Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 309
Offentligt
1464225_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 309)
indre marked
(Offentligt)
_____________________________________________
MPU, Alm. del - bilag 294 (Løbenr. 4549)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
22. november 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets notat vedr. Europa-
Kommissionens forslag til EF-rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse.
Europa-Kommissionens forslag til EF-
rammebestemmelser
for
statsstøtte
til
miljøbeskyttelse.
Resumé
Kommissionen har udarbejdet et udkast til
reviderede rammebestemmelser for statsstøtte
til
miljøbeskyttelse.
De
reviderede
rammebestemmelser skal erstatte de gældende
rammebestemmelser, der oprindeligt udløb den
31. december 1999, og som indtil videre er
blevet forlænget til den 31. december 2000.
Rammebestemmelserne
indeholder
bestemmelser om, hvornår støtte til
miljøforanstaltninger er omfattet af EF-
traktatens statsstøtteregle r samt på hvilke
vilkår sådan støtte i givet fald kan godkendes.
Baggrund og indhold
Europa-Kommissionen
(Kommissionen)
vedtog
i
1994
fællesskabsrammebestemmelserne
for
statsstøtte
til
miljøbeskyttelse.
Disse
rammebestemmelser udløb oprindeligt den 31.
december 1999 men er forlænget indtil den 31.
december 2000.
Kommissionen præsenterede den 27. januar
2000
et
første
udkast
til
nye
rammebestemmelser
for
statsstøtte
til
21. november 2000
Sag 95-809-95
EM0323
1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464225_0002.png
miljøbeskyttelse. Efter at have hørt
medlemsstaternes bemærkninger til dette
forslag, har Kommissionen den 13. september
2000 præsenteret et revideret udkast. I det
andet udkast til rammebestemmelser er der
foretaget en række ændringer af både
indholdsmæssig og redaktionel karakter. Blandt
de væsentligste i ndholdsmæssige ændringer er,
at:
•
der ændres i adgangen til at yde driftsstøtte i
form af afgiftslempelser eller afgiftsfritagelser,
og
der åbnes mulighed for at yde driftsstøtte til
kombineret el- og varmeproduktion
(kraftvarme)
Der er nedenfor redegjort for indholdet af 2.
udkast til rammebestemmelser.
• Anvendelsesområde og definitioner
Det fremgår af udkastet, at de nye
rammebestemmelser vil gælde for støtte til
miljøbeskyttelse inden for alle de sektorer, der
reguleres af EF-traktaten. Det gælder også sektorer omfattet af EF{{PU2}}s sektorspecifikke statsstøtteregler (forarbejdning
af stål, skibsbygnings-, motorkøretøjs- og kunstfiberindustrien, transportsektoren, landbrug og fiskeri). Støtte til forskning og
udvikling sam nnelse på miljøområdet vil blive behandlet efter de særlige rammebestemmelserne om støtte til henholdsvis
forskning og udvikling og uddannelse.
•
Kommissionens miljøpolitiske overvejelser
På baggrund af særligt det 5. miljøprogram finder Kommissionen, at dens politik for kontrol med statsstøtte til
miljøbeskyttelse skal opfylde to krav:
• Den skal bidrage til, at markederne fungerer på konkurrencevilkår sideløbende med, at det indre marked søges
virkeliggjort, og konkurrencen mellem virksomhederne øges, og
• den skal bidrage til virkeliggørelsen af de miljøpolitiske mål som defineret i EF{{PU2}}s femte miljøprogram, navnlig
med hensyn til en bæredygtig udvikling.
De bedste midler til at nå dette mål er efter Kommissionens opfattelse internalisering af miljøomkostninger og anvendelse af
instrumenter baseret på markedslovene.
• Generelle betingelser for godkendelse af miljøstøtte
•
Det følger af udkastet, at Kommissionen vil kunne godkende støtte til investeringer i miljøbeskyttelse i
forbindelse med, at virksomhederne anvender
strengere (miljø)standarder end de gældende EF-standarder.
Tilsvarende
kan der ydes støtte til investeringer på områder, hvor der ikke er obligatoriske EF-standarder, samt til
investeringer, der er nødvendige for at bringe virksomheden i overensstemmelse med nationale standarder, der
er strengere end de gældende EF-standarder.
