PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 292
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 292)

sundhedsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets

Europaudvalg og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

21. november 2000

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Sundhedsministeriets supplerende grundnotat

vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg

og Regionsudvalget om det Europæiske Fællesskabs strategi på sundhedsområdet, herunder forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et program for F&ael ig;llesskabets indsats for

folkesundheden (2001-2006), KOM (2000) 285 endelig udgave.

Supplerende grundnotat

vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det Europæiske Fællesskabs strategi på sundhedsområdet, herunder forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats for folkesundheden

(2001-2006) (KOM (2000) 285 endelig udgave)

1. Resume

Kommissionen har den 22. juni 2000 fremlagt meddelelse om Fællesskabets strategi på

sundhedsområdet, herunder et forslag til handlingsprogram for Fællesskabets indsats for folkesundheden

(2001-2006). Forslaget til handlingsprogram samler Fællesskabets nuværende aktiviteter på

folkesundhedsområdet i ét rammeprogram og har som overordnet målsætning at højne

informationsniveauet og vide nsniveauet om folkesundhedsspørgsmål, at bedre muligheden for at reagere

koordineret på trusler mod sundheden {{SPA}} specielt smitsomme sygdomme, og at forstærke

indsatsen mod de faktorer, der har negativ indflydelse på sundheden {{SPA}} de såkaldte

sundhedsdeterminanter. Ud over forslaget til handlingsprogram indeholder meddelelsen en præsentation

af Kommissionens synspunkter vedrørende en strategi til sikring af sundhedsbeskyttelseshensyn i alle Fæl

olitikker og aktiviteter.

Kommissionens strategi på sundhedsområdet vurderes overordnet set at kunne bidrage positivt til sundhedsbeskyttelsesniveauet både i

Danmark og i Fællesskabet som helhed. Strategien, herunder en vedtagelse af forslaget til handlingsprogram, vil ikke umiddelbart have

lovgivningsmæssige konsekvenser, endsige væsentlige statsfinansielle konsekvenser, for Danmark.

Folketingets Europaudvalg har den 12. september 2000 modtaget grundnotat i sagen. Dette grundnotat suppleres

hermed med en redegørelse for indkomne høringssvar. Tilføjede afsnit markeres med en streg i notatets margen.

1. Indledning

Kommissionen har den 22. juni 2000 fremsendt meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det Europæiske Fællesskabs strategi på sundhedsområdet, indeholdende blandt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andet forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et handlingsprogram for Fællesskabets

indsats for folkesundheden (2001-2006)(KOM (2000) 285 endelig udgave).

Retsgrundlag

Selve forslaget til handlingsprogram for Fællesskabets indsats for folkesundheden (2001-2006) fremsættes med

hjemmel i Traktatens artikel 152 (TEF) og skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet efter

proceduren fastlagt ved artikel 251 (TEF).

1. Formål og indhold

Fællesskabets strategi på sundhedsområdet deles af Kommissionen op i for det første et forslag til handlingsprogram for

folkesundheden (2001-2006) med hjemmel i artikel 152, og for det andet i indsatsen for sikring af sundhedsbeskyttelsen ved

fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter. Hovedvægten i strategien lægges på forslaget

til folkesundhedsprogram.

Forslag til folkesundhedsprogram

Med forslaget samles hovedparten af Fællesskabets indsats inden for folkesundhed i ét rammeprogram fremfor som hidtil at

være splittet op i dels 8 mindre handlingsprogrammer med hver deres flerårige budgetramme, dels særlige aktioner, som f.eks.

netværket til epidemiologisk overvågning og kontrol med overførbare sygdomme. Forslaget indeholder herudover en række

forslag til helt nye fællesskabsak tioner på folkesundhedsområdet. Indsatsen foreslås grupperet om følgende hovedområder:

I. Forbedring af information og viden med henblik på udviklingen af indsatsen inden for folkesundhed samt styrkelse af - og fastholdelse af -

effektive sundhedsinterventioner og efficiente sundhedssystemer

Indsatsen inden for dette felt foreslås primært udmøntet i udviklingen og driften af et sundhedsovervågningssystem, samt i

udviklingen af et informationssystem, hvor offentligheden, sundhedspersonale og institutioner, der beskæftiger sig med

sundhedsspørgsmål, kan få adgang til oplysninger og rådgivning om en lang række sundhedsforhold i Fællesskabet.

