PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 306
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 306)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

SAU, Alm. del - bilag 142 (Løbenr. 4399)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

22. november 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000 {{SPA}} dagsordenspunkt

rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 27. november 2000 {{SPA}} vedlægges Økonomiministeriets

notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Aktuelt notat vedrørende forelæggelserne af Rådsmøde (økonomi- og

finansministre) den s7. november 2000

i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000

Hermed vedlægges følgende aktuelle notater til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg:

1. Fiskale spørgsmål

1. Skattepakken (s 1-4)

1. Moms på e-handel (s 5-9)

2. Finansielle tjenester

1. Rapport fra vismandsgruppen vedrørende værdipapirmarkedet (s 10-11)

1. Direktivet om investeringsservice (s 8)

4. Andre spørgsmål

1. Forslag til forordning til beskyttelse af euroen (s 12-19)

6. Lettelse af Grækenlands rentebryde til EIB i forbindelse med lån til afhjælpning af jordskælvskatastrofen i 1999 (s

20-21)

De aktuelle notater vedrørende de øvrige dagsordenspunkter er tidligere fremsendt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

november 23, 2000

G:\ECOFIN\001127\AN 1a skattepakke.wpd

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

vedr. ECOFIN den 27. november 2000

Dagsordenspunkt : Skattepakken

A. Resumé

På ECOFIN 1. december 1997 vedtog EU-landene en række konklusioner om en skattepakke, der omfatter en

adfærdskodeks for erhvervsbeskatning samt to direktivforslag om beskatning af renteindtægter og beskatning af

renter/royalties.

Den særlige adfærdskodeksgruppe aflagde i november 1999 en rapport, hvor flertallet vurderede en række skatteordninger

som i strid med adfærdskodeksen. Der var altså ikke enighed i gruppen. Gruppen aflægger rapport om ophævelse eller

ændring af de sortlistede ordninger (rollback) og om, at der ikke indføres ny ordninger i strid med kodeksen (standstill).

Forslaget til rentebeskatningsdirektiv var længe blokeret, men ECOFIN i Feira den 18. - 19. juni 2000 blev enig om nogle

principper for forslaget. Siden har det franske formandskab holdt embedsmands-møder med henblik på at opnå enighed om

indholdet af direktivet. På ECOFIN den 27. november ventes det franske formandskab at aflægge en rapport om forslaget

og anmode ECOFIN om at tage stilling til nogle af de udestående spørgsmål.

Formandskabet har også holdt et embedsmands-møde om forslaget til rente/royaltydirektiv. Formandskabet forventes også

at forelægge en rapport om arbejdet med dette forslag.

De endelige rapporter om adfærdskodeksen og de to direktivforslag om beskatning af renteindtægter og beskatning af

renter/royalties foreligger endnu ikke.

B. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

1. Baggrunden

Adfærdskodeksen er en politisk aftale om, at et EU-land ikke må have særregler om skattebegunstigelse, der skal tiltrække

investeringer fra udlandet og derfor er isoleret fra landets indenlandske økonomi. EU-landene skal hurtigst muligt ophæve

allerede gældende regler, der er i strid med kodeksen, og de må ikke indføre sådanne ny ordninger.

Der er redegjort for kodeksen i notater af 6. oktober og 21. november 1997 til udvalget.

ECOFIN nedsatte en særlig adfærdskodeks-gruppe til at gennemføre kodeksen. Gruppen gennemgik 271 nuværende

skatteordninger i EU-landene og deres tilknyttede områder. Flertallet vurderede 66 ordninger som i strid med kodeksens

kriterier (40 ordninger i EU-landene og 26 ordninger i tilknyttede områder). Flere af de berørte EU-lande protesterede mod

bedømmelsen af forskellige ordninger. I november 1999 forelagde gruppen sin rapport for ECOF IN, som ikke tog stilling til

den. Rapporten er siden blevet offentliggjort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selvom der altså ikke er enighed om november-rapporten, pålagde ECOFIN gruppen at overvåge ophævelse af de sortlistede

ordninger eller ændring, så de skadelige elementer fjernes (rollback), og at overvåge, at der ikke indføres ny ordninger i strid

med kodeksen (stand still).

