatet for Rådet, Kommissionen og Europol deltager
som observatører i bestyrelsen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0019.png
Formandskabet i bestyrelsen følger formandskabet i EU. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden ved
enstemmighed.
Sekretariatet for Det Europæiske Politiakademi, der etableres ved en af de nationale politiskoler, skal bistå Det
Europæiske Politiakademi i forbindelse med varetagelsen af administrative opgaver.
Hvert år vedtager bestyrelsen et handlingsprogram. Bestyrelsen vedtager endvidere hvert år en beretning om
akademiets aktiviteter i det foregående år. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved enstemmighed blandt medlemslandene.
De nationale enheder eller repræsentanter gennemfører de programmer og initiativer, som bestyrelsen vedtager.
Udgifterne til Det Europæiske Politiakademis aktiviteter afholdes af medlemslandene i fællesskab på grundlag af en
BNI-baseret fordelingsnøgle. Budgettet forvaltes af sekretariatet på grundlag af en finansforordning, som bestyrelsen
vedtager med enstemmighed. Budgettet godkendes af Rådet.
1. Andre bestemmelser.
Det Europæiske Politiakademi skal etablere forbindelser med nationale uddannelsesinstitutioner i Norge, Island og
kandidatlandene.
Endvidere skal Det Europæiske Politiakademi samarbejde med eksisterende strukturer indenfor politiuddannelse på
europæisk plan, herunder Det Nordisk-Baltiske Politiakademi og Det Central- og Østeuropæiske Politiakademi.
Endelig skal bestyrelsen tre år efter etableringen af Det Europæiske Politiakademi udarbejde en rapport til Rådet med
anbefalinger vedrørende Det Europæiske Politiakademis videre udvikling, herunder spørgsmålet om eventuelle
organisatoriske ændringer.
• Europa-Parlamentet.
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.
•
Høring.
Forslaget hav været sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Told- og Skatteforbund, Det Danske
Center for Menneskerettigheder, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsministeriet,
Finansministeriet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsklubben HK Politiet, Politiforbundet i Danmark,
Politifuldmægtigforeningen, Politimesterforeningen i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i
København, Skatteministeriet, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet,
Udenrigsministeriet og Indenrigsministeriet.
Advokatrådet, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Landsforeningen af beskikkede advokater og Rigsadvokaten har svaret, at de ikke har
bemærkninger til forslaget.
Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet finder forslaget positivt, idet oprettelsen af Det Europæiske
Politiakademi vil kunne indebære en styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde mellem politimyndighederne i
EU-landene.
Politiforbundet i Danmark har ingen bemærkninger til selve forslaget, men henleder opmærksomheden på det høje
danske uddannelsesniveau inden for dansk politi. Politiforbundet understreger derfor, at man er betænkelige ved at
internationalisere uddannelserne, hvis det sker på bekostning af den generelle efteruddannelse inden for politiet.
Politiforbundet anfører i den forbindelse, at politiets efteruddannelse og kompetenceudvikling er afg& oslash;rende for,
at dansk politi kan leve op til samfundets krav og dermed bevare den respekt i befolkningen, som kendetegner dansk
politi. Politiforbundet understreger herudover, at fælles europæiske kurser ikke bør afløse danske kurser, men højst
supplere disse. Endelig foreslår Politiforbundet, at Det Europæiske Politiakademi gøres til et fast punkt på dagsordenen
for møder i Det Rådgivende Skoleudvalg, der er nedsat af Rigspolitiche fen.
Politidirektøren i København finder forslaget positivt. Politidirektøren i København anfører, at Det Europæiske
Politiakademi med fordel vil kunne bruges til at skabe nyttige kontakter mellem politimyndighederne i medlemslandene,
hvorved der kan skabes en større forståelse mellem de forskellige europæiske politimyndigheder. Politidirektøren i
København anfører endvidere, at Det Europæiske Politia kademi med fordel vil kunne bruges til at synliggøre Europol
og Europols muligheder for at yde støtte til medlemslandene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0020.png
Politifuldmægtigforeningen finder forslaget positivt. Politifuldmægtigforeningen henleder opmærksomheden på, at en
stor del af foreningens medlemmer virker inden for politi- og anklagemyndighed, hvilket bør medføre, at også
Politifuldmægtigforeningens medlemmer får adgang til at søge relevant efteruddannelse på Det Europæiske
Politiakademi.
Rigspolitichefen finder forslaget positivt. Rigspolitichefen anfører, at det vil være uhensigtsmæssigt, at bestyrelsens
formandskab skal varetages af det medlemsland, der har formandskabet for EU. Rigspolitichefen foreslår, at der vælges
en formand for Det Europæiske Politiakademi for en længere periode. Herudover anfører Rigspolitichefen, at det
forekommer uhensigtsmæssigt, at der oprettes et præsidium, der skal forberede bestyrelsens møder. Rigspolitichefen
foreslår derfor, at organisationen alene bør bestå af en bestyrelse og et sekretariat. Rigspolitichefen foreslår endvidere, at
afgørelser i bestyrelsen bør træffes med enstemmighed. Endelig henleder Rigspolitichefen opmærksomheden på det
samarbejde, der foregår mellem de europæiske politiskoler i The Association of European Police Colleges (AEPC).
Hovedområdet for dette samarbejde er gennemførelsen af fælles uddannelsesprogrammer for ledende politifolk.
Rigspolitichefen anfører, at samarbejdet i AEPC til tider fungerer uhensigtsmæssigt, idet AEPC ikke er oprettet på et
retligt grundlag, men alene på grundlag af et Memorandum of Understanding mellem cheferne for de europæiske
politiskoler. Rigspolitichefen anfører i den forbindelse, at det vil være hensigtsmæssigt at oprette Det Europæiske
Politiakademis sekretariat i tilknytning til AEPC{{PU2}}s sekretariat for at trække på den erfaring og ekspertise, der er
opnået i AEPC-regi. Rigspolitichefen finder således, at Det Europæiske Politiakademi på længere sigt bør erstatte AEPC.
Politimesterforeningen i Danmark har henholdt sig til Rigspolitichefens svar.
•
Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
Forslaget har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
• Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
• Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget ses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Udgifterne til Det Europæiske Politiakademi vil blive
afholdt af medlemslandene i fællesskab på grundlag af en BNI-baseret fordelingsnøgle. Der er dog endnu ikke taget
stilling til udgifternes størrelse, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at redegøre nærmere for de
statsfinansielle konsekvenser.
• Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. {{SPA}} 16. oktober 1999, herunder
de dele af konklusionerne, der vedrører oprettelsen af Det Europæiske Politiakademi, har tidligere været forelagt for
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 29. oktober
og den 2. december 1999. Aktuelle notater bl rsendt til udvalgene henholdsvis den 20. oktober og 18. november 1999.
Forslaget tillige med et grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 24. august 2000 og til Folketingets Europaudvalg
den 4. september 2000.
Herudover har forslaget vedrørende oprettelsen af Det Europæiske Politiakademi været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til
orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000. Et aktuelt notat blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 17.
maj 2000 og til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2000.
Vedrørende: Ændring af Europol-konventionen med henblik på udvidelse af Europols mandat til at omfatte alle
former for hvidvask.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
• Baggrund.
I medfør af Europol-konventionens artikel 2, stk. 2, har Europol mandat til at beskæftige sig med bekæmpelse af ulovlig
narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring
(menneskesmugling), menneskehandel og ulovlig handel med stjålne køretøjer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0021.png
Som forudset i Europol-konventionens artikel 2, stk. 2, er det desuden ved Rådets afgørelse af 3. december 1998 blevet
pålagt Europol at beskæftige sig med strafbare handlinger, som er blevet begået, eller som det må antages vil blive
begået i forbindelse med terroristiske aktiviteter, der er rettet mod personers liv og legeme, mod den personlige frihed
eller mod ejendom.
Ved Rådets afgørelse af 29. april 1999 er Europols mandat endvidere blevet udvidet til at omfatte bekæmpelse af
falskmøntneri og forfalskning af betalingsmidler.
Herudover har Europol kompetence til at beskæftige sig med hvidvaskning af penge i tilknytning til den form for
kriminalitet, der i øvrigt er omfattet af Europols mandat, jf. Europol-konventionens artikel 2, stk. 3, 1. pkt.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. {{SPA}} 16. oktober 1999 blev der opnået enighed om, at Europols
kompetence bør udvides til at omfatte hvidvaskning af penge generelt, uanset hvilken type strafbart forhold det
hvidvaskede udbytte stammer fra.
På denne baggrund har det tidligere portugisiske formandskab fremlagt et udkast til protokol om ændring af artikel 2 i
Europol-konventionen, herunder af bilaget til denne konvention.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 43, stk. 1, i Europol-konventionen, hvorefter Rådet efter proceduren i TEU afsnit
VI på initiativ af en medlemsstat og efter høring af Europols Styrelsesråd med enstemmighed vedtager ændringer af
Europol-konventionen, som det anbefaler medlemslandene at vedtage i overensstemmelse med deres respektive
forfatningsmæssige bestemmelser.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000
blev der opnået politisk enighed om
forslaget til
ændring af Europol-konventionen
samt en rådserklæring i tilknytning hertil.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 forventes Rådet at vedtage
forslaget til ændring af Europol-konventionen, ligesom medlemsstaterne forventes at undertegne ændringsprotokollen i
tilknytning til rådsmødet.
• Indhold.
Forslagets artikel 1 indebærer en ændring af Europol-konventionens artikel 2 og bilaget til Europol-konventionen.
I Europol-konventionens artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, indsættes hvidvaskning af penge i opregningen af de
kriminalitetsformer, Europol skal beskæftige sig med, og i konventionens artikel 2, stk. 3, 1. pkt., anføres det, at
Europols kompetence til at beskæftige sig med strafbare handlinger, der har forbindelse med de kriminalitetsformer, der
er omfattet af Europols mandat, ikke omfatter førforbrydelser i forhold til hvidvaskning af penge, og hvor Europol ikk e i
øvrigt har nogen kompetence.
Som følge af de foreslåede ændringer af Europol-konventionen lægges der i udkastet til protokol op til en
konsekvensændring af bilaget til Europol-konventionen, der opregner de kriminalitetsformer, som ved en rådsafgørelse
kan henlægges under Europols kompetence. I bilaget er det således anført, at en udvidelse af Europols kompetence ved
en rådsafgørelse ligeledes omfatter hvidvaskning af penge i forbindelse med d et relevante kriminalitetsområde. Ved den
foreslåede ændring af Europol-konventionen vil dette imidlertid allerede følge af selve konventionen.
Protokollen vil skulle vedtages af medlemslandene i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Protokollen indeholder herudover bestemmelser om notifikation i forbindelse med de enkelte landes vedtagelse af
protokollen samt om protokollens ikrafttræden, andre landes tiltrædelse af protokollen og om protokollens
offentliggørelse i EF-tidende. Disse bestemmelser er udformet i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i
Europol-konventionen.
I en rådserklæring i tilknytning til protokollen om ændring af Europol-konventionen giver Rådet udtryk for, at den
nærmere definition af begrebet hvidvaskning af penge senere bør overvejes.
1. Høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.
1. Høring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0022.png
Forslaget til Rådets retsakt om ændring af Europol-konventionen med henblik på at give Europol kompetence med
hensyn til hvidvaskning af penge generelt har været sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty International, Dansk
Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Landsforeningen af be
skikkede advokater, Landsklubben HK Politiet, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,
Politimesterforeningen i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Skatteministeriet,
Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet og
Præsidenterne for Højesteret, Vestre og Østre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og
Rosk ilde.
Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Præsidenterne for retterne i Aalborg, Århus, Odense, Roskilde og
København, Rigsadvokaten, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politimesterforeningen i
Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Advokatrådet, Den danske Dommerforening, Det Danske Center
for Menneskerettigheder, Datatilsynet og Dommerfuldmægtigforeningen har svaret, at de ikke har bem&ael ig;rkninger
til forslaget.
Rigspolitichefen finder forslaget positivt. Rigspolitichefen anbefaler således, at Europols kompetence udvides til at
omfatte hvidvaskning af penge generelt, idet en sådan udvidelse må antages at forbedre mulighederne for at afdække
hvidvaskning som følge af de udvidede muligheder for at udveksle og analysere relevante oplysninger mv.
1. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Forslaget har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
1. Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
1. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
1. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Forslaget tillige med et grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 14. september 2000 og til Folketingets Europaudvalg
den 19. september 2000.
Herudover har forslaget vedrørende ændring af Europol-konventionen været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til
forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000. Et aktuelt notat blev oversendt til udvalgene den 14.
september 2000.
Vedrørende: Rådets henstilling vedrørende Europols støttefunktion i forhold til fælles efterforskningshold oprettet
af medlemsstaterne.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1. Baggrund.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 drøftede stats- og regeringscheferne bl.a.
forskellige initiativer, der skal medvirke til at sikre en effektiv bekæmpelse af grov organiseret og grænseoverskridende
kriminalitet.
I konklusionerne fra mødet anføres det (pkt. 43), at samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder om
efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet i medlemsstaterne bør udnyttes bedst muligt. Det Europæiske Råd
opfordrer i den forbindelse til, at der snarest oprettes fælles efterforskningshold som forudset i traktaten; i første omgang
til bekæmpelse af narkotika- og menneskesmugling samt terrorisme. Samtidig lægger De t Europæiske Råd vægt på, at
de regler, der skal fastlægges i den forbindelse, bør give repræsentanter for Europol mulighed for at deltage i sådanne
efterforskningshold i en støttefunktion, når det er relevant.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0023.png
På denne baggrund har det franske formandskab udarbejdet et udkast til Rådets henstilling vedrørende Europols
deltagelse i en støttefunktion i fælles efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne.