Sundhedsovervågningssystemet foreslås baseret på det allerede igangsatte arbejde på fællesskabsplan med at udvikle en lang

række indikatorer for sundhedsstatus, sygdomsforhold, anvendelse af sundhedsressourcer og interventioner,

sundhedsdeterminanter o. lign. Indsatsen omfatter desuden aktioner til forbedring af dataindsamlingsmetoder,

overvågningsmetoder, samt opbygningen af en række korresponderende databaser. Den statistiske del af dette arbejde

foreslås udført som led i Fællesskabets statistiske program.

I forlængelse af selve sundhedsovervågningssystemet foreslås aktioner til styrkelse af mekanismerne til analyse og udveksling

af de informationer, der indsamles under overvågningsdelen, samt til udarbejdelse af rapporter om sundhedstilstanden i

Fællesskabet. Der foreslås desuden udvikling og styrkelse af netværk til rådgivning om udvalgte emner, som f.eks. indførsel af

ny teknologi.

Informationssystemet vil indeholde grupper af information rettet mod hver deres målgruppe. Informationen til

offentligheden skal således udstyre borgerne med viden om sundhedsrisici og betydning af livsstil for sundheden, oplyse dem

om sygesikringsforhold, og indeholde forskellige oplysninger vedrørende sundhedsydelser, som f.eks. adgang til

sundhedsvæsenet i de forskellige lande. Andre typer af information foreslås i højere grad rettet mod forskere o g

sundhedspersonale. Her nævnes gode råd og vejledning om sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, men også råd om

kliniske retningslinier og brug af ny teknologi. Nationale, regionale og lokale myndigheder nævnes endvidere som mulige

brugere af informationssystemet - f.eks. i form af adgang til analyser baseret på benchmarking af effektivitet og efficiens ved

diverse interventioner på sundhedsområdet i EU-landene.

Herudover indeholder hovedområde 1 forslag om at videreføre den hidtidige praksis med at udarbejde egentlige rapporter

om udvalgte og aktuelle sundhedsspørgsmål i Fællesskabet. Endelig ønsker Kommissionen at styrke mekanismerne til

konsultation af repræsentative patientorganisationer, fagfolk i sundhedssektoren og andre interesserede parter om

sundhedsrelaterede emner på Fællesskabsplan. Dette skal ifølge Kommissionen blandt andet ske ved oprettelsen af et såkaldt

sundhedsforum.

I. Forbedring af evnen til at overvåge og reagere hurtigt og koordineret på trusler mod sundheden

De foreslåede aktioner under dette hovedområde indebærer for det første støtte til gennemførelsen af fællesskabsnetværket

til epidemiologisk overvågning og kontrol med overførbare sygdomme (afgørelse 2119/98/EF), som siden 1998 har været

under etablering i Fællesskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet foreslår Kommissionen aktioner, der skal understøtte gennemførslen af en fællesskabsramme for en høj

standard i kvalitet og sikkerhed inden for opsamling, bearbejdelse, oplagring, distribution og brug af fuldblod,

blodkomponenter og stamceller. Der foreslås også oprettet netværk og udvikling af retningslinier for den optimale brug af

blod.

Det foreslås for det tredje, at der afsættes ressourcer til at udvikle og gennemføre en fællesskabsstrategi til forbedring af

sikkerheden og kvaliteten af organer og stoffer af menneskelig oprindelse.

For det fjerde indebærer Kommissionens forslag under dette hovedområde udvikling af strategier og mekanismer til

bekæmpelse af ikke-overførbare sygdomme og udvikling af retningslinier og råd om beskyttelse ved udsættelse for

elektromagnetiske felter, samt fysiske agenser som optisk og ultraviolet stråling, laserstråling, støj og vibrationer.

I. Indsats i forhold til sundhedsdeterminanter gennem sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Det sidste af de tre hovedområder indebærer et udvalg af forslag til en indsats i forhold til de såkaldte sundhedsdeterminanter

- de faktorer, der påvirker menneskers sundhed. Kommissionen foreslår at fokusere på vigtige livsstilsfaktorer, som rygning,

alkoholforbrug, ernæring, fysisk aktivitet, seksuel adfærd, stofmisbrug, men også på socioøkonomiske og miljøbestemte

faktorer.

Der skal afsættes midler til udvikling af bedre sundhedsfremme- og sygdomsforebyggelses-strategier, herunder benchmarking

og analyse af anvendte fremgangsmetoder og midler, oprettelse af netværk, samt forberedelse af fremtidig fællesskabsindsats

mod førnævnte livsstilsrelaterede sundhedsdeterminanter.

Kommissionen ønsker, at Fællesskabet bidrager til udvikling af metoder og strategier til bekæmpelse af ulighed i sundhed.