Støtten kan udgøre indtil 30 % brutto af de støtteberettigede omkostninger. Den tilladte støtteintensitet kan dog forhøjes
med 10 % for små og mellemstore virksomheder, ligesom støtteintensiteten kan forhøjes i regionalområder.
Støtte til investeringer i energibesparelser sidestilles med investeringer i miljøbeskyttelse og begge former for investeringer
kan godkendes på lige vilkår. Også investeringer til fremme af kombineret el- og varmeproduktion (kraftvarme) vil efter
omstændighederne kunne godkendes efter rammebestemmelserne.
Investeringer til fremme af vedvarende energi (VE) sidestilles med investeringer i miljøbeskyttelse på områder, hvor der ikke
er fastsat obligatoriske standarder. Sådanne investeringer kan støttes med samme støttesats som øvrige milljøinvesteringer.
For investeringer til fremme af disse energikilder kan støttesatsen på 30 % dog forhøjes med 10 %. Som noget nyt er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464225_0003.png
vedvarende energi i det reviderede forslag til rammebestemmelser præciseret som værende: ikke-fossile vedvarende
energikilder {{SPA}} herunder især vind-, sol-, jord- og bølgeenergi, visse vandkraftværker og biomasse.
Støtteberettigede omkostninger
De støtteberettigede investeringer kan være investeringer i grundarealer, bygninger, anlæg og udstyr, der har til formål at
fjerne gener ved forurening. De støtteberettigede investeringsomkostninger omfatter kun de ekstra investeringer, der er
nødvendige for at opnå de opstillede miljømål.
For så vidt angår investeringer i vedvarende energi er det som noget nyt i det reviderede udkast præciseret, at de
støtteberettigede investeringsomkostninger svarer til de meromkostninger, som virksomheden må bære i forhold til anlæg til
fremstilling af traditionel energi med samme kapacitet.
Rensning af forurenede industrigrunde
Investeringer vedrørende udbedring af miljøskader på forurenede industrigrunde, kan være omfattet af
rammebestemmelserne. Såfremt det ikke er muligt at udpege den ansvarlige for forureningen eller drage
vedkommende til ansvar, vil den grundejer, der foretager arbejdet, kunne modtage støtte til udbedring på indtil 100
% af de støtteberettigede omkostninger.
Flytning af virksomheder
Støtte til flytning af virksomheder kan efter Kommissionens opfattelse ikke i sig selv udgøre miljøstøtte. Sådan
støtte er derfor principielt ikke omfattet af rammebestemmelserne.
Som noget nyt har Kommissionen dog i det reviderede forslag åbnet mulighed for støtte til flytning af
forurenende virksomheder beliggende i områder, der betegnes som NATURA 2000.
Driftsstøtte
Kommissionen fastslår i udkastet sit generelt negative syn på driftsstøtte. På miljøområdet kan denne form for
støtte dog godkendes i særlige tilfælde, navnlig for at sikre lanceringen af nye produkter eller tjenester, der er
klart mindre forurenende, men hvis produktionsomkostninger indtil videre er markant højere end
produktionsomkostningerne for traditionelle produkter. Det drejer sig om :
• støtte til forvaltning af affald (der er i det reviderede udkast sket en udvidelse til al affald, idet det oprindelige udkast kun
omfattede ikke-industrielt affald)
•
støtte på energiområdet
Der opstilles følgende generelle betingelser for godkendelse af driftsstøtte:
• Degressiv
støtte kan godkendes i op til 5 år med en støtteintensitet på op til 100 % det første år, og
•
Ikke-degressiv
støtte kan godkendes i op til 5 år, idet støtteintensiten dog højst kan udgøre 50 % af de støtteberettigede
omkostninger.
Driftsstøtte i form af afgiftslempelser eller {{SPA}}fritagelser behandles særskilt i udkastet. Ved denne form for støtte vil
Kommissionen generelt betinge sig, at de pågældende foranstaltninger yder et væsentligt bidrag til miljøbeskyttelsen.
Fritagelser, der udelukkende gælder de virksomheder, hvis aktiviteter skader miljøet mest eller f.eks. forbruger mest energi,
kan kun indrømmes i tilfælde, hvor de olut nødvendige og kun for en begrænset periode.