Punktet var sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000, men blev inden
rådsmødet taget af dagsordenen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
30. november {{SPA}} 1. december
2000 forventes Rådet at vedtage
udkastet til henstilling vedrørende Europols støttefunktion i forhold til fælles efterforskningshold oprettet af
medlemsstaterne.
•
Indhold.
EU-retshjælpskonventionen, der blev undertegnet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000,
indeholder bl.a. bestemmelser om visse særlige former for gensidig retshjælp, herunder en bestemmelse om etablering af
fælles efterforskningshold.
Bestemmelsen om fælles efterforskningshold indebærer, at to eller flere medlemsstater kan aftale at etablere et fælles
efterforskningshold med det formål at koordinere efterforskning og strafforfølgning i sager, der vedrører
grænseoverskridende kriminalitet. Bestemmelsen er fakultativ, hvorfor medlemsstaterne ikke er forpligtede til at
nedsætte eller deltage i et fælles efterforskningshold.
Det er hensigten, at et fælles efterforskningshold navnlig kan etableres, når efterforskningen i en straffesag eller et
straffesagskompleks viser, at der er behov for efterforskning i flere medlemsstater. Efterforskningsholdene kan -
afhængig af national lovgivning og det konkrete behov - bestå af polititjenestemænd, anklagere, undersøgelsesdommere
samt repræsentanter for internationale organisationer, f.eks. Europol eller OLAF.
Et efterforskningshold skal ledes af en repræsentant fra de kompetente myndigheder i det land, hvor holdet er etableret,
og holdet skal følge national lovgivning i dette land. Efter-forskningsholdet har ikke selvstændigt udøvende beføjelser,
men de udpegede medlemmer af efterforskningsholdet, herunder de udenlandske medlemmer, har ret til at være til stede
i forbindelse med efterforskningen.
I udkastet til henstilling vedrørende Europols støttefunktion i forhold til fælles efterforskningshold oprettet af
medlemsstaterne er det forudset, at Europol vil have mulighed for at yde støtte til fælles efterforskningshold i
overensstemmelse med Europol-konventionen og national ret. I den forbindelse henstilles det til medlemsstaterne, at de
udnytter Europols muligheder for at udøve denne støttefunktion. Støttefunktionen vil finde s ted via de nationale
Europol-enheder.
Det henstilles endvidere, at Europol til brug for fælles efterforskningshold yder støtte til analyse af de strafbare forhold i
overensstemmelse med Europol-konventionens bestemmelser herom.
Udveksling af oplysninger mellem Europol og medlemmerne af det fælles efterforskningshold vil finde sted under
iagttagelse af reglerne i Europol-konventionen og national ret.
•
Europa-Parlamentet
Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
•
Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af udkastet til Rådets henstilling vedrørende Europols støttefunktion i forhold til
fælles efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne.
•
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Forslaget har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
•
Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0024.png
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Forslaget har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 17. oktober 2000. Et aktuelt notat blev oversendt til udvalgene den 5. oktober 2000.
Vedrørende: Europols arbejdsprogram for 2001.
Nyt notat.
1. Baggrund.
I medfør af Europol-konventionens artikel 28, stk. 10, vedtager Europols Styrelsesråd hvert år en plan over
Europols fremtidige aktiviteter. Det følger endvidere af Europol-konventionens artikel 28, stk. 10, at
arbejdsprogrammet forelægges for Rådet efter proceduren i afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union
(TEU).
Udkastet til Europols arbejdsprogram for 2001 blev godkendt på et møde i Europols Styrelsesråd den 12. {{SPA}}
13. september 2000.
Det forventes, at Europols arbejdsprogram for 2001 vil blive forelagt for Rådet til godkendelse på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000.
1.
Indhold.
Europols arbejdsprogram for 2001 er udarbejdet på grundlag af Europol-konventionens bestemmelser om
Europols kompetence, budgettet for 2001, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2000, og den strategiske plan for
Europol 2000 {{SPA}} 2004, der udarbejdes til brug for vedtagelsen de årlige budgetter.
Arbejdsprogrammet er begrænset til projekter og aktiviteter, der er udpeget af Europols medlemslande som
prioriteter for Europols arbejde, herunder især en styrkelse af Europols efterforskningsmæssige og operationelle
støttefunktion i forhold til medlemslandene.
2.
Europa-Parlamentet.
Europols arbejdsprogram for 2001 skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
3.
Høring.
Der har ikke været fortaget høring i anledning af Europols arbejdsprogram for 2001.
4.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Europols arbejdsprogram for 2001 har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
5.
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for Europols arbejdsprogram for 2001.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Europols arbejdsprogram for 2001 har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Europols arbejdsprogram for 2001 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0025.png
Vedrørende: Undersøgelse af kontrollen af containere i Den Europæiske Unions havne.
Nyt notat
1. Baggrund
I betragtning af containertransportens følsomhed over for svig vedtog toldmyndighederne i EU-landene i 1998 en flerårig
handlingsplan for kontrollen af containere.
Som led i gennemførelsen af handlingsplanen er der gennemført en nærmere undersøgelse og sammenligning af de midler og
metoder til toldkontrol af containere, der anvendes i de største europæiske havne, og der er på grundlag heraf nu udarbejdet
en rapport.
Rapporten forventes forelagt til orientering på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november - 1. december
2000.
1. Indholdet af rapporten
Rapporten, som bygger på en undersøgelse af de havne, der står for hovedparten af containertrafikken i Europa, indeholder
en sammenlignende analyse af containerkontrollen og forslag til, hvordan kontrollen kan effektiviseres. Ingen dansk havn
indgik i undersøgelsen.
I den sammenlignende analyse indgår der en sammenligning af selve containertrafikken, af i hvor høj grad havnene er udsat
for ulovlig handel, af personalesituationen, af de retshåndhævende myndigheders beføjelser, af kontrolprocedurerne og af de
fysiske undersøgelser af containerne.
På baggrund af undersøgelsen er der i rapporten stillet forslag til, hvordan der kan skabes sammenhæng i bekæmpelsen af
svig i forbindelse med containere ved Europas ydre grænser.
Forslagene drejer sig primært om, hvordan kontrolprocedurerne bedre kan tilrettelægges, eksempelvis gennem en mere
systematisk brug af risikoanalyse ved udvælgelsen af containere til kontrol. Et andet forslag er, at der arbejdes videre med
henblik på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne.
1. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Rapporten har været forelagt specialudvalget for politimæssigt og strafferetlig samarbejde.
1. Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for den foreliggende rapport.
1. Lovginingsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rapporten skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
1. Tidligere forelæggelser
Rapporten er ikke tidligere forlagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Vedrørende: Trusselsvurdering for så vidt angår terrorisme.
Nyt notat.
1. Baggrund og indhold.
På det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 vil
formandsskabet fremlægge en sammenfatning og analyse af det seneste opdaterede trusseldokument.
Trusselsdokumentet indeholder bidrag fra de enkelte medlemslande og opdateres hvert halve år.
1.
Europa-Parlamentet.
Trusselsdokumentet skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0026.png
2.
Høring.
Der har ikke været foretaget høring i anledning af trusselsdokumentet.
3.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Trusseldokumentet har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
1. Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Vedrørende: Rådsafgørelse om oprettelse af en midlertidig Eurojust-enhed
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
1. Baggrund.
På sit møde i Wien i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan udarbejdet af Rådet og
Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed. Et af formålene med handlingsplanen er, at der gennem fælles handling inden for det politimæssige og
strafferetlige samarbejde skal ske en intensiveret indsats for bl.a . at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig
terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.
Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de retlige myndigheder.
Igennem de seneste år er der opbygget et stadig mere intensiveret samarbejde mellem de nationale politimyndigheder,
herunder Europol. Der er imidlertid ikke sket den samme udvikling i samarbejdet mellem medlemslandenes
anklagemyndigheder.
Derfor har man i EU-regi drøftet etableringen af et mere formaliseret samarbejde mellem medlemslandenes
anklagemyndigheder, og der er i den forbindelse præsenteret forskellige modeller for dette samarbejde.
I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 blev det fremtidige samarbejde mellem
de nationale anklagemyndigheder konkretiseret, jf. pkt. 46 i konklusionerne fra mødet:
"For at styrke bekæmpelsen af grov organiseret kriminalitet har Det Europæiske Råd besluttet at oprette en
enhed (Eurojust) bestående af nationale offentlige anklagere, rets-embedsmænd eller polititjenestemænd med
tilsvarende kompetence, der udstationeres af hver enkelt medlemsstat i henhold til dennes retssystem. Eurojust
skal have til opgave at lette den passende koordinering mellem medlemsstaternes retsforfølgende myndigheder
og stø ;tte efterforskningen i kriminalsager vedrørende organiseret kriminalitet, især med udgangspunkt i
Europols analyser, og Eurojust skal endvidere arbejde tæt sammen med det europæiske retlige netværk, specielt
om forenkling af efterkommelse af retsanmodninger."
Med henblik på at fremme det retlige samarbejde mellem medlemslandene har Frankrig, Portugal, Sverige og Belgien under
henvisning til EU-traktatens artikel 31 og 34, stk. 2, litra c, fremsat et forslag til rådsafgørelse om oprettelse af en midlertidig
samarbejdsenhed for de nationale anklagemyndigheder.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000 blev der opnået politisk enighed om forslaget, der
forventes vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000.
• Indhold
Formålet med forslaget om oprettelse af en midlertidig samarbejdsenhed for de nationale anklagemyndigheder er at
etablere en forløber for Eurojust, der vil kunne styrke samarbejdet mellem medlemslandene med henblik på at lette
koordineringen af efterforskning og retsforfølgning i straffesager. En midlertidig Eurojust-enhed skal således supplere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0027.png
det arbejde, der udføres i det europæiske retli ge netværk samt det arbejde, der udføres af de forbindelsespersoner, som
en række medlemslande har udvekslet med henblik på bilateralt at forbedre det retlige samarbejde.
Forslaget indebærer, at hver medlemsstat skal udpege en national repræsentant i den midlertidige enhed.
Den
midlertidige enhed etableres i Bruxelles og bistås af Rådssekretariatet. Medlemsstaterne afgør, om den nationale
repræsentant placeres ved den faste nationale EU-repræsentation i Bruxelles, eller om den nationale repræsentant
placeres i hjemlandet.
Forbindelsespersonerne skal i tæt samarbejde med Rådssekretariatet samt det europæiske retlige netværk og i
overensstemmelse med national lovgivning bidrage til koordineringen af efterforskning og retsforfølgning i
sager
vedrørende grov kriminalitet,
der involverer to eller flere medlemslande. Endvidere skal enheden bidrage til generelt at
lette det strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder samt rådgive medlemsstaterne og
Rådet med henblik på forhandlingerne om oprettelse af Eurojust.
Europa-Parlamentet
Forslaget om oprettelse af en midlertidig Eurojust-enhed er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke
har afgivet udtalelse.
• Høring
Forslaget om oprettelse af en midlertidig Eurojust-enhed har tillige med to forslag om oprettelsen af Eurojust været
sendt i høring hos:
Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,
Datatilsynet, Erhvervsministeriet, Økonomiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Skatteministeriet,
Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater,
Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmæ ;gtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Landsforeningen
HK Politiet, Politiforbundet i Danmark og Dansk Told- og Skatteforbund..
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra en række af de anførte myndigheder og organisationer m.v.
Høringssvarene vedrører imidlertid navnlig oprettelsen af Eurojust, og nedenfor gengives alene de bemærkninger, der
direkte vedrører oprettelsen af den midlertidige Eurojust-enhed.
Datatilsynet har anført, at forslaget efter tilsynets opfattelse er meget upræcist. Forslaget indeholder således alene
hjemmel til, at et samarbejde kan etableres. Derimod fremgår det ikke af forslaget, hvilken type kriminalitet, der
berettiger et samarbejde inden for Eurojust, ligesom der mangler en hel række centrale bestemmelser om bl.a. typen af
oplysninger, der skal udveksles, samt om databeskyttelse.
Politifuldmægtigforeningen har bl.a. anført, at den nationale repræsentant i den midlertidige Eurojust-enhed bør søges
rekrutteret blandt de af foreningens medlemmer, der er ansat i politiet, idet det er denne gruppe af foreningens
medlemmer, som har den daglige tætte kontakt med efterforskningen.
• Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde.
Forslaget har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde.
1. Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
1. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0028.png
Forslaget om oprettelse af en midlertidig Eurojust-enhed har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at medlemmerne af den midlertidige enhed skal aflønnes af
de respektive medlemslande.
1. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Forslaget om oprettelse af en midlertidig Eurojust-enhed har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000. Et aktuelt notat
blev oversendt til udvalgene den 14. september 2000. Endvidere blev forslaget tillige med et grundnotat om forslaget
oversendt til udvalgene den 22. september 2000.
Vedrørende: Rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk netværk for uddannelse af dommere og anklagere.
Nyt notat.
1. Baggrund og indhold.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. {{SPA}} 16. oktober 1999 blev det besluttet, at der skal
oprettes et europæisk politiakademi, i første omgang bestående af et netværk af nationale politiskoler.
Det franske formandskab har nu tilkendegivet, at der som parallel til Det Europæiske Politiakademi vil blive
fremlagt et forslag om oprettelse af et europæisk netværk for uddannelse af dommere og anklagere.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 forventes det, at
formandskabet vil præsentere forslaget vedrørende netværkets etablering.
1.
Europa-Parlamentet.
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
2.
Høring
Forslaget vil efter fremsættelsen blive sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer.
3.
Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
4.
Subsidiaritetsprincippet.
Da forslaget endnu ikke er fremsat, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere forholdet til
subsidiaritetsprincippet.