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Skadelig skattekonkurrence i

EU ses bedst at kunne imødegås ved aftale mellem EU-landene.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af rapporten medfører, at EU-landene skal gennemføre en roll back procedure.

4. Tidligere forelæggelse

Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 31 maj 2000.

C. Rentebeskatningsdirektivet

1. Indholdet af direktivforslaget

Direktivforslaget (KOM(1998)295) skal begrænse mulighederne for skatteunddragelse ved, at personer fra et EU-land

placerer deres opsparing i andre EU-lande (eller i 3.-lande uden for EU) og undlader at oplyse kapitalindtægten til deres

bopælslands skattemyndigheder.

Det oprindelige direktivforslag gik ud på en sameksistens-model, så det land, hvor renterne hidrører fra, kunne vælge mellem

at sikre beskatningen ved at indsamle information og videregive den til skattemyndighederne i rentemodtagers bopælsland (så

de kan kontrollere beskatningen) eller ved at opkræve en kildeskat på mindst 20 pct. af renterne.

Der er redegjort for forslaget i et notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.

Det ekstraordinære ECOFIN i Feira fastlagde en køreplan for det fremtidige arbejde med forslaget. Inden udgangen af 2000

skal der opnås politisk enighed blandt medlemslandene om direktivforslaget. Når direktivets væsentligste indhold er blevet

fastlagt, men inden dets vedtagelse, skal EU forhandle med vigtige tredjelande (især USA og Schweiz) om tilsva-

rende tiltag i disse lande. EU-lande med afhængige områder (især Kanaløerne) forpligter sig til samme foranstaltninger.

Direktivet skal først vedtages, når der er opnået tilstrækkelige forsikringer om anvendelsen i tredjelande m.fl., men dog senest

ved udgangen af 2002. Der er enighed om, at det langsigtede mål er, at alle EU-lande skal sikre beskatningen af renter ved at

indsamle og videregive information om disse indtægter. I en overgangsperiode på op til 7 år efter direktivets vedtagelse kan et

land dog vælge at sikre beskatningen af renter ved at opkræve kildeskat. Disse lande skal overføre en passende del af denne

skat til rentemodtagers bopælsland.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet forslaget i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af

grænseoverskridende rentebetalinger i EU ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.

3. Gældende dansk ret

Der er redegjort for gældende dansk ret i et notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 29. maj 1998.

5. Høring

Der er redegjort for høring i et notat af 23. november 1999 til Europaudvalget.

6.Tidligere forelæggelse

Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 13 oktober 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

D. Rente/royalty-direktivet

1. Indholdet af direktivforslaget

Direktivforslaget (KOM(1998)67) skal begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde over grænserne. De nuværende

ordninger medfører, at især de syd-europæiske lande opkræver kildeskat af renter og royalties, som et foretagende i et af disse

lande betaler til et foretagende i et andet land. Kildeskatten tilbagebetales først senere helt eller delvis efter ansøgning, hvilket

giver administrativt besvær, likviditetspro blemer og i nogle tilfælde dobbeltbeskatning.

Forslaget omfatter dog kun betalinger mellem forbundne selskaber i to EU-lande. Efter forslaget skal det land, hvorfra

betalinger hidrører, undlade at opkræve kildeskat, når betalingen beskattes i det andet land, hvor det modtagende selskab er

hjemmehørende. Grækenland og Portugal skal dog have en overgangsordning på 8 år efter direktivets vedtagelse.

3 år efter direktivet ikrafttrædelse skal Kommissionen redegøre for erfaringerne med dets anvendelse og stille forslag om en

eventuel udvidelse til at omfatte flere foretagender.

Der er redegjort for forslaget i et notat af 7. september 1998 til Europaudvalget.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet forslaget i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af

grænseoverskridende rente/royalty-betalinger i EU ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.

3. Gældende dansk ret

Der er redegjort for gældende dansk ret i et notat af 7. september 1998 til Europaudvalget.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 7. september 1998.

5. Høring

Der er redegjort for høring i et notat af 7. september 1998 til Europaudvalget.

6.Tidligere forelæggelse

Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 31 maj 2000.