Lempelser/fritagelser fra afgifter indført i henhold til et EF-direktiv:
Når der tale om afgifter indført efter et EF-direktiv vil Kommissionen sondre mellem
• situationer, hvor medlemsstaten anvender en højere afgiftssats end den i EF-direktivet foreskrevne mindstesats og
indrømmer visse virksomheder en undtagelse/lempelse, men således at virksomhederne også efter
undtagelsen/lempelsen betaler en højere afgift end direktivets mindsteafgift, og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464225_0004.png
• situationer, hvor medlemsstaten anvender en afgiftssats svarende til EF-direktivets mindstesats men indrømmer visse
virksomheder en undtagelse/lempelse, så de betaler en lavere sats end mindstesatsen.
I de førstnævnte situationer vil Kommissionen godkende en midlertidig undtagelse/lempelse fra afgiften, således at
virksomhederne får tid til at tilpasse sig et højere afgiftsniveau og anspores til mere miljøvenlige aktiviteter. Hvis
undtagelser/lempelser som nævnt i sidstnævnte situationer derimod ikke er tilladt i henhold til et EF-direktiv vil
undtagelser/lempelser heller ikke kunne godkendes efter statsstøttereglerne. Såf remt lempelserne/undtagelserne er tilladte i
henhold til et EF-direktiv, vil Kommissionen derimod kunne godkende disse for en begrænset periode, såfremt
undtagelsen/lempelsen er nødvendig og rimelig.
Lempelser/fritagelser fra afgifter indført af en medlemsstat:
Betingelserne for at godkende lempelser/fritagelser fra afgifter indført af en medlemsstat er ændret på væsentlige punkter i
forhold til det oprindelige udkast til reviderede rammebestemmelser. Kommissionen lagde således i det første udkast op til, at
sådan støtte kun ville kunne godkendes for en periode på 5 år, idet støtten
• enten
skulle være
degressiv,
hvorefter støtteintensiten kunne være indtil 100 % af afgiftsbeløbet det første år, men derefter ville
skulle gradvist nedsættes til en nulsats ved udgangen af det femte år. For storforbrugere af energi skulle
støtteintensiteten fra starten være begrænset til 85 %.
•
eller
ikke-degressiv,
hvorefter støtteintensiteten skulle være begrænset til 50 % af det normale afgiftsbeløb.
I det nye udkast til rammebestemmelser sondrer Kommissionen for så vidt angår nye afgifter, der indføres af en medlemsstat
af miljøbeskyttelseshensyn, mellem:
1. Situationer, hvor en medlemsstat af miljøhensyn indfører en afgift i en erhvervssektor, som ikke er omfattet af
afgiftsharmonisering på fællesskabsplan eller hvor den afgift, som medlemsstaten påtænker at indføre, er højere end
den afgift, der er fastsat i EF-standarden.
Kommissionen vil her godkende afgiftsfritagelser/lempelser for en periode på op til 10 år uanset om støtten er
degressiv. Der er dog samtidig krav om, at der i disse tilfælde indgås aftaler mellem medlemsstaterne og de
virksomheder, der får afgiftsfritagelser/-lempelser, hvorefter virksomhederne forpligter sig til at nå de fastsatte
miljøbeskyttelsesmål i løbet af fritagelsesperioden.
2. Situationer, hvor en medlemsstat indfører en afgift i en erhvervssektor som er omfattet af en afgiftsharmonisering og
lavere end eller lig med EF-standarden.
Det er her Kommissionens opfattelse, at langvarige fritagelse ikke kan begrundes. Fritagelser/lempelser kan således
kun ske, når de generelle betingelser er opfyldt, det vil sige, at støtten skal
enten
skal være degressiv og kan højst ydes i 5
år, hvilket berettiger til en støtteintensitet på op til 100 % det første år, eller støtten er
ikke-degressiv
og kan ydes i 5 år. I
sidstnævnte tilf&ael ig;lde kan støtteintensiten højst udgøre 50 % af de støtteberettigede omkostninger.