5.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Der foreligger endnu ikke et udkast til juridisk instrument om etablering af netværket, og det er derfor ikke på
nuværende tidspunkt muligt at redegøre for eventuelle statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.
6.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Vedrørende: Anden statusrapport om evalueringen af medlemslandenes ordninger for gensidig retshjælp i
forbindelse med beslaglæggelse af formuegoder.
Nyt notat.
1. Baggrund.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0029.png
Rådet vedtog den 5. december 1997 en fælles aktion vedrørende indførelse af en ordning for evaluering af,
hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og
efterleves i de enkelte medlemslande.
Efterfølgende blev det besluttet, at emnet for den første evalueringsrunde skulle være forsinkelser i forbindelse
med gennemførelse af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager og hasteanmodninger om beslaglæggelse
af formuegoder med særligt henblik på tilfælde, hvor der er tale om organiseret kriminalitet.
Det følger af den fælles aktion, at formandskabet en gang årligt skal informere Rådet om evalueringsresultaterne.
En statusrapport for evalueringen forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november
{{SPA}} 1. december 2000 med henblik på, at Rådet godkender statusrapporten, herunder rapportens henstillinger
til de enkelte medlemslande og de generelle anbefalinger.
1.
Indhold.
Evalueringen af det enkelte medlemsland foretages af en særligt udpeget ekspertgruppe på tre personer i
samarbejde med Rådssekretariatet. På baggrund af besvarelsen af et omfattende spørgeskema samt en uges besøg i
det pågældende medlemsland udarbejdes en evalueringsrapport, der dels indeholder en række henstillinger til det
pågældende medlemsland dels en række generelle anbefalinger, f.eks. med henblik på initiativer på EU-plan.
På baggrund af ekspertgruppernes rapporter om de enkelte lande udarbejder formandskabet en rapport, der
indeholder en sammenfatning af landerapporterne og samtidig indeholder henstillinger til de evaluerede lande.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. december 1999 godkendte Rådet den første statusrapport, der
omfattede evalueringen af Luxembourg, Nederlandene, Irland, Grækenland og Danmark.
Den danske evalueringsrapport er oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 26. november 1999.
Formandskabet har nu udarbejdet den anden statusrapport, der omfatter evalueringen af yderligere fem lande
(Italien, Spanien, Belgien, Finland og Frankrig). En række af henstillingerne er identiske for de fem lande. Det
gælder således bl.a. henstillingen om, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at kunne behandle anmodninger
om gensidig retshjælp indenfor rimelig tid. Endvidere fremhæves nødvendigheden af at sikre en smidig og pragm
atisk behandling af anmodninger, således som dette sker mellem de nordiske lande. <DOCUMENT_START>
2.
Europa-Parlamentet.
Rapporten har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
3.
Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning statusrapporten.
4.
Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde.
Rapporten har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde.
5.
Subsidaritetsprincippet.
Subsidaritetsprincippet har ikke betydning for sagen.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Rapporten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg eller Europaudvalg. Den første statusrapport om
evalueringen har imidlertid været forelagt for udvalgene til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 2. december 1999. Et aktuelt notat blev oversendt til udvalgene den 18. november 1999. Endvidere har den fælles
aktion vedrørende indførelse af en ordning for evaluering af, hvordan de inte rnationale forpligtelser med hensyn til
bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemslande været forelagt for udvalgene
til orientering forud for rådsmødet den 5. december 1997. Et aktuelt blev oversendt til udvalgene den 21. november
1997.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0030.png
Vedrørende: Program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse
af afgørelser i straffesager.
Nyt notat.
1. Baggrund.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober måned 1999 er gensidig anerkendelse
beskrevet som hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU både på det civilretlige og det strafferetlige
område. Det Europæiske Råd anmodede samtidig Rådet og Kommissionen om inden december 2000 at vedtage et
program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerke ndelse.
På den baggrund har det franske formanskab udarbejdet et udkast til program for foranstaltninger med henblik på
gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager.
Det forventes, at udkastet til program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig
anerkendelse af afgørelser i straffesager vil blive forelagt til vedtagelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 30. november - 1. december 2000.
1.
Indhold.
Udkastet til program indeholder 23 foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig
anerkendelse af afgørelser i straffesager.
Det anføres udtrykkeligt i programmets indledning, at programmet har til formål at anvise mulige fremgangsmåder
uden at fastsætte bindende og definitive retningslinjer for den konkrete udmøntning. Det anføres endvidere, at de
drøftelser der skal finde sted på grundlag af programmet, efter omstændighederne og i videst muligt omfang bør
tage udgangspunkt i de løsninger, som er anvendt i allerede eksisterende instrumente r.
-
Hensyntagen til de endelige afgørelser i straffesager, der er truffet af en domstol i et andet medlemsland
Forantaltning 1 indebærer, at der iværkættes nærmere overvejelser om behovet for yderligere regler vedrørende
gennemførelsen af princippet "ne bis in idem", hvorefter en person, overfor hvem der er afsagt endelig dom i ét
land, ikke kan retsforfølges i et andet land for de samme strafbare handlinger, dersom sanktionen i tilfælde af
domfældelse er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke læn gere kan kræves fuldbyrdet.
Ifølge foranstaltning 2 skal der vedtages et eller flere instrumenter, der giver mulighed for at en domstol ved
strafudmålingen i en konkret straffesag kan tage hensyn til en endelig strafferetlig afgørelse truffet af en domstol i
et andet medlemsland.
Foranstaltning 3 lægger op til indførelsen af en standardformular på alle fællesskabssprog til brug for indhentelse
af nærmere oplysninger om tidligere straffedomme.
Foranstaltning 4 indebærer, at der skal gennemføres en undersøgelse med henblik på at fastslå, hvordan man under
fuld hensyntagen til kravene om den enkeltes rettigheder og om databeskyttelse vil kunne underrette de
kompetente myndigheder i hjemlandet om en straffedom, som en person er blevet idømt.
- Fuldbyrdelse af afgørelser, der træffes forud for den endelige dom
Ifølge foranstaltning 5 skal medlemslandene undersøge, hvilke fremskridt der kan gøres med henblik på at ophæve
eventuelle forbehold og erklæringer der berører den gensidige bistand i straffesager, navnlig for så vidt angår
bekæmpelse af organiseret kriminailtet, hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold og økonomisk kriminalitet.
Det følger af foranstaltning 6, at der skal udarbejdes et instrument med henblik på anerkendelse af afgørelser
vedrørende beslaglæggelse af bevismateriale, ligeom der efter foranstaltning 7 skal udarbejdes et instrument
vedrørende gensidig anerkendelse af afgørelser om beslaglæggelse af formuegoder.
Foranstaltning 8 vedrører iværksættelse af en undersøgelse af mulighederne for en forenklet ordning for
udlevering af lovovertrædere, som bygger på princippet om anerkendelse af beslutninger om anholdelse eller
fængsling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0031.png
Ifølge foranstaltning 9 skal der udarbejdes en fortegnelse over relevante foranstaltninger i forbindelse med
tilfælde, hvor en person i et andet land er underlagt særlige forpligtelser eller overvågningsforanstaltninger i en
straffesag forud for domsafsigelsen, ligesom fortegnelsen skal indeholde eksempler på mulige sanktioner i tilfælde
af, at de pågældende forantaltninger ikke overholdes. Fortegnelse skal danne grundlag for et sene re instrument om
gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af disse kontrol-, overvågnings- eller sikkerhedsforanstaltninger
(foranstaltning 10).
Med henblik på inden for EU at fremme løsningen af kompetencekonflikter mellem medlemslandene i forbindelse
med retsforfølgning, og for at sikre, at de samme lovovertrædelser ikke retsforfølges flere gange, lægges der i
foranstaltning 11 op til udarbejdelsen af yderligere regler om overførelse af retsforfølgningen i straffesager. Det
anføres endvidere, at koordineringen mellem medlemslandene bør fremmes, og at der i den forbindelse bør
opstilles kriterier for kompetencefordelingen.
Herudover skal der ifølge foranstaltning 12 iværksættes en nærmere undersøgelse af mulighederne for at styrke
udvekslingen af oplysninger om igangværende straffesager.
-
Straffedomme
Med henblik på at sikre, at medlemslande, der ikke udleverer egne statsborgere, i stedet overtager fuldbyrdelsen af
den dom, for hvilken udlevering begæres, anføres det i foranstaltning 13, at der skal vedtages et instrument herom,
der supplerer Den Europæiske Unions konvention af 27. september 1996 om udlevering og den Europæiske
udleveringskonvention af 13. december 1957.
I overenstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. {{SPA}} 16. oktober
1999 indebærer foranstaltning 14, at der skal indføres forenklede procedurer for udlevering af personer, der er
undveget i forbindelse med strafafsoning.
Det følger af foranstaltning 15, at den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte skal
finde anvendelse ikke blot i forhold til statsborgere i det land, der ønsker at overtage straffuldbyrdelsen, men også
i forhold til personer med bopæl i det pågældende land.
Ifølge foranstaltning 16 skal Schengen-landenes aftale af 29. april 1999 vedrørende samarbejdet om
retsforfølgning af færdselsforseelser og om fuldbyrdelse af afgørelse om bøder og afgifter for færdselsforseelser
erstattes af et EU-instrument.
Efter foranstaltning 17 skal der udarbejdes et instrument om gensidig anerkendelse af bøder, herunder om
bopælsstatens mulighed for inddrivelse af bødestraffe, som en fysisk eller juridisk person er blevet idømt i en
anden medlemsstat.
Foranstaltning 18 lægger op til iværksættelse af en nærmere undersøgelse af, hvorvidt de grunde til at nægte
fuldbyrdelse af en anmodning om konfiskation i Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt
beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold er forenelige med princippet om gensidig
anerkendelse. Endvidere vil mulighederne for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedr&oslas
h;rende beskyttelsen af ofre skulle undersøges.
Udkastet til program beskriver endvidere mulighederne for en gradvis udvidelse af mulighederne for at styrke den
gensidige anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om rettighedsfrakendelser. Ifølge foranstaltning 19 vil der
således skulle udarbejdes over de forskellige typer af rettighedsfrakendelser, som anvendes i de enkelte lande,
ligesom der efter foranstaltning 20 skal iværksættes en nærmere undersøgelse af mulighederne for at styrke den
gensidige underretning om rettighedsfrakendelser.
Det følger af foranstaltning 21, der senere vil kunne udarbejdes et eller flere instrumenter med henblik på gensidig
anerkendelse og fuldbyrdelse af visse rettighedsfrakendelser.
-
Afgørelser truffet som led i opfølgningen af straffedomme
Ifølge foranstaltning 22 bør det tilstræbes at styrke anvendelsen af den europæiske konvention af 30. november
1964 om tilsynet med betinget dømte og prøveløsladte lovovertrædere.
-
Evaluering
I foranstaltning 23 fastlægges rammerne for en løbende evaluering af programmets gennemførelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0032.png
1. Europa-Parlamentet.
Udkastet til program har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
2.
Høring
.
Der har ikke været foretaget høring i anledning af udkastet til program for foranstaltninger med henblik på
gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager.
3.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
4.
Subsidiaritetsprincippet.
Udkastet til program ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
1.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Udkastet til program vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Instrumenterne, der
skal gennemføre de enkelte foranstaltninger, vil - afhængig af deres konkrete udformning - kunne indeholde elementer,
der ved en eventuel vedtagelse og gennemførelse vil kunne have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
1. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. {{SPA}} 16. oktober 1999,
herunder de dele af konklusionerne, der vedrører gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager, har tidligere været
forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender)
den 29. oktober og den 2. december 1999. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgen oldsvis den 20. oktober og 18.
november 1999.
Vedrørende: Situationsrapport vedrørende organiseret kriminalitet i 1999.
Nyt notat.
1. Baggrund.
På et rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29. - 30. november 1993 blev det besluttet at prioritere samarbejdet
vedrørende bekæmpelse af international organiseret kriminalitet. I den forbindelse vedtog Rådet en række henstillinger,
herunder om, at der årligt bør aflægges rapport til Rådet vedrørende den organiserede kriminalitets omfang og tendenser.
Der er indtil videre udarbejdet seks årsrapporter om international organiseret kriminalitet. Disse årsrapporter vedrører
årene 1993, 1994, 1995, 1996, 1997 og 1998.
Der er nu udarbejdet en situationsrapport vedrørende organiseret kriminalitet i 1999.
Det forventes, at situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999 vil blive forelagt for Rådet på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 med henblik på godkendelse.
•
Indholdet.
Situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999 er som de seks tidligere årsrapporter udarbejdet på
baggrund af nationale bidrag fra medlemslandene. Bidragene fra medlemslandene indeholder oplysninger om kriminelle
grupperinger, deres aktivitetsområder, deres anvendelse af vold samt eventuel brug af indflydelse over for offentlige
myndigheder, politiske kredse m.v. Situationsrapporten indeholder desuden en sammenfatning af de nationale bidrag.
Situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999 indeholder en beskrivelse af særlige kriminelle
grupperinger fra udvalgte lande også uden for EU samt en beskrivelse af særlige kriminalitetsformer. Tendenser i
kriminalitetsudviklingen i forhold til tidligere årsrapporter bliver ligeledes beskrevet. På baggrund af denne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0033.png
sammenlignende og beskrivende analyse drages en række generelle konklusioner samt konklusioner om de kriminelle
gru pperinger og kriminalitetsområderne med henblik på at vurdere den trussel, international organiseret kriminalitet
udgør mod EU's medlemslande.
I situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999 konkluderes det bl.a., at den organiserede kriminalitet er
præget af mindre, men veldisciplinerede grupper af kriminelle, der især beskæftiger sig med kriminalitetsområder, hvor
udbyttet er stort og risikoen lille. Det er i øvrigt et gennemgående træk, at den organiserede kriminalitet fra lande uden
for EU spiller en større rolle, og at efterforskningen heraf mø der særlige vanskeligheder.