5. kontorJ. nr. 5.2000-221-56

november 23, 2000

G:\ECOFIN\001127\AN 1b ehandel.wpd

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN-Rådet den 27.

november 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 om

administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms)

- Forslag til Rådets Direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merafgiftsværdisystemet for visse

tjenesteydelser, der leveres ad elektronisk vej.

Dagsordenspunkt.

Resumé:

Kommissionen foreslår ændring af henholdsvis 6. momsdirektiv og en forordning om administrativt samarbejde på

området for indirekte skatter (moms). Baggrunden er, at Kommissionen ser behov for at få fastlagt momsreglerne for

ydelser, der overføres ad elektronisk vej - typisk via Internettet. Der lægges op til, at disse ydelser, når de leveres til

forbrugere i EU, skal pålægges moms i det land, hvor leverandøren er eta bleret. Leverandører etableret i et 3. land skal

kun lade sig registrere for moms i ét EU-land, og kun hvis det samlede salg overstiger 100.000 EUR. Er kunden en

erhvervsvirksomhed hæfter kunden for momsen. Salg til 3. lande sker med 0-sats. Det foreslås, at forordningen om

administrativt samarbejde på momsomårdet ændres, så virksomheder kan få bekræftet gyldigheden af momsnumre på

kunderne.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 7. juni 2000 et forslag til ændring af direktiv 77/388/EØF og ændring af forordning 218/92

jf. KOM(2000)349.

Forslaget om direktivændringen er fremsat med hjemmel i art. 93.

Forslaget om ændring af forordningen er fremsat med hjemmel i art. 95.

Direktiv 77/388/EØF (6.momsdirektiv) omhandler moms på varer og tjenesteydelser i EU.

Forordning 218/92 omhandler administrativt samarbejde vedrørende indirekte skatter i EU.

Kommissionen har analyseret behovet for at ændre momsreglerne for at kunne tage højde for den tekniske udvikling,

som muliggør elektronisk levering af ydelser. ECOFIN tog i juli 1998 beslutning om, at der skal findes en løsning

vedrørende problemer af afgiftsmæssig karakter, som e-handel rejser.

Emnet har ligeledes været drøftet på et OECD ministermøde i Ottawa i oktober 1998.

Ifølge de nuværende momsregler i EU er der ikke moms på leverancer til private forbrugere i EU for så vidt

leverandøren er etableret i et 3. land.

Hvis levering derimod sker fra en leverandør i et EU-land pålægges der moms i leverandørens hjemland. Dvs. at også

leverancer til 3. lande momses. Kommissionen mener, at den forskel, der er på afgiftsområdet, fører til en uholdbar

konkurrenceforvridning, der stiller EU-leverandører i en ufordelagtig position i forhold til 3. lands leverandører.

2. Forslagenes indhold

Nedenfor gennemgås først forslaget til ændringer af 6. momsdirektiv og dernæst forslag til ændring af forordningen.

Ændringer i 6. momsdirektiv

Forslaget går ud på at indføre momsfritagelse (0-sats) for ydelser leveret ad elektronisk vej, der af

EU-leverandører

sælges til kunder i 3.lande.

Forslaget går endvidere ud på at indføre momspligt for sådanne ydelser, når ydelserne sælges af en

3.landsleverandør

til

private forbrugere i EU.

Sælger

3.landsleverandøren

kun til private forbrugere i

ét

EU-land, skal sælgeren momsregistreres i dette land. Sælges

der til private i

flere

EU-lande (eventuelt alle 15), skal sælgeren kun momsregistreres i ét EU-land (i praksis det EU-land,

hvor den første afgiftspligtige levering foretages). Der er ikke pligt til momsregistrering, hvis det årlige salg i EU til

private er på under 100.000 EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. landsleverandører

skal ikke momsregistreres i EU for salg til EU-erhvervskunder; for dette salg hæfter kunden for

momsen.

Endelig foreslås det, at

EU-leverandører,

der leverer disse ydelser til private i andre EU-lande, skal afregne moms heraf i

eget land. Er kunden i det andet EU-land en erhvervsvirksomhed, hæfter kunden for momsen.

Ved

ydelser leveret ad elektronisk vej

forstås f.eks. software (deriblandt computerspil), web-design, levering af

information, ydelser inden for kulturelle aktiviteter, kunst, sport, videnskab, undervisning mm., når ydelserne leveres ad

elektronisk vej.