Om driftsstøtte til vedvarende energi (VE) fastslås det i rammebestemmelserne, at sådan støtte normalt udgør miljøstøtte og
derfor er omfattet af rammebestemmelserne. På dette område finder Kommissionen imidlertid, at der kan være behov for
særlige bestemmelser, da denne form for energi kan have svært ved at konkurrere med traditionelle energiformer. For at tage
højde for de specifikke forho ld på dette område, kan medlemsstaterne dog vælge
enten
at yde driftsstøtte til VE på samme
vilkår, som gælder for driftsstøtte til andre former for miljøstøtte
eller
at tildele støtte i forhold til antal kWh, som et anlæg til
fremstilling af VE skal fremstille og sælge for at være rentabelt. De støtteberettigede omkostninger skal i så fald begrænses til
forskellen mellem produktionsomko stningen pr. enhed for elektricitet fremstillet af den pågældende vedvarende energikilde
og markedsprisen. Ved fastsættelsen af driftsstøttebeløbet bør der endvidere tages højde for eventuel investeringsstøtte til
samme anlæg.
Som noget nyt har Kommissionen endvidere i det reviderede forslag åbnet mulighed for, at der kan ydes driftsstøtte til
kombineret el- og varmeproduktion.
• Politikker for nedbringelsen af drivhusgasser
Udkastet til rammebestemmelser indeholder et afsnit om de foranstaltninger og instrumenter, som
medlemsstaterne kan anvende for at nedbringe drivhusgasserne {{SPA}} samt herunder for, hvornår tildeling af
emissionsrettigheder kan udgøre statsstøtte efter EF-traktaten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464225_0005.png
•
Passende foranstaltninger
Udkastet indeholder et forslag til passende foranstaltninger, som medlemsstaterne skal foretage med henblik på at bringe
gældende ordninger i overensstemmelse med de nye rammebestemmelser. Det foreslås herunder, at alle eksisterende
miljøstøtteordninger skal bringes i overensstemmelse med de nye regler inden 31. januar 2002.
1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet i udkastet.
•
Gældende dansk ret
Der er ikke gældende dansk ret på området.
•
Høring
Kommissionens 2. udkast til reviderede rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse har været i
høring blandt medlemmerne af specialudvalget for industri- og regionalpolitik, hvor en række offentlige
myndigheder og interesseorganisationer er repræsenteret. I forbindelse med denne høring har Dansk Industri
(DI) givet udtryk for, at man finder forslaget særdeles problematisk for så vidt angår bestemmelserne i f
orslaget vedrørende afgiftslempelser og {{SPA}}undtagelser.
Skibsværftsforeningen har særligt fremhævet, at der ikke bør kunne ydes støtte til at bringe virksomhederne i
overensstemmelse med nationale standarder, medmindre disse standarder er højere end EU-standarderne.
1. Sagens status.
De spørgsmål, der drøftes, er især:
Balancen mellem miljøhensyn og konkurrencehensyn: Det er bl.a. blevet fremhævet, at såfremt godkendelse af støtten er for
restriktiv vil det kunne have negative konsekvenser for de lande, der anvender afgifter som et væsentligt led i miljøpolitikken.
Reglerne om driftsstøtte, der gives i form af afgiftslempelser og {{SPA}}fritagelser: Her er især spørgsmålene om
degressivitet og krav om tidsbegrænsninger af ordningerne blevet drøftet. Også Kommissionen forslag om obligatoriske
aftaler i visse tilfælde i forbindelse med lempelser/fritagelser fra afgifter har været diskuteret.
Energirelaterede spørgsmål: bl.a. energibesparelser og konsulentbistand.
Kommissionen har tilkendegivet, at den vil søge at finde en løsning på ovenstående, der tilgodeser en balance
mellem miljøhensynet og konkurrencehensynet.
1. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Rammebestemmelserne har relation til den grønne afgiftspakke samt elreformpakken.
Ifølge Kommissionens forslag skal alle eksisterende støtteordninger bringes i overensstemmelse med de nye
rammebestemmelser inden 1. januar 2002. Det må i det videre forhandlingsforløb med Kommissionen afklares, i hvilket
omfang de eksisterende støtteordninger kan videreføres inden for rammerne af de nye rammebestemmelser.
Konsekvenserne for dansk lovgivning i øvrigt afhænger af den endelige udformning af rammebestemmelserne.
1. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 5. maj 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464225_0006.png