Endelig indeholder situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999 nogle henstillinger med henblik på
udarbejdelsen af fremtidige årsrapporter samt styrkelse af EU's indsats mod den organiserede kriminalitet.
Det henstilles således bl.a., at EU retter kriminalitetsbekæmpelsen mod bestemte grupper af kriminelle snarere end
bestemte kriminalitetsområder, at bekæmpelsen af computerkriminalitet styrkes, og at EU styrker samarbejdet med alle
oprindelses- og transitlande for narkotikahandel.
•
Europa-Parlamentet.
En forkortet udgave af situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999 vil efter Rådets godkendelse blive
offentliggjort og sendt til Europa-Parlamentet.
• Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999.
•
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999 har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde.
•
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999 har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
• Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Retsudvalg og Europaudvalg.
Det danske bidrag til situationsrapporten vedrørende organiseret kriminalitet i 1999 blev oversendt til udvalgene den 10.
august 2000.
Vedrørende: Rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt netværk.
Nyt notat.
1. Baggrund.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober måned 1999 blev det besluttet, at medlemslandene skal styrke
den fælles indsats i forbindelse med forebyggelse af kriminalitet.
De relevante dele af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere har følgende ordlyd:
"Det Europæiske Råd opfordrer til, at kriminalpræventive aspekter integreres i foranstaltningerne til bekæmpelse
af kriminalitet, samt til en yderligere udbyggelse af nationale kriminalpræventive programmer. Der bør udvikles
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0034.png
og identificeres fælles prioriteter for kriminalitetsforebyggelse i EU{{PU2}}s eksterne og interne politik, og der
bør tages hensyn hertil, når der udarbejdes nye regler.
Der bør i højere grad ske udveksling af oplysninger om bedste praksis, netværket af kompetente nationale
kriminalpræventive myndigheder bør udbygges, og samarbejdet mellem nationale kriminalpræventive
organisationer styrkes, og det bør undersøges, om der er basis for et fællesskabsfinansieret program med henblik
herpå. De første prioriteter for dette samarbejde kan være ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikar elateret
kriminalitet."
På den baggrund er der nu udarbejdet et udkast til rådsafgørelse om oprettelsen af et kriminalpræventivt netværk.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november - 1. december 2000
vil præsentere udkastet til rådsafgørelse om oprettelsen af et europæisk kriminalpræventivt netværk om
kriminalitetsforebyggelse.
1.
Indhold.
Udkastet til rådsafgørelse fastlægger rammerne for oprettelsen af et europæisk kriminalpræventivt netværk.
Artikel 1 indebærer, at der etableres et netværk som benævnes "Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk".
I artikel 2 bestemmes det, at netværket skal bestå af kontaktpunkter, der udpeges af medlemslandene. Hvert
medlemsland kan udpege 1- 3 kontaktpunkter, der skal repræsentere de kompetente nationale myndigheder og ekspertise
fra den akademiske verden samt eventuelt andre aktører, som f.eks. NGO{{PU2}}ere, kommuner eller virksomheder og
organisationer inden for den private sektor. Kommissionen og Europol udpeger ligeledes kontaktpunkter.
Det fastlægges endvidere, at medlemslandene skal sørge for, at kontaktpunkterne behersker i hvert fald to officielle EU-
sprog, og at netværket skal bistås af et permanent sekretariat.
I artikel 3 fastlægges netværkets opgaver. Netværket skal bidrage til udviklingen af initiativer med henblik på
kriminalitetsforebyggelse på EU-plan samt støtte arbejdet på nationalt og lokalt niveau.
Netværket skal især:
• Aflægge årlige rapporter til Rådet om netværkets aktiviteter og prioriteter for det kommende år. Rapporten skal
ligeledes overgives til Europa-Parlamentet. Netværket vil indledingsvis skulle fokusere på ungdoms- og
bykriminalitet samt narkotikakriminalitet.
• Efter anmodning rådgive Rådet og Kommissionen om kriminalitetsforebyggelse, herunder
kriminalitetsforebyggende aspekter i forbindelse med eksisterende og fremtidige vedtagelser, og bistå Rådet og
Kommissionen i forbindelse med udarbejdelse af strategier for kriminalitetsforebyggelse.
• Lette samarbejdet, herunder informations- og erfaringsudveksling mellem medlemslandene, mellem nationale
organer samt mellem medlemslandene og Kommissionen, Rådssekretariatet og andre kriminalitetsforebyggende
netværk.
• Indsamle og analysere oplysninger om igangværende kriminalitetsforebyggende arbejde, evaluere dette arbejde,
analysere kriminalpræventiv praksis og eksisterende oplysninger om kriminalitet og kriminalitetstendenser med
henblik på fremtidige beslutninger samt bidrage til besvarelser af spørgeskemaer om forskellige aspekter af
kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse.
• Bidrage til fastlæggelsen af vigtige emner for forskning, uddannelse og andre projekter inden for det
kriminalitetsforebyggende arbejde.
• Planlægge konferencer, seminarer, møder og andre aktiviteter vedrørende kriminalitetsforebyggelse.
• Tilrettelægge den årlige tildeling af "European Crime Prevention Award".
Ifølge artikel 4, skal netværket anlægge en tværfaglig vinkel og inddrage kriminalitetsforebyggende
byplanlægningsinitiativer. Netværket skal i denne forbindelse have tæt kontakt til nationale kriminalitetsforebyggende
institutioner, forskningsinstitutioner og NGO{{PU2}}ere i medlemslandene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0035.png
Netværket offentliggør de årlige rapporter og anden relevant information via Internettet, ligesom netværket i øvrigt skal
bidrage til udbredelsen af fællesskabsfinansierede projekter.
Det fremgår af artikel 5, at netværket skal mødes en gang halvårligt på formandskabets foranledning, og at der skal
oprettes et administrativt råd for netværket.
Det fremgår endvidere, at opgaverne for det permanente sekretariat skal varetages af Kommissionen, og at udgifterne til
etableringen af netværket afholdes over EU{{PU2}}s budget.
1. Europa-Parlamentet.
Udkastet til rådsafgørelse om oprettelsen af et europæisk kriminalpræventivt netværk har endnu ikke været
forelagt for Europa-Parlamentet.
1.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
2.
Høring
Udkastet til rådsafgørelse vil blive sendt i høring hos de relevante myndigheder og organisationer m.v.
3.
Subsidiaritetsprincippet.
Udkastet til rådsafgørelse ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Udkastet til rådsafgørelse ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
1. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Udkastet til rådsafgørelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Vedrørende: Kommissionens meddelelse om kriminalitetsforebyggelse.
Nyt notat.
1. Baggrund.
Ved Rådets resolution af 21. december 1998 om forebyggelse af organiseret kriminalitet blev Kommissionen
anmodet om i samarbejde med Europol at udarbejde en rapport, der bl.a. skal indeholde forslag med henblik på
mulige fremtidige EU-initiativer vedrørende kriminalitetsforebyggelse.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober måned 1999 blev det endvidere besluttet, at medlemslandene
skal styrke den fælles indsats i forbindelse med forebyggelse af kriminalitet. De relevante dele af konklusionerne
fra mødet har følgende ordlyd:
"Det Europæiske Råd opfordrer til, at kriminalpræventive aspekter integreres i foranstaltningerne til bekæmpelse
af kriminalitet, samt til en yderligere udbyggelse af nationale kriminalpræventive programmer. Der bør udvikles
og identificeres fælles prioriteter for kriminalitetsforebyggelse i EU{{PU2}}s eksterne og interne politik, og der
bør tages hensyn hertil, når der udarbejdes nye regler.
Der bør i højere grad ske udveksling af oplysninger om bedste praksis, netværket af kompetente nationale
kriminalpræventive myndigheder bør udbygges, og samarbejdet mellem nationale kriminalpræventive
organisationer styrkes, og det bør undersøges, om der er basis for et fællesskabsfinansieret program med henblik
herpå. De første prioriteter for dette samarbejde kan være ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikar elateret
kriminalitet."
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november - 1. december 2000
vil præsentere en meddelelse om kriminalitetsforebyggelse.
1.
Indhold.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0036.png
Kommissionens meddelelse foreligger endnu ikke, men det forventes, at Kommissionens meddelelse vil beskrive
mulige initiativer i forbindelse med forebyggelse af organiseret og anden kriminalitet, herunder mulighederne for et
fællesskabsfinansieret program.
1. Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af Kommissionens meddelelse om kriminalitetsforebyggelse.
1.
Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke modtaget Kommissionens meddelelse.
2.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
3.
Subsidiaritetsprincippet.
Kommissionens meddelelse er endnu ikke modtaget, hvorfor det indtil videre ikke er muligt at foretage en vurdering af
forholdet til subsidiaritetsprincippet.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Kommissionens meddelelse vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen
vil imidlertid kunne indeholde forslag om initiativer, der ved en eventuel vedtagelse og gennemførelse vil kunne have
lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
1. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Kommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg, men
Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg er blevet orienteret om det i igangværende arbejde vedrørende
kriminalitetsforebyggelse forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000. Et aktuelt notat om sagen
blev oversendt til Retsudvalget den 17. maj 2000 og til Europaudvalget den 1 8. maj 2000.
Vedrørende: Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af IT-kriminalitet.
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
1. Baggrund.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. {{SPA}} 16. oktober 1999 anføres det, at der
som led i det strafferetlige samarbejde mellem EU-landene bl.a. bør fokuseres på bekæmpelse af
højteknologikriminalitet.
I EU{{PU2}}s strategi for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der blev vedtaget af Rådet den
27. marts 2000, anføres det, at Rådet, i det omfang det er nødvendigt, bør vedtage instrumenter med henblik på en
tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende bl.a. Internet-kriminalitet. Det anføres endvidere, at Rådet
i samarbejde med Kommissionen, og under hensyntagen til relevante regler om datab else, skal behandle
spørgsmålet om hvidvaskning af penge ved brug af Internettet.
Bekæmpelsen af Internet-kriminalitet blev i øvrigt drøftet på det uformelle justits- og indenrigsministermøde i
Marseille den 28. {{SPA}} 29. juli 2000, hvor flere ministre gav udtryk for, at det i tilknytning til Europarådets
konvention om Internet-kriminalitet, som forventes færdigforhandlet inden årets udgang, bør overvejes at tage
skridt til at iværksætte supplerende foranstaltninger blandt EU-landene. Det blev endv oplyst, at Kommissionen i
løbet af efteråret vil afgive en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om bekæmpelsen af IT-kriminalitet.
Kommissionen har afholdt fem uformelle ekspertmøder vedrørende bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet
med deltagelse af eksperter fra medlemslandene og erhvervslivet med henblik på at drøfte mulige EU-tiltag på
området.
På denne baggrund vil Kommissionen udarbejde en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om bekæmpelse
af IT-kriminalitet. Meddelelsen er endnu ikke modtaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0037.png
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november - 1. december 2000
vil præsentere Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af IT-kriminalitet.
1.
Indhold.
På baggrund af drøftelserne under de nævnte ekspertmøder forventes Kommissionens meddelelse bl.a. at indeholde
forslag til initiativer indenfor følgende områder:
- Undersøgelse af behovet for fælles definitioner vedrørende ulovligt materiale på Internettet med henblik på at
supplere Rådets afgørelse om bekæmpelse af børneporno af 28. maj 2000 og Europarådets konvention om
Internet-kriminalitet, der er under forhandling.
- Uddannelsestiltag for efterforskere samt dommere og anklagere.
- Oprettelsen af døgnbetjente kontaktpunkter bestående af personer med særlig sagkundskab indenfor IT- og
Internetkriminalitet.
- Metoder til at forbedre udvekslingen af informationer mellem fagfolk på området, herunder juridiske eksperter,
dommere og advokater.
- Initiativer med henblik på at udvikle en bedre dialog mellem myndigheder og Internetudbydere for bl.a. at drøfte
spørgsmål om lagring af "log on" oplysninger og anonymitet ved brug af Internettet og udarbejdelse af
standardformularer til brug for politiets indhentelse af oplysninger hos Internet-udbydere.
1.
Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke modtaget Kommissionens meddelelse.
2.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
3.
Subsidiaritetsprincippet.
Kommissionens meddelelse er endnu ikke modtaget, hvorfor det indtil videre ikke er muligt at foretage en vurdering af
forholdet til subsidiaritetsprincippet.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Kommissionens meddelelse vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen
vil imidlertid kunne indeholde forslag om initiativer, der ved en eventuel vedtagelse og gennemførelse vil kunne have
lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
1. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Sagen blev forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 17. oktober
2000. Et aktuelt notat om sagen blev fremsendt til udvalgene den 5. oktober 2000.
Vedrørende: Rammeafgørelse om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller
beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1. Baggrund
EU-landene har alle, med undtagelse af Luxembourg, ratificeret Europarådets konvention fra 1990 om
hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold.
Den 3. december 1998 vedtog Rådet en fælles aktion (98/699/RIA) vedrørende hvidvaskning af penge,
identifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart
forhold.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0038.png
Den fælles aktion, der især har til formål at lette identifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og
konfiskation, indebærer, at medlemsstaterne vil skulle anvende Europarådets konvention fra 1990 om
hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold ensartet, således
at hvidvaskning af udbyttet fra alvorlige lovovertrædelser bliver kriminaliseret.
Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15- 16. oktober 1999, at der som led
i det strafferetlige samarbejde mellem EU-landene bl.a. vil skulle lægges vægt på bekæmpelse af økonomisk
kriminalitet, herunder hvidvaskning af penge.
Under henvisning til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere har det franske formandskab den
30. juni 2000 fremsat et initiativ med henblik på Rådets vedtagelse af en rammeafgørelse om hvidvaskning af
penge, identifikation, opsporing indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra
strafbart forhold.