Desuden er radio og tv-spredning samt andre lyd- og billedfrembringelser (eksempelvis "pay-per view"-ydelser)

omfattet, for så vidt de leveres ad elektronisk vej.

Forslaget omfatter ikke leverancer af fysisk art - som f.eks. CD{{PU2}}er eller DVD{{PU2}}er - med elektronisk

indhold.

Ændring af forordningen

Ændringen af forordningen sker for at sikre, at også leverandører af ydelser, der leveres ad elektronisk vej, kan få

bekræftet gyldigheden af kunders momsnumre hos medlemslandenes afgiftsmyndigheder. De nuværende regler giver

ikke mulighed herfor.

Ændringen skal ses som en handelsfremmende foranstaltning.

3. Gældende dansk ret

Der er ikke i den nugældende danske momslov særlige regler for ydelser, der leveres ad elektronisk vej.

For ydelser inden for kulturelle aktiviteter, kunst, sport, videnskab, undervisning, der leveres til danske forbrugere og

danske virksomheder fra både EU-leverandører og 3. lands leverandører, er beskatningsstedet Danmark, når ydelsen

præsteres her - uanset om ydelsen leveres elektronisk eller på anden vis.

For de øvrige ydelser, der er omfattet af Kommissionens forslag f.eks. ydelser vedrørende web-design og pay per view,

er der ikke i det nugældende regelsæt særlige bestemmelser om beskatningssted.

4. Høring

Forslaget er sendt i høring den 28. juni 2000. Frist for afgivelse af høringssvar er fastsat til den 16. august 2000.

Høringsparterne er: Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Justistsministeriet,

Kulturministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet, Forsk-ningsministeriet, Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet,

Konkurrencestyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, TV2, Multi Medie Foreningen, Sammenslutningen af lokale radio- og

tv-stationer i Danmark, TV3, Nordisk Copyright Bureau, Tele Danmark, Fællesrådet for Elektroniske Medier, F

orbrugerrådet, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Foreningen af danske Spillefilmproducenter, Dansk

Musikbearbejderforening, Den danske Forlæggerforening, Det Danske Filminstitut, Dansk Kunstnerråd, Den danske

gruppe af IFPI, Dansk Musikforlæggerforening, Copy-Dan, Dansk Dataforening, Danmarks Radio, Danmarks

Biblioteksforening, Skatterevisorforeningen, Skattechefforeningen, Københavns Kommune, Kommunernes

Landsforening, Frederiksberg Kommune, Finansrå ;det, Erhvervenes Skattesekretariat, Det Danske Handelskammer, De

danske Landboforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Advokatrådet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Dansk Industri,

Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Gramex, KODA, Dansk Handel og Service, IT- Brancheforeningen,

5. Høringssvar.

Det nævnes generelt i de indkomne høringssvar, at det hilses velkommen at der er blevet taget initiativ til at tilpasse

momssystemet til levering af digitale tjenesteydelser.

For så vidt angår indholdet kan det nævnes, at det af høringssvarene generelt fremgår, at man støtter, at der ikke længere

skal pålægges moms, når EU-virksomheder sælger de omhandlede ydelser til aftagere

uden for EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget skal der imidlertid fortsat pålægges moms i salgslandet ved salg til

private inden for EU.

For eksempel

pålægges der dansk moms på 25 pct. ved salg fra Danmark til private forbrugere i Tyskland, mens der ved salg fra

Tyskland til private forbrugere i Danmark pålægges moms efter den lavere tyske momssats (f.eks. 16 pct. normalsats).

Dette betyder, at danske virksomheder på grund af den høje danske momssats vil st å svagt i konkurrencen med både

andre EU-landes virksomheder og med virksomheder fra 3. lande ved salg til private i EU. Dette ulige

konkurrenceforhold er der peget på i høringssvarene.