Kommissionen nævner muligheden af at udvikle ikke nærmere specificerede fællesskabsinstrumenter relateret til ulighed i

sundhedsvæsnet og i forhold til sygesikringsordninger. De foreslåede aktioner i den forbindelse dækker også spørgsmål

vedrørende forbrug, omkostningseffektivitet og udgif ter til lægemidler. Herudover foreslår Kommissionen at kortlægge og

identificere barrierer mod adgang til sundhedsvæsnerne på tværs af Fællesskabets indre grænser og i passende tilfælde at

udvikle retningslinier herom.

Endeligt foreslår Kommissionen

forureningsrelaterede sygdomme.

indsats

forhold

til

miljørelaterede

sundhedsdeterminanter,

herunder

Til programmets gennemførelse over den 6-årige periode foreslår Kommissionen et budget på 300 mio. euro. En del af

aktionerne (projekter) skal ifølge forslaget finansieres sammen med offentlige og/eller private tilskudsydere. Her vil

Kommissionens andel som hovedregel ikke overstige 50 procent af de udgifter, som modtageren har måttet afholde. Det

foreslås endvidere, at Kommissionen ved gennemførelsen af programmet bistås af et r&ar ing;dgivende udvalg, bestående af

repræsentanter fra medlemsstaterne. Programmet er åbent for deltagelse af EFTA-landene, de associerede lande i Central- og

Østeuropa, samt Cypern, Malta og Tyrkiet.

Sikring af sundhedshensyn i andre politikker

Ud over forslaget til handlingsprogram omfatter Kommissionens sundhedsstrategi en beskrivelse af mulig indsats til støtte af

sundhedsrelaterede initiativer på andre politikområder. I forhold til gennemførelsen af det indre marked nævnes

lægemiddelområdet som et område, der kræver en indsats til sikring af sundhedshensynene. Det gælder ifølge Kommissionen

blandt andet fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne om opdæmning for omkostningerne til lægemidler, kontrol

med reklamer og andre salgsfremmende foranstaltninger vedrørende lægemidler, samt bedre oplysning om lægemidler til den

brede befolkning ved brug af Internettet. I forhold til forbrugerbeskyttelsen nævnes sundhedsanprisninger og bedre kost som

områder af betydning for sundhedsbeskyttelsen. Kommissionen nævner videre sin meddelelse om modernisering og

forbedring af den sociale besk yttelse i den Europæiske Union (KOM (1997) 102 endelig udgave), hvor der foreslås en

strategi vedrørende samarbejde mellem og koordinering af socialsikringsordningerne, der også omfatter spørgsmål om

omkostninger og finansiering af sundhedsvæsnerne. Endelig omtales Fællesskabets femte rammeprogram for forskning,

teknologisk udvikling og demonstration (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1999/182/EF), som værende af stor

betydning for indsatsen på sundhedsområdet i Fællesskabet.

Konkret forestiller Kommissionen sig, at der i forslag, der i særlig grad vedrører sundhed, vil være en forklaring om,

hvorledes der er taget hensyn til kravene på sundhedsområdet. Desuden vil man inden for det foreslåede

folkesundhedsprograms rammer udvikle kriterier for og metoder til at evaluere den foreslåede politik og hvilken betydning,

den har for folkesundheden. Endelig vil man stræbe efter at gennemføre fælles aktioner med andre fællesskabsprogrammer

med henblik på at bidrage til en strategi på tværs af sektorer for dermed bedre at kunne tackle de faktorer, der i væsentlig

grad påvirker sundheden.

• Nærhedsprincippet mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen giver i forslaget til handlingsprogram udtryk for, at fordi en del af indsatsen til fremme af folkesundheden er

afhængig af faktorer af grænseoverskridende karakter, der ligger uden for den enkelte medlemsstats fulde kontrol, er det

nødvendigt med en indsats også på fællesskabsplan. Under respekt for medlemsstaternes ansvar for organisation og levering

af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling går f orslaget ifølge Kommissionen ikke ud over, hvad der er nødvendigt

for at opfylde de i Traktaten fastlagte forpligtelser for Fællesskabet på folkesundhedsområdet.

• Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

• Konsekvenser

Aktionerne under handlingsprogrammet gennemføres ved tilskyndelsesforanstaltninger og har derfor ingen direkte

lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Specielt kan nævnes, at i forhold til de nævnte aktioner vedrørende sikring af

en høj standard i kvalitet og sikkerhed inden for opsamling, bearbejdelse, oplagring, distribution og brug af fuldblod,

blodkomponenter og stamceller er der således blot tale om, at aktio nerne under handlingsprogrammet skal støtte

udarbejdelsen af fællesskabsretsakter. Konkrete forslag til foranstaltninger (minimumsdirektiver), som dette arbejde måtte

munde ud i, vil skulle fremsættes separat på normal vis af Kommissionen og dermed give mulighed for særskilt vurdering af

de lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Det samme er tilfældet i forholdt til strategien til forbedring af

sikkerheden og kvaliteten af organer og stoffer af menneske lig oprindelse.