Udkastet til rammeafgørelse er i det væsentligste identisk med den ovennævnte fælles aktion fra 1998, idet der dog
på enkelte punkter lægges op til ændringer, der ikke alene er af redaktionel karakter.
Baggrunden for det franske initiativ er {{SPA}} udover konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere
den 15.- 16. oktober 1999 - et ønske om efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden at ændre den retlige karakter af
den fælles aktion fra 1998, således at der i stedet bliver tale om en rammeafgørelse.
Udkastet til rammeafgørelse forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november- 1.
december 2000 med henblik på en endelig fastlæggelse af indholdet.
1.
Indhold
Retsgrundlaget for udkastet til rammeafgørelse er TEU artikel 31, litra a), c) og e), og artikel 34, stk. 2, litra b).
Af udkastets artikel 1, litra a), fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke tages eller opretholdes forbehold
med hensyn til artikel 2 (konfiskation) i Europarådets konvention fra 1990 om hvidvaskning, efterforskning samt
beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold, for så vidt lovovertrædelsen kan medføre frihedsstraf
eller en sikkerhedsforanstaltning i mere end ét år.
Det fremgår af udkastets artikel 1, litra b), at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke tages eller opretholdes forbehold
med hensyn til artikel 6 (hvidvask) i ovennævnte konvention for så vidt angår alvorlige lovovertrædelser. Sådanne
lovovertrædelser bør efter udkastet til rammeafgørelse under alle omstændigheder indbefatte lovovertrædelser, som
kan medføre frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning i mere end ét år.
Artikel 1 i udkastet til rammeafgørelse adskiller sig fra den tilsvarende bestemmelse i den fælles aktion fra 1998 derved,
at der ikke er mulighed for at opretholde forbehold med hensyn til konfiskation af udbytte af strafbare overtrædelser af
skatte- og afgiftslovgivning.
Medlemsstaterne kan dog efter artikel 1, litra a), i udkastet til rammeafgørelse opretholde deres forbehold med
hensyn til artikel 2 i konventionen fra 1990 for så vidt angår konfiskation af udbytte fra overtrædelser af skatte- og
afgiftslovgivningen, når formålet med et sådant forbehold er at kunne foretage konfiskation af et sådant udbytte,
både nationalt og som led i internationalt samarbejde, p å grundlag af nationale, fællesskabsskabsretlige eller
internationale instrumenter vedrørende inddrivelse af fiskale fordringer.
Ifølge artikel 2 i udkastet til rammeafgørelse skal medlemsstaterne
{{SPA}} under hensyn til sammenhængen i
straffelovgivningen i øvrigt -
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at lovovertrædelser i henhold til ovennævnte
konventions artikel 6, stk. 1, litra a) og b), og rammeafgørelsens artikel 1, litra b) (hvidvask) er undergivet en
strafferamme på mindst 4 års fængsel. Denne bestemm r en nyskabelse i forhold til den fælles aktion fra 1998.
Efter artikel 3 i udkastet til rammeafgørelse skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
deres lovgivning vedrørende konfiskation af udbytte fra strafbart forhold gør det muligt at foretage konfiskation af
formuegoder af en værdi, der svarer til dette udbytte, også i forbindelse med retssager, der iværksættes efter anmodning
fra en anden medlemsstat. Efter denne bestemmelse skal medlemsstater ne kunne udelukke konfiskation af
formuegoder, hvis værdien af udbyttet af lovovertrædelsen er mindre end 4.000 euro.
Det følger af artikel 4 i udkastet til rammeafgørelse, at medlemsstaterne skal sikre, at alle anmodninger fra andre EU-
lande om bistand med henblik på identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af aktiver
behandles på samme måde som tilsvarende skridt i forbindelse med nationale sager, mens artikel 5 i udkastet til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0039.png
rammeafgørelse vedrører ophævelse af en række artikler i den f&a elig;lles aktion fra 1998, som vil blive afløst af
rammeafgørelsens bestemmelser.
Af udkastets artikel 6 fremgår det, at medlemsstaterne inden den 31. december 2002 skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at efterkomme rammeafgørelsen, og endelig fremgår det af artikel 7 i udkastet til rammeafgørelse,
at rammeafgørelsen træder i kraft på dagen for offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
1.
Europa-Parlamentet
Udkastet til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse
vedrørende forslaget.
Europa-Parlamentet forventes dog at afgive udtalelse inden rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30.
november- 1. december 2000.
2.
Høring
Udkastet til rammeafgørelse har været sendt i høring hos Advokatrådet, Anmesty International, Dansk Told- og
Skatteforbund, Datatilsynet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Landsforeningen af
beskikkede advokater, Landsklubben HK Politiet, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,
Politimesterforeningen i Dan mark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Skatteministeriet,
Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet og
Præsidenterne for Højesteret, Vestre og Østre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og
Roskilde.
A. Generelt
Præsidenterne for Østre samt Vestre Landsret og Københavns Byret, Den Danske Dommerforening samt Det
Danske Center for Menneskerettigheder har tilkendegivet, at man på grund af den korte svarfrist ikke har haft
mulighed for at afgive høringssvar om udkastet til rammeafgørelse.
Rigspolitichefen har ingen bemærkninger til udkastet til rammeafgørelse.
Politiforbundet i Danmark har bemærket, at man kan støtte udkastet til rammeafgørelse, idet intentionerne om at
forenkle samarbejdet om bekæmpelse af grænseoverskridende og ofte organiseret kriminalitet inden for
narkoområdet og smugleri-området, herunder særlig menneskesmugling, støttes af Politiforbundet.
Politiforbundet i Danmark har peget på, at ensartede regler vil medføre, at efterforskningen, herunder
identifikationen af udbytte fra visse kriminelle handlinger, kan gennemføres efter ensartede regler, og uden at
enkelte medlemslande kan undlade at efterkomme anmodningen. Dette vil efter Politiforbundet i Danmarks
opfattelse fremme initiativet i det enkelte medlemsland, der herved umiddelbart er bekendt med de retslige regler
på området i det land, hvor u dbyttet måtte befinde sig.
B. Artikel 1, litra a)
Rigsadvokaten har for så vidt angår, artikel 1, litra a), anført, at der ikke fra dansk side er taget forbehold i
relation til 1990-konventionens artikel 2 (om konfiskationsforanstaltninger), hvorfor rammeafgørelsen ikke vil
indebære nogen ændring af de folkeretlige forpligtelser, der allerede i dag gælder for Danmark, og som må anses
for opfyldt ved de generelle konfiskationsbestemmelser i straffelovens §§ 75-77 a.
Rigsadvokaten går på den baggrund ud fra, at rammeafgørelsen ikke griber ind i den gældende praksis, hvorefter
et udbytte fra en forbrydelse i visse tilfælde ikke inddrages ved konfiskation, men i stedet ved en bøde, der udmåles
i forhold til den opnåede (eller tilsigtede) fortjeneste.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet kan tilslutte sig, at det ikke længere bør være muligt at
opretholde forbehold med hensyn til konfiskation af udbytte af strafbare overtrædelser af skatte- og
afgiftslovgivning. Politimesterforeningen har tilsluttet sig Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets
høringssvar, idet Politimesterforeningen har oplyst, at det erfaringsmæssigt har virket hindrend e for en effektiv
bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet, at enkelte af medlemsstaterne aktuelt har taget forbehold med hensyn
til konfiskation af udbytte af strafbare overtrædelser af fiskallovgivningen. Politimesterforeningen har anført, at
der er tale om en væsentlig forbedring i forhold til gældende ret, hvis muligheden for at opretholde forbehold
bortfalder.
C. Artikel 1, litra b)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0040.png
Advokatrådet peget på, at bestemmelsen i artikel 1, litra b), vil indebære, at der skal ske en udvidelse af området
for strafbart hæleri efter den danske straffelov, idet den nuværende opregning af hæleriforbrydelser i straffelovens
§§ 191 a og 284, jf. §§ 285 og 286, vil skulle udvides, således at hæleri i forhold til enhver forbrydelse, der kan
medføre fængsel i mere end 1 år, skal være strafbart.
Advokatrådet har tilkendegivet, at det er Advokatrådets opfattelse, at der ikke er de store betænkeligheder ved at
ændre den danske lovgivning i nødvendigt omfang under hensyntagen til den påtænkte rammeafgørelses indhold,
allerede fordi den opregning af hæleriforbrydelser, der allerede findes i den danske straffelov, i praksis må
formodes at dække de hælerisituationer, der kan være tale om, også efter e n mere generel kriminalisering i den
danske straffelov af hæleri.
Politimesterforeningen har anført, at forslaget i artikel 1, litra b), er i overensstemmelse med, hvad Udvalget om
økonomisk kriminalitet og datakriminalitet har foreslået i betænkning nr. 1371/1999 om hæleri og efterfølgende
medvirken, og at et lovforslag på grundlag af udvalgets forslag til en ny hæleribestemmelse forventes fremsat i
indeværende Folketingssamling.
D. Artikel 2
Rigsadvokaten har i forbindelse med fastsættelsen af et minimumskrav til strafferammen for hæleri bemærket, at de nye
regler om hæleri, der er stillet forslag om i betænkning nr. 1371/1999 fra Udvalget om økonomisk kriminalitet og
datakriminalitet ("Brydensholt-udvalget"), bygger på en normal strafferamme, der har et strafmaksimum på fængsel i 1
år og 6 måneder, mens der kun i grove tilfælde skal g&a elig;lde et strafmaksimum på {{SPA}} efter flertallets forslag
{{SPA}} fængsel i 6 år.
Rigsadvokaten har anført, at det efter hans opfattelse, så vidt muligt bør søges afklaret, at artikel 2 i udkastet ikke vil
være til hinder for en sådan delt strafferamme.
1. Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde
Udkastet til rammeafgørelse har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
1.
Subsidiaritetsprincippet
Udkastet til rammeafgørelse ses ikke i sin nuværende udformning at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
2.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Danmark har den 19. november 1996 ratificeret Europarådets konvention af 1990 om hvidvaskning, efterforskning
samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold. Danmark har i forbindelse med ratifikationen
afgivet en række erklæringer. Danmark har således bl.a. i henhold til konventionens artikel 6, stk. 4, afgivet en
erklæring, hvorefter artikel 6, stk. 1, der indeholder en forpligtelse til at kriminalisere hvidvask uanset a rten af
førforbrydelsen, alene finder anvendelse på de i straffelovens § 191 a og § 284 angivne førforbrydelser.
Efter straffelovens § 191 a straffes den, som modtager eller skaffer sig eller andre del i en vinding, der er erhvervet
ved en overtrædelse af § 191 (narkotikahandel), samt den, som ved opbevaring, transport, hjælp til afhændelse
eller på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en sådan overtrædelse, med fængsel indtil 6 år.
Efter straffelovens § 284 straffes den, som modtager eller skaffer sig eller andre del i en ved tyveri, ulovlig
omgang med hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning, skyldnersvig, røveri,
overtrædelse af § 289, 2. pkt. (grov moms- og skattesvig), eller § 289 a (grov EU-svig), erhvervet vinding samt
den som ved fordølgelse, hjælp til afhændelse eller på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en s
ådan forbrydelse, for hæleri.
En vedtagelse af udkastet til rammeafgørelse vil forpligte Danmark til at ændre straffelovens hærleribestemmelser
således, at hæleri i forhold til udbyttet af samtlige strafbare handlinger, som kan medføre fængsel i mere end 1 år,
er strafbart. Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede i den fælles aktion fra 1998 er bestemmelser, som
lægger op til en sådan ændring af straffeloven.
Som anført i regeringens lovprogram for folketingsåret 2000/2001 vil regeringen bl.a. på grundlag af
delbetænkningen fra Udvalget om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet ("Brydensholt-udvalget") i
indeværende folketingssamling fremsætte lovforslag med henblik på ændring af straffelovens bestemmelser om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0041.png
hæleri og anden efterfølgende medvirken. Formålet med ændringerne vil være at udvid e kriminaliseringen af
hæleri til at omfatte hæleri med hensyn til udbytte fra alle strafbare lovovertrædelser.
Lovforslaget forventes fremsat inden årsskiftet, og Folketingets vedtagelse af dette lovforslag vil bevirke, at man
fra dansk side opfylder de lovgivningsmæssige krav i udkastet til rammeafgørelse, og at Rådets vedtagelse af
rammeafgørelsen ikke vil nødvendiggøre yderligere lovændringer.
For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af et minimumskrav til strafferammen for hæleri på 4 års fængsel,
skønnes denne bestemmelse ikke at nødvendiggøre lovændringer, idet narkotikahæleri efter straffelovens § 191 a
straffes med indtil 6 år fængsel, og idet straffen for hæleri efter straffelovens § 284, i medfør af straffelovens §
286, stk. 3, når forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, kan
stige til fængsel i indtil 6 år.
Udkastet til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
3.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
Udkastet til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen oversendt til Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg henholdsvis den 4.og 9. oktober 2000. Endvidere blev sagen forelagt for Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000. Aktuelt notat blev
oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 5. oktober 2000.
Vedrørende: Seminar om ungdomskriminalitet.
Nyt notat.
1. Baggrund
På Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober måned 1999 blev det besluttet, at medlemslandene skal styrke den fælles
indsats i forbindelse med forebyggelse af kriminalitet. De relevante dele af konklusionerne fra mødet har følgende ordlyd:
"Det Europæiske Råd opfordrer til, at kriminalpræventive aspekter integreres i foranstaltningerne til bekæmpelse af
kriminalitet, samt til en yderligere udbyggelse af nationale kriminalpræventive programmer. Der bør udvikles og identificeres
fælles prioriteter for kriminalitetsforebyggelse i EU{{PU2}}s eksterne og interne politik, og der bør tages hensyn hertil, når
der udarbejdes nye regler.
