Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 313)
traktatændringer
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets
Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
22. november 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med regeringskonferencen en note fra
formandskabet vedr. Kommissionen, CONFER 4802/00.
Fransk version er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. november 2000.
KONFERENCEN
MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR
MEDLEMSSTATERNES REGERINGER
CONFER 4802/00
Bruxelles, den 16. november 2000 (17.11)
(OR. fr)
LIMITE
NOTE
fra:
til:
Vedr.:
formandskabet
RK-ministerkonklavet
RK 2000:
Kommissionen
Repræsentanterne har under deres seneste drøftelser om Kommissionens størrelse og sammensætning peget på følgende
centrale spørgsmål, som ministrene bedes give politiske retningslinjer for med henblik på det videre arbejde.
1. Princippet om et loft over Kommissionen
Efter stats- og regeringschefernes drøftelser på Det Europæiske Råds uformelle møde i Biarritz er et flertal af
delegationerne villige til at overveje muligheden af at fastsætte et loft over antallet af kommissionsmedlemmer på
et tidspunkt og under betingelser, som især skal fastsættes på baggrund af den forventede udvikling i
udvidelsesprocessen. Andre delegationer indtager stadig den principielle holdning, at Kommissionen ska l bestå
af en statsborger fra hver medlemsstat, og forbeholder sig derfor fuldt ud deres stilling til de spørgsmål, der
behandles i punkt 3 nedenfor.