I høringssvarene anbefales det generelt, at der arbejdes for at sikre lige konkurrence mellem virksomheder både uden for

og inden for EU, der leverer til private borgere i EU.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslagets vedtagelse vil medføre at det skal implementeres i dansk ret. Konkret vil der skulle ske ændring af

momsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, som senest ændret ved. lov nr. 461 af 31. maj 2000.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Omfanget af ydelser, der leveres elektronisk til danske forbrugere, er endnu ikke stort. Dvs. at der ikke kan siges at være

nævneværdige fiskale konsekvenser af forslaget på kort sigt.

På længere sigt vil forbrugernes adfærdsmønster ændre sig. Dels vil de købe flere digitale ydelser, dels vil de i stigende

omfang købe dem i lande, hvor momsen er lavere end i Danmark. I de tilfælde, hvor et produkt består af både en fysisk

og en digital del, f.eks. en CD, vil afgiftsforskelle ligeledes give et incitament til at købe den digitale del af produktet,

hvor afgiften er lavest. Forslaget kan således hav e fiskale konsekvenser på længere sigt.

8. Nærheds- og proportionalprincippet

Kommissionen nævner, at der er behov for EF-lovgivning på dette område, fordi der er alvorlige problemer med at

anvende momsen korrekt for transaktioner, der digitalt transmitteres via elektroniske net. Det skyldes, at de nuværende

regler blev til i en tid, da den type transaktioner ikke var forudset. Der henvises i øvrigt til punkt 1.

Det er den danske holdning, at spørgsmålet vedrørende moms af e-handelsydelser bedst løses på fællesskabsniveau.

9. Tidligere forelæggelse.

Forslaget har tidligere været forelagt Europaudvalget til orientering, jf. grundnotat af 5. juli 2000 og aktuelt notat af 29.

september 2000.

Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000 vedrørende ECOFIN-

rådet den 27. november 2000

Dagsordenspunkt 2b. Vismandsrapporten

Nyt notat

1. Baggrund

Vismandsgruppen blev nedsat af ECOFIN den 17. juli 2000 med henblik på at vurdere barriererne for udviklingen af det

europæiske værdipapirmarked. Formand er den tidligere EMI direktør Lamfalussy, og gruppen består af syv personer

med indgående indsigt i de europæiske værdipapirmarkeder. Den foreløbige rapport fra gruppen forelå i sidste uge.

I rapporten fremgår gruppens foreløbige overvejelser til Rådet. Gruppen anmoder fortsat offentligheden om at komme

med bemærkninger. På baggrund heraf og drøftelser i Rådet vil gruppen fremlægge en endelig rapport med anbefalinger

i midten af februar 2001. Denne rapport vil også blive drøftet på Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts

2001.

2. Formål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med gruppen er at komme med anbefalinger i februar 2001 til at fjerne barriererne for udviklingen af de

europæiske værdipapirmarkeder samt muligheder og behov for regulering.

3. Rapportens indhold

Det centrale i gruppens konklusioner i rapporten er, at der er store samfundsøkonomiske gevinster at hente ved effektive

værdipapirmarkeder, da det kan skabe mere konkurrence og effektivitet på de finansielle markeder. Det giver højere

afkast til bl.a. pensioner og mere risikovillig kapital til virksomheder. Dette bidrager til en bedre samfundsøkonomi. Effektive

finansielle markeder og sund økonomi styrker mulighederne for at løfte udfordringer for velfærdsstaten ved fremtidens flere

ældre. Det vil også fremme innovation og indadgående investeringer i EU. Gruppen anfører, at der er tale om potentielt store

samfundsøkonomiske gevinste r. Det indgår på den baggrund i gruppens foreløbige overvejelser, at der er et behov for en

mere moderne EU-lovgivning på værdipapirområdet, der afspejler den finansielle integration.

Samtidig finder rapporten, at der er et behov for en hurtigere beslutningsprocedure i EU på området for finansielle

tjenesteydelser, så beslutningerne kan følge med den hurtige udvikling i sektoren. Der lægges ikke op til, at der skal være et

fælles værdipapirmarkedstilsyn, men at udfordringerne mødes gennem mere brug af rammelovgivning. Der kan i forhold

hertil nedsættes en værdipapirmarkedskomité. I den forel&osl ash;bige rapport nævnes, at en sådan komité kan bidrage til at

udforme de mere detaljerede reguleringer. Komiteen kan også tænkes at arbejde med sammenligning af den bedste standard i

medlemslandene til gensidig inspiration. Som eksempel på, at man i Danmark anvender en sådan strategi, kan nævnes

Fondsrådet.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Initiativerne sigter bl.a. mod at styrke det fælles finansielle indre marked.

5. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og lovgivningsmæssige konsekvenser

I rapporten er der stillet nogle forslag, hvis implementering kan indebære en del ændringer i såvel dansk lovgivning og

EU procedurer. Mere effektive europæiske værdipapirmarkeder vil indebære en stor samfundsøkonomisk fordel.

6. Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000, vedrørende

ECOFIN-rådsmødet den 27. november 2000.

Dagsordenspunkt: Status for arbejdet vedrørende Kommissionens forslag til Rådets forordning om

beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (KOM(2000) 492 endelig)

Nyt notat

1. Baggrund

I Rådets forordning nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen fastsættes det, at eurosedler og euromønter skal

sættes i omløb fra den 1. januar 2002, og at de deltagende medlemslande skal sikre, at der findes passende sanktioner

mod efterligning og forfalskning af eurosedler og euromønter.

I handlingsplanen om organiseret kriminalitet, vedtaget af Rådet den 28. april 1997, henstilles det, at Kommissionen

undersøger behovet for fælles foranstaltninger med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.

Beskyttelsen af euroen er endvidere behandlet i Kommissionens meddelelse af 31. juli 1998 til Rådet, Europa-

Parlamentet og Den Europæiske Centralbank med titlen "Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri" samt i Den

Europæiske Centralbanks henstilling af 7. juli 1998 om eurosedlers og euromønters retlige beskyttelse.

Den 28. maj 1999 vedtog Rådet en resolution om styrkelse af den strafferetlige

beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen, ligesom Rådet den 29. maj 2000 vedtog en

rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlig og anden beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I en rådserklæring i tilknytning til rammeafgørelsen har Rådet anført, at der snarest bør foretages en indgående gennemgang

af yderligere initiativer med henblik på eventuelt at udarbejde et supplerende instrument.

Den 28. juli 2000 har Kommissionen fremsat et forslag til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.

Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om kreditinstitutters strafferetlige ansvar m.v.

Formandskabet forventes på rådsmødet (ECOFIN) den 27. november at lægge op til en orientering og statusdrøftelse

vedrørende arbejdet med Kommissionens forslag til forordning samt eventuelt at orientere om behovet for en supplerende

rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlig og anden beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen.

2. Indhold

Retsgrundlaget for Kommissionens forslag til forordning er EF-traktatens artikel 123, stk. 4, tredje punktum, og artikel

308.

Forslaget til forordning indeholder bl.a. bestemmelser om behandling af tekniske, operationelle og strategiske

oplysninger samt bestemmelser om samarbejde og bistand i forbindelse med forfalskning af euroen, herunder om

samarbejde mellem bl.a. Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Europol. Formålet med forordningen er at

sikre beskyttelse af euroen på et højt niveau igennem information, koordination og gensidig bistand mellem de relevante

nationale myndighed er og fællesskabsmyndigheder, herunder sikre at fundne forfalskninger af eurosedler og -mønter

indsamles, registreres og viderebringes til relevante fællesskabsmyndigheder.

De konkrete bestemmelser i forslaget er som følger:

Begreber, definitioner og kompetente nationale myndigheder

Artikel 1

I forordningsforslaget artikel 1 defineres, hvad der forstås som falske eurosedler og euromønter samt falskmøntneri eller

forfalskning af euroen. Herudover defineres en række begreber såsom tekniske oplysninger, dvs. oplysninger der

beskriver de karakteristika, der adskiller ægte sedler og mønter fra falske sedler og mønter, operationelle oplysninger,

dvs. oplysninger, der vedrører krænkelser i forbindelse med forfalskni ng, herunder personoplysninger til anvendelse i

undersøgelser og efterforskning på stedet for at gøre disse mere effektive, samt strategiske oplysninger, dvs. oplysninger,

der anvendes til risikovurderinger, der er mere vidtrækkende end behandling af en bestemt sag, der allerede efterforskes

eller vil blive efterforsket.