Der bør i højere grad ske udveksling af oplysninger om bedste praksis, netværket af kompetente nationale kriminalpræventive
myndigheder bør udbygges, og samarbejdet mellem nationale kriminalpræventive organisationer styrkes, og det bør
undersøges, om der er basis for et fællesskabsfinansieret program med henblik herpå. De første prioriteter for dette
samarbejde kan være ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikar elateret kriminalitet."
Under det tidligere portugisiske formandskab blev der den 4.- 5. maj 2000 afholdt en konference på højt niveau vedrørende
kriminalitetsforebyggelse, og den 19.- 20. oktober 2000 har det franske formandskab afholdt et seminar i Paris vedrørende
ungdomskriminalitet.
Det franske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december
2000 at orientere om seminaret i Paris den 19.- 20. oktober 2000.
•
Indhold
På seminaret om kriminalitetsforebyggelse, der blev afholdt i Paris den 19.- 20. oktober 2000, blev der udarbejdet en række
konklusioner, hvori der bl.a. udtrykkes støtte til forslaget om etablering af et europæisk kriminalitetsforebyggende netværk,
der vil kunne beskæftige sig med forebyggelse af ungdomskriminalitet.
Det fremgår endvidere af konklusionerne, at det europæiske kriminalitetsforebyggende netværk bør beskæftige sig med
ungdomskriminalitet på permanent basis, og at netværket i den forbindelse bør fremme informationsudveksling samt
udvekslingen af personer, der beskæftiger sig med bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Endelig udtrykkes der i konklusionerne støtte til tankerne om oprettelsen af et europæisk center for overvågning af
ungdomskriminalitet, idet der dog forud for oprettelsen af et sådant center bør gennemføres en grundig undersøgelse af,
hvilken juridisk status centret skal have, hvilke aktiviteter centret skal varetage, samt hvorledes centret skal finansieres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0042.png
Fra dansk side deltog Rigsadvokaten og Det Kriminalpræventive Råd i seminaret.
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er ikke orienteret om resultaterne af seminaret.
•
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af seminaret.
•
Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
•
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Vedrørende: Forklarende rapport til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager.
Nyt notat.
1. Baggrund.
Konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU{{PU2}}s medlemslande blev vedtaget af Rådet og
undertegnet af medlemslandene den 29. maj 2000. Konventionen er udarbejdet på grundlag af artikel 34 i Traktaten
om Den Europæiske Union.
Anmodninger mellem EU-landene om gensidig retshjælp i straffesager fremsættes i dag hovedsageligt på grundlag af
Europarådets konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager samt tilhørende tillægsprotokol af 17.
marts 1978. Mellem Schengen-landene gælder endvidere nogle særlige bestemmelser i Schengen-konventionen (afsnit
III, kapitel 2), ligesom der mellem Benelux-landene gælder særlige bestemmelser i d en såkaldte Benelux-traktat. I
forholdet mellem de nordiske lande gælder endvidere særlige bestemmelser i den nordiske overenskomst af 26. april
1974 om gensidig retshjælp.
Formålet med EU-retshjælpskonventionen er at styrke det retlige samarbejde mellem EU-landene, navnlig ved at gøre
samarbejdet mere smidigt og effektivt.
Konventionen indeholder derfor en række bestemmelser om procedurerne for fremsættelse af anmodninger om
retshjælp, hvorefter hovedreglen fremover vil blive, at anmodninger fremsendes direkte mellem medlemslandenes
judicielle myndigheder. Konventionen indeholder endvidere bestemmelser om visse særlige former for gensidig
retshjælp, herunder afhøring af vidner ved hjælp af videokonferencer, kontrollerede leverancer samt etablering af fælles
e fterforskningshold. Endelig indeholder konventionen bestemmelser om gensidig bistand i forbindelse med aflytning
af telekommunikation.
Med henblik på at lette anvendelsen af konventionen og præcisere indholdet af de enkelte bestemmelser er der
udarbejdet en forklarende rapport til konventionen. Den forklarende rapport forventes drøftet i Det Blandede Udvalg
på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island og godkendt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30.
november {{SPA}} 1. december 2000, hvor Rådet ligeledes forventes at træffe bestemmelse om den rende rapports
offentliggørelse i EF-Tidende.
1.
Indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0043.png
Den forklarende rapport indeholder for det første et indledende afsnit om baggrunden for udarbejdelsen af
konventionen.
Dernæst følger der afsnit med kommentarer til hver enkelt af konventionens bestemmelser, herunder med eksempler
på anvendelsen af de enkelte bestemmelser. Der er lagt særlig vægt på de forklarende bemærkninger vedrørende
konventionens afsnit om gensidig bistand i forbindelse med aflytning af telekommunikation.
<DOCUMENT_START>
1. Europa-Parlamentet
Udkastet til forklarende rapport har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
2.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af den forklarende rapport.
3.
Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde
Udkastet til forklarende rapport har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde.
4.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
5.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Udkastet til forklarende rapport har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
6.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
Udkastet til forklarende rapport har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg. Konventionen
om gensidig retshjælp i straffesager har tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg senest forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000. Et aktuelt notat blev oversendt til udvalgene den 17. maj 2000.
Vedrørende: Schengen-informationssystemet.
I Budget for 2001 for Sirene (fase II) og Helpdesk
II Budget for 2001 for SISNET
III Kvartalsoversigt vedrørende anlægsudgifter til C.SIS {{SPA}} tredje kvartal 2000
IV Oversigt over myndigheder, der er autoriserede til at foretage søgning i SIS
V Nye funktioner i SIS II
Nyt notat.
1. Baggrund.
I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne integreret i Den
Europæiske Union, idet bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssy-stemet (SIS) fik retsgrundlag i
Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schengen-konven-tionens afsnit IV (artikel
92-119). Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland (N.SIS) og en central teknisk
støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.
Danmark og de øvrige nordiske lande er endnu ikke tilsluttet Schengen-informationssystemet (SIS).
1.I Budget for 2001 for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0044.png
I tilknytning til C.SIS er der etableret en Helpdesk funktion. Oplysninger om driftsfejl i C.SIS og i de nationale dele af
Schengen-informationssystemet (N.SIS) indberettes til Helpdesk, der herefter iværksætter fornøden fejlretning.
Sirene-nettet (fase II) er et datatransmissionsnetværk. Netværket anvendes til udveksling af supplerende oplysninger
mellem de enkelte landes Sirene- og Vision-kontorer.
Rådets Generalsekretær er ved Rådets afgørelse af 3. maj 1999 blevet bemyndiget til på vegne af Schengen-landene at
indgå og forvalte kontrakter om etablering og drift af Helpdesk (forvaltningsenhedens server med henblik på on-line
hjælp) og Sirene-nettet (fase II).
De finansielle forpligtelser i henhold til disse kontrakter påhviler ikke De Europæiske Fællesskabers budget, men er
reguleret i en finansforordning, der er fastsat af Rådet den 3. maj 1999.
Finansforordningen indeholder regler for det budget, der er nødvendigt for at opfylde forpligtelserne i henhold til de
nævnte kontrakter, inddrivelse af bidragene for Schengen-landene samt regnskabsaflæggelse og revision.
Fastsættelsen af de enkelte landes bidrag sker i henhold til en fordelingsnøgle, der fastlægges hvert år på grundlag af
den andel som de enkelte landes momsindtægt udgør af De Europæiske Fællesskabers samlede momsindtægter i det
foregående regnskabsår, jf. finansforordningens artikel 22. Danmark bidrager med ca. 2 procent.
Rådets Generalsekretær forventes i overensstemmelse med artikel 5 i finansforordningen at fremlægge et budget for
2001 for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk til godkendelse i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre
anliggender)/mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 30. november -
1. december 2000.
1.II Budget for 2001 for SISNET.
En arbejdsgruppe under Rådet forbereder etableringen af et nyt kommunikationsnetværk til Schengen-
informationssystemet. Dette kommunikationsnetværk kaldes SISNET. Det er hensigten, at SISNET skal anvendes dels
til kommunikation mellem den centrale tekniske støttefunktion (C.SIS) og de nationale dele af Schengen-
informationssystemet (N.SIS), dels til kommunikation mellem de nationale Sirene- og Vision-kontorer. Det er i den
forbindelse hensigten, at SISNET skal afl øse det eksisterende Sirene-nettet (fase II).
Det er hensigten, at SISNET skal tages i brug senest i august måned 2001, og der er i den forbindelse gennemført en
udbudsforretning vedrørende etableringen af SISNET.
Rådets vicegeneralsekretær er ved Rådets afgørelse af 17. december 1999 blevet bemyndiget til at indgå kontrakterne
vedrørende SISNET på vegne af medlemsstaterne. Udgifterne hertil vil skulle afholdes af medlemslandende og ikke
over Fællesskabets budget.
På den baggrund vedtog Rådet den 27. marts 2000 en finansforordning for SISNET med specifikke regler for
opstilling og gennemførelse af det budget, der er nødvendigt for at dække udgifter, der opstår i forbindelse med
indgåelsen af kontrakterne vedrørende SISNET, opfyldelse af forpligtelserne i henhold til disse kontrakter efter
indgåelsen, inddrivelse af bidragene fra de berørte medlemsstater samt regnskabsaflæggelse o g revision af
regnskaberne.
Det følger af finansforordningen for SISNET, at Danmarks bidrag til SISNET skal beregnes hvert år på grundlag af
den andel, som Danmarks momsindtægt udgør af De Europæiske Fællesskabers samlede momsindtægter i det
foregående regnskabsår. Danmark bidrager med ca. 2 procent. De enkelte lande skal indbetale 25 procent af deres
respektive bidrag senest henholdsvis pr. 15. februar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.
Rådets Generalsekretær forventes i overensstemmelse med artikel 8 i finansforordningen for SISNET at fremlægge et
budget for 2001 for SISNET til godkendelse i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender)/mødet i Det
Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 30. november - 1. december 2000.
1.III Kvartalsoversigt vedrørende anlægsudgifter til C.SIS {{SPA}} tredje kvartal 2000.
Efter finansforordningen for C.SIS skal Frankrig hvert kvartal udarbejde en oversigt over anlægsudgifter til C.SIS.
En oversigt vedrørende tredje kvartal 2000 forventes fremlagt til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og
indre anliggender)/mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 30.
november - 1. december 2000.
1.IV Oversigt over myndigheder, der er autoriserede til at foretage søgning i SIS.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0045.png
Efter Schengen-konventionens artikel 101, stk. 4, skal hver kontraherende part indgive en liste til Rådet (Schengen-
landene) over, hvilke kompetente myndigheder der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i Schengen-
informationssystemet. Det skal på listen for hver myndighed angives, hvilke oplysninger myndigheden må søge og til
hvilke formål.
Danmark har efter anmodning fra Rådets Generalsekretariat i september måned 2000 meddelt, hvilke danske
myndigheder, der ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde i marts måned 2001 vil få adgang til
direkte søgning af data i Schengen-informationssystemet.
En samlet oversigt over de myndigheder, der i hver enkelt medlemsstat har adgang til direkte søgning af data i SIS,
forventes fremlagt til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender)/mødet i Det Blandede
Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 30. november - 1. december 2000.
1.V Nye funktioner i SIS II.
Den videre udvikling og fornyelse af Schengen-informationssystemet (SIS) drøftes løbende i rådsregi. Det eksisterende
SIS I + skal på et tidspunkt afløses af et nyt SIS, der betegnes SIS II. De relevante arbejdsgrupper har indledt nogle
overordnede og foreløbige drøftelser om, hvilke nye funktioner der eventuelt skal tilføjes i forbindelse med
udviklingen af SIS II.
Formandskabet forventes i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender)/mødet i Det Blandede Udvalg på
ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 30. november - 1. december 2000 at redegøre for de foreløbige
overvejelser vedrørende de mulige nye funktioner i SIS II.
1.
Indhold.
2.I Budget for 2001 for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk.
Budgetforslaget vedrørende Sirene-nettet (fase II) for 2001 er på i alt 1.221.000 euro (svarende til ca. 9.098.000 dkr).
Budgetforslaget for 2001 er mindre end det tilsvarende budgetforslag for 2000, der var på 2.294.535 euro (svarende til
ca. 17.097.000 dkr). Forskellen på de budgetterede udgifter for 2000 og det foreliggende budgetforslag for 2001
skyldes, at kontrakten vedrørende Sirene-nettet (fase II) udløber den 23. august 2001, samt at der i 2000 er afholdt
udgifter til etablering af en række nye kontaktpunkter for datakommunikationen mellem de nordiske lande og &oslas
h;vrige Schengen-lande.
Det fremgår af budgetforslaget, at der i alt er afsat ca.100.000 euro (svarende til ca. 745.000 dkr) til dækning af
eventuelle aktiviteter i forbindelse med kontraktens udløb og overgangen til det nye kommunikationsnet, SISNET, der
blandt andet erstatter det nuværende Sirene-net.
Budgetforslaget vedrørende Helpdesk er på i alt 19.500 euro (svarende til ca. 145.000 dkr). Budgetforslaget for 2000
var på 18.000 euro (svarende til ca. 134.000 dkr).
Herudover er der forudset bankomkostninger på 500 euro (svarende til ca. 3.700 dkr) i forbindelse med administration
af den samlede konto for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk.
Det samlede budgetforslag for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk for 2001 udgør 1.241.000 euro (svarende til ca.
9.247.000 dkr). Danmarks bidrag til budgettet for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk i 2001 vil udgøre ca. 185.000 dkr.
2.II Budget for 2001 for SISNET.