Ud fra den betragtning, at det i Kommissionens meddelelse indeholdte forslag til handlingsprogram for en stor dels

vedkommende er en reorganisering af allerede eksisterende aktiviteter, vurderes handlingsprogrammet ikke at få væsentlige

statsfinansielle eller administrative konsekvenser for Danmark. Dog kan den styrkelse af sundhedsovervågnings- og

informationsudvekslingssystemerne, som forslaget indebærer, betyde, at der må afsættes flere administrativ e ressourcer til

dette arbejde - også i Danmark. Samtidigt kan det nævnes, at Kommissionens andel af finansieringen af projekter drevet og

medfinansieret af offentlige eller private instanser i medlemsstaterne inden for de nuværende handlingsprogrammer typisk

ligger væsentligt over de 50 procent, Kommissionen nu forestiller skal være hovedreglen.

Det er den overordnede vurdering, at Kommissionens foreslåede strategi {{SPA}} og særligt forslaget til handlingsprogram

for Fællesskabets indsats for folkesundheden (2001-2006) {{SPA}} vil kunne bidrage positivt til

sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark og Fællesskabet som helhed.

• Høring

Kommissionens meddelelse om en sundhedsstrategi indeholdende forslag til program for Fællesskabets indsats for

folkesundheden (2001-2006) har været i høring. Følgende organisationer og institutioner har afgivet bemærkninger:

Amtsrådsforeningen

giver udtryk for, at Kommissionens udspil til et aktionsprogram inden for folkesundhedsområdet i

mange henseender følger op på den tidligere meddelelse og de input, som Kommissionen fik i forbindelse med

høringsprocessen. De tre hovedområder, forbedret information og kendskab til sundhed, hurtig reaktion på sundhedstrusler,

og adressering af sundhedsdeterminanter, er således for 2. og 3.'s vedkommende direkte i fo rlængelse af det oprindelige

udspil. Amtsrådsforeningen har gennem Regionsudvalget tidligere udtalt støtte til såvel initiativer til hurtig reaktion over for

sundhedstrusler som adresseringen af sundhedsfaktorer. Lovgivningsinitiativerne inden for veterinær- og

plantesundhedsområdet er ligeledes en fortsættelse af allerede igangværende initiativer. Spørgsmålet om at sikre, at

sundhedsspørgsmålet tages med i alle fællesskabsinit iativer og politikker var et punkt, som også Regionsudvalget ønskede

blev indbygget i fællesskabs-initiativerne. Det er derimod Amtsrådsforeningens opfattelse, at der i forhold til det 1.

indsatsområde er tale om en udbygning af de oprindelige hensigter, ligesom etableringen af "European Health Forum" er et

nyt initiativ. Det er i forbindelse med dette forum Amtsrådsforeningens opfattelse, at det er meget uklart, hvad etableringen

af "European Health Forum" vil betyde. D et er således uklart, hvad det er for et forum, hvem der skal deltage, hvorfor det

er nødvendigt, og hvorvidt Kommissionen hermed etablerer et beslutningsorgan uden for en demokratisk kontrol.

Samlet set er det foreningens opfattelse, at der lægges op til en glidebane i forhold til, at fokus glider fra folkesundhed over

mod sundhedsvæsenet og sundhedssystemerne, hvilket efter foreningens opfattelse er en forkert udvikling, bl.a. set i forhold

til de traktatmæssige beføjelser inden for sundhedsområdet. Amtsrådsforeningen finder overordnet, at Kommissionens

forslag lægger op til en udbygning af indsamlingen af informationer på sund hedsområdet i forhold til den oprindelige

meddelelse. Det er Amtsrådsforeningens klare overbevisning, at der her er tale om et politikområde, hvor medlemsstaterne er

kompetente. Det drejer sig særligt om forhold angående organiseringen, finansieringen og tilrettelæggelse af

sundhedsområdet. Det er Amtsrådsforeningens opfattelse, at Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang lægger op til at

udvise stor forsigtighed på dette område. Selv om der ikke direkte lægges op til at fremsætte henstillinger eller indføre

bindende afgørelser, er det Amtsrådsforeningens opfattelse, at dette er undervejs med den retning, som udstikkes med

aktionsprogrammet.

Kommissionen ønsker i samarbejde med medlemsstaterne at understøtte deres bestræbelser på at forbedre

sundhedstilstanden for befolkningerne og effektiviteten af deres sundhedssystemer. Kommissionen anfører, at Fællesskabet

har potentialet til at tilvejebringe data/informationer om sundhedstilstand og effektiviteten af konkrete

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhedsinterventioner, der kan understøtte disse bestræbelser. Det er Amtsrådsforeningens opfattelse, at det er uklart,

hvorledes Fællesskabet kan bidrage til dette. Det er først og fremmest uklart, hvad EU skal bruge disse data/informationer

til. Det er ligeledes uklart, hvad det er for informationer og data, som Kommissionen kan tilvejebringe, som ikke allerede

udveksles mellem medlemsstaterne inden for overnationale samarbejdsfora, som f.eks. WHO. Samtidig er det

Amtsrådsforeningens opfattelse, at en lang række af de nævnte formål mere peger i retning af sundhedssystemer ne end

folkesundheden. Fællesskabsinitiativerne skal holdes til folkesundhedsområdet, og selv om det kan virke amputeret ikke at

inddrage sundhedssystemerne, er det Amtsrådsforeningens opfattelse, at det alene er inden for folkesundhedsområdet, at

Fællesskabet har kompetence, og at det også vil være her, at der vil være "added value" for fællesskabet. Endvidere er det en

amtskommunal erfaring, at vigtige folkesundhedsspørgsmål ofte glemmes, så snart problemerne og udfordringerne inden for

sundhedssystemerne bliver inddraget.

Samlet er det Amtsrådsforeningens opfattelse, at Kommissionen på de to anførte områder er på vej udover, hvad der er

traktatmæssig grundlag for. Det er altid vanskeligt at fastlægge en grænse for, hvor langt initiativer skal gå inden for

Fællesskabet, og Amtsrådsforeningen er opmærksom på, at der på flere områder er væsentlige initiativer, som bidrager til

sikring af befolkningens sundhed. Det er dog opfattelsen, at der i forbindelse med data og informationsindsamlingen samt

etableringen af "European Health Forum" er foretaget en meget positiv fortolkning af, hvad Amsterdam-traktatens

bestemmelser vedrørende folkesundheden, særlig artikel 152, kan rumme. Der er ikke i tilstrækkeligt omfang taget hensyn til

subsidiaritetsprincippet og medlemsstaternes ansvar for ydelse af sundhedstjenester og lægehjælp i forbindelse med disse to

fællesskabsinitiativer.

Center for små handicapgrupper

påpeger vedrørende forslaget til handlingsprogram, at et informationssystem på EU-plan

til brug for borgere, fagpersoner og myndigheder vil have stor betydning bl.a. for mennesker, som lider af en sjælden sygdom.

Betydningen er særlig stor i små lande som Danmark, hvor forekomsten af en sjælden sygdom er begrænset til nogle få

patienter. Centeret oplyser, at man gennem de to sidste år har etableret et internet-baseret sundhedsoplysningssystem for

sjældne sygdomme og handicap. I forbindelse hermed er det blevet klart, at der eksisterer et udækket behov for en national

overvågning af situationen på dette område. Hvis Danmark skal kunne deltage i det foreslåede EF-handlingsprogram, vil det

derfor kræve en forstærket national indsats og specielt den omstændighed, at Kommissionen i fremtiden maksimalt vil

finansiere 50 procent af de n&osla sh;dvendige ressourcer, vil betyde øget behov for offentlig finansiering nationalt. Centeret

mener, at Kommissionens forslag til handlingsprogram vil kræve etablering af et nationalt, internet-baseret

sundhedsoplysningsprogram, hvor eksisterende data vedrørende såvel større som mindre sygdomsgrupper kan samles, samt

etablering af et overvågningssystem for de mange små sygdomsgrupper. Centeret ser frem til en sådan udvikling, der har

potentiale til at skabe reelle forbedringer i sundhedsbeskyttelsen i Danmark.

Danmarks Bløderforening

opfordrer til, at man fra dansk side sikrer, at aktionerne under det løbende EF-

handlingsprogram om sjældne sygdomme bliver videreført under det foreslåede EF-handlingsprogram for folkesundhed.

Desuden understreges betydningen af fortsat samarbejde på fællesskabsplan om blodsikkerhed, herunder plasmadonorers

egnethed og screening af donorblod. Det er endelig opfattelsen, at det foreslåede sundhedsoplysningss ystem på sigt kan få

stor positiv betydning for personer, der lider af en sjælden sygdom.

Danmarks Statistik

konstaterer med tilfredshed, at sundhedsstatistik er nævnt som en eksplicit del af Kommissionens

forslag til handlingsprogram, og at sundhedsstatistikken vil blive udviklet som en del af Fællesskabets statistiske program.

Dansk selskab for samfundsmedicin (DSSAM)

finder Kommissionens forslag til handlingsprogram både interessant og

rosværdigt. Det findes yderst prisværdigt, at EU vedkender sig sammenhængene mellem befolkningens sundhed og adfærd

(kost, tobak, alkohol osv.) samt deres livs-betingelser (bolig, arbejde, uddannelse, miljø osv.). DSSAM finder dog, at det især

må være kandidatlandene i Østeuropa, der vil have behov for oprustni ng og støtte inden for handlingsprogrammets område

og foreslår derfor, at der fra Fællesskabets side gives positiv særstatus og prioritet til disse landes deltagelse i programmet.

DSSAM har bemærket sig, at Kommissionen finder, at Fællesskabets indsats kan få betydning for de grænseoverskridende

trusler mod folkesundheden, som narkohandel/forbrug, miljø/forureningsrelaterede sygdomme, smitsomme sygdomme o.a.

og kan derfor tilslutte sig, at EU´s i ndsats i særlig grad rettes herimod. Henleder desuden opmærksomheden på, at

forudsætningen for, at handlingsprogrammet kan gennemføres, er at der findes et professionelt administrativt apparat, der

effektivt kan udmønte indsatserne på tværs af EU-landene. Uddannelse og efteruddannelse i folkesundhed (public health) bør

derfor oprustes i EU. DSSAM kan varmt anbefale, at Danmark tilslutter sig Kommissionens forslag og mener samtidigt, at

dansk opbakning hertil vil have en positiv afsmitning på det allerede eksisterende og omfattende danske

folkesundhedsprogram, der blev lanceret af regeringen i 1999. Endeligt tilbyder DSSAM sig som interesseret part i det af

Kommissionen planlagte europæiske sundhedsforum.

Dansk sygeplejeråd

oplyser, at forslaget til handlingsprogram ligger fint i tråd med Dansk Sygeplejeråds egne målsætninger,

og at man har forhåbninger om at tiltrække midler fra handlingsprogrammet til brug for videreførelsen af et eksisterende

projekt på fællesskabsplan vedrørende uddannelse af sygeplejersker.

De samvirkende Invalideorganisationer (DSI)

foreslår, at Fællesskabet gennem undersøgelser og afprøvning kan vise de

enkelte lande effektive sundheds- og sygehusstrukturer, hvor brugerorganisationerne i højere grad end i dag har indflydelse på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledelse og behandling. DSI foreslår desuden, at Fællesskabet bidrager til, at der i højere grad samarbejdes landene imellem om

forskning {{SPA}} specielt hvad angår behandlingsm& ssig forebyggelse, samt behandlingsmetoder, der i størst mulig

omfang kan reducere konsekvenserne af et handicap. Desuden foreslås, at Fællesskabet i højere grad arbejder for at

fjerne/begrænse potentielle helbredsmæssige risici, f.eks. i forhold til forurening, ulykker, høje lydtryk, atomkraftværker,

euforiserende stoffer, reklamer for tobak og alkohol, samt tilsætningsstoffer i madvarer. I forhold til forslaget om at etablere

et European Health Foru m bemærker DSI, at man bør kontakte European Disability Forum med henblik på at lade EDF

indgå i det nye organ.

Den almindelige Danske Lægeforening (DADL)

anfører i forhold til aktionerne under hovedområde 1 om

sundhedsovervågning og informationssystemer, at forslaget har meget ambitiøse mål, men samtidigt tilsidesætter det

sundhedsfremmende potentiale, der findes i alle de europæiske sundhedssystemer {{SPA}} nemlig dialogen mellem den

enkelte borger/patient og den sundhedsuddannede. Programmet vægter således den brede og generell rmation {{SPA}}

fremfor den individualiserede sundhedsfremme og forebyggelse, som forskningen har vist uundværlig i eksempelvis

livsstilsrådgivningen. Programmets vægtning af de brede oplysningskampagner afspejler en forældet forventning om, at

oplysning kan ændre livstilsvaner. Hvis programmets bebudede helhedstænkning omkring sundhed skal tages alvorligt, burde

programmet som minimum have foreslået tilskudsordninger til sund kost, ud over forventningen om, at befo erne vil "træffe

sunde valg", hvis de får "oplysning om sunde fødevarer". Der må også sættes spørgsmålstegn ved, om brugen af internettet

som eneste formidlingsmedie vil have en gavnlig effekt på den sociale fordeling af sundhed {{SPA}} eller om dette ikke blot

vil forstærke tendensen til, at det hovedsageligt er de bedst uddannede og socialt bedst stillede, der bruger

forebyggelsestilbudene.

DADL fremhæver koordineringen af varslingssystemer i forbindelse med trusler mod folke-sundheden som et vigtigt

initiativ, hvor den forebyggende effekt af en fælles indsats formentlig kan mangedobles. Et eksempel er de stigende

problemstillinger med udvikling af resistens over for antibiotika. Her nævner DADL, at man i forhold til resten af EU kan

anvende Danmark som model for et relativt lavt forbrug af antibiotika. Lægeforeningen opfordrer i den forbindelse til, at

man indtænker "The Copenhagen Recommendations", Report from the Invitational EU Conference on The Microbial

Threat, September 1998, i det videre arbejde.

DADL stiller i forhold til de nævnte aktioner vedrørende sundhedsdeterminanter spørgsmålstegn ved, om erfaringerne på

livsstilsområdet fra de forskellige medlemslande kan overføres så direkte, som det foreslås i handlingsprogrammet. Livsstil er

afhængig af kulturelle, sociale og arbejdsmæssige faktorer, hvilket formentlig kan forklare den meget forskellige udvikling i

eksempelvis rygevaner i lande, der på andre omr åder ligner hinanden meget. Programmet foreslår iværksættelse af projekter,

der skal finde frem til universelt effektive strategier og fremgangsmåder til bedring af livsstilen. Givet de kulturelle, sociale og

arbejdsmæssige forskelle landene imellem, vil det formentligt være nødvendigt at arbejde langt mere "regionalt", når effektive

fremgangsmåder skal udvikles. På trods af programmets indledende forståelse af sundhed som afhæng ig af også

socioøkonomiske faktorer {{SPA}} eksempelvis levekårene, beskrives livsstilen fortsat som "besluttet adfærd" {{SPA}}

altså valg fremfor betingelser. Koblingen mellem livsstilsproblemerne og den sociale ulighed i sundhed mangler desværre helt

i denne målsætning.

Grundlæggende er det dog DADL´s holdning, at forslaget til et fælles folkesundhedsprogram for EU's medlems- og

ansøgerlande er et vigtigt initiativ i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Forslaget rummer mange positive

elementer, og selv om forslagene til de konkrete tiltag ikke lever helt op til programmets bebudede generelle linie, udgør

programmet et vigtigt forebyggelsespolitisk signal.

Diabetesforeningen

finder, at behovet for en øget indsats for folkesundheden er akut. Man er tilfreds med, at forslaget til

handlingsprogram til opfyldelse af målsætningerne vil inddrage både brugere som professionelle i sundhedssektoren.

Foreningen foreslår, at en væsentlig del af midlerne under programmet afsættes til demonstrerende initiativer (projekter) på

tværs af landegrænserne bl.a. med det sigte at anvise farbare veje mod at begrænse nye tilfælde af livsstilsrelaterede

sygdomme, skader ved rygning, udbredelse af euforiserende stoffer mv. Diabetesforeningen håber, at også det nye program

vil bidrage til projekter vedrørende udviklingen af et fælleseuropæisk værktøj til begrænsningen af bl.a. den eksplosive vækst i

udbredelsen af type 2 diabetes.

Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og Statens Sundhedsviden-skabelige Forskningsråd

har fremsendt næsten enslydende høringssvar der betoner, at der er et meget stort behov for udvikling af et europæisk

informationssystem. Befolkningen har godt nok i dag adgang til mange sundhedsoplysninger på nettet, men disse er oftere

udarbejdede ud fra kommercielle eller individrettede hensyn end udfra de målsætninger, e uropæisk sundhedspolitik bygger

på. Også for politikere, sundhedsmyndigheder og sundhedsvæsenet er der et stort behov for styrkelse af indsamling af data

om sundhedsforhold, deres bearbejdelse og offentliggørelse. Det er nødvendigt, at et sådant informationssystem har høj

kvalitet og er løbende ajourført {{SPA}} ellers mister det sin værdi. Informationerne skal desuden være anvendelige for alle

interessenter og hurtigt ude national okalt. Man kan være i stærk tvivl, om et sådant omfattende informationssystem kan

udvikles for 132 mio. euro. Hvis ikke, bør der ske omprioriteringer i programmet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til aktionerne under hovedoverskriften hurtig reaktion på sundhedsrisici bemærkes, at disse i den rette udformning kan få en

betydning for det europæiske samarbejde om nyopståede reelle eller mistænkte sundhedsrisici, men at aktionerne i oplægget

har et ret snævert sigte. Det indeholder fortrinsvis gennemførelsen af beslutningen fra 1998 om epidemiologisk overvågning

af og kontrol med overførbare sygdomme. De epidemiologi ske erfaringer med advarselssystemer ud fra "sentinel health

events" er imidlertid ikke gode, og forslaget rummer ikke overbevisende argumenter for at afsætte hele 31% af budgettet til

dette formål.

I forhold til håndtering af sundhedsdeterminanter er det skuffende, at det brede perspektiv fra meddelelsens side 21-22

indsnævres væsentligt, når det kommer til konkretiseringen af dette punkt i bilaget. Her drejer det sig alene om de

"livsstilsrelaterede determinanter", mens de "socioøko-nomiske determinanter" omhandler sociale skævheder i adgangen til

sundhedsydelser, der nok har betydning, men ikke bør stå alene. Hvis man faktisk skal vurdere, hvordan forskellige politikker

og aktiviteter indvirker på sundheden, er der brug for udvikling af nye værktøjer, som inddrager effekten i forhold til socio-

økonomiske faktorer med henblik på reduktion af ulighed i sundhed. Endvidere er der til hele området kun afsat 62,16 mio.

EUR over de 6 år. Det virker påfaldende, at et program for folkesundhed ikke forholder sig mere eksplicit til genteknologi.

Der savnes også overvejelser over interaktio nen mellem gener og miljø og over beskyttelsesniveauer for særligt følsomme

individer.

Herudover noterer

Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

sig den omstændighed, at aktionerne

kan finansieres ved indgåelse af kontrakter om tjenesteydelser {{SPA}} "når der samtidig ydes støtte fra anden side".

Fællesskabets andel kan som hovedregel ikke overstige 50%. Denne finansieringsmodel sætter ifølge instituttet væsentlige

begrænsninger på, hvem der kan indgå kontrakter. Universit skere, mindre firmaer og visse NGO'er vil ikke have mulighed

for en 50%'s egenfinansiering. Dette er meget uheldigt for spredningen i de faglige input, Kommissionen vil få.

Programforslaget kan indebære nogle meget spændende perspektiver for folkesundheden med henblik på bedre og hurtigere

informationer, styrket beredskab over for sundhedstrusler og {{SPA}} ikke mindst {{SPA}} en nødvendig indsats over for

de væsentlige sociale og økonomiske determinanter for sund områder, hvor en international europæisk indsats med fordel

kan understøtte og supplere den nationale, danske indsats, som på disse punkter i sin nuværende udformning er

utilstrækkelig. Forslaget er dog i sit indhold meget vagt formuleret og begrænset, hvad angår konkrete initiativforslag. Det er

yderst tvivlsomt, om finansieringsgrundlaget er tilstrækkeligt til en effektiv indsats, og finansieringsformen med kravet om

betydelig medfinansiering vil sv&a elig;kke mulighederne for at inddrage alle relevante kræfter i arbejdet.

Tobaksskaderådet

udtaler, at man kan tilslutte sig intentionerne i programmet om en bred strategi på sundhedsområdet.

Rådet ser med tilfredshed på forslagets understregning af, at en indsats i europæisk sammenhæng på tobaksområdet er

essentiel, hvis man vil sikre en positiv udvikling i befolkningens sundhedstilstand. Rådet støtter videre, at der med

programmet udvikles informationssystemer til såvel den brede befolknin g, fagfolk i sundhedsvæsenet mv. og

myndigheder på sundhedsområdet. Det er ifølge Rådet væsentligt, at der stilles ajourførte data til rådighed, og at der

udveksles oplysninger til brug for myndighedernes tilrettelæggelse af strategier og beslutninger. Ligeledes kan Rådet

støtte, at man gennemfører programmets målsætninger bl.a. ved udarbejdelsen af fællesskabsretsakter inden for de

områder, hvor sådann e er hensigtsmæssige. Tobaksskaderådet understreger betydningen af, at de afsatte midler for så

vidt angår indsatsen på tobaksområdet mindst får samme niveau som {{SPA}} og gerne højere end {{SPA}} de midler,

der allokeres til tobaksområdet under den løbende EF-handlingsplan for kræftbekæmpelse. Endelig påpeger Rådet

vigtigheden af, at de hidtidige netværk på fællesskabsplan (ENSP {{SPA}} European Network ntion og ENYPAT

{{SPA}} European Network for Young People and Tobacco) får mulighed for at fortsætte deres virksomhed inden for

rammerne af det foreslåede handlingsprogram. Tobaksskade-rådet er en aktiv partner i begge disse netværk.

• Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om Det Europæiske Fællesskabs strategi på sundhedsområdet, herunder forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats for folkesundheden (2001-2006) har

ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udvalget har dog modtaget grundnotat af 12. september 2000.