Artikel 2

De kompetente nationale myndigheder udpeges i henhold til artikel 2 med henblik på at indsamle og analysere falske

eurosedler og euromønter. Kompetente myndigheder omfatter nationale centralbanker, nationale møntudstedende

myndigheder, nationale møntanalysecentre (Coin National Analysis Centre - CNAC), nationale centralkontorer som

nævnt i Genéve-konventionens artikel 12 eller andre bemyndigede organismer. Genève-konventionel er den inte

rnationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri af 20. april 1929.

For Danmark vil falske eurosedler og mønter, der beslaglægges skulle afleveres til i det nationale analysecenter CNAC

placeret hos Politiet.

Behandling af tekniske oplysninger om forfalskning

Artikel 3

De tekniske oplysninger om falske sedler og mønter indsamles og registreres af de kompetente nationale myndigheder

og fremsendes til ECB med henblik på lagring og behandling. De kompetente nationale myndigheder har direkte adgang

til oplysningerne i ECB. ECB indsamler også oplysninger fra tredjelande.

Artikel 4

De kompetente nationale myndigheder fremsender eksemplarer af hver type falsk euroseddel samt tekniske og statistiske

oplysninger til den bemyndigede nationale organisme (dvs. de nationale centralbanker eller evt. en anden organisme, der

gives bemyndigelse - for Danmark vil det være Nationalbanken). Den bemyndigede nationale organisme videresender

alle nye typer falske eurosedler til ECB. Ved strafferetslige undersøgelser anvendes samme procedure. ECB giver de

berø rte myndigheder meddelelse om resultatet af analysen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 5

Hvert land udpeger et nationalt møntanalysecenter (Coin National Analysis Centre - CNAC). De kompetente nationale

myndigheder fremsender hver type falsk euromønt samt tekniske og statistiske oplysninger til CNAC, der videresender

alle nye typer falske mønter til Det europæiske tekniske og videnskabelige center (ETSC). Ved strafferetslige

undersøgelser anvendes samme procedure. ETSC giver de berørte myndigheder meddelelse om resultatet af analys en.

Artikel 6

Kreditinstitutter og vekselkontorer skal undersøge ægtheden af og tage falske eurosedler og euromønter ud af omløb og

videresende dem til de kompetente myndigheder. Kreditinstitutioner er defineret som i direktiv 2000/12/EF. Hvis

kreditinstitutterne og vekselkontorerne ikke opfylder deres forpligtelser, kan de "idømmes sanktioner, der er effektive og

står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og som har en afskrækkende virkni ng".

Behandling af operationelle og strategiske oplysninger

Artikel 7-8

I henhold til artikel 7 sikrer medlemslandene, at Europol opretter en "enhed" til bekæmpelse af eurofalskmøntneri.

"Enheden" forvaltes som en administrativ enhed i Europol. "Enheden" skal forvalte et system til udveksling, indsamling

og analyse af operationelle og strategiske oplysninger. "Enheden" skal støtte informationsudveksling med

medlemslandenes kompetente myndigheder og afgivelse oplysninger til ECB og Europa-Kommiss ionen. De kompetente

nationale myndigheder yder den nødvendige bistand. ECB og Europa-Kommissionen har adgang til at konsultere

"enhedens" system til udveksling, indsamling og analyse af operationelle og strategiske oplysninge (artikel 8).

Artikel 9

I henhold til artikel 9 skal alle oplysninger om tilfælde af falskmønteri videresendes til det nationale centralkontor efter

artikel 12 i Genéve-konventionen med henblik på centralisering af oplysningerne på nationalt niveau.

Artikel 10

Medlemslandene sikrer at de nationale centralkontorer videresender alle oplysninger via den nationale Europol-enhed til

"enheden" under Europol, dvs. informationssystemet under Europol. De nationale centralkontorer har direkte adgang til

"enheden".

Samarbejde og gensidig bistand

Artikel 11

Medlemslandenes kompetente nationale myndigheder fremsender på anmodning alle oplysninger, der kan være til hjælp

til bekæmpelse af falskmøntneri, til andre medlemslandes nationale kompetente nationale myndigheder.