Budgetforslaget vedrørende SISNET for 2001 er på i alt 1.840.500 euro (svarende til ca. 13.714.000 dkr).
Budgetforslaget for 2001 er større end det tilsvarende budget for 2000, der var på 110.000 euro (svarende til ca.
820.000 dkr). Forskellen på de to budgetter skal ses på baggrund af, at de samlede anlægsudgifter for SISNET skal
betales i 2001, ligesom driften af SISNET forventes påbegyndt i 2001. I 2000 var der alene budgetteret med afholdelse
af udgifter vedrørende udbudsforretningen for SISNET.
Danmarks bidrag til budgettet for SISNET for 2001 vil udgøre ca. 274.000 dkr.
2.III Kvartalsoversigt vedrørende anlægsudgifter til C.SIS {{SPA}} tredje kvartal 2000.
Det fremgår af oversigten, at der i perioden fra 18. december 1991 til 30. juni 2000 i alt er godkendt anlægsudgifter
vedrørende C.SIS (SIS I) for 19.755.386,61 euro (svarende til ca. 147.201.000 dkr), og at der i tredje kvartal 2000 er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0046.png
godkendt anlægsudgifter vedrørende C.SIS (SIS I) for 99.411,60 euro (svarende til ca. 741.000 dkr). I alt er der
godkendt anlægsudgifter til C.SIS (SIS I) for 19.854.798 euro (svarende til ca. 147.942.000 dkr).
Det fremgår endvidere af oversigten, at der indtil 30. juni 2000 er godkendt anlægsudgifter vedrørende SIS II for
461.663 euro (svarende til ca. 3.440.000 dkr), mens ingen anlægsudgifter er godkendt for SIS II for tredje kvartal 2000.
I alt er der godkendt anlægsudgifter for C.SIS for 20.316.461 euro (svarende til ca. 151.382.000 dkr).
2.IV Oversigt over myndigheder, der er autoriserede til at foretage søgning i SIS.
Det fremgår af oversigten, at der ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde vil blive givet politiet,
Indenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriets visumudstedende repræsentationer tilladelse til at
foretage direkte søgning af data i Schengen-informationssystemet.
Det fremgår endvidere af oversigten, at dansk politi vil blive givet adgang til at søge oplysninger om eftersøgte
personer, uønskede udlændinge, forsvundne personer, vidner/personer, der er indstævnet for en domstol, personer og
motorkøretøjer, der overvåges, samt genstande, der eftersøges, jf. Schengen-konventionens artikel 95 {{SPA}} 100.
Dansk politi vil blive givet adgang til at søge disse typer af oplysninger med henblik på at kunne varetage
grænsekontrol og anden politikontrol inde i landet, jf. Schengen-konventiones artikel 101, stk. 1, litra a) og b).
Indenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriets visumudstedende repræsentationer vil med henblik
på udstedelse af visa og opholdstilladelser, jf. Schengen-konventionens artikel 101, stk. 2, alene blive givet adgang til at
søge oplysninger om uønskede udlændinge, der nægtes indrejse, jf. Schengen-konventionens artikel 96.
2.V Nye funktioner i SIS II.
Formandskabet forventes at redegøre for de foreløbige overordnede overvejelser om, hvilke nye funktioner, der
eventuelt vil kunne indarbejdes i forbindelse med udviklingen af SIS II. De videre overvejelser vil bero på en nærmere
undersøgelse af de juridiske, tekniske og økonomiske spørgsmål, der er forbundet med tilføjelsen af nye funktioner.
2.
Europa-Parlamentet.
Hverken budgetforslaget for 2001 vedrørende Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk, budgetforslaget for 2001 vedrørende
SISNET, kvartalsoversigten vedrørende anlægsudgifter til C.SIS {{SPA}} tredje kvartal 2000, oversigten over
myndigheder, der er autoriserede til at foretage søgning i SIS eller sagen vedrørende eventuelle nye funktioner i SIS II
har været forelagt for Europa-Parlamentet.
3.
Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af budgetforslaget for 2001 vedrørende Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk,
budgetforslaget for 2001 vedrørende SISNET, kvartalsoversigten vedrørende anlægsudgifter til C.SIS {{SPA}} tredje
kvartal 2000, oversigten over myndigheder, der er autoriserede til at foretage søgning i SIS eller sagen vedrørende
eventuelle nye funktioner i SIS II.
4.
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagerne.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagerne har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
6.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.
7.I Budget for 2001 for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk.
Det danske bidrag til etablering og drift af C.SIS, herunder udgifterne forbundet med Sirene-nettet (fase II) og
Helpdesk, betales af Rigspolitichefen og Indenrigsministeriet, og udgifterne hertil afholdes indenfor de
bevillingsmæssige rammer.
Budgetforslagene vedrørende Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk for 2001 ses ikke udover det under punkt 2 anførte at
have statsfinansielle konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0047.png
Budgetforslagene har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7.II Budget for 2001 for SISNET.
Det danske bidrag til etablering og drift og etablering af SISNET vil blive betalt af Rigspolitichefen og
Indenrigsministeriet, og udgifterne vil blive afholdt indenfor de bevillingsmæssige rammer.
Budgetforslaget for SISNET for 2001 ses ikke udover det under punkt 2 anførte at have statsfinansielle konsekvenser.
Budgetforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7.III Kvartalsoversigt vedrørende anlægsudgifter til C.SIS {{SPA}} tredje kvartal 2000.
Kvartalsoversigten vedrørende anlægsudgifter til C.SIS for tredje kvartal 2000 har ikke statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser.
7.IV Oversigt over myndigheder, der er autoriserede til at foretage søgning i SIS.
Oversigten over myndigheder, der har tilladelse til direkte søgning af data i SIS, har ikke statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser.
7.V Nye funktioner i SIS II.
Redegørelsen for overvejelserne om nye funktioner i SIS II har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser.
7.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Sagerne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg eller Europaudvalg.
Vedrørende: Rådets afgørelse om Schengen-reglernes iværksættelse i forhold til de nordiske lande.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1. Baggrund.
Den 19. december 1996 undertegnede Danmark, Finland og Sverige tiltrædelsesaftaler i forhold til
Schengen-.konventionen. Samtidig undertegnede Norge og Island en samarbejdsaftale i forhold til Schengen-landene.
Folketinget bemyndigede ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 regeringen til at ratificere tiltrædelsesaftalen på Danmarks
vegne, og ratifikationen fandt herefter sted den 23. september 1997.
Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, er Schengen-samarbejdet blevet integreret i Den Europæiske
Union. Dette er sket i form af en protokol
(Schengen-protokollen), der er
knyttet som bilag til Traktaten om Den Europæiske
Union og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Det fremgår af Schengen-protokollens artikel 6, at Island og Norge, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union,
deltager som associerede i gennemførelsen af Schengen-reglerne og den videre udvikling heraf på baggrund af
samarbejdsaftalen af 19. december 1996. Island og Norge har henholdsvis den 18. maj 1999 og den 30. juni 1999 indgået
aftaler med Rådet om de relevante procedurer i forbindelse hermed. Aftalerne, der er ratificeret af Island den 26. maj
2000 og af Norge den 17. maj 2000, trådte i kraft den 26. juni 2000.
Af Schengen-protokollens artikel 2 fremgår det, at Schengen-reglerne, der er nærmere defineret i et bilag til protokollen,
fra datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttræden er gældende for EU-landene, bortset fra Storbritannien og Irland. For
Danmarks og de øvrige nordiske landes vedkommende følger det af artikel 2, stk. 2, at Schengen-reglerne først er
gældende fra den dato, som Rådet beslutter med enstemmighed blandt EU-landene, bortset fra Storbritannien og Irland.
Rådet (Schengen-landene) træffer afgørelsen, når det har konstateret, at forudsætningerne for gennemførelsen af
Schengen-reglerne er opfyldt, og at kontrollen ved de ydre grænser er effektiv.
Forud herfor skal der gennemføres en evaluering af de nordiske lande.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0048.png
Mandatet for evalueringen af de nordiske lande blev fastlagt på et møde den 16. december 1999 i De Faste
Repræsentanters Komité (Coreper). Det fremgår af mandatet, at Den Europæiske Union sigter mod, at der inden
udgangen af 2000 vil blive truffet afgørelse om at bringe Schengen-reglerne i anvendelse i forhold til de nordiske lande.
Det fremgår endvidere af mandatet, at der i løbet af år 2000 skal udarbejdes en rapport, der evaluerer de fem nordiske landes
mulighed for at bringe Schengen-reglerne i anvendelse. Rådet skal på baggrund af rapporten træffe afgørelse om de nordiske
landes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.
Danmark og de øvrige nordiske lande er i tæt samarbejde i færd med at gennemføre de nødvendige foranstaltninger med
henblik på landenes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde samt den forudgående evaluering af de nordiske
lande.
Evalueringen af de nordiske lande blev indledt i begyndelsen af år 2000, hvor de nordiske lande besvarede et omfattende
spørgeskema vedrørende iværksatte og forberedte foranstaltninger med henblik på landenes indtræden i det praktiske
Schengen-samarbejde.
I henholdsvis marts og april måned 2000 gennemførte Schengen-landene evalueringsbesøg i de nordiske lande
vedrørende databeskyttelse og politisamarbejde. De deltagende repræsentanter fra Schengen-landene fik i den
forbindelse mulighed for at møde repræsentanter for relevante myndigheder, herunder registermyndigheder, i de
respektive nordiske lande, ligesom de f.eks. i Danmark fik mulighed for at besigtige loka liteterne for bl.a. SIRENE-
kontoret, virksomheden CSC, der skal drive den danske nationale del af Schengen-informationssystemet (N.SIS), samt
Øresundsforbindelsen.
Der er udarbejdet to rapporter om resultaterne af evalueringsbesøgene. Rapporterne er generelt positive i bedømmelsen
af de nordiske lande. Rapporterne indeholder tillige enkelte anbefalinger i forhold til de nordiske lande, bl.a. med henblik
på indsamling af oplysninger til brug for det politimæssige samarbejde, ligesom der anmodes om yderligere oplysninger
vedrørende bl.a. den organisatoriske tilrettelæggelse af S IRENE-kontorerne i de nordiske lande og om anvendelsen af
de såkaldte "nordic alerts" (nordiske efterlysninger).
På et møde den 29. maj 2000 i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island tog ministrene de
foreløbige evalueringsresultater vedrørende databeskyttelse og politisamarbejde til efterretning. I tilknytning til mødet vedtog
Rådet (retlige og indre anliggender) et udkast til rådskonklusioner vedrørende evalueringen af de nordiske lande.
I konklusionerne notede Rådet sig med tilfredshed de betydelige fremskridt i det forberedende arbejde med henblik på
Schengen-reglernes iværksættelse i forhold til de nordiske lande.
Samtidig fastslog Rådet, at der - hvis forudsætningerne i de foreløbige evalueringsrapporter opfyldes rettidigt - ikke vil være
grund til på ny at vurdere det forberedende arbejde på de evaluerede områder.
Rådet henstillede i konklusionerne, at det forberedende arbejde fortsættes med henblik på forelæggelsen af en
fuldstændig evalueringsrapport. Herudover konstaterede Rådet, at det i begyndelsen af 2001 vil blive kontrolleret, om
Schengen-informationssystemet fungerer efter hensigten. Endelig bekræftede Rådet i konklusionerne den politiske
målsætning om inden udgangen af år 2000 at kunne tr&a elig;ffe afgørelse om at bringe Schengen-reglerne i anvendelse
i forhold til de nordiske lande med virkning fra den 25. marts 2001.
I juni måned 2000 gennemførtes evalueringsbesøg vedrørende det konsulære visumsamarbejde, herunder på den danske
ambassade i Moskva. De deltagende repræsentanter fra Schengen-landene blev orienteret om de nuværende sagsgange
på ambassaden og om planlagte tiltag med henblik på opfyldelse af Schengen-reglerne om visum-samarbejdet. Der er
udarbejdet en rapport om resultatet af evalueringsbesøgene. Rapporten er positiv for så vidt an går de danske forhold.
På et møde den 28. september 2000 i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island tog
ministrene en orientering om status for det forberedende arbejde, herunder resultatet af evalueringen vedrørende det
konsulære visumsamarbejde, til efterretning.
I september måned 2000 gennemførtes evalueringsbesøg vedrørende kontrollen ved de ydre Schengen-grænser. Der er
udarbejdet en samlet rapport om resultatet af evalueringsbesøgene. Rapporten er generelt positiv i bedømmelsen af de
nordiske lande, idet rapporten dog indeholder enkelte anbefalinger for så vidt angår infrastruktur, udstyr og uddannelse
i de nordiske lande. Rapporten konkluderer, at de nordiske lande har tilvejebragt et tilfredsstil lende retligt grundlag for
en gennemførelse af Schengen-reglerne, og at evalueringskomitéen er overbevist om, at de nordiske lande vil opfylde
betingelserne for Schengen-reglernes iværksættelse, hvis landene tager højde for komitéens anbefalinger. Samtidig
peger evalueringskomitéen på, at der inden marts måned 2001 bør aflægges besøg i større internationale lufthavne i de
nordiske lande (herunder Københavns Lufthavn i Kastrup og Billund Lufthavn) samt i større havne med internationale
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0049.png
anløb (herunder Københavns Havn og Esbjerg Havn) med henblik på at sikre, at det forberedende arbejde, herunder de
bygningsmæssige og andre nødvendige foranstaltninger med henblik på Schengen-reglernes anvendelse, er gennemført.
De nordiske lande har tilkendegivet, at de vil efterkomme anbefalingerne i rapporten, og de nordiske lande har i den
forbindelse fremlagt detaljerede oversigter over, hvordan og hvornår den resterende del af det forberedende arbejde vil
blive gennemført.
Det er endvidere en forudsætning for at bringe Schengen-reglerne i anvendelse i forhold til de nordiske lande, at det
konstateres, at Schengen-informationssystemet fungerer efter hensigten i de nordiske lande. En effektiv kontrol heraf
forudsætter, at brugerne i de respektive nordiske lande har adgang til reelle data fra de øvrige Schengen-lande. Det er
derfor nødvendigt at træffe afgørelse om at bringe reglerne vedrørende Schengen-informationssystemet i anv endelse i
forhold til de nordiske lande, før de øvrige Schengen-regler bringes i anvendelse.
Det franske formandskab har på den baggrund fremlagt et udkast til en rådsafgørelse om at bringe samtlige Schengen-
regler i anvendelse i forhold til de nordiske lande med virkning fra den 25. marts 2001, dog således at reglerne
vedrørende Schengen-informationssystemet bringes i anvendelse i forhold til de nordiske lande med virkning fra den 1.
januar 2001 med henblik på at gøre det muligt at gennemføre en evaluering af Schengen-informationssystemet i de
nordiske lande i januar måned 2001. Udkastet til rådsafgørelsen forventes vedtaget i forbindelse med rådsmødet (retlige
og indre anliggender)/mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 30.
november {{SPA}} 1. december 2000.
•
Indhold.
Udkastets artikel 1 bestemmer, at samtlige Schengen-regler bringes i anvendelse i forhold til de nordiske lande med
virkning fra den 25.marts 2001, medmindre der i medfør af bestemmelsen i artikel 3, stk. 2, træffes afgørelse om at
udskyde denne dato.
Artikel 2 bestemmer, at Schengen-reglerne vedrørende Schengen-informationssystemet bringes i anvendelse i forhold til
de nordiske lande med virkning fra den 1. januar 2001. Bestemmelsen indebærer, at de nordiske lande vil kunne
indlægge og på lige fod med de øvrige Schengen-lande få adgang til at anvende reelle data i Schengen-
informationssystemet fra denne dato.
Eftersom de øvrige Schengen-regler, herunder bestemmelserne om afskaffelse af kontrollen ved de indre grænser, først
vil blive bragt i anvendelse i forhold til de nordiske lande med virkning fra den 25. marts 2001, vil de nordiske lande
ikke inden da kunne indlægge oplysninger i Schengen-informationssystemet om uønskede udlændinge i medfør af
Schengen-konventionens artikel 96. De nordiske lande vil endvidere ikke før den 25.marts 2001 være forpli gtede til at
nægte indrejse på deres område i forhold til eller udsende tredjelandsstatsborgere, der af et andet Schengen-land er
indberettet i Schengen-informationssystemet som uønskede, og som kommer direkte fra et Schengen-land, der allerede
anvender Schengen-reglerne.
De nordiske lande vil endvidere indtil den 25. marts 2001 kunne tillade indrejse af tredjelandsstatsborgere, uanset om
vedkommende er indberettet i Schengen-informationssystemet som uønsket af et af de øvrige Schengen-lande.
Artikel 3, stk.1,
indeholder bestemmelser om gennemførelse af evalueringsbesøg i de nordiske lande med henblik på at
kontrollere, at Schengen-informationssystemet fungerer efter hensigten og anvendes korrekt, samt at lufthavne og havne
opfylder forudsætningerne for Schengen-reglernes fulde iværksættelse. Der skal udarbejdes rapporter om
evalueringsbesøgene, og disse skal forelægges for Rådet i nden den 1. marts 2001.
Efter artikel 3, stk. 2, kan Rådet på baggrund af evalueringsrapporterne beslutte at udskyde datoen i artikel 1.
Afgørelsen skal træffes med kvalificeret flertal blandt de lande, der er nævnt i artikel 1 i Schengen-protokollen
(Schengen-landene), og med stemmeafgivning fra mindst 10 af disse lande. Det betyder, at Danmark, Finland og Sverige
deltager i stemmeafgivningen, men ikke alene vil kunne blokere for en afgørelse om at udskyde datoen i r ådsafgørelsens
artikel 1. Det betyder endvidere, at Island og Norge ikke deltager i afstemningen. Afgørelse om fastsættelse af en ny dato
for iværksættelse af Schengen-reglerne i de nordiske lande træffes af Rådet med enstemmighed blandt de lande, der er
nævnt i artikel 1 i Schengen-protokollen. Det betyder, at Danmark, Finland og Sverige - men ikke Island og Norge -
deltager i afstemningen.
Artikel 4 bestemmer, at afgørelsen træder i kraft på datoen for offentliggørelsen i EF-Tidende.
•
Europa-Parlamentet.
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0050.png
• Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af udkastet til rådsafgørelsen.
•
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
•
Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
•
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.
Sagen ses ikke i sig selv at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Sagen blev forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 29. maj
og den 28. september
2000 forelagt for
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering.
Aktuelle notater
om sagen er oversendt den 17. maj
og den 14. september
2000 til Folketingets Retsudvalg
samt
den 18.
maj
og den 15. september
2000 til Folketingets Europaudvalg.
Endvidere er en redegørelse vedrørende det forberedende arbejde med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske
Schengen-samarbejde oversendt den 18. maj 2000 til Folketingets Retsudvalg og den 20. juli 2000 til Folketingets
Europaudvalg.
Vedrørende: Rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til
ulovlig indrejse og ulovligt ophold.
Nyt notat.
1. Baggrund
Det franske formandskab fremsatte den 3. august 2000 dels et forslag til direktiv om bistand til ulovlig indrejse og rejse samt
ulovligt ophold dels et udkast til rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige regler med henblik på bekæmpelse af
bistand til ulovlig indrejse og ulovligt ophold.
Formålet med forslaget til direktiv og udkastet til rammeafgørelse er bl.a. på baggrund af konklusionerne fra Det Europæiske
Råd i Tampere den 15.- 16. oktober 1999 og Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira den 19.- 20. juni 2000 at sikre, at der
i alle EU-lande er effektive strafferetlige regler for så vidt angår menneskesmugling. Forslaget til direktiv indeholder således
bestemmelser, der fastlægger hvilke handlinger medlemsstaterne skal kriminalisere, mens udkastet til rammeafgørelse
indeholder bestemmelser om de strafferetlige sanktioner i forbindelse med menneskesmugling.
Et særskilt notat om forslaget til direktiv er udarbejdet af Indenrigsministeriet.
Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 vil få
lejlighed til at drøfte visse udstående spørgsmål i såvel direktivforslaget som udkastet til rammeafgørelse.
•
Indhold.
Retsgrundlaget for udkastet til rammeafgørelse er artikel 29, artikel 31, litra a), og artikel 34, stk. 2, litra b).
I artikel 1 i udkastet til rammeafgørelse fastslås det, at medlemsstaterne skal tage de nødvendige skridt for sikre, at de i
direktivforslagets artikel 1 og artikel 2 nævnte strafbare handlinger, kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0051.png
står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, har afskrækkende virkning, kan medføre udlevering og eventuelt andre
foranstaltninger.
Sådanne andre foranstaltninger kan omfatte konfiskation af det transportmiddel, der er benyttet i forbindelse med den
strafbare handling, forbud mod direkte eller gennem en mellemmand at udøve sådan erhvervsmæssig virksomhed, hvorunder
den strafbare handling blev begået, og udvisning med indrejseforbud, hvis den dømte person ikke er statsborger i en
medlemsstat i Den Europæiske Union.
Ifølge artikel 1, litra a) i direktivforslaget skal medlemsstaterne iværksætte passende sanktioner over for enhver, der hjælper
eller forsøger at hjælpe en udlænding, der ikke er statsborger i en EU-medlemsstat eller i Norge eller Island med at trænge ind
eller rejse på en medlemsstats eller Norges eller Islands område og derved overtræde den pågældende stats lovgivning
vedrørende udlændinges indr ejse.
Efter artikel 1, litra b) i direktivforslaget skal medlemsstaterne endvidere iværksætte passende sanktioner over for enhver, der
med vinding for øje hjælper eller forsøger at hjælpe en udlænding, der ikke er statsborger i en EU-medlemsstat eller i Norge
eller Island, med at opholde sig på en medlemsstats eller Norges eller Islands område og derved overtræde den pågældende
stats lovgivning vedrørende udlæ ;ndinges ophold.
Af direktivforslagets artikel 2 fremgår det, at forsøg og medvirken til de i artikel 1 nævnte handlinger tillige skal være strafbar.
Efter artikel 2 i udkastet til rammeafgørelse skal medlemslandene sikre, at de handlinger, der er omtalt i direktivforslagets
artikel 1 og artikel 2 er undergivet en strafferamme på mindst 10 års fængsel, når handlingerne er begået under nærmere
opregnede omstændigheder, herunder når den strafbare handling er begået af flere end to personer, når den strafbare
handling er begået gentagne gange, og når gerningsmanden er tjenestemand eller på anden måde offentlig ansat. Herudover
skal strafferammen for menneskesmugling fastsættes til mindst fængsel i indtil 10 år, når den strafbare handling er begået
med henblik på menneskehandel eller seksuel udnyttelse af børn som defineret i den fælles aktion af 24. februar 1997 om
menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn, under anvendelse af tvang eller vildledning, eller når den strafbare h andling
er begået på en sådan måde, at de personer, der er genstand for den strafbare handling, er blevet udsat for livsfare. Endelig
gælder minimumskravet til strafferammen i tilfælde, hvor menneskesmuglingen foretages med henblik på at gøre det muligt
for den smuglede person at udføre arbejde i strid med den pågældende medlemsstats regler om arbejdstilladelse.
Udkastets artikel 3 indeholder nærmere regler for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter medlemsstaterne
til at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er beskrevet i rammeafgørelsen, i det
omfang lovovertrædelsen er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den
juridiske person, med henblik på at skaffe den juridiske person vinding.
Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor f.eks. utilstrækkelig
kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons
myndighed, at begå de nævnte lovovertrædelser.
Ifølge udkastets artikel 4 er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der overfor juridiske personer kan iværksættes
sanktioner, der er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller andre sanktioner som f.eks.
udelukkelse fra offentlige ydelser og tilskud og forbud mod at udøve kommerciel virksomhed.
Udkastets artikel 5 indeholder bestemmelser om straffemyndighed. Efter stk. 1 er hver medlemsstat således forpligtet til at
have straffemyndighed, når en af de af rammeafgørelsen omfattede lovovertrædelser er begået helt eller delvist på
medlemsstatens territorium. Efter stk. 2 er medlemsstaten ligeledes forpligtet til at have straffemyndighed, hvis
gerningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. Denne bestemmelse er dog fakultativ, og medlemsstaterne
kan meddele Rådets Generalsekretariat, i hvilket omfang bestemmelsen skal gælde for den pågældende medlemsstat.
Det følger af artikel 6, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme rammeafgørelsen
inden den 1. november 2001. Medlemsstaterne skal endvidere inden den 1. november 2001 meddele Rådets
Generalsekretariat og Kommissionen indholdet af de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der
følger af rammeafgørelsen. Rådet skal herefter inden den 30. maj 2002 på b aggrund af disse oplysninger og en skriftlig
rapport fra Kommissionen vurdere, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger for at
efterkomme rammeafgørelsen.
Efter udkastets artikel 7 træder rammeafgørelsen i kraft samme dag, som den bliver offentliggjort i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
•
Europa-Parlamentet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464257_0052.png
Udkastet til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse vedrørende
udkastet.
•
Høring
Udkastet til rammeafgørelse vil blive sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer inden for kort tid.
•
Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde
Udkastet til rammeafgørelse har været drøftet i Specialudvalget vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde.
•
Subsidiaritetsprincippet
Udkastet til rammeafgørelse ses ikke i sin nuværende udformning at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Efter udkastet til rammeafgørelse forpligtes medlemsstaterne bl.a. til at sikre, at de i direktivforslagets artikel 1 og 2 nævnte
handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har
afskrækkende virkning, der kan medføre udlevering.
Bistand til ulovlig indrejse og ophold i Danmark kan efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes med fængsel indtil 2 år.
Bistand til ulovlig indrejse og ophold i Danmark med henblik på indrejse i et andet land, hvor udlændingen ville blive afvist
eller tilbagesendt, og bistand til indrejse i et andet land, hvor udlændingen vil blive afvist eller tilbagesendt, kan efter
udlændingelovens § 59, stk. 5, alene straffes i det omfang en sådan bistand sker for vindings skyld.
Efter de gældende regler i udlændingeloven vil man således ikke kunne straffe en person, der bistår en trejdelandsstatsborger
med ulovlig indrejse eller ophold i en anden medlemsstat, når bistanden ikke ydes for vindings skyld. På samme måde er det
en betingelse for strafansvar efter straffelovens § 125 a om menneskesmugling, der sker under skærpende omstændigheder, at
bistanden ydes for vindings skyld.
En gennemførelse af artikel 1 i udkastet til rammeafgørelse vil således allerede på grund af forbindelsen til artikel 1 og artikel
2 i direktivforslaget nødvendiggøre lovændringer.
Herudover indeholder artikel 1, stk. 2, i udkastet til rammeafgørelse et minimumskrav til medlemsstaternes strafferammer på
10 års fængsel for så vidt angår de i artikel 1 og 2 i direktivforslaget nævnte handlinger, når disse handlinger er begået under
en række i bestemmelsen opregnede skærpende omstændigheder.
Denne bestemmelse vil nødvendiggøre lovændringer, da strafferammen for menneskesmugling efter straffelovens § 125 a
alene er fængsel i indtil 4 år.
Endvidere vil ikke alle de artikel 1, stk. 2, i udkastet til rammeafgørelse opregnede skærpende omstændigheder være at anse
for skærpende omstændigheder efter straffelovens § 125 a.
Udkastet til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.