Artikel 12

Med henblik på øjeblikkelig bistand og hurtig rundsendelse af oplysninger opretter "enheden" under Europol et

meddelelsessystem, der kan udløse øjeblikkelig og egnet aktion. Dette system til "hurtig varsling" skal kunne benyttes

døgnet rundt og fungere i sammenhæng med det operationelle og strategiske informationssystem.

Artikel 13

Medlemslandene sikrer, at "enheden" under Europol indsamler operationelle og strategiske oplysninger om

falskmøntneri fra trejdelande. Enheden etablerer et samarbejde med tredjelande herunder teknisk og administrativ

bistand i overensstemmelse med førtiltrædelsesaftalerne om forebyggelse af ulovlige aktiviteter. Enheden stiller deres

kompetente tjenestegrene til rådighed ved modtagelse af oplysninger om forfalskninger i et tredjeland.

Afsluttende bestemmelser

Artikel 14

Medlemslandene, institutionerne og andre organismer sikrer mindst samme beskyttelse ved behandling af

personoplysninger inden for rammerne af forordning som den beskyttelse, der er foreskrevet i Europa-Parlamentets og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådets direktiv 95/46 af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Artikel 15

Forordningen skal træde i kraft den 1. januar 2001 og er bindende og gælder i hvert medlemsland.

3. Europa-Parlamentet

Forslaget til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri har været sendt i høring i Europa-

Parlamentet, som endnu ikke er kommet med en udtalelse.

1. Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.

1. Specialudvalget vedrørende økonomisk politik

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende økonomisk politik, samt med Justitsministeriet.

1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Eurolandene og de øvrige lande i EU er enige om, at bekæmpelse af falsknerier af euroen fremover skal ske på et højere

niveau. Desuden er euroen fællesskabets valuta, herunder valutaen for EU-budgettet og internationale transaktioner.

Derfor lægges vægt på, at beskyttelsen af euroen og bekæmpelse af falskmøntneri skal være højt prioriteret i EU. Derfor

varetages samarbejdet om beskyttelse af euroen bedst p&a ring; fællesskabsplan. Sagen ses ikke at være i strid med

nærhedsprincippet.

1. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Ifølge artikel 6, stk. 2, i Kommissionens forslag skal medlemsstaterne gennemføre de nødvendige bestemmelser i

national ret med henblik på at sikre, at kreditinstitutter, der forsætligt eller uagtsomt undlader at foretage den nødvendige

ægthedskontrol og at inddrage og videresende falske eurosedler og euromønter, kan idømmes strafferetlige sanktioner,

der er effektive, proportionale og afskrækkende. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil forslaget have

lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark, idet dansk ret ikke giver mulighed for at straffe uagtsomme forhold af den

i artikel 6, stk. 2, beskrevne art.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til Rådets forordning om beskyttelse af euroen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000 vedrørende

ECOFIN den 27. november 2000

Dagsordenspunkt 6: Lettelse af Grækenlands rentebyrde til EIB

i forbindelse med lån til afhjælpning af jordskælvskatastrofen i

1999.

Nyt notat

Baggrund og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grækenland blev den 7. september 1999 ramt af et kraftigt jordskælv, der kostede mange menneskeliv og ødelagde mere

end 100.000 huse. I den forbindelse gav EIB på græsk opfordring et lån til genopbygning af de berørte områder.

Den græske regering har som følge af jordskælvslånet en renteudgift på 5,3 mio. euro om året. Hertil kommer de direkte

udgifter til at genopbygge huse, skoler, infrastruktur m.m. i den generelt fattige Attica region efter de betydelige

jordskælvsskader. På den baggrund har Grækenland brug for en afhjælpning på 2 mio. euro af rentebyrden på gælden til

EIB. Svarende til 38 pct. af den årlige rentebyrde.

Midlerne skal gå direkte til den græske stat og vil blive trukket på en budgetline i EU, der allerede er oprettet til

tilsvarende formål i forbindelse med de græske jordskælvskatastrofer i 1981 og 1986. Der kan opstå tilsvarende

forespørgsler i de kommende år.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det er naturligt at landene hjælper hinanden med at håndtere effekterne af

voldsomme naturkatastrofer.

Statsfinansielle konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser, da beløbet finansieres inden for EUs eksisterende rammer

Samfunds-og miljømæssige konsekvenser

Ingen

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg