Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 320
Offentligt
1464214_0001.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1
REVISIONSRETTEN
I medfør af traktaterne (EKSF-traktatens artikel 45 C, stk. 4, EF-traktatens artikel 248, stk. 4, og
Euratom-traktatens artikel 160 C, stk. 4) og artikel 88 i finansforordningen af 21. december 1977,
senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2673/1999 af 13. december 1999, samt de
tilsvarende bestemmelser vedrørende De Europæiske Udviklingsfonde vedtog Revisionsretten for
De Europæiske Fællesskaber på mødet den 11. og 12. oktober 2000 sin
ÅRSBERETNING
for regnskabsåret 1999
(2000/C 342/01)
Beretningen med institutionernes svar til Rettens bemærkninger er
fremsendt til dechargemyndigheden og de øvrige institutioner.
Jan O. KARLSSON
(Formand)
Bernhard FRIEDMANN
John WIGGINS
Giorgio CLEMENTE
Hubert WEBER
Aunus SALMI
Jørgen MOHR
Kalliopi NIKOLAOU
François COLLING
Maarten B. ENGWIRDA
Jean-François BERNICOT
Robert REYNDERS
Juan Manuel FABRA VALLÉS
Máire GEOGHEGAN-QUINN
Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0003.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
3
INDHOLD
Side
Generel indledning
....................................................................................................................................
5
BERETNING OM AKTIVITETERNE I FORBINDELSE MED
DET ALMINDELIGE BUDGET
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 8
— Egne indtægter ...................................................................................................................
— Den fælles landbrugspolitik .............................................................................................
— Strukturforanstaltninger ...................................................................................................
— Interne politikker ...............................................................................................................
— Bistand til tredjelande ........................................................................................................
— Administrationsudgifter ....................................................................................................
— Finansielle instrumenter og bankaktiviteter ..................................................................
— Revisionserklæring med underbyggende oplysninger .................................................
11
29
67
108
132
158
174
184
BERETNING OM 6., 7. OG 8. EUROPÆISKE
UDVIKLINGSFONDS AKTIVITETER
Kapitel I
Kapitel II
Kapitel III
Kapitel IV
— Gennemførelsen af 6., 7. og 8. EUF pr. 31. december 1999 ......................................
— Revisionserklæring om De Europæiske Udviklingsfonde ............................................
— Opfølgning af tidligere bemærkninger ...........................................................................
— Andre bemærkninger ........................................................................................................
208
212
216
217
BILAG
Bilag I
Bilag II
— Finansielle oplysninger om Den Europæiske Unions almindelige budget ................
— Beretninger og udtalelser vedtaget af Retten inden for de seneste fem år ................
III
XIX
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0004.png
4
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
INSTITUTIONERNES SVAR
BERETNING OM AKTIVITETERNE I FORBINDELSE MED
DET ALMINDELIGE BUDGET
Side
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 8
— Egne indtægter ...................................................................................................................
— Den fælles landbrugspolitik .............................................................................................
— Strukturforanstaltninger ...................................................................................................
— Interne politikker ...............................................................................................................
— Bistand til tredjelande ........................................................................................................
— Administrationsudgifter ....................................................................................................
— Finansielle instrumenter og bankaktiviteter ..................................................................
— Revisionserklæring med underbyggende oplysninger .................................................
25
56
90
127
150
169
183
196
BERETNING OM 6., 7. OG 8. EUROPÆISKE
UDVIKLINGSFONDS AKTIVITETER
Kapitel I
Kapitel II
Kapitel III
Kapitel IV
— Gennemførelsen af 6., 7. og 8. EUF pr. 31. december 1999 ......................................
— Revisionserklæring om De Europæiske Udviklingsfonde ............................................
— Opfølgning af tidligere bemærkninger ..........................................................................
— Andre bemærkninger ........................................................................................................
221
223
226
226
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0005.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
5
GENEREL INDLEDNING
nogle tilfælde har anvendt regelstridige ordninger såsom
de såkaldte BAT (
1
). Tidligere blev der ikke lagt tilstræk-
kelig vægt på at få truffet de nødvendige foranstaltnin-
ger til at få afhjulpet svaghederne hurtigt og effektivt.
0.1. Denne årsberetning har den samme struktur som
de sidste to år med kapitler, der omhandler indtægter og
hvert udgiftsområde i de finansielle overslag. Et kapitel
indeholder revisionserklæringen (DAS), og heri redegø-
res der også for DAS-revisionen. En særlig del af beret-
ningen omhandler 6., 7. og 8. Europæiske Udviklings-
fonds aktiviteter.
0.2. Siden sidste dechargeprocedure har Retten vedta-
get 24 særberetninger, som indeholder revisionsresulta-
ter, der viser, at Fællesskabets økonomiske forvaltning
kan forbedres på en lang række områder. Decharge-
myndigheden tager revisionsresultaterne i disse beret-
ninger og i årsberetningen med i betragtning, når den
skal træffe beslutning om decharge. Bilag II er en fuld-
stændig liste over beretninger og udtalelser, Retten har
vedtaget hvert år de sidste fem år.
0.5. Retten har ved flere lejligheder påpeget, at den
interne kontrol kun kan forbedres, hvis balanceforhol-
det mellem de anvisningsberettigede, finansinspektø-
rerne og regnskabsførerne ændres, således at de anvis-
ningsberettigede i de operationelle generaldirektorater
bliver fuldt ansvarlige for de indgåede udgiftsforpligtel-
ser og de afholdte betalinger. Den interne revisionsfunk-
tion bør som foreslået af Kommissionen også styrkes i
denne forbindelse. Kommissionens har i sine forslag i
hvidbogen taget hensyn til Rettens bemærkninger i udta-
lelse nr. 4/97 (
2
) om Kommissionens forslag til ændring
af finansforordningen. Det er positivt, at Kommissionen
prioriterer reformen så højt, herunder også den nød-
vendige ændring af artikel 24 i finansforordningen, samt
oprettelse af en intern revisionstjeneste og sikring af det
nødvendige personale hertil.
0.3. 1999 var kendetegnet ved en række væsentlige
begivenheder på området Fællesskabets økonomiske for-
valtning. I årene forud var tilliden til Kommissionens
forvaltning blevet svækket, og situationen tilspidsede
sig, da Den Uafhængige Ekspertgruppes to rapporter
blev offentliggjort. Kommissionen gik af efter den første
rapport. Den nye Kommission, som påbegyndte arbej-
det i september 1999, satte straks et nyt reformprogram
i gang. Programmet omfatter tre temaer, der hænger
indbyrdes sammen, nemlig en reform af den måde,
hvorpå de politiske prioriteter fastlægges og ressour-
cerne fordeles, vigtige ændringer i personalepolitikken
og gennemgribende revision af den økonomiske for-
valtning og kontrollen. I løbet af 2000 har Kommissio-
nen udarbejdet sine forslag i enkeltheder og har påbe-
gyndt gennemførelsen.
0.6. Et andet element i reformen er helt i overens-
stemmelse med et af de mål, der efter Rettens opfattelse
bør prioriteres højt: der skal lægges større vægt på
resultat- og præstationsmåling på grundlag af en sådan
ressourceallokering, at forud fastlagte prioriteringer og
mål, som skal være klart definerede og målelige, kan
opfyldes. I den generelle indledning til årsberetningen
for regnskabsåret 1998 påpegede Retten, at Kommis-
sionens resultater bør måles på, om de politiske mål er
opfyldt med mindst mulige omkostninger. Retten under-
stregede, at den ændring af forvaltningskultur og
-praksis, det ville indebære, burde indgå som et centralt
element i den økonomiske reform. Indførelsen af akti-
vitetsbaseret management (ABM) bør give Kommissio-
nen et bedre grundlag for at fastsætte prioriteringer,
som er afpasset efter de disponible finansielle og admi-
nistrative ressourcer, og hjælpe den til at undgå situa-
tioner, hvor relativt små programmer kræver uforholds-
mæssigt stor personaleindsats.
0.4. Mange af de væsentlige svagheder, som der tages
fat på i reformprogrammet, er punkter, som Retten ved
gentagne lejligheder i årenes løb har påpeget i sine
beretninger, bl.a. følgende: De gældende ordninger for
indgåelse af fællesskabsaftaler er mangelfulde. Der er
grundlæggende og strukturelle svagheder i de interne
kontrolsystemer, hvilket mindsker de anvisningsberet-
tigedes ansvar. Der har været vedvarende mangel på
personale til at forvalte nogle af programmerne, hvilket
har ført til, at man, i et forsøg på at fylde hullerne, i
(
1
) Akronymet for den franske betegnelse for kontorer for
teknisk bistand.
(
2
) Revisionsrettens udtalelse nr. 4/97 om forslag til Rådets
forordning (Euratom, EKSF, EF) om ændring af finansfor-
ordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæi-
ske Fællesskabers almindelige budget, EFT C 57 af
23.2.1998, punkt 5.1—5.17.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0006.png
6
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
0.7. Ud over det samlede program for reformen af
administrationen og den økonomiske reform har Kom-
missionen planlagt reformprogrammer for bestemte
budgetområder. Den tager dermed fat på problemer,
som Retten har påpeget i en årrække. Kommissionens
forslag fra maj 2000 til forbedring af forvaltningen af
de eksterne bistandsprogrammer er baseret på en ana-
lyse af svaghederne ved programmerne. Kommissio-
nens analyse ligger meget tæt op ad Rettens vurdering,
som den har givet udtryk for i diverse sær- og årsberet-
ninger, især i kapitel 5 i 1997-årsberetningen.
0.8. Den omfattende ændring af finansforordningen,
der arbejdes på for øjeblikket, er nødvendig, for der skal
være et ordentligt retsgrundlag for reformen af den
økonomiske forvaltning. Retten har i udtalelse
nr. 4/97 (
3
) og efterfølgende bl.a. anbefalet øget ansvar-
liggørelse af den anvisningsberettigede og oprettelse af
en intern revisionsfunktion (
4
). Den har endvidere anbe-
falet, at der stilles krav om, at regnskaberne udarbejdes
i overensstemmelse med internationale standarder, og
at det bliver muligt at optage lån til investering i byg-
ninger, som institutionerne benytter. Retten har også
anbefalet, at bestemmelserne om, hvordan forpligtelser
defineres og bestemmelserne om bevillingsfremførsler
forenkles, samt at mulighederne for fravigelse af finans-
forordningens grundlæggende principper begrænses.
Retten vil også fremover gøre disse synspunkter gæl-
dende, og den vil følge nøje op på alle aspekter i revi-
sionen af finansforordningen, samtidig med at den for-
beholder sig sin stillingtagen til eventuelle andre
forbedringer.
0.10. Retten har ved mange lejligheder sagt, at det ikke
kun er Kommissionens økonomiske forvaltning, men
forvaltningen generelt af fællesskabsmidlerne, der skal
gøres mere effektiv. På områderne den fælles landbrugs-
politik og strukturfondene er medlemsstaterne ansvar-
lige for den løbende forvaltning af hovedparten af de
midler, der kommer fra fællesskabsbudgettet. I denne
årsberetning og i de særberetninger, der er offentlig-
gjort, siden der sidste gang blev meddelt decharge, påpe-
ger Retten alvorlige og vedvarende svagheder i med-
lemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer. Der er
taget en række vigtige initiativer til at få rettet op på for-
holdene ved styrkelse af den finansielle kontrol, som det
påhviler medlemsstaterne at foretage af fællesskabsfi-
nansierede (eller medfinansierede) foranstaltninger (
5
).
Det fremgår imidlertid af denne årsberetning, at med-
lemsstaterne endnu ikke har gennemført de nye syste-
mer fuldt ud (jf. punkt 2.41, 3.69-3.74 og 3.78), og at
Kommissionen bør lægge yderligere pres på dem.
0.9. Retten opfordrer Kommissionen til at gennem-
føre reformforslagene så hurtigt som muligt, men under
hensyntagen til, at nogle af reformerne forudsætter, at
finansforordningen og personalevedtægten bliver
ændret. Endnu er reformen kun i startfasen, og største-
delen af reformprogrammet er endnu ikke gennemført.
Først når de nødvendige strukturer og procedurer er på
plads og fungerer i praksis, vil det være muligt at se, om
man opnår de tilsigtede forbedringer inden for den øko-
nomiske forvaltning. Det er svært at ændre forvaltnings-
kulturen i en organisation som Kommissionens, og det
vil tage tid, men sådanne ændringer er en betingelse for,
at reformforslagene får nogen effekt.
0.11. Ved i denne årsberetning at lægge mere vægt på
opfølgningen af de foranstaltninger, der er gennemført
som reaktion på tidligere revisionsbemærkninger, har
Retten taget hensyn til de spørgsmål, der ligger decharge-
myndigheden på sinde. Det fremgår af årsberetningen,
at der er sket fremskridt på en række andre områder
end dem, der indgår i Kommissionens reformforslag.
Kommissionen har truffet foranstaltninger til at få afhjul-
pet specifikke svagheder i nogle projekter og program-
mer (for eksempel bistanden til Sydafrika, og den har
gennemført reformer af ordningen for støtte til anven-
delse af skummetmælk og skummetmælkspulver til
dyrefoder og foranstaltninger på nogle områder inden
for egne indtægter). På andre områder har Kommissio-
nen imidlertid været længe om at træffe foranstaltnin-
ger eller har kun truffet delvise foranstaltninger — som
eksempel herpå nævner Retten reformen af den fælles
markedsordning for vin og EFRU-området, hvor der
kunne reageres mere aktivt på konstaterede fejl og ure-
gelmæssigheder.
(
3
) EFT C 57 af 23.2.1998.
(
4
) Revisionsrettens udtalelse nr. 1/2000 om forslag til Rådets
forordning om ændring af finansforordningen af
21. december 1977 vedrørende afskillelse af funktionerne
intern revision og forudgående finanskontrol (finansfor-
ordningens artikel 24, stk. 5) — vedtaget af Retten den
5. oktober 2000.
0.12. I revisionserklæringen om 1999-regnskabet
påpeger Retten endnu en gang en række problemer af
samme art som dem, den har konstateret de tidligere år
i forbindelse med Fællesskabets regnskab. Svagheder i
regnskabssystemerne og -procedurerne medfører, at
regnskabsoplysningerne i nogle tilfælde er ukorrekte
eller ufuldstændige. Både i Kommissionen og i med-
lemsstaterne er der problemer med systemerne til for-
valtning og intern kontrol af aktionsudgifterne, og det
(
5
) Det integrerede system for forvaltning og kontrol (IACS)
angående landbrugsudgifter og Rådets forordning (EF)
nr. 2064/97 om finanskontrol af strukturfondene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0007.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
7
giver fortsat anledning til et væsentligt fejlniveau, især
hos de endelige støttemodtagere. På baggrund af oven-
nævnte revisionsresultater kan Retten ikke afgive erklæ-
ring om, at de transaktioner, der ligger til grund for
regnskabet, er lovlige og formelt rigtige, undtagen for så
vidt angår egne de indtægter, forpligtelserne og institu-
tionernes personaleudgifter. Af den grund kan Retten
tilslutte sig de intentioner, der kommer til udtryk i
Kommissionens plan om forbedring af den økonomiske
forvaltning, som blev forelagt for dechargemyndighe-
den i forbindelse med dechargeproceduren for 1998.
Som anført i punkt 8.59 i denne beretning burde effek-
tive og vedvarende forbedringer af forvaltnings- og kon-
trolprocedurerne i Kommissionen og i medlemsstaterne
få indvirkning på Rettens revisionsresultater og dermed
på Rettens konklusioner. Ingen kan imidlertid på for-
hånd bestemme indholdet af den uafhængige eksterne
revisors udtalelse, som må være baseret på de forhold,
der konstateres under revisionen.
0.13. Endelig påpeger Retten risikoen for, at de fejl,
den har konstateret, misfortolkes eller giver anledning
til den forkerte opfattelse, at de er en indikator for
omfanget af svig mod fællesskabsbudgettet. I de tilfælde,
hvor der i Rettens beretninger omtales betalinger, hvor
beløbene er forkerte på grund af fejl eller uregelmæs-
sigheder, er der primært tale om problemer, som skyl-
des, at den økonomiske forvaltning og kontrollen ikke
fungerer effektivt nok. Hovedparten af fejlene forekom-
mer i de største udgiftsprogrammer, som forvaltes af de
offentlige myndigheder i medlemsstaterne. Det drejer
sig især om mindre beløb, der er udbetalt for meget i
landbrugsstøtte, og om udgifter, som de offentlige myn-
digheder har betalt, men som ikke er berettiget til
EU-medfinansiering. Kun en lille del af de overtrædelser
af de gældende bestemmelser, som Retten har konsta-
teret, har givet grundlag for yderligere efterforskning af
OLAF eller af medlemsstaternes myndigheder med straf-
feretlig kompetence. Sådan svig offentliggøres i en Kom-
missionens årsberetning om beskyttelse af Fællesskabets
finansielle interesser, der indeholder Kommissionens og
medlemsstaternes tal for svig og uregelmæssigheder.
0.14. Finder Retten imidlertid tegn på forsætlig svig,
samarbejder den som hidtil med OLAF inden for ram-
merne af de aftaler, de to organer har indgået på områ-
det beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser.
Retten bemærker i den sammenhæng, at 1995-
konventionen om beskyttelse af Fællesskabets finan-
sielle interesser endnu ikke er ratificeret af alle med-
lemsstater, og at parallelkonventionen om bekæmpelse
af korruption i forbindelse med EU-budgettet kun er
ratificeret af én medlemsstat. Dette viser, at selv om
traktatens artikel 280 pålægger medlemsstaterne et
væsentligt ansvar på området bekæmpelse af svig mod
fællesskabsbudgettet, har de endnu ikke opfyldt deres
forpligtelser tilfredsstillende. Det er derfor nødvendigt
at undersøge, hvilke instrumenter der kan tages i brug
— i medfør af Fællesskabets eksisterende retsgrundlag
eller ved passende ændringer af traktaten — for at
beskytte Fællesskabets finansielle interesser. Retten skal
i den forbindelse gøre opmærksom på, at OLAF-
Overvågningsudvalget for nyligt understregede, at sam-
arbejdet mellem OLAF og medlemsstaterne om efter-
forskning og retsforfølgning af svig og korruption over
for EU-budgettet slet ikke fungerer godt nok.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0009.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
9
BERETNING OM AKTIVITETERNE I
FORBINDELSE MED DET ALMINDELIGE
BUDGET
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0011.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
11
KAPITEL 1 (*)
Egne indtægter
1.0. INDHOLD
Indledning
Budgetgennemførelse
DAS-revision
Traditionelle egne indtægter
Gældende lovgivning
Revisionens omfang
Revisionsresultater
Konklusion
Moms- og BNI-indtægter
Gældende lovgivning
Revisionens omfang
Revisionsresultater
Konklusion
Opfølgning af tidligere bemærkninger
Traditionelle egne indtægter
Den økonomiske forvaltning
Fællesskabslovgivningen
Moms- og BNI-indtægter
Indledning
Omkostningerne ved det nuværende system med to
nationalregnskabssystemer
Afgørelsen om de egne indtægter
Konklusion
Bemærkninger om passiv forædling
Økonomiske forudsætninger
Bevillingsproceduren
Beregning af toldfritagelsesbeløbet
Risikoen for svig og uregelmæssigheder i forbindelse med proceduren
for passiv forædling
Konklusion
Sammenholdelse af data med henblik på bekæmpelse af svig
Momssvig og risikoanalyse
(*) Kommissionens svar findes på side 25.
Punkt
1.1-1.3
1.4-1.5
1.6-1.22
1.6-1.17
1.6
1.7-1.10
1.11-1.16
1.17
1.18-1.22
1.18
1.19
1.20-1.21
1.22
1.23-1.42
1.23-1.31
1.24-1.27
1.28-1.31
1.32-1.42
1.32-1.35
1.36-1.39
1.40-1.41
1.42
1.43-1.56
1.47-1.50
1.51
1.52
1.53-1.55
1.56
1.57-1.73
1.57-1.62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0012.png
12
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.63-1.64
1.65-1.69
1.70-1.71
1.72-1.73
1.12.2000
Anvendelse af statistikker
Sammenligning af forbrug i produktionen
De opnåede resultater
Konklusion
INDLEDNING
1.1. Rettens revision af traditionelle egne indtægter
har omfattet Kommissionens og medlemsstaternes fast-
læggelse og opkrævning af fællesskabsindtægter samt
gennemførelsen af fællesskabslovgivningen, bl.a. told-
proceduren passiv forædling.
b) De traditionelle egne nettoindtægter med fradrag af
opkrævningsudgifter
(1 539,7 millioner euro)
androg 13 857,46 millioner euro eller 15,9 % af de
samlede faktiske indtægter. Disse indtægter, der er
faldet med 1,8 % i forhold til regnskabsåret 1998,
fordeler sig som følger:
— told svarende til et bruttobeløb på 13 006,5 mil-
lioner euro eller 84,5 % af de traditionelle egne
bruttoindtægter (15 397,3 millioner euro) (
2
)
1.2. Revisionen af de traditionelle egne moms- og
BNI-indtægter har først og fremmest bestået i sammen-
holdelse af momsdata og statistikker udarbejdet med
henblik på bekæmpelse af svig. Retten har endvidere
undersøgt reaktionerne på sin kritik af, at der stadig
anvendes to udgaver af Det Europæiske Nationalregn-
skabssystem (ENS 79 og ENS 95).
— landbrugsafgifter svarende til et bruttobeløb på
1 187,3 millioner euro eller 7,7 % af de traditio-
nelle egne bruttoindtægter
1.3. Der henvises i øvrigt til Rettens særberetning
nr. 17/2000 (
1
) om Kommissionens kontrol af pålide-
ligheden og sammenligneligheden af medlemsstaternes
BNI-opgørelser.
— sukker- og isoglukoseafgifter svarende til et brut-
tobeløb på 1 203,5 millioner euro eller 7,8 % af
de traditionelle egne bruttoindtægter.
c) Egne indtægter hidrørende fra merværdiafgifter
(moms) androg i alt 31 332,3 millioner euro (
3
) eller
36,1 % af de samlede faktiske indtægter. Indtægterne
er formindsket med 5,3 % i forhold til regnskabs-
året 1998, hvor de androg 33 086,5 millioner euro.
BUDGETGENNEMFØRELSE
d) BNI-indtægten androg 37 512,0 millioner euro (
4
)
(heraf forbehold 305,4 millioner euro) eller 43,2 %
1.4.
Tabel 1.1
viser Fællesskabets indtægter i regn-
skabsåret 1999, og
figur 1.1
viser følgende:
a) De faktiske egne indtægter i regnskabsåret 1999
androg 86 908,1 million euro eller 101,5 % af ind-
tægterne i henhold til det endelige budget. Indtæg-
terne er steget med 2,8 % i forhold til regnskabs-
året 1998 (84 529,7 millioner euro).
(
1
) Særberetningen er endnu ikke offentliggjort i EFT, men
der er adgang til den på Revisionsrettens hjemmeside.
(
2
) De traditionelle egne nettoindtægter (13 857,46 millioner
euro) + opkrævningsudgifter (1 539,7 millioner euro) =
traditionelle egne bruttoindtægter (15 397,3 millioner
euro).
(
3
) Momsindtægten (31 332,3 millioner euro) = regnskabs-
årets momsindtægt (31 381,6 millioner euro) + saldobe-
løb og justeringer vedrørende tidligere regnskabsår
(– 49,3 millioner euro).
4
( ) BNI-indtægten (37 512,0 millioner euro) = regnskabsårets
BNI-indtægt (37 011,7 millioner euro) + saldobeløb og
justeringer vedrørende tidligere regnskabsår (500,3 mil-
lioner euro).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0013.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
13
(mio. EUR)
Tabel 1.1 — Indtægter i regnskabsårene 1998 og 1999 - Analyse af budgetgennemførelsen i 1999
Faktiske
indtægter i
1998
(a)
Udviklingen i 1999-budgettet
Oprindeligt
budget
(b)
Endeligt
budget
(c)
Faktiske
indtægter i
1999
(d)
Gennem-
førelsesgrad i %
af endeligt
budget
(e) = (d)/(c) x 100
Indtægtsart og den tilsvarende budgetpost
1. Traditionelle egne indtægter (i alt)
— Landbrugsafgifter (kapitel 10)
— Sukker- og isoglukoseafgifter (kapitel 11)
— Told (kapitel 12)
— Opkrævningsudgifter (kapitel 19)
2. Momsindtægter (i alt)
— Regnskabsårets momsindtægter (kapitel 13)
— Saldi og justeringer vedr. tidligere regnskabsår (kapitel 31)
3. BNI-indtægter (i alt)
— Regnskabsårets BNI-indtægter (kapitel 14)
(heraf forbehold)
— Saldi og justeringer vedr. tidligere regnskabsår (kapitel 32)
4. Budgetuligevægte (i alt)
— Finansiering af UK-korrektionen (kapitel 15)
— Resultatet af endelig beregning af UK-korrektionen
(kapitel 35)
5. Disponibelt overskud fra det foregående regnskabsår
(kapitel 30)
6. Tilbageførsler til medlemsstaterne (kapitel 33)
7. Diverse indtægter (afsnit 4-9)
(heraf bidrag fra EFTA-landene, artikel 630)
Tilsammen
Kilde:
Budgetterne for 1999 og driftsregnskabet for 1998 og 1999.
14 110,7
1 102,2
1 070,1
13 506,2
– 1 567,8
33 086,4
32 684,9
401,5
35 026,1
34 428,4
(271,7)
597,7
55,4
60,9
– 5,5
960,0
– 29,4
1 320,5
(61,5)
84 529,7
13 814,9
1 054,5
1 080,0
13 215,4
– 1 535,0
30 374,2
30 374,2
p.m.
39 260,0
39 260,0
(1 192,0)
p.m.
0,0
0,0
0,0
1 478,0
p.m.
630,6
(p.m.)
85 557,7
13 355,0
1 054,5
1 080,0
12 704,4
– 1 483,9
31 041,8
31 041,8
p.m.
37 534,9
37 534,9
(1 192,0)
p.m.
0,0
0,0
0,0
3 022,2
p.m.
630,6
(p.m.)
85 584,5
13 857,6
1 187,3
1 203,5
13 006,5
– 1 539,7
31 332,3
31 381,6
– 49,3
37 512,0
37 011,7
(305,4)
500,3
– 169,2
– 167,8
– 1,4
3 022,2
0,0
1 353,2
(65,1)
86 908,1
103,8
112,6
111,4
102,4
103,8
100,9
101,1
100,0
98,6
(25,6)
100,0
101,5
af de samlede faktiske indtægter. Denne indtægt er
steget med 7,1 % i forhold til det foregående regn-
skabsår, hvor den androg 35 026,1 million euro.
e) Det disponible overskud fra det foregående regn-
skabsår (3 022,2 millioner euro) og diverse indtæg-
ter (1 288,1 million euro) udgør 5,0 % af de samlede
faktiske indtægter. Det svarer til en stigning på 94,2 %
i forhold til regnskabsåret 1998.
1.5. Retten har gennemgået Kommissionens oplysnin-
ger i Bind I til »driftsregnskabet«. Dette bind indeholder
Kommissionens bemærkninger om regnskabsårets ind-
tægter, og der redegøres navnlig for afvigelserne mel-
lem beløbene i de godkendte budgetter og de faktiske
indtægter. Retten foretog ikke denne gennemgang for at
få sikkerhed for, at Kommissionens redegørelser var rig-
tige, men derimod for at finde ud af, om der var væsent-
lige afvigelser, som Kommissionen ikke havde redegjort
for. Endvidere var målet for gennemgangen at under-
søge, om Kommissionens redegørelser på nogle punk-
ter kunne være misvisende. Der gives ikke nogen for-
klaring på en difference under afsnit 9, Diverse indtægter,
mellem beløbet i henhold til budgettet, nemlig 5,2 mil-
lioner euro, og de faktiske indtægter på 31,4 millioner
euro.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0014.png
14
Tabel 1.2 — Anslåede og faktiske egne indtægter i 1999, pr. medlemsstat
(mio. EUR)
Indtægtsart
Kapitel 10 - Landbrugsafgifter
anslåede
faktiske
Kapitel 11 - Sukker- og
isoglukoseafgifter
Kapitel 12 - Told
anslåede
faktiske
anslåede
faktiske
Kapitel 19 - Opkrævningsudgifter
anslåede
faktiske
Kapitel 13 - Regnskabsårets
momsindtægter
Kapitel 31 - Overskud af tidligere
regnskabsårs momsindtægter
Kapitel 14 - Regnskabsårets BNI-
indtægter
Kapitel 32 - Overskud af tidligere
regnskabsårs BNI-indtægter
Kapitel 15 - Finansiering af
UK-korrektionen
Kapitel 35 - Endelig beregning af
finansieringen af UK-korrektionen
anslåede
faktiske
anslåede
faktiske
anslåede
faktiske
anslåede
faktiske
anslåede
faktiske
anslåede
faktiske
B
106,1
38,1
64,9
72,3
1 094,5
1 115,1
– 126,6
– 122,6
817,1
817,0
—
10,9
1 144,2
1 117,7
—
4,0
141,0
141,0
2,6
2,5
3 243,8
3 196,0
DK
3,6
8,5
36,3
42,0
265,3
278,9
– 30,5
– 32,9
546,7
547,4
—
– 4,0
750,3
734,0
—
– 11,5
92,4
92,6
1,3
1,3
D
191,3
167,8
301,7
347,9
2 967,5
3 026,6
– 346,0
– 354,2
8 232,2
8 232,2
—
– 367,9
9 586,2
9 364,6
—
– 46,3
687,4
687,4
11,1
10,9
EL
8,0
10,9
17,3
11,9
151,5
185,9
– 17,7
– 20,9
502,4
507,0
—
17,2
567,9
560,7
—
4,7
70,0
70,6
3,0
2,8
1 302,4
1 350,8
E
33,2
57,4
42,6
47,3
697,2
805,1
– 77,3
– 91,0
2 300,2
2 300,2
—
162,0
2 600,0
2 539,9
—
80,9
320,4
320,3
9,6
9,2
F
77,5
60,5
295,0
334,9
1 229,9
1 256,1
– 160,2
– 165,1
5 428,2
5 428,2
—
28,9
6 503,1
6 352,8
—
– 83,5
801,3
801,3
– 20,3
– 20,0
IRL
7,7
2,0
10,8
12,1
194,9
180,1
– 21,3
– 19,4
312,0
312,0
—
94,8
352,6
344,5
—
85,7
43,4
43,4
4,4
4,4
I
141,9
81,0
110,5
126,5
1 153,0
1 213,0
– 140,5
– 142,1
3 576,9
3 576,9
—
112,6
5 277,0
5 155,0
—
– 39,1
650,2
650,2
31,2
31,6
L
0,3
0,6
0,0
—
22,4
22,0
– 2,3
– 2,3
78,1
78,1
—
– 2,0
88,3
86,2
—
– 0,1
10,9
10,9
0,8
0,7
198,5
194,1
NL
168,5
192,9
71,5
67,5
1 533,5
1 530,8
– 177,4
– 179,1
1 524,1
1 524,1
—
42,7
1 722,7
1 682,9
—
21,1
212,3
212,3
– 3,8
– 3,7
5 051,4
5 091,5
A
26,0
13,8
29,8
34,3
210,2
223,7
– 26,7
– 27,2
818,8
818,8
—
– 43,2
964,7
942,4
—
– 13,9
118,8
118,8
– 14,2
– 13,9
2 127,4
2 053,6
P
40,0
43,4
2,4
3,2
141,4
158,6
– 18,4
– 20,5
443,3
443,3
—
26,3
501,1
489,5
—
21,5
61,7
61,7
0,7
0,7
1 172,2
1 227,7
FIN
7,0
7,1
8,1
8,5
129,9
126,9
– 14,5
– 14,2
426,5
426,5
—
21,7
563,7
550,7
—
17,2
69,5
69,5
– 3,1
– 3,1
1 187,1
1 210,8
S
31,3
19,8
21,0
22,4
358,1
352,9
– 41,0
– 39,5
764,0
807,7
—
23,9
929,8
962,4
—
95,3
114,6
120,1
– 16,4
– 16,1
2 161,4
2 348,9
UK
212,1
483,5
68,1
72,7
2 555,1
2 530,8
– 283,5
– 308,7
5 271,3
5 562,2
—
– 173,2
5 958,3
6 128,4
—
364,3
– 3 393,9
– 3 567,9
– 6,9
– 8,7
10 380,6
11 083,4
EU-15
1 054,5
1 187,3
1 080,0
1 203,5
12 704,4
13 006,5
– 1 483,9
– 1 539,7
31 041,8
31 381,6
—
– 49,3
37 509,9
37 011,7
—
500,3
—
– 167,8
—
– 1,4
81 906,7
82 532,7
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Egne indtægter i alt
anslåede
faktiske
1 665,4 21 631,4
1 656,3 21 069,0
5 925,9 14 154,5
6 231,3 13 994,1
904,5 10 800,2
1 059,6 10 765,6
NB
Medlemsstaterne opkræver told, landbrugsafgifter samt sukker- og isglukoseafgifter for Fællesskabets regning.
1.12.2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0015.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Figur 1.1 - Egne indtægter (yderligere oplysninger i tabel 1.1 og 1.2)
15
(
1
) Efter at medlemsstaterne har fratrukket 10 % i opkrævningsudgifter.
Kilde:
Driftsregnskabet for 1998 og 1999.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0016.png
16
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
DAS-REVISION
Traditionelle egne indtægter
Gældende lovgivning
1.6. Fællesskabslovgivningen om traditionelle egne ind-
tægter omfatter:
a) Rådets afgørelse 94/728/EF, Euratom af 31. okto-
ber 1994 (
5
) om ordningen for de Europæiske Fæl-
lesskabers egne indtægter og Rådets forordning (EØF,
Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 (
6
) om gen-
nemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om
ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, senest
ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF)
nr. 1355/96 af 8. juli 1996 (
7
).
1.8. Retten tager i forbindelse med anden revision risi-
koen forbundet med regelstridige indførsler i betragt-
ning, og også andre risici i forbindelse med traditionelle
egne indtægter, som kan medføre, at udestående for-
dringer ikke bliver registreret i regnskaberne. Som et led
i sine øvrige opgaver har Retten gennemført særlige
revisioner, som navnlig har omfattet evaluering af de
procedurer, medlemsstaterne har indført til inkassering
af Fællesskabets fordringer på traditionelle egne indtæg-
ter. Den seneste revision vedrørte anvendelsen af
EF-toldkodeksens bestemmelser om sikkerhedsstillelse
og kaution for traditionelle egne indtægter (
10
). Kom-
missionen udarbejder hvert år som et led i sit arbejds-
program for beskyttelse af Fællesskabernes finansielle
interesser en beretning, hvori den gør status over ure-
gelmæssigheder og svig, som medlemsstaterne har kon-
stateret under deres egne undersøgelser. I den seneste
beretning (
11
) oplyser Kommissionen, at det samlede
beløb i traditionelle egne indtægter, der står på spil som
følge af uregelmæssigheder og svig, som medlemssta-
terne har rapporteret for perioden 1995-1998, kan
opgøres til 1 096 millioner euro.
b) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. okto-
ber 1992 (
8
) om indførelse af en toldkodeks og Kom-
missionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af
2. juli 1993 (
9
) om visse gennemførelsesbestemmel-
ser til EF-toldkodeksen.
1.9. Ud over de beløb, der er opført som indtægter på
driftsregnskabet, fremgår det af noterne til balancen, at
Kommissionen for første gang har opført en korrektion
svarende til det fulde beløb for fordringer på medlems-
staterne vedrørende egne indtægter, som endnu ikke er
inkasseret, men som er opført i særskilte regnskaber
(B-regnskaberne) (jf. punkt 8.6). I henhold til disse regn-
skaber var det udestående beløb pr. 31. december 1999
1 951,9 millioner euro.
Revisionens omfang
1.10. Retten har også undersøgt medlemsstaternes pro-
cedurer til regnskabsføring og aggregering af traditio-
nelle egne indtægter.
1.7. DAS-revisionen (jf. kapitel 8) af de traditionelle
egne indtægter omfatter fordringer på told og landbrugs-
afgifter, som er fastlagt og opført i medlemsstaternes
regnskaber (det såkaldte A-regnskab) på grundlag af
toldangivelser, der er indgivet til toldmyndighederne
med henblik på varers overgang til fri omsætning i Fæl-
lesskabet. Revisionen af de underliggende transaktio-
ners lovlighed og formelle rigtighed omfatter ikke ind-
førsler, der ikke er toldanmeldt, eller som er unddraget
toldmyndighedernes kontrol.
(
5
) EFT L 293 af 12.11.1994, s. 9.
(
6
) EFT L 155 af 7.6.1989, s. 1, kodificeret ved Rådets forord-
ning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000, der
trådte i kraft den 31. maj 2000.
7
( ) EFT L 175 af 13.7.1996, s. 3.
(
8
) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
(
9
) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.
Revisionsresultater
1.11. 3,0 millioner euro i konstaterede fordringer var
blevet overdraget til Kommissionen længe efter fristens
udløb. Når fristen for overdragelser overskrides, skal
medlemsstaterne i henhold til artikel 11 i Rådets forord-
ning (EØF/Euratom) nr. 1552/89 (jf. punkt 1.6) betale
renter.
(
10
) Særberetning nr. 8/99, EFT C 70 af 10.3.2000.
(
11
) Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser —
Bedrageribekæmpelse — Årsberetning 1998 —
KOM(1999) 590 endelig udg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0017.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
17
1.12. I regnskabsåret 1999 var der ligesom i de foregå-
ende år (
12
) problemer med indholdet af de særskilte
regnskaber (B-regnskaberne). Desuden var regnskaberne
ikke altid rigtige. I henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets
forordning (EØF/Euratom) nr. 1552/89 opfører med-
lemsstaterne i B-regnskaberne konstaterede fordringer,
som endnu ikke er indgået, og som der ikke er stillet sik-
kerhed for. I B-regnskaberne kan medlemsstaterne end-
videre opføre konstaterede fordringer, der er dækket af
garantier, men som er blevet anfægtet, og som eventuelt
senere vil blive ændret, når der er fundet en løsning på
de opståede problemer.
nr. 8/99 (
13
)). Retten hilser velkommen, at Kommissio-
nen har erklæret, at den ikke vil tøve med at træffe de
nødvendige foranstaltninger, når reglerne ikke følges.
Retten understreger endvidere, at Kommissionen bør
sikre sig, at samtlige medlemsstater anvender korrekte
og ensartede procedurer.
1.13. Ved udgangen af 1999 androg nettofordringerne
i henhold til B-regnskaberne i alt 1 951,9 millioner euro,
dvs. 212,5 millioner euro (+ 12,2 %) mere end ved
udgangen af 1998, hvor de beløb sig til 1 739,4 millio-
ner euro. Denne stigning skyldes nye fordringer, der er
bogført med i alt 514,4 millioner euro (23 % mindre
end nye fordringer i 1998) minus 216,2 millioner euro,
der er inkasseret i løbet af regnskabsåret, og minus
annulleringer eller afskrivninger på i alt 85,7 million-
er euro. Den nettostigning, der derved fremkommer,
ligger inden for den sædvanlige skala.
1.14. Det fremgik af Rettens revision, at procedurerne
til kompilering af B-regnskaberne endnu ikke er helt
pålidelige i nogle medlemsstater, selv om man er
opmærksom på problemet. I nogle tilfælde var konsta-
terede fordringer, som skulle have været opført i
A-regnskaberne og overdraget Kommissionen, fejlagtigt
opført i B-regnskaberne, og Retten fandt også eksem-
pler på, at fordringer var blevet opført for sent i
B-regnskaberne, eller de var opført to gange. De beløb,
der her var tale om, indvirkede imidlertid ikke væsent-
ligt på driftsregnskabet i dets helhed.
1.16. På kvartalsopgørelserne, som medlemsstaterne
sender til Kommissionen, er fordringerne, der indgår i
saldofremførslen på B-regnskabet, ikke opstillet efter
alder eller efter andre kriterier. Kommissionen kan der-
for ikke anvende dem som grundlag for realistiske bereg-
ninger af Fællesskabets udestående fordringer (jf.
punkt 8.6). I perioden 1990-1999 taget under ét er kun
30 % af de beløb, der oprindeligt var opført i
B-regnskaberne, blevet inkasseret. I saldofremførslen
indgår meget gamle fordringer, hvor det er meget tvivl-
somt, om det fulde beløb kan inkasseres, selv om væsent-
lige forskelle i medlemsstaternes retssystemer gør, at der
ikke bør generaliseres. Man kan ikke bare gå ud fra, at
den hidtidige inkasseringsprocent også kan anvendes på
den nuværende udestående saldo. Kommissionen bør
kræve af medlemsstaterne, at de giver en mere detaljeret
analyse af saldiene på B-regnskaberne. På dette grund-
lag kunne beløbene for de fordringer, som forventes at
kunne inkasseres, opføres i regnskabet, og det ville også
sikre en mere effektiv gældsforvaltning. Denne frem-
gangsmåde er at foretrække frem for den i 1999 anvendte,
hvor der blev foretaget hensættelse til det fulde beløb.
Konklusion
1.15. Forordningens bestemmelser er således udfor-
met, at der opføres en blanding af konstaterede fordrin-
ger i B-regnskaberne uden sondring efter de omstæn-
digheder, hvorunder fordringerne er opstået, og efter
hvor sandsynligt det er, at beløbene i den sidste ende
inkasseres. Nogle posteringer i B-regnskaberne er beløb,
som teknisk set ikke er dækket af sikkerhed, og som
ikke er anfægtet. Normalt betales sådanne beløb inden
fristens udløb. Andre beløb vedrører debitorer, som er
gået konkurs eller ikke kan spores, og andre igen er gen-
stand for langvarige retssager. Medlemsstaterne har hel-
ler ikke fortolket forordningen ens (jf. særberetning
(
12
) Årsberetningen for regnskabsåret 1998, punkt 1.10; revi-
sionserklæringen om aktiviteterne finansieret over det
almindelige budget for regnskabsåret 1997, punkt 8.13 og
8.14, EFT C 349 af 17.11.1998; revisionserklæringen om
aktiviteterne finansieret over det almindelige budget for
regnskabsåret 1996, punkt 19.6 og 19.7, EFT C 348 af
18.11.1997.
1.17. Rettens revision med henblik på at få sikkerhed
for, at regnskaberne var rigtige, og at de underliggende
transaktioner, der var bogført i medlemsstaternes regn-
skaber, var lovlige og formelt rigtige, gav generelt til-
fredsstillende resultater (jf. punkt 1.7). De fejl, der blev
konstateret ved gennemgangen af de underliggende
transaktioner, indvirkede ikke væsentligt på indtægterne
i driftsregnskabet. I en medlemsstat konstaterede Ret-
ten i et bestemt toldkontor, at der i flere tilfælde var fejl
og uoverensstemmelser i toldanmeldelserne, som burde
have været fundet under toldkontrollen. Disse sager bør
undersøges nærmere, og de nationale myndigheder og
Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltnin-
ger som følge af, at traditionelle egne indtægter ikke er
blevet overdraget til Kommissionen, eller at det er sket
for sent.
(
13
) Særberetning nr. 8/99, punkt 51-53, EFT C 70 af
10.3.2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0018.png
18
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Moms- og BNI-indtægter
Gældende lovgivning
1.18. Lovgivningen om moms- og BNI-indtægterne
omfatter:
a) Rådets afgørelse 94/728/EF, Euratom af 31. okto-
ber 1994 (
14
) om ordningen for Fællesskabernes egne
indtægter og Rådets forordning (EØF, Euratom)
nr. 1552/89 af 29. maj 1989 (
15
) om gennemførelse
af Rådets afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ord-
ningen for Fællesskabernes egne indtægter, senest
ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF)
nr. 1355/96 af 8. juli 1996 (
16
).
b) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af
29. maj 1989 (
17
) om den endelige ordning for ens-
artet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra
merværdiafgiften.
c) Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom af 13. februar
1989 (
18
) om harmonisering af fastlæggelsen af brut-
tonationalindkomsten i markedspriser.
1.21. I 1999 var flere medlemsstater for længe om at
indsende anvendelige beregningsgrundlag, specielt BNI-
beregningsgrundlag, og det betød, at der ikke var så
lang tid til kontrol. Omfanget og arten af Kommissio-
nens kontrol af BNI-dataene var ikke dokumenteret godt
nok (
21
).
Konklusion
1.22. Begrænsningerne af revisionens omfang taget i
betragtning fik Retten rimelig sikkerhed for, at det
system, som Kommissionen har indført til opkrævning
af moms- og BNI-indtægter, er pålideligt.
OPFØLGNING AF TIDLIGERE BEMÆRKNINGER
Traditionelle egne indtægter
Revisionens omfang
1.19. Beregningsgrundlaget for moms- og BNI-
indtægten fastsættes på grundlag af statistiske data, og
derfor er det ikke muligt at foretage egentlig regnskabs-
revision af de underliggende data. I denne forbindelse
har Rettens revision taget sigte på at efterprøve, om
hver medlemsstats bidrag var beregnet rigtigt på de for-
skellige stadier i proceduren fra det oprindelige budget
til den endelige afslutning af regnskaberne for de berørte
regnskabsår. Revisionen er foretaget på grundlag af de
moms- og BNI-data, som Kommissionen har anvendt.
1.23. Retten har undersøgt de foranstaltninger, Kom-
missionen har truffet på det finansielle område og i lov-
givningen som reaktion på Rettens bemærkninger i års-
beretningerne for regnskabsårene 1994-1997 og i
særberetning nr. 13/98 om revision af anvendelsen af
risikoanalysemetoder i toldkontrol og toldbehand-
ling (
22
). Evalueringen af de korrigerende foranstaltnin-
ger bygger på Kommissionens oplysninger.
Den økonomiske forvaltning
Revisionsresultater
1.20. Medlemsstaterne skal senest den 31. juli, for så
vidt angår momsindtægterne (
19
), og inden den 1. okto-
ber for så vidt angår BNI-indtægten (
20
) indsende bereg-
ningsgrundlagene for år n-1 og de forudgående år til
Kommissionen.
(
14
) EFT L 293 af 12.11.1994, s. 9.
(
15
) EFT L 155 af 7.6.1989, s. 1, kodificeret ved Rådets forord-
ning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000, der
trådte i kraft den 31. maj 2000.
(
16
) EFT L 175 af 13.7.1996, s. 3.
(
17
) EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9.
(
18
) EFT L 49 af 21.2.1989, s. 26.
(
19
) Artikel 7 og 9 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89.
(
20
) Artikel 3, stk. 2, i direktiv 89/130/EØF, Euratom.
1.24. I årsberetningen for regnskabsåret 1994 bemær-
kede Retten, at nogle medlemsstater ikke havde konsta-
teret eller overdraget de traditionelle egne indtægter til
Kommissionen som foreskrevet. Rettens bemærkninger
resulterede i, at der blev fastlagt fordringer på 0,4 mil-
lioner euro i morarenter. Hele beløbet er inkasseret. For-
anlediget af Rettens bemærkninger om systematiske for-
sinkelser i færdigbehandlingen af forsendelser under
proceduren for fællesskabsforsendelse har Kommissio-
nen foretaget kontrol, der resulterede i, at der blev
(
21
) Særberetning nr. 17/2000 om Kommissionens kontrol af
pålideligheden og sammenligneligheden af medlemssta-
ternes BNI-opgørelser, punkt 57. Særberetningen er endnu
ikke offentliggjort i EFT, men der er adgang til den på Ret-
tens hjemmeside.
(
22
) EFT C 375 af 3.12.1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0019.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
19
fastlagt fordringer på 2,4 millioner euro i morarenter.
Heraf er kun 0,1 million euro inkasseret. I årsberetnin-
gen for 1994 omtalte Retten fem sager, som blev behand-
let inden for rammerne af ordningen for gensidig bistand.
Da Rettens undersøgelser fandt sted, var den finansielle
opfølgning af to af disse sager endnu ikke afsluttet.
den havde bebudet i sine svar til Rettens bemærkninger
i årsberetningerne for regnskabsårene 1994-1997. I disse
svar tilkendegav Kommissionen, at den havde til hensigt
at ændre bestemmelserne inden for områderne fælles-
skabsforsendelse, aktiv forædling, toldpræferenceord-
ninger, forvaltning af uerholdelige fordringer, procedu-
rerne for fastlæggelse og efteropkrævning samt
procedurerne for gensidig bistand i bekæmpelsen af svig
på toldområdet.
1.25. Rettens bemærkninger i årsberetningen for regn-
skabsåret 1995 vedrørte anvendelsen af proceduren for
aktiv forædling, toldoplagsproceduren og toldunionsaf-
talerne. På grundlag af disse bemærkninger har Kom-
missionen inkasseret 3,6 millioner euro i morarenter og
26 530 euro i hovedstol. Retten konstaterede endvidere,
at toldaftalen mellem EØF og Tyrkiet ikke var anvendt
korrekt i perioden 1973-1995. Der var på grundlag af
ATR1-varecertifikater eksporteret forædlingsprodukter
til Tyrkiet, som ikke var blevet bragt i fri omsætning
inden udstedelsen af certifikaterne. Det var Kommissio-
nens opfattelse, at fællesskabsretten ikke gav hjemmel
til at efteropkræve beløbene svarende til tolden ved de
pågældende produkters overgang til fri omsætning, men
den erklærede, at den ville anmode medlemsstaterne
om at annullere de uretmæssigt udstedte ATR1-
certifikater og om at informere de tyrkiske myndighe-
der herom. Retten har konstateret, at Kommissionen i
marts 1997 anmodede medlemsstaterne om på ny at
undersøge de certifikater, der blev udstedt i perioden
1. marts 1994-18. marts 1995, og kun den periode.
Ifølge Kommissionens oplysninger har ingen af med-
lemsstaterne annulleret ATR1-certifikater.
1.29. I den undersøgte periode blev der vedtaget en
ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 (
23
),
som gik ud på harmonisering af de finansielle oplysnin-
ger, medlemsstaterne skal indsende til Kommissionen.
Et andet forslag til ændring af denne forordning ved-
rørte betingelserne for afskrivning af fordringer på tra-
ditionelle egne indtægter. Det var stadig under behand-
ling, da undersøgelsen fandt sted (
24
).
1.30. Som svar på bemærkningerne i årsberetningen
for regnskabsåret 1994 om gensidig bistand og efterop-
krævning havde Kommissionen erklæret, at bestemmel-
serne i EF-toldkodeksen vedrørende forældelse og sik-
kerhedsstillelse for toldskyld ville blive ændret. Da
Rettens revision fandt sted, blev disse ændringer stadig
drøftet (
25
).
1.26. Revisionsrettens bemærkninger i årsberetningen
for regnskabsåret 1996 vedrørte Kommissionens og
medlemsstaternes økonomiske forvaltning, frizoner,
aktiv forædling samt fastlæggelse og efteropkrævning af
traditionelle egne indtægter. Kommissionen har truffet
egnede foranstaltninger på disse områder.
1.31. På området fællesskabsforsendelse har Kommis-
sionen ikke fulgt Rettens forslag om at stramme
EF-toldkodeksens bestemmelser om samlet kaution. De
gældende bestemmelser gør det stadig muligt at trans-
portere varer under proceduren for fællesskabsforsen-
delse, selv om den samlede kaution ikke længere dæk-
ker, fordi tidligere forsendelsestransaktioner endnu ikke
er afsluttet.
1.27. Årsberetningen for regnskabsåret 1997 indeholdt
bemærkninger, som ikke havde direkte finansiel betyd-
ning, og som vedrørte anvendelse af risikoanalyseme-
toder samt finansiel revision af egne indtægter, der ikke
var overdraget, eller som var overdraget for sent. Kom-
missionen har fulgt effektivt op på Rettens bemærknin-
ger og inkasseret 15,3 millioner euro i hovedstol og
1,3 millioner euro i morarenter.
Moms- og BNI-indtægter
Indledning
1.32. BNI er referenceaggregatet til beregning af den
fjerde indtægtskilde til finansiering af fællesskabsbud-
gettet. I 1999 erstattede en ny udgave af Det Europæiske
(
23
) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1355/96, EFT L 175
af 13.7.1996, om ændring af forordning (EØF, Euratom)
nr. 1552/89, EFT L 155 af 7.6.1989.
(
24
) KOM(1998) 209 endelig udg.
(
25
) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om
en EF-toldkodeks (KOM(1998) 226 endelig udg. af
8.6.1998).
Fællesskabslovgivningen
1.28. Retten har undersøgt Kommissionens gennem-
førelse af de ændringer af fællesskabslovgivningen, som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0020.png
20
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Nationalregnskabssystem (ENS 95) anden udgave af Det
Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS 79) (
26
). I
ENS 95 er der taget mere hensyn til de seneste økono-
miske ændringer og til de seneste års udvikling på sta-
tistikområdet. BNI på grundlag af ENS 95 er også en
mere pålidelig og mere sammenlignelig indikator for
medlemsstaternes bidragsevne. Denne nye udgave gæl-
der »for alle retsakter udstedt af Fællesskabet, hvori der
henvises til ENS eller definitionerne heri«. Men »med
henblik på budget og egne indtægter er det ENS 2. udgave
(ENS 79), der er det gældende europæiske nationalregn-
skabssystem« (
27
).
national income« (GNI) (bruttonationalindkomsten)
(o.a.: ændringen har ikke betydning for den danske
udgave). Retten påpegede over for Rådet, at kriterierne
for finansiering af Den Europæiske Union burde afspejle
medlemsstaternes bidragsevne bedre.
Omkostningerne ved det nuværende system med to natio-
nalregnskabssystemer
1.33. Tre gange (
28
) har Retten kritiseret, at der anven-
des to forskellige nationalregnskabssystemer (ENS 79
og ENS 95).
1.36. Som nævnt ovenfor (
31
) er det nuværende system
ikke tilfredsstillende. Kommissionen har tilsluttet sig
dette synspunkt (
32
) (den har foreslået, at der kun anven-
des ENS 95, fordi man derved ville få en mere pålidelig
og mere sammenlignelig indikator for medlemsstater-
nes bidragsevne).
1.34. Retten bemærkede i årsberetningen for regn-
skabsåret 1997 og i særberetning nr. 6/98 om status
over ordningen for moms- og BNI-indtægter (
29
), at det
var beklageligt, at der anvendes to forskellige regnskabs-
systemer, og at et effektivt arbejdsredskab, som nu var
tilgængeligt, ikke blev udnyttet. Retten bemærkede, at
ENS 79 ikke afspejlede medlemsstaternes bidragsevne
så godt som ENS 95. Endelig understregede Retten, at
eftersom ENS 95 anvendes på andre områder i Den
Europæiske Union, var der risiko for, at der kunne opstå
usikkerhed med hensyn til, hvilket regnskabssystem der
skulle vælges.
1.37. Fordi ENS 79 stadigvæk anvendes, betyder det, at
regnskaber, der i dag opstilles efter ENS 95, omregnes
igen alene med henblik på de egne indtægter (
33
). Anven-
delsen af to forskellige regnskabssystemer medfører eks-
tra omkostninger både for de nationale statistikkontorer
i medlemsstaterne og for Kommissionens interne kon-
trol.
1.35. I udtalelse nr. 8/99 om forslag til afgørelse om
ordningen for den Europæiske Unions egne indtæg-
ter (
30
) gjorde Retten opmærksom på den effekt, det
ville have på de egne indtægter, at der kun anvendes
ENS 95, og at begrebet »gross national product« (GNP)
(bruttonationalindkomsten) erstattes af begrebet »gross
1.38. Endvidere er der altid risiko for fejl i de forskel-
lige stadier af overgangen mellem ENS 95 og ENS 79. I
overslagene over beregningsgrundlagene anvendes til-
nærmede værdier af de forventede væksttal i henhold til
ENS 95 på de forventede beregningsgrundlag i henhold
til ENS 79.
(
26
) Artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af
25. juni 1996 om det europæiske national- og regional-
regnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310
af 30.11.1996.
27
( ) Artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2223/96.
(
28
) — Årsberetning for regnskabsåret 1997, EFT C 349 af
17.11.1998.
— Særberetning nr. 6/98 om status over ordningen for
moms- og BNI-indtægter, EFT C 241 af 31.7.1998.
— Udtalelse nr. 8/99 om forslag til Rådets afgørelse om
ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter,
EFT C 310 af 28.10.1999.
29
( ) Punkt 3.17, 3.20 og 3.21 i særberetning nr. 6/98.
(
30
) Punkt 9 i udtalelse nr. 8/99.
1.39. Endelig skal Retten påpege, at hvis Unionen
anvendte ENS 95 til beregningen af de egne indtægter,
ville den have en bedre indikator for medlemsstaternes
bidragsevne.
(
31
) Jf. punkt 1.34.
(
32
) Jf. Kommissionens svar til særberetning nr. 6/98,
punkt 3.17-3.22. Jf. Kommissionens svar til årsberetnin-
gen for regnskabsåret 1997, punkt 1.26.
33
( ) Kommissionens beslutning 97/178/EF, Euratom af
10. februar 1997 om fastsættelse af en metodologi for
overgangen mellem det europæiske national- og regional-
regnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (ENS 95)
og det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2. udg.),
EFT L 75 af 15.3.1997.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0021.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
21
Afgørelsen om de egne indtægter
1.40. På mødet den 8. maj 2000 vedtog Rådet (Øko-
fin) en fælles indstilling om et udkast til afgørelse (
34
).
Rådet anbefaler, at ENS 95 anvendes som eneste refe-
rencegrundlag for nationalregnskaberne, og at ENS 95
derfor anvendes til beregningen af de egne indtægter på
fællesskabsbudgettet.
undgå problemer med at få oprindelsescertifikater i de
lande, hvor den passive forædling finder sted. I 1995
anslog Kommissionen, at toldfritagelser under procedu-
ren for passiv forædling medførte en formindskelse af
de traditionelle egne indtægter med 556 millioner euro.
1.41. Når denne afgørelse er endeligt vedtaget, skal den
ratificeres af medlemsstaterne.
1.45. Ordningen for passiv forædling anvendes navn-
lig inden for bestemte geografiske områder og i bestemte
sektorer (tekstilvarer, elektriske husholdningsartikler og
elektronik, luftfartselektronik, maskiner, sko, motorkø-
retøjer, optisk og fotografisk udstyr og møbler). I 1997
tegnede en medlemsstat (
36
) sig for 48 % af genindførs-
lerne under proceduren for passiv forædling, og seks
andre medlemsstater (
37
) tegnede sig for 44 %.
Konklusion
1.42. Retten bemærker, at de seneste forslag til afgø-
relse går i samme retning, som Retten selv har foreslået
i de senere år. Med det foreliggende forslag til afgørelse
sikres det, at kun ENS 95 vil blive anvendt i forbindelse
med nationalregnskaberne (jf. punkt 1.40). Med gen-
nemførelsen af denne afgørelse vil unødige omkostnin-
ger blive undgået, og systemet vil fungere bedre (jf.
punkt 1.37-1.39).
1.46. Rettens konklusion i årsberetningen for regn-
skabsåret 1990 svarer til konklusionen i punkt 1.56.
Fællesskabsreglerne om passiv forædling er endnu ikke
blevet ændret.
Økonomiske forudsætninger
1.47. I henhold til artikel 148, litra c), i EF-toldkodeksen
meddeles der kun bevilling, »for så vidt anvendelse af
proceduren for passiv forædling ikke i alvorlig grad vil
kunne skade væsentlige interesser hos forarbejdnings-
virksomhederne i Fællesskabet (økonomiske forudsæt-
ninger)«.
BEMÆRKNINGER OM PASSIV FORÆDLING
1.43. Passiv forædling er en toldprocedure (
35
) med
økonomisk betydning. Den anvendes som et af Fælles-
skabets handelspolitiske instrumenter og skal lette sam-
handelen. Den giver mulighed for midlertidig udførsel
af varer fra Fællesskabets toldområde og senere genind-
førsel af produkter, der er fremstillet ved en forædlings-
proces med disse varer (forædlingsprodukter), med fuld-
stændig eller delvis fritagelse for importafgifter.
1.44. Samhandelen under proceduren for passiv for-
ædling udgør en stadig mindre procentdel (2,2 % i 1997)
af den samlede fællesskabsimport, navnlig fordi en stor
del af denne samhandel med de traditionelle central- og
østeuropæiske handelspartnere inden for passiv foræd-
ling i henhold til præferenceaftaler med disse lande ikke
længere er afgiftspligtig. I de fleste tilfælde bruger virk-
somhederne proceduren for passiv forædling for at
(
34
) Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne
indtægter.
35
( ) Artikel 146-160 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92,
EFT L 302 af 19.10.1992, og artikel 748-787 i Kommis-
sionens forordning (EØF) nr. 2454/93, EFT L 252 af
11.10.1993.
1.48. Retten konstaterede ved sine undersøgelser i1990
og 1999, at medlemsstaternes myndigheder fortolker
bestemmelserne om, at de økonomiske forudsætninger
skal undersøges, meget forskelligt. Allerede i 1990 for-
langte to medlemsstater (
38
) ikke længere, at myndighe-
derne skulle tage de økonomiske forudsætninger i
betragtning ved behandlingen af en ansøgning. I tre
medlemsstater (
39
) anses værdistigning for at være til-
strækkelig begrundelse. I tre andre medlemsstater (
40
)
skal de økonomiske forudsætninger undersøges, men
der er ikke fastlagt præcise kriterier. I fire medlemssta-
ter (
41
) behandles ansøgningerne på centralt plan i hen-
hold til tværministerielle administrative procedurer. I en
medlemsstat (
42
) er ansatte i tolddirektoratet og repræ-
sentanter for otte ministerier og for den private sektor
involveret i bevillingsproceduren.
(
36
) Tyskland.
(
37
) Belgien, Luxembourg, Frankrig, Italien, Nederlandene og
Det Forenede Kongerige.
(
38
) Det Forenede Kongerige og Nederlandene.
(
39
) Tyskland, Finland og Østrig.
(
40
) Spanien, Frankrig og Portugal.
(
41
) Belgien, Grækenland, Irland og Portugal.
(
42
) Italien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0022.png
22
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
1.49. Ved revisionen har Retten ikke fundet eksempler
på, at en forarbejdningsvirksomhed i Fællesskabet har
hævdet, at dens interesser var blevet skadet i alvorlig
grad på grund af bevilling til proceduren for passiv for-
ædling. Retten har heller ikke fundet tilfælde, hvor myn-
dighederne har afslået at meddele bevilling.
hver enkelt fællesskabsvare indarbejdet i de genindførte
forædlingsprodukter). De fleste fejl blev opdaget ved
revision af virksomhedernes registreringer efter indførs-
len.
1.54. Kommissionens sammenfattende rapport for
1998 om de af medlemsstaterne indsendte meddelelser
om kontrolarbejdet på området traditionelle egne ind-
tægter (
45
) indeholder (jf. bilag 7) nærmere oplysninger
om toldprocedurernes sårbarhed over for svig og ure-
gelmæssigheder. Af i alt 125 654 tilfælde af svig eller
uregelmæssigheder (376 959 482 euro) er der registre-
ret 309 tilfælde i forbindelse med passiv forædling
(1 220 411 euro). Svig og uregelmæssigheder i forbin-
delse med proceduren for passiv forædling kan opgøres
til 0,3 %, hvilket er samme procentuelle andel som i
1997, men en nedgang i forhold til 1996 (1,76 %).
1.55. I perioden 1996–1999 anmeldte otte medlems-
stater 70 tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med
passiv forædling. Disse sager kan opgøres til i alt
5 646 109 euro. Retten har analyseret disse sager for at
finde ud af, hvilke former for uregelmæssigheder der var
tale om. Det viste sig, at de fleste uregelmæssigheder
kunne henføres til den differentierede beregningsme-
tode, der er omtalt i punkt 1.52. Endvidere vedrørte en
lang række uregelmæssigheder eksport af tekstilvarer,
som ikke havde oprindelse i Fællesskabet, eller indar-
bejdelse af sådanne varer i forarbejdede varer.
1.50. I september 1998 konkluderede delegerede fra de
nationale toldmyndigheder på et Matthaeus-seminar
afholdt af Kommissionen, at der i forbindelse med pas-
siv forædling ikke længere var grund til at foretage for-
udgående undersøgelser af de økonomiske forudsæt-
ninger.
Bevillingsproceduren
1.51. To medlemsstater (
43
), der tegner sig for over
halvdelen af genindførslerne under proceduren for pas-
siv forædling, har forenklet deres bevillingsprocedure til
et minimum ved at meddele »løbende« bevillinger for
ubegrænsede mængder og i et ubegrænset tidsrum. En
tredje medlemsstat (
44
) anvender en bevillingsproce-
dure, der har samme virkning. Disse procedurer har
eksisteret i mange år.
Beregning af toldfritagelsesbeløbet
1.52. Retten konkluderede i årsberetningen for regn-
skabsåret 1990, at proceduren for toldansættelse burde
forenkles, for den dengang anvendte differentierede
metode var den største fejlkilde. I januar 1998 blev
spørgsmålet om ændring af beregningsmetoden taget
op igen i forbindelse med Kommissionens gennemgang
af Rettens beretning for regnskabsåret 1990. Til dato er
beregningsmetoden ikke blevet ændret. Den differentie-
rede metode kunne erstattes af en metode baseret på
forædlingsprodukternes merværdi.
Konklusion
1.56. Retten støtter Kommissionens forslag om at
modernisere toldprocedurerne af økonomisk betyd-
ning. Retten skal med hensyn til passiv forædling påpege
følgende:
— Der er generelt ikke længere behov for, at de øko-
nomiske forudsætninger tages i betragtning (jf.
punkt 1.47-1.50).
— Der bør ikke gives bevilling, når forædlingsproduk-
terne kan omfattes af en præferenceordning (jf.
punkt 1.44).
— Forudgående bevilling bør begrænses til et absolut
minimum, og afgiftsfritagelsen bør først indrøm-
mes ved genindførslen (jf. punkt 1.51).
— Beregningsmetoden bør forenkles (jf. punkt 1.52).
(
45
) KOM(2000) 107 endelig udg. af 29. februar 2000.
Risikoen for svig og uregelmæssigheder i forbindelse med
proceduren for passiv forædling
1.53. Medlemsstaternes toldmyndigheder anser ikke
passiv forædling for at være en toldprocedure forbundet
med høj eller væsentlig risiko for svig. Ifølge en kom-
missionsberetning underbygges denne opfattelse af erfa-
ringerne fra international samhandel. Retten konstate-
rede imidlertid under revisionen, at der kan opstå fejl
ved anvendelsen af ordningen. Der er visse specifikke
risici forbundet med forædlingsordningen (f.eks. er det
nødvendigt at kende den præcise mængde og værdi for
(
43
) Tyskland og Nederlandene.
(
44
) Det Forenede Kongerige.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0023.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
23
SAMMENHOLDELSE AF DATA MED HENBLIK
PÅ BEKÆMPELSE AF SVIG
Momssvig og risikoanalyse
1.57. Der er tale om momssvig (
46
), når det angivne
salg er ansat for lavt eller produktionsomkostningerne
(forbruget i produktionen) for højt, eller ved kombina-
tion af de to former for svig. Den økonomiske sektor,
momspligtige tilhører, og de dermed forbundne mulig-
heder er afgørende for, om de vælger den ene eller den
anden form for svig.
1.58. Ikke-momsregistrerede virksomheder (under-
grundsøkonomien) er et specielt fænomen, for her er
der tale om fuldstændig svig, eftersom sådanne virk-
somheders aktiviteter slet ikke angives til skattemyndig-
hederne.
1.59. På momsområdet øger en række faktorer risi-
koen for svig:
a) det meget store antal virksomheder
b) de komplekse regler og særordningerne
c) den afgiftsfri handel med varer og tjenesteydelser
mellem momspligtige, der er etableret i forskellige
medlemsstater
d) der gælder ikke samme momssatser i medlemssta-
terne
e) svigagtige metoder indføres og spredes meget hurtigt
f) det indre marked er opdelt i 15 forskellige admini-
strative områder, og medlemsstaterne samarbejder
ikke godt nok
g) de begrænsede kontrolressourcer.
(
46
) Momssvig er blot et af de elementer, der har resulteret i,
at der er gået fiskale indtægter tabt. Der står langt større
beløb på spil, når det drejer sig om direkte skatter og
sociale bidrag og i givet fald punktafgifter, end når det
kun drejer sig om moms. Men eftersom de samme ele-
menter indgår i de forskellige beregningsgrundlag, indvir-
ker den regnskabsmæssige »kohærens« mellem de afgifts-
pligtige samtidig på alle disse skatter og afgifter.
1.60. Analyser af fænomenet svig, bl.a. Kommissio-
nens analyse (
47
), viser, at den selvregulerende virkning,
momsen antages at have på grund af de momspligtiges
modstridende interesser (
48
), ikke fungerer i praksis. Der
er afsløret en lang række mekanismer, som har den
effekt, at dette princip undergraves.
1.61. Medlemsstaternes skatte- og afgiftsforvaltninger
har interesse i at målrette deres kontrol mod de områ-
der, hvor der er størst risiko for svig, fordi de har
begrænsede ressourcer. Ved hjælp af egnede risikoana-
lyser, som bygger både på foreliggende kontrolresultater
og på andre datakilder, kan sådan kontrol gøres målret-
tet.
1.62. Man kan bl.a. finde frem til sektorer, der frem-
byder risiko for svig, ved at sammenligne de fiskale data
(de afgiftspligtiges angivelser) med statistiske data fra
andre kilder.
Anvendelse af statistikker
1.63. Sammenligninger af statistikker og fiskale data
består normalt kun i, at merværdien, som den fremgår
af momsangivelserne, sammenholdes med et tilsva-
rende aggregat, der er skønsmæssigt beregnet i natio-
nalregnskabsstatistikkerne.
1.64. Ulempen ved en sådan sammenligning er imid-
lertid, at man kun finder frem til en enkelt af de former
for svig, der nævnes i punkt 1.57, nemlig det for lavt
angivne salg. For når man går ud fra merværdien, tager
man kun produktionen af varer og tjenesteydelser i
betragtning, og ikke varernes endelige bestemmelse i
den økonomiske proces. En indgående analyse af svig
ville imidlertid også forudsætte en nøje undersøgelse af
det nævnte fænomen, at momspligtige ansætter pro-
duktionsomkostningerne for højt i regnskaberne. Det
kan kun gøres ved en direkte undersøgelse af kompo-
nenterne i merværdien, f.eks. forbruget i produktionen.
(
47
) Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-
Parlamentet i henhold til artikel 14 i forordning (EØF)
nr. 218/92 og artikel 12 i forordning nr. 1553/89,
KOM(2000) 28 endelig udg. af 28. januar 2000.
48
( ) I teorien har enhver momspligtig interesse i at forlange en
faktura på indkøbte varer, for uden den kan han ikke
anmode om at få godtgjort den indgående moms.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0024.png
24
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Sammenligning af forbrug i produktionen
1.65. En medlemsstat har udviklet en metode, der går
ud på at sammenligne fiskale og statistiske kilder på
grundlag af produktionen af varer og varernes bestem-
melse i den økonomiske proces.
1.66. Statistikkerne (
49
) omfatter en beregning af de
samlede transaktioner mellem producenter af varer og
tjenesteydelser inden varernes endelige anvendelse (for-
trinsvis i husholdningerne). På denne måde er det muligt
direkte at måle det forbrug i produktionen, der indgår i
produktionsprocessen.
1.67. Hvis man har data af samme art, men hidrørende
fra momsangivelser, kan man påvise de tilfælde, hvor
det angivne forbrug i produktionen er ansat for højt, og
også fordelingen pr. økonomisk sektor. Man kan sam-
tidig også påvise for lavt angivne salg.
1.68. Det er således meget nyttigt at kunne sammen-
ligne data fra forskellige statistiske og fiskale kilder, men
her er også det egentlige problem. De bygger nemlig
ikke på samme grundkomponenter.
1.69. På Rettens initiativ blev den beskrevne metode
også anvendt i en anden medlemsstat. Dette andet for-
søg bekræftede, at den valgte metodologi var rigtig, og
at den kunne anvendes i praksis, selv om det var nød-
vendigt at tilpasse den på visse områder efter de forelig-
gende data.
angivet til skatte- og afgiftsforvaltningerne, var højere
end de beløb, der fremgik af nationalregnskabsstatistik-
kerne. Der blev konstateret store afvigelser (
50
). Det viser,
at der findes en særlig form for svig, der går ud på at
mindske afgiftsgrundlaget ved med urette at ansætte
omkostningerne påløbet i tidligere led for højt.
1.71. Hvis man kun lægger merværdien til grund, har
sammenligningerne som anført i punkt 1.64 mindre
værdi, for eventuelle problemer i beregningerne i de
foregående led (omsætning og forbrug i produktionen)
tages ikke i betragtning.
Konklusion
1.72. Den metode, der anvendes i de to medlemsstater,
bør også anvendes i de øvrige medlemsstater med de
nødvendige tilpasninger og forbedringer. Forudsat at
skatte- og afgiftsforvaltningerne og de statistiske kon-
torer arbejder sammen, kan den nye metode indføres på
grundlag af allerede eksisterende data og således uden
yderligere administrativ byrde for de momspligtige (jf.
punkt 1.69).
1.73. Med denne metode ville man få mere præcise tal
for hver økonomisk sektor både for lavt angivet salg og
for højt angivet forbrug i produktionen. Der ville der-
med også kunne foretages en mere præcis risikoanalyse,
ligesom kontrollen kunne korrigeres og gøres mere
effektiv (jf. punkt 1.70). Det ville måske også løse de
problemer, Kommissionen har gjort opmærksom på,
nemlig at medlemsstaternes kontrolstrategier er behæf-
tet med alvorlige mangler (
51
). Kommissionen og med-
lemsstaterne skal evaluere de nationale momssystemer
og kontrollere udarbejdelsen af statistikker, og derfor er
det også op til dem at træffe de nødvendige korrige-
rende foranstaltninger.
De opnåede resultater
1.70. Det fremgik af resultaterne af arbejdet i de to
medlemsstater, at de produktionsomkostninger, der var
(
49
) Det drejer sig navnlig om input-outputsystemet, der beskri-
ver produktionsprocesser og outputtransaktioner og angi-
ver både tilgang og anvendelse. I definitionerne i ENS 95
gives en nærmere beskrivelse, navnlig i kapitel 9, EFT L 310
af 30.11.1996, s. 264.
(
50
) Afvigelser på 10-20 % konstateret ved en sammenligning
på aggregeret makroøkonomisk niveau af den private sek-
tor (den finansielle sektor og landbruget ikke medtaget).
51
( ) Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-
Parlamentet i henhold til artikel 14 i forordning (EØF)
nr. 218/92 og artikel 12 i forordning (EØF, Euratom)
nr. 1553/89, KOM(2000) 28 endelig udg. af 28.1.2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0025.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
25
KOMMISSIONENS SVAR
INDLEDNING
1.14.
Kommissionen er godt klar over problemerne i for-
bindelse med centraliseringen af oplysningerne i det særskilte
regnskab i visse medlemsstater. Den skal understrege, at denne
centralisering sker ud fra et stort antal regnskabsregistre, som
føres lokalt (i toldkontorerne), og som ikke i alle medlems-
staterne er datamatiseret. Kommissionen kontrollerer regel-
mæssigt bogføringen i det særskilte regnskab under sine kon-
trolbesøg, og der træffes de nødvendige foranstaltninger for at
korrigere de konstaterede uregelmæssigheder.
1.2.
Kommissionen er meget interesseret i alle initiativer
vedrørende bekæmpelse af momssvig, og den lægger særlig
vægt på de foranstaltninger, der er omtalt i dens svar på punkt
1.57-1.62. Det skal dog bemærkes, at medlemsstaternes
momsgrundlag ifølge forordning (EØF, Euratom)
nr. 1553/89 udelukkende beregnes ud fra de indtægter, der
er indgået i hver enkelt medlemsstat.
BUDGETGENNEMFØRELSE
1.5.
Erfaringen viser, at det er specielt vanskeligt at lave
overslag med hensyn til afsnit 9, Diverse indtægter, fordi der
er tale om en sammenlægning af beskedne beløb, som afhæn-
ger af en lang række anvisningsberettigede. Af samme grund
mener Kommissionen ikke, at en mere detaljeret kommentar
nødvendigvis vil forbedre de allerede foreliggende oplysninger.
1.15.
Med hensyn til harmoniseringen af reglerne for det
særskilte regnskab sigter Kommissionens kontrolforanstalt-
ninger mod at sikre, at det særskilte regnskab føres i overens-
stemmelse med fællesskabsretten. De konstaterede uregelmæs-
sigheder følges op med de relevante foranstaltninger, hvor man
kræver de nødvendige bogføringsmæssige reguleringer og i
givet fald en tilpasning af de nationale regler til fællesskabs-
retten. For eksempel er Kommissionen ved at forberede to
overtrædelsesprocedurer mod Tyskland på grund af den tyske
afvisning af Kommissionens krav. Desuden har Kommissio-
nen ved sin gennemgang af 282 anmodninger om afskriv-
ning, som Tyskland har indgivet for nylig, afsløret, at 56 %
af tilfældene var bogført forkert.
DAS-REVISION
Traditionelle egne indtægter
1.16.
Hvad angår beregningen af de hensættelser for for-
dringer i det særskilte regnskab over egne indtægter, der skal
medtages på balancen, vil Kommissionen, selv om den mener,
at en hensættelse på 100 % i betragtning af de foreliggende
oplysninger er en acceptabel løsning, allerede ved udarbejdel-
sen af regnskaberne for regnskabsåret 2000 anvende en
beregningsmetode for hensættelserne, som tager hensyn til
inddrivelsesstatistikkerne for de foregående år.
Revisionsresultater
Konklusion
1.11.
Kommissionen står for opfølgningen af alle tilfælde af
for sen overdragelse af egne indtægter. Når der i forbindelse
med Kommissionens kontrolarbejde eller Revisionsrettens kon-
trol konstateres en forsinkelse, sendes der hurtigst muligt en
anmodning om morarenter til den pågældende medlemsstat.
1.17.
Hvad angår de uregelmæssigheder, som Revisionsret-
ten konstaterede i et toldkontor, vil Kommissionen træffe de
nødvendige foranstaltninger, så snart den har færdiganalyseret
sagen.
Moms- og BNI-indtægter
1.12.
Kommissionen kan bekræfte, at det særskilte regn-
skab indeholder fejl, som enten er enkeltstående eller struktu-
relle. I de sidste fire år har det særskilte regnskab været et af
de vigtigste emner for Kommissionens kontrol i alle medlems-
staterne, og sådan vil det også være fremover. Så snart der
opdages en uregelmæssighed, træffer Kommissionen de rele-
vante foranstaltninger over for medlemsstaten, herunder om
nødvendigt iværksættelse af en overtrædelsesprocedure.
Revisionsresultater
1.21.
Det er rigtigt, at der var nogle medlemsstater, der
indsendte deres årlige BNI-tal efter fristens udløb, og at det
betød, at der ikke var så lang tid til kontrol. Det var derfor
ikke muligt at sende BNI-udvalget og GD for Budget BNI-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0026.png
26
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
tallene tidligere. Eurostat har truffet en række foranstaltnin-
ger, der skal sikre, at den slags forsinkelser ikke gentager sig.
Forsinkelserne påvirker dog på ingen måde kvaliteten af kon-
trollen med oplysningerne.
beretning sendte medlemsstaterne den 18. marts 1997,
begrænsede sig til perioden fra og med marts 1994 på grund
af den treårige forældelsesfrist, som både gælder i Fællesskabet
og i Tyrkiet.
Kommissionens undersøgelse begrænser sig ikke kun til det
årlige BNI-spørgeskema, men omfatter også en efterprøvning
af opgørelserne og resultatet af kontrolbesøgene. Behovet for
bedre dokumentation anerkendes i Kommissionens svar på
særberetning nr. 17/2000.
Fællesskabslovgivningen
OPFØLGNING AF TIDLIGERE BEMÆRKNINGER
Traditionelle egne indtægter
Den økonomiske forvaltning
1.30.
Forbedringen af bestemmelserne om forældelse drøf-
tes stadig (proceduren med fælles beslutningstagning). Hvad
angår den kaution, der skal kræves i forbindelse med en efter-
opkrævningsprocedure, når varerne allerede er blevet markeds-
ført, skal det bemærkes, at spørgsmålet må betragtes som løst
i praksis for de virksomheder, der i forbindelse med udsættel-
sen af betalingen permanent stiller kaution for hele deres gæld.
Medlemsstaterne går ikke ind for en generel forpligtelse til at
stille kaution for virksomheder, som er genstand for efterop-
krævning.
1.24.
De tilfælde af svig og uregelmæssigheder henhørende
under gensidig bistand, som er omtalt i Revisionsrettens års-
beretning for 1994, og som stadig er åbne, vedrører kom-
plekse sager, hvor de nødvendige inddrivelsesforanstaltninger
i givet fald vil blive truffet, så snart de administrative og rets-
lige klageprocedurer er afsluttet.
1.31.
Kommissionen gør en indsats for at løse de konsta-
terede problemer, bl.a. via reformen af lovgivningen og ind-
førelsen af det nye edb-baserede forsendelsessystem, som vil
gøre det muligt at kontrollere kautionerne effektivt takket være
en datamatiseret forvaltning.
Moms- og BNI-indtægter
Indledning
Forskellen mellem de morarenter, der er stillet krav om, og de
indbetalte beløb skyldes hovedsagelig, at Nederlandene, som
skylder 5 323 395,06 NLG, har nægtet at anerkende deres
ansvar. Efter at Kommissionen i 1998 havde sendt Neder-
landene en åbningsskrivelse, fremsendte den den 2. februar
2000 en begrundet udtalelse. Da Nederlandene i deres svar
fastholdt deres afvisning af ansvaret, er Kommissionen nu i
gang med at undersøge mulighederne for at anlægge sag ved
Domstolen.
Omkostningerne ved det nuværende system med to national-
regnskabssystemer
1.25.
Kommissionen kan bekræfte, at fællesskabsretten,
når der ikke foreligger en ansøgning om overgang til fri
omsætning fra eksportøren, ikke gør det muligt for myndig-
hederne at inddrive tolden udelukkende på grundlag af, at der
uretmæssigt er udstedt et varecertifikat A.TR. Den eneste for-
anstaltning, der kunne træffes, var derfor at gøre sådanne
varecertifikater ugyldige, således at Tyrkiet kunne opkræve
importtold. Kommissionen mener derfor ikke, at der har været
tale om et tab af traditionelle egne indtægter.
1.32-1.39.
Ifølge artikel 8 i forordning (EF) nr. 2223/96
om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i
Det Europæiske Fællesskab (ENS-95) er det ENS 2. udgave
(ENS-79), der skal anvendes i forbindelse med fællesskabs-
budgettet og egne indtægter, så længe afgørelse 94/728/EF,
Euratom om ordningen for egne indtægter er i kraft.
Kommissionen har noteret sig Revisionsrettens bemærkning
om, at denne løsning ikke er tilfredsstillende, både fordi
ENS-95 er en bedre indikator for medlemsstaternes bidrags-
evne, og fordi det betyder, at man samtidig anvender to regn-
skabssystemer (ENS-95 og ENS-79).
Den anmodning om at kontrollere varecertifikaternes gyldig-
hed, som Kommissionen på grundlag af Revisionsrettens
Kommissionen er enig i og støtter Revisionsrettens holdning,
så meget mere som Kommissionen i erklæringerne til Rådets
protokol i forbindelse med ovennævnte artikel 8, stk. 1, klart
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0027.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Beregning af toldfritagelsesbeløbet
27
anførte, at den beklager, at denne bestemmelse medfører, at
man fortsat baserer målet for BNI, der skal anvendes i for-
bindelse med budgettet og Fællesskabets egne indtægter, på
nationalregnskaber, der er et resultat af anvendelsen af ENS
2. udgave, så længe afgørelse 94/728 om ordningen for egne
indtægter er i kraft, skønt det mål for BNI, der fremkommer
ved anvendelse af ENS-95, ville være mere udtømmende og
pålideligt.
Risikoen for svig og uregelmæssigheder i forbindelse med pro-
ceduren for passiv forædling
BEMÆRKNINGER OM PASSIV FORÆDLING
1.46.
Kommissionen fremlagde i 1998 et forslag til ændring
af toldkodeksen. Proceduren med fælles beslutningstagning
vedrørende dette forslag er endnu ikke afsluttet.
1.52-1.55.
Den delvise fritagelse, som indgår i proceduren
for passiv forædling, beregnes efter metoden med differentieret
beskatning. På nuværende tidspunkt giver kodeksen kun mulig-
hed for at fravige princippet om differentieret beskatning i til-
fælde af reparationer mod betaling, hvor den delvise fritagelse
fastlægges under hensyntagen til den merværdi, der er opstået
i tredjelande.
Hvad angår udkastet til reform af toldprocedurerne af øko-
nomisk betydning, ifølge hvilket der skal indføres en beskat-
ning af merværdien, kræves det, at Rådet og Europa-
Parlamentet først godkender Kommissionens forslag om
ændring af toldkodeksen, som blev fremlagt i 1998, og som
nu er til andenbehandling under proceduren med fælles beslut-
ningstagning.
Kommissionen er bevidst om de risici for fejl, der er knyttet til
proceduren for passiv forædling. Men da indvirkningen på
budgettet ikke er særlig stor, har Kommissionen på grundlag
af risikoanalyser rettet sin kontrol mod områder, der er mere
følsomme hvad fællesskabsbudgettet angår, uden af den grund
helt at forsømme denne ordning, som var et af emnerne for
fire kontrolbesøg i 1996.
De konstaterede iboende risici for svig og uregelmæssigheder
i proceduren for passiv forædling vedrører den differentierede
beskatning, fordi beregningen heraf er meget indviklet. Med
indførelsen af en beskatning af merværdien forenkles ordnin-
gen. Antallet af uregelmæssigheder vedrørende tekstilvarer i
forbindelse med passiv forædling, som ganske vist er ubety-
deligt i forhold til det samlede antal opdagede uregelmæssig-
heder, hænger sammen med, at denne ordning hovedsagelig
anvendes på disse varer.
Konklusion
Økonomiske forudsætninger
1.47-1.50.
Kommissionen har i de seneste år ikke fået
meddelelse om nogen tilfælde af anmodninger om bevilling,
der er blevet afvist på grund af økonomiske forudsætninger,
hvilket bekræfter Revisionsrettens revisionsresultater (jf. punkt
1.49). Selve ordlyden i kodeksens artikel 148, litra c), viser,
at beskyttelsen af Fællesskabets interesser sker i form af en
beskyttelsesklausul, og den administrative praksis bekræfter
dette.
Denne fremgangsmåde med en beskyttelsesklausul, som er
blevet bekræftet på et Matthaeus-seminar, er bibeholdt i
udkastet til reform af gennemførelsesbestemmelserne til kodek-
sen vedrørende toldprocedurer af økonomisk betydning. Det
betyder, at der er ved at ske en omfattende harmonisering af
medlemsstaternes praksis.
Bevillingsproceduren
1.56.
Kommissionen ønsker at understrege, at:
— undersøgelsen af de økonomiske forudsætninger sker på
grundlag af en fremgangsmåde, der er baseret på en
beskyttelsesklausul
— det er en kendt sag, at præferenceordningerne indebærer
en række usikkerhedsmomenter for virksomhederne, som
derfor har en velbegrundet interesse i at sikre sig en nød-
løsning ved at ansøge om tilladelse til at anvende proce-
duren for passiv forædling
— reformen af toldkodeksen vil reducere brugen af procedu-
ren med forudgående bevilling
1.51.
Kommissionen foretog i 1996 kontrol på stedet i
Tyskland, Italien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige,
bl.a. vedrørende passiv forædling. Ved kontrollen fandt man
frem til flere mindre uregelmæssigheder, bl.a. hvad lovgivnin-
gen angår.
Med hensyn til bevillingens gyldighedsperiode skal den mak-
simale gyldighedsperiode ifølge udkastet til reformen af told-
procedurerne af økonomisk betydning være på tre år. Virk-
somhedernes mulighed for at nyde godt af proceduren for
passiv forædling uden forudgående bevilling vil blive øget
betydeligt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0028.png
28
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
— reformen vil forenkle beregningsmetoden.
SAMMENHOLDELSE AF DATA MED HENBLIK
PÅ BEKÆMPELSE AF SVIG
Momssvig og risikoanalyse
1.59.
Kommissionen er enig i, at de faktorer, som Revisi-
onsretten nævner, øger risikoen for svig. Den mener desuden,
at en anden faktor, der kan øge risikoen for svig, er manglen
på et klart retsgrundlag for en international koordination af
momsundersøgelserne varetaget af OLAF/Kommissionen.
Anvendelse af statistikker
Sammenligning af forbrug i produktionen
1.57-1.62.
Kommissionen har for nylig behandlet proble-
met med momssvig i sin rapport i henhold til artikel 14 i
forordning (EØF) nr. 218/92 og artikel 12 i forordning
(EØF, Euratom) nr. 1553/89 (
1
). Af denne rapport samt det
arbejde, der er udført i ad hoc-gruppen for skattesvig i Rådet,
fremgår det klart, at hvis overgangsordningen for moms skal
opretholdes, bør den ledsages af en styrkelse af kontrollen og
det administrative samarbejde. Med henblik herpå har Kom-
missionen bebudet, at den først og fremmest vil foreslå en
styrkelse af de gældende juridiske fællesskabsinstrumenter
vedrørende administrativt samarbejde og gensidig bistand (
2
).
1.63-1.69.
En risikoanalyse er en systematisk beslutnings-
tagningsproces, som er baseret på følgende elementer: for det
første indsamling og struktureret analyse af oplysningerne, for
det andet en struktureret indkredsning af risiciene, og for det
tredje en struktureret analyse af de indkredsede risici. Den har
til formål at målrette kontrollen mod de specifikke virksom-
heder, hvor risikoen er størst. På momsområdet baseres den
hovedsagelig på mikroøkonomiske oplysninger.
Kommissionen kan ikke udtale sig om fordelene ved den
metode, som Revisionsretten omtaler. Under alle omstændig-
heder mener Kommissionen, at man skal være meget forsigtig
med at anvende denne metode som et yderligere instrument,
der gør det muligt at finpudse risikoanalysen på momsområ-
det, idet de undersøgelser, der hidtil er foretaget, ikke har givet
endegyldige resultater.
I rapporten anbefales det ligeledes, at medlemsstaterne udvik-
ler risikoanalysesystemer, så de bedre kan målrette skattemyn-
dighedernes begrænsede ressourcer. Kommissionen støtter
inden for rammerne af sine beføjelser alle initiativer fra med-
lemsstaterne på dette område, bl.a. gennem støtte til udveks-
ling af embedsmænd og seminarer om risikoanalyse, der ydes
gennem Fiscalis-programmet.
Konklusion
1.72-1.73.
Kommissionen er villig til at se på fordelene ved
den metode, der er beskrevet i Revisionsrettens beretning. Den
har planer om i samarbejde med de pågældende to medlems-
stater at drøfte den med repræsentanterne for alle medlems-
staterne på et møde i det rådgivende udvalg for egne indtæg-
ter, som er det kompetente udvalg på området. Hvis det viser
sig, at de to medlemsstaters forsøg kan gentages og tilveje-
bringe en metode, som kan være nyttig for myndighederne i
andre medlemsstater, vil Kommissionen opfordre myndighe-
derne til at føje den til de øvrige instrumenter, der er nævnt i
svaret på punkt 1.57-1.62.
Kommissionen vil gerne understrege, at der bag den groveste
form for momssvig står organiseret kriminalitet, som udnyt-
ter svaghederne i overgangsordningen for moms i forbindelse
med transaktioner inden for Fællesskabet gennem en række
strukturerede kriminelle transaktioner på tværs af grænserne
i Det Europæiske Fællesskab ved ikke at betale den skyldige
moms eller ved at skabe uberettigede momstilgodehavender.
(
1
) KOM(2000) 28 endelig af 28.1.2000.
(
2
) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-
Parlamentet — Stragegi til forbedring af momssystemet i
det indre marked. KOM(2000) 348 endelig af 7.6.2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0029.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
29
KAPITEL 2 (*)
Den fælles landbrugspolitik
2.0. INDHOLD
Indledning
Budgetgennemførelse
Oprindeligt budget
Endelige bevillinger
Udgifter
Den formålsbestemte reserve
Træk på den monetære reserve
Indtægter opført i udgiftsbudgettet
Nedgang i forskuddene
Bevillingsfremførsel fra det foregående regnskabsår: fødevarehjælp til
Rusland
Budgetforvaltning
Edb-systemet
Konklusion
DAS-revision
Indledning
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
Substansfejl
Systematiske fejl
Formelle fejl
Retsforskrifter
Konklusion
Regnskabsafslutning
Indledning
Regnskabsafslutning under ordningen gældende indtil 1996
Afslutning af regnskaberne for 1995
Konklusion
Regnskabsafslutning under ordningen gældende efter 1995
Afslutning af regnskaberne for 1998
Afslutning af regnskaberne for 1999
Overensstemmelsesbeslutninger
Konklusion
(*) Kommissionens svar findes på side 56.
Punkt
2.1-2.4
2.5-2.24
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
2.10-2.13
2.14-2.15
2.16-2.18
2.19-2.22
2.23
2.24
2.25-2.41
2.25
2.26-2.40
2.26-2.27
2.28-2.31
2.32-2.35
2.36-2.40
2.41
2.42-2.76
2.42
2.43-2.60
2.43-2.59
2.60
2.61-2.76
2.62-2.63
2.64-2.67
2.68-2.73
2.74-2.76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0030.png
30
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
2.77-2.129
2.77-2.78
2.79-2.100
2.79-2.83
2.84
2.85-2.86
2.87-2.89
2.90-2.91
2.92-2.95
2.96-2.98
2.99-2.100
2.101-2.107
2.101-2.104
2.105-2.107
2.108-2.112
2.108
2.109-2.110
2.111-2.112
2.113-2.129
2.113-2.121
2.122-2.123
2.124-2.125
2.126
2.127
2.128-2.129
1.12.2000
Opfølgning af tidligere bemærkninger
Indledning
Vin
Baggrund
Styring af vinmængden på markedet
Destillation og prisniveauer
Rydning
Pålidelige oplysninger
Fortegnelse over vindyrkningsarealer
Det særlige inspektørkorps
Konklusion
Mælkekvoter
Kvoteordningen
Konklusion
Anvendelse af skummetmælk og skummetmælkspulver til dyrefoder
Baggrund
Foranstaltninger truffet af Kommissionen
Konklusion
Mejeriprodukter indført til lavere importafgiftssats
Baggrund
Det Forenede Kongeriges foranstaltninger
Foranstaltninger i Nederlandene
Kommissionens foranstaltninger
Inkassering af for lidt betalte importafgifter
Konklusion
INDLEDNING
2.1. Dette kapitel omhandler udgifterne til Den Euro-
pæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget,
Garantisektionen (EUGFL, Garantisektionen) samt udgif-
terne under kapitel B2-5 1 (andre foranstaltninger på
landbrugsområdet).
2.3. Dette kapitel er opdelt i følgende fire dele:
a) budgetgennemførelsen i regnskabsåret 1999
b) DAS-revisionen vedrørende regnskabsåret 1999
c) regnskabsafslutninger
d) opfølgning af en række særberetninger.
2.2. Stort set alle disse udgifter er afholdt af de udbe-
talende organer i medlemsstaterne. Kommissionen over-
fører hver måned et forskud til disse organer, og beløbet
fastsættes på grundlag af de betalinger, der er anmeldt
for den foregående måned. Disse betalinger regnskabs-
føres månedligt som udgifter med forbehold af eventu-
elle korrektioner i forbindelse med regnskabsafslutnin-
gen efter regnskabsårets udgang.
2.4. Retten har endvidere offentliggjort en række sær-
beretninger og udtalelser om den fælles landbrugspoli-
tik. Listen over disse dokumenter er vedføjet som bilag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0031.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
31
BUDGETGENNEMFØRELSE
Oprindeligt budget
2.5. I regnskabsåret 1999 androg de oprindelige bevil-
linger under undersektion B1 i budgettet for Den Euro-
pæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget,
Garantisektionen
(EUGFL,
Garantisektionen),
40 940 millioner euro (inklusive 205 millioner euro i
formålsbestemte reserver og den monetære reserve (
1
)
på 500 millioner euro (jf.
tabel 2.1)
eller 50,5 % af de
samlede bevillinger til betalinger til dækning af aktions-
udgifter. Disse bevillinger svarede til 90,6 % af det beløb,
landbrugsretningslinjen er fastsat til i henhold til de
finansielle overslag (45 188 millioner euro).
Den formålsbestemte reserve
2.8. Den formålsbestemte reserve (205 millioner euro),
der oprindeligt var afsat til EUGFL, Garantisektionen, er
ikke blevet anvendt til det oprindeligt fastsatte formål. I
henhold til TÆB nr. 4/99 og nr. 5/99 er bevillingerne
blevet anvendt til budgetposter uden for undersekti-
on B1 (til finansiering af bistanden til landene i Central-
og Østeuropa og til Kosovo). Da der ikke kunne træk-
kes på den formålsbestemte reserve, var det derfor efter-
følgende nødvendigt at forhøje bevillingerne på en række
budgetposter ved overførsler på i alt 169 millioner
euro (
3
).
Træk på den monetære reserve
2.9. Der er regnskabsført 219 millioner euro i ekstra
udgifter som følge af den ugunstige udvikling i
dollar/euro-pariteten (
4
). Som fastsat i artikel 12, stk. 1,
i Rådets beslutning 94/729/EF om budgetdisciplin er
der ikke trukket på den monetære reserve, fordi de dis-
ponible bevillinger på de relevante poster kunne dække
udgifterne. Var budgetreglen om specificering (
5
) imid-
lertid blevet overholdt til punkt og prikke, burde kurs-
udsvingene ikke have været dækket over de disponible
bevillinger.
Endelige bevillinger
2.6. De oprindelige bevillinger blev ændret to gange i
regnskabsåret ved ændrings- og tillægsbudgetter
(TÆB) (
2
). Ved disse ændringer blev bevillingerne skåret
ned med 402 millioner euro (0,9 %). De endelige bevil-
linger beløb sig således til 40 038 millioner euro (den
monetære reserve ikke medregnet) (jf.
tabel 2.1).
De
samlede bevægelser — dvs. det samlede beløb for over-
førsler (jf. punkt 2.20-2.21) og de to TÆB — androg
4 142 millioner euro eller 10,2 % af de oprindelige bevil-
linger (mod 5,2 % i 1998, jf. årsberetningen for regn-
skabsåret 1998, punkt 2.4).
Indtægter opført i udgiftsbudgettet
2.10. I henhold til reglen om bruttoopgørelse (
6
) kan
indtægter ikke øremærkes til bestemte udgifter, og ind-
tægter og udgifter kan ikke modregnes. I alt 3 057,7 mil-
lioner euro i negative indtægter optræder imidlertid sta-
dig i EUGFL, Garantisektionens regnskaber (
7
) (i 1998
var der tale om 2 498 millioner euro, jf. årsberetningen
for regnskabsåret 1998, punkt 2.11). Posterne med en
negativ saldo beløber sig til i alt 1 473,1 millioner euro,
mens der i budgettet kun er opført en indtægt på
647 millioner euro (+ 127 %).
(
3
) B1-3 0 0: 13,7 millioner euro, B1-3 0 1 0: 12,2 millioner
euro, B1-3 0 1 2: 28,3 millioner euro, B1-3 0 1 4:
0,9 millioner euro, B1-3 6 0 1: 10 millioner euro,
B1-5 0 1 1: 104 millioner euro.
4
( ) I budgettet er anvendt pariteten 1 euro = 1,09 dollar, men
den gennemsnitlige kurs i referenceperioden (1.8.1998-
31.7.1999) var 1 euro = 1,11 dollar. Udsvingene i
dollar/euro-pariteten indvirker på følgende kapitler: mark-
grøder (120 millioner euro), sukker (21 millioner euro)
spindplanter (62 millioner euro), restitutioner for visse
varer fremstillet ved forarbejdning af landbrugsprodukter
(12 millioner euro) og Posei-programmerne (4 millioner
euro).
5
( ) Jf. finansforordningens artikel 4.
(
6
) Jf. finansforordningens artikel 4 og 27.
(
7
) På 27 budgetposter (næsten 14 % af samtlige poster) er
der opført negative udgifter.
Udgifter
2.7. Udgifterne beløb sig til 39 541 millioner euro
(+ 2 % i forhold til 1998) eller 98 % af de disponible
bevillinger (jf.
tabel 2.1)
og 87 % af landbrugsretnings-
linjen. Vegetabilske produkter tegnede sig for 67,6 % af
udgifterne, animalske produkter for 23,9 %, tilknyttede
udgifter for 1,9 % og ledsageforanstaltninger for 6,6 %.
Opgjort efter art var udgifterne stort set fordelt på
direkte støtte (74,09 %), restitutioner (14,09 %), struk-
turforanstaltninger (6,94 %), og interventionsforanstalt-
ninger (3,6 %). Tendensen for udgifterne til strukturfor-
anstaltninger og i mindre omfang til eksportrestitutioner
var stigende, mens udgifterne til direkte støtte og inter-
ventionsforanstaltninger faldt en smule (jf.
figur 2.1).
(
1
) Den monetære reserve skal dække negative udsving (på
over 200 millioner euro) i dollar/euro-pariteten i forhold
til den paritet, der er anvendt i budgettet. Omvendt skal
enhver gevinst på over 200 millioner euro som følge af en
gunstig udvikling i denne paritet overføres til den mone-
tære reserve.
2
( ) TÆB nr. 4/99, EFT L 339 af 30.12.1999, og TÆB nr. 5/99,
EFT L 88 af 10.4.2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0032.png
32
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 2.1 — EUGFL, Garantisektionen, 1999
1.12.2000
(mio. EUR)
Udgiftsområde i de finansielle overslag: 1. Undersektion B1: EUGFL, Garantisektionen
Udgifts-
området i
alt
FB/BB
Heraf
B1-1
FB/BB
B1-2
FB/BB
B1-3
FB/BB
B1-5
FB/BB
B1-6
FB/BB
Loft i henhold til de finansielle overslag
Udviklingen i budgettet
Oprindelige bevillinger (
1
)
Endelige disponible bevillinger (
2
)
Difference mellem oprindelige og endelige bevillinger
% (endelige-oprindelige/oprindelige)
Budgetgennemførelse
Udnyttede bevillinger (
3
)
i % af de endelige disponible bevillinger
Bevillinger fremført til 2000
i % af de endelige disponible bevillinger
Bevillinger, der er bortfaldet
i % af de endelige disponible bevillinger
45 188
40 940
40 538
– 402
–1
39 541
98
33
0
964
2
27 022
26 979
– 43
0
26 739
99
0
0
240
1
9 706
9 606
– 100
–1
9 440
98
0
0
166
2
1 095
856
– 239
– 22
773
90
33
4
50
6
2 617
2 597
– 20
–1
2 588
100
0
0
9
0
500
500
0
0
0
0
0
0
500
100
(
1
) Inklusive bevillingerne under den formålsbestemte reserve (B0-4 0) og den monetære reserve på 500 mio. EUR.
(
2
) Inklusive den monetære reserve på 500 mio. EUR.
(
3
) I forpligtelser.
Kilde:
Forvaltningsregnskab 1999.
Figur 2.1 — Udviklingen i EUGFL-udgifterne efter art (1988-1999)
mio. EUR
50 000
Landbrugs-
retningslinjen
Total
40 000
30 000
Intervention – Direkte
betalinger (
1
)
Eksportrestitutioner
20 000
Strukturforanstaltninger (
2
)
10 000
Intervention – Oplagring –
Braklægning (
3
)
0
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
(
1
) Intervention - direkte betalinger: prisudligningsstøtte plus braklægning af jord, der anvendes til markafgrøder.
(
2
) Strukturforanstaltninger: omstillingspræmier plus ledsageforanstaltninger.
(
3
) Intervention - oplagring - braklægning: privat oplagring plus offentlig oplagring plus braklægning undtagen braklagte arealer, der anvendes til markafgrøder og
minus opkrævede tillægsafgifter for mælk.
De andre foranstaltninger (fødevarehjælp) og udgifter bortset fra ledsageforanstaltninger er ikke medregnet i denne figur. På grund af den valgte skala ville udviklingen
i disse udgifter ikke kunne aflæses.
Kilde:
Kommissionens regnskaber.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0033.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
33
2.11. Af disse 1 473,1 millioner euro tegner regnskabs-
afslutningen vedrørende tidligere regnskabsår sig for
606 millioner euro (41,2 %) og tillægsafgifterne som
følge af overskridelser af mælkekvoterne sig for 497 mil-
lioner euro (33,7 %). På sidstnævnte budgetpost var der
imidlertid ikke opført nogen anslåede indtægter. Hvad
angår princippet om etårighed, bemærker Retten, at
over 40 % af disse afgifter burde have været regnskabs-
ført i 1998.
Bevillingsfremførsel fra det foregående regnskabsår: føde-
varehjælp til Rusland
2.16. Ved et TÆB, som blev vedtaget i december 1998,
blev der overført 400 millioner euro i uudnyttede bevil-
linger til budgetkapitlet »Fødevarehjælp« på budgettet
for 1998. Disse bevillinger skulle bruges til fødevare-
hjælp til Rusland. Da det imidlertid var umuligt at gen-
nemføre et sådant program (jf. årsberetningen for regn-
skabsåret 1998, punkt 2.16), anmodedes der om ikke-
automatisk fremførsel af disse bevillinger til
regnskabsåret 1999. Denne procedure er meget langva-
rig, og da det hastede med at få iværksat dette program,
foretog Kommissionen straks en bevillingsoverførsel på
8 millioner euro (
9
) fra budgetposten »Skolemælk« til
budgetposten »Fødevarehjælp til Rusland«. 336 millio-
ner euro af de 400 millioner euro blev brugt, resten
blev annulleret. Det ville i den sidste ende have været
mere hensigtsmæssigt at opføre disse bevillinger direkte
på budgettet for 1999 ved en ændringsskrivelse.
2.12. Indtægterne hidrører også fra fortjeneste på salg
af oplagrede landbrugsprodukter bl.a. som følge af for
store nedskrivninger (svarende til differencen mellem
købsprisen og den skønnede salgspris). For fem katego-
rier oplagrede produkter var indtægterne anslået til
143 millioner euro. Men fortjenesten var på 286 millio-
ner euro (
8
), altså det dobbelte.
2.13. Endelig vedrører næsten 83 millioner euro af disse
1 473,1 millioner euro 19 budgetposter, hvor der i alt
kun var opført 6 millioner euro i indtægter.
Nedgang i forskuddene
2.14. I regnskabsåret 1999 blev der skåret væsentligt
ned på forskuddene, der udbetales på grundlag af regn-
skabsregistreringerne. Disse nedskæringer blev pålagt
en række medlemsstater dels på grund af svagheder ved
gennemførelsen af det integrerede forvaltnings- og kon-
trolsystem og ved gennemførelsen af kontrollen (Græ-
kenland — 108 millioner euro, Portugal — 5 millioner
euro), dels fordi medlemsstaterne ikke havde betalt til-
lægsafgiften som følge af overskridelser af mælkekvo-
terne (Grækenland — 2 millioner euro, Spanien
— 5,5 millioner euro, Italien — 104,7 millioner euro
vedrørende produktionsåret 1998/99 og 224,9 millio-
ner euro vedrørende produktionsåret 1997/98 — og
Det Forenede Kongerige — 0,5 millioner euro).
2.17. De leverede fødevarer kom fra Unionens fødeva-
relagre. Ifølge Kommissionens beregning (
10
) skulle
denne fremgangsmåde nedbringe oplagringsomkostnin-
gerne og udgifterne til eksportrestitutioner for svine-
kød. I virkeligheden blev de samlede oplagringsomkost-
ninger ikke nedbragt, og bevillingerne til
eksportrestitutioner for svinekød måtte forhøjes med
61 millioner euro (+ 29 %). Kommissionen bør rede-
gøre for årsagerne til disse stigninger. En af årsagerne
kunne være, at leverancerne til Rusland blev forsinket
og også skåret ned, således at fællesskabslagrene ikke
blev nedbragt i det forventede omfang. Selv om leve-
rancerne først fandt sted efter den 15. oktober 1999,
blev der bogført 80,5 millioner euro som udgifter til
fødevarehjælp i regnskabet for 1999. Dette beløb burde
i stedet have været bogført som nedskrivning af lagrene,
fordi fødevarerne ved regnskabsårets udgang stadig var
på lager.
2.15. Italien har indsendt data om tillægsafgiften som
følge af overskridelser af mælkekvoterne for 1999 for
sent, og derfor er 134 millioner euro blevet opført på
regnskabet for 2000. Eftersom beløbet vedrører regn-
skabsåret 1999, er det et brud på regnskabsprincippet
om etårighed at opføre det på regnskabet for 2000.
Endvidere er 224 millioner euro, som henhørte under
regnskabsåret 1998, inkasseret i og opført på regnska-
bet for 1999.
( ) Oksekød: – 180,5 millioner euro (mod – 95 millioner
euro), olivenolie: – 63,9 millioner euro (mod – 7 millio-
ner euro), skummetmælkspulver: – 27,7 millioner euro
(mod – 30 millioner euro), ris: – 11,4 millioner euro (mod
– 6 millioner euro) og smør og fløde: – 3 millioner euro
(mod – 5 millioner euro).
8
2.18. Fødevarehjælpen til Rusland henhører ifølge sin
art mere under »Eksterne aktioner« end under »Land-
brugsudgifter« (hvilket Retten påpegede allerede i 1991
og 1992 (
11
). Det var ikke berettiget at finansiere dette
program over EUGFL, Garantisektionen, specielt ikke
fordi denne form for bistand til et tredjeland normalt
finansieres over afsnit B7-2 »Fødevarehjælp og humani-
tær bistand«.
(
9
) Bevillingsoverførsel 9901.
(
10
) Jf. Kommissionens finansieringsoversigt til forordningen
om fødevarehjælp til Rusland.
11
( ) Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 1991, EFT
C 330 af 15.12.1992, punkt 2.47 ff., og Revisionsrettens
årsberetning for regnskabsåret 1992, EFT C 309 af
16.11.1993, punkt 2.108-2.109.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0034.png
34
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Budgetforvaltning
2.19. Retten har gennemgået oplysningerne i drifts-
regnskabet om regnskabsårets budgetforvaltning, her-
under bl.a. redegørelserne for afvigelserne mellem det
oprindeligt godkendte budget og de udnyttede bevillin-
ger.
det var belejligt (
15
). Andre bevillingsoverførsler vidner
også om, at der ikke er taget hensyn til ændringer i de
gældende regler eller til bestemte elementer, som kan
henføres til foregående produktionsår. Kommissionen
burde således have kunnet forudse, at det var begræn-
set, hvad der ville blive afholdt af betalinger i 1999 over
kontoen »Præmier for endelig nedlæggelse af vinarealer«
og kontoen for tobakspræmier (fra disse konti er der
overført i alt 69 millioner euro (
16
). Kommissionen bør
tilstræbe en strammere forvaltning af bevillingsoverførs-
lerne.
2.20. Kommissionen begrunder en lang række bevil-
lingsoverførsler (jf. punkt 2.6) med, at det har været
nødvendigt at forhøje budgetposterne vedrørende eks-
portrestitutioner på grund af de vigende verdenspriser.
Endvidere har en af årsagerne til det store antal bevil-
lingsoverførsler været, at medlemsstaternes overslag har
været af varierende kvalitet. Kvaliteten af dem kunne
forbedres, hvis der blev pålagt medlemsstaterne stren-
gere frister for forelæggelse af overslagene, og hvis der
blev indført et strengere tilsyn med overslagene. I for-
bindelse med direkte støtte burde det være muligt at
kræve af medlemsstaterne, at de meddeler betalings-
overslagene på et tidligere tidspunkt. Nogle bevillings-
overførsler er foretaget, fordi der skulle dækkes supple-
rende udgifter, som skyldtes, at betalinger ikke var
foretaget til tiden, eller at programmer, som medfinan-
sieres af medlemsstaterne, ikke er gennemført til
tiden (
12
). Kommissionen bør føre bedre tilsyn med for-
sinkelserne vedrørende de tidligere regnskabsår, således
at den bedre kan tilpasse bevillingerne for det løbende
regnskabsår (
13
).
2.22. Ved regnskabsårets udgang er der foretaget yder-
ligere nedskrivning af bestemte landbrugslagre. Som i
1998 og af samme grunde (
17
) er nedskrivningsbeløbet
ansat for højt (80 millioner euro, jf. punkt 8.9). Det er
en krænkelse af de grundlæggende principper for bud-
getforvaltningen, for når nedskrivningerne ansættes for
højt et bestemt regnskabsår, bliver der flere bevillinger
til disposition det år, hvor disse lagre bliver solgt (jf.
punkt 2.12). Kommissionen bør derfor tage nedskriv-
ningsproceduren op til revision.
Edb-systemet
2.23. Retten kritiserede i årsberetningen for regnskabs-
årene 1997 og 1998 (
18
) edb-systemet til forvaltning af
landbrugsudgifterne (AGREX) og anbefalede Kommis-
sionen at anskaffe sig et nyt system. Kommissionen er
ikke kommet meget videre på dette område (jf.
punkt 8.41-8.56).
Konklusion
2.21. I nogle tilfælde (som kan opgøres til i alt 41,6 mil-
lioner euro (
14
) har træk på bestemte budgetposter måt-
tet udlignes med senere bevillingsforhøjelser. Disse bevil-
lingsoverførsler er tilsyneladende kun foretaget, fordi
(
12
) For støtte til udvikling af landdistrikterne er medlemssta-
terne i henhold til forordning (EF) nr. 1750/1999 forplig-
tet til at indsende overslag for det følgende regnskabsår og
til at holde udgifterne inden for det fastsatte loft. Endvi-
dere er der fastsat sanktioner i tilfælde af overskridelser af
overslagene.
13
( ) Bevillingsoverførslerne på i alt 18 millioner euro til bud-
getposten vedrørende støtte til forbruget af olivenolie sva-
rer til 43,9 % af de oprindelige bevillinger. De kunne have
været undgået, hvis Kommissionen havde taget hensyn til
forsinkede betalinger i det foregående produktionsår. I
begrundelsen til bevillingsoverførslen henvises der kun
til, at de støttede mængder er øget, forsinkelserne nævnes
ikke.
14
( ) Det drejer sig navnlig om følgende budgetposter:
B1-1 0 0 1, 1 0 1 2, 1 0 1 3, 1 0 1 4, 1 0 5 5, 1 0 6 2,
1 5 1 1, 1 8 5 4, 2 0 5 0, 2 1 2 3, 3 0 1 4, 3 1 0 0,
3 2 1 0, 3 6 0 0 og 3 6 0 1.
2.24. Udgifterne under undersektion B1 beløb sig til
39 541 millioner euro eller 98 % af de endelige bevil-
linger (eksklusive den monetære reserve) (jf. punkt 2.7).
Bevillingsoverførslerne og tillægs- og ændringsbudget-
terne, som beløb sig i alt til 4 141 millioner euro (eller
(
15
) Bevillingsoverførsel 9902, 9917 og 9918 (konto
B1-1 0 0 1): Når man sammenligner bevægelserne,
ser man, at der ikke var nogen logisk begrundelse for
disse transaktioner. Det samme gælder bevillingsoverfør-
sel 9913 og 9917 (konto B1-1 5 1 1), hvor det beløb, der
er trukket på denne konto i henhold til bevillingsoverfør-
sel 9913, har måttet udlignes ved en forhøjelse af bevil-
lingerne i henhold til bevillingsoverførsel 9917. Det samme
gælder bevillingsoverførsel 9919 fra konto B1-2 0 5 0.
16
( ) Bevillingsoverførsel 9914 (hvorved der er overført 7 mil-
lioner euro fra B1-1 6 4 0) og bevillingsoverførsel 9915
(hvorved der er overført 62 millioner euro fra
B1-1 7 1 0).
(
17
) Årsberetningen for regnskabsåret 1998, punkt 2.39,
litra a).
18
( ) Årsberetningen for regnskabsåret 1997, punkt 2.24-2.25,
og årsberetningen for regnskabsåret 1998, punkt 2.33-
2.34.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0035.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
35
over 10 % af de oprindelige bevillinger) (jf. punkt 2.6)
har bevirket, at udnyttelsesgraden for de fleste budget-
poster er steget. Det indikerer, at såvel indtægtsoversla-
gene (jf. punkt 2.10-2.13) som udgiftsoverslagene (jf.
punkt 2.20-2.21) er af varierende kvalitet. Kommissio-
nen bør derfor i samarbejde med medlemsstaterne gøre
en indsats for at få forbedret kvaliteten af disse overslag.
Endelig bør praksis med negative udgifter tages op til
fornyet overvejelse, specielt i forbindelse med revisio-
nen af finansforordningen (jf. punkt 2.10).
DAS-REVISION
Indledning
2.25. Retten har med henblik på revisionserklæringen
om regnskabernes rigtighed og de underliggende trans-
aktioners lovlighed og formelle rigtighed foretaget stik-
prøvekontrol af betalingerne afholdt over bevillingerne
opført i undersektion B1 i budgettet for regnskabs-
året 1999 (39 541 millioner euro, jf.
tabel 2.1).
Alle
transaktioner, der indgik i stikprøven, er blevet under-
søgt hos det udbetalende organ, den ansvarlige lokale
myndighed og den endelige støttemodtager.
Punkt 2.26 ff. indeholder Rettens bemærkninger om de
substansfejl og de formelle fejl, der blev konstateret
under denne revision. Bemærkningerne om regnskaber-
nes rigtighed er samlet under punkt 8.1-8.19.
2.27. I Grækenland konstaterede Retten fejl, som kunne
henføres til den lokale forvaltning. En række regionale
sammenslutninger af kooperativer (
19
) tilbageholder en
bestemt del af det støttebeløb, der skal udbetales, uanset
om det er hektarstøtte, støtte til olivenolieproduktion
eller tobaksstøtte (
20
). De centrale myndigheder tilbage-
holder 3 % af den fællesskabsstøtte, der skal udbetales
til olivenolieproducenterne og til tobaks- og bomulds-
producenterne. Disse 3 % indbetales til en forsikrings-
fond (ELGA). Endelig tilbageholdes 1 % af støtten til
produktion af olivenolie, dette beløb overføres til den
nationale olivenolieproducentsammenslutning. Spanien
havde medtaget ikke-støtteberettigede udgifter under
Fællesskabets medfinansiering af en driftsfond for en
producentorganisation i frugt- og grøntsagssektoren.
Endelig havde Italien på ny (
21
) fritaget nogle landbrugs-
producenter for at betale tillægsafgiften for overskri-
delse af mælkekvoter (238 millioner euro, jf. punkt 2.14
— 104,7 millioner euro og punkt 2.15 — 134 millioner
euro). Det giver disse producenter konkurrencefordele.
Systematiske fejl
2.28. Sådanne fejl vedrører ikke direkte transaktio-
nerne i stikprøven, men de indvirker på en hel udgifts-
kategori eller på dele af en udgiftskategori.
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
Substansfejl
2.26. Substansfejl er fejl, der indvirker på beløbet for
den udvalgte transaktion. Disse fejl forekommer hyp-
pigt, og de indvirker fortsat i væsentlig grad på de sam-
lede udgifter. Over to tredjedele af disse fejl kan henfø-
res til de endelige støttemodtagere, og de består
hovedsagelig i, at der er anmeldt for store — men ofte
kun lidt for store — arealer med henblik på støtte til
vegetabilske produkter eller ledsageforanstaltninger
(Tyskland, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Portugal
og Det Forenede Kongerige), eller at der er anmeldt for
mange dyr med henblik på præmieordningerne (Irland,
Portugal og Det Forenede Kongerige). Nogle fejl vedrø-
rer beløb, der er uretmæssigt udbetalt til lageromkost-
ninger (ikke-støtteberettigede udgifter, Finland) eller til
den særlige oksekødspræmie (utilstrækkeligt bevis for
slagtning, Tyskland).
2.29. Som anført i punkt 2.27 tilbageholder Græken-
land systematisk 3 % af fællesskabsstøttebeløbet til
olivenolie-, tobaks- og bomuldsproducenterne. Disse
3 % overføres til en forsikringsfond. Der er i alt overført
49,4 millioner euro, og fællesskabsretten giver ikke
hjemmel til sådanne overførsler. En lokal forvaltning
(Sapes-kommunen i Grækenland) har systematisk tilba-
geholdt 2 % af støtten til markafgrøder svarende til i alt
0,27 millioner euro, som uberettiget er overført til den
lokale sammenslutning af kooperativer. Endelig har sam-
menslutningen af kooperativer i Messara (Heraklion-
præfekturen i Grækenland) tilbageholdt 2,2 % af støt-
ten til olivenolieproduktion. I alt er der uberettiget
tilbageholdt 0,16 millioner euro.
(
19
) Som i 1998, jf. årsberetningen for regnskabsåret 1998,
punkt 2.46-2.47.
20
( ) Afgifterne svinger: Den regionale sammenslutning af hek-
tarstøttekooperativer (Trakien) tilbageholder 2 %, den
lokale sammenslutning af olivenolieproducentkooperati-
ver (Messara) 2,2 % og den lokale sammenslutning af
tobaksproducenter (Kolindros) 0,94 %.
(
21
) Jf. årsberetningen for regnskabsåret 1998, punkt 2.45.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0036.png
36
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
2.30. I Sverige er omkostningerne forbundet med udar-
bejdelse af kartografiske fortegnelser i 1998 blevet dæk-
ket af producenterne, før der blev indgivet ansøgning
om støtte til markafgrøder. Denne praksis gik ud på, at
nationale administrationsudgifter er blevet bogført
under fællesskabsstøtten. Det er i strid med fællesskabs-
bestemmelserne. Sverige har på denne måde inkasseret
3,5 millioner euro.
ikke altid overholdt i Frankrig og Finland. Endelig har
Retten ikke i alle tilfælde kunnet få sikkerhed for, at der
var foretaget den foreskrevne mindstekontrol af eks-
portrestitutionerne for sukker.
2.35. Andre formelle fejl består i, at de foreskrevne
registre ikke føres. I Grækenland er der stadig ikke udar-
bejdet en fortegnelse over olivendyrkningsarealer, og
fortegnelsen over vindyrkningsarealer er ufuldstændig.
Retten konstaterede andre tilfælde, hvor fortegnelserne
over olivenolieproduktionen (Spanien), over mælkepro-
duktionen og over husdyrbestanden (Portugal) var ufuld-
stændige.
2.31. I Østrig har Fællesskabet medfinansieret miljø-
programmet Öpul. Der er ikke beregnet renter af
udestående beløb.
Formelle fejl
Retsforskrifter
2.32. De konstaterede formelle fejl indvirker ikke på
beløbet for de underliggende transaktioner. Formelle fejl
er en følge af, at de gældende bestemmelser ikke er over-
holdt, og ofte skyldes de svagheder i forvaltningssyste-
merne. Sådanne formelle fejl forekommer også hyppigt
(uden hensyntagen til de mange forskellige fejl, en og
samme transaktion er behæftet med). Otte ud af ti
sådanne fejl kan henføres til den centrale eller lokale
forvaltning i medlemsstaterne.
2.36. De gældende bestemmelser indeholder ikke præ-
cise støttekriterier, og det kan medføre, at medlemssta-
terne fortolker dem forskelligt, og dermed også ulige
behandling af støttemodtagerne.
2.37. I henhold til Kommissionens forordning (EØF)
nr. 3887/92 er det således op til medlemsstaterne at
fastlægge de nærmere bestemmelser for, hvordan mar-
kerne skal måles op, og de fastlægger også, hvad mar-
kerne normalt skal anvendes til. Denne forordning er
blevet suppleret med henstillinger om gennemførelses-
bestemmelser (
24
). Disse bestemmelser giver de lokale
myndigheder et meget stort spillerum. Resultatet er, at
de tekniske tolerancer, som gælder for måling af arealer,
varierer, selv når forudsætningerne er de samme. End-
videre varierer lokal praksis også — for eksempel om et
hegn kan komme i betragtning under hektarstøtteord-
ningen — for sådan lokal praksis fastlægges også af de
lokale myndigheder, og ikke efter faste kriterier. Der er
dermed ikke tale om lige behandling af landbrugerne i
de forskellige medlemsstater. Kommissionen bør tage
disse bestemmelser op til fornyet overvejelse og sørge
for, at de lokale myndigheder ikke længere har så stort
spillerum.
2.38. Den Europæiske Unions budget finansierer inden
for rammerne af et svensk miljøprogram 50 % af udgif-
terne til kurser, praktikantophold og demonstrations-
projekter, som de nationale skovmyndigheder tilrette-
lægger
(3,3 millioner
euro
i
1999).
Projektomkostningerne omfatter de direkte omkostnin-
ger og en del af generalomkostningerne for det regio-
nale kontor, der er ansvarlig for projektet. Ved revision
på stedet (i det regionale kontor i Umeå) konstaterede
Retten imidlertid, at der anvendtes en fordelingsnøgle
for generalomkostningerne, som resulterede i, at de
projekter, Unionen har medfinansieret, har fået tildelt
en højere andel af generalomkostningerne end de
(
24
) Henstillinger om opmåling af arealer af 20. april 1999 —
VI/8388/94-FR-Rev. 5.
2.33. Retten har undersøgt de månedlige betalingsor-
drer. Det fremgik af denne analyse, at disse betalingsor-
drer i elleve af årets tolv måneder var blevet påtegnet
efter udløbet af de gældende frister (
22
) (der var tale om
i alt 37 521 millioner euro eller 94,4 % af betalingerne).
Et ekstremt eksempel på sådanne forsinkelser er en
udgiftsforpligtelse (15 101 millioner euro), der blev ind-
gået i november 1998 og regnskabsført den
19. august 1999. I henhold til de gældende regler var
fristen imidlertid den 20. februar.
2.34. På medlemsstatsniveau er årsagen til de konsta-
terede formelle fejl i de fleste tilfælde mangler ved gen-
nemførslen af de foreskrevne kontroller. I henhold til
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 (
23
) skal
mindst en bestemt procentdel af hektarstøtteansøgnin-
gerne underkastes supplerende kontrol i form af kon-
trol på stedet, når der konstateres for mange fejl ved den
første gennemgang af sagerne. Disse bestemmelser var
(
22
) Som i 1998, jf. årsberetningen for regnskabsåret 1998,
punkt 2.49.
23
( ) Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af
23. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for
det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse
EF-støtteordninger, EFT L 391 af 31.12.1992.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0037.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
37
projekter, som Sverige har finansieret 100 %. Det regio-
nale kontor begrunder denne højere andel med, at de
medfinansierede projekter var mere energi- og tidkræ-
vende for forvaltningen. Forordning (EØF)
nr. 2078/92 (
25
) og gennemførelsesbestemmelserne her-
til (
26
) indeholder ikke regler for, hvilken art omkostnin-
ger der kan komme i betragtning, og heller ikke for,
hvordan omkostningerne skal fordeles på de forskellige
projekter. Kommissionen bør derfor give medlemssta-
terne de nødvendige praktiske instrukser på dette
område.
Konklusion
2.41. Retten konstaterer med hensyn til lovligheden og
den formelle rigtighed af de underliggende transaktio-
ner, at der ikke er sket væsentlige forbedringer i regn-
skabsåret 1999. Dette faktum burde tilskynde medlems-
staterne og Kommissionen til hurtigst muligt at styrke
kontrollen, og navnlig sørge for:
a) at det integrerede system for forvaltning og kontrol
gennemføres fuldt ud, da det kan bidrage betydeligt
til at forbedre kontrollen
b) at indføre foranstaltninger med tilsvarende virkning
for de fælles markedsordninger, som endnu ikke er
omfattet af det integrerede system for forvaltning og
kontrol.
2.39. Inden for rammerne af samme forordning (EØF)
nr. 2078/92 betaler regionen Lombardiet (Italien) støtte,
som Fællesskabet medfinansierer (6 millioner euro i
1999) til landbrugsproducenter, som har forpligtet sig
til at reducere forbruget af gødningsstoffer med mindst
20 %. Da der imidlertid ikke findes objektive reference-
data om det oprindelige forbrug af gødningsstoffer (der
stilles ikke udtrykkeligt krav herom i forordningen), er
der ikke sikkerhed for, at dette mål kan opfyldes. I øvrigt
foretages der kun administrativ kontrol af de indkøbte
mængder eller lagrene af plantebeskyttelsesmidler —
der sammenlignes ikke med resultaterne af kemiske
analyser af blade fra træerne på de ca. 22 000 berørte
ejendomme. Sådan kontrol kan ikke give sikkerhed for,
at de få tilladte produkter bruges i mindre mængder end
før, og dermed heller ikke, at støtten er betalt til det til-
sigtede formål.
REGNSKABSAFSLUTNING
Indledning
2.42. I løbet af 1999 vedtog Kommissionen syv beslut-
ninger om regnskabsafslutning (jf.
tabel 2.2),
to vedrø-
rende 1995, den anden beslutning om finansielle kor-
rektioner vedrørende 1997, den første beslutning om
finansielle korrektioner vedrørende 1998 og tre over-
ensstemmelsesbeslutninger. Retten har undersøgt alle
disse beslutninger. Endvidere har Retten også revideret
de beslutninger vedtaget i 2000, som specifikt vedrører
regnskabsårene 1995, 1998 og 1999: den anden beslut-
ning om finansielle korrektioner vedrørende 1998,
beslutningen om finansielle korrektioner vedrørende
1999, og to yderligere beslutninger vedrørende 1995.
2.40. Rådets direktiv 92/102/EØF indeholder reglerne
for identifikation og registrering af får og geder. Det
fastsættes her (i artikel 4, stk. 1, litra b)), at enhver bru-
ger af får og geder fører et register, som skal omfatte »en
ajourført liste over antallet på bedriften af levende hun-
dyr, som er over 12 måneder gamle, eller som har læm-
met eller fået kid inden denne alder« (
27
). De irske myn-
digheder har fortolket denne artikel restriktivt (i 1999
er der udbetalt 102,8 millioner euro i moderfårspræ-
mier og gedepræmier i Irland). Det i Irland anvendte
register omfatter ikke en liste over antallet af levende
dyr på bedriften. Kun registreringen af dyrene i den
periode, hvor de skal holdes på bedriften, er fyldestgø-
rende. Uden for denne periode er det dermed ikke
muligt at foretage tilfredsstillende kontrol. Kommissio-
nen bør sørge for, at der i samtlige medlemsstater anven-
des de strengest mulige normer for registrering af får og
geder.
( ) Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992,
EFT L 215 af 30.6.1992.
(
26
) Kommissionens forordning (EF) nr. 746/96 af 24. april
1996, EFT L 102 af 25.4.1996.
27
( ) Rådets direktiv 92/102/EØF af 27. november 1992 om
identifikation og registrering af dyr, EFT L 355 af
5.12.1992.
25
Regnskabsafslutning under ordningen gældende indtil
1996
Afslutning af regnskaberne for 1995
Finansiel analyse
2.43. Regnskaberne over de anmeldte udgifter vedrø-
rende EUGFL-regnskabsåret 1995 blev afsluttet i fire
beslutninger, som blev vedtaget mellem februar 1999
og juli 2000 (jf.
tabel 2.2).
Forsinkelsen skyldtes hoved-
sagelig, at Kommissionen måtte afvente resultatet af en
række forligssager, før den traf beslutning om, hvilke
korrektioner der skulle fastsættes. I mellemtiden blev de
pågældende udgifter udskilt fra regnskabsafslutningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0038.png
38
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 2.2 — Beslutninger om regnskabsafslutning
Beslutning
EUGFL-regnskabsår
1.12.2000
Korrektioner i
mio. EUR
Den gamle ordning for
regnskabsafslutning
3.2.1999
28.7.1999
1.3.2000
5.7.2000
Den nye ordning for
regnskabsafslutning
3.2.1999
10.2.1999
30.4.1999
4.5.1999
28.7.1999
14.2.2000
28.4.2000
O1 (
1
) 1999/186/EF
R2 (
1
) 1999/151/EF
R1 1999/327/EF
O2 1999/350/EF
O3 1999/603/EF
R2 2000/179/EF
R 2000/314/EF
EFT L 61 af 10.3.1999, s. 34
EFT L 49 af 25.2.1999, s. 42
EFT L 124 af 18.5.1999, s. 28
EFT L 133 af 28.5.1999, s. 60
EFT L 234 af 4.9.1999, s. 6
EFT L 57 af 2.3.2000, s. 31
EFT L 104 af 29.4.2000, s. 82
1996/1997
1997 (
2
)
1998 (
2
)
1996/1997/1998
1996/1997
1998
1999
32
83,6
2,6
1,7
90
1999/187/EF
1999/596/EF
2000/197/EF
2000/448/EF
EFT L 61 af 10.3.1999, s. 37
EFT L 226 af 27.8.1999, s. 26
EFT L 61 af 8.3.2000, s. 15
EFT L 180 af 19.7.2000, s. 46
1995
429,1
123,7
38,5
1,3
(
1
) R: Beslutning om regnskabsafslutning.
O: Overensstemmelsesbeslutning.
(
2
) Jf. årsberetningen for 1998, EFT C 349 af 3.12.1999, punkt 2.54 og 2.55.
2.44. Korrektionerne vedrørende 1995 beløber sig til
ca. 592 millioner euro (jf.
tabel 2.3),
dvs. næsten dob-
belt så meget som i 1994 (308 millioner euro). Denne
stigning skyldes først og fremmest store korrektioner
vedrørende markafgrøder og dyrepræmier, hvor der
blev konstateret svagheder ved anvendelsen af det inte-
grerede system for forvaltning og kontrol (
28
), og ved-
rørende olivenolie. Af de 592 millioner euro vedrører
korrektioner for ca. 140 millioner euro i disse tre sek-
torer regnskabsåret 1994 og tidligere år (hvoraf 90 mil-
lioner euro var blevet udskilt fra beslutningen om regn-
skabsafslutning for 1994 — jf. årsberetningen for
1998 (
29
)).
Regnskabsafslutningsprocedure
K o n t ro l ra p p o r t e r — i n d b e re t n i n g a f re s u l t a t e r
undersøgte sager om offentlig oplagring og mælk var
der gået mere end 24 måneder mellem kontrolbesøgene
og meddelelserne om korrektioner. Det er en af årsa-
gerne til, at den første beslutning ikke blev vedtaget før
i februar 1999, mere end 36 måneder efter udgangen af
EUGFL-regnskabsåret 1995.
Forligsorgane t
2.45. For 1995 gjorde de samme forhold sig gældende
som for 1994. De ansvarlige havde været meget længe
om at indsende kontrolrapporter og undersøgelsesre-
sultater, undtagen i markafgrødesektoren. I kødsektoren
blev undersøgelsesresultaterne f.eks. indberettet gen-
nemsnitlig 10 måneder efter kontrolbesøgene. I de
(
28
) Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92, EFT L 355 af
5.12.1992, s. 1, og Kommissionens forordning (EØF)
nr. 3887/92, EFT L 391 af 31.12.1992, s. 36.
29
( ) Årsberetningen for regnskabsåret 1998, EFT C 349 af
3.12.1999, punkt 2.64.
2.46. I forbindelse med afslutningen af regnskaberne
for 1994 indbragte Italien Kommissionens foreslåede
korrektion vedrørende okse- og kalvekød (98/IT/098)
for forligsorganet. Forligsorganet konkluderede, at det
ikke var muligt at forlige de to parter, og Kommissio-
nens forslag blev opretholdt. De italienske myndigheder
besluttede også at indbringe den foreslåede finansielle
korrektion vedrørende 1995 (98/IT/125) for forligsor-
ganet, selv om denne korrektion var baseret på de samme
undersøgelsesresultater som korrektionen vedrørende
1994. På samme måde indbragte Grækenland
sag 97/GR/077 og 98/GR/110 vedrørende frugt og
grøntsager for forligsorganet, selv om sagen vedrørende
regnskabsåret 1997 var blevet afvist. Disse sager tyder
på, at medlemsstaterne gør unødigt brug af forligsorga-
net.
M e d l e m s s t a t e r n e s o p l ys n i n ge r
2.47. Nogle medlemsstater havde problemer med at
fremsende nøjagtige inspektionsstatistikker til Kommis-
sionen selv flere år efter, at der var foretaget kontrol på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0039.png
1.12.2000
DA
Tabel 2.3 — Oversigt over Kommissionens beslutninger om afslutning af regnskaberne for 1995
(mio. EUR)
B
DK
D
EL
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
S
UK
I alt
Udgifter anmeldt i 1995 (1)
Udgifter udskilt fra tidligere beslutninger (2)
Udgifter udskilt i 1995 (3)
Udgifter udelukket fra fællesskabsfinansiering
(4)
Afsluttede beløb (5)
Udgifter bogført i dette regnskabsår (6)
Udgifter bogført i et senere regnskabsår (7)
Beløb der skal tilbagebetales til EU (+) eller
udbetales til medlemsstaten (-) (8)
1 562,1 1 389,1 5 329,9 2 350,6 4 788,3 8 351,8 1 468,8 4 258,1
1,1
0,0
– 2,0
29,2
0,0
– 0,2
320,0
0,0
– 21,8
43,5
0,0
614,1
0,0
468,1
0,0
– 98,8
4,2
0,0
231,9
0,0
13,6
0,3
0,0
0,0
13,9
13,6
1 843,3
0,3
0,0
– 19,0
1 824,6
1 844,0
82,4
0,0
0,0
0,0
82,4
82,4
683,8
35,0
0,0
– 17,0
701,8
691,0
59,2
0,0
0,0
0,0
59,2
59,1
76,5
0,0
0,0
0,0
76,5
77,0
0,6
3 397,1 35 654,4
128,9
0,0
– 46,9
1 876,6
0,0
– 592,6
De Europæiske Fællesskabers Tidende
– 75,0 – 184,7
– 5,9 – 121,4
1 561,2 1 418,1 5 628,1 2 319,1 5 217,8 8 721,1 1 467,1 4 368,6
1 560,9 1 389,1 5 328,1 2 346,4 4 777,8 8 351,8 1 466,2 4 237,4
3 479,1 36 838,4
3 388,0 35 612,7
0,6
37,8
550,3
0,8
0,2
20,0
70,8
174,1
98,8
3,3
100,7
0,0
19,7
0,0
24,2
– 0,1
0,0
Vekselkurs for medlemsstater i eurosamarbejdet: eurokursen den 1.1.1999:
Vekselkurs for medlemsstater uden for eurosamarbejdet (DKK, GRD SEK, GBP) eurokursen den 11.1.1999:
DKK 7,4433
GRD 323,4
SEK 9,0985
GBP 0,7044
Den angivne euroværdi af de udelukkede beløb er taget fra tabellerne i bilag V til referaterne.
Afsluttede beløb (5) = (1) + (2) + (3) + (4).
Beløb der skal tilbagebetales til EU eller udbetales til medlemsstaten (8) = [(6) + (2) + (3) - (7)] - (5).
Kilde:
Kommissionens beslutninger 1999/187/EF af 3. februar 1999,
1999/596/EF af 28. juli 1999,
2000/197/EF af 1. marts 2000,
2000/448/EF af 5. juli 2000 og bilag V til referaterne af 12.1.1999, 7.6.1999 og 9.11.1999.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0040.png
40
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
stedet. I Spaniens tilfælde blev de første inspektionssta-
tistikker for 1995 indsendt i marts 1997 og revideret i
juni og igen i marts 1998. Dette medfører forsinkelser i
regnskabsafslutningen. Kommissionen bør sætte en tids-
frist for indsendelsen af sådanne oplysninger, og den
bør basere eventuelle korrektioner på de oplysninger,
der foreligger pr. denne dato, og pålægge sanktioner i de
tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har indsendt alle
oplysninger i tide.
2.51. Kommissionen besluttede at acceptere de franske
myndigheders forslag om at lade flere fysiske kontrol-
ler kompensere for den manglende krydskontrol. Ret-
ten mener ikke, at denne beslutning var berettiget. De
to kontroltyper skal supplere hinanden.
Individuelle korrektioner
D e t i n t e g re re d e s ys t e m fo r fo r va l t n i n g o g k o n t ro l
2.52. I Grækenland blev de foreskrevne krydskontrol-
ler først foretaget, efter at udbetalingen havde fundet
sted. Dermed blev kontrollen mindre effektiv. Dette
burde have været betragtet som en svaghed i henhold til
Kommissionens definition af væsentlige kontrolforan-
staltninger og burde have ført til fastsættelse af en kor-
rektion på 5 % (yderligere 10,5 millioner euro) i stedet
for 2 %.
2.48. Det integrerede system for forvaltning og kon-
trol (IACS) skulle indføres i 1993, men forventedes ikke
at være fuldt funktionsdygtigt før januar 1996 (det blev
senere udskudt til 1. januar 1997). Enheden for regn-
skabsafslutning foretog en række kontrolbesøg for at
undersøge, hvordan arbejdet skred frem på området
markafgrødestøtte og dyrepræmier betalt i regnskabs-
årene 1994 og 1995.
M a rk a f g rø d e r
2.53. I Tyskland konstaterede Kommissionen svaghe-
der både i Mecklenburg-Vorpommern og i Hessen. Der
blev imidlertid kun fastsat en finansiel korrektion af
udgifterne i førstnævnte delstat. Rettens egne undersø-
gelser i Hessen (
32
) havde bekræftet, at den fysiske kon-
trol i Hessen ikke var god nok. Hvis Kommissionen
mente, at den ikke havde tilstrækkeligt revisionsbevis,
burde den have foretaget yderligere undersøgelser i ste-
det for blot at opgive korrektionen, som ville have sva-
ret til 2,2 millioner euro.
D y re p ræ m i e r
2.49. Korrektionerne skyldes enten, at medlemssta-
terne ikke har reduceret udbetalingerne til producen-
terne i tilfælde af overskridelse af basisarealet for den
pågældende afgrøde (
30
), eller at kontrolprocedurerne,
som defineret i artikel 6 i Kommissionens forordning
(EØF) nr. 3887/92, ikke er anvendt korrekt.
2.54. Selvom Kommissionen foretog flere kontrolbe-
søg i medlemsstaterne for at undersøge kvaliteten af
kontrollen på stedet og kontrollere gennemførelsen af
direktivet om dyreregistre (
33
), var korrektionerne først
og fremmest baseret på de inspektionsstatistikker, som
medlemsstaterne havde indsendt.
2.50. Retten har allerede fremsat bemærkninger om
gennemførelsen af IACS i Frankrig i sin årsberetning for
1996 (
31
) og i den forbindelse dels påtalt den praksis, at
der ikke blev stillet krav til producenterne om, at de
skulle underbygge deres ansøgninger med dokumenter,
som ville sætte myndighederne i stand til at foretage
krydskontrol af de anmeldte arealer, dels at kvaliteten af
de fysiske kontrolbesøg ikke var god nok. I sit svar med-
delte Kommissionen, at den overvejede en korrektion
på grund af den manglende krydskontrol, og da det er
en væsentlig kontrolforanstaltning, burde det have ført
til en korrektion på 5 %. Kommissionen fastsatte imid-
lertid kun en fast korrektion på 2 % med henvisning til
den utilstrækkelige fysiske kontrol. En korrektion på
5 % ville have været 129 millioner euro højere end den
anvendte korrektion på 2 % på grund af utilstrækkelig
kontrol på stedet.
(
30
) Anvendelse af artikel 2, stk. 6, i Rådets forordning (EØF)
nr. 1765/92, EFT L 181 af 1.7.1992, s. 12.
31
( ) Årsberetningen for 1996, EFT C 348 af 18.11.1999, punkt
3.47 og 3.57.
2.55. Nogle medlemsstater indsendte imidlertid ikke
inspektionsstatistikkerne rettidigt, og Spanien revide-
rede sine flere gange. Det burde have fået Kommissio-
nen til at stille spørgsmålstegn ved statistikkernes gyl-
dighed og foretage nærmere undersøgelser.
Tillægsafgifter på mælk
2.56. De fleste af de korrektioner, der er fastsat for
mælkesektoren i beslutningerne om afslutning af regn-
skaberne for 1995, vedrører tillægsafgifter (Grækenland
4,4 millioner euro for produktionsåret 1994/95, betalt
i 1995, og Spanien: 27 millioner euro for
produktionsåret 1993/94, betalt i 1994).
(
32
) Årsberetningen for regnskabsåret 1996, punkt 3.58.
(
33
) Rådets direktiv 92/102/EØF af 27. november 1992 om
identifikation og registrering af dyr, EFT L 355 af
5.12.1992, s. 32.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0041.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
41
2.57. Disse korrektioner svarer til beløbet for de til-
lægsafgifter, som medlemsstaterne ikke havde krediteret
EUGFL den 1. september efter udgangen af produkti-
onsåret, plus renter for overskridelse af betalingsfristen.
Korrektionerne beregnes på grundlag af medlemsstater-
nes egne oplysninger om producerede mælkemængder
og gældende rentesatser. De fremsendte oplysninger var
imidlertid ikke pålidelige, og derfor aflagde Kommissio-
nen kontrolbesøg i medlemsstaterne for at kontrollere
oplysningerne. Under disse besøg undersøgte Kommis-
sionen også, om det kontrolsystem, som er fastsat i for-
ordningen (
34
), blev anvendt korrekt. Det andet hoved-
problem var, at medlemsstaterne indsendte
oplysningerne for sent. Disse problemer var de væsent-
ligste årsager til, at det trak ud med fastsættelsen af kor-
rektionen for Spaniens vedkommende.
2.58. Enheden for regnskabsafslutning er i gang med
at efterprøve, om oplysningerne om betalingerne for
produktionsåret 1995/96 afholdt i 1996 er pålidelige.
Kommissionen har fundet mange svagheder i forvalt-
ningen af mælkekvoter i Spanien, Grækenland og Ita-
lien, men har alligevel aldrig anvendt korrektioner. En
medlemsstat, som ikke anmelder tillægsafgifter, og som
har et mangelfuldt system til forvaltning af mælkekvo-
ter, behøver tilsyneladende ikke at frygte korrektioner,
for der blev for eksempel ikke fastsat nogen for Spani-
ens vedkommende vedrørende produktionsåret
1994/95. Kommissionen burde have pålagt specifikke
sanktioner på grund af disse svagheder i forvaltnings-
systemerne.
O l i ve n o l i e
ber sig til langt mere end i 1994, fordi en del af dem
vedrører 1994-udgifter. Hertil kommer, at indførelsen
af den nye procedure med virkning fra 1996 betød, at
korrektioner vedrørende 1995-udgifter ikke kunne
omfattes af beslutningerne vedrørende 1996 eller senere
år. Korrektionerne ville have været mindst 147,5 millio-
ner euro højere, hvis Kommissionen havde anvendt de
faste korrektioner for manglende indførelse af væsent-
lige kontrolforanstaltninger (jf. punkt 2.51-2.52 og
2.59). Medlemsstater, som ikke forvaltede mælkekvote-
ordningen korrekt, burde have været pålagt sanktioner.
Desuden skal Retten endnu en gang påpege, at det ska-
der Fællesskabets finansielle interesser, at det tager så
lang tid (4,5 år) at afslutte regnskaberne endeligt.
Regnskabsafslutning under ordningen gældende efter
1995
2.61. I henhold til Kommissionens forordning (EF)
nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestem-
melser, for så vidt angår proceduren for regnskabsaf-
slutning, skal medlemsstaterne senest den 10. februar
indsende årsregnskaberne for hvert enkelt udbetalende
organ (afsluttet pr. 15. oktober) til Kommissionen sam-
men med en attest, der bekræfter, at regnskaberne er
pålidelige, fuldstændige og nøjagtige. Denne attest skal
udstedes inden den 31. januar af et kompetent organ,
som er uafhængigt af det udbetalende organ. Attesten
skal baseres på undersøgelser af procedurerne og af en
stikprøve af transaktionerne, og undersøgelserne skal
foretages i overensstemmelse med internationalt aner-
kendte revisionsstandarder. På grundlag af denne attest
afslutter Kommissionen inden den 30. april regnska-
berne for regnskabsåret, som afsluttedes den 15. okto-
ber det foregående år. Desuden kan Kommissionen ved
overensstemmelsesbeslutninger udelukke udgifter, som
ikke er afholdt i overensstemmelse med fællesskabsreg-
lerne, i maksimalt 24 måneder forud for Kommissio-
nens meddelelse til medlemsstaterne (og følgelig inkas-
sere beløbet hos medlemsstaterne).
2.59. Korrektionerne på dette marked beløber sig til
107 millioner euro, og årsagen til dem er hovedsagelig
svagheder i forvaltningen af produktions- og forbrugs-
støtten i Grækenland (28 millioner euro) og Spanien
(66 millioner euro). En del af disse korrektioner vedrø-
rer udgifter i 1994, der blev udskilt fra regnskabsafslut-
ningen for 1994: 22,2 millioner euro for Grækenlands
og 48 millioner euro for Spaniens vedkommende. Ret-
ten var ikke enig i den fastsatte korrektion vedrørende
1994 (
35
); det samme gælder for 1995. Der skete ingen
betydelige forbedringer fra 1994 til 1995, og den faste
korrektion burde derfor have været på 10 % i stedet for
5 % (den højere korrektion ville have svaret til yderli-
gere 8 millioner euro).
Afslutning af regnskaberne for 1998
Konklusion
2.60. De samlede korrektioner, som blev fastsat i beslut-
ningerne om afslutning af regnskaberne for 1995, belø-
(
34
) Kommissionens forordning (EØF) nr. 536/93 af 9. marts
1993, EFT L 57 af 10.3.1993, s. 12.
35
( ) Årsberetningen for regnskabsåret 1998, punkt 2.69 og
2.70.
2.62. I alt blev 2 452 millioner euro udskilt fra den
første beslutning om regnskabsafslutning, som blev ved-
taget den 30. april 1999 (
36
). Den 14. februar 2000 ved-
tog Kommissionen endnu en beslutning (
37
) om afslut-
ning af fire medlemsstaters regnskaber. Der blev fastsat
korrektioner på i alt 2,6 millioner euro.
(
36
) Årsberetningen for regnskabsåret 1998, punkt 2.54 og
2.55.
37
( ) Kommissionens beslutning 2000/179/EF af 14. februar
2000, EFT L 57 af 2.3.2000, s. 31.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0042.png
42
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
2.63. To betalinger foretaget af OFIVAL (Frankrig) blev
udelukket fra EF-finansiering (0,2 millioner euro), og
der blev fastsat yderligere korrektioner under overens-
stemmelsesproceduren (
38
). For Danmark blev der fast-
sat en korrektion på 0,6 millioner euro, fordi inkasse-
rede tilbagebetalinger ikke var blevet krediteret EUGFL.
Kommissionens enhed for regnskabsafslutning gik imid-
lertid senere med til at reducere denne korrektion med
ca. 0,3 millioner euro – ændringen vil blive formelt fast-
sat ved en overensstemmelsesbeslutning. Kommissio-
nen anmodede det attesterende organ for Niedersachsen
om at foretage yderligere kontrol af betalingerne vedrø-
rende de særlige oksekødspræmier. Resultaterne af stik-
prøven blev ekstrapoleret af Kommissionen, og en kor-
rektion på 1,8 millioner euro blev fastsat. Efter at det
attesterende organ for Cantabria havde foretaget yder-
ligere revision, kunne Kommissionen afslutte regnska-
berne uden korrektioner.
2.66. Korrektionen for FEGA vedrører ikke-
støtteberettiget moms på fødevarehjælp til Rusland
(0,3 millioner euro). Det attesterende organ havde kon-
stateret, at CNASEA havde dækket ikke-støtteberettigede
udgifter på i alt 0,1 millioner euro til ledsageforanstalt-
ninger. Kommissionen anbefalede desuden, at ansvaret
for forvaltningen af ammeko-ordningen blev overført til
OFIVAL, således at der ikke længere var behov for et
særskilt udbetalende organ (SDE). Endvidere har det
attesterende organ fundet alvorlige svagheder i de over-
søiske franske departementer, hvilket har fået Kommis-
sionen til drage samtlige udgifter i tvivl.
2.67. De græske myndigheder meddelte Kommissio-
nen, at de havde anmeldt et for højt beløb vedrørende
udgifter til offentlig oplagring af ris (1,3 millioner euro).
Det græske attesterende organ undersøgte kun betalin-
gerne i stikprøven på 231 transaktioner hos det udbe-
talende organ og ikke på modtagerniveau. Betalingssy-
stemets art taget i betragtning må undersøgelser hos de
endelige modtagere imidlertid betegnes som en væsent-
lig kontrolforanstaltning. Kommissionen udtalte, at dette
ikke ændrede dens opfattelse af det udførte arbejde (målt
i anmeldte udgifter er GEDIDAGEP det tredjestørste
udbetalende organ — jf.
tabel 2.4).
Til gengæld mente
Kommissionen, at attesteringen for Bremen (som ligger
på plads nr. 83) var utilstrækkelig, og fastsatte en kor-
rektion på 10 % af de udgifter, som revisionen ikke
havde dækket godt nok. Kommissionen mener, at det
udbetalende organ bør fratages sin godkendelse.
Afslutning af regnskaberne for 1999
2.64. Alle regnskaber med undtagelse af ét (
39
) blev
indsendt inden fristens udløb den 10. februar, og beslut-
ningen om regnskabsafslutning blev vedtaget den
28. april 2000 (
40
). Kommissionen meddelte i første
omgang de berørte medlemsstater, at 1 600 millioner
euro, der vedrørte regnskaberne for fem udbetalende
organer, ville blive udskilt fra beslutningen. Den forelø-
bige udskillelse af tre udbetalende organers regnskaber
blev annulleret, efter at de attesterende organer havde
foretaget yderligere revision og indsendt supplerende
materiale, og med hensyn til de sidste to udbetalende
organer besluttede Kommissionen ikke at udskille udgif-
ter fra regnskabsafslutningen, men i stedet at behandle
sagerne i overensstemmelsesbeslutninger. Der blev fast-
sat finansielle korrektioner på i alt 1,7 millioner euro
for fire udbetalende organers vedkommende (FEGA
(Spanien), CNASEA (Frankrig), Grækenland og Bremen
(Tyskland)).
Overensstemmelsesbeslutninger
Den første overensstemmelsesbeslutning
2.65. De attesterende organer tog forbehold med hen-
syn til regnskaberne for 13 udbetalende organer (heri-
blandt FEGA, CNASEA og GEDIDAGEP) (jf.
tabel 2.4).
De fleste forbehold vedrørte overensstemmelsesspørgs-
mål. FEGA’s regnskaber er blevet attesteret med forbe-
hold for fjerde år i træk. Det attesterende organ foretog
imidlertid yderligere undersøgelser og udsendte i
april 2000 en tillægsrapport og en revideret attest,
hvoraf det fremgår, at alle væsentlige forbehold er truk-
ket tilbage.
(
38
) Præmieordning for kalve, 1,5 millioner euro, Kommissio-
nens beslutning 2000/216/EF af 1. marts 2000, EFT L 67
af 15.3.2000, s. 37.
39
( ) UK — IBEA (17.2.2000).
(
40
) Kommissionens beslutning 2000/314/EF af 28. april 2000,
EFT L 104 af 29.4.2000, s. 82.
2.68. Den første overensstemmelsesbeslutning i hen-
hold til den nye procedure for regnskabsafslutning blev
vedtaget i februar 1999 (jf.
tabel 2.5).
I medfør af den
blev der fastsat korrektioner på i alt 90 millioner euro,
og den dækker EUGFL-regnskabsårene 1996 og 1997.
De fleste af disse korrektioner skyldtes vedvarende svag-
heder, som allerede tidligere havde medført korrektio-
ner — for Grækenlands og Spaniens vedkommende
vedrørende olivenolie (henholdsvis 23,8 millioner euro
og 34,4 millioner euro) og for Det Forenede Kongeriges
vedkommende vedrørende dyrepræmier (14,5 millioner
euro).
Den anden overensstemmelsesbeslutning
2.69. Den anden overensstemmelsesbeslutning blev
vedtaget i maj 1999. Den vedrører udelukkende Det
Forenede Kongeriges ordning for kvæg over 30 måne-
der i EUGFL-regnskabsårene 1996, 1997 og 1998 (jf.
tabel 2.5).
Korrektionen på 32,7 millioner euro omfat-
ter EUGFL-regnskabsårene 1996 til 1998 og vedrører
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0043.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 2.4 — Beløb anmeldt af de udbetalende organer i 1999
43
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Medlemsstat
Italien
Frankrig
Grækenland
Det Forenede Kongerige
Irland
Spanien
Danmark
Det Forenede Kongerige
Tyskland
Frankrig
AIMA
ONIC
GEDIDAGEP
MAFF
DAF
Andalucia
EU-Direktoratet
IBEA
BLE
ONILAIT
Udbetalende organ
Anmeldte beløb i mio. EUR (
1
)
4 580,50
4 501,40
2 611,60
2 293,80
1 680,40
1 612,00
1 257,20
977,00
862,40
846,60
21 222,90
I % af de
samlede
anmeldelser
11,15
10,95
6,35
5,58
4,09
3,92
3,06
2,38
2,10
2,06
51,64
1,97
1,97
1,96
1,91
1,89
1,86
1,78
1,77
1,74
1,67
1,65
1,52
1,50
1,43
1,36
1,36
1,32
1,15
1,05
1,03
0,92
0,92
0,83
0,83
0,82
0,76
0,75
0,68
0,67
0,67
0,61
0,61
0,60
0,60
0,58
0,56
0,44
0,42
0,32
0,31
0,30
0,29
0,24
0,24
0,24
0,23
0,23
0,22
0,21
0,20
0,16
0,12
0,12
0,10
0,10
0,09
0,08
0,06
0,06
0,05
0,05
0,04
0,03
0,03
0,02
0,02
0,02
0,01
0,01
0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
100,00
Regnskaber attesteret med
forbehold
x
x
x
x
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
Frankrig
Tyskland
Sverige
Tyskland
Østrig
Frankrig
Spanien
Belgien
Frankrig
Spanien
Spanien
Frankrig
Frankrig
Det Forenede Kongerige
Finland
Tyskland
Portugal
Nederlandene
Spanien
Nederlandene
Tyskland
Spanien
Tyskland
Italien
Tyskland
Det Forenede Kongerige
Tyskland
Tyskland
Belgien
Nederlandene
Tyskland
Det Forenede Kongerige
Frankrig
Tyskland
Tyskland
Spanien
Frankrig
Tyskland
Spanien
Spanien
Tyskland
Portugal
Nederlandene
Spanien
Spanien
Italien
Frankrig
Frankrig
Tyskland
Spanien
Østrig
Frankrig
Nederlandene
Irland
Spanien
Spanien
Spanien
Spanien
Luxembourg
Det Forenede Kongerige
Spanien
Spanien
Tyskland
Tyskland
Frankrig
Tyskland
Nederlandene
Tyskland
Det Forenede Kongerige
Tyskland
Tyskland
Belgien
Tyskland
Belgien
Spanien
Østrig
Nederlandene
Nederlandene
SIDO
Bayern StMELF
SJV
Hamburg-Jonas
AMA
OFIVAL
Castilla y León
BIRB
Services déconcentrés du Trésor
Castilla La Mancha
FEGA
FIRS
ONIOL
SOAEFD
MMM
Niedersachsen MELF
INGA
PZ
Extremadura
HPA
Mecklenburg-Vorpommern LM
Aragón
Brandenburg MELF
DCCC
Sachsen-Anhalt ML
WOAD
Baden-Wurtemberg MLR
Sachsen
Ministerie van Landbouw (DG3)
LASER
Nordrhein-Westfalen Westfalen
DANI
ONIFLHOR
Schleswig-Holstein MELFF
Thuringen TLVwA
Cataluna
CNASEA
Hessen HMILFN
Valencia
Canarias
Rheinland-Pfalz MWVLW
IFADAP
PVE
Murcia
Navarra
ENR
SAV
ODEADOM
Nordrhein-Westfalen Rheinland
Galicia
ZA Salzburg
ONIVINS
PT
DMNR
Asturias
Madrid
Pais Vasco
La Rioja
Ministère de l’agriculture
FC
Cantabria
Baleares
Saarland MUEV
Nordrhein-Westfalen LfBJ
OFIMER
Bayern StMLU
DLG
Hamburg WB
CCW
Nordrhein-Westfalen LfA
Berlin SenWiTech
Organisme payeur de la Région wallone
Bremen
Vlaamse Gemeenschap
FROM
BMLF Abt VI. B.8 (Wein)
PVis
MVO
I alt
811,50
808,90
804,40
784,10
777,00
764,00
732,00
727,00
715,90
687,40
676,30
623,00
616,80
588,50
559,70
557,10
540,80
471,00
431,90
421,30
379,70
378,60
343,10
342,90
338,40
312,00
307,30
279,00
274,50
273,90
252,20
250,90
247,60
246,90
240,40
230,90
178,80
173,40
130,70
125,70
123,80
118,90
100,30
100,10
98,10
93,80
93,50
92,20
87,70
81,00
66,80
51,10
47,90
42,70
40,20
35,30
34,00
25,10
23,30
20,00
19,50
15,00
12,90
10,60
9,30
6,70
6,60
3,00
2,60
2,20
1,90
1,30
1,30
0,30
0,30
0,30
0,10
0,00
41 098,10
x
x
x
x
x
x
x
x
x
(
1
) Det bemærkes, at nogle medlemsstater ikke automatisk trækker negative beløb på BP01-3700 (regnskabsafslutning) fra de beløb, de anmelder. Beløbene i denne tabel er de beløb, medlems-
staterne har anmeldt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0044.png
44
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 2.5 — Korrektioner i overensstemmelsesbeslutningerne
1.12.2000
(mio. EUR)
Første beslutning
1996
1997
I alt
1996
Tredje beslutning
1997
I alt
Offentlig oplagring af kornprodukter
Markafgrøder
Frugt og grøntsager
Mælk og mejeriprodukter
Olivenolie m.v.
Eksportrestitutioner
Tobak
Kød
Vin
I alt
0,0
3,5
2,3
3,3
58,2
0,0
0,7
14,5
0,0
82,5
0,0
0,0
3,8
3,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
7,1
0,0
3,5
6,2
6,6
58,2
0,0
0,7
14,5
0,0
89,7
31,0
9,9
2,3
0,1
– 1,8
0,1
0,0
12,8
0,4
54,8
8,1
4,4
0,0
11,0
– 3,6
0,0
1,3
4,9
2,7
28,8
39,1
14,3
2,3
11,1
– 5,4
0,1
1,3
17,6
3,1
83,6
(mio. EUR)
Anden beslutning
1996
1997
1998
I alt
Ordning for kvæg over 30 måneder (UK)
NB:
EFT-henvisningerne vedrørende beslutningerne er anført i tabel 2.2.
12,7
17,39
2,6
32,69
det forskud på 80 %, som blev udbetalt ved udsmelt-
ning af slagtekroppe. Korrektionen vedrører perioden
fra ordningens begyndelse (april 1996) til august 1997.
I denne periode aflagde Kommissionen og Retten en
række revisionsbesøg i Det Forenede Kongerige for at
undersøge, hvordan ordningen blev gennemført. Resul-
taterne af Rettens undersøgelser er sammenfattet i sær-
beretningen om BSE (
41
), hvor der i punkt 32 henvises
til Kommissionens forbehold med hensyn til finansie-
ringen af nedslagtningen af de første 250 000 dyr under
ordningen.
kroppe og udsmeltet materiale samt kontrol af oplag-
ring og forbrænding. Og de kontroller, der blev foreta-
get, var utilstrækkelige. Selv om der var indført en form
for kontrolsystem, var det efter Rettens opfattelse beret-
tiget at anvende korrektionen på 10 %, fordi systemet
var så mangelfuldt, og fordi der ikke var noget revisi-
onsspor, og også på grund af de vedvarende svagheder,
som blev konstateret under Kommissionens og Rettens
revisionsbesøg.
2.72. Ifølge Kommissionen førte repræsentanter for
det udbetalende organ tilsyn med kølelagrene fra
juli 1996, men der var problemer med overholdelsen af
støttekriterierne, med kontrollen af bevægelserne i det
udsmeltede materiale og med den fysiske kontrol og
regnskabskontrollen af lagrene indtil august 1997, da et
nyt computerbaseret regnskabssystem for ordningen
blev indført. Retten mener ikke, at disse forbedringer
var tilstrækkelige til at begrunde en nedsættelse af kor-
rektionen fra 10 % til 5 % for perioden fra juli 1996 til
august 1997. En korrektion på 10 % ville have svaret til
yderligere 20 millioner euro.
Den tredje overensstemmelsesbeslutning
2.70. Den fastsatte korrektion består af to elementer:
For perioden indtil 4. juli 1996 blev der fastsat en fast
korrektion på 10 % af udgifterne vedrørende ca. 205 000
anmeldte dyr, og for perioden fra 4. juli 1996 til
4. august 1997 blev der fastsat en fast korrektion på 5 %
for de anmeldte udgifter vedrørende nedslagtning af
1 425 000 dyr under ordningen.
2.71. I den første af disse to perioder var det meget
begrænset, hvad der blev foretaget af kontroller, dvs.
kontrol af, om slagtedyrene opfyldte støtteberettigelses-
kriterierne, kontrol af bevægelserne i lagrene af slagte-
(
41
) Særberetning nr. 19/98, EFT C 383 af 9.12.1998.
2.73. Den tredje overensstemmelsesbeslutning (84 mil-
lioner euro) dækker EUGFL-regnskabsårene 1996 og
1997 (jf.
tabel 2.5).
De fleste af korrektionerne (73 mil-
lioner euro) vedrører overskridelser af betalingsfrister
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0045.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
45
og andre korrektioner, som fastsættes af regnskabsafde-
lingen i Generaldirektoratet for Landbrug. Disse korrek-
tioner fastsættes efter samme procedure som de korrek-
tioner, der fastsættes af Kommissionens enhed for
regnskabsafslutning. Beslutningsproceduren er derfor
lige så lang. Disse korrektioner er den formelle fastsæt-
telse af fradrag, som allerede er foretaget i forskuddene
til medlemsstaterne.
lemsstaterne, om de foranstaltninger, der er truffet som
følge af bemærkninger i Rettens beretninger om vin (
43
),
mælkekvoter (
44
), anvendelse af skummetmælkspulver
til dyrefoder (
45
) og indførsel til lavere importafgiftssats
og afsætning af newzealandske mejeriprodukter og
schweizisk ost (
46
).
Konklusion
2.78. Ved en gennemgang af oplysningerne har Retten
fundet en række forhold, som budgetmyndigheden bør
være opmærksom på.
2.74. Det tog Kommissionen næsten to år at vedtage
den første overensstemmelsesbeslutning under den nye
ordning for regnskabsafslutning, på trods af at hoved-
parten af korrektionerne vedrørte vedvarende svaghe-
der. Den anden overensstemmelsesbeslutning vedrørte
en bestemt sag, og den tredje vedrørte i det væsentlige
regnskabstekniske spørgsmål. Disse beslutninger viser
derfor ikke beslutningsprocedurens »normale« rytme.
Der er ikke sat nogen tidsfrist i forordningen, men
Kommissionen har til hensigt at vedtage overensstem-
melsesbeslutninger to gange om året, hvilket burde med-
føre, at korrektioner fastsættes tidligere.
2.75. Værdien af de korrektioner, som er fastsat i oven-
nævnte overensstemmelsesbeslutninger, er forholdsvis
beskeden, men det er umuligt at forudsige overensstem-
melsesbeslutningernes samlede værdi, fordi denne værdi
først og fremmest afhænger af, hvilke ordninger Kom-
missionens enhed for regnskabsafslutning undersøger,
og af, om medlemsstaterne overholder betalingsfri-
sterne.
2.76. Fordi overensstemmelsesbeslutninger kan dække
flere år, kendes den endelige værdi af korrektionerne (i
henhold til regnskabsafslutnings- og overensstemmel-
sesbeslutninger) for et givet EUGFL-regnskabsår først
flere år efter afslutningen af regnskaberne. For regn-
skabsåret 1996 er der fastsat yderligere korrektioner i
den fjerde overensstemmelsesbeslutning (
42
), og der kan
komme flere i den femte. På kort sigt vil det derfor ikke
være muligt at sammenligne de enkelte regnskabsår.
Vin
Baggrund
2.79. Årsberetningen for 1993 (
47
) indeholdt resulta-
terne af en revision af den fælles markedsordning for
vinprodukter. Europa-Parlamentet (
48
) opfordrede Kom-
missionen til at tage Rettens konklusioner i betragtning
i forbindelse med en eventuel reform. Rådet (
49
) opfor-
drede Kommissionen til »at lade sig inspirere af Rettens
henstillinger med hensyn til forvaltning og kontrol« af
den fælles markedsordning og »medlemsstaterne til at
forbedre forvaltningen og kontrollen« i overensstem-
melse med Rettens anbefalinger.
2.80. I sin beretning til Parlamentet om de foranstalt-
ninger, der blev truffet til opfølgning af de ledsagende
bemærkninger til dechargeafgørelserne for regnskabs-
året 1993 (
50
), udtalte Kommissionen, at:
(
43
) Årsberetningen for regnskabsåret 1993 og årsberetningen
for regnskabsåret 1996.
(
44
) Særberetning nr. 4/93 om iværksættelsen af kvoteordnin-
gen til styring af produktionen af mælk og mejeriproduk-
ter, EFT C 12 af 15.1.1994.
(
45
) Særberetning nr. 1/99 om støtten til anvendelse af skum-
metmælk og skummetmælkspulver til dyrefoder,
EFT C 147 af 27.5.1999.
46
( ) Særberetning nr. 4/98 om indførsel til Fællesskabet til
lavere importafgiftssats og afsætning af newzealandske
mejeriprodukter og schweizisk ost, EFT C 127 af 24.4.1998
og EFT C 191 af 18.6.1998.
(
47
) EFT C 327 af 24.11.1994.
(
48
) Beslutning med bemærkningerne til afgørelsen om
decharge til Kommissionen for regnskabsåret 1993,
EFT L 141 af 24.6.1995.
49
( ) Ledsagende bemærkninger til Rådets henstilling om med-
delelse af decharge til Kommissionen, Rådets dokument
SN 1289/95.
(
50
) KOM(95) 666 endelig udg.
OPFØLGNING AF TIDLIGERE BEMÆRKNINGER
Indledning
2.77. Retten har indhentet oplysninger fra Kommissio-
nen og, når det var hensigtsmæssigt, fra kilder i med-
(
42
) Kommissionens beslutning 2000/216/EF af 1. marts 2000,
som vil indgå i revisionen med henblik på Rettens årsbe-
retning for 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0046.png
46
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
a) den var i færd med at ajourføre og forbedre sine for-
valtningsinstrumenter, hvilket ville gøre det lettere at
følge den økonomiske udvikling i vinsektoren, give
bedre kontrolmuligheder og gøre kontrollen mere
effektiv
b) den regelmæssigt kontrollerede medlemsstaternes
revisionssystemer og interne kontrolsystemer
c) den forventede, at fortegnelsen over vindyrknings-
arealer ville blive den afgørende faktor ved ydelse af
præmier til producenterne.
2.81. I 1996 konkluderede Retten (
51
), at der endnu
ikke var rettet op på de væsentligste af de mangler, som
den havde påpeget i beretningen for 1993. I sine ledsa-
gende bemærkninger til henstillingen om meddelelse af
decharge til Kommissionen for regnskabsåret 1996 (
52
)
understregede Rådet, at Kommissionens reformforslag i
forbindelse med Agenda 2000 burde tage sigte på at
forbedre både forvaltning af og tilsyn med den fælles
markedsordning.
2.82. Et reformforslag fra Kommissionen i 1994 blev
ikke vedtaget af Rådet. Efter et nyt forslag i 1998 (
53
)
gennemførtes reformen af den fælles markedsordning
ved Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 (
54
) med virk-
ning fra vinproduktionsåret 2000/01.
2.83. Udviklingen i budgetudgifterne til den fælles mar-
kedsordning for vin er vist i
tabel 2.6.
den ville give tilladelse til forebyggende destillation af
op til 10 millioner hl bordvin i vinproduktionsåret
1999/2000.
Destillation og prisniveauer
2.85. Retten påpegede i årsberetningen for regnskabs-
året 1993 og i opfølgningen i 1996, at interventionspri-
serne i visse tilfælde var sat så højt, at det var mere ren-
tabelt at destillere vinen end at sælge den på markedet
eller rydde vinarealerne.
2.86. Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 reducerer
antallet af foranstaltninger vedrørende destillation, men
sætter ingen grænse for den mængde vin, der kan destil-
leres. Det kræves imidlertid, at alle ændringer af mini-
mumsprisen, dvs. den pris som destillationsvirksomhe-
den skal betale til producenten, og af støttens størrelse
skal vedtages af Kommissionen efter høring af forvalt-
ningskomitéen, og ikke beregnes på grundlag af ikke-
repræsentative data, som det tidligere var tilfældet. For-
målet med dette er at fjerne »muligheden for intervention
som en kunstig afsætningsmulighed for overskudspro-
duktionen« (
55
), men resultatet afhænger af, hvor nøjag-
tigt Kommissionens priser tager højde for de reelle mar-
kedsforhold.
Rydning
Styring af vinmængden på markedet
2.84. Retten gjorde både i årsberetningen for regn-
skabsåret 1993 og i opfølgningen i 1996 opmærksom
på den uligevægt, der var på vinmarkedet, især marke-
det for bordvin. I 1993 svarede vinlagrene til ca.
11,7 måneders forbrug (ekskl. forarbejdning). I 1999
svarede lagrene stadig til 11,7 måneders forbrug for
EU-12 og 11,6 måneders forbrug for EU-15, så der er
stadig ikke tilfredsstillende ligevægt på markedet. Kom-
mission forventer en nedgang i forbruget af bordvin
(ekskl. forarbejdning) i vinproduktionsårene 1998/99
og 1999/2000 og besluttede den 5. november 1999, at
(
51
) Årsberetning for regnskabsåret 1996, EFT C 348 af
18.11.1997.
52
( ) Rådets dokument SN 2017/98.
(
53
) EFT C 271 af 31.8.1998, s. 21.
(
54
) Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999,
EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.
2.87. Retten konkluderede på baggrund af revisionen i
1993, at rydning (støtteordningen for endelig nedlæg-
gelse af vinarealer) ikke havde haft nogen væsentlig ind-
virkning på produktionen. Opfølgningen i 1996 bekræf-
tede denne iagttagelse. I en evaluering (
56
) indrømmede
Kommissionen, at rydningsprogrammernes produkti-
onsnedsættende effekt i forhold til omkostningerne
havde været meget begrænset.
2.88. Retten gjorde også opmærksom på modsæt-
ningsforholdet mellem rydningspræmierne og genplant-
ningsordningerne finansieret over EUGFL, Udviklings-
sektionen: Uproduktive vinarealer blev ryddet, mens
meget produktive vinarealer blev beplantet.
(
55
) Præambel 35, KOM(98) 370 endelig udg., EFT C 271 af
31.8.1998.
56
( ) Kommissionen: »OCM viti-vinicole, évaluation et défis
pour l’avenir«, 14.4.1993.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0047.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 2.6 — Budgetudgifter — Den fælles markedsordning (FMO) for vin
47
(mio. EUR)
2000
Overslag
1999
Resultat
1998
Resultat
1997
Resultat
1996
Resultat
Eksportrestitutioner
Oplagring af vin og most
Destillation
Obligatorisk destillation
Tekniske omkostninger
Finansielle omkostninger
Øvrige omkostninger
Nedskrivning af lagre
Støtte til anvendelsen af most
Endelig nedlæggelse
Andet
I alt (a)
FMO i alt (b)
Procent (a)/(b)
43,0
50,0
239,0
63,0
1,0
p.m.
17,0
126,0
133,0
35,0
p.m.
707
35 220
2,0
27,4
41,2
187,1
60,6
1,9
0,0
12,9
114,5
161,4
9,0
– 1,5
614,6
36 177,5
1,7
41,2
54,9
247,0
65,8
2,8
0,1
18,6
122,9
132,6
15,1
– 1,2
700
36 405,7
1,9
59,7
49,1
221,7
69,3
3,0
0,2
14,6
207,6
166,4
242,1
– 3,6
1 030,1
38 155,5
2,7
40,8
27,9
57,9
54,0
6,7
0,5
8,3
8,3
148,8
333,1
– 1,4
776,9
36 983,5
2,1
Kilde:
Det almindelige budget for Den Europæiske Union (1998 og tidligere) og foreløbige budgetforslag for 1999 og 2000. For 1999: Foreløbig stilling pr.
31.12.1999.
2.89. 1999-reformen opererer fortsat med rydnings-
præmier, men tillader også genplantning i betydeligt
omfang. Denne politik vil næppe få den samlede pro-
duktion til at falde i nævneværdig grad.
Fortegnelse over vindyrkningsarealer
Pålidelige oplysninger
2.90. Kommissionen er nødt til at have pålidelige oplys-
ninger om produktionspotentiale og lagre for at kunne
overvåge ændringer på markedet og rette op på mang-
lende ligevægt. Under det gamle system indgav hver
producent en årlig høstanmeldelse. I årsberetningen for
regnskabsåret 1993 gjorde Retten opmærksom på tal-
rige uregelmæssigheder i høstanmeldelserne, i behand-
lingen af de indeholdte data og i kontrollen af produ-
centernes oplysninger. Opfølgningen i 1996 viste, at
forholdene ikke var blevet bedre.
2.92. Rådets forordning (EØF) nr. 2392/86 (
58
) pålagde
medlemsstaterne, at de i løbet af seks år skulle udar-
bejde en fortegnelse over vindyrkningsarealer som et
nødvendigt instrument til forvaltning af markedet og
kontrol af støtteforanstaltninger og beplantningsord-
ninger. I denne fortegnelse skulle hvert enkelt stykke
jord beplantet med vinstokke og hver enkelt vindyr-
kende bedrift være registreret, og den skulle indeholde
informationer om de omtalte arealers karakteristika, de
indgivne anmeldelser, den modtagne støtte og produk-
tionsniveauet. Retten konstaterede under revisionen i
1993, at fortegnelserne ikke var pålidelige, og at udar-
bejdelsen af dem var forsinket. Det var nødvendigt med
en yderligere indsats, hvis alle de oplysninger skulle ind-
samles, som var nødvendige til identificering af vindyrk-
ningsarealerne og kontrol af alle data.
2.93. I 1995 (
59
) var et af Europa-Parlamentets kritik-
punkter, at udarbejdelsen af fortegnelsen over vindyrk-
ningsarealer var forsinket. Parlamentet opfordrede også
Kommissionen til at gøre udarbejdelsen af en tilfreds-
stillende fortegnelse over vindyrkningsarealer til en
betingelse for udbetaling af støtte til medlemsstaterne.
(
58
) Rådets forordning (EØF) nr. 2392/86 af 24. juli 1986, EFT
L 208 af 31.7.1986, s. 1.
59
( ) Beslutning med bemærkningerne til afgørelsen om
decharge til Kommissionen for regnskabsåret 1993,
EFT L 141 af 24.6.1995.
2.91. Ved
Kommissionens
forordning
(EF)
nr. 1294/96 (
57
) blev der indført sanktioner, bl.a. blev
producenter, som ikke indgav årlige anmeldelser, eller
som indgav ufuldstændige eller ukorrekte anmeldelser,
udelukket fra støtteordningen.
(
57
) Kommissionens forordning (EF) nr. 1294/96 af 4. juli
1996, EFT L 166 af 5.7.1996, s. 14.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0048.png
48
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
2.94. Fristen for færdiggørelse af fortegnelsen blev for-
længet til udgangen af 1998 ved Rådets forordning (EF)
nr. 1549/95 (
60
), som også pålagde medlemsstaterne at
udarbejde fortegnelsen i en forenklet form (grafisk refe-
rencebase). Ved Rådets forordning (EF) nr. 1631/98 (
61
)
blev fristen igen forlænget til den 31. december 1999
for Spaniens vedkommende (
62
) og til den 31. decem-
ber 2000 for Grækenland og Portugal. Disse forlængel-
ser blev vedtaget imod Europa-Parlamentets udtrykke-
lige ønske og forsinkede yderligere Kommissionens
adgang til de oplysninger, som var nødvendige for en
effektiv forvaltning.
2.97. I henhold til artikel 72, stk. 3, i Rådets forordning
(EF) nr. 1493/1999 skal Kommissionen oprette »et sær-
ligt inspektørkorps«, som skal samarbejde med med-
lemsstaternes ansvarlige instanser om kontrollen på ste-
det for at sikre en ensartet anvendelse af bestemmelserne
på vinområdet. Gennemførelsesbestemmelserne til arti-
kel 72 fastlægges i en forordning, som Kommissionen
vedtager efter høring af forvaltningskomitéen. Det er
endnu ikke sket, selv om bestemmelserne i Rådets for-
ordning nr. 2048/89 blev ophævet i forbindelse med
reformen, herunder kravet om, at Kommissionen skulle
påse, at »disse inspektører har den faglige viden og den
nødvendige erfaring til udøvelse af den omhandlede
kontrol« (
65
).
2.98. Der er således ikke sikkerhed for, at det særlige
inspektørkorps kan være på plads, før reformen træder
i kraft, på trods af Parlamentets anmodninger om, at
Kommissionen hurtigt sørgede for at styrke inspektør-
korpset ved ansættelse af nyt personale eller overflyt-
ning af personale med den nødvendige viden og erfa-
ring fra andre tjenestegrene (
66
).
2.95. I henhold til artikel 16 i Rådets forordning (EF)
nr. 1493/1999 skal der udarbejdes en oversigt over pro-
duktionskapaciteten. Denne oversigt skal indeholde
oplysninger om de arealer, der er beplantet med vin-
stokke, de dyrkede sorter (som klassificeret af de enkelte
medlemsstater), de eksisterende plantningsrettigheder
og alle nationale eller regionale bestemmelser, der er
vedtaget om produktionspotentialet. Medlemsstater,
som ikke udarbejder en sådan oversigt, vil ikke kunne
anvende undtagelsesbestemmelserne om genplantning,
og de vil heller ikke få adgang til omstruktureringsstøtte
eller kunne give nye plantningsrettigheder. Disse bestem-
melser burde give Kommissionen bedre mulighed for at
overvåge produktionspotentialet, herunder plantnings-
rettigheder.
Konklusion
2.99. Kommissionen har med forslaget til 1999-
reformen af den fælles markedsordning for vin og en
række andre initiativer kun delvis taget Rettens bemærk-
ninger i årsberetningerne for 1993 og 1996 til følge.
Der er gjort fremskridt på tre områder:
a) der er fastsat regler for prisfastsættelse under destil-
lationsordningen (punkt 2.86)
b) bestemmelserne om de anmeldelser, producenterne
skal indgive, er blevet skærpet (punkt 2.91)
c) der skal udarbejdes en oversigt over produktionska-
paciteten (punkt 2.95).
2.100. Ordningen er stadig behæftet med svagheder på
følgende områder:
a) der kan ydes rydningspræmier, samtidig med at der
tillades genplantning med mere produktive vinstokke
(punkt 2.89)
b) færdiggørelsen af fortegnelserne over vindyrknings-
arealer er forsinket (punkt 2.94)
c) det særlige inspektørkorps har ikke tilstrækkeligt per-
sonale (punkt 2.98).
(
65
) Rådets forordning (EØF) nr. 2048/89 af 19. juni 1989,
EFT L 202 af 14.7.1989, s. 32.
(
66
) KOM(95) 666 endelig udg.
Det særlige inspektørkorps
2.96. Det var hensigten med Rådets forordning (EØF)
nr. 2048/89 (
63
) at forbedre kontrollen inden for vin-
sektoren ved oprettelse af et særligt inspektørkorps
under Kommissionen. I årsberetningen for regnskabs-
året 1993 omtalte Retten de utilfredsstillende persona-
leforhold i dette kontrolorgan og brugen af midlertidigt
ansatte, og den konkluderede, at det næppe kom til at
fungere effektivt. Parlamentet gav en lignende kommen-
tar (
64
). Opfølgningen i 1996 viste, at der ikke var sket
store ændringer.
(
60
) Rådets forordning (EF) nr.1549/95 af 29. juni 1995, EFT
L 148 af 30.6.1995, s. 37.
61
( ) Rådets forordning (EF) nr. 1631/98 af 20. juli 1998, EFT
L 210 af 28.7.1998, s. 14.
(
62
) Ifølge Kommissionens tjenestegrene havde de spanske
myndigheder endnu ikke bekræftet, at udarbejdelsen af
fortegnelsen over vindyrkningsområder var fuldført (ved
udgangen af marts 2000).
63
( ) Rådets forordning (EØF) nr. 2048/89 af 19. juni 1989,
EFT L 202 af 14.7.1989, s. 32.
64
( ) Præambel 35, KOM(98) 370 endelig udg., EFT C 271 af
31.8.1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0049.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Konklusion
49
Mælkekvoter
Kvoteordningen
2.105. Som helhed har situationen ikke ændret sig
væsentligt. Det vedvarende strukturelle overskud med-
fører, at der fortsat vil være brug for offentlig oplagring
og afsætningsforanstaltninger.
2.101. I særberetning nr. 4/93 (
67
) konkluderede Ret-
ten, at den vedvarende overproduktion af mælk gjorde
det nødvendigt at sænke kvoterne yderligere. Retten
pegede også på, at de sanktioner, der blev pålagt ved
overskridelse af det repræsentative fedtindhold, ikke
havde tilstrækkelig præventiv virkning til at begrænse
overskudsproduktionen af smør.
2.106. I sin udtalelse om Agenda 2000 (
71
) advarede
Retten om, at de forhøjelser af kvoterne, som var fore-
slået og senere blev vedtaget, kunne føre til et endnu
større overskud på mælkemarkedet og indebære en
fortsat tung økonomisk byrde for EU’s budget.
2.102. I 1993 var Kommissionen enig i, at kvoterne
burde sænkes. Ikke desto mindre hævede Rådet (
68
) efter-
følgende den samlede kvote. I forbindelse med
Agenda 2000 blev kvoterne forhøjet med op til 2,4 %,
hvorved de samlede mængder blev forhøjet fra 117,5 mil-
lioner tons til 120,3 millioner tons.
2.107. Fællesskabets medfinansiering af erhvervelse af
kvoter, som er oprettet af Fællesskabet uden at have
kostet producenterne noget, kan ikke betragtes som for-
svarlig økonomisk forvaltning.
Anvendelse af skummetmælk og skummetmælkspulver
til dyrefoder
Baggrund
2.103. Kommissionen var ikke enig i, at sanktionerne
ved overskridelse af det repræsentative fedtindhold ikke
havde tilstrækkelig virkning, men fedtindholdet fort-
satte med at stige, efter at kvoteordningen var blevet
indført i 1984/85. Retten skønner, at det højere fedt-
indhold i 1998/99 (svarende til 250 000 tons smør)
medførte ekstra afsætningsomkostninger på ca. 300 mil-
lioner euro på budgettet for regnskabsåret 1999.
2.104. Retten bemærkede også i sin beretning, at »der
er en tendens til at opretholde kvoteordninger, fordi de
sikrer producenterne en vis indkomst« (
69
). De mælke-
kvoter, som blev indført for fem år i 1984, blev forlæn-
get som et led i Agenda 2000, så ordningen opretholdes
indtil 2006 (
70
) og sandsynligvis 2008. Med kvoteord-
ningen sikredes mælkeproducenterne et nyt aktiv, uden
at det kostede dem noget. I én medlemsstat kunne
erhvervelse af kvoter finansieres over strukturforanstalt-
ningerne under EUGFL, Udviklingssektionen.
(
67
) Særberetning nr. 4/93 om iværksættelsen af kvoteordnin-
gen til styring af produktionen af mælk og mejeriproduk-
ter, EFT C 12 af 15.1.1994.
(
68
) Rådets forordning (EØF) nr. 1560/93 af 14. juni 1993,
EFT L 154 af 25.6.1993, s. 30.
69
( ) Særberetning nr. 4/93, punkt 5.18.
(
70
) Rådets forordning (EF) nr. 1256/1999 af 17. maj 1999,
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 73.
2.108. Den Europæiske Union yder støtte til anven-
delse af skummetmælk og skummetmælkspulver til
dyrefoder for at få afsat overskudsproduktionen i mæl-
kesektoren (
72
). Den udbetalte støtte beløb sig til 382 mil-
lioner euro i 1999 og 367 millioner ecu i 1998. I sær-
beretning nr. 1/99 (
73
) pegede Retten på, at kun en
tredjedel af den skummetmælk og det skummetmælks-
pulver, som er på det europæiske marked, sælges til
markedspriser uden støtte. Støtten til anvendelse af
skummetmælk og skummetmælkspulver i dyrefoder
gjorde det muligt at afsætte ca. 40 % af EU’s årlige pro-
duktion.
(
71
) Udtalelse nr. 10/98 fra Revisionsretten, EFT C 401 af
22.12.1998, punkt 49.
72
( ) Ved Rådets forordning (EØF) nr. 986/68 blev der åbnet
mulighed for at yde støtte til anvendelse af skummetmælk
og skummetmælkspulver i dyrefoder, EFT L 169 af
18.7.1968, s. 4. Der gjaldt særlige forordninger for de
enkelte foranstaltninger: For flydende skummetmælk
Kommissionens forordning (EØF) nr. 1105/68, EFT L 184
af 29.7.1968, s. 24. For foderblandinger og skummet-
mælkspulver til kalvefoder Kommissionens forordning
(EØF) nr. 1725/79, EFT L 199 af 7.8.1979, s. 1.
73
( ) Særberetning nr. 1/99 om støtten til anvendelse af skum-
metmælk og skummetmælkspulver til dyrefoder,
EFT C 147 af 27.5.1999.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0050.png
50
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Foranstaltninger truffet af Kommissionen
Mejeriprodukter indført til lavere importafgiftssats
2.109. I
Kommissionens
forordning
(EF)
74
) er der taget hensyn til flere af Ret-
nr. 2799/1999 (
tens bemærkninger:
a) Der er fastsat klare kvalitetskrav til skummetmælk
og skummetmælkspulver, som der kan udbetales
støtte til, blandt andet et minimum for proteinind-
holdet.
b) De særlige ordninger for udbetaling af støtte til skum-
metmælkspulver, som er fremstillet i én medlems-
stat og denatureret eller forarbejdet til foderblandin-
ger i en anden medlemsstat, ophæves med virkning
fra 1. juli 2000 (
75
).
c) Reglerne for administrativ kontrol og kontrol på ste-
det er udformet klarere.
Baggrund
2.113. Særberetning nr. 4/98 (
77
) indeholdt resultaterne
af den revision, som Retten foretog i 1996 af indførsel
og afsætning af mejeriprodukter fra New Zealand, som
blev indført til lavere importafgiftssats, samt af Rettens
undersøgelser af indførsel af schweizisk ost til lavere
importafgiftssats.
2.114. Indførslen af newzealandsk smør og ost var
underlagt faste kvoter og støttekriterier med hensyn til
oprindelse, alder, maksimalt fedtindhold og fremstil-
lingsmetode. Der var ingen kvote for schweizisk ost,
men minimumspriserne franko grænse skulle overhol-
des, og afgiftssatserne varierede efter størrelsen af mini-
mumsprisen franko grænse, jo lavere pris desto højere
afgift. Hvis kontingenterne blev overskredet, eller hvis
produkterne ikke levede op til støttekriterierne, skulle
der betales fuld afgift.
2.110. Retten havde under revisionen konstateret en
række problemer med administrativ kontrol i henhold
til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1105/68 om
gennemførelsesbestemmelser til forordningen om ydelse
af støtte til anvendelse af skummetmælk som dyrefoder.
Denne forordning blev ophævet med virkning fra
1. januar 2000.
Konklusion
2.115. Hovedansvaret for at kontrollere, at kontingen-
terne og støttekriterierne blev overholdt, påhvilede myn-
digheder i det eksporterende land uden for EU, som var
godkendt til at attestere, at varepartiet opfyldte betin-
gelserne for at indgå i kontingentet, og at kontingentet
ikke blev overskredet (New Zealand Dairy Board (NZDB)
og Union suisse du commerce de fromage SA), mens
toldmyndighederne i de importerende medlemsstater
kun havde et sekundært ansvar.
2.111. Kommissionen reagerede hurtigt og tog hensyn
til adskillige af Rettens bemærkninger i særberetning
nr. 1/99. Men fordi de ændrede regler (
76
) tillader, at
skummetmælk og skummetmælkspulver, der er søgt
om støtte til, først anvendes meget længe efter den sted-
lige kontrol af, om støttebetingelserne er opfyldt, er der
ikke sikkerhed for, at skummetmælken og skummet-
mælkspulveret opfylder kravene med hensyn til protein-,
vand- og fedtindhold på anvendelsestidspunktet.
2.116.
Tabel 2.7
viser de mængder smør og ost, som
blev indført i henhold til disse ordninger i den periode,
som revisionen dækker.
2.117. De vigtigste resultater kan sammenfattes således:
a) Toldmyndighederne i Det Forenede Kongerige havde
aldrig på eget initiativ undersøgt, om kontingentlof-
terne var overholdt. De havde ikke kontrolleret, om
vægtangivelserne var korrekte, og heller ikke kon-
trolleret fedtindholdet i de indførte produkter. De
havde aldrig foretaget efterfølgende kontrol af, om
kontingentkriterierne var opfyldt.
(
77
) Særberetning nr. 4/98 om indførsel til Fællesskabet til
lavere importafgiftssats og afsætning af newzealandske
mejeriprodukter og schweizisk ost, EFT C 127 af 24.4.1998
og EFT C 191 af 18. 6.1998.
2.112. Kommissionen har stadig ikke fremlagt en sam-
let analyse eller en undersøgelse, som viser, at det nuvæ-
rende høje niveau for støtten til skummetmælk og skum-
metmælkspulver er berettiget.
(
74
) Kommissionens forordning (EF) nr. 2799/1999 af
17. december 1999, EFT L 340 af 31.12.1999, s. 3.
75
( ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2800/1999 af
17. december 1999, EFT L 340 af 31.12.1999, s. 28.
76
( ) Artikel 16, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF)
nr. 2799/1999.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0051.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
51
Tabel 2.7 — Newzealandske smør- og ostekontingenter, import af schweizisk ost
Kalenderår, medmindre andet er
anført
Newzealandsk smør kontingent-
mængde (tons)
År
Newzealandsk cheddar
kontingentmængde (tons)
Schweizisk ost importeret mængde
(tons)
1990
1991
1992
1993
1994
1995 (til 30. juni)
1995/96
61 340
58 170
55 000
51 830
51 830
25 915
76 667
1990
1991
1992
1993
1994
1995
6 500
6 500
6 500
6 500
6 500
6 500
28 365
33 411
38 720
35 570
32 009
32 111
Kilde :
Newzealandske kontingentforordninger og Comext.
b) Hverken Kommissionen eller myndighederne i Det
Forenede Kongerige havde udbedt sig oplysninger
fra NZDB (som det udstedende organ) med henblik
på nærmere undersøgelse af oplysningerne i IMA-
certifikaterne (
78
). Kommissionen havde ikke ført
systematisk tilsyn med ordningerne for indførsel til
lavere importafgiftssats.
Disse mangler havde ført til de uregelmæssigheder, som
er nævnt i
tabel 2.8.
Denne tabel viser også de udestå-
ende beløb i for lidt betalte importafgifter, som anslået
i Rettens særberetning nr. 4/98.
2.118. Retten anbefalede i sin beretning Kommissionen
at føre tilsyn med, at de skyldige beløb blev inddrevet,
at stille mere effektive og ufravigelige krav til kontrol-
len af import til lavere afgiftssatser, at tage IMA 1-
ordningen op til fornyet overvejelse, at slette NZDB af
listen over de myndigheder, der er godkendt til at udstede
(
78
) IMA 1-certifikater (Inward Monitoring Arrangements)
blev indført ved Kommissionens forordning (EØF)
nr. 1767/82 (EFT L 196 af 5.7.1982) specielt med henblik
på import af schweizisk ost til EF til lavere importafgifts-
sats. Disse certifikater anvendes nu også i forbindelse med
andre mejeriprodukter fra andre tredjelande. Ved certifi-
katerne attesteres det, at betingelserne for berettigelse til
lavere importafgiftssatser er opfyldt. Certifikaterne udste-
des af godkendte myndigheder i tredjelande. Bilag VII til
Kommissionens forordning (EF) nr. 1600/95 (EFT L 249
af 17.10.1995) er en liste over myndigheder, som er god-
kendt til at udstede IMA 1-certifikater. For New Zealand
var den godkendte myndighed fra 1. juli 1995 New Zea-
land Dairy Board. Før den dato fandtes der et lignende
system under protokol 18 til tiltrædelsesakten for Dan-
mark, Irland og Det Forenede Kongerige, men her var
New Zealand High Commission den godkendte myndig-
hed. For Schweiz var Union suisse du commerce de fro-
mage SA den godkendte myndighed.
IMA 1-certifikater (ligesom det var tilfældet med Union
suisse du commerce de fromage SA), og at iværksætte
grundig kontrol af andre kontingentordninger med
lavere afgiftssatser.
2.119. I sit svar til særberetningen anfægtede Kommis-
sionen ikke Rettens bemærkninger om uregelmæssig-
hederne i form af, at New Zealands kontingent var over-
skredet, og at kontingentbetingelserne ikke var opfyldt.
Men i modsætning til Retten mente Kommissionen ikke,
at den for lidt betalte told var egne indtægter, der var
gået tabt, eller en potentiel gevinst for importørerne.
Kommissionen udtalte, at:
a) den fortsat ville følge inddrivelsesarbejdet
b) den havde indledt tekniske drøftelser for at sikre, at
systemet ville fungere fremover
c) skulle det vise sig nødvendigt, når alle enkeltheder
var klarlagt, ville den forelægge et passende forslag
vedrørende det udstedende organ (NZDB)
d) den ikke havde tilstrækkelige ressourcer til selv at
udføre dybdegående undersøgelser af andre lignende
ordninger, men at den ville anmode medlemssta-
terne om at prioritere sådanne systemer højere, når
de udførte deres egne undersøgelser.
2.120. I sin beretning om decharge for regnskabs-
året 1997 (
79
) anbefalede Rådet for Den Europæiske
Union, at Kommissionen sørgede for at få inkasseret de
involverede beløb, at den indførte obligatorisk kontrol
(
79
) SN 1812/99 af 16.2.1999.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0052.png
52
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
af varer importeret til lavere importafgiftssatser, at den
tog IMA 1-systemet op til fornyet overvejelse, og at den
iværksatte en dybdegående kontrol af andre importkon-
tingenter, som indførtes til lavere importafgiftssatser.
2.121. I sin orientering om udsættelsen af afgørelsen
om decharge for regnskabsåret 1997 (
80
) opfordrede
Europa-Parlamentet Kommissionen til:
a) at støtte Det Forenede Kongeriges bestræbelser på at
inddrive Fællesskabets udestående fordringer
b) at vurdere forseelsens alvor i de fire tilfælde af for-
modede uregelmæssigheder
c) på grundlag af disse kriterier at afgøre, i hvilke til-
fælde der burde anvendes sanktioner i overensstem-
melse med artikel 239 i toldkodeksen
d) at tage hensyn til Verdenshandelsorganisationens
udtalelse uden at udelukke muligheden for at anke
dennes afgørelse
e) at sikre, at den newzealandske regering påtog sig
opgaven som kontrolinstans i forbindelse med IMA 1-
ordningen for at undgå den interessekonflikt, der var
en følge af, at NZDB både nød godt af og førte kon-
trol med ordningen
f) at indføre bindende kontrolbestemmelser for indfør-
sel til lavere toldsatser inden for toldkontingenterne
og samtidig revidere ordningen med IMA 1-
certifikater
g) at støtte alle EU-importørers legitime ret til at ind-
føre produkter til lavere toldsatser på samme betin-
gelser som dem, der indrømmes eksportørerne i de
lande, der er omfattet af toldpræferenceordninger.
prisværdig. De har opgjort langt størstedelen af fordrin-
gerne og meddelt disse. Pr. 31. marts 2000 beløb de
meddelte fordringer sig til i alt 325,9 millioner euro,
men der er endnu ikke inkasseret og overdraget nogen
beløb til EU (jf.
tabel 2.8),
for der er indgivet klage til
domstolene over samtlige fordringsbeløb. Der er også
lagt en strategi, som skal sikre, at der udføres effektiv
kontrol. Men myndighederne i Det Forenede Kongerige:
a) gjorde ikke brug af deres lovfæstede beføjelser til at
udbede sig lagerregnskaber for perioden fra 3. decem-
ber 1993 til 1. maj 1995; for denne periodes ved-
kommende udløb fristen for at meddele fordringer
vedrørende uregelmæssig udlagring
b) underrettede først efter Rettens opfølgning i
januar 2000 Kommissionen formelt om, at NZDB
den 24. november 1998 nægtede at fremlægge oplys-
ninger om fedtindholdet i smør fra andre mejerier
end dem, for hvilke sådanne data var blevet indsam-
let under Rettens revision
c) meddelte ikke fordringer vedrørende fortsatte over-
trædelser af reglerne om fedtindhold, men foretrak at
bruge bestemmelserne i et forslag til en forordning,
som først blev vedtaget den 8. maj 2000, og som
ikke har tilbagevirkende kraft
d) tog ikke kontrolstrategien for indførsel af mejeripro-
dukter til lavere importafgiftssatser fra andre ikke-
medlemsstater op til fornyet overvejelse og iværk-
satte ikke nogen dybdegående kontrol af sådanne
indførsler
Det Forenede Kongeriges foranstaltninger
e) har nægtet at give Retten en udtalelse, som deres
egen juridiske tjeneste har udarbejdet om spørgsmå-
let om, hvorvidt NZDB skal stille sikkerhed i forbin-
delse med klagesagerne, og de har endnu ikke frem-
sendt en kopi af »the Tribunal’s« begrundelse for
kendelsen om, at NZDB ikke var forpligtet til at yde
sine datterselskaber sådan bistand i form af sikker-
hedsstillelse.
2.122. Det Forenede Kongeriges toldmyndigheders ind-
sats i en kompleks og tidskrævende sag for at beskytte
Fællesskabets finansielle interesser har generelt været
(
80
) EFT C 279 af 1.10.1999.
2.123. Hertil kommer, at mulighederne for at inddrive
fordringerne i mellemtiden er blevet mindre af følgende
grunde:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0053.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
53
Tabel 2.8 — Newzealandske mejeriprodukter: oversigt over for lidt betalte afgifter i Det Forenede Kongerige —
anslåede beløb, meddelte beløb og inkasserede beløb
(mio. EUR omregnet til vekselkursen pr. 31.12.1999)
Særberetning nr. 4/98,
punkt
Uregelmæssighedens art
Beløb anslået i særberetning
nr. 4/98
Meddelt beløb
Inkasseret
beløb
3.4-3.6
3.9-3.10
3.11-3.21
3.23-3.27
3.7-3.8
3.37-3.39
Smør — kontingentoverskridelse
Smør — regelstridig udlagring
Smør — for højt fedtindhold >81,9 %
Smør ikke fremstillet direkte af mælk eller
fløde
Smør og ost — vægt angivet for lavt
Newzealandsk ost — regelstridigt
anvendelsesformål
I alt
(a)
(a)
(b)
1,3
87,0
28,0
3,7
130,2
153,8
36,4
1,8
0
0
0
0
0
0
1,5
117,8
(c)
325,9
0
NB:
(a) Vil blive beregnet af Det Forenede Kongeriges toldmyndigheder.
(b) De beløb, der er angivet for fedtindholdet og det samlede for lidt betalte beløb, vil eventuelt blive forøget med 95 mio. ECU.
(c) Inklusive dobbeltposteringer hos Det Forenede Kongeriges toldmyndigheder på i alt 21 millioner euro.
Kilde:
Det Forenede Kongeriges toldmyndigheder og særberetning nr. 4/98, EFT C 127 af 24.4.1998.
a) Den største debitor, Anchor Foods Ltd, solgte sine
aktiver for 14,2 millioner euro til et nyt selskab, som
også er et 100 % datterselskab af NZDB. Det nye sel-
skab overtog gældsposter på i alt 62 millioner euro
for køb af smør fra NZDB, men forpligtede sig ikke
til at overtage gæld, som skyldes overskridelser af
kontingenter og brud på kontingentbetingelserne.
Foranstaltninger i Nederlandene
b) »The Tribunal« har afgivet kendelse om, at Det For-
enede Kongeriges myndigheder skulle acceptere en
sikkerhed på kun 7,7 millioner euro i forbindelse
med klager over fordringer på i alt 325,9 millioner
euro.
2.124. I 1995 begyndte Milk Products New Zealand
Ltd at indføre smør under det newzealandske kontin-
gent direkte til Nederlandene. Ved fysisk kontrol og
laboratorieanalyse af et af de første partier konstatere-
des det, at vægten var højere end angivet, og at fedtind-
holdet var højere end fastsat i kontingentbetingelserne.
Det har medført et krav på 924 672 euro i supplerende
afgift (beregnet med den fulde sats). Nederlandenes
nationale domstole har endnu ikke afsluttet denne sag.
c) »The Tribunal« har også afgivet kendelse om, at NZDB
ikke var forpligtet til at yde Anchor Foods Ltd bistand
i form af sikkerhedsstillelse for klagesagerne. Men
»the Tribunal« erklærede, at begrundelsen for denne
kendelse ikke ville blive offentliggjort, fordi der var
tale om forretningshemmeligheder.
d) Behandlingen af klagesagerne er blevet forsinket bety-
deligt; den første forventes at komme for retten i
september 2000.
2.125. I april 1997 forelagde Retten de nederlandske
myndigheder en kopi af en fax fra NZDB, som viste, at
fedtindholdet i et andet parti smør indført direkte til
Nederlandene var højere end tilladt, og Retten foreslog,
at de nederlandske myndigheder samarbejdede med told-
myndighederne i Det Forenede Kongerige om kontrol-
len af NZDB’s data for fedtindholdet i andre direkte ind-
førte partier. De nederlandske myndigheder har ikke
foretaget sig noget på baggrund af Rettens oplysninger.
I 1999 blev der indført i alt 25 000 tons newzealandsk
smør til Nederlandene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0054.png
54
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Kommissionens foranstaltninger
2.126. Retten bemærker følgende om Kommissionens
foranstaltninger:
a) Kommissionen har holdt sig orienteret om, hvordan
arbejdet med at få opgjort, meddelt og inkasseret for
lidt betalte importafgifter på indførslen af newzea-
landsk smør og ost til Det Forenede Kongerige skred
frem, men den har ikke sikret sig, at disse meddelel-
ser var fuldstændige. Kommissionen vidste derfor
ikke, at Det Forenede Kongerige havde undladt at
meddele de fordringer, som er nævnt i punkt 2.122.a).
Kommissionen bør inddrive disse beløb (
81
), fordi
Det Forenede Kongerige ikke har efterlevet artikel 2
i Rådets forordning (EØF, Euroatom) nr. 1552/89 og
derfor må bære det finansielle ansvar.
b) Kommissionen har også holdt sig orienteret om,
hvordan arbejdet med at få meddelt fordringer på
for lidt betalte importafgifter på schweizisk ost skred
frem — disse fordringer beløb sig pr. februar 2000
til ca. 52,8 millioner euro, hvoraf 4,8 millioner euro
var blevet inkasseret og overdraget til EU.
c) Kommissionen er fuldt informeret om stillingen, for
så vidt angår inkassering af for lidt betalte importaf-
gifter på newzealandsk smør indført til Italien, og
delvis informeret om stillingen for Nederlandenes
vedkommende, men den er ikke informeret om stil-
lingen for Belgien og Spanien, hvortil newzealandsk
smør også blev indført.
d) Efter at sagen har været forelagt Tvistbilæggelsesor-
ganet under Verdenshandelsorganisationens (WTO),
har Kommissionen accepteret, at smørbart smør kan
indgå i det newzealandske kontingent på betingelse
af, at det ikke er fremstillet af oplagrede varer. NZDB,
hvis fremstillingsspecifikation viser, at der anvendes
oplagrede varer, har i sit svar af 25. november 1999
på en anmodning fra Det Forenede Kongeriges myn-
dighe der af 14. september 1999 nægtet at oplyse nær-
mere om, hvilke råvarer der anvendes til fremstilling
af smørbart smør. Kommissionen blev tilmed først
orienteret om dette forhold efter Rettens revisions-
besøg i januar 2000. På baggrund af bemærknin-
gerne i særberetning nr. 4/98, og fordi NZDB efter-
følgende nægtede at give Det Forenede Kongeriges
myndigheder de ønskede oplysninger, mener Retten,
at Kommissionen på et tidligere tidspunkt burde
have taget skridt til at få slettet NZDB af listen over
myndigheder, som er godkendt til at udstede IMA 1-
(
81
) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af
29. maj 1989, EFT L 155 af 7.6.1989, s. 1.
certifikater. I stedet er NZDB blevet slettet af listen
med virkning fra 1. juli 2000 i forbindelse med en
generel revision af procedurerne for import af new-
zealandsk smør (
82
).
e) Kommissionen understreger, at den ikke har beføjel-
ser til at kræve af medlemsstaterne, at de skal frem-
skynde procedurerne for inkassering af for lidt betalte
importafgifter (
83
).
f) Den har undersøgt IMA 1-systemet og har med virk-
ning fra 1. juli 2000 blandt andet indført en obliga-
torisk minimumskontrol på 3 % af de produkter, som
indføres til lavere importafgiftssatser, og en klart
defineret metode til analyse af smørfedtindholdet (
84
).
g) Kommissionen har truffet foranstaltninger til, at Det
Forenede Kongerige indbetaler for lidt betalte import-
afgifter for ost bestemt til forarbejdning, som er
anvendt regelstridigt på grund af en fejl begået af
toldmyndighederne i Det Forenede Kongerige.
h) Kommissionen har ikke, som en direkte konsekvens
af undersøgelsesresultaterne i sagerne om newzea-
landske mejeriprodukter og schweizisk ost, foranle-
diget eller selv foretaget specifik, dybdegående kon-
trol af indførsler af andre landbrugsprodukter til
lavere importafgiftssatser.
i) Endelig har Kommissionen kun i et enkelt tilfælde,
bortset fra i sagen om New Zealand, udbedt sig oplys-
ninger fra en myndighed, som er godkendt til at
udstede IMA 1-certifikater, fordi Kommissionen ville
kontrollere dataene i certifikaterne, og det var Norge.
Inkassering af for lidt betalte importafgifter
2.127. Selv om »the Tribunal« giver Det Forenede Kon-
geriges toldmyndigheder medhold, er chancerne for at
(
82
) Kommissionens forordning (EF) nr. 970/2000 af 8. maj
2000, EFT L 112 af 11.5.2000, s. 27.
83
( ) I henhold til fællesskabslovgivningen opkræves de tradi-
tionelle egne indtægter af medlemsstaterne, som er for-
pligtede til at sørge for, at disse indtægter bliver rettidigt
fastlagt, bogført, inkasseret og stillet til rådighed, jf. Rådets
afgørelse 94/728/EF, Euratom af 31. oktober 1994 om
ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtæg-
ter og Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af
29. maj 1989, EFT L 155 af 7.6.1989, s. 1.
(
84
) Kommissionens forordning (EF) nr. 970/2000 af 8. maj
2000 om ændring af forordning (EF) nr. 1374/98 om gen-
nemførelsesbestemmelser for importordningen og om
åbning af toldkontingenter for mælk og mejeriprodukter,
EFT L 112 af 11.5.2000, s. 27.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0055.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 2.9 — Oversigt over for lidt betalte og inkasserede importafgifter
55
(mio. EUR)
Medlemsstat
New Zealand
Meddelt
Inkasseret
Udestående
Meddelt
Schweiz
Inkasseret
Udestående
Udestående i alt
Belgien
Frankrig
Tyskland
Italien
Nederlandene
Spanien
Det Forenede Kongerige
I alt
udestående
ikke relevant
ikke relevant
1,70
0,90
udestående
325,92
328,52
0
0
325,92
328,52
0
0
1,70
0,90
ikke relevant
3,9
1,3
48
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
53,20
4,80
48,40
325,92
376,92
3,90
0,90
0
0
0,40
48,00
0
0,40
49,70
0,90
Kilde:
Det Forenede Kongeriges toldmyndigheder og OLAF.
få inkasseret en større del af de 325,9 millioner euro,
som står på spil i New Zealand-sagen i Det Forenede
Kongerige, små. Det maksimale beløb vil næppe over-
stige sikkerheden på 7,7 millioner euro. Importøren har
solgt sine aktiver til et andet datterselskab af NZDB,
som ikke har forpligtet sig til at overtage gæld, som
skyldes påståede overskridelser af kontingenter. I sagen
om schweizisk ost er 4,8 millioner euro af de for lidt
betalte importafgifter blevet inkasseret, mens fordrin-
gerne på de resterende 48 millioner euro endnu er under
behandling i klageinstanser, hovedsagelig i Italien.
Tabel 2.9
er en oversigt over hver enkelt medlemsstats
stilling i begge sager.
Konklusion
terne af revisionen vedrørende de newzealandske meje-
riprodukter blev meddelt Kommissionen og medlems-
staterne i marts 1997, konkluderer Retten, at det går for
langsomt med at få inkasseret udestående fordringer.
2.128. I betragtning af, at undersøgelserne vedrørende
schweizisk ost blev iværksat i 1993/94, og at resulta-
2.129. Selv om der nu er truffet visse foranstaltninger,
der skal sikre, at de specielle problemer med indførsel
til lavere importafgiftssatser af mejeriprodukter fra New
Zealand ikke skal opstå igen, har Kommissionen ikke
handlet hurtigt nok. Desuden er der ikke på baggrund
af sagerne om newzealandske mejeriprodukter og
schweizisk ost truffet specifikke foranstaltninger til at
sikre, at lignende brud på reglerne ikke finder sted i for-
bindelse med indførsel af andre landbrugsprodukter til
lavere importafgiftssatser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0056.png
56
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
KOMMISSIONENS SVAR
BUDGETGENNEMFØRELSE
Den formålsbestemte reserve
2.8.
Bevillingerne under undersektion B1 under EUGFL,
Garantisektionen, var tilstrækkelige til at dække alle dens
udgifter. Anvendelsen af de formålsbestemte reserver ville alli-
gevel have indebåret en obligatorisk overførsel til de berørte
poster.
syn til olivenolie var det umuligt at forudse, at disse lagre
kunne sælges til særdeles interessante priser efter et produkti-
onsår, hvor betydelige mængder blev opkøbt til intervention.
2.13.
De 19 poster, der er fremhævet af Revisionsretten,
vedrører tilbagesøgninger efter uregelmæssigheder og svig.
Nedgang i forskuddene
2.15.
Kommissionen er vidende om dette problem og under-
søger, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at undgå en
gentagelse af denne situation.
Indtægter opført i udgiftsbudgettet
2.10-2.13.
Overslaget over de beløb, der skal tilbagesøges
fra medlemsstaterne og aktørerne, er efter sagens natur behæf-
tet med betydelig usikkerhed. Størstedelen af disse beløb kan
nemlig enten tilskrives manglende overholdelse af forskrifterne
fra medlemsstaternes side (overskridelse af frister, mangel på
kontrol, afslutning af regnskaber osv.) eller fejl begået af aktø-
rerne (tilbagesøgning som følge af uregelmæssigheder og svig,
mælkeafgift). Det ville være uforsigtigt at antage, at der er
tale om ringe forvaltning og svig, ved at overvurdere opkræv-
ningen uden at have et minimum af data at basere denne vur-
dering på.
2.11.
Hvad angår indtægterne af tillægsafgifterne på mælk,
er det sandt, at forskuddene vedrørende produktionsåret
1997/98 for Italiens vedkommende i 1999 blev nedsat med
224,85 mio. EUR. Det var ikke muligt at bogføre disse afgif-
ter i 1998, fordi der ifølge det spørgeskema, der blev indsendt
af medlemsstaten inden for den fastsatte frist, dvs. den 1. sep-
tember 1998, ikke var tale om nogen overskridelse af kvo-
terne. Overskridelsen fremgik først af det reviderede spørge-
skema (jf. forordning (EF) nr. 82/96), der blev indsendt i
marts 1999. Kommissionen traf omgående egnede foranstalt-
ninger til at tilbagesøge de skyldige beløb, der ikke var overført
af Italien.
2.12.
Hvad angår forskellene vedrørende overskud ved salg,
skal lagrene ved regnskabsårets udløb i henhold til forordning
(EF) nr. 1883/78 ansættes til den forventede salgspris, for at
eventuelle tab ikke skal overføres til de efterfølgende regn-
skabsår. For en sikkerheds skyld og for at undgå en overbe-
lastning af de fremtidige budgetter som følge af overvurderede
lagre har Kommissionens politik altid gået ud på at nedskrive
lagrene af andre varer end korn til den laveste forventede
salgspris.
Desuden blev de betydelige forskelle især konstateret i to sek-
torer. Med hensyn til oksekød blev salget ekskl. de mængder,
der var bestemt for Rusland, anslået til 120 000 tons; de fak-
tiske salg var næsten på det dobbelte, hvilket dels forklarer de
gode salgspriser, dels det højere registrerede beløb. Med hen-
Bevillingsfremførsel fra det foregående regnskabsår: føde-
varehjælp til Rusland
2.16.
Kommissionen er enig med Revisionsretten i, at det
ville have været bedre at finansiere fødevarehjælpsaktionen til
fordel for Rusland ved hjælp af bevillingerne fra 1999-
budgettet. I modsætning til Kommissionens ønske foretrak
Rådet og Europa-Parlamentet at benytte de resterende dispo-
nible bevillinger på 1998-budgettet, som var fremført til
1999-budgettet. Budgetmyndigheden traf den 24. november
1998, dvs. før vedtagelsen af TÆB for 1998 og budgettet for
1999, afgørelse om denne løsning (der henvises til Kommis-
sionens svar på årsberetningen for 1998).
2.17.
Indvirkningen på de tekniske lageromkostninger kunne
først gøres op i 1999 dels som følge af leveringsforsinkelser
på grund af suspensioner af programmet, der var forårsaget
af de russiske myndigheder, og som bevirkede, at varen forblev
på lager længere end forventet, dels som følge af, at det var
nødvendigt at overtage udlagringsomkostningerne i løbet af
det nævnte regnskabsår.
Hvad angår de øgede udgifter til restitution af svinekød, var
det for at sikre eksportstrømmene og tilstrækkelige tilførsler til
Den Russiske Føderation ud over fødevarehjælpen nødvendigt
at forhøje restitutionssatserne for dette bestemmelsessted mærk-
bart.
En bogføring på lagernedskrivningsposterne ville have gjort
det umuligt at sikre den fornødne gennemsigtighed ved fast-
læggelsen af de samlede omkostninger ved denne foranstalt-
ning.
Budgetforvaltning
2.20.
Hvad angår troværdigheden af medlemsstaternes over-
slag, foretog Kommissionen i 1999 en feasibility-undersøgelse,
der påviste de store vanskeligheder ved at forbedre overslagene
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0057.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
57
på nær overslagene vedrørende følgeforanstaltninger og udvik-
ling af landdistrikter; for de sidstnævntes vedkommende er der
via Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 truffet
foranstaltninger i form af indførelse af bøder i tilfælde af
mærkbare forskelle mellem overslagene og de faktiske udgifter.
Overførselsforslagene baseres ikke udelukkende på medlems-
staternes overslag, men også på de allerede afholdte udgifter
og på konjunkturbetingede revisioner.
2.21.
Kommissionen foretager undertiden inden for en arti-
kel overførsler, for hvis vedkommende det senere er nødvendigt
at genskabe den oprindelige situation. Disse overførsler fore-
tages imidlertid for at gøre en hurtig bogføring af udgifterne
mulig i stedet for at stille dem i bero, indtil der er gennemført
mere langtrukne procedurer.
Der blev i løbet af regnskabsåret 1999 kun foretaget én over-
førsel vedrørende hver af de to budgetposter »præmier for ende-
lig nedlæggelse af vinarealer« og »tobakspræmier«. Da det ved
regnskabsårets udgang var nødvendigt at forstærke andre
budgetposter, blev de pågældende beløb ved disse overførsler i
overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser dæk-
ket via disse poster. Hvad angår posten »tobakspræmier«,
skyldes underforbruget af bevillinger en ændring af forskrif-
terne ved udgangen af december 1998, dvs. længe efter udar-
bejdelsen af det foreløbige budgetforslag for 1999 og ændrings-
skrivelsen fra Kommissionens tjenestegrene.
2.22.
Som anført ovenfor under punkt 2.12 fastsættes reg-
lerne for ansættelse af de lagre, der skal fremføres, i de gæl-
dende bestemmelser på en sådan måde, at det sikres, at even-
tuelle tab ikke overføres til følgende regnskabsår.
Desuden er vurderingen af de forventede salgspriser og den
supplerende nedskrivning, der følger deraf, ikke de eneste fak-
torer, som bestemmer de overskud ved salg, som registreres i
det følgende regnskabsår. Rent faktisk består tab eller over-
skud ved salg af lagre af forskellen mellem den gennemsnitlige
regnskabsmæssige værdi (værdi af fremførte lagre + værdi af
køb) og de faktiske salgspriser.
Hvis de købte mængder i det følgende regnskabsår er mindre
end dem, der blev fastsat i forudsætningerne for budgettet,
forhøjes den gennemsnitlige regnskabsmæssige værdi ikke til
det forventede niveau, hvilket indebærer betydelige overskud.
problemer med tilpasning af de eksisterende systemer for først
og fremmest at tage hensyn til euroens indførelse i de udbe-
talende organers regnskabsføring og dernæst ajourføringen
forud for overgangen til år 2000; begge disse operationer blev
gennemført med succes. Desuden foretog den i 1999 en
feasibility-undersøgelse for at vurdere mulighederne for at
oprette en detaljeret database, som gør det muligt at råde over
samtlige oplysninger om betalinger på den individuelle støt-
temodtagers niveau, således som alle Fællesskabets instanser
ønsker det. Som led i denne undersøgelse blev der foretaget en
tilbundsgående undersøgelse af ca. halvdelen af de udbeta-
lende tjenester for at slå fast, i hvor vid udstrækning dette pro-
jekt var muligt.
På grundlag af de positive konklusioner af denne undersø-
gelse, de fornødne ændringer som følge af reformen af Kom-
missionen og de nye hensyn, der skulle tages i forbindelse med
forslaget til ændring af finansforordningen, er et udbud under
udarbejdelse med henblik på udvikling af et nyt edb-system,
som kan imødekomme alle disse nye krav.
Konklusion
2.24.
Som anført under punkt 2.22 ovenfor traf Kommis-
sionen efter undersøgelsen i 1999 de mulige forskriftsmæs-
sige afgørelser med hensyn til overslagenes troværdighed. Des-
uden skal det understreges, at de lineære bevillingsnedskæringer
fra budgetmyndighedens side gør det yderligere nødvendigt at
foretage overførsler.
Hvad angår metoden med negative udgifter, vil forslaget til
ændring af finansforordningen antagelig imødekomme Revi-
sionsrettens krav.
DAS-REVISION
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
Substansfejl
2.26.
Revisionsrettens resultater vedrørende udgifterne under
EUGFL, Garantisektionen, peger hen imod et niveau for sub-
stansfejl, der er lavere end niveauet for budgettet som helhed.
Alligevel ligger Revisionsrettens resultater højere end det
niveau, det betragter som acceptabelt.
Kommissionen har nogle generelle kommentarer til DAS-
sagerne i EUGFL, Garantisektionen. Udgifterne under EUGFL,
Garantisektionen, afholdes som led i en forvaltning, der deles
af medlemsstaterne og Kommissionen. Administrationen og
kontrollen forestås af medlemsstaterne, medens Kommissio-
nen overvåger og reviderer medlemsstaternes arbejde. Desuden
Edb-systemet
2.23.
Hvad angår edb-systemet til forvaltning af landbrugs-
udgifterne, har Kommissionen været stillet over for hastende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0058.png
58
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
tilbagesøger Kommissionen i sine såkaldte afgørelser om regn-
skabsafslutning beløb, der er anvendt ukorrekt af medlems-
staterne. For hver enkelt DAS-sags vedkommende ligger den
særlige viden således bestandig hos medlemsstaternes myn-
digheder. Det er værd at bemærke, at Kommissionen og med-
lemsstaterne ikke har haft megen tid til at undersøge de sub-
stansfejl, som Revisionsretten har påpeget. I mange tilfælde er
bemærkningerne fra medlemsstaterne endnu ikke modtaget.
Det er muligt, at resultatet af efterkontrolproceduren for nogle
af sagernes vedkommende vil være, at der ikke skal foretages
nogen finansiel korrektion. For en række af de sager, som
Revisionsretten har konstateret, og som på forhånd var kendte
af medlemsstaterne, har medlemsstaterne allerede indledt en
tilbagesøgningsaktion.
De af Revisionsretten konstaterede fejl falder ind under mange
forskellige kategorier. For en række sagers vedkommende er
Kommissionen enig med Revisionsretten i, at der er begået
fejl, og Kommissionen vil træffe de fornødne foranstaltninger
til at tilbagesøge beløbene.
For andre sagers vedkommende tilslutter Kommissionen sig
Revisionsrettens kritik af de metoder, der benyttes i nogle
medlemsstater, navnlig hvad angår frivillige fradrag i støt-
temodtagernes støtteudbetalinger til dækning af administra-
tionsudgifter. Efter Kommissionens opfattelse var disse meto-
der imidlertid ikke ulovlige på det pågældende tidspunkt, og
de kan derfor ikke betragtes som fejl. På Kommissionens ini-
tiativ er de relevante forskrifter allerede ændret, således at disse
metoder udtrykkelig er forbudt. Disse nye regler anvendes nu,
men de var ikke i kraft på det tidspunkt, hvor de af Revisi-
onsretten analyserede transaktioner blev gennemført.
For en række substansfejl, der er konstateret af Revisionsret-
ten, er resultaterne baseret på princippet om budgettets étårig-
hed og reglerne for nedskrivning af lagre. Der er almindelig
enighed om, at de pågældende transaktioner ikke indebærer
nogen tab for Fællesskabets budget. Revisionsretten og Kom-
missionen er kun uenige om, hvilket regnskabsår disse trans-
aktioner skal henføres til.
I sektorerne for markafgrøder og dyrepræmier har Revisions-
retten fundet et betydeligt antal mindre fejl efter at have taget
hensyn til de tekniske tolerancer. De konstaterede fejl er i
mange tilfælde på mindre end 100 EUR. I overensstemmelse
med forskrifterne for det integrerede system for forvaltning og
kontrol (IACS) betragtes disse fejl som mindre beløb, som det
ikke er nødvendigt at tilbagesøge, fordi tilbagesøgningsom-
kostningerne ville blive uforholdsmæssigt store. For at undgå
eller i alt væsentligt nedbringe sådanne mindre fejl i fremtiden
ville det sandsynligvis være nødvendigt at indføre et mere
udgiftskrævende og belastende kontrolsystem. Dette rejser
»policy« - spørgsmålet om fastlæggelse af det rette antal kon-
trolforanstaltninger ud fra et costbenefit-synspunkt. De gæl-
dende forskrifter kræver i de fleste tilfælde en efterprøvning af
mindst 5 % eller 10 % fra medlemsstaternes forvaltningers
side. Hvis det antal mindre fejl, der i øjeblikket ikke findes af
medlemsstaternes inspektionssystemer, skal nedbringes mærk-
bart, vil det være nødvendigt med en særdeles stor forøgelse af
antallet af efterprøvninger og dermed af de ressourcer, som
medlemsstaterne afsætter til disse inspektionssystemer. Det er
et åbent spørgsmål, om det ville være rimeligt og billigere at
gøre dette, navnlig på baggrund af Kommissionens vurdering,
der går ud på, at de finansielle korrektioner, der pålægges
medlemsstaterne, og de sanktioner, som medlemsstaterne
pålægger de endelige støttemodtagere, er af nogenlunde samme
størrelse som det mest sandsynlige tab for EUGFL baseret på
de sager, der er fundet i DAS-stikprøven.
Tilbagesøgninger som følge af efterkontrolproceduren beløber
sig i øjeblikket til ca. 600 mio. EUR om året. Dette beløb
består som sædvanlig af korrektioner vedrørende mange for-
skellige år, eftersom undersøgelserne i forskellige sektorer ikke
alle afsluttes på samme tidspunkt. Desuden fører inspektions-
og sanktionssystemerne i medlemsstaterne også til nedsættel-
ser af udgifterne, navnlig for markafgrødernes vedkommende.
I denne sektor har de af medlemsstaterne pålagte sanktioner
den virkning, at der ikke betales nogen støtte for henved 2 %
af det støtteberettigede areals vedkommende, hvorved Fælles-
skabets udgifter nedsættes med ca. 300 mio. EUR. Lignende
former for sanktionssystemer anvendes i andre sektorer.
På grundlag af de aktuelle tal indebærer efterkontrolsystemet
og inspektions- og sanktionssystemerne således besparelser for
Fællesskabets budget på 900-1 000 mio. EUR om året.
Dette er et beløb, der er nogenlunde lige så stort som det mest
sandsynlige tab for fonden, der kan ekstrapoleres af Revisi-
onsrettens DAS-stikprøve, selv om det er vanskeligt at anstille
en direkte sammenligning mellem afgørelserne om regnskabs-
afslutning og DAS-stikprøven.
Ud over revisionen af medlemsstaterne og anvendelsen af
finansielle korrektioner arbejder Kommissionen med en for-
bedring af de af medlemsstaterne anvendte systemer. Eksem-
pelvis har Kommissionen foreslået, at alle medlemsstaterne
indfører grafiske identifikationssystemer med henblik på at
formindske de menneskelige fejl i forbindelse med fremsatte
krav og generelt at forbedre kontrolsystemerne. Disse forskrif-
ter er nu i kraft. Et andet eksempel på en af Kommissionen
gennemført forebyggende aktion er udviklingen og færdiggø-
relsen af dyreidentifikationssystemet.
2.27.
Hvad angår de lokale eller centrale græske organers
fradrag for hektarstøtte, har Kommissionen siden regnskabs-
året 1993 foretaget finansielle korrektioner på 2 % som led i
regnskabsafslutningen. Den vil fortsætte dermed indtil det
tidspunkt, hvor myndighederne i praksis afskaffer disse fra-
drag. Siden ikrafttrædelsen den 1. januar 2000 af forordning
(EF) nr. 1259/1999 om fastlæggelse af fælles regler for den
fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte er beta-
lingerne under støtteordningerne fuldt ud foretaget til støt-
temodtagerne (der henvises til artikel 2 i og bilaget til nævnte
forordning).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0059.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
59
For så vidt angår fradragene af støtten i sektorerne for oliven-
olie, bomuld og tobak, indeholder fællesskabsforskrifterne
ikke noget forbud mod denne praksis, forudsat at disse fradrag
finder sted frivilligt fra støttemodtagernes side. En fortolkende
note fra Kommissionens tjenestegrene har gjort denne proble-
matik klarere.
For Italiens vedkommende har Kommissionen indledt en over-
trædelsesprocedure (97/2228).
Det skal bemærkes, at antallet af opdagede fejl kan være en
indikator for kontrolforanstaltningernes kvalitet.
Retsforskrifter
Systematiske fejl
2.28-2.31.
De pågældende beløb vil blive korrigeret i for-
bindelse med regnskabsafslutningen.
For Grækenlands vedkommende henvises der til svaret under
punkt 2.27 ovenfor. Det skal præciseres, at det i fællesskabs-
forskrifterne er angivet, hvornår disse opkrævninger ikke er
tilladt, eksempelvis i forordning (EØF) nr. 3887/92. Når for-
skrifterne ikke udtrykkelig forbyder det, kan det ikke hævdes,
at det ikke er tilladt.
2.36-2.38.
For at sikre en hensigtsmæssig ensartet anven-
delse af fællesskabsforskrifterne overalt i Unionen og undgå
enhver forskelsbehandling af støttemodtagerne udnytter Kom-
missionen enhver lejlighed (på hvert enkelt stadium af vedta-
gelsesproceduren og derefter i forbindelse med gennemførelsen)
til at forklare de mest komplekse punkter, som eventuelt kan
føre til divergerende anvendelse. Den fremlægger således i for-
valtningskomitéerne samlinger af fortolkende noter og vade-
mecum.
2.37.
I henhold til forordning (EØF) nr. 3887/92 om gen-
nemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvalt-
ning og kontrol blev der i løbet af maj 2000 til medlems-
staterne oversendt en samling af alle fortolkende noter
vedrørende spørgsmål rejst af medlemsstaterne. Desuden er
der ved forordning (EF) nr. 2801/1999 af 21. december 1999
vedtaget en række afklarende bestemmelser vedrørende forord-
ning (EØF) nr. 3887/92.
Kommissionen vil i nær fremtid fremsætte forslag til en yder-
ligere ændring af forordning (EØF) nr. 3887/92, bl.a. ved-
rørende spørgsmålet om støtteberettigelse for hegn.
2.38.
Inden for EUGFL, Garantisektionen, anvender Kom-
missionens tjenestegrene strukturfondenes kriterier baseret på
faktablade (forordning (EF) nr. 1685/2000).
Faktablad nr. 1 (under punkt 1.7) indeholder følgende bestem-
melse: »Indirekte omkostninger er støtteberettigede udgifter,
hvis de er baseret på faktiske omkostninger ved gennemførel-
sen af den operation, der medfinansieres af fondene, og for-
deles pro rata på operationen efter en behørigt velbegrundet
fair og rimelig metode«.
2.39.
For de regioner i Italien, hvor der ved regnskabsaf-
slutningen er opdaget denne type anomali, er der foreslået
skønsmæssige korrektioner på 5 %.
Det skal understreges, at der findes alternative metoder til
kontrol af formindskelsen af gødningsstofferne, og at ana-
lysemetoden ikke altid er pålidelig.
2.40.
I den udstrækning artikel 4, litra b), i direktiv
92/102/EØF ikke efterleves, er Kommissionen enig med
Revisionsretten.
Formelle fejl
2.32.
Selv om disse formelle fejl ikke øver indflydelse på de
undersøgte transaktioners værdi, foretager Kommissionens tje-
nestegrene en korrektion på det tidspunkt, hvor fejlene i de
individuelle dossierer vurderes, hvilket kan føre til skønsmæs-
sige korrektioner.
2.33.
Forsinkelserne med bogføringen af betalinger i for-
bindelse med udgifterne for EUGFL, Garantisektionen, var en
følge af vanskelighederne med ibrugtagningen af det centrale
edb-bogføringssystem SINCOM 2.
2.34-2.35.
De af Revisionsretten fremsatte bemærkninger
om hektarstøtten i Frankrig, om stikprøveudtagningen for
mælkepulver i Frankrig, om eksportrestitutionerne for sukker
i Frankrig, om fortegnelsen over oliven- og vindyrkningsarea-
lerne i Grækenland, om produktionen af olivenolie i Spanien
og om mælkeproduktionen og kvægbestanden i Portugal vil
om nødvendigt blive fulgt op med skønsmæssige korrektioner
i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Desuden finder Kommissionen, at Revisionsretten i sin ana-
lyse under punkt 2.33 af overholdelsen af forordning (EØF)
nr. 3887/92 kun benytter antallet af opdagede fejl som kri-
terium ved analysen af det forstærkede kontrolomfang. Der
bør også tages hensyn til andre parametre såsom størrelsen af
de kontrollerede arealer, for hvis vedkommende der er konsta-
teret fejl. I den forbindelse forelagde Kommissionen i 1999
medlemsstaterne retningslinjer, som gør det muligt at fast-
lægge det forstærkede kontrolomfang ved sammenligning af
de ikke-registrerede arealer og de kontrollerede arealer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0060.png
60
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
M e d l e m s s t a t e r n e s o p l ys n i n ge r
1.12.2000
Med hensyn til identifikation og registrering af får og geder
forelagde Kommissionen i juli 2000 Ministerrådet en rap-
port.
Konklusion
2.41.
På baggrund af de af Revisionsretten opdagede fejl
finder Kommissionen, at de underliggende transaktioners lov-
lighed og formelle rigtighed er sikret i rimeligt omfang, og at
kontrolsystemerne fungerer tilfredsstillende.
a) SIGC, der er et forebyggende og tværgående kontrolsystem
i konstant udvikling, gør det muligt for fællesskabsbudget-
tet at spare rundt regnet 300 mio. EUR om året.
b) Med hensyn til indførelse af SIGC for de øvrige fælles mar-
kedsordningers vedkommende ændrede Ministerrådet den
17. juli 2000 (forordning (EF) nr. 1593/2000) forord-
ning (EØF) nr. 3508/92 for at slå fast, at det tilkommer
medlemsstaterne at udarbejde deres egne systemer for
anvendelse på andre støtteordninger og at gøre dem for-
enelige med de vigtigste dele af SIGC.
2.47.
Efter Kommissionens tjenestegrenes opfattelse skyldes
den skønsmæssige korrektion, der blev foretaget i Spanien, til
dels mangel på statistiske kontroldata.
Overholdelsen af fristerne for medlemsstaternes fremsendelse
af data vil blive fulgt med megen opmærksomhed fra Kom-
missionens tjenestegrenes side.
Individuelle korrektioner
M a rk a f g rø d e r
REGNSKABSAFSLUTNING
Regnskabsafslutning under ordningen gældende indtil
1996
Afslutning af regnskaberne for 1995
Regnskabsafslutningsprocedure
K o n t ro l ra p p o r t e r — i n d b e re t n i n g a f re s u l t a t e r
2.50-2.51.
Den foretagne korrektion baseres på det for-
hold, at kvaliteten af kontrollerne på stedet var utilfredsstil-
lende. Denne mangel er af helt central betydning for kontrol-
arbejdet. Det er imidlertid blevet besluttet kun at anvende en
sats på 2 %, fordi de af EUGFL konstaterede forhold kun ved-
rørte to departementer. Kontrollerne på stedet henhørte ikke
under de to departementer, hvor kontrolbesøget blev aflagt,
men gennemførelsen deraf påhviler ONIC’s 17 regionale tje-
nester. De to besøgte departementer henhørte under to sær-
skilte regionale ONIC-tjenester, hvorfor Kommissionens tje-
nestegrene gik ind for en korrektion på nationalt plan ud fra
den betragtning, at lignende svagheder i de øvrige regioner
ikke kan udelukkes. De påviste svagheder kan imidlertid ikke
danne grundlag for en konklusion om, at der foreligger en
finansiel risiko på nationalt plan på 5 %.
2.52.
For Grækenlands vedkommende er det Kommissio-
nens tjenestegrenes opfattelse, at det for dette års vedkom-
mende, som stadig fuldt ud ligger i overgangsperioden for det
integrerede systems indførelse, var vanskeligt at benytte en
korrektion på mere end 2 %. De svagheder, der blev påvist
vedrørende produktionsåret 1994, vedrørte nemlig ikke kon-
troller på stedet eller noget andet centralt kontrolelement (i
modsætning til de efterfølgende produktionsår, hvor der blev
konstateret problemer med kontrollerne på stedet). I fuld over-
ensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i Kommis-
sionens arbejdsdokument (om vurdering af de finansielle kon-
sekvenser), og som følge af det forhold, at det ikke var muligt
at drage nogen konklusion om en høj risiko på grundlag af
de forhold, der blev fastlagt som led i afslutningen, var Kom-
missionens tjenestegrene henvist til at foreslå en korrektions-
sats på 2 %, også som følge af Rådets forordning (EF)
nr. 1287/95; ifølge denne forordnings artikel 5, stk. 2, skal
Kommissionen nemlig anslå de beløb, der skal udelukkes,
under hensyn til overtrædelsens art og omfang samt den øko-
nomiske skade, der er påført Fællesskabet. Da svaghederne
vedrørte sekundære elementer, kan det derfor konkluderes, at
en sats på 5 % som foreslået af Revisionsretten ikke ville have
været i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.
2.53.
Med hensyn til forslaget vedrørende Hessen fastholdt
Kommissionens tjenestegrene ikke forslaget om korrektion,
fordi forligsorganet i sin rapport slog fast, at »forslaget til
2.45.
Den lange regnskabsafslutningsprocedure skyldes især
anvendelsen af det kontradiktoriske princip i forholdet til
medlemsstaterne. Hvis dette princip ikke havde været anvendt,
ville Kommissionen for øvrigt have tabt sag C-61/95 ved
Domstolen. En detaljeret analyse af alle de etaper, som regn-
skabsafslutningsproceduren omfatter, viser, at det mindst tager
645 dage at afslutte en undersøgelse, som munder ud i en
afgørelse truffet af Kommissionen.
Forligsorgane t
2.46.
Forligsorganet er i henhold til de kriterier, der blev
fastsat ved afgørelsen af 1. juli 1994, alene ansvarligt for de
dossierer, der kan undersøges med henblik på udtalelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0061.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
61
skønsmæssig korrektion har ikke noget særlig solidt grundlag
i henseende til de normale regler for afslutning, og det gælder
både vurderingen af proceduren og de faktiske forhold«. Rent
faktisk fremlagde de tyske myndigheder som led i forligspro-
ceduren en dokumentation bestående af 560 individuelle kon-
trolrapporter, hvoraf det fremgik, at der havde fundet målin-
ger sted, modsat hvad der fremgik af visse aktivitetsrapporter
fra lokale kontorer, som kunne forlede til at tro, at sådanne
målinger ikke havde fundet sted.
D y re p ræ m i e r
benytter et uhensigtsmæssigt forvaltningssystem. Enheden for
regnskabsafslutning er meget opmærksom på denne mangel
ved kvotelovgivningen. Selv om der er tale om en overskridelse
af kvoten, er den eneste sanktion, der er tilladt i lovgivningen,
således som den er udformet i øjeblikket, betaling af tillægs-
afgift og af rente for forsinket betaling. Kommissionens tje-
nestegrene er i færd med at undersøge, hvorledes der kan ind-
føres en retlig ramme, der kan pålægge medlemsstaterne
sanktioner for uhensigtsmæssig forvaltning og danne grund-
lag for anvendelsen af en sådan korrektion. Den eneste mulig-
hed i øjeblikket er indledning af overtrædelsesprocedurer, og
der er rent faktisk taget sådanne skridt for både Spaniens og
Italiens vedkommende (ref. 97/2227 og 97/2228).
Hvad specielt angår Spanien for 1994/95, blev det forhold,
at der ikke var tale om nogen overskridelse, fastlagt og under-
kastet en nærmere undersøgelse. Det skal bemærkes, at de
faktiske mælkeleverancer i Spanien voksede i denne periode,
og at overskridelsen blev undgået ved hjælp af det helt lovlige
tiltag, det er at overføre direkte salgskvoter til leverancer.
Kommissionens revisorer fandt ingen særlige anomalier, og
det var derfor ikke muligt at pålægge sanktioner.
O l i ve n o l i e
2.55.
Kommissionens tjenestegrene har rent faktisk haft
problemer med at opnå pålidelige oplysninger fra Spanien
inden for en acceptabel tidsramme. Det var især af denne
grund, at Kommissionen i sit nylige forslag til ændringer i
forordning (EØF) nr. 3887/92 indførte frister for indsendelse
af den pågældende type statistiske data.
Hvad angår Spanien selv, vedbliver Kommissionen med at
lægge særlig vægt på de fremlagte data og det forhold, at der
i løbet af 2000 er planlagt adskillige revisioner på stedet i
forskellige autonome samfund.
Tillægsafgifter på mælk
2.57.
De korrektioner, der er anvendt på Spanien og Græ-
kenland, er ikke et resultat af beregninger baseret på oplys-
ninger afgivet af medlemsstaterne, men i højere grad et resul-
tat af et udtømmende revisionsarbejde, der er udført af
Kommissionens revisorer for at fastlægge præcise data, og en
udarbejdelse fra disses side af talrige henstillinger til de natio-
nale myndigheder med henblik på at forbedre deres forvalt-
ning af ordningen. Disse henstillinger er i vid udstrækning
blevet efterlevet af medlemsstaterne, og deres forvaltnings-
systemer er blevet mærkbart bedre.
Der er tidligere pålagt sanktioner for svagheder ved ordnin-
gens forvaltning i henhold til Ministerrådets kompromis fra
oktober 1994 vedrørende mælkeperioderne fra 1989 til 1993:
1 464 mio. EUR for Spaniens vedkommende og 8 mio. EUR
for Grækenlands vedkommende.
2.57-2.58.
Revisorerne af regnskabsafslutningerne befin-
der sig på sidste stadium af forslagene til korrektioner vedrø-
rende perioden 1995/96 for bl.a. Grækenlands, Spaniens og
Italiens vedkommende. Forhåbentlig vil der i december 2000
blive truffet en ad hoc-afgørelse herom. Det er ikke muligt at
afslutte regnskaberne for mælkeperioder på et tidligere sta-
dium, da det kan tage op til fire år at afslutte medlemssta-
ternes kontrolforanstaltninger.
Revisionsretten har ret i, at der ikke pålægges sanktioner, hvis
medlemsstaten ikke angiver en overskridelse af kvoten og
2.59.
Kommissionens afgørelse om at nedsætte de finan-
sielle korrektioner for Grækenland og Spanien for salgsåret
1993/94 fra 10 % til 5 % er behandlet tilstrækkelig indgå-
ende under punkt 2.69 og 2.70 i Kommissionens svar på
Revisionsrettens årsberetning for 1998. Da der siden da hver-
ken har fundet nogen mærkbar forbedring eller forværring
sted af systemet, opretholdes korrektionen på 5 % for disse to
medlemsstater i de følgende år.
Konklusion
2.60.
Kommissionen er ikke enig i den konklusion, at kor-
rektionerne skulle have været større end 147,5 mio. EUR.
Rent faktisk baseres forslagene til EUGFL’s afgørelser på en
overholdelse af de fastsatte kriterier, på de oplysninger og
beviser, som medlemsstaterne indsender under regnskabsaf-
slutningsproceduren, og på princippet om ligebehandling af
medlemsstaterne.
Regnskabsafslutning under ordningen gældende efter
1995
Afslutning af regnskaberne for 1999
2.67.
Kommissionens tjenestegrene har mærket sig Revisi-
onsrettens tilkendegivelse af, at det græske attesterende organs
arbejde kan forbedres, således som det er kommet til udtryk i
tidligere beretninger. Dette vil blive gjort til genstand for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0062.png
62
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
drøftelser senere på året. Det må dog erkendes, at det græske
attesterende organ gennemgik mere end 260 tillægstransak-
tioner for en række forskellige regioner og ordninger. Kom-
missionens tjenestegrene fandt efter at have taget hensyn til
alt det udførte arbejde, der omfatter mere end en blot og bar
stikprøveudtagelse, at resultaterne var acceptable med henblik
på en afslutning.
mindre end stigningen i produktionen af bordvin. For at ned-
bringe lagrene ved udgangen af afsætningsåret 1999/2000
besluttede Kommissionen i marts 2000 at øge omfanget af
den forebyggende destillation, der blev indledt i november
1999, fra 10 til 12 mio. hektoliter.
Destillation og prisniveauer
Overensstemmelsesbeslutninger
Den anden overensstemmelsesbeslutning
2.69-2.72.
Kommissionen er ikke enig i Revisionsrettens
mening om egnetheden af en korrektion til en standardsats på
5 %. De britiske myndigheder foretog rent faktisk forbedrin-
ger af deres kontrolordninger, overvejende som et resultat af
deres egne erfaringer, men også i ikke ubetydeligt omfang som
følge af de mange revisioner på stedet af OTMS (over-thirty-
month-scheme), som både Kommissionen og Revisionsrettens
egne tjenester har foretaget.
2.85-2.86.
Under den nye fælles markedsordning for vin
står der færre destillationstiltag til rådighed, og de vil ikke
udgøre nogen sikker afsætningsmulighed for de vinbønder, der
ikke har til hensigt at producere med henblik på salg på mar-
kedet. De foranstaltninger, der er overtaget fra den tidligere
fælles markedsordning, dvs. destillation af biprodukter, er et
kvalitativt tiltag, ikke et prisstøttetiltag. Målet er at sikre
vinens kvalitet ved at undgå for kraftig presning af druerne.
Den pris, der modtages for biprodukterne, kan ikke betragtes
som et incitament til at øge produktionen.
Den forebyggende destillation er afskaffet. Der er nu truffet
en foranstaltning med frivillig destillation med det formål at
tilføre markedet for alkohol til konsum øgede mængder. Sigtet
med denne foranstaltning er at bevare afsætningsmuligheder
(vinsprit og vinalkohol), som ellers ville være gået tabt, og
som ville have ført til tab af 300 000 hektar vinmarker. Vin-
bonden får en garanteret pris for sin vin, men destillatøren vil
kun undertegne en kontrakt om destillation af vin op til den
mængde destillerede varer (vinsprit eller vinalkohol), som han
kan sælge på markedet (der findes ikke nogen fællesskabsin-
tervention for den producerede alkohol).
Der er i den nye fælles markedsordning indskudt en mulighed
for at træffe en foranstaltning i form af krisedestillation. En
sådan vil kun blive truffet på et ad hoc-grundlag, hvis der
foreligger dokumenterede problemer på markedet; den pris,
der erlægges, vil pr. definition ikke være profitabel for produ-
centerne.
Under den nye fælles markedsordning for vin baseres inter-
ventionspriserne ikke længere på en ordning med målpriser.
Selv om der ved Rådets forordning er åbnet mulighed for at
tilpasse mindsteprisen for vinbonden i sammenhæng med for-
anstaltningen til støtte for sektoren for alkohol til konsum, vil
Kommissionen gøre brug af de muligheder, der baseres på de
praktiske erfaringer i de første fem anvendelsesår, som tidligere
nævnt i samråd med forvaltningskomitéen.
Konklusion
2.74.
Kommissionen understreger, at man ikke fra dag til
dag kan gå over fra et regnskabsafslutningssystem til et andet.
Fra 1996 til 1999 udførte Kommissionen et betydeligt arbejde
med afslutning af landbrugsregnskaber. Den afsluttede regn-
skaberne for EUGFL, Garantisektionen, for regnskabsåret
1994 og næsten hele regnskabsåret 1995 og traf desuden tre
afgørelser om afslutning efter den nye procedure.
2.75.
Det var i 1999 muligt at træffe afgørelse om det,
Revisionsretten kalder »beskedne korrektioner«, som led i den
nye regnskabsafslutning, fordi de indgik i fastlæggelserne ved-
rørende regnskabsåret 1995 under det gamle system, der blev
afsluttet i marts 1999.
OPFØLGNING AF TIDLIGERE BEMÆRKNINGER
Vin
Styring af vinmængden på markedet
Rydning
2.84.
Selv om udviklingen i sektoren for bordvin i de sene-
ste år ikke har været helt tilfredsstillende, ønsker Kommissio-
nen at understrege, at lagerniveauet i 1998/99 er ca. 20 mio.
hektoliter (– 30 %) lavere end for 10-15 år siden. Lagrene af
bordvin er ganske vist vokset en smule i de seneste år, men
2.87.
Ordningen med præmier for nedlæggelse af vinarealer
har siden 1988 givet sig udslag i en nedsættelse af vindyrk-
ningsmulighederne med ca. 500 000 ha svarende til en pro-
duktionsnedgang i Den Europæiske Union som helhed på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0063.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
63
25 000 000 hl om året. Efter udtalelse fra Europa-
Parlamentet besluttede Rådet at opretholde denne ordning i
den nye fælles markedsordning med visse ændringer med det
formål at tillægge medlemsstaterne større kompetence for
derigennem at indkredse de regionale strukturproblemer.
2.88.
De forskellige forordninger om EUGFL, Udviklings-
sektionen, har gjort det muligt for medlemsstaterne at anvende
en del af disse midler (som ikke var særlig betydelig i forhold
til de samlede midler) til omstrukturering af vinsektoren.
Denne omstrukturering har ikke forbedret produktionsmulig-
hederne, fordi de sorter, der benyttes til produktion af k.v.b.d.
(kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder), altid er meget
mindre produktive end de oprindelige, når det drejer sig om
at fremstille bordvin. Desuden begrænser de organer, der for-
valter oprindelsesbetegnelserne for k.v.b.d., i betydeligt omfang
de tilladte mængder.
2.89.
Den nye nedlæggelsesordning er begrænset til bestemte
zoner, som har socioøkonomiske problemer. Disse zoner skal
fastlægges af hver medlemsstat for sig, og antallet af ha, der
skal ryddes, vil være meget begrænset.
Som led i reformen af den fælles markedsordning for vin
accepterede Rådet at tildele producentmedlemsstaterne et meget
begrænset antal nye beplantninger:
— det tildelte areal er på 51 000 ha (plus en fællesskabs-
reserve på 17 000 ha) svarende til ca. 1,5 % af Fælles-
skabets vindyrkningsareal strækkende sig over den periode,
i hvilken der er forbud mod nye beplantninger (ti år)
— medlemsstaterne bemyndiges udelukkende til at tildele
disse hektarer til de zoner, som producerer kvalitetsvine,
for hvis vedkommende efterspørgslen er større end udbud-
det
— der skal også tages hensyn til, at Fællesskabets vinsektor
registrerer et faldende areal under ordningen med forbud
mod nye beplantninger af fysiologiske årsager (hensyg-
nen, spontan nedlæggelse osv.), hvilket er ensbetydende
med, at de nye tildelte hektarer næppe vil være tilstræk-
kelige til at opveje disse naturlige tab.
Pålidelige oplysninger
Rådet, at medlemsstaterne forpligter sig til strengt at kontrol-
lere produktionsmulighederne, hvilket bør forhindre en for-
øgelse af produktionen af vin uden afsætningsmuligheder.
Denne forpligtelse er forbundet med mulighederne for at nyde
godt af de støtteordninger, der er fastsat i den nye fælles mar-
kedsordning. Rent konkret er der i den forbindelse udarbejdet
en oversigt over vindyrkningsmulighederne forud for iværk-
sættelsen af omstruktureringsprogrammerne og andre pro-
grammer. Denne oversigt vil tjene som reference og gøre det
muligt at følge situationen og udviklingen i udbuddet i de
kommende år.
Det særlige inspektørkorps
2.96-2.98.
Oprettelsen af et særligt inspektørkorps i Kom-
missionens regi er i den nye vinordnings regi hjemlet i forord-
ning (EF) nr. 1493/1999 (artikel 72). Som anført vil det
særlige inspektørkorps ikke være oprettet på det tidspunkt,
hvor reformen finder sted. Ved en overgangsforanstaltning,
som allerede er vedtaget af forvaltningskomitéen, forlænges de
gældende kontrolregler imidlertid til den 30. november 2000.
I praksis vil oprettelsen af dette særlige inspektørkorps være
afhængig af, at der står midler til rådighed dertil, hvilket er
noget tvivlsomt. Det er derfor mere realistisk at forstærke de
nationale kontrolorganers kontrolvirksomhed i vinsektoren og
udbygge disses samarbejde med Fællesskabets inspektører.
Konklusion
2.90-2.91.
Bestemmelserne
i
forordning
(EF)
nr. 1294/96 finder fortsat anvendelse under den nye fælles
markedsordning. Den utilfredsstillende situation, der er frem-
hævet i de foregående beretninger, vil derfor antagelig fuldt ud
blive dækket af de nævnte bestemmelser.
Fortegnelse over vindyrkningsarealer
2.99-2.100.
Det forventes, at den nye fælles markedsord-
ning for vin (Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999), der
trådte i kraft den 1. august 2000, vil have en positiv indvirk-
ning på den samlede markedsbalance, navnlig for bordvinens
vedkommende. Ud over begrænsningerne af destillationstil-
tagene fokuserer den nye fælles markedsordning på markedets
behov og de politiske begrænsninger (dvs. WTO-
forpligtelserne); der vil kunne træffes omstruktureringsforan-
staltninger for at gøre det muligt for vinbønderne at tilpasse
deres produktion efter markedsefterspørgslen, hvilket antage-
lig vil øve positiv indflydelse på overproduktionen. De foran-
staltninger, der er planlagt som led i den nye fælles markeds-
ordning, bør for en stor dels vedkommende imødegå de
svagheder, som Revisionsretten har beskrevet. Rydning befin-
der sig i en bedre kontekst end tidligere, og den oversigt, der
bør være færdigudarbejdet overalt inden dette års udgang, vil
være et nyttigt instrument ved udarbejdelsen af den i forord-
ning (EF) nr. 1493/1999 fastsatte fortegnelse.
Mælkekvoter
Kvoteordningen
2.92-2.95.
Visse medlemsstaters forsinkelser med udarbej-
delsen af fortegnelsen kan tilskrives vinsektorens komplekse
karakter. Inden for rammerne af den nye forordning krævede
2.101-2.102.
Et svar afgivet af Kommissionen i 1993
vedrørende situationen på det pågældende tidspunkt er ikke
længere aktuelt som følge af de betydelige udviklingsforløb,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0064.png
64
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
der er registreret siden da (ydre markeder, internt forbrug, de
facto-nedsættelse af producentpriserne som følge af inflatio-
nen osv.). Desuden indgår kvoteforhøjelserne i 1999 i en
generel politisk og afbalanceret aftale, som var ønsket af Rådet
og Europa-Parlamentet, og som det ikke tilkommer Kommis-
sionen at diskutere. Disse forhøjelser blev fastsat i forbindelse
med en nedgang i de institutionelle priser, som antagelig vil
øve positiv indflydelse på forbruget. Hvad angår de særlige
forhøjelser, svarer de for en stor dels vedkommende til allerede
fremstillede mængder.
2.103.
Efter Kommissionens opfattelse skal forhøjelsen af
fedtindholdet neutraliseres og ikke belastes hårdt med risiko
for, at der opstår et »sort« afsætningskredsløb for overskydende
fedtstoffer. Den mener derfor, at den nuværende koefficient (i
henhold til artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning
(EØF) nr. 536/93) er fuldt berettiget, og at den opfylder sin
målsætning, der er at opretholde den samlede produktion af
mælk inden for den fastsatte mængde.
2.104.
Selv om kvoteordningen ved forordning (EF)
nr. 1256/1999 blev forlænget til 2008, skal der mindes om,
at Rådet i henhold til denne forordning også skal foretage en
fornyet undersøgelse af situationen i 2003 på grundlag af en
rapport fra Kommissionen »med henblik på at lade de nuvæ-
rende kvoteordninger udløbe efter 2006«.
Revisionsretten henviser til erhvervelsen af mælkekvoter ved
hjælp af fællesskabsmidler. Det skal understreges, at det af
Revisionsretten fremhævede irske eksempel kun vedrører omfor-
deling af kvoter på meget strenge betingelser til højtpriorite-
rede producentkategorier. Disse udgifter blev til dels tilbage-
betalt af EUGFL. Tilsvarende anmodninger fra Italien og
Spanien, som ikke specielt gjaldt højtprioriterede producenter,
blev tilbagevist, fordi de stred mod den tidligere nævnte for-
ordning.
Konklusion
ning sted af en større del af de støttede varer, fordi kontrollen
ikke kun omfatter varer, der forarbejdes på det tidspunkt, hvor
den fysiske inspektion finder sted, men også varelagrene på
det pågældende tidspunkt. Hvis de kontrollerede varer er hen-
sigtsmæssigt identificeret, er der ingen risiko for ombytning af
dem efter inspektionen og før forarbejdningen.
2.112.
Som tidligere fortsætter Kommissionen sin regel-
mæssige overvågning af de parametre, der spiller en rolle ved
fastsættelsen af støtteniveauet. Desuden gøres der for tiden en
særlig indsats for at forbedre registreringen af disse analyser
og for at basere dem på en mere systematisk approach.
Mejeriprodukter indført til lavere importafgiftssats
Baggrund
2.117.
a) Det underliggende princip for IMA 1-systemet er som
anført i præamblen til Kommissionens forordning (EØF)
nr. 1767/82, at det tredjeland, der er bemyndiget til at
benytte systemet, har hovedansvaret for overholdelsen af
såvel støttekriterierne som de kvantitative grænser. Det
britiske toldvæsen anså således denne traditionelle handel
med saltet smør, som kun omfattede to importører, for at
være behæftet med lav risiko.
b) Kommissionen påpegede allerede i sit svar på den oprin-
delige beretning, at forespørgsler om en mulig overtrædelse
af de kvantitative grænser blev oversendt til de britiske
myndigheder i 1983. De britiske myndigheder afgav for-
sikringer om, at kvotegrænserne ikke var overskredet, og
dette blev bekræftet, efter at der var anmodet om yderligere
efterprøvninger.
2.118.
Der henvises til Kommissionens svar under punkt
2.119, 2.121, 2.122, litra a), og 2.123.
2.119.
Kommissionen har opfyldt disse forpligtelser. Som
Revisionsretten med rette anfører, påtog Kommissionen sig at
udføre disse arbejdsopgaver. Desuden skal det understreges, at
disse forpligtelser er opfyldt, at overvågningsaktionen fortsæt-
ter, at de tekniske drøftelser er afsluttet, og at der er udstedt
en ny forordning, som bl.a. gør det muligt for New Zealands
Fødevare- og Skovbrugsministeriums Food Assurance Agency
(MAF FOOD) at optræde som emissionsorgan for IMA
(indadgående overvågningsarrangement) 1-certifikater.
2.120.
Som det til stadighed har været påpeget, er Kom-
missionen ikke bemyndiget til at opkræve toldskyld fra debi-
tor. Det henhører under medlemsstaternes ansvar. Kommis-
sionen overvåger medlemsstaternes handlinger.
2.106.
Mælk, der tegner sig for mere end 18 % af land-
brugsproduktionens bruttoværdi, er en af de vigtigste ind-
tægtskilder for mange landbrugere, medens mejerisektorens
andel i EUGFL’s udgifter er jævnt faldende (41 % i 1980,
6,3 % i 1999). Det kan derfor ikke med rimelighed hævdes,
at den finansielle byrde vedblivende er betydelig. Erfaringen
viser tværtimod, at disse foranstaltninger har været effektive,
idet de har gjort det muligt at opnå store besparelser uden at
afvikle sektoren.
Anvendelse af skummetmælk og skummetmælkspulver
til dyrefoder
Konklusion
2.111.
Kommissionen anser de nye inspektionsarrangemen-
ter, der benyttes i forbindelse med kvalitetskontrollen af skum-
metmælk og skummetmælkspulver, for at være passende.
Under de nye arrangementer finder der nemlig en efterprøv-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0065.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
65
2.121.
Kommissionen har imødekommet hver eneste
anmodning fra Europa-Parlamentet. Forbindelserne med de
britiske myndigheder vedrørende opkrævningsprocessen vide-
reføres, og det samme gælder de fornyede undersøgelser af de
særlige omstændigheder, hvorunder de påståede uregelmæs-
sigheder opstod, og af anvendeligheden af bestemmelserne i
artikel 239. Der er i en forskriftsændring i 1999 taget hen-
syn til WTO’s (Verdenshandelsorganisationen) opfattelse.
Blandt en række yderligere forskriftsændringer i år kan frem-
hæves en ændring af den myndighed, der kan udstede IMA-
certifikater, en indførelse af en minimumskontrolordning og
en ændring, der skal gøre det lettere at involvere fællesskabsim-
portørerne.
2.123.
På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen
har indsamlet via sine overvågningsaktiviteter, bemærker den,
at de britiske myndigheder søger at opkræve den fastlagte,
men anfægtede gæld.
Kommissionens foranstaltninger
2.126.
a) Kommissionen har allerede svaret herpå i sit svar under
punkt 2.122, litra a) ovenfor.
Det Forenede Kongeriges foranstaltninger
2.122-2.125.
Kommissionen kan naturligvis ikke direkte
svare på vegne af de enkelte medlemsstaters myndigheder;
dens svar er derfor begrænset til dens egen indsats. Kommis-
sionen vil imidlertid om fornødent kontakte den eller de invol-
verede medlemsstater for at høre deres synspunkter og even-
tuelt kræve, at der træffes egnede afbødende foranstaltninger.
c) Siden det opfølgende besøg den 1. marts 2000 er der truf-
fet opfølgende foranstaltninger vedrørende Spanien og
Nederlandene. Den retlige udtalelse vedrørende situationen
i Belgien, hvorom der er anmodet, foreligger endnu ikke.
d) Kommissionen er ikke enig i Revisionsrettens konklusion
om, at det ville have været mere hensigtsmæssigt at træffe
foranstaltninger på et tidligere tidspunkt. Før Kommissio-
nen traf de fornødne forskriftsmæssige foranstaltninger til
at ændre det udstedende organ, var det nødvendigt for den
at have tilstrækkelig dokumentation til at sikre, at dens
foranstaltning, der ville have øvet indflydelse på de gene-
relle handelsforbindelser med New Zealand, var berettiget,
for derved at undgå en forsinkelse som følge af en tvist
under WTO-reglerne. Det Forenede Kongerige meddelte
Kommissionen, at NZDB i februar 20000 nægtede at
afgive de ønskede oplysninger. NZDB meddelte Kommis-
sionen, at man ikke nægtede at afgive oplysningerne, men
ønskede at gøre dette i sammenhæng med domstolsbe-
handlingen af restancerne, der var den sammenhæng,
hvori Det Forenede Kongerige ønskede at benytte oplys-
ningerne. Kommissionen havde imidlertid allerede med
den newzealandske regerings samtykke indføjet ændringen
af det udstedende organ i den kommissionsforordning, der
var under udarbejdelse på det pågældende tidspunkt, for
bedre at specificere kontrolarrangementerne i forbindelse
med import af mejeriprodukter. Denne forordning trådte i
kraft den 1. juli 2000. Selv om man havde udskilt spørgs-
målet om udstedende organ fra de øvrige bestemmelser i
forordningen, ville dette ikke i større udstrækning have
fremskyndet ændringen af udstedende organ, og det ville
heller ikke have fremmet indførelsen af et omfattende og
effektivt nyt system.
e) Ifølge Fællesskabets toldlovgivning skal medlemsstaterne
benytte alle disponible midler til at opkræve toldskyld. Det
er i lovgivningen fastsat, at alle disponible midler skal
benyttes, men der fastsættes ikke nogen frister.
f) Kommissionen har foretaget en fornyet undersøgelse af
IMA 1-systemet. Den fornyede undersøgelse fokuserede på
systemet, som det anvendes på smør fra New Zealand,
men konklusionerne af denne fornyede undersøgelse mun-
dede ud i klare forbedringer af de regler, der gælder for
2.122.
a) Kommissionen har noteret sig de britiske myndigheders
betænkeligheder vedrørende den risiko, der eventuelt kan
knytte sig til den strafferetlige forfølgning, som på det
pågældende tidspunkt blev påtænkt ved brug af lovfæstede
beføjelser til at få udleveret oversigterne.
b) Der henvises til svaret under punkt 2.126, litra d).
c) Kommissionen mærker sig de britiske myndigheders for-
klaring gående ud på, at det som følge af forsendelsens
størrelse var nødvendigt at udtage mange stikprøver for at
sikre, at resultaterne var repræsentative. Da kun 3 af de 22
udtagne stikprøver viste mulige mindre fejl, overvejer Kom-
missionen i øjeblikket sin stilling til, hvorvidt forsendelsen
som helhed kunne erklæres for ikke-støtteberettiget eller ej.
d) Kommissionen bifalder, at de britiske myndigheder har til
hensigt at tage deres kontrolstrategi op på ny på baggrund
af de yderligere undersøgelser, som de har foretaget.
e) Kommissionen vil kontakte de britiske myndigheder for at
få adgang til den retlige udtalelse, på grundlag af hvilken
de besluttede ikke at retsforfølge NZDB (New Zealand
Dairy Board) med henblik på at opnå en forbedret sikker-
hedsstillelse. Den vil holde Revisionsretten underrettet om
udviklingen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0066.png
66
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
IMA 1-systemet, således som det anvendes på alle tredje-
lande, som har ført forhandlinger med Kommissionen.
Kommissionen udstedte den 7. maj 2000 forordning (EF)
nr. 970/2000 om ændring af forordning (EF) nr. 1374/98
om gennemførelsesbestemmelser for importordningen og
om åbning af toldkontingenter for mælk og mejeriproduk-
ter.
g) De britiske myndigheder har besvaret Kommissionens fore-
spørgsel vedrørende retsgrundlaget for betalingsanmod-
ningen. Kommissionen regner med, at Det Forenede Kon-
gerige i nær fremtid vil fastlægge sin endelige holdning.
Hvis der ikke opnås enighed på det tidspunkt, vil Kom-
missionen ikke have noget andet valg end at overveje at
indlede en overtrædelsesprocedure.
h) I Kommissionens svar på særberetning 4/98 (nævnt under
punkt 2.119 i denne beretning) gjorde den det klart, at
den som følge af ressourcemæssige begrænsninger og på
baggrund af det arbejde, der allerede var indledt vedrø-
rende import til præferencetoldsatser, ikke selv kunne gen-
nemføre yderligere tilbundsgående kontrol, men ville
anmode medlemsstaterne derom. Kommissionen finder
imidlertid, at der også bør tages hensyn til dens detaljerede
overvågningsaktiviteter, som hidtil ikke har påvist noget
behov for tilbundsgående kontrol. Kommissionen foretager
to gange om året en detaljeret overvågning af de licenser,
der udstedes under WTO-minimumsadgangskvoterne for
de central- og østeuropæiske lande. Da alle tredjelande,
der benytter IMA 1-systemet, desuden er underrettet, idet
der er sendt dem et eksemplar af forordning (EF)
nr. 970/2000, vil den stramme kontrollen som følger:
— medlemsstaterne skal forpligtes til at foretage et mini-
malt antal fysiske efterprøvninger vedrørende vægt og
støttekriterier
— der skal sendes en genpart af hver udstedt IMA 1 til
Kommissionen
— der må kun udstedes indførselsbevillinger med én cen-
tral myndigheds samtykke (som hovedregel Kommis-
sionen)
— medlemsstaterne skal for hver kvotes vedkommende
efterprøve og indberette den samlede mængde, som
via dem overgår til fri omsætning i kvoteperioden.
Inkassering af for lidt betalte importafgifter
2.127.
Domstolsdommene om importørers klager over den
fastlagte gæld afventes stadig. Kommissionen mærker sig, at
de britiske myndigheder har overholdt de relevante bestem-
melser i fællesskabslovgivningen, idet de kun har suspenderet
arbejdet med opkrævning af den gæld i form af betaling af
den maksimale sikkerhedsstillelse, som er fastsat af en dom-
stol, og som importørerne kunne betale uden at få alvorlige
økonomiske eller sociale vanskeligheder. Kommissionen har
også kendskab til, at de britiske myndigheder har taget rets-
lige skridt til at sikre, at aktiverne ikke blev undervurderet ved
salget.
Konklusion
2.128.
Opkrævningen af restancer skrider frem i overens-
stemmelse med fællesskabslovgivningen, der foreskriver en
uafhængig klageprocedure. Denne overholdes i øjeblikket. For
det newzealandske smørs vedkommende foreslog både impor-
tørerne og de britiske myndigheder en form for forhandlings-
løsning i et forsøg på at afklare spørgsmålet straks, men en
sådan løsning ville ikke have været forenelig med fællesskabs-
retten.
2.129.
Kommissionen anførte allerede i sit svar under punkt
2.126, litra d), at den anser sin indsats for at være berettiget.
Uden at tilsidesætte det vigtige princip for IMA 1-systemet,
at det er det certifikatudstedende organ, der er ansvarligt for
overholdelsen af støttekriterierne og de kvantitative grænser,
er der indført nye krav til mejeriprodukter, og disse er i Kom-
missionens svar opregnet under punkt 2.126, litra h).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0067.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
67
KAPITEL 3 (*)
Strukturforanstaltninger
3.0. INDHOLD
Indledning
Budgetgennemførelse
Indledning
Tildelingerne i de finansielle overslag
Bevillingsudnyttelsen
Gennemgang af Kommissionens kommentarer til finansforvaltningen
Omprogrammeringer
Gennemførelsen af programmeringerne
Perioden 1994-1999
Generelle aspekter
Mål 2-programmer i perioden 1994-1996
Perioderne forud for 1994
DAS-revision
Indledning
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
Forpligtelser
Betalinger
Uindfriede forpligtelser
Andre bemærkninger
Den regnskabsmæssige forvaltning af ESF
Behandling af indtægtsordrer (ESF og EUGFL, Udviklingssektionen)
Indirekte omkostninger
Gennemførelse af finanskontrolforordningen
Kommissionens og medlemsstaternes kontrol
Konklusioner og anbefalinger
Opfølgning af tidligere bemærkninger
Indledning
Finansielle korrektioner (EFRU)
ESF og EUGFL, Udviklingssektionen
Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter
National medfinansiering
(*) Kommissionens svar findes på side 90.
Punkt
3.1-3.2
3.3-3.22
3.3
3.4-3.6
3.7-3.15
3.16-3.17
3.18-3.22
3.23-3.37
3.24-3.33
3.24-3.28
3.29-3.33
3.34-3.37
3.38-3.81
3.38-3.40
3.41-3.54
3.41
3.42-3.52
3.53-3.54
3.55-3.75
3.55-3.58
3.59-3.63
3.64-3.68
3.69-3.74
3.75
3.76-3.81
3.82-3.99
3.82
3.83-3.92
3.93-3.99
3.93-3.96
3.97-3.99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0068.png
68
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
3.100-3.127
3.100-3.101
3.102-3.104
3.105-3.109
3.110-3.120
3.110
3.111-3.114
3.115-3.118
3.119
3.120
3.121-3.127
3.122-3.124
3.125-3.127
3.128-3.135
1.12.2000
Den finansielle forvaltning af strukturforanstaltningerne
Indledning
Forordningerne og gennemførelsesbestemmelserne
Sammenhængen mellem de forskellige fællesskabsaktioner
Evaluering af strukturforanstaltningerne
Indledning
Forudgående vurdering og projektudvælgelse i medlemsstaterne
Mål og indikatorer
Makroøkonomiske vurderinger
Hensyntagningen til evalueringerne
Interventionernes forvaltning
I Kommissionen
I medlemsstaterne
Generel konklusion
INDLEDNING
3.1. Dette kapitel omhandler udgiftsområde 2 i de
finansielle overslag, som vedrører strukturforanstaltnin-
ger. I kapitlet behandles gennemførelsen af de fire struk-
turfonde (SF): Den Europæiske Fond for Regionaludvik-
ling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Den
Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget,
(EUGFL), Udviklingssektionen, og Det Finansielle Instru-
ment til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) samt Samhørig-
hedsfonden. Disse fem finansielle instrumenter tegner
sig tilsammen for næsten alle de bevillinger, der er opført
på budgettet under undersektion B2 »Strukturforanstalt-
ninger, struktur- og samhørighedsudgifter, finansierings-
mekanisme, andre landbrugs- og regionalforanstaltnin-
ger, transport samt fiskeri«.
3.2. Bevillingerne til SF er opdelte bevillinger. De for-
valtes efter en flerårig programmering. Til hver inter-
vention er der en vejledende finansieringsplan, hvori
støtten fra Fællesskabet er fastsat. Forpligtelserne til
finansieringsbidragene indgås almindeligvis i årlige tran-
cher og udbetales som forskud og foreløbige og ende-
lige restbeløb.
programmeringsperioden 1994-1999. Dette regn-
skabsår var karakteriseret ved, at der var afvigelser mel-
lem programmeringen af fondene og tildelingerne i de
finansielle overslag, at de fleste af strukturfondsforan-
staltningerne for perioden blev omprogrammeret, at
såvel forpligtelses- som betalingsbevillingerne ikke blev
udnyttet fuldt ud, at et meget stort antal transaktioner
blev gennemført ved udgangen af året, og at der blev
foretaget mange bevillingsoverførsler. Det har medført
en væsentlig ændring af 1999-budgettets struktur.
Tildelingerne i de finansielle overslag
BUDGETGENNEMFØRELSE
Indledning
3.3. 1999 var det sidste regnskabsår, der var omfattet
af de finansielle overslag for 1993-1999, og det sidste i
3.4. De finansielle overslag for regnskabsårene 1994,
1995, 1996 og 1997 er blevet ændret i overensstem-
melse med aftale af 29. oktober 1993 mellem institu-
tionerne om budgetdisciplin og forbedring af budget-
proceduren (
1
), og der er foretaget tekniske justeringer
og tilpasninger efter udnyttelsen af bevillingerne til struk-
turforanstaltninger. I regnskabsårene 1994-1997 blev
bevillingerne til forpligtelser ikke udnyttet fuldt ud, og
det medførte, at 3 294 millioner euro (
2
) fra disse regn-
skabsår, som var opført under udgiftsområde 2 i de
finansielle overslag, nu figurerer under regnskabs-
året 1999. Samtidig er beløbet opført på budgettet for
(
1
) EFT C 331 af 7.12.1993, s. 1.
(
2
) Særberetning nr. 16/98 om anvendelsen af bevillingerne
til strukturforanstaltninger i programmeringsperioden
1994-1999, tabel 6 og 7, EFT C 347 af 16.11.1998, s. 48.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0069.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
69
dette regnskabsår som et tillæg til de oprindeligt plan-
lagte beløb.
strukturfondene og 1 877 millioner euro til Samhørig-
hedsfonden, er blevet udnyttet henholdsvis 86,7 og
91,4 %.
3.5. 260 millioner euro af tildelingen til strukturfon-
dene under udgiftsområde 2 i de finansielle overslag for
regnskabsåret 1998 er ikke blevet udnyttet. De finan-
sielle overslag for regnskabsåret 1998 er ikke blevet til-
passet, så der kunne tages hensyn til dette uudnyttede
beløb. Den samlede tildeling til udgiftsområde 2 for
perioden 1994-1999 er derfor lavere end både de mid-
ler, der er bevilget til strukturforanstaltninger, og de
juridiske forpligtelser, der er indgået som følge af Kom-
missionens beslutninger om at yde støtte.
3.8.
Tabel 3.2
er en detaljeret gennemgang af udnyt-
telsen af bevillingerne til undersektion B2 i budgettet
(»Strukturforanstaltninger, struktur- og samhørigheds-
udgifter, finansieringsmekanisme, andre landbrugs- og
regionaludgifter, transport og fiskeri«), som er omfattet
af udgiftsområde 2 i de finansielle overslag (
3
). Udnyt-
telsen af bevillingerne varierer fra fond til fond og fra
mål til mål. EF-initiativerne og mål 2 har den laveste
udnyttelsesgrad. Den relativt lave udnyttelsesgrad skyl-
des især, at programmerne blev godkendt og ompro-
grammeret sent (jf. punkt 3.18-3.22).
3.6. En sådan tilpasning efter bevillingsudnyttelsen i
1998 kunne ifølge sin art først have været foretaget i
1999, altså efter vedtagelsen af det pågældende budget.
Dog havde det været muligt at rette op på situationen,
f.eks. ved at revidere de finansielle overslag og vedtage
et ændrings- og tillægsbudget eftersom institutionerne,
da de vedtog den interinstitutionelle aftale af 29. okto-
ber 1993, forpligtede sig til at opføre de bevillinger på
budgettet, der var nødvendige til at overholde Fælles-
skabets retlige og politiske forpligtelser (punkt 16). Når
der tages hensyn til de forpligtelser, der er frigjort, og de
beslutninger om at yde støtte, der er vedtaget, er det
endelige resultat, at Kommissionen i 1999 har indgået
forpligtelser for et beløb på 179 millioner euro uden
budgetmæssig dækning. Der er ikke opført forpligtel-
sesbevillinger til afslutning af interventionerne for
perioden 1994-1999 på budgettet for regnskabs-
året 2000, hvilket vil få den konsekvens, at bevillinger,
der var afsat til programmeringsperioden 2000-2006,
vil blive brugt til interventioner vedrørende den foregå-
ende periode. Det pågældende beløb vedrører EFRU,
ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, og EF-initiativerne,
som hver tegner sig for henholdsvis 71, 27, 21 og
60 millioner euro. Disse beløb indgår i øvrigt i de plan-
lagte støttebeløb, som der endnu ikke er indgået for-
pligtelser for, og som er opført som eventualforpligtel-
ser uden for balancen.
3.9. Der er kun bortfaldet få bevillinger, fordi de fleste
af de uudnyttede bevillinger er blevet fremført til regn-
skabsåret 2000 (
4
). For strukturfondenes vedkommende
drejer det sig om 2 203 millioner euro i forpligtelsesbe-
villinger og 3 748 millioner euro i betalingsbevillinger.
For forpligtelsesbevillingernes vedkommende svarer
fremførslerne samlet til 6 % og for EFRU, ESF, EUGFL,
Udviklingssektionen, og EF-initiativerne til henholdsvis
2,8 %, 9,3 %, 1,7 % og 17,7 %. For betalingsbevillinger-
nes vedkommende svarer fremførslerne til samlet 12 %
og for EFRU og EF-initiativerne til henholdsvis 20 og
25 %. For Samhørighedsfondens vedkommende er der
kun fremført betalingsbevillinger, 158 millioner euro
(8 %).
3.10. Til en række programmer under ESF har Kom-
missionen indgået forpligtelser til 1998-trancherne over
bevillingerne til regnskabsåret 1999, fordi bevillingerne
for det foregående år var opbrugt. Denne situation er
opstået, fordi den årlige tildeling af bevillinger til ESF er
utilstrækkelig og ikke altid tager højde for de faktiske
behov, der opstår, når finansieringsplanerne ændres.
Bevillingsudnyttelsen
3.11. Helt fra regnskabsårets begyndelse (
5
) var det
klart, at budgettet for 1999 i sin helhed og for hver
enkelt budgetpost ikke var tilpasset til strukturfondenes
faktiske situation. Når de bevillinger, der er opført på
budgettet, ikke svarer til de faktiske behov, korrigerer
(
3
) Kapitel B2-5 til B2-9 i undersektion B2 i budgettet ved-
rører ikke strukturforanstaltninger.
(
4
) Dokument SEK (2000) 481 af 15. marts 2000. Kommis-
sionens afgørelse. Fremførsel af bevillinger fra regnskabs-
året 1999 til regnskabsåret 2000 (opdelte bevillinger).
5
( ) Jf. punkt 3.4 i årsberetningen for regnskabsåret 1998, EFT
C 349 af 3.12.1999.
3.7.
Tabel 3.1
viser udnyttelsen af bevillingerne til struk-
turforanstaltninger i henhold til opstillingen i udgifts-
område 2 i de finansielle overslag. De disponible for-
pligtelsesbevillinger androg 36 038 millioner euro til
strukturfondene og 3 129 millioner euro til Samhørig-
hedsfonden. Samlet er henholdsvis 93,5 og 100 % af
bevillingerne blevet udnyttet. De disponible betalings-
bevillinger, som beløb sig til 28 781 millioner euro til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0070.png
70
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 3.1 — 1999-budgettet — Udvikling og gennemførelse
1.12.2000
(mio. EUR)
De finansielle overslag udgiftsområde: 2. strukturforanstaltninger
Udgiftsområdet i alt
Forpligtel-
sesbevillin-
ger
Betalingsbe-
villinger
Heraf
Strukturfonde
Forpligtel-
sesbevillin-
ger
Betalingsbe-
villinger
Samhørighedsfonden
Forpligtel-
sesbevillin-
ger
Betalingsbe-
villinger
Forpligtel-
sesbevillin-
ger
EØS
Betalingsbe-
villinger
Lofterne i de finansielle overslag
Budgettets udvikling
Oprindelige bevillinger (
1
)
Endelige disponible bevillinger (
2
)
Budgettets gennemførelse
Udnyttede bevillinger
% af de endelige disponible bevil-
linger
Bevillinger fremført til 2000
% af de endelige disponible bevil-
linger
Bortfaldne bevillinger
% af de endelige disponible bevil-
linger
39 025
35 902
3 118
5
39 025
39 173
30 450
30 658
35 902
36 038
27 568
28 781
3 118
3 129
2 877
1 877
5
5
5
0
36 820
94
2 203
6
150
0
26 664
87
3 748
12
246
1
33 691
93
2 203
6
144
0
24 948
87
3 591
12
242
1
3 129
100
0
0
0
0
1 716
91
158
8
3
0
0
0
0
0
5
100
0
100
0
0
0
0
(
1
) Det endelige budget vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. december 1998, EFT L 39 af 12.2.1999.
(
2
) Bevillingerne efter ændringer i henhold til ændrings- og tillægsbudgetter og overførsler, og inklusive bevillinger fremført fra 1998, indtægter hidrørende fra
tredjemands deltagelse, andre formålsbestemte indtægter samt genopførte bevillinger.
For yderligere oplysninger henvises til skema III og IV i bilag I til denne beretning.
Kilde:
Forvaltningsregnskab 1999.
Kommissionen uoverensstemmelsen ved hjælp af over-
førsler. Sådanne bevillingsoverførsler vedrører næsten
alle budgetposter. De overførsler, der er foretaget inden
for strukturforanstaltningerne, svarer i absolut værdi til
4 115,5 millioner euro og 5 583,4 millioner euro i hen-
holdsvis forpligtelses- og betalingsbevillinger, eller 10,5
og 18 % af de oprindelige bevillinger. Disse overførsler
forklarer, hvorfor der er så store forskelle i udnyttelses-
graden i forhold til de disponible bevillinger og i forhold
til de oprindelige bevillinger.
3.12. Som eksempel kan nævnes, at udnyttelsesgraden
for betalingsbevillingerne til Samhørighedsfonden steg
fra 59,6 til 91,4 %, da der blev overført 1 000 millioner
euro herfra. For EFRU’s vedkommende er udnyttelses-
graden for betalingsbevillingerne i forhold til de dispo-
nible bevillinger (79,4 %) lavere end udnyttelsesgraden
i forhold til de oprindelige bevillinger (87,4 %), fordi for-
højelserne på 1 286 millioner euro i sidste ende ikke er
blevet brugt.
3.13. Det er endvidere endnu ikke lykkedes Kommis-
sionen at forbedre sit system til beregning af budget-
overslag over betalingsbevillinger til SF. Med henblik
herpå har Kommissionen inden for rammerne af
SEM 2000 installeret et net til udveksling af budgetop-
lysninger med finansministerierne i medlemsstaterne.
3.14. På grund af tidsplanen for beregning af oversla-
gene over medlemsstaternes betalingsanmodninger er
det imidlertid ikke muligt at tage hensyn til disse, efter-
som overslagene udarbejdes efter det foreløbige budget-
forslag. I 1999 svarede overslagene over medlemsstater-
nes betalingsanmodninger (32 652 millioner euro)
meget godt til de anmodninger, der blev fremsat
(31 446 millioner euro). 24 948 millioner euro af beta-
lingsbevillingerne var udnyttet ved regnskabsårets
udgang, og 6 498 millioner euro var endnu ikke udbe-
talt, fordi sagerne ikke var behandlet. Kommissionen
bør altså revurdere behovet for betalingsbevillinger i
regnskabsåret 2000 og i givet fald foreslå, at budget-
myndigheden træffer de nødvendige foranstaltninger og
f.eks. vedtager et ændringsbudget.
3.15. 1999 var endvidere endnu en gang karakteriseret
ved en stor koncentration af transaktioner ved
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0071.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
71
(mio. EUR)
Tabel 3.2 — Budgetgennemførelsen af strukturforanstaltningerne og -fondene — regnskabsåret 1999
Bevillinger
Budget-
reference
Endeligt
budget
efter TÆB
og over-
førsler
(c)
5 233,3
694,9
15 780,6
9 520,2
4 431,7
0,8
1,6
239,0
35 902,0
3 118,0
5,0
39 025,0
3 774,0
572,0
13 989,0
7 246,3
2 782,0
0,8
1,6
207,3
28 573,0
1 877,0
0,0
30 450,0
8,5
20,4
28,9
28,9
20,5
130,3
54,1
204,9
204,9
76,2
28,3
104,5
11,4
115,8
2,8
2,8
2,8
2,8
2,8
2,8
5 233,3
694,9
15 868,1
9 520,2
4 480,4
0,8
1,6
239,0
36 038,2
3 129,4
5,0
39 172,6
3 774,0
572,0
14 012,3
7 246,3
2 912,3
0,8
1,6
261,3
28 780,7
1 877,0
0,0
30 657,7
Gennem-
førelse
Gennemførel-
sesgrad for
oprindeligt
budget (%)
Gennemførel-
sesgrad for
endeligt bud-
get (%)
Bevillinger
fremført
til 2000
Bevillinger bortfaldet
ultimo regnskabsåret
Beløb (c) -
(d) - (g)
%
(h)/(c)
Oprinde-
ligt budget
(a)
EUGFL - Udviklingssektionen
FIUF (fiskeri)
EFRU
ESF
EF-initiativer
Foranstaltninger til bekæmpelse af
svig
Iværksættelse, overvågning og
evaluering
Overgangsforanstaltninger m.v.
Subtotal »Strukturfonde«
Samhørighedsfonden
EØS-finansieringsmekanisme
I alt
EUGFL - Udviklingssektionen
FIUF (fiskeri)
EFRU
ESF
EF-initiativer
Foranstaltninger til bekæmpelse af
svig
Iværksættelse, overvågning og
evaluering
Overgangsforanstaltninger m.v.
Subtotal »Strukturfonde«
Samhørighedsfonden
EØS-finansieringsmekanisme
I alt
f
Fremførsler fra
foregående
regnskabsår
b
EFRU
B2-1 2
EF-initiativer
B2-1 4
Subtotal »Strukturfonde« B2-1
I alt
EFRU
EF-initiativer
Overgangsforanstaltninger
Subtotal »Strukturfonde«
I alt
Genopførte bevil-
linger (efter
frigørelser)
EFRU
EF-initiativer
Subtotal »Strukturfonde«
Samhørighedsfonden
I alt
EFRU
Genopførte bevil-
linger (efter
genanvendelse af
tilbagebetalte
acontobeløb)
f
EFRU
b
B2-1 2
Subtotal »Strukturfonde« B2-1
I alt
B2-1 2
Subtotal »Strukturfonde« B2-1
I alt
EUGFL - Udviklingssektionen
FIUF (fiskeri)
EFRU
ESF
EF-initiativer
Foranstaltninger til bekæmpelse af
svig
Iværksættelse, overvågning og
evaluering
Overgangsforanstaltninger m.v.
Subtotal »Strukturfonde«
Samhørighedsfonden
EØS-finansieringsmekanisme
I alt
EUGFL - Udviklingssektionen
FIUF (fiskeri)
EFRU
ESF
EF-initiativer
Foranstaltninger til bekæmpelse af
svig
Iværksættelse, overvågning og
evaluering
Overgangsforanstaltninger m.v.
Subtotal »Strukturfonde«
Samhørighedsfonden
EØS-finansieringsmekanisme
I alt
NB:
f = forpligtelser; b = betalinger.
Kilde:
Sincom og forvaltningsregnskabet.
B2-1 0
B2-1 1
B2-1 2
B2-1 3
B2-1 4
B2-1 5
B2-1 6
B2-1 8
B2-1
B2-3
B2-4
B2-1 0
B2-1 1
B2-1 2
B2-1 3
B2-1 4
B2-1 5
B2-1 6
B2-1 8
B2-1
B2-3
B2-4
B2-1 2
B2-1 4
B2-1
B2-3
B2-1 2
B2-1 4
B2-1 8
B2-1
B2-1 0
B2-1 1
B2-1 2
B2-1 3
B2-1 4
B2-1 5
B2-1 6
B2-1 8
B2-1
B2-3
B2-4
B2-1 0
B2-1 1
B2-1 2
B2-1 3
B2-1 4
B2-1 5
B2-1 6
B2-1 8
B2-1
B2-3
B2-4
(b)
5 164,0
808,0
15 646,0
9 611,0
4 256,0
0,8
3,0
413,3
35 902,0
3 118,0
5,0
39 025,0
3 774,0
482,0
12 702,6
7 246,3
3 042,0
0,8
3,0
317,2
27 568,0
2 877,0
5,0
30 450,0
8,5
20,4
28,9
28,9
20,5
130,3
54,1
204,9
204,9
76,2
28,3
104,5
11,4
115,8
2,8
2,8
2,8
2,8
2,8
2,8
5 164,0
808,0
15 733,5
9 611,0
4 304,7
0,8
3,0
413,3
36 038,2
3 129,4
5,0
39 172,6
3 774,0
482,0
12 726,0
7 246,3
3 172,3
0,8
3,0
371,3
27 775,7
2 877,0
5,0
30 657,7
(d)
5 110,3
693,8
15 341,5
8 546,4
3 644,1
0,8
1,1
217,7
33 555,7
3 117,7
0,0
36 673,4
3 774,0
571,9
11 127,3
7 245,8
1 995,1
0,5
1,0
167,5
24 883,2
1 716,0
0,0
26 599,2
8,5
19,3
27,8
27,8
0,0
64,4
0,0
64,4
64,4
76,2
28,3
104,5
11,4
115,8
2,8
2,8
2,8
0,0
0,0
0,0
5 110,3
693,8
15 429,0
8 546,4
3 691,7
0,8
1,1
217,7
33 690,8
3 129,1
0,0
36 819,9
3 774,0
571,9
11 127,3
7 245,8
2 059,5
0,5
1,0
167,5
24 947,6
1 716,0
0,0
26 663,6
(e)
99,0
85,9
98,1
88,9
85,6
100,0
37,8
52,7
93,5
100,0
0,0
94,0
100,0
118,6
87,6
100,0
65,6
63,4
34,3
52,8
90,3
59,6
0,0
87,4
100,0
94,6
96,2
96,2
0,0
49,4
0,0
31,4
31,4
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
0,0
0,0
0,0
99,0
85,9
98,1
88,9
85,8
100,0
37,8
52,7
93,5
100,0
0,0
94,0
100,0
118,6
87,4
100,0
64,9
63,4
34,3
45,1
89,8
59,6
0,0
87,0
(f)
97,6
99,8
97,2
89,8
82,2
100,0
70,8
91,1
93,5
100,0
0,0
94,0
100,0
100,0
79,5
100,0
71,7
63,4
64,3
80,8
87,1
91,4
0,0
87,4
100,0
94,6
96,2
96,2
0,0
49,4
0,0
31,4
31,4
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
0,0
0,0
0,0
97,6
99,8
97,2
89,8
82,4
100,0
70,8
91,1
93,5
100,0
0,0
94,0
100,0
100,0
79,4
100,0
70,7
63,4
64,3
64,1
86,7
91,4
0,0
87,0
(g)
88,1
0,4
439,1
882,3
786,4
0,0
0,0
7,0
2 203,2
0,0
0,0
2 203,2
0,0
0,0
2 853,5
0,0
733,5
0,0
0,0
3,6
3 590,7
157,7
0,0
3 748,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
88,1
0,4
439,1
882,3
786,4
0,0
0,0
7,0
2 203,2
0,0
0,0
2 203,2
0,0
0,0
2 853,5
0,0
733,5
0,0
0,0
3,6
3 590,7
157,7
0,0
3 748,4
(h)
34,9
0,7
0,0
91,5
1,2
0,0
0,5
14,3
143,1
0,3
5,0
148,4
0,0
0,1
8,1
0,5
53,4
0,3
0,6
36,1
99,1
3,3
0,0
102,4
0,0
1,1
1,1
1,1
20,5
65,9
54,1
140,5
140,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2,8
2,8
2,8
34,9
0,7
0,0
91,5
2,3
0,0
0,5
14,3
144,2
0,3
5,0
149,5
0,0
0,1
31,5
0,5
119,2
0,3
0,6
90,2
242,4
3,3
0,0
245,7
(i)
0,7
0,1
0,0
1,0
0,0
0,0
29,2
6,0
0,4
0,0
100,0
0,4
0,0
0,0
0,1
0,0
1,9
36,6
35,7
17,4
0,3
0,2
0,0
0,3
0,0
5,4
3,8
3,8
100,0
50,6
100,0
68,6
68,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
100,0
100,0
100,0
0,7
0,1
0,0
1,0
0,1
0,0
29,2
6,0
0,4
0,0
100,0
0,4
0,0
0,0
0,2
0,0
4,1
36,6
35,7
34,5
0,8
0,2
0,0
0,8
f
Regnskabsårets
bevillinger
b
f
f
I alt
b
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0072.png
72
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
regnskabsårets udgang. Mere end 50 % af strukturfonds-
forpligtelserne blev indgået i sidste kvartal, heraf 26 % i
december. Næsten samtlige overførsler blev også fore-
taget i sidste kvartal, heraf blev 77 % af forpligtelsesbe-
villingerne og 30 % af betalingsbevillingerne overført i
december.
Gennemgang af Kommissionens kommentarer til finans-
forvaltningen
3.16. Retten har gennemgået Kommissionens oplys-
ninger i bind I i forvaltningsregnskabet. De forklaringer,
Kommissionen giver til strukturfondsbudgetposterne
vedrørende dette regnskabsår, viser, at den har ændret
holdning i forhold til tidligere år. Tidligere har Kommis-
sionen begrundet forskellene mellem på den ene side
det oprindeligt vedtagne budget og de endeligt disponi-
ble bevillinger og på den anden side mellem de endeligt
disponible bevillinger og de udnyttede bevillinger med,
at interventionerne enten var iværksat for sent eller for
tidligt i medlemsstaterne (
6
). I forbindelse med regn-
skabsåret 1999 har Kommissionen undersøgt, om disse
forskelle skyldes, at det finansforvaltningssystem, der
anvendes til strukturfondene, medfører en utilstrække-
lig budgetforvaltning, og at der ikke føres tilstrækkeligt
tilsyn med gennemførelsen af programmerne. Konklu-
sionerne af Kommissionens undersøgelser er meget lig
de bemærkninger, Retten mange gange har fremsat.
3.17. I Kommissionens forklaringer vedrørende udnyt-
telsen af betalingsbevillingerne til Samhørighedsfonden
fremhæves det, at betalingsanmodningerne var blevet
indsendt for sent, og at denne type bevillinger derfor
ikke havde kunnet udnyttes fuldt ud. Det skal imidlertid
bemærkes, at Samhørighedsfonden ikke forvaltes sam-
let. De enkelte projekter er udvalgt og godkendt af
Kommissionens tjenestegrene og forvaltes hver for sig,
og denne fremgangsmåde skulle gøre det muligt for
Kommissionen at styre forvaltningen af betalingsbevil-
lingerne langt mere præcist, end det er tilfældet med
strukturfondene.
overslag. Der kan kun indgås forpligtelser for 1999-
tranchen til interventionerne, hvis de endelige modta-
geres faktiske udgifter andrager 40 %, 80 % og 100 % af
det samlede udgiftsbeløb, der er opført i finansierings-
planerne, og som svarer til henholdsvis trancherne for
1998, 1997 og 1996-1994. Formålet med omlægnin-
gen er derfor at få de beløb, der er opført i finansie-
ringsplanerne for de foregående år, til at stemme over-
ens med de faktisk afholdte udgifter i de pågældende år.
3.19. Størsteparten af de mere end 1 100 fællesskabs-
foranstaltninger, der er under gennemførelse, er blevet
omprogrammeret. Det har medført, at der i de sidste
dage af 1999 blev vedtaget mange beslutninger om
ændring af støtten, og at de tilsvarende forpligtelses- og
betalingstransaktioner derfor ikke kunne gennemføres i
tide. Det forklarer den konstaterede underudnyttelse af
såvel forpligtelses- som betalingsbevillingerne og frem-
førslerne af bevillinger til regnskabsåret 2000 (jf.
punkt 3.41).
3.20. Enhver ændring af finansieringsplanerne skal
behandles efter de nationale procedurer for sagsbehand-
ling med deltagelse af de forskellige partnere, som skal
koordinere deres arbejde, hvorefter den foreslåede
ændring forelægges for overvågningsudvalget. Dernæst
skal forslaget behandles efter Kommissionens interne
procedurer, og en lang række tjenestegrene i flere for-
skellige generaldirektorater skal høres. Denne proces
varer altså adskillige måneder, hvor foranstaltningernes
normale gennemførelse forstyrres. Der er to program-
tekster, (den gældende og den, som formentlig vil blive
vedtaget), og det skaber usikkerhed hos dem, der admi-
nistrerer foranstaltningerne. Hertil kommer, at nogle af
Kommissionens tjenestegrene ikke afholder betalinger,
mens forslaget behandles, men afventer, at den endelige
afgørelse foreligger. Det har ikke gjort arbejdet mindre,
at disse tunge procedurer i Kommissionen blev iværksat
samtidig med forberedelsen af den nye periode 2000-
2006, med interne omlægninger og med udskiftning af
regnskabssystemet.
Omprogrammeringer
3.18. I 1999 blev der foretaget en omfattende ompro-
grammering af finansieringsplanerne for interventio-
nerne. En sådan omprogrammering foretages ved afslut-
ningen af hver programmeringsperiode. Den skal sikre,
at der kan indgås forpligtelser for de samlede ramme-
beløb, der er fastsat til strukturfondene i de finansielle
(
6
) Som eksempel kan nævnes, at Kommissionen i 1998 gav
følgende forklaringer til EFRU-kapitlet (B2-1 2): Den
anførte underudnyttelse skyldes, at foranstaltningernes
gennemførelse er forsinket i medlemsstaterne, og det er
derfor dem, der skal sørge for, at der bliver rettet op på
denne situation.
3.21. Retten har gentagne gange gjort opmærksom på
svaghederne ved proceduren, hvor forpligtelserne ind-
gås i årlige trancher, og har anbefalet, at man går væk
fra denne ordning (
7
), der er fastsat i strukturfondsfor-
ordningerne, men som er i strid med selve det princip,
der er anført i artikel 1 i finansforordningen, hvori det
er fastsat, at flerårige aktioner opføres som opdelte
bevillinger, og at forpligtelsesbevillinger dækker de sam-
lede omkostninger ved de retlige forpligtelser, der er
indgået i forbindelse med sådanne aktioner.
(
7
) Udtalelse nr. 4/97, EFT C 57 af 23.2.1998 og særberetning
nr. 16/98, EFT C 347 af 16.11.1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0073.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
73
3.22. Hvis forpligtelserne vedrørende alle Fællesska-
bets retlige forpligtelser var blevet indgået samtidig med,
at disse blev vedtaget, kunne man have undgået, at der
skulle bruges betydelige ressourcer både i Kommissio-
nen og i medlemsstaterne til at foretage omprogram-
meringer, hvis sigte hovedsagelig er at gøre det muligt
at indgå de finansielle forpligtelser, der svarer til disse
allerede indgåede retlige forpligtelser.
Perioden 1994-1999
Generelle aspekter
GENNEMFØRELSEN AF
PROGRAMMERINGERNE
3.23. I 1999 blev der fortsat forvaltet strukturfonds-
foranstaltninger vedrørende tre programmeringsperio-
der, den igangværende periode 1994-1999, den foregå-
ende periode 1989-1993 og perioden forud for reformen
i 1988. I juni 1999 blev de forordninger, som fastsætter
de nye strukturfondsbestemmelser for perioden 2000-
2006, vedtaget, og det forberedende arbejde med at
udarbejde de nye EF-støtterammer (EFSR) og Samlede
Programmerings Dokumenter (SPD) gik i gang. I betragt-
ning af datoen for vedtagelsen af forordningerne og den
tid, det tog at få vedtaget afgørelserne, kunne gennem-
førelsen af programmeringen imidlertid ikke påbegyn-
des den 1. januar 2000, som det ville have været ønske-
ligt. På denne dato havde de støtteberettigede områder
under mål 2 (
8
) endnu ikke kunnet fastlægges fuldstæn-
digt (
9
). Retningslinjerne for EF-initiativerne havde endnu
ikke kunnet vedtages, og det betyder, at de første pro-
grammer tidligst kan godkendes i løbet af sidste kvartal
i 2000. Retningslinjerne for EF-initiativet Equal (
10
) blev
først vedtaget i april 2000. Som følge heraf vil de første
projekter først kunne godkendes i 2001.
Programmerings- og gennemførelsesperioden for dette
EF-initiativ vil dermed blive mindst et år kortere. Det
samme problem var blevet konstateret i forbindelse med
den foregående programmering.
(
8
) Formålet med mål 2 i perioden 1994-1999 er omstilling
i de regioner, grænseregioner eller dele af regioner (her-
under beskæftigelsesområder og bysamfund), der er hårdt
ramt af den industrielle tilbagegang, og i perioden 2000-
2006 at give støtte til økonomisk og social omstilling i
områder med strukturproblemer.
9
( ) Endvidere havde Den Italienske Republik anlagt sag mod
Kommissionen med påstand om annullering af Kommis-
sionens beslutning 1999/503/EF og 1999/504/EF, EFT
L 194 af 27.7.1999, som henholdsvis fastlægger befolk-
ningslofterne og den vejledende fordeling af forpligtelses-
bevillinger under strukturfondsmål 2 for perioden 2000-
2006.
10
( ) Forordning (EF) nr. 1262/1999 af 21. juni 1999, arti-
kel 5, EFT L 161 af 26.6.1999.
3.24. De disponible midler til de fire strukturfonde for
denne periode beløb sig til 160 982 millioner euro, heraf
106 497 til regionerne under mål 1.
Tabel 3.3
og
3.4
giver en oversigt over, hvor langt fremme man er med
både at indgå forpligtelser og afholde betalinger til hen-
holdsvis EF-støtterammerne og EF-initiativerne vedrø-
rende programmeringsperioden 1994-1999. Dataene
kan ifølge deres art ikke betragtes som repræsentative
for, hvor langt fremme foranstaltningerne reelt er, og
heller ikke for de beløb, der faktisk er udbetalt til de
endelige modtagere. For næsten samtlige foranstaltnin-
gers vedkommende og uafhængigt af, hvor langt fremme
gennemførelsen af dem er, er der indgået forpligtelser
for næsten 100 % af fællesskabets bidrag (jf. punkt 3.18-
3.19), medens betalingerne afholdes på grundlag af faste
procenter af forpligtelserne.
3.25. Kommissionen har ikke en database, som gør
det muligt at følge, hvordan de disponible midler til
samtlige strukturfonde vedrørende perioden 1994-1999
er fordelt på de forskellige mål, EF-initiativer, medlems-
stater og fonde og fordelingen på de forskellige inter-
ventionsformer (operationelle programmer, globaltil-
skud eller enkeltprojekter).
3.26. De forskellige tjenestegrene i Kommissionen har
de data, der er nødvendige for at overvåge de transak-
tioner, de forvalter, og i de kompetente generaldirekto-
rater er der oprettet databaser, som i nogle tilfælde er
ufuldstændige (Garfield i GD for Regionalpolitik, Feori-
ent i GD for Landbrug og Adabas — pr. 1. novem-
ber 1999 erstattet med SEA — i GD for Beskæftigelse,
Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold), men
der er ingen værktøjer, der kan anvendes til at få et sam-
let overblik over, hvor langt fremme gennemførelsen af
strukturfondsprogrammeringen er. Det er derfor et stort
arbejde at danne sig et billede af den faktiske stilling.
Det kræver, at man indhenter oplysninger fra de forskel-
lige tjenestegrene, og at disse data hele tiden ajourføres,
så der tages højde for nye programmeringer og de sta-
dige omfordelinger af bevillinger.
3.27. Hertil kommer, at Kommissionen endnu ikke har
fået et datasystem, der gør det muligt at følge, hvordan
EFSR og de enkelte interventioner gennemføres på ste-
det. Oplysningerne om gennemførelsen af SF fås fortsat
i de årlige rapporter, hvis indhold er meget forskelligt,
og som, paradoksalt nok, også udsendes med forskel-
lige mellemrum. Resultatet er, at man ikke kan få nøj-
agtige oplysninger om interventionernes faktiske stil-
ling pr. 31. december 1999. Kommissionen fremlægger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0074.png
Tabel 3.3 — Strukturfondene — EF-støtterammer: Edinburgh-bevillingerne, programmering 1994-1999 og gennemførelse 1994-1999
(mio. EUR)
Belgien
Edinburgh-bevillingerne
Programmering 1994-
1999
Pr. mål:
Mål 1
Mål 2
Mål 3 og 4
Mål 5a landbrug
Mål 5a, fiskeri
Mål 5b
Mål 6
Pr. fond:
EFRU
ESF
EUGFL,
Udviklingssektionen
FIUF
Ikke-programmeret
bevillingen
1 916,200
1 888,900
760,600
354,900
483,700
186,000
25,400
78,300
Danmark
797,800
753,900
Tyskland
20 484,300
20 396,700
14 238,300
1 628,800
2 020,000
1 154,800
77,300
1 277,500
Grækenland
14 565,500
14 530,900
14 530,900
Spanien
33 112,000
33 185,900
27 509,700
2 505,600
1 917,100
438,000
124,200
691,300
Frankrig
14 061,500
13 859,200
2 276,900
3 914,700
3 331,900
1 799,200
197,100
2 339,400
Irland
5 855,400
5 826,200
5 826,200
Italien
20 733,700
20 856,300
15 407,400
1 464,400
1 784,000
807,400
114,500
1 278,600
Luxembourg
90,200
86,400
Nederlan-
dene
2 287,200
2 248,700
158,800
676,400
1 122,500
89,000
45,900
156,100
Østrig
1 537,100
1 566,600
174,600
106,300
415,600
435,600
2,100
432,400
Portugal
14 585,500
14 590,000
14 590,000
Finland
1 615,300
1 638,400
Sverige
1 341,900
1 341,300
Det For-
enede Kon-
gerige
11 916,300
11 828,800
2 459,000
4 764,100
3 485,600
206,000
63,500
850,600
I alt
144 899,900
74
DA
144 598,200
97 932,400
15 915,800
15 804,900
5 742,000
850,400
7 522,300
830,400
75 018,357
43 410,790
23 508,270
2 660,710
301,700
124,200
313,200
129,500
133,000
54,000
15,400
23,900
39,800
1,100
6,200
192,700
358,600
337,300
24,200
204,900
520,700
444,940
543,610
621,580
28,360
– 23,100
168,300
548,800
119,400
42,100
153,000
309,700
372,380
688,580
234,170
46,210
0,600
866,694
738,280
256,960
27,050
27,300
121,953
350,210
148,710
132,980
43,900
8 712,250
7 033,230
4 500,080
151,160
87,600
9 886,720
2 564,670
1 944,410
135,100
34,600
18 853,830
8 853,810
4 316,380
1 161,850
– 73,900
5 613,210
4 788,700
3 234,590
222,710
202,300
2 680,220
2 038,810
1 058,350
48,770
29,200
11 803,030
4 981,480
3 737,640
334,190
– 122,600
15,462
27,540
42,390
1,130
3,800
612,976
1 415,960
162,440
57,230
38,500
373,282
556,570
634,570
2,100
– 29,500
9 078,920
3 281,520
2 024,290
205,270
– 4,500
5 582,490
5 547,820
591,710
106,600
87,500
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Strukturfondene: gennemførelse 1994-1999
(mio. EUR)
Belgien
Forpligtelser 1994-1999
EFRU
ESF
EUGFL
FIUF
Betalinger 1994-1999
EFRU
ESF
EUGFL
FIUF
Indgåede forpligtelser i
forhold til program-
meringen (%)
Afholdte betalinger i
forhold til program-
meringen (%)
1 891,354
866,694
737,630
259,980
27,050
1 336,840
529,140
593,810
193,370
20,520
100,13
70,77
Danmark
764,880
124,530
348,730
158,640
132,980
605,410
80,660
312,180
95,320
117,250
101,46
80,30
Tyskland
20 267,868
8 707,328
6 911,290
4 498,090
151,160
15 939,740
6 884,270
5 483,880
3 445,910
125,680
99,37
78,15
Grækenland
14 380,141
9 886,721
2 413,380
1 944,940
135,100
10 608,945
7 081,255
1 679,810
1 734,190
113,690
98,96
73,01
Spanien
32 686,810
18 447,760
8 760,820
4 316,380
1 161,850
26 783,470
14 274,400
7 692,800
3 752,240
1 064,030
98,50
80,71
Frankrig
13 768,870
5 561,850
4 745,760
3 238,550
222,710
10 114,700
3 584,880
3 755,650
2 620,630
153,540
99,35
72,98
Irland
5 822,840
2 652,550
2 036,730
1 084,790
48,770
5 070,740
2 241,470
1 772,490
1 012,990
43,790
99,94
87,03
Italien
20 677,670
11 817,230
4 958,690
3 567,560
334,190
13 168,270
8 312,200
3 011,690
1 676,800
167,580
99,14
63,14
Luxembourg
85,122
15,462
27,350
41,180
1,130
63,397
8,897
25,500
28,670
0,330
98,52
73,38
Nederlan-
dene
2 221,365
606,125
1 412,560
145,450
57,230
1 374,640
324,960
956,200
76,270
17,210
98,78
61,13
Østrig
1 537,010
373,280
556,570
605,060
2,100
1 212,010
250,450
480,070
479,810
1,680
98,11
77,37
Portugal
14 421,430
8 980,650
3 250,580
1 984,930
205,270
12 950,400
8 206,720
2 823,340
1 752,230
168,110
98,84
88,76
Finland
1 615,090
445,090
544,830
596,810
28,360
1 045,829
284,509
384,920
354,340
22,060
98,58
63,83
Sverige
1 332,784
363,594
688,580
234,400
46,210
937,160
248,550
480,550
168,510
39,550
99,37
69,87
Det For-
enede Kon-
gerige
11 370,590
5 584,730
5 084,050
595,390
106,420
7 846,850
3 171,030
4 184,440
398,620
92,760
96,13
66,34
I alt
142 843,824
74 433,594
42 477,550
23 272,150
2 660,530
109 058,401
55 483,391
33 637,330
17 789,900
2 147,780
98,79
75,42
1.12.2000
Edinburgh-bevillingerne: Kommissionen GD BUDG: beløbene svarer til de rammebeløb, der blev bevilget på Rådets møde i Edinburgh, efter pristalsreguleringer i 1999 og efter omfordelinger.
Programmering: Kommissionen, foreløbige tal. Beløbene svarer til programmeringerne af de SPD, EFSR og OP, Kommissionen havde godkendt pr. 31. december 1999.
Gennemførelsesforpligtelser og betalinger: Sincom.
Kilde:
Kommissionen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0075.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
75
Tabel 3.4 — Strukturfondene — EF-initiativerne: Edinburgh-bevillingerne, programmering 1994-1999 og
gennemførelse 1994-1999
(mio. EUR)
Edinburgh-
bevillinger
Ikke-
programmeret
bevillinger
Indgåede
forpligtelser i
forhold til
programmeringen
(%)
Afholdte betalinger
i forhold til
programmeringen
(%)
EF-initiativer
Programmering
Forpligtelser
Betalinger
Interreg II
Leader II
Adapt & Emploi
SMV
Urban
Pesca
Rechar II
Resider II
Retex
Konver
Regis II
Peace
I alt
3 598,20
1 800,30
3 565,60
1 028,80
900,30
305,50
471,00
571,60
578,10
700,20
649,60
503,10
14 672,30
3 596,25
1 793,05
3 556,05
1 027,16
898,32
301,18
470,89
571,69
577,51
700,17
649,03
503,15
14 644,45
1,95
7,25
9,55
1,64
1,98
4,32
0,11
– 0,09
0,59
0,03
0,57
– 0,05
27,85
3 325,98
1 722,54
3 443,33
941,31
858,17
301,42
465,53
555,24
529,09
653,29
617,09
449,10
13 862,09
92,48
96,07
96,83
91,64
95,53
100,08
98,86
97,12
91,62
93,30
95,08
89,26
94,66
1 925,66
932,93
2 159,19
557,65
469,88
159,95
350,36
315,40
366,01
449,13
393,82
264,80
8 344,78
53,55
52,03
60,72
54,29
52,31
53,11
74,40
55,17
63,38
64,15
60,68
52,63
56,98
Edinburgh-bevillingerne: Kommisionen GD BUDG: beløbene svarer til de rammebeløb, der blev bevilget på Rådets møde i Edinburgh, efter pristalsreguleringer i
1999 og efter omfordelinger.
Programmering: Kommissionen, foreløbige tal. Beløbene svarer til programmeringen af de SPD, EFSR og OP, Kommissionen havde godkendt pr. 31. december
1999.
Gennemførelse - forpligtelser og betalinger: Sincom.
Kilde:
Kommissionen.
f.eks. ingen oplysninger om programmernes faktiske
gennemførelse i medlemsstaterne. Hertil kommer, at
det fortsat er vanskeligt at få samlede oplysninger om
de medfinansierede projekters art og om deres virkning.
3.28. Retten har foretaget en begrænset analyse af de
oplysninger, der forelå i Kommissionen, om gennemfø-
relsen af de operationelle programmer (OP), som finan-
sieres over flere fonde og under EUGFL, Udviklingssek-
tionen, i to medlemsstater og af EF-initiativet Regis II,
og herved fået bekræftet, at Kommissionen ikke har et
edb-system, som viser stillingen på stedet. Analysen har
vist, at udnyttelsesgraden for bevillingerne til OP gene-
relt er lavere end det mål, der var sat for udgifterne.
indgået senest den 31. december 1996. De endelige mod-
tagere havde derefter normalt en frist på yderligere to år
til at afholde betalingerne. I overensstemmelse med arti-
kel 21 i forordning (EØF) nr. 4253/88 skulle medlems-
staterne inden seks måneder sende Kommissionen de
dokumenter, der var nødvendige for, at foranstaltnin-
gerne kunne afsluttes, og hvis betalingsanmodningen er
berettiget, skulle Kommissionen dernæst udbetale resten
af støtten inden for en frist, som normalt ikke må over-
stige to måneder, dvs. før den 31. august 1999.
Mål 2-programmer i perioden 1994-1996
3.30. For EFRU’s vedkommende er der i alt 72 inter-
ventioner, som vedrører programmeringsfasen 1994-
1996. Programmerne blev først vedtaget ved udgangen
af 1994, eller så sent som i 1995. Denne forsinkelse
medførte, at de fleste transaktioner blev gennemført i
1996, og at 11 % at den oprindeligt programmerede
støtte blev fremført til den anden fase 1997-1999.
3.29. Det, der karakteriserer programmeringsperioden
1994-1999, er, at den, for mål 2’s vedkommende, gen-
nemføres i to faser, 1994-1996 og 1997-1999. For inter-
ventionerne vedrørende den første fase — SPD’er og
OP’er — skulle forpligtelserne i medlemsstaterne være
3.31.
Tabel 3.5
viser, hvor langt fremme disse program-
mer er i de enkelte medlemsstater. Der er indgået for-
pligtelser for et samlet beløb på 4 859,4 millioner euro,
og i alt 4 059,5 millioner euro er blevet udbetalt. Pr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0076.png
Tabel 3.5 — Mål 2 (1994-1996), status: godkendte EFRU-forpligtelser og -betalinger — stillingen pr. 15. januar 2000
(mio. EUR)
76
1994-1999
ERDF nummer
Betegnelse
Godkendt
a
941013005
941013006
941013007
941013008
I alt Belgien
940113002
940113003
I alt Danmark
940213009
940213010
940213011
940213012
940213013
940213014
940213015
940213016
940213017
I alt Tyskland
941109018
941109019
941109020
941109021
941109022
941109023
941109025
I alt Spanien
951413001
I alt Finland
940313031
940313032
940313033
940313034
940313035
940313036
940313037
940313038
940313039
940313040
940313041
940313042
940313043
940313044
940313045
940313046
940313047
940313048
940313049
960313001
I alt Frankrig
940513014
940513015
940513016
940513017
940513018
940513019
940513020
940513021
940513022
940513023
940513024
I alt Italien
940613002
I alt Luxembourg
940713007
940713008
940713009
940713010
940713011
I alt Nederlandene
940913015
940913016
940913017
940913018
940913019
940913020
940913021
940913022
940913023
940913024
940913025
940913026
940913027
I alt Det Forenede Kongerige
Målet 2 i alt (1994-1996)
Kilde :
Kommissionen.
SPD Aubange mål 2
SPD Liège mål 2
SPD Limburg mål 2
SPD Turnhout
SPD Nordjylland mål 2
SPD Lolland mål 2
SPD Niedersachsen mål 2
SPD Berlin mål 2
SPD Bremen mål 2
SPD Nordrhein-Westfalen mål 2
SPD Rheinland-Pfalz mål 2
SPD Saarland mål 2
SPD Schleswig-Holstein mål 2
SPD Hessen mål 2
SPD Bayern mål 2
Aragon mål 2 94-96
Baleares mål 2 94-96
OP Cataluña - mål 2 (1994-96)
Madrid mål 2 94-96
Navarra mål 2 94-96
La Rioja mål 2 94-96
OP País Vasco mål 2
SPD Finland mål 2
SPD Aquitaine mål 2
SPD Basse Normandie mål 2
SPD Bretagne mål 2
SPD Haute Normandie mål 2
SPD Pays de la Loire mål 2
SPD Poitou - Charentes mål 2
SPD Centre mål 2
SPD Champagne-Ardennes mål 2
SPD Languedoc-Roussillon mål 2
SPD Midi-Pyrénées mål 2
SPD Nord-Pas-de-Calais mål 2
SPD Provence-Alpes-Côte d’Azur mål 2
SPD Picardie mål 2
SPD Alsace mål 2
SPD Auvergne mål 2
SPD Bourgogne mål 2
SPD Franche-Comté mål 2
SPD Lorraine mål 2
SPD Rhône-Alpes mål 2
Nationalt program for teknisk bistand (mål 2)
SPD Valle d’Aosta mål 2 (EFRU) 1994-1996
SPD Lombardia mål 2 (EFRU) 1994-1996
SPD Friuli Venezia Giulia mål 2 (EFRU) 1994-1996
SPD Liguria mål 2 1994-1996
SPD Piemonte mål 2 (EFRU) 1994-1996
SPD Toscana mål 2 (EFRU) 1994-1996
SPD Emilia-Romagna mål 2 (EFRU) 1994-1996
SPD Veneto mål 2 (EFRU) 1994-1996
SPD Marche mål 2 (EFRU) 1994-1996
SPD Umbria mål 2 (EFRU) 1994-1996
SPD Lazio mål 2 (EFRU) 1994-1996
SPD Luxembourg mål 2
SPD Zuid-Limburg mål 2
SPD Zuid-Oost Brabant mål 2
SPD Arhnem-Nijmegen mål 2
SPD Twente-Overijssel (mål 2)
SPD Groningen-Drenthe mål 2
SPD East London and The Lee Valley mål 2
SPD Thanet mål 2
SPD Eastern Scotland mål 2
SPD Western Scotland Strathclyde mål 2
SPD North East England mål 2
SPD Industrial South Wales mål 2
SPD Plymouth mål 2
SPD Greater Manchester, Lancashire and Cheshire mål 2
SPD Yorkshire & Humberside mål 2
SPD West Midlands mål 2
SPD East Midlands mål 2
SPD West Cumbria & Furness mål 2
SPD Gibraltar mål 2
0,900
67,872
27,096
14,756
110,623
37,720
6,022
43,742
30,450
98,380
30,924
241,292
15,463
33,643
10,142
13,547
7,118
480,959
38,007
7,761
340,745
104,273
17,700
8,014
264,884
781,384
44,669
44,669
89,776
39,966
73,091
118,010
106,648
44,222
14,191
45,458
51,483
33,171
259,120
91,396
98,839
16,132
42,681
31,412
41,773
80,182
61,698
1,036
1340,286
0,308
18,962
12,990
56,195
102,429
90,582
9,600
36,568
9,196
14,515
48,738
400,084
4,561
4,561
20,990
26,044
33,932
30,815
32,191
143,972
54,710
7,256
95,123
201,413
221,106
103,538
21,450
220,203
227,173
281,960
50,343
18,540
4,158
1506,973
4857,252
Udbetalt/
Indgåede
forpligtelser
(%)
80,00
81,52
80,30
80,00
81,01
88,68
80,00
87,48
89,70
82,03
86,06
80,86
100,00
83,28
80,00
80,00
84,26
82,79
82,29
80,00
89,97
85,10
100,00
80,00
91,43
89,47
85,34
85,34
83,40
86,93
81,60
86,04
81,82
85,92
80,00
83,09
83,90
85,81
83,06
83,69
82,78
80,00
87,88
85,21
90,20
86,49
82,72
48,65
84,02
80,00
80,00
70,94
80,00
80,39
80,34
80,00
80,00
50,00
80,00
50,01
75,54
80,00
80,00
80,69
84,15
81,59
81,06
80,39
81,54
80,90
80,00
82,21
80,00
83,28
83,76
80,00
86,69
82,29
81,85
81,10
80,00
80,00
82,62
83,54
1994-1997
1998
1999
Indgåede
forpligtelser
b
0,900
67,872
27,096
14,756
110,623
37,720
6,022
43,742
30,450
98,380
30,924
241,292
15,463
33,643
10,142
13,547
9,048
482,889
38,007
7,761
340,745
104,273
17,700
8,014
264,884
781,384
44,669
44,669
89,776
39,966
73,091
118,010
106,648
44,222
14,191
45,458
51,483
33,376
259,120
91,396
98,839
16,132
42,681
31,412
41,773
80,182
61,698
1,036
1340,491
0,308
18,962
12,990
56,195
102,429
90,582
9,600
36,568
9,196
14,515
48,738
400,084
4,561
4,561
20,990
26,044
33,932
30,815
32,191
143,972
54,710
7,256
95,123
201,409
221,106
103,538
21,450
220,203
227,173
281,960
50,343
18,540
4,158
1506,969
4859,383
Udbetalt
c
0,720
55,330
21,759
11,805
89,614
33,449
4,818
38,266
27,313
80,701
26,613
195,116
15,463
28,019
8,114
10,838
7,624
399,801
31,276
6,209
306,557
88,735
17,700
6,411
242,195
699,083
38,120
38,120
74,871
34,741
59,644
101,535
87,262
37,996
11,353
37,769
43,194
28,639
215,218
76,494
81,818
12,906
37,509
26,766
37,681
69,351
51,040
0,504
1126,290
0,246
15,170
9,215
44,956
82,343
72,776
7,680
29,255
4,598
11,612
24,372
302,223
3,649
3,649
16,936
21,916
27,685
24,977
25,878
117,392
44,258
5,805
78,201
161,127
184,128
86,722
17,160
190,903
186,936
230,795
40,828
14,832
3,326
1245,021
4059,458
Endnu ikke
udbetalt
a-c
0,180
12,542
5,337
2,951
21,009
4,271
1,204
5,476
3,137
17,679
4,311
46,176
0,000
5,624
2,028
2,709
- 0,506
81,158
6,731
1,552
34,188
15,538
0,000
1,603
22,689
82,301
6,549
6,549
14,905
5,225
13,447
16,475
19,386
6,226
2,838
7,689
8,289
4,532
43,902
14,902
17,021
3,226
5,172
4,646
4,092
10,831
10,658
0,532
213,996
0,062
3,792
3,775
11,239
20,086
17,806
1,920
7,313
4,598
2,903
24,366
97,861
0,912
0,912
4,054
4,128
6,247
5,838
6,313
26,580
10,452
1,451
16,922
40,286
36,978
16,816
4,290
29,300
40,237
51,165
9,515
3,708
0,832
261,952
797,794
Forpligtelser/
Godkendt
(%)
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
127,11
100,40
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,62
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
99,97
100,02
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,04
Udbetalt/
Godkendt
(%)
80,00
81,52
80,30
80,00
81,01
88,68
80,00
87,48
89,70
82,03
86,06
80,86
100,00
83,28
80,00
80,00
107,11
83,13
82,29
80,00
89,97
85,10
100,00
80,00
91,43
89,47
85,34
85,34
83,40
86,93
81,60
86,04
81,82
85,92
80,00
83,09
83,90
86,34
83,06
83,69
82,78
80,00
87,88
85,21
90,20
86,49
82,72
48,63
84,03
80,00
80,00
70,94
80,00
80,39
80,34
80,00
80,00
50,00
80,00
50,01
75,54
80,00
80,00
80,69
84,15
81,59
81,06
80,39
81,54
80,90
80,00
82,21
80,00
83,28
83,76
80,00
86,69
82,29
81,85
81,10
80,00
80,00
82,62
83,58
Godkendt
Indgåede
forpligtelser
0,900
67,872
27,096
14,756
110,623
37,720
6,022
43,742
30,450
98,380
30,924
241,292
15,463
33,643
10,142
13,547
9,048
482,889
38,007
8,592
340,745
110,492
17,700
8,014
264,884
788,434
44,669
44,669
89,776
39,966
73,091
118,010
106,648
44,222
14,191
45,458
51,483
33,376
259,120
91,396
98,839
16,132
42,681
31,412
41,773
80,182
61,698
1,008
1340,463
0,308
18,962
15,710
56,195
102,429
90,582
9,600
36,568
9,196
14,515
48,738
402,804
4,561
4,561
20,990
26,044
33,932
30,815
32,191
143,972
54,710
7,256
95,123
201,409
221,106
103,538
21,450
234,987
227,173
281,960
50,343
18,540
4,158
1521,753
4883,909
Udbetalt
Godkendt
Indgåede
forpligtelser
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
– 0,831
0,000
– 6,219
0,000
0,000
0,000
– 7,050
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
– 14,784
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
– 14,784
– 21,834
Udbetalt
Godkendt
Indgåede
forpligtelser
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,028
0,028
0,000
0,000
– 2,720
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
– 2,720
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
– 2,692
Udbetalt
0,900
67,872
27,096
14,756
110,623
37,720
6,022
43,742
30,450
98,380
30,924
241,292
15,463
33,643
10,142
13,547
7,118
480,959
38,007
7,761
340,745
104,273
17,700
8,014
264,884
781,384
44,669
44,669
89,776
39,966
73,091
118,010
106,648
44,222
14,191
45,458
51,483
33,171
259,120
91,396
98,839
16,132
42,681
31,412
41,773
80,182
61,698
0,323
1339,572
0,308
18,962
12,990
56,195
102,429
90,582
9,600
36,568
9,196
14,515
48,738
400,084
4,561
4,561
20,990
26,044
33,932
30,815
32,191
143,972
54,710
7,256
95,123
201,413
221,106
103,538
21,450
220,203
227,173
281,960
50,343
18,540
4,158
1506,973
4856,538
0,259
55,330
21,677
9,360
86,626
33,449
4,818
38,266
24,360
80,701
26,613
195,116
7,732
19,584
8,114
10,838
7,624
380,681
30,674
7,040
306,557
54,971
14,160
6,411
242,195
662,008
38,120
38,120
74,871
34,741
59,644
101,535
87,262
37,996
11,353
37,769
43,194
21,534
215,218
76,494
81,818
12,906
37,509
26,766
28,269
69,351
51,040
0,504
1109,773
0,154
9,481
9,215
44,956
82,343
72,776
4,800
18,287
4,598
7,258
24,372
278,240
3,015
3,015
10,855
21,916
27,685
24,977
25,878
111,311
44,258
3,628
78,201
161,127
184,128
86,722
17,160
190,903
186,936
230,795
40,828
14,832
3,326
1242,844
3950,884
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,286
0,286
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,286
0,461
0,000
0,082
2,445
2,988
0,000
0,000
0,000
2,953
0,000
0,000
0,000
4,639
8,435
0,000
0,000
0,000
16,028
0,601
– 0,831
0,000
33,764
0,000
0,000
0,000
33,534
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
9,411
0,000
0,000
0,000
9,411
0,092
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
10,968
0,000
0,000
0,000
11,060
0,634
0,634
6,081
0,000
0,000
0,000
0,000
6,081
0,000
2,177
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
2,177
81,913
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,427
0,427
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,427
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
3,093
0,000
0,000
0,000
0,000
3,093
0,000
0,000
0,000
0,000
3,540
0,000
0,000
3,540
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
7,105
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
7,105
0,000
5,689
0,000
0,000
0,000
0,000
2,880
0,000
0,000
4,355
0,000
12,923
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
26,661
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0077.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 3.6 — Status over mål 2-programmer — periode 1994-1996
Antal programmer, hvor
der er indsendt
anmodning om
udbetaling af det
endelige restbeløb
77
Medlemsstat
Antal programmer
Antal afsluttede
programmer pr.
31.12.1999
Antal programmer, hvor
betalingsfristen er blevet
forlænget
Antal ikke-forlængede
programmer, hvor der
ikke er indsendt
anmodning om
udbetaling af det endelige
restbeløb
Belgien
Danmark
Tyskland
Spanien
Finland
Frankrig
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Det Forenede
Kongerige
I alt
Kilde:
Revisionsretten.
4
2
9
7
1
19
11
1
5
13
72
2
1
1
3
6
1
2
2
6
1
—
—
—
—
—
—
—
—
—
4
4
17
3
3
4
36
2
8
1
2
5
30
31. december 1999 var 799,9 millioner euro, eller
16,5 %, endnu ikke udbetalt.
3.32. Den 31. december 1999 var kun to af de 72 pro-
grammer afsluttet. For 38 programmers vedkommende
har Kommissionen forlænget fristerne for, hvornår de
sidste beløb skal være betalt, med op til et år (jf.
tabel 3.6).
3.33. Under ESF var der i alt 73 interventioner, som
vedrørte første fase af EFSR2. Kommissionens tjeneste-
grene havde fået anmodninger om udbetaling af restbe-
løb til 64 operationelle programmer, og ved udgangen
af 1999 var 56 afsluttet.
3.36. I tidligere årsberetninger og i særberetning
nr. 14/98 (
11
) har Retten gjort opmærksom på de svag-
heder, både i medlemsstaterne og i Kommissionen, som
var skyld i, at afslutningen af aktionerne blev forsinket.
Det drejede sig bl.a. om, at medlemstaterne havde ind-
sendt de nødvendige dokumenter for sent, eller at de
var ufuldstændige, og at sagsbehandlingen i Kommis-
sionen ikke var særlig hurtig. I begyndelsen af 1999 var
der indsendt anmodninger om udbetaling af restbeløb
for næsten samtlige interventioner. Men kun 26 % af de
samlede beløb, der endnu ikke var afviklet pr. 31. decem-
ber 1998, blev afregnet i 1999.
Perioderne forud for 1994
3.34. For EFRU, ESF og EUGFL, Udviklingssektionens
vedkommende androg de beløb vedrørende perioderne
forud for 1994, som endnu ikke var afviklet pr.
31. december 1999 henholdsvis 1 481,2 millioner euro,
170 millioner euro og 80 millioner euro, mod
1 877,4 millioner euro, 360 millioner euro og 113 mil-
lioner euro pr. 31. december 1998. Ca. 20 % af de beløb,
der endnu ikke er afviklet, vedrører interventioner, navn-
lig under EFRU, som var vedtaget før strukturfondsre-
formen i 1988.
3.35. De beløb vedrørende programmeringsperioden
1989-1993, der endnu ikke var afviklet pr. 31. decem-
ber 1999, svarer til 272, 39 og 43 foranstaltninger under
henholdsvis EFRU, ESF og EUGFL, Udviklingssektionen,
mod 337, 94 og 64 pr. 31. december 1998.
3.37. De problemer, som har gjort det vanskeligt at
afslutte disse sager, er ikke af en sådan art, at de kan
begrunde en forsinkelse på flere år. Så snart de første
problemer opstod, burde man med det samme være
gået i gang med at løse dem inden for rammerne af
partnerskabet. Det gælder navnlig de problemer, der var
blevet påvist i forbindelse med Kommissionens kontrol
og Rettens revision under gennemførelsen af interven-
tionerne. Kommissionen og medlemsstaterne burde i
øvrigt allerede have fundet en løsning på de problemer,
der skyldes, at nogle af de afsluttende rapporter og
anmodninger om restbeløb er ufuldstændige, og at der
hersker usikkerhed om finansieringsplanerne. Og afslut-
ningen af foranstaltningerne burde således kun kunne
forsinkes, når der er tale om sager, der er stillet i bero af
retlige årsager.
(
11
) Særberetning nr. 14/98 om afslutning af aktionerne under
EFRU, EFT C 368 af 27.11.1998, s. 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0078.png
78
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
DAS-REVISION
Indledning
regnskabsført som finansielle forpligtelser i 2000. De
figurerer i 1999-regnskabet som eventualforpligtelser
(jf. punkt 8.16).
Betalinger
3.38. Som et led i afgivelsen af revisionserklæringen
har Retten foretaget en stikprøveundersøgelse af for-
pligtelser og betalinger vedrørende 1999-bevillingerne
til strukturfondene og de andre strukturforanstaltninger
(36 820 millioner euro i forpligtelser (
12
) og
26 663,6 millioner euro i betalinger (
13
), for yderligere
detaljer henvises til
tabel 3.1, 3.2, 3.3og 3.4)
og efter-
prøvet regnskabernes rigtighed og transaktionernes lov-
lighed og formelle rigtighed. Stikprøven bestod af 30 for-
pligtelser, 99 betalinger og 62 uindfriede forpligtelser.
3.42. Næsten alle de substansfejl, som direkte indvir-
ker på de underliggende transaktioners lovlighed og for-
melle rigtighed, er opstået i medlemsstaterne og kan
henføres til de endelige støttemodtagere, herunder også
offentlige instanser, som administrerer programmer eller
foranstaltninger.
3.39. Der skal her mindes om, at der for strukturfon-
denes vedkommende kan udbetales et forskud, et mel-
lemliggende eller et endeligt restbeløb, når de udpegede
nationale myndigheder har indsendt en udgiftsanmel-
delse, hvoraf det fremgår, at der er afholdt udgifter for
et bestemt beløb. Anmodningerne om udbetaling af
restbeløb skal vedlægges en rapport om gennemførel-
sen af projektet vedrørende den pågældende tranche.
3.43. Som Retten har anført i alle sine beretninger til
underbygning af revisionserklæringerne siden 1995,
indvirker de fleste af de substansfejl, der er konstateret i
udgiftsanmeldelserne, ikke nødvendigvis i sig selv på de
beløb, der er udbetalt af Kommissionen. Men Retten
mener dog, at der stadig konstateres mange usædvan-
lige forhold i anmeldelserne af udgifter, der medfinan-
sieres af Fællesskabet.
3.40. Fællesskabsstøtten fra Samhørighedsfonden ydes
i form af forskud, der udbetales i takt med, at projektet
gennemføres, og på grundlag af de attester, der er ved-
lagt betalingsanmodningerne, og hvori der er redegjort
for, hvor langt man er kommet med projektet, navnlig i
forhold til de fysiske og finansielle indikatorer, der er
præciseret i Kommissionens beslutning om at godkende
projektet. Resten, 20 % (eller i begrundede tilfælde 10 %)
af støtten til projektet, betales, når medlemsstaterne har
indsendt en rapport, hvori det er angivet, at projektet er
gennemført i overensstemmelse med målene.
3.44. De vigtigste substansfejl er de samme som dem,
Retten konstaterede vedrørende de foregående regn-
skabsår, nemlig:
a) der var afholdt udgifter og gennemført foranstaltnin-
ger, som ikke var støtteberettigede i henhold til for-
ordningerne, reglerne for støtteberettigelse eller de
særlige bestemmelser for den pågældende form for
støtte
b) medlemsstaterne havde anmeldt flere støtteberetti-
gede udgifter til Kommissionen, end der reelt var
afholdt
c) i anmeldelserne til Kommissionen var der medregnet
udgifter, som ikke var dokumenteret eller underbyg-
get med fyldestgørende bilag
d) i Rettens stikprøve af transaktioner blev der konsta-
teret tilfælde, hvor reglerne for offentlige indkøb og
miljøbeskyttelse ikke var overholdt
e) de beløb, der var anmeldt som støtteberettigede, var
ikke beregnet korrekt
f) der var uden tilladelse trukket beløb fra Fællesskabets
betalinger til de endelige modtagere.
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
Forpligtelser
3.41. Retlige forpligtelser til et beløb af 2 377 millioner
euro, som var indgået før 31. december 1999, blev først
(
12
) Hvoraf 27 849 millioner euro ikke havde givet anledning
til betalinger ved regnskabsårets udgang.
13
( ) Svarende til 33 % af de samlede betalinger afholdt over
det almindelige budget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0079.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
79
3.45. Der blev konstateret andre, mere enkeltstående
substansfejl. Der er tale om tilfælde, hvor projekterne
ikke var gennemført efter hensigten, hvor de regninger,
der var vedlagt som bilag til udgiftsanmeldelsen, ikke
var korrekte, og hvor udgifter, som allerede var blevet
betegnet som ikke-støtteberettigede, blev ved med at
figurere i udgiftsanmeldelserne.
3.46. De nationale myndigheder har i mange tilfælde
fortolket
faktabladet
om
moms
for
programmeringsperioden 1994-1999 forkert og ment,
at centraladministrationerne, som betragtes som ende-
lige modtagere, »reelt har betalt moms« af de transak-
tioner, de gennemfører inden for rammerne af struktur-
fondene. For disse centraladministrationer kan momsen
ikke betragtes som en reel omkostning. I den udvalgte
stikprøve konstaterede Retten flere tilfælde, hvor mom-
sen således var medregnet. For nogle foranstaltningers
vedkommende kan Fællesskabets finansieringsbidrag
komme op på mere end 100 % af de samlede nettoud-
gifter til foranstaltningen.
3.47. Der blev konstateret følgende formelle fejl:
a) de endelige modtagere havde anmeldt faste beløb,
som ikke var berettigede
b) procedurereglerne var ikke overholdt
c) den gældende ordning om, at der foretages årlig
afslutning af de forskellige trancher vedrørende ESF,
var ikke overholdt.
3.48. I nogle tilfælde var der ikke vedlagt fyldestgø-
rende bilag til fuldt ud at kunne begrunde de anmeldte
beløb. Det har medført, at der ikke er et tilstrækkeligt
revisionsspor, og at det derfor ikke har været muligt at
foretage en udtømmende efterprøvelse af de pågæl-
dende underliggende transaktioners lovlighed og for-
melle rigtighed.
3.49. Retten har endvidere undersøgt to af de foran-
staltninger i stikprøven, som blev afsluttet i 1999, her-
under et operationelt mål 2-program under EFRU og et
stort projekt under Samhørighedsfonden. Der er fore-
taget dybtgående undersøgelser af samtlige betalinger til
disse foranstaltninger i den pågældende programme-
ringsperiode. Som i de foregående år har revisionen af
disse betalinger navnlig vist, at når der er tale om afslut-
tede foranstaltninger, indvirker fejlede direkte på de
beløb, Kommissionen har udbetalt.
afsluttet i 1999 (støtten fra fonden var på 311 millioner
euro). Revisionen viste følgende:
a) Der var stadig strukturproblemer i forbindelse med
den pågældende investering, og projektet levede ikke
fuldt ud op til det mål, der var fastsat i kontrakten
med hensyn til kvalitet, pålidelighed og holdbarhed.
Det har bl.a. medført, at den foreløbige tekniske
overdragelse af projektet til medlemsstaten er blevet
forsinket. Kommissionen burde derfor ikke have
udbetalt restbeløbet i 1999, før den havde foretaget
kontrol på stedet sammen med de nationale myn-
digheder.
b) Da projektet blev iværksat, accepterede Kommissio-
nen overslagene over de forventede indtægter, der,
som det senere har vist sig, var ansat alt for lavt. Et
mere korrekt skøn ville have fået væsentlig indvirk-
ning på støtten fra Samhørighedsfonden.
c) I finansieringsafgørelsen for projektet var der lagt
loft over de forskellige elementer i investeringsom-
kostningerne; disse lofter er blevet overskredet, og
beslutningen er ikke blevet ændret, så der tages hen-
syn til dette.
d) Bidraget fra Den Europæiske Union, herunder lånene
fra EIB og EKSF, svarer til 95 % af de omkostninger,
der kan identificeres som egentlige projektudgifter,
inklusive eksproprieringsudgifter, der betragtes som
ikke-støtteberettigede, men eksklusive finansierings-
udgifter, omkostninger forbundet med vekselkurs-
ændringer og andre udgifter, som ikke har klar for-
bindelse til projektet. Bidraget er dermed højere end
interventionssatsen, som højst må være på 90 %.
e) Projekterne er ikke blevet overvåget godt nok, hver-
ken i medlemsstaterne eller på fællesskabsniveau.
f) Den endelige modtagers (koncessionshaver) regn-
skabssystem, som Rettens repræsentanter fik tilla-
delse til at gennemgå, kunne ikke anvendes til at
afstemme byggeomkostningerne med de anmeldte
udgifter og undersøge, om de var støtteberettigede.
Koncessionshaveren betaler bygherrens omkostnin-
ger, og disse betalinger betragtes som støtteberetti-
gede. Det er derfor vigtigt, at Retten og Kommissio-
nen kan kontrollere, om bygherrens omkostninger er
i overensstemmelse med reglerne for støtteberetti-
gelse.
3.50. Retten har foretaget en dybtgående revision af
det projekt under Samhørighedsfonden, som blev
3.51. Retten har foretaget udvidet revision af det ope-
rationelle mål 2-program fra perioden 1989-1991, som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0080.png
80
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
blev afsluttet i 1999 (projektet havde fået 13,6 millioner
euro i tilskud fra EFRU). Som følge af en omlægning af
de administrative organer, som forvaltede de fleste af de
finansierede projekter under det operationelle program,
forelå ingen af de oprindelige bilag, så de kunne anven-
des til revision af disse projekter. En del af revisions-
sporet kunne rekonstrueres ved hjælp af kopier, men
for et stort antal projekters vedkommende var der ikke
tilstrækkelig dokumentation til, at Retten kan afgive en
erklæring. I nogle tilfælde forelå der hverken dokumen-
tation for udbudsproceduren eller kontrakter, og i andre
tilfælde manglede nogle eller alle regninger. I de tilfælde,
hvor kopier af regningerne kunne revideres, blev der
konstateret udgifter, som ikke var støtteberettigede. For
de fleste af projekternes vedkommende var der ingen
dokumentation for, at beløbene var udbetalt. I nogle til-
fælde havde de nationale myndigheder anmeldt flere
støtteberettigede udgifter til Kommissionen, end der var
afholdt. Det operationelle program blev afsluttet for
sent, men det ser ikke ud, som om det skyldes de pro-
blemer, der er omtalt herover. Det skyldtes snarere, at
udvekslingen af skrivelser mellem Kommissionens tje-
nestegrene og de nationale myndigheder om, hvilket
format den endelige rapport skulle have, tog ekstremt
lang tid og var meget omstændelig.
Andre bemærkninger
Den regnskabsmæssige forvaltning af ESF
3.55. Til forvaltning af Den Europæiske Socialfond
anvender Kommissionen et lokalt edb-system (
14
) i GD
for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmar-
kedsforhold og budgetregnskabssystemet (SINCOM (
15
)).
De to systemer blev ændret i regnskabsåret 1999, og
Retten har derfor undersøgt, hvordan de fungerer.
3.56. Det lokale system blev udformet til den opera-
tionelle forvaltning af ESF-programmerne. Derimod
skulle den detaljerede budgetforvaltning foretages ved
hjælp af SINCOM, eftersom dette system er Kommis-
sionens officielle regnskabssystem. Men Retten har kon-
stateret, at man inden for rammerne af ESF kun kan
afgøre, om anmodningerne om udbetaling af forskud
eller restbeløb er gyldige og få en oversigt over dem ved
hjælp af det lokale system og i sagsakterne vedrørende
de enkelte OP i arkiverne i GD for Beskæftigelse, Sociale
Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold. Det gælder i
særlig grad i de meget hyppigt forekommende tilfælde,
hvor man har samlet transaktioner, f.eks. udbetaling af
restbeløb og forskud. I disse tilfælde kan edb-systemerne
ikke anvendes til at overvåge, om ESF-forordningerne er
overholdt, det kræver, at sagsakterne analyseres indgå-
ende.
3.57. Retten har efterprøvet, hvordan det nye lokale
system til forvaltning af ESF i GD for Beskæftigelse,
Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold funge-
rer, og konstateret, at der er alvorlige mangler vedrø-
rende datasikkerheden. Disse svagheder bevirker, at ikke-
autoriserede brugere i GD for Beskæftigelse, Sociale
Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold kan gå ind i
databasen og foretage ændringer. I bestemte situationer
kan endog personer udefra få adgang, uden at det regi-
streres i systemet. De retningslinjer, Kommissionen har
udsendt vedrørende forvaltningen af projekterne, blev
ikke overholdt, da systemet blev installeret. Retten har
meddelt Komissionen, hvilke foranstaltninger den anbe-
faler for at rette op på denne situation, som vil kunne
bringe forvaltningen af ESF i fare.
3.58. I årsberetningen for regnskabsåret 1994
(punkt 5.10) bemærkede Retten, at de finansielle data i
det lokale system i GD for Beskæftigelse, Sociale Anlig-
gender og Arbejdsmarkedsforhold, afveg fra tallene i
budgetregnskabet (SINCOM). Retten har undersøgt,
hvordan det nye lokale system (SEA) anvendes, og kon-
stateret, at alle data i det ene system stadig ikke afstem-
mes regelmæssigt med alle data i det andet og omvendt.
(
14
) Indtil 1. november 1999 »ADABAS«, derefter »SEA«.
(
15
) Fra 1. januar 1999 SINCOM II med komponenterne »SI2«
og »SAP R/3«.
3.52. Retten har foretaget udvidet revision af otte pro-
jekter i en foranstaltning under et operationelt program
under EUGFL, Udviklingssektionen. Revisionen viste, at
to af de otte projekter var behæftet med fejl. Under den
stedlige revision af disse to projekter konstateredes det i
et tilfælde, at der var fejl i attesteringerne, og at nogle af
de arbejder, der var udført, kun delvist svarende til dem,
der var planlagt.
Uindfriede forpligtelser
3.53. Under revisionen af udestående forpligtelser i
Kommissionen konstateredes der et antal sager, hvor
forpligtelserne skulle have været frigjort inden udgan-
gen af regnskabsåret 1999. De udestående beløb vedrø-
rende en tredjedel af de reviderede ESF-transaktioner og
28 % af de reviderede transaktioner under EUGFL, Udvik-
lingssektionen, var ikke berettigede. Kommissionen bør
træffe foranstaltninger for at få frigjort disse beløb.
3.54. Retten har revideret en stikprøve af udestående
EFRU-forpligtelser. For nogle af disse forpligtelsers ved-
kommende (22 %) gav Kommissionen ingen begrun-
delse. De fleste af dem var meget gamle, og for 8 % af
stikprøvens vedkommende var det klart, at der ikke
længere ville blive afholdt betalinger, og beløbene burde
have været frigjort. Kommissionen bør træffe foran-
staltninger for at få løst de problemer, der gør, at pro-
grammerne ikke kan afsluttes.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0081.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
81
Behandling af indtægtsordrer (ESF og EUGFL, Udviklings-
sektionen)
rekte omkostninger skal konteres ret og rimeligt i over-
ensstemmelse med generelt anerkendte regnskabsregler.
3.65. Under revisionen konstaterede Retten, at det var
meget forskelligt, hvor mange indirekte omkostninger
der var medregnet. Nogle initiativtagere (uddannelses-
organer) fakturerer slet ikke indirekte omkostninger,
mens andre fakturerer indirekte omkostninger, i nogle
tilfælde på mere end 60 %.
3.66. Rettens revision viste også, at nogle initiativta-
gere for at øge udgifterne og få en fortjeneste, som ikke
er i overensstemmelse med reglerne for Socialfonden,
anvender indirekte udgifter beregnet efter en fast sats og
ikke på grundlag af faktiske udgifter. I mange tilfælde
var de indirekte omkostninger opført i udgiftsanmeldel-
serne som underentrepriser. Denne praksis medfører, at
de samlede omkostninger øges, og kan betyde, at ESF-
støtten forhøjes.
3.67. I den nye programmeringsperiode (2000-2006)
bør anvendelsen af indirekte omkostninger og faste
beløb overvåges nøje. Når programmerne godkendes,
bør det i højere grad fastsættes, hvilke metoder der skal
anvendes til beregning af indirekte omkostninger og
faste beløb, og når der anmodes om udbetaling af rest-
beløb, bør det kunne efterprøves, om disse metoder er
anvendt korrekt.
3.68. For initiativet Leader II’s vedkommende konsta-
terede Retten indirekte omkostninger på fra 0 til mere
end 80 %.
3.59. Retten har undersøgt forvaltningen af de ind-
tægtsordrer, der er udstedt af GD for Beskæftigelse,
Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold og GD
for Landbrug, Udviklingssektionen. Undersøgelsen giver
anledning til følgende bemærkninger.
3.60. I januar 1999 udskiftede Kommissionen budget-
systemet SINCOM I med det nye SINCOM II. Da Retten
foretog sin revision i marts 2000 var der stadig ikke
udviklet en applikation i SINCOM II til forvaltning af
indtægtsordrerne. På grund af denne svaghed er det
umuligt at få adgang til forvaltningsdata, som er udvalgt
i henhold til foruddefinerede kriterier.
3.61. Retten har revideret de procedurer, der anvendes
til behandling af indtægtsordrerne, og undersøgt et antal
sagsakter i Kommissionen. Den har konstateret, at der
ikke findes egnede procedurer til opfølgning af indtægts-
ordrerne, hverken i de anvisningsberettigede GD’er eller
i GD for Budget. I nogle tilfælde er sagsakterne gået tabt
eller arkiveret i historiske arkiver, eller sagsbehandlerne
i det anvisningsberettigede GD er ikke klar over, at der
er udstedt indtægtsordrer. F.eks. var de afdelinger i GD
for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmar-
kedsforhold, som var ansvarlige for fire af de fem under-
søgte medlemsstater, ikke klar over, at der var udstedt
indtægtsordrer.
3.62. Undersøgelsen af tilbagesøgningsprocedurerne
har vist, at de anvisningsberettigede GD’er, GD for Bud-
get og den juridiske tjeneste ikke samordner deres arbejde
godt nok. Det medfører betydelige forsinkelser i sags-
behandlingen og dermed i inkasseringen af de skyldige
beløb.
3.63. Den samme revision viste også, at Kommissio-
nen på trods af bestemmelserne i finansforordningen
(artikel 49) normalt ikke opkræver morarenter, når debi-
tor ikke betaler eller betaler for sent. Der er tale om
morarenter af størrelsesordenen flere millioner euro. Til
orientering kan nævnes, at GD for Beskæftigelse, Sociale
Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold ved begyndel-
sen af regnskabsåret havde udestående indtægtsordrer
svarende til 49,1 millioner euro, hvoraf 15,5 millioner
euro var udstedt før 1995.
Gennemførelse af finanskontrolforordningen
3.69. Sigtet med forordning (EF) nr. 2064/97 (
17
) er at
styrke medlemsstaternes finanskontrol af aktioner, der
medfinansieres af strukturfondene. Gennemførelsen af
denne forordning gav allerede anledning til bemærknin-
ger i årsberetningen om regnskabsåret 1998 (punkt 3.14-
3.19).
3.70. I henhold til artikel 8 i denne forordning, skal
anmodningen om endelig betaling være vedlagt en uaf-
hængig revisionserklæring. I henhold til forordning (EF)
nr. 2406/98 (
18
) behøver artikel 8 ikke anvendes fra
1. januar 1998 på interventionsformer, for hvilke den
(
17
) Kommissionens forordning (EF) nr. 2064/97 af 15. okto-
ber 1997, EFT L 290 af 23.10.1997.
18
( ) Kommissionens forordning (EF) 2406/98 af 6. novem-
ber 1998, EFT L 298 af 7.11.1998.
Indirekte omkostninger
3.64. I
Kommissionens
beslutninger
af
23. april 1997 (
16
) (faktablad nr. 5) hedder det, at indi-
(
16
) EFT L 146 af 5.6.1997.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0082.png
82
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
første afgørelse om at yde støtte fastsætter slutdatoen
for Fællesskabets forpligtelser og nationale forpligtelser
til før 1. januar 1997. For perioden 1989-1993 behøver
medlemsstaterne derfor ikke at indsende den uafhæn-
gige revisionserklæring, der er omhandlet i artikel 8, og
for mål 2’s vedkommende heller ikke for de operatio-
nelle programmer og SPD, der vedrører
programmeringsperioden 1994-1996. Ved udgangen af
1999 havde Kommissionen ikke modtaget nogen uaf-
hængige
revisionserklæringer
vedrørende
programmeringsperioden 1994-1996 og 1997-1999
(mål 2).
Kommissionens og medlemsstaternes kontrol
3.71. I april 1999 udarbejdede Kommissionen den
engelske version af vejledning i revision af forvaltnings-
og kontrolsystemer for strukturfondene og sendte den
til alle medlemsstater. Vejledningen forelå imidlertid
først i oversættelse til Den Europæiske Unions ti andre
sprog ved udgangen af 1999. Tillæg 2 i denne vejled-
ning er direkte relevant for medlemsstaterne, når de skal
gennemføre forordning (EF) nr. 2064/97, og indeholder
praktiske retningslinjer. Ved udgangen af 1999 var med-
lemstaterne imidlertid allerede begyndt at anvende deres
egne metoder til sikring af, at forordningen overholdes,
og de kan ikke ændre deres procedurer med tilbagevir-
kende kraft.
3.72. I Kommissionens revisionsvejledning for struk-
turfondene er det fastsat, at Komissionens tjenestegrene
skal foretage revision af de nationale forvaltnings- og
kontrolsystemer på alle niveauer og kontrollere, at mini-
mumsreglerne i forordning (EF) nr. 2064/97 anvendes,
som de skal. Kommissionen har ikke kontrolleret, hvor
godt medlemsstaterne anvender denne forordning. Ind-
til udgangen af 1999 havde Kommissionen ikke under-
søgt medlemsstaternes arbejdsmetoder og heller ikke
aflagt besøg i medlemsstaterne for at bedømme kvali-
teten af disses kontrol.
3.75. Kommissionens kontroltjenesters stedlige kon-
trol, som suppleres af den kontrol, de nationale kon-
troltjenester foretager i medfør af de protokoller, der er
indgået mellem disse og finanskontrollen, er fortsat ikke
fyldestgørende. For EFRU’s og Samhørighedsfondens
vedkommende er det navnlig tilfældet med de foran-
staltninger, hvortil der er anmodet om udbetaling af det
sidste restbeløb. I 1999 blev der aflagt 36 kontrolbesøg
vedrørende 81 projekter af meget varierende finansiel
betydning (Retten har fået rapporterne om disse besøg),
men kun fem af de større foranstaltninger, der skal
afsluttes, er blevet undersøgt. I kontrolrapporterne er
kontrolmålene ikke altid angivet, og det fremgår heller
ikke, hvilken stikprøvemetode der er anvendt til udvæl-
gelse af de projekter, der er blevet undersøgt. I mange
tilfælde er det også vanskeligt at se en forbindelse mel-
lem undersøgelsen af systemerne og kontrollen af de
enkelte projekter. Det er vanskeligt at følge op på resul-
taterne af den kontrol, der er foretaget under foranstalt-
ningernes gennemførelse, og man risikerer, at de pro-
blemer, der påvises, først vil blive løst i forbindelse med
afslutningen af de pågældende foranstaltninger. Inden
for rammerne af protokollerne foretager de nationale
kontroltjenester regelmæssigt kontrol i henhold til for-
ordning (EF) nr. 2064/97, som skal sikre, at mindst 5 %
af udgifterne kontrolleres. Resultaterne af disse kontrol-
ler er ret varierende, og det fremgår ikke altid af kon-
trolrapporterne, efter hvilken stikprøvemetode de kon-
trollerede projekter er udvalgt, og heller ikke om der er
foretaget en egentlig undersøgelse af systemerne, eller
der er ikke fremsat bemærkninger på grundlag af finan-
sielle og fysiske undersøgelser. Det er også meget for-
skelligt, hvor nyttige disse resultater er for Kommissio-
nens forvaltnings- og kontroltjenester.
Konklusioner og anbefalinger
3.73. For at afgøre, hvordan den skal udnytte de erklæ-
ringer, der vil blive indsendt i forbindelse med afslut-
ningen af de enkelte foranstaltninger, bør Kommissio-
nen skaffe sig sikkerhed for, at de metoder,
medlemsstaterne anvender, kan accepteres.
3.74. I henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 2064/97
skal medlemsstaterne senest den 30. juni hvert år under-
rette Kommissionen om deres anvendelse af forordnin-
gen i det foregående kalenderår. Rapporterne for 1998
er forskellige med hensyn til kvalitet og stil, og oplys-
ningerne i dem er ikke alle lige dækkende. Kommissio-
nen bør udsende en vejledning med mindstekrav til,
hvad disse rapporter skal indeholde.
3.76. Retten konstaterer, at der fortsat er mange usæd-
vanlige forhold i udgiftsanmeldelserne. Efter afslutnin-
gen af det operationelle program er der konstateret et
væsentligt antal fejl. Det viser, at der kun er begrænset
mulighed for, at fejl i udgiftsanmeldelserne vil blive
opdaget og korrigeret. Man kunne endvidere have for-
udset, at de foranstaltninger, Kommissionen har truffet
(godkendelse af faktablade om støtteberettigelse, vedta-
gelse af forordning (EF) nr. 2064/97 vedrørende finans-
kontrol, mere detaljerede bestemmelser for afslutning af
projekterne for programmeringsperioden 1994-1999,
indgåelse af protokoller mellem finanskontrollen og de
berørte nationale myndigheder) endnu ikke kan have
haft reel effekt på udgiftsanmeldelsernes pålidelighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0083.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
83
3.77. Retten understreger, at der bør sættes mere ind
på at overvåge og kontrollere afslutningen af program-
merne, og i den forbindelse bør de protokoller, der er
indgået med de nationale kontroltjenester i medlems-
staterne, udnyttes mest muligt. Under reformen af Kom-
missionens interne kontrol bør der tages hensyn til de
nye muligheder, der ligger i disse protokoller.
3.78. Kommissionen bør i højere grad være opmærk-
som på de nye bestemmelser for finanskontrol, som
medlemsstaterne skal indføre i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. 2064/97.
3.79. De finansielle procedurer i medlemsstaterne bør
styrkes, og de interne kontrolsystemer, de
nationale/regionale forvaltningsorganer anvender, bør
være mere effektive, så der fremover opstår færre fejl.
3.80. Kommissionen bør ændre forordningerne og
beslutningerne (faktablade om støtteberettigelse), så det
sikres, at Fællesskabets midler i højere grad målrettes og
anvendes til finansiering af de foranstaltninger, det var
budgetmyndighedens hensigt at finansiere. Retten kon-
staterede f.eks. endnu en gang, at det var meget forskel-
ligt, hvor mange indirekte omkostninger de enkelte ope-
rationelle programmer havde fået dækket af ESF. Dette
spørgsmål bør behandles særlig omhyggeligt i forbin-
delse med den nye programmeringsperiode 2000-2006.
3.81. Kommissionen bør indføre egnede procedurer til
forvaltning af indtægtsordrerne.
områder, hvor der var truffet sådanne foranstaltninger.
Den har ikke foretaget en dybtgående undersøgelse af
gennemførelsen af dem. Bemærkningerne vedrørte fejl
eller uregelmæssigheder, som medførte, at der skulle
foretages finansielle korrektioner (EFRU), samt speci-
fikke problemer vedrørende finansforvaltningen og med-
finansieringen (ESF og EUGFL, Udviklingssektionen).
Finansielle korrektioner (EFRU)
3.83. Retten har fulgt op på 48 bemærkninger fremsat
i årsberetninger og særberetninger for regnskabs-
årene 1996 og 1997 vedrørende sager, hvor den mente,
der burde foretages en finansiel korrektion (
20
). Sådanne
finansielle korrektioner, som indvirker på de anmeldte
udgifter, bør i nogle tilfælde medføre, at der udstedes en
indtægtsordre.
(
20
) Der skal her mindes om betingelserne for, hvornår der
kan foretages finansielle korrektioner på strukturfonds-
området:
a) I forbindelse med den almindelige forvaltning i en
medlemsstat kan der opdages fejl eller uregelmæssig-
heder, som kan rettes, uden at Kommissionen formelt
underrettes herom. Dog skal enhver uregelmæssighed,
som har givet anledning til, at der er indledt en admi-
nistrativ eller retslig undersøgelse, meddeles Kommis-
sionen i overensstemmelse med forordning (EF)
nr. 1681/94, EFT L 178 af 12.7.1994, s. 43.
b) Fejl eller uregelmæssigheder, som Kommissionen selv
opdager, bl.a. under stedlig kontrol i medlemsstaterne,
eller, hvis der er tale om overtrædelse af fællesskabsret-
ten, som konstateres under anvendelse af proceduren i
artikel 226 i traktaten eller af Revisionsretten, behand-
les som følger:
i) I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i den
ændrede forordning (EØF) nr. 4253/88, EFT L 374
af 31.12.1988 foretager Kommissionen en undersø-
gelse. Hvis denne undersøgelse »bekræfter en ure-
gelmæssighed eller en betydelig ændring, der berø-
rer
aktionens
eller
foranstaltningens
gennemførelsesvilkår, og som ikke har været fore-
lagt Kommissionen til godkendelse«, kan Kommis-
sionen »nedsætte eller suspendere støtten« fra Fæl-
lesskabet.
ii) I andre tilfælde foretages korrektionen ved, at de til-
svarende udgifter trækkes fra. Når programmet eller
fællesskabsforanstaltningen er under gennemførelse,
kan de projekter eller dele af projekter, der er behæf-
tet med fejl, erstattes med andre støtteberettigede
projekter og dermed forbundne udgifter. Når fejlene
eller uregelmæssighederne vedrører en intervention
under EFRU, EUGFL, Udviklingssektionen, eller FIUF,
som er afsluttet eller i afslutningsfasen, udstedes der
en indtægtsordre på det beløb, der er betalt for
meget i forskud og mellemliggende restbeløb. For
ESF’s vedkommende vil det beløb, der er udbetalt
for meget i forskud til en årlig tranche, blive truk-
ket fra betalingerne vedrørende senere trancher.
OPFØLGNING AF TIDLIGERE BEMÆRKNINGER
Indledning
3.82. Retten har gennemgået Kommissionens oplys-
ninger om de foranstaltninger, den har truffet for at
imødekomme de vigtigste af Rettens tidligere bemærk-
ninger (
19
). Under denne ikke særlig omfattende gen-
nemgang, som blev foretaget på grundlag af Kommis-
sionens oplysninger, forsøgte Retten at finde frem til de
(
19
) Retten har fulgt op på bemærkningerne om strukturfor-
anstaltningerne i årsberetningerne for regnskabsårene
1994, 1995, 1996 og 1997 samt i særberetning nr. 3/96
om politikken på turistområdet og om foranstaltningerne
til fremme af turismen og i særberetning nr. 14/98 om
afslutning af aktionerne under EFRU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0084.png
84
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
3.84. I 16 sager (33 %) har Kommissionen eller med-
lemsstaterne truffet korrigerende foranstaltninger, som
Retten finder tilfredsstillende.
3.85. I 7 sager (15 %) blev de korrigerede foranstalt-
ninger truffet for sent. l nogle tilfælde vedrører forsin-
kelsen sager, hvor Kommissionen havde accepteret Ret-
tens bemærkninger. Nogle af de konstaterede
uregelmæssigheder følges først op, når foranstaltningen
afsluttes, og i nogle tilfælde først, når Retten meddeler,
at den agter at foretage revision. En sådan fremgangs-
måde kan kun yderligere forsinke afslutningsprocedu-
ren, som i nogle tilfælde allerede er forsinket af andre
årsager, og gøre den mere kompliceret.
der Kommissionen sjældent denne procedure. Den
anvender andre løsninger, som f.eks. at suspendere
betalingerne »de facto« i adskillige måneder eller år,
indtil uoverensstemmelserne med den pågældende
medlemsstat er bilagt. I nogle tilfælde sker det også,
at de senere betalinger nedsættes med den del af
medfinansieringen, Kommissionen ikke mener er
berettiget, selv om det i de finansielle bestemmelser
til den berørte EFSR er fastsat, at der kun kan afhol-
des betalinger, hvis der er anmeldt udgifter op til
bestemte beløb.
3.86. I 11 sager (23 %) er der truffet korrigerende for-
anstaltninger, men disse er ikke fyldestgørende, er truf-
fet for sent, eller der er anvendt mangelfulde procedu-
rer:
a) Generelt følger Kommissionen kun op på de uregel-
mæssigheder, Retten har indberettet, selv om disse i
mange tilfælde viser, at de underliggende systemer
ikke fungerer, som de skal (problemer vedrørende
udgifternes støtteberettigelse, udgiftsanmeldelserne
er ikke pålidelige, miljødirektiverne eller reglerne for
indgåelse af offentlige aftaler er ikke overholdt, virk-
somhederne har modtaget støtte fra flere kilder).
Kommissionen foretager ikke en vurdering af den
potentielle risiko for, at fællesskabsmidlerne går tabt,
og iværksætter ikke specifikke aktioner, der kan for-
hindre, at sådanne systematiske uregelmæssigheder
opstår. Generelt forventer Kommissionen, at de
almindelige strukturforanstaltninger, den vil iværk-
sætte (
21
), vil forbedre forvaltningen på mellemlang
sigt.
b) I artikel 24 i forordning (EØF) nr. 4253/88 er det
fastsat, at Kommissionen i tilfælde af uoverensstem-
melser med medlemsstaterne om de korrektioner,
der skal foretages, kan nedsætte, suspendere eller
ophæve støtten til de pågældende interventioner,
men som Retten flere gange har anført (
22
), anven-
(
21
) Jf. navnlig Kommissionens svar til punkt 21.20-21.22 i
revisionserklæringen for regnskabsåret 1996, til punkt
8.79 i revisionserklæringen for regnskabsåret 1997 og til
punkt 3.35-3.37 i Revisionsrettens årsberetning for regn-
skabsåret 1998.
22
( ) Jf. Revisionsrettens årsberetninger for regnskabsårene1994
og 1995, punkt 5.4-5.44 og punkt 6.16-6.19 og Revisi-
onsrettens særberetning nr. 16/98 om anvendelsen af
bevillingerne
til
strukturforanstaltninger
i
programmeringsperioden 1994-1999, punkt 6.47,
EFT C 347 af 16.11.1998, s. 48.
3.87. I to sager svarende til 4 % af de undersøgte sager
(en, hvor EFRU-støtte var kombineret med national
støtte og en, hvor direktiv 85/337/EØF (
23
) om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet ikke var overholdt), traf Kommissionen ikke
korrigerende foranstaltninger, fordi den ikke fandt Ret-
tens bemærkninger berettigede.
3.88. Endelig har det ikke kunnet påvises, at Kommis-
sionen har fulgt op på 12 sager (25 %), selv om den
havde forpligtet sig til at foretage en undersøgelse. Disse
sager vedrørte en lange række forskellige forhold, f.eks.
udgifter, som ikke var støtteberettigede eller afholdt
efter fristens udløb, at støtten var anvendt til et andet
formål, uden at dette var meddelt Kommissionen, at
restbeløbet var udbetalt, uden at der var taget hensyn til
resultaterne af finansinspektørens kontrol, at der var
problemer med at begrunde de anmeldte udgifter, eller
at procedurerne for kontrol af overholdelsen af konkur-
rencereglerne var mangelfulde.
3.89. I henhold til artikel 7 i grundforordningen for
strukturfondene skal de aktioner, der finansieres, være i
overensstemmelse med Fællesskabets politikker. Retten
har ved flere lejligheder (
24
) gjort opmærksom på, at der
er risiko for, at der finansieres aktioner, som ikke er i
overensstemmelse med de procedurer og principper,
der gælder for Fællesskabets politikker, navnlig reglerne
for miljøbeskyttelse, statsstøtte og indgåelse af offent-
lige aftaler. For at begrænse denne risiko er det helt nød-
vendigt, at de generaldirektorater i Kommissionen, som
kan være berørt heraf, følger effektive procedurer til
koordinering af deres arbejde.
3.90. Under Rettens opfølgning har det imidlertid i
forbindelse med visse sager kunnet konstateres, at gene-
raldirektoraterne i Kommissionen ikke udvekslede
(
23
) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, EFT L 175 af
5.7.1985.
24
( ) Jf. Revisionsrettens årsberetninger for regnskabsårene1996
og 1998, punkt 6.53-6.68 og punkt 3.54-3.59.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0085.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
85
oplysninger om projekter, som var i strid med artikel 7,
hvilket forklarer, hvorfor sagerne ikke var blevet fulgt
op.
arbejdstagere end til fordel for arbejdsgivere. I 1999 var
situationen stort set den samme, bortset fra, at
arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer nu indgiver
flere fælles ansøgninger om støtte.
3.91. Som konklusion kan det for de 48 undersøgte
sagers vedkommende anslås, at udgifter til et beløb af
280 millioner euro (
25
) er eller er ved at blive korrigeret,
heraf 23,5 millioner euro i medfør af artikel 24 (to sa-
ger); disse korrektioner skulle medføre, at fællesskabs-
støtten nedsættes med 17,8 millioner euro. Der skal deri-
mod kun tilbagebetales 5,2 millioner euro, eftersom de
fleste af de korrektioner, der er foretaget, vedrører for-
anstaltninger, der ikke er afsluttet.
3.95. Under en kontrol af regnskabsbilag konstatere-
des det, at Kommissionen som følge af en bemærkning
fra Retten burde have udstedt en indtægtsordre på
67 901,31 euro i februar 1994. Der blev først indledt en
tilbagesøgningsprocedure den 25. februar 2000, dvs.
efter at Retten havde aflagt besøg som led i sin opfølg-
ning af tidligere bemærkninger.
3.92. Retten anslår de udgifter, der endnu ikke er kor-
rigeret, til 57,6 millioner euro, og de beløb, der skal til-
bagebetales til Fællesskabet, til 6,8 millioner euro.
ESF og EUGFL, Udviklingssektionen
3.96. Medlemsstaterne skulle have gennemført Rådets
direktiv 94/45/EF (
27
) om indførelse af europæiske sam-
arbejdsudvalg (budgetkonto B3-4 0 0 3) senest den
22. september 1996. Kun fem medlemsstater har gen-
nemført direktivet inden for den fastsatte frist. Ni med-
lemsstater traf de fornødne foranstaltninger efter fri-
stens udløb, og Storhertugdømmet Luxembourg blev
den 21. oktober 1999 ved Domstolen dømt for mang-
lende gennemførelse af direktivet.
Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter
National medfinansiering
3.93. I forbindelse med årsberetningen for 1994 ( )
undersøgte Retten fællesskabsudgifterne til »dialogen
mellem arbejdsmarkedets parter«. I sin henstilling om
decharge for regnskabsåret 1994 mener Rådet på grund-
lag af Rettens bemærkninger, at de foranstaltninger, der
har til formål at fremme dialogen mellem arbejdsmar-
kedet parter, må være mere målrettede, og understreger
nødvendigheden af en streng kontrol med de initiativer,
der er omfattet af EF-finansiering. Retten har i 2000
undersøgt, hvordan Kommissionen har fulgt op på disse
bemærkninger, og konstateret, at den ikke har iværksat
de foranstaltninger, navnlig vedrørende evalueringer og
antallet af finansierede organisationer (arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer), den forpligtede sig til i sit
svar til Rettens bemærkninger.
26
3.97. Siden 1994 har Retten i sine årsberetninger (
28
)
fremsat bemærkninger om den offentlige medfinansie-
ring i medlemsstaterne.
3.98. I praksis er der ikke i alle tilfælde sikkerhed for,
at de nationale midler udbetales samtidig med fælles-
skabsmidlerne, og procedurerne på dette område kan
stadig forbedres væsentligt. Når der anmodes om udbe-
talinger fra det offentlige, anvendes der to forskellige
procedurer (en for fællesskabsmidler og en anden for
nationale midler), og derfor anvender regionerne især
den, der kun anvendes til udbetaling af fællesskabsmid-
ler, fordi det er den, der udløser de største beløb.
3.94. I henhold til traktatens bestemmelser om arbejds-
markedspolitikken sørger Kommissionen for en afba-
lanceret støtte til fagforeninger og arbejdsgivere. I 1994
blev der finansieret langt flere aktioner til fordel for
(
25
) Visse korrektioner, f.eks. dem, der er foretaget vedrørende
de spanske interventioner, fordi der var fratrukket en
afgift, som bygherrerne, der er de endelige modtagere,
pålægger entreprenørerne, og som er vanskelige at beregne
i deres helhed, er ikke indregnet i dette beløb.
26
( ) Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 1994,
punkt 5.105-5.112.
3.99. Retten har konstateret, at den nationale medfi-
nansiering var mangelfuld, eller at den indtraf for sent,
og der er derfor risiko for, at foranstaltningerne ikke
kan gennemføres som planlagt. Kommissionen har også
selv konstateret svagheder på dette område i nogle med-
lemsstater.
(
27
) Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994,
EFT L 254 af 30.9.1994.
28
( ) Årsberetningen for regnskabsåret 1994, punkt 5.63 og
5.64, årsberetningen for regnskabsåret 1995, punkt 6.51,
6.54 og 6.57 og årsberetningen for regnskabsåret 1996,
punkt 7.54, 7.56, 7.57 og 7.68.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0086.png
86
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
DEN FINANSIELLE FORVALTNING AF
STRUKTURFORANSTALTNINGERNE
Indledning
3.100. Rettens undersøgelser vedrørende strukturfor-
anstaltningerne omfattede i 1999 navnlig følgende:
a) additionalitetsprincippet (særberetning nr. 6/99,
EFT C 68 af 9.3.2000)
b) udvikling af industriområder (særberetning nr. 7/99,
EFT C 68 af 9.3.2000)
c) beskæftigelse af unge (særberetning nr. 3/2000,
EFT C 100 af 7.4.2000)
d) Den Internationale Fond for Irland og det særlige
støtteprogram for fred og forsoning i Nordirland og
de tilgrænsende counties i Irland (særberetning
nr. 7/2000, EFT C 146 af 25.5.2000)
e) Samhørighedsfonden (særberetning nr. 15/2000,
EFT C 279 af 2.10.2000).
lemstaternes egne bevillinger til strukturudgifter. Ret-
ten har imidlertid konstateret tilfælde, hvor dette prin-
cip er blevet fortolket forskelligt, og hvor der var pro-
blemer med at følge det. Det kan få væsentlig indvirkning
på bedømmelsen af, om det er overholdt, og de regler
for kontrol af additionaliteten, som Kommissionen og
medlemsstaterne har aftalt, har ikke kunnet løse disse
problemer.
3.104. For Samhørighedsfondens vedkommende bør
der udarbejdes konkrete retningslinjer for den finan-
sielle analyse og cost benefit-analysen af projekterne, så
det sikres, at disse analyser anvendes ensartet i de for-
skellige lande. Begrebet projekt og projektfase bør også
defineres, så det undgås, at der i nogle tilfælde ydes støtte
over fonden til projekter, som er under afslutning eller
afsluttede, eller som allerede har modtaget struktur-
fondsstøtte, eller til udgifter, som samlet når op på loftet
på 10 millioner euro, men hvor det er vanskeligt at fast-
slå, om udgifterne i disse grupperinger er sammenhæn-
gende.
Sammenhængen mellem de forskellige fællesskabsaktio-
ner
3.105. Der kan gennemføres flere typer fællesskabsak-
tioner i et givet land, uden at disse samordnes. Den
samme fond kan finansiere forskellige interventionsty-
per. For øjeblikket er det normen, at hvert ministerium
selv skal planlægge sine egne strukturforanstaltninger.
3.101. Selv om der er tale om meget forskellige emner,
ligger de bemærkninger, der er fastsat i ovennævnte sær-
beretninger, meget tæt opad hinanden, hvilket viser, at
bestemte svagheder går igen. Der er især tale om svag-
heder ved forordningerne og gennemførelsesbestemmel-
serne, vedrørende sammenhængen mellem de forskel-
lige fællesskabsforanstaltninger samt ved evalueringen
og forvaltningen af interventionerne.
Forordningerne og gennemførelsesbestemmelserne
3.102. SF’s produktivitet og effektivitet afhænger især
af de gennemførelsesbestemmelser, Kommissionen defi-
nerer, og som skal sikre, at interventionerne gennem-
føres efter forordningernes ånd. Adskillige undersøgel-
ser har vist, at det er nødvendigt at definere begreber og
gennemførelsesregler bedre, så det undgås, at medlems-
staternes praksis bliver alt for forskellige, og så der sik-
res en bedre udnyttelse af fondene.
3.106. Der er mange lighedspunkter mellem foranstalt-
ningerne under fredsinitiativet i Irland og Den Interna-
tionale Fond for Irland (IFI) og dem, der finansieres af
strukturfondene i øvrigt, og det har medført overlap-
ninger, og at nogle af foranstaltningerne er blevet min-
dre effektive, samt at gennemførelsen af dem er blevet
forsinket. Endvidere er disse problemer blevet forvær-
ret af, at der ikke var nok offentlighed omkring foran-
staltningerne.
3.103. Effekten af SF’s intervention afhænger af, at man
overholder additionalitetsprincippet, som skal sikre, at
strukturfondsbevillingerne ikke træder i stedet for med-
3.107. For så vidt angår foranstaltningerne til fremme
af beskæftigelsen af unge, bør det i højere grad sikres,
at der skabes en synergieffekt mellem de operationelle
programmer, der finansieres over flere fonde, og de
generaldirektorater, som beskæftiger sig med det samme
aktivitetsområde, bør samordne deres arbejde bedre.
Endvidere bør de nationale handlingsplaner være mere
konkrete og nøjagtige, og ESF-foranstaltningerne bør i
højere grad kobles sammen med disse. Endelig har Ret-
ten ikke kunnet konstatere, at der findes en samlet plan
eller strategi for ESF og EUGFL, Udviklingssektionens
finansielle indsats til fordel for unge landbrugere. Der er
endnu ikke foretaget en evaluering af effekten af denne
indsats siden 1994.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0087.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
87
3.108. Det er vigtigt, at der tilstræbes en synergieffekt
mellem Samhørighedsfonden og de andre struktur-
fonde, navnlig fordi Samhørighedsfonden kun medfi-
nansierer enkeltprojekter, og der ikke foretages en egent-
lig programmering, som kunne sikre, at projekterne
tilsammen udgør et sammenhængende hele. Selv om
det er fastsat, at dette aspekt i særlig grad skal tilgodeses
i ansøgningerne om støtte fra Samhørighedsfonden, er
det ikke altid tilfældet.
3.109. For så vidt angår udvikling af industriområder,
var der kun lidt synergi mellem de EFRU-foranstaltninger,
der indgik i undersøgelsen, og andre fællesskabsforan-
staltninger eller -aktioner, og parterne var dårligt infor-
meret om mulighederne for at få støtte fra f.eks. ESF
eller EIB.
for udvælgelse af projekterne. Kommissionen bør der-
for opfordre medlemsstaterne til at udarbejde analyse-
og tilsynsværktøjer, så foranstaltningerne gennemføres
mere aktivt og produktivt som led i et virkeligt regio-
naludviklingsprojekt.
3.112. I forbindelse med udvikling af industriområder
har nogle myndigheder taget initiativ til, at der er udar-
bejdet oversigter over de eksisterende infrastrukturer,
men disse oversigter ajourføres ikke i alle tilfælde godt
nok til, at de kan anvendes som et sådant analyse- og
tilsynsværktøj. I nogle af EFRU-programmerne er der
anført behov, men der er ikke foretaget en behovsana-
lyse. Initiativtagerne i en region konkurrerer indbyrdes
om at udvikle industriområder og tiltrække virksomhe-
der, og det er derfor endnu vigtigere, at der foretages en
egentlig analyse, og at der anvendes kriterier for udvæl-
gelse af projekter og sociale modtagergrupper.
Evaluering af strukturforanstaltningerne
Indledning
3.110. Retten har allerede haft lejlighed til at under-
strege, hvor vigtigt det er, at de analyser, der foretages i
forbindelse med programmeringen af strukturforanstalt-
ningerne, er fyldestgørende, at der fastsættes udvælgel-
seskriterier (
29
) og mål for projekterne samt indikatorer
for overvågning og effekt, og at der oprettes pålidelige
statistiske databaser i medlemsstaterne (
30
). Resultaterne
af de makroøkonomiske evalueringer af strukturforan-
staltningerne skal være mere præcise (
31
), og overvåg-
ning, evalueringer og (om)programmering skal foreta-
ges i den rigtige rækkefølge (
32
).
3.113. For så vidt angår foranstaltningerne til fremme
af fred i Irland, konstateredes det, at der ikke fandtes en
fælles definition af de områder, som havde størst behov
for, at Fællesskabet iværksatte foranstaltninger, og at det
ikke var defineret, efter hvilke kriterier projekterne og
de sociale modtagergrupper skulle udvælges. I nogle til-
fælde var bedømmelserne af projekterne mangelfulde
og dårligt dokumenterede, og det har ført til manglende
sammenhæng.
3.114. For Samhørighedsfondens vedkommende er
Kommissionen det organ, der afgør, om fonden skal yde
støtte, men den har ikke altid alle de helt nødvendige
elementer, den skal have i henhold til bestemmelserne.
Der udarbejdes ikke systematisk cost benefit- eller effekt-
analyser.
Forudgående vurdering og projektudvælgelse i medlems-
staterne
Mål og indikatorer
3.111. For at maksimere strukturfondenes effekt og
sikre, at modtagerne behandles ens, skal interventio-
nerne gennemføres inden for rammerne af en regional
udviklingsstrategi, som især skal være baseret på en
behovsanalyse, hvori der er taget hensyn til en vurde-
ring af de eksisterende forhold, og på fastsatte kriterier
(
29
) Særberetning nr. 15/98 om evalueringen af strukturfon-
denes interventioner i programmeringsperioderne 1989-
1993 og 1994-1999, punkt 3.3 og 4.12-4.13, EFT C 347
af 16.11.1998.
(
30
) Særberetning nr. 15/98, punkt 4.1 og 4.15-4.21.
(
31
) Særberetning nr. 15/98, punkt 4.18.
(
32
) Særberetning nr. 15/98, punkt 4.22-4.26 og årsberetnin-
gen for regnskabsåret 1998, kapitel 3, punkt 3.72 og 3.82,
EFT C 349 af 3.12.1999.
3.115. I forbindelse med sin undersøgelse af beskæfti-
gelsen af unge konstaterede Retten, at de unges alder
ikke var defineret ens i de forskellige OP og SPD, og at
der heller ikke var fastsat klare mål og resultatindikato-
rer i medlemsstaterne.
3.116. Der var ikke fastsat kvantificerede mål for freds-
initiativet i Irland, navnlig ikke for de socioøkonomiske
foranstaltninger, og de myndigheder, som var ansvarlige
for forvaltningen, havde ikke alle etableret procedurer
for indsamling af oplysninger om projekternes effekt. I
mange tilfælde var der kun data om den forventede
effekt. Der var intet system til finansiel overvågning og
forvaltning, og ved udgangen af 1999 var der derfor
ikke foretaget en præcis evaluering af programmet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0088.png
88
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
3.117. Der blev også konstateret svagheder i forbin-
delse med udviklingen af industriområder. Navnlig var
der ikke foretaget en sondring mellem antal bruttoar-
bejdspladser og det antal nettoarbejdspladser, der var
skabt som følge af virksomhedernes installering i områ-
det. Det er vigtigt at foretage en sådan sondring, efter-
som det ikke direkte skaber nye arbejdspladser, at virk-
somheder i en region flytter fra et område til et andet.
Nogle af de regionale myndigheder udarbejder forteg-
nelser over industriområder, og sådanne fortegnelser er
et bedre instrument til overvågning af antallet af virk-
somheder og arbejdspladser end belægningsgraden
alene.
3.118. De indikatorer, der anvendes i forbindelse med
Samhørighedsfonden, er i mange tilfælde de samme
som dem, der anvendes til EFRU. De anvendes inden for
rammerne af en programmeringslogik og i forhold til et
samlet mål. Derfor er de i flere tilfælde ikke detaljerede
nok til, at de kan anvendes til reelt at kontrollere, hvor
langt fremme et projekt er, og heller ikke til at sætte tal
på dets effekt og resultater, især ikke i betragtning af,
hvilke sektorer der navnlig er berørt, nemlig transport-
infrastrukturer og miljø.
på gennemførelsen af programmet i den sidste del af
programmeringsperioden (1994-1999). Kommissionen
og medlemsstaterne bør gennemføre evalueringspro-
cessen mere effektivt. Der er derimod taget mere hen-
syn til resultaterne og anbefalingerne fra midtvejsevalu-
eringen af fredsinitiativet. Det har bl.a. gjort det muligt
at prioritere foranstaltningerne under initiativet ander-
ledes.
Interventionernes forvaltning
3.121. Selve forvaltningen, navnlig samordningen og
kontrollen, af interventionerne bør også forbedres både
i Kommissionen og i medlemsstaterne.
I Kommissionen
Makroøkonomiske vurderinger
3.122. Under kontrollen af initiativet Youthstart blev
det påvist, at der var svagheder ved den måde, hvorpå
der dannedes transnationale partnerskaber, og at der
ikke fandtes en database, som kunne give et samlet
overblik over gennemførelsen af projekterne. Endvidere
får den lokale forvaltning ikke tilsendt oplysninger om
resultaterne, og der er ikke foretaget en evaluering af det
transnationale partnerskab. Kommissionen bør tage
mere aktivt del i samordningen.
3.123. Manglerne med hensyn til kontrol af additiona-
litetsprincippet skyldes først og fremmest, at de foran-
staltninger, der skal sikre, at det anvendes, ikke er egnede,
men er også et resultat af, at man ikke har defineret de
fire implicerede GD’ers og deres forskellige tjenestegre-
nes respektive beføjelser. Der tages mange uformelle
kontakter med medlemsstaterne, de relevante dokumen-
ter er spredt ud på de forskellige tjenester, og nogle af
sagsakterne er ufuldstændige.
3.124. Endelig bør der afsættes flere midler til Kom-
missionens tjenestegrenes kontrol i medlemsstaterne,
navnlig af foranstaltningerne under Den Internationale
Fond for Irland og Samhørighedsfonden. For sidstnævn-
tes vedkommende bør projekternes gennemførelse
undersøges mere indgående, og det bør undersøges,
hvordan der er taget hensyn til tidligere bemærkninger.
3.119. Der er blevet udført originale forsøg med makro-
økonomiske modeller for at vurdere den samlede effekt
af den strukturfondsstøtte, der er ydet til en medlems-
stat eller en region (
33
). For Samhørighedsfondens ved-
kommende er formålet med de modeller, der er udviklet
på initiativ af Kommissionen, at foretage en makroøko-
nomisk vurdering af effekten af enkeltprojekter (effek-
ten i den pågældende region, i andre regioner og på den
samlede økonomi; effekt på samhørigheden og konver-
gensen), og de er derfor et metodologisk bidrag. Når
resultaterne kan sammenlignes, er de i reglen sammen-
hængende, men de anvendte metoder samordnes ikke
reelt. Kommissionen bør fortsætte sit arbejde på områ-
det og forbedre det instrument, der anvendes til den
makroøkonomiske vurdering af projekterne, og i højere
grad anvende det i de fire berørte lande.
Hensyntagningen til evalueringerne
3.120. I årsberetningen for 1998 (punkt 3.60-3.84)
gjorde Retten opmærksom på, at der ikke i tilstrækkelig
grad var blevet taget hensyn til resultaterne af midtvejs-
evalueringerne. Dette er blevet bekræftet, for så vidt
angår de beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for
unge, hvor midtvejsevalueringerne har haft for lidt effekt
(
33
) Særberetning nr. 15/98, punkt 7.1-7.22.
I medlemsstaterne
3.125. Undersøgelserne har vist, at der er tilbageven-
dende problemer vedrørende udgifternes støtteberetti-
gelse (anmeldelse af moms, der skal tilbagebetales, regn-
skabsoverslag og overslag over udgifter, som ikke
vedrører de kontrollerede projekter, fristen for afhol-
delse af betalinger er ikke overholdt mv.). Sådanne mang-
ler kan kun lidt efter lidt undgås, hvis medlemsstaternes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0089.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
89
kontrol af de ansvarlige for interventionernes gennem-
førelse og af de endelige støttemodtagere styrkes.
3.126. Retten konstaterede, at medlemsstaterne var
længe om at etablere egnede procedurer. De oplysnin-
ger, der skulle bruges for at vurdere, om additionalitets-
princippet var overholdt, var kun i enkelte tilfælde ble-
vet fremsendt inden for de fastsatte frister og i nogle
tilfælde aldrig. Der er ikke fastsat specifikke bestemmel-
ser om, hvilke konsekvenser det får, hvis medlemssta-
terne ikke overholder deres forpligtelser, og det betyder,
at Kommissionen ikke har mange muligheder for at rea-
gere. Indtil udgangen af 1997 var der ingen central data-
base, og der var ikke etableret egnede kontrolmekanis-
mer. Det medførte, at oplysningerne vedrørende
gennemførelsen af fredsinitiativet i Irland var unøjag-
tige.
3.127. På konkurrenceområdet konstaterede Retten
under sin undersøgelse vedrørende industriområder, at
priserne i forbindelse med salg af støttede infrastruktu-
rer i de fleste af de besøgte regioner blev fastsat på en
måde, som viser, at ingen af de to systemer, Kommis-
sionen har foreslået, og som skal sikre, at der ikke ind-
går statsstøtteelementer (
34
), blev anvendt.
med den fysiske og finansielle gennemførelse af EFSR
og de enkelte foranstaltninger på stedet.
3.130. Kommissionen har bestræbt sig på at tage hen-
syn til Rettens bemærkninger, men de initiativer, der er
taget, vedrører først og fremmest programmeringspe-
rioden 2000-2006 og vil derfor ikke umiddelbart få
effekt. For at få afsluttet de foregående programmerings-
perioder bør de eksisterende overvågnings- og kontrol-
instrumenter udbygges inden for rammerne af partner-
skabet både på fællesskabsniveau og i medlemsstaterne.
3.131. Kommissionen bør følge mere systematisk op
på Rettens bemærkninger og ikke kun behandle de spe-
cifikke uregelmæssigheder, Retten har meddelt, og som
i mange tilfælde viser, at der er mangler ved de underlig-
gende systemer.
3.132. Under sin kontrol af det nye lokale system til
forvaltning af ESF i GD for Beskæftigelse, Sociale Anlig-
gender og Arbejdsmarkedsforhold konstaterede Retten
betydelige mangler ved datasikkerheden og også, at de
finansielle data i dette system afveg fra dataene i bud-
getregnskabet (SINCOM) (jf. punkt 8.54-8.59).
3.133. Rettens undersøgelser i 1999 viser, at hvis
begreberne i forordningerne og gennemførelsesbestem-
melserne blev defineret klart, og hvis koordineringen
mellem foranstaltningerne blev forbedret (mellem de
enkelte fonde, imellem fondene indbyrdes og med de
andre instrumenter, som f.eks. dem, der administreres
af EIB), ville man kunne gøre strukturfondsforanstalt-
ningerne mere produktive. Evalueringerne bør forbed-
res og baseres på analyser af de berørte regioners behov,
overvågningen af foranstaltningerne (mål og indikato-
rer) og de efterfølgende evalueringer. Foranstaltnin-
gerne bør organiseres og forvaltes bedre i Kommissio-
nen (beføjelser og stedlig kontrol) og i medlemsstaterne
(udgifternes støtteberettigelse, forsinket eller manglende
gennemførelse).
3.134. De nationale handlingsplaner vedrørende
beskæftigelsesforanstaltninger bør være mere konkrete
og præcise. Der bør også sikres en bedre sammenkob-
ling mellem ESF-foranstaltningerne og de nationale
handlingsplaner, og endvidere bør der fastsættes kvan-
tificerede mål og resultatindikatorer.
3.135. Endelig har Retten på grundlag af DAS-
revisionen af strukturfondsforanstaltningerne draget de
konklusioner og fremsat de anbefalinger, der figurerer i
punkt 3.76-3.81.
GENEREL KONKLUSION
3.128. Gennemførelsen af budgettet vedrørende struk-
turforanstaltninger i 1999 er karakteriseret ved mange
bevillingsoverførsler, og det viser, at beregningen af
budgetoverslag og koblingen til de finansielle overslag
ikke fungerer godt nok. De fleste SF-interventioner er
blevet
omprogrammeret
i
slutningen
af
programmeringsperioden 1994-1999, og det forklarer,
hvorfor både forpligtelses- og betalingsbevillingerne ikke
er blevet udnyttet fuldt ud i 1999, og hvorfor der har
måttet overføres bevillinger til regnskabsåret 2000. Hvis
princippet om opdelte bevillinger blev anvendt fuldt ud,
ville man kunne undgå, at der igen opstår en sådan
situation.
3.129. Kommissionen bør installere datasystemer for
alle strukturfondene, så den dels kan registrere forde-
lingen af de disponible forpligtelses- og betalingsbevil-
linger til en programmeringsperiode på mål, fonde,
medlemsstater, EFSR, EF-initiativer og forskellige inter-
ventionsformer, dels følge, hvor langt man er kommet
(
34
) Meddelelse fra Komissionen om statsstøtteelementer i for-
bindelse med offentlige myndigheders salg af jord og byg-
ninger, EFT C 209 af 10.7.1997, s. 3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0090.png
90
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
KOMMISSIONENS SVAR
BUDGETGENNEMFØRELSE
En ombudgettering i løbet af 1999 af de ikke anvendte for-
pligtelsesbeløb for regnskabsåret 1998 ville ikke helt have
været i overensstemmelse med punkt 10 i IIA (den interinsti-
tutionelle aftale), der fastsætter, at »på forslag af Kommis-
sionen skal budgetmyndighedens to parter tillade, at uudnyt-
tede tildelinger fra det foregående regnskabsår [dvs. t-1]
fremføres til senere regnskabsår [dvs. t+1 og/eller de følgende
år]«, og som i det følgende afsnit præciserer, at »Europa-
Parlamentet og Rådet træffer inden den 1. maj i år t afgørelse
om disse forslag [...]«. Som strukturforanstaltningernes mod-
tagere var medlemsstaterne bekendt med Kommissionens for-
tolkning af disse bestemmelser, der tager sigte på at undgå en
for stor ophobning af overførsler i programmeringsperiodens
sidste år.
Indledning
3.3.
Den massive omprogrammering i regnskabsåret 1999
skyldes det særlige forhold, at 1999 var det sidste år i pro-
grammeringsperioden 1994-1999, og at programmernes
finansieringsplaner måtte tilpasses efter den faktiske gennem-
førelse, så der kunne indgås forpligtelser for samtlige ram-
mebeløb i de finansielle overslag. Som følge af en vis forsin-
kelse i omprogrammeringen var det for det første nødvendigt
at foretage mange overførsler for at tilpasse budgetposterne til
omprogrammeringsbehovene; desuden havde generaldirekto-
raterne (GD) for strukturfondene (SF) ikke tid nok til at indgå
forpligtelser for bevillingerne og således foretage de tilsvarende
betalinger inden udgangen af regnskabsåret 1999. Underud-
nyttelsen af bevillingerne var derfor ret betydelig ved udgangen
af regnskabsåret 1999, og en hel del bevillinger blev fremført
til regnskabsåret 2000.
For at undgå sådanne forsinkelser i omprogrammeringen
havde Kommissionen tidligere truffet forholdsregler ved pr.
anbefalet brev at henstille til medlemsstaterne, at de frem-
sendte deres programændringer inden den 31. juli 1999.
Denne dato tilgodeså de procedurefrister, Kommissionen behø-
vede for at vedtage ændringsbeslutninger, der gjorde det muligt
at indgå forpligtelser for bevillingerne senest den 31. decem-
ber 1999. Trods disse henstillinger ventede medlemsstaterne
til tredje kvartal 1999 med at fremlægge deres omprogram-
meringsanmodninger, hvilket uundgåeligt forsinkede sagsbe-
handlingsproceduren i Kommissionen.
3.6.
Det samlede beløb for de forpligtelser, Kommissionen
har indgået, og som ikke har kunnet dækkes af 1999-
budgettet, er stadig ikke definitivt; det kan fortsat blive ændret
som følge af supplerende efterprøvninger foretaget af struk-
turfondsgeneraldirektoraterne. Desuden har GD Budget efter
aftale med strukturfondsgeneraldirektoraterne forudset at
finansiere det nødvendige beløb til dækning af disse forplig-
telser indgået af Kommissionen via eksterne overførsler fra
posterne »nyskabende aktioner og teknisk bistand«, eftersom
disse poster indeholder de eneste ikke-programmerede tilde-
linger for den kommende periode 2000-2006. I øvrigt vil
overførslerne vedrøre 2000-bevillingerne, der sandsynligvis
ikke vil blive anvendt til de nyskabende aktioner som følge af
den sene iværksættelse af de pågældende operationer.
Kommissionen havde allerede fra 1999 truffet forholdsregler
ved at foreslå en overførsel fra posterne »overgangsforanstalt-
ninger og nyskabende aktioner« på 176 mio. EUR.
Tildelingerne i de finansielle overslag
Derimod var TÆB-instrumentet (tillægs- og ændringsbud-
get) ikke til rådighed, eftersom udgiftsområdets loft var nået i
mangel af revision af de finansielle overslag. En sådan revi-
sion for et så begrænset beløb i forhold til den samlede tilde-
ling for perioden 1994-1999 ville have været særdeles tung,
hvilket fik Kommissionen til at vælge budgetforvaltningsfor-
anstaltninger.
3.5-3.6.
Som Retten anfører, blev den uudnyttede del af
tildelingerne på 1998- og 1999-budgetterne, herunder til-
delingerne fra ombudgetteringen af uudnyttede beløb for de
foregående regnskabsår, ikke overført til senere regnskabsår
under den årlige procedure for tilpasning til bevillingsudnyt-
telsen efter den dagældende interinstitutionelle aftale. Det har
altid været Kommissionens opfattelse, at forpligtelser, der ikke
er udnyttet i en programmeringsperiode, principielt kun bør
genopføres på budgettet inden for den samme periode, uden
overførsel til den følgende periodes regnskabsår.
Bevillingsudnyttelsen
3.11.
Det er Kommissionens opfattelse, at opstillingen af
overslag vanskeliggøres af de nuværende finansforvaltnings-
regler, der tillader medlemsstaterne stor fleksibilitet i tilpas-
ningen af deres programmer til den faktiske gennemførelses-
situation, særlig for så vidt angår udarbejdelsen af det foreløbige
budgetforslag (FBF).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0091.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
91
For kapitlernes vedkommende har overslagene for årene 1996-
1998 været ret korrekte, men det må siges, at dette har krævet
en meget dynamisk forvaltning inden for kapitlerne, idet en
for stor tildeling for en post udlignedes af en mangel for en
anden post under samme kapitel. I 1999 prægedes gennem-
førelsen derimod stærkt af omprogrammeringerne, hvilket har
medført en betydelig underudnyttelse set som helhed (jf. Kom-
missionens svar vedrørende punkt 3.3).
hedsfonden for betalingsbevillingernes vedkommende nåede
op på 91,4 % af tildelingen. Det underudnyttede beløb ved
udgangen af 1999 var på 158 mio. EUR; hovedparten af
disse bevillinger var foreslået til anvisning ved udgangen af
1999, men disse operationer blev annulleret af tekniske årsa-
ger. I betragtning heraf besluttede Kommissionen at tillade
fremførsel af disse bevillinger.
Ved udgangen af marts 2000 udgjorde de anviste betalinger
for Samhørighedsfonden 283 mio. EUR.
Fremover skulle en mere simpel budgetstruktur, som i 2000-
budgettet, forenkle forvaltningen af bevillingerne. Problemet
med opstilling af pålidelige overslag skulle også blive løst tak-
ket være den generelle strukturfondsforordnings nye bestem-
melser vedrørende finansforvaltningen (automatiske forplig-
telser og mellemliggende betalinger ved godtgørelse af afholdte
udgifter) samt medlemsstaternes forpligtelse til at fremsende
overslag for det indeværende regnskabsår og det følgende
regnskabsår.
Omprogrammeringer
3.18.
Se svaret vedrørende punkt 3.3.
3.19.
Se svaret vedrørende punkt 3.3.
3.12.
Kommissionen erkender, at det overslag over beta-
lingsbevillinger, der blev opstillet ved udarbejdelsen i april
1999 af FBF 2000, ikke var nøjagtigt. Kommissionen blev i
begyndelsen af 2000 klar over, at disse overslag var alt for
høje; den foreslog derfor budgetmyndigheden en afgivelse af
bevillinger i overensstemmelse med finansforordningen til
andre budgetposter med angivelse af de behørige begrundelser
(jf. også punkt 3.17).
3.20.
Situationen er forskellig fra strukturfond til struktur-
fond.
For Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Land-
bruget (EUGFL), Udviklingssektionen, og Den Europæiske
Socialfond (ESF) forsinker proceduren for undersøgelse af
ændringsbeslutninger ikke behandlingen af betalingerne. Uan-
set hvad der sker, baserer de, der forvalter interventionsfor-
merne, sig på den senest gældende finansieringsplan. Der
foretages om nødvendigt en supplerende betaling efter revi-
sionen af den.
For Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) er
Kommissionen klar over, at denne proces for dens egne tjene-
stegrenes vedkommende tidligere har forsinket udbetalingerne
af fællesskabsmidlerne til medlemsstaterne og dermed bud-
getgennemførelsen. Fra og med anvendelsen af de nye fonds-
forordninger vil problemet imidlertid ikke længere eksistere.
3.21-3.22.
De »årlige trancher« indgår i det system, der er
indført ved den generelle forordning om strukturfondene, de
finansielle overslag, den interinstitutionelle aftale og afgørel-
sen om egne indtægter, der indebærer et årligt loft for forplig-
telsesbevillingerne (1,335 % af BNP). Dette forhindrer, at der
indgås forpligtelser for programmerne i deres helhed, når de
vedtages, hvad også budgetmyndigheden ville afslå. Den for-
pligtelse, budgetmyndigheden har påtaget sig til at budget-
tere loftet for udgiftsområdet hvert år, gør det imidlertid
muligt at sikre, at Fællesskabets juridiske forpligtelse dækkes.
De »årlige trancher« har en egen betydning, eftersom de regu-
lerer Fællesskabets forpligtelse tidsmæssigt og på den måde
bestemmer den maksimale betalingsstrøm fra Fællesskabet på
et givet tidspunkt.
3.13-3.14.
Kommissionen har faktisk i forbindelse med
SEM 2000 (Sound and Efficient Management) indført et net
for budgetinformationsudveksling med finansministerierne i
de enkelte medlemsstater, og det bliver til stadighed mere
effektivt. Desuden er Kommissionen ved at indføre et »alarm-
system« for revision af medlemsstaternes oprindelige budget-
overslag for betalingsbevillinger; formålet med dette system er
hen imod oktober/november at tilpasse budgetoverslagene for
det indeværende regnskabsår under hensyntagen til de nye
behov; medlemsstaternes aktive medvirken er naturligvis en
betingelse for, at det kommer til at fungere tilfredsstillende.
Gennemgang af Kommissionens kommentarer til finans-
forvaltningen
3.17.
Kommissionen mener, at forskellen mellem program-
mer for strukturfondene og projekter for Samhørighedsfonden
næppe har betydning for dens evne til at forudse, hvorledes de
nationale myndigheders fremsendelse af betalingsanmodnin-
gerne vil fordele sig tidsmæssigt.
Som helhed tilpassede Kommissionen i 1999 tildelingerne til
behovene i forbindelse med den samlede overførsel af beta-
lingsbevillinger. Den endelige gennemførelse af Samhørig-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0092.png
92
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Det er rigtigt, at bogføringen af de årlige trancher ikke alene
svarer til alle de retlige forpligtelser, Fællesskabet har indgået,
og Kommissionen opfører derfor disse forpligtelser blandt de
ikke-balanceførte operationer, der figurerer i forvaltningsregn-
skabet.
Med hensyn til Equal blev den nye forordning, ifølge hvilken
det indføres, vedtaget i juni 1999. Kommissionen foranstal-
tede allerede fra juli en bred høring om sit udkast til med-
delelse til medlemsstaterne, der fastsætter retningslinjerne for
dette nye EF-initiativprogram. Det blev derefter meddelt de
andre institutioner — til udtalelse — i oktober 1999. Den
sidste godkendelse blev fremsendt til Kommissionens tjeneste-
grene i februar 2000.
GENNEMFØRELSEN AF
PROGRAMMERINGERNE
3.23.
Ved fremlæggelsen af forslagene til strukturfondsfor-
ordningerne i marts 1998 håbede Kommissionen, at de nye
bestemmelser kunne blive vedtaget af Rådet i slutningen af
1998 eller begyndelsen af 1999, så programmeringen for den
nye periode 2000-2006 faktisk kunne iværksættes fra den
1. januar 2000 for de tre strukturfondsmål, herunder mål 2,
og EF-initiativerne. Forordningerne blev imidlertid først ved-
taget af Rådet den 21. juni 1999 og trådte i kraft den
29. juni 1999.
Hvad angår mål 2 er udarbejdelsen af listen over støtteberet-
tigede områder i de enkelte medlemsstater en forudsætning for
iværksættelsen af mål 2-programmeringen. For at fremskynde
vedtagelsen af disse lister meddelte Kommissionen allerede den
23. juni 1999, dvs. umiddelbart efter Rådets vedtagelse af
forordningen, alle medlemsstaterne dataene vedrørende anven-
delsen af de såkaldte »fællesskabskriterier« i artikel 4, stk. 5
og 6, i forordning (EF) nr. 1260/1999. For at få alle forsla-
gene om områdeinddeling fremlagt på ensartet vis og lette
gennemgangen af disse forslag sendte den også samme dag
medlemsstaterne standardtabeller til udfyldelse.
Den 1. juli 1999 traf Kommissionen beslutning om loftet for
den støtteberettigede befolkning for hver af de tolv medlems-
stater, der berøres af mål 2. Den opfordrede også medlems-
staterne til snarest muligt og senest den 31. august 1999 at
fremsende deres forslag til listen over støtteberettigede områder
under mål 2. En enkelt medlemsstat formåede at sende Kom-
missionen et forslag i overensstemmelse med forordningsbe-
stemmelserne inden denne dato. De forslag om områdeind-
delingen, der opfyldte forordningens bestemmelser, indkom
mellem den 16. august 1999 og den 21. juni 2000.
Af de to ovennævnte grunde, dvs. datoen for Rådets vedta-
gelse af forordningerne og datoerne for modtagelse af med-
lemsstaternes forslag, kunne Kommissionen kun endeligt ved-
tage listerne over støtteberettigede områder under mål 2 for
Belgien, Nederlandene, Finland og Danmark inden udgangen
af 1999. For de øvrige medlemsstater godkendtes listerne i
løbet af første kvartal 2000, dog med den undtagelse, at
listen over Italiens mål 2-områder godkendtes af Kommissio-
nen i slutningen af juli 2000.
For så vidt angår EF-initiativprogrammerne, skal det påpeges,
at de er udsat for forsinkelser på grund af det system for pro-
grammering og interinstitutionel høring, der skal anvendes.
Perioden 1994-1999
Generelle aspekter
3.24.
Om end regnskaberne generelt set kan tjene til sam-
menlignende at måle alle programmernes fremadskriden eller
forsinkelse, er de faktisk ikke relevante, når det gælder de
enkelte interventioner.
Til overvågningsformål er de rapporter, der er omtalt i svarene
vedrørende punkt 3.26 og 3.27, langt mere nyttige og bedre
målrettede.
For ESF’s vedkommende tvinger systemet med årlig afslutning
af trancherne de nationale myndigheder til hvert år i juni
måned at sende Kommissionen en anmeldelse af de udgifter,
der er afholdt af igangsætterne af projekter samfinansieret i
regnskabsåret n-1. GD Beskæftigelse får dermed data, der
bedre afspejler, hvor langt fremme interventionerne faktisk er.
3.25.
De af Retten omtalte data foreligger i årsregnska-
berne, men tillader ikke en kumulering for hele perioden. For
den nye programmeringsperiode 2000-2006 er Kommissio-
nen nu ved at indføre et fælles informationssystem, der skal
registrere alle disponible data om programmeringen og finan-
sieringen af interventionerne for alle strukturfondene.
3.26.
Kommissionen mener, at det navnlig er for hver EFSR
(EF-støtteramme) og hver interventionsform, at der er behov
for et samlet overblik over programmernes forløb. Overvåg-
ningsudvalgenes arbejde (årsrapporter, arbejdsdokumenter som
grundlag for drøftelserne) giver Kommissionen mulighed for
at få dette overblik, som den derefter sammenfatter i sine års-
rapporter om gennemførelsen af strukturfondene. De af Ret-
ten nævnte databaser anvendes til den finansielle forvaltning
af hver fond og har ikke direkte forbindelse med overvågnin-
gen af programmeringen. Kommissionen har besluttet at
oprette en fælles database, der skal tjene som eneste reference
for aktionerne under de forskellige strukturfonde, og som skal
kunne forvaltes direkte og interaktivt af Kommissionens for-
skellige generaldirektorater og medlemsstaten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0093.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
93
3.27.
Kommissionen følger interventionsformerne på
delprogram- og foranstaltningsniveau. Oplysningerne om den
fysiske og finansielle gennemførelse for de enkelte aktioner kan
fås ved henvendelse til de nationale forvaltningsmyndigheder.
Kommissionen anvender dem f.eks., når den foretager kontrol
på stedet. Den er ved at forbedre fremsendelsen for at gøre den
mere systematisk og homogen.
I praksis forudses afslutningen for hovedparten af mål
2-programmerne i perioden 1994-1996 derfor først gen-
nemført ved udgangen af 2000. Kommissionen vil træffe de
nødvendige foranstaltninger til at nå dette mål.
3.32.
Ved udgangen af september 2000 var endnu ti inter-
ventioner afsluttet. Kommissionen påregner at afslutte et bety-
deligt antal inden årets udgang på grundlag af oplysningerne
fra medlemsstaterne.
Spørgsmålet om de samfinansierede projekters klassificering
efter type er ret kompliceret, fordi et og samme projekt kan
falde ind under flere typer. På grundlag af erfaringerne fra den
foregående programmeringsperiode er Kommissionen ved at
afslutte en ny kodificering, der vil blive anvendt for alle sam-
finansierede projekter i perioden 2000-2006.
Perioderne forud for 1994
3.34-3.37.
Kommissionen bestræber sig på at få samtlige
programmer fra perioderne før 1994 afsluttet hurtigst muligt
og under overholdelse af de gældende regler.
Medlemsstaternes samarbejde er en forudsætning for afslut-
ning af programmerne. I den henseende fastsætter den nye
strukturfondsforordning i artikel 52, stk. 5, definitive frister
for fremsendelse af anmodninger om endelige udbetalinger.
Det er den 31. marts 2001 for programmer, der er vedtaget
af Kommissionen inden den 1. januar 1994, og den
31. marts 2003 for programmer, der er vedtaget af Kommis-
sionen i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1999.
Kommissionen har ved beslutning af 9. september 1999
(SEK(1999) 1316) indført en procedure, der giver den mulig-
hed for at afslutte programmer i tilfælde af, at den nødvendige
dokumentation ikke er fremsendt inden for de pågældende fri-
ster.
3.28.
Det er rigtigt, at det system med forskud og restbeløb
på de årlige trancher, der indgår i standardbestemmelserne,
kan give en højere gennemførelsesprocent for fælleskabsbud-
gettets vedkommende end den, der er tale om i praksis. For
den nye periode 2000-2006 er disse regler for den finansielle
gennemførelse ændret, således at der skal indsendes udgifts-
anmeldelser med regelmæssige mellemrum.
Mål 2-programmer i perioden 1994-1996
3.29.
Hovedparten af anmodningerne om betaling af det
endelige restbeløb blev ikke fremlagt i 1999.
De foretagne afslutninger vedrører alene de programmer, for
hvilke Kommissionen har modtaget og godkendt den endelige
gennemførelsesrapport. For de øvrige programmers vedkom-
mende er situationen den, at den endelige rapport er ved at
blive gennemgået af Kommissionens tjeneste, eller at der er
anmodet om ændringer af den, eller at den endnu ikke er
fremlagt. I disse tilfælde er restbeløbet stadig ikke betalt.
DAS-REVISION
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
Forpligtelser
I praksis forlænges fristen for betaling af restbeløbet med den
tid, der er nødvendig for at vurdere de endelige rapporter, få
foretaget de nødvendige ændringer i dem (normalt tilføjelse af
supplerende oplysninger) og løse de forskellige udestående
problemer (formodede uregelmæssigheder eller overtrædelser,
igangværende undersøgelser, indledte retssager osv.).
Da afslutningen af programmerne er en procedure af særlig
betydning for finansforvaltningen, må Kommissionen forin-
den sammen med medlemsstaterne efterprøve nøjagtigheden
af de fremsendte oplysninger og resultatet af opgørelsen.
Denne kontrol tager normalt et par måneder mere.
3.41.
1999 var det sidste år i den foregående programme-
ringsperiode (1994-1999). Programmernes finansierings-
planer måtte derfor tilpasses efter den faktiske gennemførelse,
så der kunne indgås forpligtelser for Edinburgh-tildelingerne
som helhed. Navnlig som følge af forsinkelser i omprogram-
meringen i medlemsstaterne havde strukturfondsgeneraldirek-
toraterne ikke tid nok til at indgå forpligtelserne inden udgan-
gen af 1999. Der var derfor en meget høj underudnyttelse af
bevillingerne. Hovedparten af disse resterende behov kunne
dækkes ved fremførsel af bevillinger fra 1999 til 2000. De
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0094.png
94
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
sidste resterende behov kunne ikke dækkes som følge af mang-
lende samsvarighed for budgetkontis og -kapitlers vedkom-
mende mellem de bevillinger, der var til rådighed til fremfør-
sel, og det tilbageværende behov for forpligtelser. Den sene
omprogrammering i medlemsstaterne medførte også, at Kom-
missionen ikke kunne foretage de nødvendige overførsler for at
undgå denne manglende overensstemmelse.
misbruges, men snarere, at der er mangler i medlemsstaternes
finansielle kontrol af fondene, som er typiske for forvaltningen
af ethvert komplekst program. Mens Kommissionen fortsat
vil kræve tilbagebetaling i berettigede tilfælde, er det vigtigste,
der må sættes ind på, en fortsat forbedring af de finansielle
forvaltnings- og kontrolsystemer.
Underudnyttelsen af bevillingerne ved udgangen af regnskabs-
året 1999 var således ret betydelig, og en hel del disponible
bevillinger blev fremført til regnskabsåret 2000, for at der
kunne indgås forpligtelser for de udestående strukturfondsin-
terventioner, hvilket budgetmyndigheden blev underrettet om.
Betalinger
For så vidt angår momsens støtteberettigelse erkender Kom-
missionen, at det er muligt at anlægge en restriktiv fortolk-
ning af faktablad nr. 15, som Retten gør det, men Kommis-
sionen har hidtil fulgt en anden fortolkning baseret på
hensyntagen til, at de offentlige eller private organer eller virk-
somheder, der er ansvarlige for ordren på arbejderne, er moms-
pligtige som endelig modtager. I strukturinterventionerne
handler hvert statsligt organ faktisk som en selvstændig enhed
med eget budget, der skal betale moms uden at kunne få den
refunderet.
3.43.
Kommissionen mener som Revisionsretten, at disse
substansfejl i udgiftsanmeldelserne ikke nødvendigvis har
finansielle virkninger for Unionens budget.
3.44-3.46.
Kommissionen forpligter sig til at overvåge de
af Retten nævnte tilfælde og at foretage de nødvendige finan-
sielle korrektioner.
Rettens fortolkning medfører efter Kommissionens opfattelse
vanskeligheder og diskrimination af politisk, økonomisk og
også praktisk art. Den moms, regioner, kommuner og visse
offentlige organer betaler, ville således være støtteberettiget,
men det samme ville ikke gælde den moms, der betales af
statslige organer. Anvendelsen af et sådant kriterium ville
også medføre en uberettiget forskelsbehandling mellem med-
lemsstaterne efter deres administrative organisation. Det ville
sluttelig være tilstrækkeligt at lægge offentlige arbejder over til
et formidlerorgan, der fuldt ud finansieres over statsbudget-
tet, for at momsen kunne betragtes som støtteberettiget.
Med de meget korte frister har den ikke haft mulighed for at
afvente medlemsstaternes svar i alle tilfælde og heller ikke at
supplere en detaljeret analyse af kommentarerne. Det skal
imidlertid bemærkes, at f.eks. i de i litra d) nævnte tilfælde af
manglende overholdelse af miljøreglerne blev de pågældende
projekter generelt afsluttet uden andre uregelmæssigheder, og
den anvendte korrektion bør være proportional med den kon-
staterede uregelmæssigheds alvorlighedsgrad og dens virknin-
ger for fællesskabsbudgettet. I flere af de i litra c) nævnte til-
fælde (ikke støtteberettigede udgifter og aktioner) vedrører de
konstaterede fejl en administrativ praksis, der kunne sættes
spørgsmålstegn ved, men som ikke klart kan siges at være en
uregelmæssighed, eller som er baseret på bestemmelser, der
kan fortolkes på forskellig måde. Trods Kommissionens bestræ-
belser på at fastsætte støtteberettigelsesregler for de forskellige
typer udgifter, er det ikke muligt at dække alle situationer, og
det er uundgåeligt, at der bliver nogle »gråzoner«. Kommis-
sionen kan ikke anvende finansielle korrektioner, medmindre
der er konstateret overtrædelse af en klar og præcis bestem-
melse, selv om den er ved at undersøge nødvendigheden af til-
pasninger eller præciseringer af de pågældende regler. For flere
tilfældes vedkommende har medlemsstaten i øvrigt erkendt
uregelmæssigheden og forpligtet sig til at træffe de nødvendige
foranstaltninger.
Kommissionen erkender imidlertid, at det er vigtigt at undgå
risikoen for divergerende fortolkninger. Derfor er den også for
fremtidens vedkommende rede til at sørge for enhver enventu-
elt nødvendig præcisering vedrørende den eksisterende lovgiv-
ning.
3.48.
I det udkast til forordning om forvaltning og kontrol
af strukturfondene, Kommissionen vedtog i juli 2000, skær-
pes de krav til et tilstrækkeligt revisionsspor, der tidligere var
fastsat i forordning (EF) nr. 2064/97, f.eks. ved at medlems-
staterne udtrykkeligt forpligtes til at indføre procedurer til sik-
ring af, at det registreres, hvor alle dokumenter vedrørende
specifikke betalinger opbevares, og at de er til rådighed til
kontrolformål.
Denne analyse antyder, at det af Retten konstaterede fejlni-
veau ikke beviser, at en betydelig del af fællesskabsmidlerne
3.49.
På grundlag af medlemsstaternes svar vedrørende
Rettens bemærkninger om de pågældende interventioner kan
Kommissionen ikke acceptere alle fejlkonstateringerne, lige-
som den skal bemærke, at de direkte virkninger for dens beta-
linger er mere begrænsede end konstateret af Retten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0095.png
1.12.2000
3.50.
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
95
a) Kommissionen foretog den endelige betaling ud fra den
vurdering, at betingelserne i artikel D, stk. 2, litra d), i
forordning (EF) nr. 1164/94, der fastsætter betingelserne
for udbetaling af restbeløbet, var opfyldt, idet navnlig:
— Den bro, der medfinansieredes under det pågældende
projekt, blev åbnet for trafik i marts 1998, og anmod-
ningen om betaling af restbeløbet blev forelagt af
medlemsstaten i juli 1998.
— Kommissionen efterprøvede, inden den accepterede
betalingen, at alle betingelserne anført i beslutningen
(KOM(94) 3905 af 21.12.94) var opfyldt, og at
projektet var fysisk afsluttet. Kommissionen foretog
en meget grundig undersøgelse, inden den accepte-
rede den endelige betaling, hvilket er årsagen til, at
den endelige betaling fandt sted 12 måneder efter
modtagelsen af anmodningen.
— Kommissionen fik forelagt en endelig rapport med de
oplysninger, der krævedes efter forordningen.
— Medlemsstaten attesterede, at projektet var realiseret
i overensstemmelse med målene.
Kommissionen vil imidlertid nøje overvåge de af Retten
påpegede tekniske problemer og sørge for enhver tilbage-
betaling, der måtte vise sig nødvendig.
b) Kommissionen må basere sig på de bedste oplysninger, der
foreligger på tidspunktet for godkendelsen af projektet.
c) Kommissionen mener, at en officiel ændring af en beslut-
ning ikke er nødvendig undtagen i tilfælde, hvor der udtryk-
keligt fastsættes lofter for hver udgiftskategori, eller hvor
der er tale om væsentlige ændringer, der berører aktionens
art. Generelt drejer det sig om vejledende omkostningsfor-
delinger, der afspejler et overslag udarbejdet på ansøg-
ningstidspunktet.
Den endelige fordeling af de støtteberettigede omkostninger
er næsten altid forskellig fra den oprindelige som følge af
tilpasninger, der af mange grunde foretages under gen-
nemførelsen af projektet.
I et bestemt tilfælde mente Kommissionen, at projektet
gennemførtes i overensstemmelse med beslutningens mål,
og at der ikke var grund til at ændre beslutningen, da der
ikke blev foretaget markante ændringer i projektet for
målenes og de faktiske omkostningers vedkommende.
d) Kommissionen er af den opfattelse, at der efter bestem-
melserne i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 1164/94 og særlig i betragtning af de samlede udgif-
ter for projektet inklusive alle elementer, der udgør bereg-
ningsgrundlaget for ydelsen af EIB-lånet, ikke er tale om
en overskridelse af loftet på 90 %.
e) Kommissionen har overvåget projektet i overensstemmelse
med forordningen på grundlag af fysiske og finansielle
indikatorer, der stammer fra det indførte overvågnings-
system.
f) Det er rigtigt, at det i dette tilfælde, hvor arbejderne udfør-
tes på grundlag af en kontrakt om nøglefærdig levering,
var vanskeligere at efterprøve udgifternes støtteberettigelse.
3.51.
Efter Rettens revision af det pågældende operationelle
program i 1997, hvor det konstateredes, at der som følge af
en administrativ omorganisering manglede originalbilag for
anmeldte udgifter, havde Kommissionens tjenestegrene omfat-
tende kontakter med de nationale myndigheder. Ved afslut-
ningen af programmet gik Kommissionen på grundlag af
arbejdet udført af den myndighed, der var ansvarlig for rekon-
stituering af bilagene, med til, at udgifter, for hvilke der ikke
forelå tilstrækkelig dokumentation, blev udelukket af pro-
grammet. Retten har identificeret udgifter, for hvilke der
mangler dokumentation, men en del af det pågældende beløb
vedrører systemet for omkostningsberegning for interne pro-
fessionelle ydelser, som Kommissionen havde accepteret. Hvis
der kun tages hensyn til de ikke støtteberettigede udgifter, som
medlemsstaten har anerkendt, ville overbetalingen være min-
dre end konstateret af Retten.
Det er korrekt, at de nationale myndigheders meget forsinkede
fremlæggelse af en endelig rapport, der opfyldte betingelserne
for godkendelse, bidrog til forsinkelsen i afslutningen af pro-
grammet. Den langtrukne korrespondance om dette spørgs-
mål drejede sig både om rapportens substans og form.
3.52.
Kommissionen vil drage omsorg for, at den pågæl-
dende medlemsstat træffer de nødvendige korrigerende foran-
staltninger.
Uindfriede forpligtelser
3.53.
For ESF’s vedkommende mener Kommissionen i halv-
delen af de seks af Retten konstaterede tilfælde, at sagerne er
blevet overvåget konstant. Trods forvaltningsenhedens regel-
mæssige påmindelser var de nationale myndigheder først i for-
året 2000 i stand til at fremlægge anmodninger om restbe-
løb, der kunne anerkendes. De blev gennemgået i sommeren
2000, og de tilsvarende frigørelser er undervejs. I det fjerde
tilfælde skete frigørelsen i juni 2000. I de to sidste tilfælde
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0096.png
96
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
blev der aflagt et særligt besøg hos medlemsstaten i juli 2000,
hvor den fik forelagt et frigørelsesforslag. Den godkendte for-
slaget i september 2000, og Kommissionen kan dermed ind-
lede afslutnings- og frigørelsesproceduren for disse program-
mer.
3.54.
De nævnte gamle forpligtelser vedrører generelt aktio-
ner, der er under afslutning, men som Kommissionen mangler
nødvendige oplysninger om, for at de kan afsluttes. Kommis-
sionen har til hensigt at prioritere undersøgelsen af disse sager
i sidste kvartal 2000.
menneskelige ressourcer ikke altid kunnet følges af GD Beskæf-
tigelse i forbindelse med dette projekt. Det personale, der
udvikler SEA, består faktisk af kun to udviklere og en pro-
jektleder på deltid, og det er rigtigt, at i nogle tilfælde, og især
under indkøringen af et nyt edb-program, har visse manuelle
interventioner i basen kun kunnet foretages af en person med
kendskab til systemet, dvs. en medarbejder i udviklingsgrup-
pen. Der er indført en procedure til at sikre, at de absolut nød-
vendige manuelle interventioner i databasen i det mindste
registreres på formel vis. Rettens anbefalinger er således blevet
fulgt i det omfang, ressourcerne har tilladt det.
Andre bemærkninger
Den regnskabsmæssige forvaltning af ESF
3.58.
Der findes en afstemning af dataene mellem GD
Beskæftigelses lokale system og SI2. Tidligere sendte
SINCOM1-systemet en fil over afsluttede operationer til GD
Beskæftigelses daværende lokale system (Adabas). Hver sjette
uge blev der manuelt foretaget en afstemning af dataene. Nu
kan SEA-systemet hver dag konsultere SINCOM2-basen for
at kontrollere, om de afsluttede operationer i SINCOM2 fak-
tisk svarer til »niveau 4« for transaktionerne i SEA.
3.56.
SI2-systemet har en funktion, der gør det muligt at
få en historisk oversigt over forpligtelserne og betalingerne.
Selv om en anmodning om et restbeløb og en anmodning om
et forskud behandles samme dag, drejer det sig om to forskel-
lige regnskabstransaktioner.
Forordningerne om strukturfondene kræver, at der ved udbe-
talingen af forskud tages hensyn til den finansielle gennem-
førelse i de foregående regnskabsår. Et første forskud kan såle-
des nedsættes og ikke nå op på 50 % af forpligtelsen, hvis det
anmeldte udgiftsbeløb ikke er tilstrækkeligt i forhold til de
allerede udbetalte forskud.
De detaljerede beregninger, der i dette eksempel medfører en
formindskelse af forskudsbeløbet, skal ikke indgå i Kommis-
sionens centrale regnskabssystem SI2. Derimod giver de lokale
databaser SEA og OP Admin uden for regnskabssystemet de
nødvendige oplysninger til beregning af forskudsbeløbet, dvs.
henholdsvis beløbet for de allerede foretagne betalinger for den
pågældende interventionsform og niveauet for udgifterne
anmeldt af de nationale myndigheder. Forvalterens bemærk-
ninger findes på et beregningsblad, der indgår i sagsakterne
for interventionsformen, som opbevares i GD Beskæftigelses
arkiver.
3.57.
De sikkerhedsmæssige svagheder, Revisionsrettens
revisorer konstaterede ved efterprøvningen af indførelsen af
GD Beskæftigelses nye lokale system for forvaltning af ESF,
er erkendt, og der er truffet korrigerende foranstaltninger.
En af retningslinjerne for projektforvaltningen, der anbefaler
adskillelse af funktionerne projektforvaltning, applikations-
udvikling og adgang til dataene, har på grund af manglende
Der var imidlertid en mulighed for, at en ændring i SI2 af
beløb indført i SEA ikke kom med i SEA-systemet, da dette
kun er et instrument for forslag til finansielle transaktioner,
som derefter skal valideres i SI2. GD Beskæftigelse arbejder
på indførelse af en rapportmekanisme, der gør det muligt at
identificere og analysere sådanne eventuelle forskelle.
Behandling af indtægtsordrer (ESF og EUGFL, Udviklings-
sektionen)
3.60.
SINCOM 2-systemet gør det muligt at følge hver
enkelt indtægtsordre, fra den udstedes af den anvisningsberet-
tigede, og indtil den påtegnes af regnskabsføreren, men det er
rigtigt, at det i øjeblikket ikke gør det muligt at konstatere,
om der er foretaget inkassering. Ved udformningen af det
endelige system, der skal anvendes, skal der tages hensyn til
den igangværende omorganisering af de finansielle tjeneste-
grene i Kommissionen.
Kommissionen indrømmer, at applikationen for forvaltning
af indtægtsordrer i SINCOM2 til dato kun er delvist udviklet,
og at der fortsat skal ske væsentlige forbedringer. I erkendelse
af den betydning, inddrivelsen af fordringer har for en god
finansforvaltning, forpligter Kommissionen sig imidlertid til
inden længe og under alle omstændigheder inden udgangen
af regnskabsåret 2000 at indføre effektive redskaber og at
gøre dem operationelle.
Spørgsmålet om inkassering af fordringer er i øvrigt medtaget
i reformen i kraft af dens aktion 96, som Kommissionen nu
arbejder på at iværksætte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0097.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
97
3.61.
Kommissionen er klar over, at dens forvaltningssy-
stem for indtægtsordrer kræver en alvorlig forbedring, som
den påtænker at tage fat på i forbindelse med omorganiserin-
gen af de finansielle tjenestegrene. Indførelse af et effektivt
rapporteringsværktøj vil være en del af de foranstaltninger, der
vil blive truffet for at give de anvisningsberettigede generaldi-
rektorater og regnskabsførerens tjenestegrene midler til at sikre
den fornødne opfølgning af indtægtsordrerne.
3.62.
Kommissionen er klar over, at koordineringen mel-
lem de forskellige tjenestegrene, der medvirker i tilbagesøg-
ningsproceduren, må intensiveres for at nå frem til en hurti-
gere inddrivelse af fordringerne.
Den erkender de vanskeligheder, den støder på i forvaltningen
af sine fordringer. Selv om det nuværende system for udste-
delse af indtægtsordrer fungerer korrekt, er opfølgningen ikke
optimal, da der er forsinkelser og praktiske vanskeligheder i
den faktiske inkassering af de skyldige beløb. Denne konsta-
tering har i øvrigt givet anledning til, at spørgsmålet om ind-
drivelse af fordringer blev medtaget i reformen. Med aktion
96, som Kommissionen nu er ved at iværksætte, vil den klar-
gøre ansvarsfordelingen på dette område mellem de anvis-
ningsberettigede GD’er, GD for Budget og Den Juridiske Tje-
neste.
3.63.
I forbindelse med de forbedringer, der planlægges
vedrørende tilbagesøgningen, vil opkrævning af morarenter
blive systematisk for de debitorer, der ikke overholder de fast-
satte frister.
har til formål at øge de anmeldte udgifter, f.eks. via indirekte
omkostninger.
Derfor har Kommissionen fastlagt reglen i faktablad nr. 4.2,
ifølge hvilken underleverancer, der er ubegrundede eller uden
merværdi, ikke kan komme i betragtning.
3.67.
Kommissionens tjenestegrene undersøgte spørgsmålet
om behandling af indirekte omkostninger i forbindelse med
udarbejdelsen af forslaget til en forordning om støtteberet-
tigede udgifter i den nye programmeringsperiode (2000-
2006), som skal træde i stedet for faktabladene. Det konklu-
deredes, at i betragtning af mangeartetheden af de endelige
støttemodtagere og de typer projekter, de forskellige struktur-
fonde finansierer, var det ikke hensigtsmæssigt at fastlægge
faste procentsatser eller en bestemt beregningsmetode. Den
nye regel nr. 1.7 i bilaget til forordning (EF) nr. 1685/2000
fastsætter imidlertid, at indirekte omkostninger skal være
baseret på faktiske omkostninger ved den medfinansierede
operation og fordeles pro rata på operationen efter en behørigt
begrundet fair og rimelig metode.
3.68.
På programmets første stadier kan udgifterne til opret-
telse og etablering af lokale grupper udgøre en meget høj pro-
centdel af de påløbne omkostninger, eftersom udvælgelsen og
finansieringen af individuelle projekter endnu ikke er begyndt.
Efterhånden som iværksættelsen af programmet skrider frem,
formindskes denne procentdel til mere beskedne niveauer inden
for de grænser, der generelt er fastsat i programmerne. Dette
kan til dels forklare forskellen mellem disse grupper for så vidt
angår driftsudgifternes og de indirekte omkostningers stør-
relse.
Indirekte omkostninger
Gennemførelse af finanskontrolforordningen
3.65.
I betragtning af de forskelligartede situationer i med-
lemsstaterne og spredningen i de samfinansierede aktioner er
der i faktablad nr. 5 fastsat en acceptabel regel for fordeling
og begrundelse af de indirekte omkostninger.
Ved kontrollen på stedet efterprøver Kommissionen, om de
indirekte omkostninger konteres projektet »på rimelig vis og i
overensstemmelse med de generelt anerkendte regnskabsreg-
ler«. Opførelsen af for høje og ubegrundede indirekte omkost-
ninger afvises systematisk af Kommissionen ved kontrollen på
stedet, og der kræves tilsvarende korrektioner.
3.66.
I forbindelse med ESF er anvendelsen af faste beløb
ikke kritisabel i sig selv, hvis de tilgrundliggende faktiske
udgifter er berettigede, de opgivne timer effektive, og taksterne
i overensstemmelse med de økonomiske realiteter.
I øvrigt er Kommissionen særligt opmærksom på spørgsmålet
om fiktive eller unødvendige underleverancer, der i hovedsagen
3.71.
Det skal bemærkes, at revisionsvejledningen for struk-
turfondene blev udviklet som en ramme til brug for Kommis-
sionens revisorer ved revision på stedet i medlemsstaterne.
Den indeholder også vejledning om anvendelsen af forordning
(EF) nr. 2064/97. Den er tilsendt medlemsstaterne til under-
retning, men kunne ikke gøres obligatorisk for medlemssta-
terne.
Nogle af medlemsstaterne har omsat vejledningen i interne
retningslinjer eller instrukser, mens andre medlemsstater
anvender den som referencedokument.
Et udkast til vejledningen blev først forelagt medlemsstaterne
i maj 1998. Det blev derefter revideret ud fra bemærknin-
gerne fra medlemsstaterne og professionelle revisionsorgani-
sationer. Desuden blev vejledningen om anvendelsen af for-
ordning (EF) nr. 2064/97 ved mange lejligheder drøftet med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0098.png
98
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
medlemsstaterne på seminarer og bilaterale møder efter ved-
tagelsen af forordningen i oktober 1997.
Vejledningens indhold var derfor ikke nyt for medlemssta-
terne, da den endelige udgave blev udsendt i 1999.
3.72-3.73.
Kommissionen er klar over nødvendigheden af
at kontrollere overholdelsen af minimumskravene i forordning
(EF) nr. 2064/97, særlig inden afslutningen af program-
merne for perioden 1994-1999 (1997-1999 for mål
2-programmer), som forudses fra 2002.
Kommissionen har allerede fået nyttige oplysninger om anven-
delsen af forordningen takket være koordineringsmøderne med
medlemsstaterne og artikel 9-rapporterne. Fremskridtene med
implementeringen af minimumskravene er også blevet under-
søgt ved nogle af de kontrolbesøg, Kommissionens tjeneste-
grene har aflagt på stedet. Det er imidlertid Kommissionens
hensigt at forstærke kontrollen med overholdelsen af forord-
ningen i 2001.
3.74.
Kommissionen er enig i, at det ville være nyttigt, hvis
rapporterne fra medlemsstaterne havde en ensartet struktur og
indeholdt samme type oplysninger. I den sidste »statusrapport
om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2064/97« fra juni
2000, som er baseret på oplysninger modtaget fra medlems-
staterne i deres artikel 9-rapporter og yderligere præciseringer
og oplysninger indhentet på koordineringsmøderne, gives der
en sådan vejledning i afsnittet om »artikel 9-rapportens form«.
Følgende fem punkter fremhæves som basisoplysninger, der
bør medtages i rapporterne:
— henvisning til eventuelle ændringer i kontrol- og forvalt-
ningssystemerne, herunder revisionssporet
— bemærkninger om relevante punkter i artikel 3 (mindst
5 %, kontrol, kontrolmetoder)
— oplysninger om den uafhængige organisation/person
omhandlet i artikel 8
— problemer af systematisk art og opfølgning
— rapportering om undersøgelse og behandling af uregel-
mæssigheder
Selv om Kommissionen bestræber sig på at foretage kontrol
for programmer, der er ved at blive afsluttet, bør interventio-
ner og projekter under afslutning ikke være eneste mål for
kontrollen på stedet. I betragtning af, at programmerne er
flerårige, er det hverken muligt eller nyttigt at koncentrere alle
revisioner i den sidste fase før afslutningen. Der bør også tages
hensyn til andre faktorer ved vurderingen af risikoen og fast-
læggelsen af programmet for opgaven. Desuden gør kontrol
af operationer, der f.eks. er midtvejs i gennemførelsen, det
muligt at indføre eventuelle nødvendige justeringer i en tidli-
gere fase og således forebygge uregelmæssigheder.
Revisionsvejledningen opstiller en metode, der i stigende grad
anvendes af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for revi-
sion af strukturfondene.
Som følge af protokollerne modtager Kommissionen hvert år
et betydeligt antal rapporter fra medlemsstaterne. Retten får
kopier af alle disse rapporter.
Kommissionen har allerede indledt drøftelser med medlems-
staterne om en mere ensartet struktur for revisionsrapporterne
som forudset i revisionsvejledningen. Kommissionen har også
til hensigt at forbedre opfølgningen af de revisionsresultater,
der meddeles i rapporterne fra de nationale revisionsorganer.
Konklusioner og anbefalinger
3.76.
Det af Retten konstaterede fejlniveau beviser ikke, at
en betydelig del af fællesskabsmidlerne misbruges, men sna-
rere, at der er mangler i medlemsstaternes finansielle kontrol
af fondene, som er typiske for forvaltningen af ethvert kom-
plekst program. Det vigtigste, der må sættes ind på, er en
fortsat forbedring af de finansielle forvaltnings- og kontrol-
systemer.
Kommissionens og medlemsstaternes kontrol
3.75.
Det skal bemærkes, at niveauet for kontrollen på ste-
det foretaget af Kommissionens tjenestegrene og nationale
revisionsorganer er blevet skærpet som følge af protokollerne.
Kommissionen mener, at den reelle virkning af foranstaltnin-
gerne vedrørende udgiftsanmeldelsernes pålidelighed vil blive
mere synlig i de kommende regnskabsår, selv om kontrollen
på stedet allerede viser en forbedring i forvaltningen udført af
medlemsstaterne. I punkt 3.2 i handlingsplanen udarbejdet af
Kommissionen i forbindelse med 1998-dechargeproceduren er
der anført en tidsplan vedrørende datoen for den første sand-
synlige virkning for DAS (revisionserklæring) af de af Kom-
missionen trufne foranstaltninger inden for strukturaktio-
nerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0099.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
99
For den nye programmeringsperiode (2000–2006) vil ved-
tagelsen af de to kommissionsforordninger om henholdsvis
finansiel forvaltning og kontrol og finansielle korrektioner, der
nu drøftes i strukturfondskomitéerne, betyde en yderligere vig-
tig styrkelse af denne indsats, idet medlemsstaternes forplig-
telser præciseres nærmere, og der fastsættes regler vedrørende
de foranstaltninger, der skal træffes, hvis der konstateres svag-
heder i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer.
OPFØLGNING AF TIDLIGERE BEMÆRKNINGER
Finansielle korrektioner (EFRU)
3.85-3.86.
Kommissionen forsøger med alle til rådighed
stående midler at træffe de rigtige korrigerende foranstaltnin-
ger. Når disse foranstaltninger træffes, er det imidlertid nød-
vendigt med omfattende procedurer og tilbundsgående under-
søgelser, høring af andre tjenestegrene samt møder og kontakter
over en længere periode med de relevante myndigheder og
støttemodtagere i medlemsstaterne, før artikel 24 i forordning
(EF) nr. 4253/88 eventuelt kan bringes i anvendelse.
Kommissionen kan ikke med de retlige midler og de ressour-
cer, den for øjeblikket har til rådighed, igangsætte de af Revi-
sionsretten ønskede tiltag i deres fulde udstrækning.
I forbindelse med rammebestemmelserne for den nye periode
2000-2006 er Kommissionen nu ved at udarbejde de nød-
vendige bestemmelser for at kunne foretage finansielle korrek-
tioner på den måde, som Revisionsretten har angivet.
Kommissionen har dog altid med de til rådighed stående mid-
ler forsøgt opmærksomt at gennemgå Revisionsrettens kon-
klusioner for at forbedre forvaltningen af EFRU.
Kommissionen erkender, at opfølgningen i tre sager har været
noget mangelfuld, og vil igen tage disse sager op med med-
lemsstaterne. I de andre otte sager er udgifterne blevet kor-
rigeret eller er ved at blive korrigeret.
3.87.
Som bekendt skal Kommissionen ved opfølgningen af
Revisionsrettens bemærkninger basere sine beslutninger på
alle de oplysninger, som er til rådighed.
De to nævnte sager blev drøftet i DAS 1997. På baggrund
heraf og en gennemgang af oplysninger fra Revisionsretten og
de berørte medlemsstater fandt Kommissionen, at der ikke var
tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme Rettens bemærk-
ninger.
3.88.
Efter Kommissionens opfattelse er der seks sager, hvor
den muligvis ikke har foretaget en korrekt opfølgning (12 %
af 48 sager undersøgt af Revisionsretten). Når det gælder
disse sager, har Kommissionen enten netop igangsat procedu-
ren i artikel 24 for at foretage de relevante finansielle korrek-
tioner eller er i færd med at gennemgå oplysninger og træffe
de nødvendige forholdsregler i det omfang, det er muligt. De
andre seks sager vedrører de af Retten nævnte problemer med
at begrunde de anmeldte udgifter, der har givet anledning til
Desuden opdages og korrigeres mange uregelmæssigheder
inden afslutningen, selv om det stadig er vanskeligt helt at
udelukke riskoen for, at der fortsat er fejl, særlig hvad angår
afslutningen af programmer, som ikke er omfattet af bestem-
melserne i forordning (EF) nr. 2064/97.
3.77.
Kommissionen er enig i Rettens analyse og har til
hensigt fortsat at anvende protokollerne undertegnet med
medlemsstaterne mest muligt. Kontrollen af afslutningen af
programmerne bliver en af dens prioriteter.
3.78.
Kommissionen er enig med Retten. Den har til hen-
sigt at intensivere sin undersøgelse af medlemsstaternes opfyl-
delse af kontrolkravene i forordning (EF) nr. 2064/97.
3.79.
Kommissionen udnytter fuldt ud mulighederne i med-
før af artikel 53 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for
så vidt angår gennemførelsesbestemmelser.
Den vedtog således den 12. juli i år udkast til kommissions-
forordninger om finansiel forvaltning og kontrol og finansielle
korrektioner.
3.80.
Kommissionen har vedtaget gennemførelsesbestem-
melser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt
angår støtteberettigelsen af udgifter til operationer medfinan-
sieret af strukturfondene (Kommissionens forordning (EF)
nr. 1685/2000 (EFT L 193 af 29.7.2000)). Spørgsmålet
om indirekte omkostninger er omhandlet i regel 1.7 i bilaget
til forordningen, der fastsætter, at indirekte omkostninger skal
være baseret på faktiske omkostninger ved den medfinansie-
rede operation og fordeles pro rata på operationen efter en
behørigt begrundet fair og rimelig metode.
3.81.
Kommissionen accepterer Rettens bemærkninger. Den
er ved at undersøge problemet i forbindelse med omorganise-
ringen af de finansielle tjenestegrene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0100.png
100
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
undersøgelser og kontakter med de ansvarlige myndigheder i
de berørte medlemsstater bl.a. med henblik på at forbedre for-
valtningen af programmerne for 1994-1999.
3.89-3.90.
Alle programmer, der medfinansieres af EFRU,
bliver som led i Komissionens beslutningsproces sendt til
høring i andre tjenestegrene for at sikre, at betingelserne i
forordningens artikel 7 er opfyldt, specielt reglerne om offent-
lige aftaler og statsstøtte.
3.91-3.92.
De udgifter, der endnu ikke er blevet korrigeret
i de ni sager, hvor Kommissionen erkender, at der har været
total eller delvis mangel på opfølgning, kan anslås til 13 mio.
EUR. Forskellen i forhold til det beløb på 57,6 mio. EUR,
som Revisionsretten anfører, skyldes:
— sager, hvor de foretagne korrektioner efter Kommissionens
opfattelse har været tilstrækkelige (21,2 mio. EUR)
— en sag, hvor Kommissionen er uenig i Revisionsrettens
bemærkninger (se punkt 3.87) (14,5 mio. EUR), og
— en sag, hvorom der er anlagt sag ved Domstolen (8,9
mio. EUR).
Det beløb, der skal betales tilbage, anslås til 5 mio. EUR.
kaldelse af forslag VP/1999/05 er blevet gennemført med
støtte bevilget over budgetpost B3-4 0 0 0.
3.94.
Alle de organisationer for arbejdsmarkedets parter,
der er anført i bilag I til Kommissionens meddelelse (98) 322
endelig udg. af 20. maj 1998, blev underrettet om forslags-
indkaldelsen og opfordret til at foreslå projekter til
EU-finansiering. I overensstemmelse med målene for budget-
post B3-4 0 0 0 i 1999 blev der indgået forpligtelser for 6,6
mio. EUR for i alt 105 projekter.
Der er ikke sket nogen forskelsbehandling af hverken arbejds-
giverorganisationer eller andre organisationer, der kan ansøge
om tilskud inden for rammerne af B3-4 0 0 0 mål og de
generelle budgetregler. Årsagen til, at hovedparten af de fæl-
les projekter blev genenmført med en fagforening som finan-
siel hovedaktør, er, at fagforeninger ofte råder over bedre orga-
nisationsstrukturer på EU-plan.
3.95.
Der er blevet udstedt en indtægtsordre på grundlag
af beregninger foretaget af den berørte forvaltning, og svaret
fra debitor undersøges for øjeblikket af Kommissionens tjene-
stegrene.
3.96.
Kommissionen vil gerne knytte nogle kommentarer til
Revisionsrettens bemærkninger. Selv om det er rigtigt, at kun
fem medlemsstater havde gennemført direktivet inden den
22. september 1996, der var den fastsatte frist, gennemførte
fire andre direktivet i national ret inden den 15. november
1996, og tre andre inden udgangen af april 1997. Kun to
medlemsstater blev reelt forsinkede (den 15. medlemsstat var
ikke omfattet af direktivet).
ESF og EUGFL, Udviklingssektionen
Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter
National medfinansiering
3.93.
Det skal bemærkes, at følgende fire punkter (3.92-
3.95) vedrører foranstaltninger, som ikke finansieres over Den
Europæiske Socialfond (strukturfond), men over en budget-
post, der forvaltes direkte af Kommissionen.
Kommissionen har siden marts 1999 forbedret sin udvælgel-
sesprocedure gennem oprettelse af en udvælgelseskomité, der
består af tre embedsmænd, og som blandt alle indkomne for-
slag kun udvælger de projekter til EU-støtte, som ligger på
linje med bemærkningerne til budgetpost B3-4 0 0 0. Alle
forslag gennemgås grundigt, idet der lægges vægt på deres
generelle kvalitet, i hvilket omfang de bidrager til at realisere
de for budgetposten opstillede mål, deres EU-dimension, deres
synlighed og deres omkostningseffektivitet.
I anden halvdel af 2000 vil GD Beskæftigelse anmode en
ekspert om at foretage en uvildig evaluering af effektiviteten
og målrettetheden af de projekter, der i forbindelse med ind-
3.98.
Kommissionen har blandt andet under sine kontrol-
besøg på stedet opfordret de nationale myndigheder til at
ændre deres nationale lovgivning således, at både den natio-
nale støtte og EU-støtten bliver udbetalt samtidig til de ende-
lige støttemodtagere. I den forbindelse er Italien et godt eksem-
pel. Her har de nationale myndigheder nemlig vedtaget
»Delibere CIPE« for at kunne stille de midler til rådighed, der
er afsat til national medfinansiering af ESF-foranstaltninger,
herunder de supplerende midler i forbindelse med indeksregu-
lering.
3.99.
Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 om samord-
ning af strukturfondene, der er ændret ved forordning (EØF)
nr. 2082/93, anfører (artikel 17), at fondenes finansielle del-
tagelse beregnes i forhold til de samlede støtteberettigede
omkostninger eller i forhold til de samlede støtteberettigede
offentlige eller dermed sidestillede udgifter (på nationalt, regio-
nalt eller lokalt niveau og EU-niveau). I det andet tilfælde kan
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0101.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
101
der kun udbetales støtte fra EU, hvis der er afsat offentlige
midler hertil på nationalt plan. I det første tilfælde kan det
nationale bidrag derimod erstattes af andre offentlige eller pri-
vate bidrag, og det har ofte givet anledning til klager fra andre
deltagere i det pågældende program. Selv om Kommissionen
giver udtryk for sin opfattelse i overvågningsudvalgene og for-
søger at hjælpe med at finde løsningsmuligheder, giver de
gældende forordninger den ikke mulighed for at blande sig i
de forskellige partneres finansielle deltagelse.
For den kommende programmeringsperiode fastsætter arti-
kel 32 i forordning (EF) nr. 1260/1999, at Kommissionens
betalinger skal ske med henblik på refusion af betalte udgifter
til tjenesteydelser, der allerede er gennemført på stedet. Denne
bestemmelse indebærer, at der allerede er tilvejebragt midler på
nationalt plan, og begrænser dermed risikoen for den util-
strækkelige nationale medfinansiering, som Revisionsretten
omtaler.
For at løse disse problemer forenklede Rådet efter forslag fra
Kommissionen additionnalitetsproceduren for programme-
ringsperioden 2000-2006, både hvad angår visse metode-
regler og tidsplanen for additionalitetsovervågningen. Under
den forhåndskontrol, der i 2000 blev foretaget af additiona-
liteten i den pågældende programmeringsperiode, havde Kom-
missionen og medlemsstaterne ingen større problemer med
metode og fortolkning af forordningen, måske især fordi
Kommissionen havde sendt dem et arbejdsdokument, som
indeholder de nødvendige præciseringer af de regler, Rådet har
vedtaget.
3.104.
Forordningen om Samhørighedsfonden indeholder
regler for finansiering af projekter, projektfaser og grupper af
projekter. Under forhandlingerne om forordning (EF)
nr. 1164/94 introducerede Kommissionen begrebet »projekt-
fase« og præciserede siden over for medlemsstaterne, at øko-
nomisk uafhængige projektfaser er:
DEN FINANSIELLE FORVALTNING AF
STRUKTURFORANSTALTNINGERNE
Forordningerne og gennemførelsesbestemmelserne
3.102.
Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmel-
ser, der er bindende for alle medlemsstater, i alle de tilfælde,
hvor det er foreskrevet i Rådets forordninger. I andre tilfælde
gælder nærhedsprincippet og partnerskabsprincippet, og Kom-
missionen opstiller retningslinjer, som ikke er bindende. Det
er ikke Kommissionens opgave at fortolke de gældende regler.
En definition af de begreber og regler, som skal anvendes ved
gennemførelsen af strukturfondsinterventionerne, og som er i
den generelle forordnings ånd, er foretaget i fire vejledninger,
som er sendt til medlemsstaterne. Vejledningerne definerer og
beskriver på en sammenhængende måde de forskellige etaper
i programmeringen, i gennemførelsen og evalueringen og
opstiller harmoniserede overvågnings- og evalueringsindika-
torer.
Kommissionen er dog under overholdelse af nærhedsprincip-
pet i færd med at udarbejde kommissionsforordninger om
gennemførelsesbestemmelser til den generelle struktufondsfor-
ordning, specielt hvad angår støtteberettigelseskriterier,
forvaltnings- og kontrolsystemer samt finansielle korrektioner.
3.103.
Kommissionen erkender, at nogle medlemsstater
siden additionnalitetsprincippets indførelse i 1989 har haft
en række problemer med fremsendelse og evaluering af oplys-
ninger, det gælder både den metode og hyppighed, hvormed
oplysningerne fremsendes til Kommissionen.
— faser, der svarer til en funktionel enhed (f.eks. rensnings-
anlæg), eller som defineres geografisk (f.eks. successive
motorvejsstrækninger eller en klart afgrænset jernbane-
linje), eller
— faser svarende til en vis periode i projektforløbet og til
visse arbejder, der fysisk kan identificeres ved hjælp af
egnede kvantificerede indikatorer, og som er udført i
nævnte periode.
Det skal bemærkes, at Kommissionen gentagne gange klart
har redegjort for begrebet projektfase på møder i de forskel-
lige overvågningsudvalg.
Den nye forordning gør det klart, at det projekt eller den pro-
jektfase, hvortil der ydes støtte, skal omfatte en række arbejder,
som resulterer i et projekt eller en selvstændig projektfase, som
er fuldt funktionsdygtig.
Kommissionen understreger, at udgifterne ikke bør samles
kunstigt for at nå op på tærskelværdien på 10 mio. EUR.
Kommissionen erkender dog fordelene ved at samle visse pro-
jekter, som ved deres geografiske beliggenhed eller særlige art
bidrager til at realisere et bestemt kvantificerbart mål i et
bestemt geografisk område, jf. de nye bestemmelser i forord-
ning (EF) nr. 1265/1999 om ændring af bilag II til forord-
ning (EF) nr. 1164/94 (artikel A, stk. 4).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0102.png
102
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Sammenhængen mellem de forskellige fællesskabsaktio-
ner
3.105.
EF-aktioner, der gennemføres inden for samme geo-
grafiske område, indgår i en strategi, som forhandles mellem
Kommissionen og de nationale og regionale myndigheder, og
som fastsættes i EFSR (EF-støtterammer) eller i SPD (enheds-
programmeringsdokumenter).
Når det gælder reklame, vil Kommissionen fuldt ud udnytte
de seneste gennemførelsesbestemmelser vedrørende informa-
tion om og reklame for støtte fra strukturfondene (
1
). I den
forbindelse er der enighed om, at EFSR-overvågningsudvalget
for Nordirland skal godkende en kommunikationsstrategi, der
gennemføres ved hjælp af kommunikationsplaner inden for
rammerne af de to OP’er. En lignende metode vil i forståelse
med IFI-bestyrelsen blive anbefalet for at skabe offentlighed
omkring Fællesskabets deltagelse i projekter, der finansieres af
IFI.
De iværksatte foranstaltninger overvåges også af overvåg-
ningsudvalgene for EFSR, SPD eller for flerfondsprogram-
merne, hvor der sidder repræsentanter for de forskellige natio-
nale myndigheder. EF-initiativprogrammerne gennemgås i
overvågningsudvalgene for EFSR og SPD.
Det betyder ikke, at den samme fond ikke kan finansiere flere
ensartede foranstaltninger, som så gennemføres inden for
samme geografiske område af offentlige myndigheder på for-
skelligt niveau. Sådanne foranstaltninger er dog ikke nødven-
digvis uforenelige, men kan f.eks. bestå i anlæggelse af hoved-
veje og lokale veje.
3.107.
Hvad angår de nationale handlingsplaner, er Revi-
sionsrettens bemærkning om, at de bør være mere konkrete og
nøjagtige, primært henvendt til medlemsstaterne. De udar-
bejder deres handlingsplaner på grundlag af retningslinjer,
som hvert år foreslås af Kommissionen og vedtages af Rådet.
Hvis de tiltag, som bliver resultatet, ikke er konkrete og nøj-
agtige, vil dette blive anført i den fælles beskæftigelsesrapport
og kan medføre, at Kommissionen forelægger Rådet en hen-
stilling herom.
Desuden vil man under forhandlingerne om operationelle pro-
grammer og EF-initiativer for den nye programmeringspe-
riode kunne udnytte erfaringerne fra gennemførelsen af for-
anstaltningerne i den forudgående programmeringsperiode.
Specielt vil nedskæringen af antallet af EF-initiativprogrammer
fra 14 til fire sandsynligvis resultere i en markant nedskæring
af antallet af individuelle programmer og dermed af mulig-
heden for at gennemføre ensartede foranstaltninger under for-
skellige programmer.
Der er adskillige retningslinjer, der handler om beskæftigelsen
af unge. I en af dem anmodes medlemsstaterne om at sikre,
at enhver ung arbejdsløs i 2002 får tilbud om en ny start,
inden den pågældende har været arbejdsløs i seks måneder. I
en anden tages der fat på problemet med unge, der forlader
skolen for tidligt, og problemerne for unge med indlærings-
vanskeligheder. I en sidste bliver der set på, hvordan unge kan
blive bedre til at tilpasse sig til de teknologiske og økonomiske
forandringer og kan opnå de kvalifikationer, der er brug for
på arbejdsmarkedet.
3.106.
Hvad angår koordineringen af EU-støtten i Nord-
irland og de tilgrænsende counties i Irland, er Kommissionen
meget opmærksom på dette aspekt i den nye forhandlings-
runde, og der lægges også vægt på det i bestemmelserne om
de nye strukturfonde og i IFI-forordningerne. Som et første
skridt blev Kommissionens forvaltning af IFI og Peace
II-programmet fra 1. maj 2000 overført til samme kontor i
Generaldirektoratet for Regionalpolitik. På det praktiske plan
er Kommissionen glad for forslaget om, at den særlige
EU-programinstans bliver forvaltningsmyndighed for både
Peace II og Interreg III. Endelig vil Kommissionen under drøf-
telserne om de nye programmer foreslå en række foranstalt-
ninger for at fremme koordineringen af de forskellige støt-
teformer, f.eks. en »one-stop shop« mellem de to operationelle
programmer i Nordirland, en fælles database for ansøgninger
om støtte, edb-udveksling af oplysninger om samfinansierede
projekter med IFI, tilstedeværelse af en repræsentant for IFI i
overvågningsudvalget for Peace II, koordinering mellem lokalt
baserede partnerskabsstrukturer osv.
I den nye programmeringsperiode er det meningen, at ESF
skal yde støtte til medlemsstaternes gennemførelse af de natio-
nale handlingsplaner. Siden beskæftigelsestrategien blev lan-
ceret, er medlemsstaterne blevet bedt om at gøre rede for, hvor-
dan
ESF-foranstaltningerne
bidrager
til
deres
beskæftigelsesstrategi (også finansielt) og dermed til deres
beskæftigelsesforanstaltninger for unge. Da der gennem den
nye ESF-lovgivning er skabt en forbindelse mellem den euro-
pæiske beskæftigelsesstrategi og ESF, er det nu op til med-
lemsstaterne at afstemme ESF-foranstaltningerne efter beskæf-
tigelsesstrategien.
Den finansielle indsats gennem henholdsvis ESF og EUGFL,
Udviklingssektionen, som Revisionsretten refererer til, er ret-
tet mod to forskellige endemål (EUGFL, Udviklingssektionen:
tilpasning af landbrugsstrukturerne, og ESF: beskæftigelsen
(
1
) Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2000 af
30. maj 2000 om de informations- og reklameforanstalt-
ninger, som medlemsstaterne skal iværksætte vedrørende
strukturfondenes interventioner (EFT L 130 af 31.5.2000,
s. 30).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0103.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
103
af unge), som indgår i forskellige mål i den generelle forord-
ning om strukturfondene og dermed i to forskellige udvik-
lingsstrategier (EF-støtterammerne for regionaludvikling i det
ene tilfælde og et EF-initiativ i det andet). Kommissionen har
sørget for at undgå enhver form for modstrid og uforenelighed
mellem de tiltag, som finansieres via disse to instrumenter,
men er ikke i stand til at fastlægge en helhedsstrategi for dem
ud over den planlægning, der er fastsat i forordningerne.
primært vurderes ud fra, i hvor høj grad det bidrager til at
realisere de overordnede mål for disse interventioner, og uaf-
hængigt af direkte eller indirekte bånd til andre tiltag, som
medfinansieres af EF-fonde.
Kendskabet til de forskellige EF-finansieringskilder varierer
meget i de enkelte regioner og økonomiske sektorer. Det er
Kommissionens opfattelse, at Revisionsrettens bemærkning
om manglende information ikke gælder for hovedparten af
dem, der nyder godt af de EFRU-medfinansierede projekter i
industriområder.
3.108.
Kommissionen erindrer om, at grundforordningen
for Samhørighedsfonden ikke foreskriver nogen programme-
ring. For projekter vedtaget i perioden 1994-1999 har Kom-
missionen bestræbt sig på at sikre, at der var synergi og sam-
menhæng mellem de foranstaltninger, der blev gennemført af
henholdsvis EFRU og Samhørighedsfonden. Den af Rådet
ændrede forordning om Samhørighedsfonden har medført for-
bedringer, som skulle give mulighed for øget effektivitet. De
ændringer, der blev indført ved forordning (EF)
nr. 1264/1999 og (EF) nr. 1265/1999, betyder, at med-
lemsstaterne skal forelægge de oplysninger, der er nødvendige
for en vurdering af, om projekterne er i overensstemmelse med
en sektoriel eller territoriel strategi.
Evaluering af strukturforanstaltningerne
Forudgående vurdering og projektudvælgelse i medlems-
staterne
For perioden 2000-2006 har Kommissionen anmodet med-
lemsstaterne om at opstille en referenceramme for Samhørig-
hedsfondens interventioner, hvilket skulle give dem mulighed
for at øge synergien og sikre sammenhæng. I slutningen af
juni 2000 havde nogle medlemsstater opstillet en reference-
ramme for transport- og miljøsektoren, mens andre har givet
oplysninger på området i EF-støtterammen for 2000-2006.
3.111.
Kommissionen er enig med Revisionsretten i, at
strategien bør være baseret på en reel behovsanalyse. Efter for-
slag fra Kommissionen er reglerne blevet strammet på dette
punkt, og specielt artikel 41 i forordning (EF)
nr. 1260/1999. I de tekniske dokumenter vedrørende perio-
den 2000-2006 (vejledning om planens indhold, retnings-
linjer for forhåndsevaluering og forhandlingsmandater) læg-
ges der særlig vægt på dette spørgsmål. Disse dokumenter
suppleres med EFS’ egne retningslinjer for spørgsmål vedrø-
rende menneskelige ressourcer.
Ifølge den hidtidige analyse af planerne for 2000–2006 er
der sket reelle fremskridt på området.
Siden 1989-reformen har Kommissionen ikke været med på
det niveau, hvor udvælgelsen og forvaltningen af de projekter,
der medfinansieres af strukturfondene, foregår. Kommissionen
er til gengæld med på det niveau, hvor der arbejdes med de
flerårige programmer, da den sammen med medlemsstaterne
er ansvarlig for disse programmer.
3.112.
Ifølge reglerne for både perioden 1994-1996 og
perioden 2000-2006 er støttemodtagerne ikke forpligtet til
at foretage en evaluering på projekt- eller foranstaltningsni-
veau, medmindre det drejer sig om et meget omfattende pro-
jekt.
Løsningen på det problem, som Revisionsretten rejser, består
i at finde frem til de rigtige udvælgelseskriterier og indføre
mekanismer for at undgå illoyal konkurrence og virksomheds-
flytning.
3.113.
Hvilke områder, der har det største behov for støtte,
blev hovedsageligt bestemt ved hjælp af to fattigdomsindekser,
som blev anvendt henholdsvis nord og syd for grænsen, nem-
lig Rubson-indekset i Nordirland og Gamma-indekset i de
tilgrænsende counties i Irland.
3.109.
EFRU-foranstaltningerne til udvikling af industri-
områder henvender sig i de allerfleste tilfælde til offentlige
aktører (ofte kommuner). Disse byggemodner med støtte fra
EFRU sådanne områder for siden at sælge dem eller leje dem
ud på markedets betingelser til private virksomheder, normalt
SMV’er (små og mellemstore virksomheder). Disse tiltag
kommer derfor kun indirekte virksomhederne til gode. De
gennemføres uafhængigt af andre EF-tiltag, som er rettet
direkte mod virksomhederne enten for at gøre det lettere for
dem at foretage erhvervsinvesteringer (EFRU og/eller EIB
(Den Europæiske Investeringsbank)) eller for at udvikle kva-
lifikationer (ESF). At informere virksomhederne om de for-
skellige støttemuligheder er generelt en opgave, der påhviler de
myndigheder, som skal gennemføre det pågældende program,
og kan ikke udføres af initiativtagerne i de pågældende områ-
der. Overvågningsudvalg, specielt dem, der repræsenterer et
bredt partnerskab, er glimrende fora for udvikling af synergi
mellem forskellige aktører. Her kan der gives detaljerede oplys-
ninger om mulighederne i forbindelse med ESF eller EIB af
Kommissionens eller bankens repræsentanter.
Udvikling af industriområder er ikke et mål i sig selv, men et
instrument til brug for strukturinterventioner, og bør derfor
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0104.png
104
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
De problemer med gennemførelse, overvågning og evaluering,
der er konstateret i forbindelse med Fællesskabets fredsinitia-
tiver i de irske counties, skyldes delvis omstændighederne på
det tidspunkt, hvor programmet blev lanceret. Det var nød-
vendigt at påbegynde programgennemførelsen i 1995, så den
kunne foregå samtidig med den mere omfattende fredsproces i
Nordirland. På grund af programmets udpræget sociale dimen-
sion og dets innovative karakter var det desuden ikke altid
umiddelbart relevant eller muligt at foretage en udvælgelse og
overvågning. Som nævnt bliver programmet løbende forbedret
på basis af resultaterne fra overvågningen og evalueringen.
Endvidere har man brugt erfaringerne fra det første Peace-
program under udarbejdelsen af det nuværende Peace
II-initiativ.
EFSR for Nordirland vil i en særlig prioriteret foranstaltning,
kaldet »fred og forsoning«, fastsætte retningslinjer for speci-
fikke og supplerende støttekriterier, som skal anvendes i for-
bindelse med Peace II-programmet. Alle Peace II-
finansieringsorganer vil derfor få et fælles sæt kriterier for
udvælgelse og bedømmelse af projekter. Det vil sikre, at Peace
II-programmet adskiller sig fra andre EU-foranstaltninger ved
at fremme økonomisk og social udvikling specielt rettet mod
de sociale grupper, områder, sektorer og aktiviteter, som har
lidt mest under splittelsen af befolkningen og konflikten i
Nordirland.
3.114.
På baggrund af den igangværende efterfølgende eva-
luering af Samhørighedsfondens projekter kan der konstateres
klare fremskridt med hensyn til oplysningernes tilgængelighed
og costbenefitanalysernes kvalitet. Desuden har Kommissio-
nen taget en række initiativer:
— Ansøgningsskemaet er ændret således, at der kræves flere
oplysninger for perioden 2000-2006.
— Vejledningen om costbenefitanalyser er ved at blive ajour-
ført.
— Der er indgået en kontrakt om teknisk bistand med EIB
for at få en bedre og mere målrettet analyse af projek-
terne.
— Kommissionen sender den efterfølgende evaluering af de
enkelte projekter til de nationale myndigheder. Der udar-
bejdes en sammenfatning af erfaringerne fra første fase
af den efterfølgende evaluering, som sendes til de berørte
medlemsstater med henblik på yderligere forbedringer.
lemsstaten i sin lovgivning at fastlægge bindende normer.
Disse normer afspejler pr. definition forskellige økonomiske
og sociale omstændigheder afhængigt af, hvilket land der er
tale om. Selv på nationalt plan kan der undertiden være for-
skelle, når det drejer sig om medlemsstater med en føderal eller
regional struktur.
I forbindelse med EUGFL, Udviklingssektionen, fastsætter
forordning (EF) nr. 950/97 og dens efterfølger forordning
(EF) nr. 1257/1999 derimod, at en landbruger anses for at
være ung, indtil den pågældende er 40 år.
Hvad angår mål og indikatorer, er Kommissionen klar over,
at der er visse svagheder i programmerne for 1994-1999.
Derfor er der med den nye strukturfondsforordning indført
pligt til at fastsætte kvantificerede mål (for så vidt de er kvan-
tificerbare) for hver interventionsform. Midtvejsevalueringen i
2003 vil være det rette tidspunkt at bedømme værdien og
anvendeligheden af de kvantificeringer, der indgår i program-
merne.
3.116.
I det oprindelige Peace I-programdokument var der
ikke fastsat kvantificerede fysiske mål og mål for støttens
effekt, hvilket skulle afspejle dette EF-initativs generelle og
uddelegerende karakter. Under programmets gennemførelse er
der imidlertid udviklet et omfattende sæt overvågningsindi-
katorer (»Optimum Monitoring Questionnaire« (spørgeske-
maet vedrørende den bedst mulige overvågning)), og program-
mets eksterne evaluator har udarbejdet en strategisk
evalueringsmodel for at forberede den afsluttende efterfølgende
evaluering.
På baggrund heraf er der specielt til den i EFSR prioriteterede
foranstaltning »fred og forsoning« udviklet et sæt output-,
resultat- og virkningsindikatorer til brug under den nye finan-
sieringsrunde. Disse indikatorer skal være et supplement til de
socioøkonomiske indikatorer og mål i andre prioriterede for-
anstaltninger. De skal indgå i et generelt rapporteringssystem
vedrørende finansielle spørgsmål og forvaltningsforhold.
3.117.
Kommissionen deler Revisionsrettens opfattelse af,
at enhver virksomhedsflytning, som er uredelig eller kun fore-
tages for at få del i støtte under dække af at ville etablere sig
i et industriområde, er uacceptabel. Ved bedømmelsen af små
og mellemstore virksomheders (SMV) etablering i industri-
områder må der imidlertid også tages hensyn til positive mil-
jøeffekter og positive eksternaliteter for SMV ved en sådan
etablering. Efter Kommissionens opfattelse er belægningsgra-
den en god indikator for nytten af investeringer i et industri-
område, men Kommissionen er enig med Retten i, at den er
utilstrækkelig i forbindelse med virksomhedsflytning.
3.118.
De indikatorer, der anvendes i forbindelse med Sam-
hørighedsfonden, er indikatorer for projekternes fysiske og
finansielle gennemførelse og ikke indikatorer for programmer-
nes forløb, resultater og virkninger som dem, der er opstillet
for EFRU. Hvert projekt, som finansieres af Samhørigheds-
fonden har sine helt egne overvågningsindikatorer, der er
Mål og indikatorer
3.115.
Når der ikke foreligger mere præcise EF-bestemmelser
for programmeringsperioden (1994-1999), er det op til med-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0105.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
105
afhængige af projektets art. De må derfor ikke forveksles med
indikatorerne for et EFRU-program.
Makroøkonomiske vurderinger
vejsevalueringerne ikke altid havde haft den forventede virk-
ning på programmeringen, men havde understreget, at pro-
cessen var af nyskabende karakter, at der i forbindelse med
visse programmer kunne nævnes forbilledlige eksempler, og at
reglerne for programmeringsperioden 2000-2006 var blevet
forbedret takket være de erfaringer, der var gjort. De samme
bemærkninger gælder for evalueringen af de beskæftigelses-
fremmende foranstaltninger for unge.
3.119.
Kommissionen har taget stilling til dette spørgsmål
i forbindelse med Revisionsrettens to særberetninger om hen-
holdsvis evaluering og Samhørighedsfonden. Kommissionens
holdning til analysen af den makroøkonomiske effekt og de
initiativer, den har taget, kan resumeres som følger:
— I de medlemsstater, der modtager megen strukturstøtte,
og specielt i samhørighedslandene, har Kommissionen for
perioden 2000-2006 foretaget en evaluering af den
makroøkonomiske effekt ved hjælp af modellerne Quest
II og Hermin for at få sammenlignelige resultater.
— I Østtyskland og Syditalien er der gjort mærkbare frem-
skridt, hvad makroøkonomisk modernisering angår, gen-
nem udvikling af økonometriske modeller af Hermin-
typen, som omfatter måling af den strukturelle effekt på
udbudssiden.
— På regionalt plan går Kommissionen ind for initiativer til
udarbejdelse af modeller til vurdering af den makroøko-
nomiske effekt. Kommissionen understreger dog, at disse
initiativers omkostningseffektivitet må kunne påvises, og
at mangelen på regionale statistikker kraftigt begrænser
kvaliteten og gennemførligheden af disse forsøg.
Når det gælder evalueringsprocedurernes effektivitet, skal det
understreges, at man i programmeringsperioden 1994-1999
har kunnet etablere og udvikle en evalueringskultur inden for
strukturfondene. Denne proces har været præget af et snævert
samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, hvor
der har været enighed om at betragte evaluering som et for-
valtningsværktøj og anvende resultaterne herfra ved gennem-
førelsen af programmerne. Dette samarbejde vil fortsætte i
den næste programmeringsperiode, idet artikel 40 til 43 i
den nye forordning etablerer et sådant evalueringssamarbejde
mellem den enkelte medlemsstat og Kommissionen og sam-
tidig præciserer, hvilke opgaver der påhviler de to parter på
forskellige tidspunkter i programforløbet. Kommissionen har
suppleret disse bestemmelser med retningslinjer for indikato-
rer, overvågning og evaluering, det gælder både strukturfon-
dene generelt og ESF. Under forhandlingerne om de nye pro-
grammer blev disse bestemmelser ændret og udvidet, så de gik
videre end de forskriftsmæssige krav (oprettelse af styringsud-
valg, øjeblikkelig udnævnelse af evaluatorer osv.).
Interventionernes forvaltning
I Kommissionen
På projektniveau har Kommissionen støttet en metode til
udvikling af modeller til vurdering af den makroøkonomiske
effekt specielt for Samhørighedsfonden. Dette forsøg giver
interessante resultater, især hvad angår forholdet mellem
offentlig investering, privat investering og beskæftigelse samt
de »spillover«-effekter, der skabes af projekter af strukturerende
art. Kommissionen mener dog, at man må have forsøget lidt
på afstand for bedre at kunne anlysere den merværdi, der til-
føres på det operationelle og beslutningsmæssige plan i for-
hold til mere mikroøkonomiske teknikker.
3.122.
Det siger sig selv, at det tager lang tid at opbygge
et tværnationalt partnerskab. Den anden indkaldelse af pro-
jekter har klart vist, at der er sket fremskridt, bl.a. fordi der er
udviklet edb-værktøj til forvaltning af tværnationalt samar-
bejde.
Oprettelsen af temagrupper bestående af repræsentanter for
ESF’s nationale myndigheder, de tekniske bistandsorganer og
Kommissionens tjenestegrene skulle betyde, at resultaterne
kan videreformidles på alle niveauer.
Hensyntagningen til evalueringerne
3.120.
I sit svar på punkt 3.60 til 3.84 i Revisionsrettens
årsberetning fra 1998 havde Kommissionen erkendt, at mid-
Det tværnationale samarbejde er blevet evalueret på program-
niveau af medlemsstaterne (midtvejs) og af Kommissionen
(ved programmeringsperiodens udløb). Resultaterne af sidst-
nævnte evaluering på EF-plan har siden juni 2000 kunnet
findes under følgende titler: »Final EU wide evaluation of the
Community Initiative Adapt« og »Final EU wide evaluation
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0106.png
106
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
of the Community Initiative Employment«. Omkring fyrre
tværnationale partnerskaber er blevet tilfældigt udvalgt og
analyseret med hensyn til overholdelsen af de fire principper
for EF-initiativprogrammerne, herunder det tværnationale
samarbejde, hvilket ikke havde kunnet lade sig gøre for de
tusinder af medfinansierede projekter.
3.123.
Kommissionen erkender, at de forskellige tjeneste-
grene, der tidligere arbejdede sammen om kontrollen af addi-
tionalitetsprincippet, havde visse koordineringsproblemer, fordi
der var tale om forskellige generaldirektorater: Regionalpoli-
tik, Beskæftigelse, Økonomiske og Finansielle Anliggender og
Landbrug, som modtog de samme informationer eller forskel-
lige delinformationer.
For at undgå sådanne problemer er ansvaret for dette sags-
område blevet fordelt som følger:
— GD Regionalpolitik er ansvarlig for overvågning af addi-
tionalitet i forbindelse med mål 1 og får teknisk bistand
hertil af GD Økonomiske og Finansielle Anliggender.
— GD Beskæftigelse er ansvarlig for kontrol af additiona-
litet i forbindelse med mål 2 og 3, der for perioden
2000-2006 foretages under et og kun en gang på basis
af de samme data (udgifter til aktive arbejdsmarkedsfor-
anstaltninger) for de to mål.
Alle beslutninger drøftes i fællesskab af de ansvarlige tjene-
stegrene i hvert generaldirektorat, og informationerne sendes
til alle berørte embedsmænd.
3.124.
Det er meningen, at Kommissionens tjenestegrene
skal foretage kontrol på stedet af IFI-projekter (Den Interna-
tionale Fond for Irland) inden udgangen af år 2000. I over-
ensstemmelse med Rådets forordning om Fællesskabets finan-
sielle bidrag til IFI (Den Internationale Fond for Irland) (
2
) vil
Kommissionen senest den 1. april 2001 forelægge budget-
myndigheden en beretning, der bl.a. indeholder resultaterne af
de undersøgelser og den kontrol, som Kommissionens tjene-
stegrene har gennemført på stedet.
Ifølge de gældende bestemmelser, navnlig forordning (EF)
nr. 2064/97 for perioden 1994-1999, har medlemsstaterne
pligt til at lade uafhængige instanser foretage kontrol af
mindst 5 % af de samlede støtteberettigede udgifter til hvert
program, inden dette afsluttes (fra 2001).
For den nye periode 2000-2006 skærper den nye struktur-
fondsforordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil (som
for øjeblikket drøftes) også kontrollen af projektlederne og de
endelige støttemodtagere i medlemsstaterne.
3.126.
Siden slutningen af 1997 er der, som fastsat i Peace
I-programdokumentet, oprettet centrale databaser, som inde-
holder data om projektansøgninger og -godkendelser samt
oplysninger fra projektansvarlige i overensstemmelse med spør-
geskemaet vedrørende den bedst mulige overvågning (opti-
mum monitoring questionnaire — OMQ).
Disse data er
sammen med interview af delprogramledere blevet anvendt til
udarbejdelse af situationsrapporter til brug for overvågnings-
udvalget og er også blevet brugt i analyser, der er udarbejdet
af den eksterne evalueringskonsulent.
Hvad additionnalitet angår, henvises der til punkt 3.103.
GENEREL KONKLUSION
3.128.
De beløb, der hvert år er blevet afsat som forplig-
telsesbevillinger i de finansielle overslag er blevet opført på
budgettet efter reglerne. Det er kun det faktiske bevillingsfor-
brug, der har været mindre end de samlede bevillinger for den
pågældende periode.
I medlemsstaterne
På grund af omprogrammeringen har man først meget sent
på regnskabsåret kunnet vedtage de endelige beslutninger, der
gav mulighed for at anvende de disponible midler. Det har
gjort det nødvendigt at fremføre hovedparten af de bevillinger,
som ikke var blevet udnyttet ved årets udgang.
3.125.
Kommissionen deler Revisionsrettens opfattelse af,
at det er nødvendigt at skærpe kontrollen i medlemsstaterne.
(
2
) Rådets forordning (EF) nr. 214/2000 af 24. januar 2000
om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internatio-
nale Fond for Irland, (EFT L 24 af 29.1.2000, s. 7).
De »årlige trancher« indgår i det system, der blev indført ved
den generelle strukturfondsforordning, de finansielle overslag,
den interinstitutionelle aftale og afgørelsen om egne indtæg-
ter, som indebærer et årligt loft for forpligtelsesbevillingerne
(1,335 % af BNP). Dette forhindrer, at der indgås forplig-
telser for programmerne i deres helhed, når de vedtages, hvad
også budgetmyndigheden ville afslå.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0107.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
107
Da bogføringen af de årlige trancher ikke alene svarer til alle
de retlige forpligtelser, Fællesskabet har indgået, opfører Kom-
missionen disse forpligtelser blandt de ikke-balanceførte ope-
rationer, der figurerer i forvaltningsregnskabet.
3.129.
For den nye programmeringsperiode 2000-2006
er Kommissionen nu ved at indføre et fælles informationssy-
stem til registrering af alle disponible data om programme-
ringen og finansieringen af interventionerne for alle struktur-
fondene. Når det gælder den fysiske gennemførelse af
foranstaltningerne, vil medlemsstaterne kun forelægge Kom-
missionen aggregerede indikatorer som led i den årlige rap-
port.
3.130.
Kommissionen er med alle til rådighed stående mid-
ler i færd med at skærpe den kontrol af foranstaltningerne, der
foretages på stedet, specielt i forbindelse med afslutningen af
tidligere programmer.
Når det gælder kontrol og overvågning, har medlemsstaterne
ifølge de gældende bestemmelser, navnlig forordning (EF)
nr. 2064/97 for perioden 1994-1999, pligt til at kontrol-
lere mindst 5 % af de samlede støtteberettigede udgifter på det
tidspunkt, hvor de forskellige foranstaltninger afsluttes.
Ifølge artikel 8 i samme forordning skal de nationale myn-
digheder sende Kommissionen en erklæring, som resumerer
konklusionerne af de kontrolundersøgelser, der er foretaget de
foregående år, og en generel konklusion om gyldigheden af
anmodningen om endelig betaling og retmæssigheden og kor-
rektheden af de transaktioner, der ligger til grund for den
endelige udgiftsanmeldelse.
3.131.
Kommissionen er enig i, at den bør følge Rettens
bemærkninger mere systematisk op, og har derfor fremlagt en
handlingsplan med verificerbare mål, som til stadighed vil
blive kontrolleret.
3.132.
De mangler ved sikkerheden, som Retten har fundet
i en del af det lokale system til forvaltning af ESF, er blevet
korrigeret som nævnt ovenfor i punkt 3.56. Hvad angår for-
bindelsen mellem GD Beskæftigelses lokale system (SEA) og
SINCOM 2, findes der som bekendt allerede et system til
daglig afstemning af dataene vedrørende de afsluttede trans-
aktioner. GD Beskæftigelse er imidlertid ved at udvikle en
mekanisme til overførsel af data, som er blevet ændret i SI2
efter overførslen til SEA.
3.133.
De begreber og regler, som skal anvendes ved gen-
nemførelsen af strukturfondsinterventionerne i den generelle
forordnings ånd, er beskrevet i fire vejledninger, som er fælles
for alle strukturfondene. Vejledningerne definerer og beskriver
på en sammenhængende måde de forskellige etaper i pro-
grammeringen, gennemførelsen og evalueringen og opstiller
harmoniserede overvågnings- og evalueringsindikatorer.
Bestræbelserne på at skabe sammenhæng mellem foranstalt-
ningerne inden for de enkelte fonde og mellem fondene ind-
byrdes fortsættes ved udformningen af EFSR eller SPD og i
flerfondsprogrammerne.
Hvad angår koordineringen med EIB, har Kommissionen med
støtte fra banken taget initiativ til at arrangere møder om de
enkelte lande for at udveksle erfaringer og sammen finde frem
til indsatsområder og muligheder for synergi mellem de to
institutioners finansieringstiltag. EIB’s tjenestegrene deltager
desuden i forhandlingerne med medlemsstaterne om EFSR,
SPD og OP og vil, når det er relevant, være repræsenteret i
overvågningsudvalgene.
Evalueringerne gennemføres med færre problemer takket være
de nye regler, som betyder, at SWOT-metoden anvendes syste-
matisk til definition af behov, kvantificering af mål med hen-
blik på overvågning samt efterfølgende evaluering af resulta-
terne; denne nye procedure vil betyde, at man får en række
erfaringer, der kan bruges senere.
3.134.
I den nye programmeringsperiode er det meningen,
at ESF skal yde støtte til gennemførelsen af medlemsstaternes
nationale handlingsplaner. Siden beskæftigelsestrategien blev
lanceret, er medlemsstaterne blevet bedt om at gøre rede for,
hvordan ESF-foranstaltningerne bl.a. finansielt bidrager til
deres beskæftigelsesstrategi.
Indikatorer og mål er grundlaget for den målstyrede ledelse,
der blev udviklet som led i den europæiske beskæftigelsesstra-
tegi. Resultatindikatorer for arbejdsmarkedssituationen og for
de første tre retningslinjer har eksisteret og været anvendt, lige
siden strategien blev lanceret, og for øjeblikket er Kommis-
sionen og medlemsstaterne i beskæftigelsesudvalgets regi ved
at udvikle en række strukturindikatorer for de øvrige retnings-
linjer. Kommissionen og Europa-Parlamentet gik sidste år ind
for at opstille supplerende mål, men Rådet var imod dette for-
slag. Det Europæiske Råd i Lissabon foreslog supplerende mål
på en række områder, og dem vil der blive taget hensyn til ved
den videre udvikling af retningslinjerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0108.png
108
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
KAPITEL 4 (*)
Interne politikker
4.0. INDHOLD
Indledning
Budgetgennemførelse
DAS-revision
Udgifternes art
Revisionens omfang
De vigtigste revisionsresultater
Forpligtelser
Betalinger
Konklusion og anbefalinger
Opfølgning af tidligere bemærkninger
Kommissionens revision
Generel oversigt
Analyse af Generaldirektoratet for Forsknings revisionsberetninger
Personalesituationen i Generaldirektoratet for Forskning
Indledning
Bedømmelse af personalesituationen
Særprogrammet for forskning, udvikling og demonstration inden for
landbrug og fiskeri (Fair-programmet)
Transeuropæiske telekommunikationsnet
(*) Kommissionens svar findes på side 127.
Punkt
4.1-4.2
4.3-4.9
4.10-4.23
4.10-4.12
4.13-4.14
4.15-4.18
4.15
4.16-4.18
4.19-4.23
4.24-4.30
4.31-4.39
4.31-4.34
4.35-4.39
4.40-4.48
4.40-4.42
4.43-4.48
4.49-4.51
4.52-4.54
INDLEDNING
4.2. Foranstaltningerne på området interne politikker
vedrører:
a) uddannelse, ungdom, kultur, det audiovisuelle
område, information og andre sociale foranstaltnin-
ger (undersektion B3)
b) energi, Euratoms nukleare sikkerhedskontrol og miljø
(undersektion B4)
c) forbrugerbeskyttelse, det indre marked, industri og
transeuropæiske net (undersektion B5)
4.1. Den Europæiske Unions interne politikker er navn-
lig koncentreret om gennemførelsen og udviklingen af
det indre marked. De omfatter fire hele undersektioner
i budgettet og adskillige poster i en anden undersek-
tion. I 1999 blev Kommissionen omstruktureret, og
ansvaret for at gennemføre de interne politikker og for-
valte de relevante budgetter påhviler nu primært 12 gene-
raldirektorater og generalsekretariatet. De budgetposter
vedrørende interne politikker, som hører under gene-
ralsekretariatet, vil fremover blive forvaltet af General-
direktoratet for Retlige og Indre Anliggender.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0109.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
109
d) forskning og teknologisk udvikling (undersektion B6)
samt
e) andre landbrugsforanstaltninger, andre regionale for-
anstaltninger, transport samt andre fiskeri- og hav-
relaterede foranstaltninger (afsnit B2-5 til B2-9 i
undersektion B2).
4.6. Anmærkningerne vedrørende Det Fælles Forsk-
ningscenter (FFC) omfatter også kun en vurdering af
centrets forskellige aktiviteter, og der er ikke tale om en
redegørelse for budgetgennemførelsen af de poster, cen-
tret forvalter.
4.7. Anmærkningerne er ikke fuldstændige, de dækker
ikke alle de berørte budgetposter, og de er heller ikke
ensartede. Nogle af dem redegør for budgetgennemfø-
relsen, men andre er blot generelle bemærkninger om
de berørte programmer.
BUDGETGENNEMFØRELSE
4.8.
Tabel 4.1a
og
4.1b
viser udnyttelsen af de dispo-
nible bevillinger til interne politikker i 1999.
Tabel 4.1c
viser de betydeligste ændringer mellem budgetgennem-
førelsen i 1998 og i 1999.
4.3. På budgettet er der i alt afsat 5 243 millioner euro
i endelige betalingsbevillinger til interne politikker. Heraf
er 3 120 millioner euro beregnet til forskning og tekno-
logisk udvikling. Beløbet er fordelt på ca. 200 budget-
poster og -artikler med beløb, der varierer fra nogle
tusind euro — 68 000 euro på artikel B5-4 2 1 »Gen-
nemførelse af foranstaltninger til forbedring af land-
brugsstrukturerne i Portugal og det finansielle samar-
bejde med Grækenland« — til 1 753 millioner euro på
konto B6-5 4 1 1 »Afslutning af fjerde rammeprogram«.
4.9.
Tabel 4.2
og
4.3
og
figur 4.1
og
4.2
viser udnyt-
telsen af både forpligtelses- og betalingsbevillingerne i
1999 pr. kvartal:
4.4. Gennemgangen af
»forvaltningsregnskabet«
(
1
) viste,
at der kun er anmærkninger til 48 poster svarende til i
alt 1 226 millioner euro eller knap 25 % af bevillingerne
på budgettet. Kommissionen har ikke givet en oversigt
over budgetgennemførelsen af de øvrige poster, selv om
der til 62 af dem var afsat mere end 3 millioner euro.
For eksempel har Kommissionen ikke givet en oversigt
over gennemførelsen af konto B3-1 0 0 1, finansiering
af Socrates-programmet. Til denne post var der afsat
182 millioner euro i betalingsbevillinger.
a) Samlet viser denne oversigt, at de fleste forpligtelser
blev indgået ved regnskabsårets udgang. Udnyttelsen
af betalingsbevillingerne fordelte sig nogenlunde
jævnt fra andet kvartal og året ud.
4.5. Kommissionen fremsætter generelle bemærknin-
ger om finansieringen af forskningspolitikken og beskri-
ver de foranstaltninger, der er truffet til gennemførelse
af femte rammeprogram. Der er også anmærkninger til
dette programs 10 budgetposter. Der er ikke gjort spe-
cifikt rede for de øvrige poster, navnlig konto B6-5 4 1 1
»Afslutning af fjerde rammeprogram«, som fik tildelt
1 753 millioner euro i betalingsbevillinger. Det bør
bemærkes, at dette beløb alene er større end det sam-
lede beløb på de poster, hvortil der er anmærkninger
specifikt vedrørende interne politikker.
(
1
) SEK(2000) 537-DA — Budg/C/2.
b) Det bemærkes særligt, at 90 % af de samlede forplig-
telser under budgetafsnit B6-6 (femte rammepro-
gram) blev indgået i sidste kvartal af 1999, fordi
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse blev vedta-
get sent (
2
), og der skulle bruges tid til at få iværksat
programmet. Disse forpligtelser udgør 47 % af de
samlede forpligtelser til samtlige forskningsbudget-
poster i 1999 og har betydet, at Kommissionen har
kunnet følge artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse
nr. 182/1999/EEF om femte rammeprogram, hvor
Fællesskabets bidrag for perioden 1998-1999 er fast-
sat til højst 3 140 millioner euro. 10 % af disse for-
pligtelser blev udbetalt i dette kvartal.
(
2
) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 182/1999/EF
af 22. december 1998 om femte rammeprogram for Det
Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, tek-
nologisk udvikling og demonstration (1998-2002),
EFT L 26 af 1.2.1999. Det bemærkedes, at Kommissionen
i budgettet har anført, at programmet startede i 1999 og
ikke i 1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0110.png
110
Tabel 4.1a — Udviklingen i og gennemførelsen af 1999-budgettet
(mio. EUR)
Interne politikker og forskning
tilsammmen
Forpligtelses-
bevillinger
Betalingsbevil-
linger
Forskning og teknologisk
udvikling (B6)
Forpligtelses-
bevillinger
Betalingsbevil-
linger
Forbrugerbeskyttelse, det indre
marked, industri og trans-
europæiske net (B5)
Forpligtelses-
bevillinger
Betalingsbevil-
linger
Uddannelse, ungdom, kultur,
information og andre sociale
foranstaltninger (B3)
Forpligtelses-
bevillinger
Betalingsbevil-
linger
Andet = Energi, miljø og
landbrugsforanstaltninger (B4 og
dele af B2)
Forpligtelses-
bevillinger
Betalingsbevillin-
ger
DA
Loft iht. de finansielle overslag
(
1
)
Udviklingen i budgettet
Oprindelige bevillinger
Endelige disponible bevillinger
Difference mellem endelige og oprindelige
bevillinger
Difference i % (endelige –
oprindelige)/(oprindelige)
Budgetgennemførelsen
Gennemførelse
% af endelige disponible bevillinger
Bevillinger fremført til 2000
% af endelige disponible bevillinger
Bortfaldne bevillinger
% af endelige disponible bevillinger
6 386,0
De Europæiske Fællesskabers Tidende
5 806,7
6 144,5 (
2
)
337,8
6
5 069,6
5 242,7 (
2
)
173,1
3
3 450,0
3 632,9
182,9
5
3 038,4
3 119,7
81,3
3
1 097,6
1 136,2
38,6
4
878,2
915,0
36,8
4
790,7
884,4
93,7
12
745,1
802,0
56,9
8
468,4
484,1
15,7
3
407,9
404,5
– 1,9
0
5 891,0
96
182,7
3
70,8
1
4 473,1
85
413,8
8
355,8
7
3 465,9
95
154,3
4
12,7
0
2 574,9
83
345,2
11
199,6
6
1 104,1
97
7,9
1
24,2
2
848,0
93
22,2
2
44,8
5
849,3
96
20,1
2
15,0
2
687,4
86
35,9
4
78,7
10
471,7
97
0,5
0
11,9
2
362,8
89
10,5
3
32,7
8
(
1
) Budgethåndbogen — 1999-udgave (SEK(99) 1100 DA).
(
2
) Inklusive EFTA-bidrag i henhold til tabel 5 og 6 i bind IV til driftsregnskab og balance (SEK(2000) 1624 FR).
Kilde:
Driftsregnskab og balance (SEK(2000) 538 - FR).
1.12.2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0111.png
Tabel 4.1b — Budgetgennemførelse i 1999 fordelt på afsnit/undersektion
(mio. EUR)
Afsnit/
undersektion i
budgettet
B2-5
B2-6
B2-7
B2-9
B3-1
B3-2
B3-3
B3-4
B4-1
B4-2
B4-3
B5-1
B5-2
B5-3
B5-4
B5-5
B5-6
B5-7
B5-8
B5-9
Forpligtelsesbevillinger
Betegnelse
Oprindeligt bud-
get (
1
)
145,800
17,000
21,200
48,950
232,950
441,700
92,110
106,240
150,640
790,690
40,580
16,400
178,450
I alt B4
Forbrugerpolitik og beskyttelse af forbrugernes
sundhed
Støtte til genopbygning
Det indre marked
Industri
Arbejdsmarkedet og teknologisk innovation
Statistisk information
Transeuropæiske net
Samarbejdspolitikken vedrørende retlige og
indre anliggender
Bekæmpelse af svig og udgifter til støtte for de
interne politikker
I alt B5
B6-1
B6-2
B6-3
B6-4
Det Fælles Forskningscenter — Personale- og
gennemførelsesmidler
Det Fælles Forskningscenter — Direkte
driftsbevillinger — EF-rammeprogrammet
1994-1998
Det Fælles Forskningscenter — Direkte
driftsbevillinger — Euratom-rammeprogrammet
1994-1998
Det Fælles Forskningscenter — Direkte
foranstaltninger — Afslutning af FFC’s tidligere
fælles og supplerende programmer og andre
aktiviteter...
Indirekte foranstaltninger (foranstaltninger med
omkostningsdeling... — Aslutning af tidligere
foranstaltninger
Indirekte foranstaltninger (foranstaltninger med
omkostningsdeling)...Det femte rammeprogram
1999-2002
I alt B6
EFTA-bidrag ( )
3
1.12.2000
Betalingsbevillinger
Gennemførelses-
grad for oprinde-
ligt budget (%)
95,9
100,0
99,7
112,0
99,9
108,2
133,5
91,4
100,5
107,4
100,0
93,5
102,5
101,4
93,7
98,8
97,5
100,0
94,4
144,3
99,3
188,7
61,8
100,6
119,0
90,1
95,4
Gennemførelses-
grad for endeligt
budget (%)
94,3
100,0
99,7
99,4
96,4
98,2
93,8
90,8
94,8
96,0
96,6
93,5
99,4
98,5
93,7
98,8
94,5
100,0
92,1
99,3
99,2
98,4
86,8
97,2
99,8
89,0
96,0
Oprindeligt bud-
get (
1
)
131,700
22,000
19,200
35,550
208,450
397,818
97,347
113,590
136,210
744,965
36,326
15,700
147,212
199,238
19,450
2,234
128,195
93,950
135,272
24,779
451,990
15,900
6,400
878,170
216,797
14,863
4,978
Endeligt budget
efter TÆB (
2
) og
overførsler
140,900
19,500
19,200
35,750
215,350
432,037
121,424
113,010
135,492
801,963
34,946
13,900
140,264
189,110
19,450
2,234
136,320
93,950
135,286
30,957
456,990
35,500
4,290
914,977
244,126
17,072
4,978
Gennemførelse
130,938
18,019
15,787
35,411
200,155
377,629
99,072
90,177
120,571
687,449
27,762
13,717
121,047
162,526
19,013
2,208
119,810
83,821
116,444
27,155
445,660
30,825
3,155
848,091
232,708
11,791
4,143
Gennemførelses-
grad for oprinde-
ligt budget (%)
99,4
81,9
82,2
99,6
96,0
94,9
101,8
79,4
88,5
92,3
76,4
87,4
82,2
81,6
97,8
98,8
93,5
89,2
86,1
109,6
98,6
193,9
49,3
96,6
107,3
79,3
83,2
Gennemførelses-
grad for endeligt
budget (%)
92,9
92,4
82,2
99,1
92,9
87,4
81,6
79,8
89,0
85,7
79,4
98,7
86,3
85,9
97,8
98,8
87,9
89,2
86,1
87,7
97,5
86,8
73,5
92,7
95,3
69,1
83,2
Endeligt budget
efter TÆB (
2
) og
overførsler
148,243
17,000
21,200
55,150
241,593
486,733
131,158
106,910
159,638
884,439
42,031
16,400
184,098
242,529
23,850
2,234
138,975
92,017
214,138
33,003
585,302
42,000
4,700
1 136,219
251,314
39,243
11,190
Gennemførelse
139,854
17,000
21,136
54,810
232,800
477,853
122,994
97,097
151,377
849,321
40,583
15,335
182,907
238,825
22,349
2,208
131,314
92,009
197,294
32,788
580,788
41,316
4,078
1 104,144
250,748
34,942
10,745
Andre landbrugsforanstaltninger
Andre regionale foranstaltninger
Transport
Andre fiskeri- og havrelaterede foranstaltninger
I alt B2
Uddannelse, erhervsuddannelse og ungdom
Kultur og det audiovisuelle område
Information og kommunikation
Den sociale dimension og beskæftigelsen
I alt B3
Energi
Euratoms nukleare sikkerhedskontrol
Miljø
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
235,430
23,850
2,234
134,645
92,017
208,980
22,725
584,690
21,900
6,600
1 097,641
210,738
38,800
11,262
B6-5
B6-6
p.m.
p.m.
3 189,200
3 450,000
107,419
93,954
3 129,786
3 632,906
6,807
17,212
47,466
3 104,826
3 465,939
:
:
97,4
100,5
:
:
99,2
95,4
29,296
2 034,444
738,057
3 038,435
106,289
2 059,558
687,697
3 119,720
1,590
43,976
1 850,440
431,806
2 574,864
150,1
91,0
58,5
84,7
41,4
89,8
62,8
82,5
Formålsbestemte reserver (Kapitel B0-4 0)
under B2, B3 og B5
I alt
5 806,711
6 144,493
5 891,029
101,5
95,9
5 069,258
5 242,710
4 473,085
88,2
85,3
(
1
) Oprindeligt 1999-budget plus fremførte bevillinger.
(
2
) Tillægs- og ændringsbudget.
(
3
) Jf. tabel 5 og 6 i bind IV til driftsregnskab og balance (SEK(2000) 1624 - FR).
NB:
p.m.= pro-memoria; := tal foreligger ikke.
Kilde:
Driftsregnskab og balance (SEK(2000) 538 - FR).
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0112.png
112
DA
Tabel 4.1c — Sammenligning mellem de betydeligste ændringer i budgetgennemførelsen i 1998 og 1999
(mio. EUR)
Afsnit/Undersektion i
budgettet
Tekst
Udnyttede bevillinger i 1998 (
1
)
Forpligtelsesbevillinger
Betalingsbevillinger
Udnyttede bevillinger i 1999
Forpligtelsesbevillinger
Betalingsbevillinger
Forholdet 1998/1999 i %
Forpligtelsesbevillinger
Betalingsbevillinger
De Europæiske Fællesskabers Tidende
B3-1
B3-3
B4-3
B5-5
B5-7
B5-8
Uddannelse, erhvervsuddannelse og
ungdom
Information og kommunikation
Miljø
Arbejdsmarkedet og teknologisk innovation
Transeuropæiske net
Samarbejdspolitikken vedr. retlige og indre
anliggender
438,211
110,831
140,384
181,861
545,608
15,290
301,734
101,055
121,487
89,781
410,628
8,339
477,853
97,097
182,907
197,294
580,788
41,316
377,629
90,177
121,047
116,444
445,660
30,825
9,0
– 12,4
30,3
8,5
6,4
170,2
25,2
– 10,8
– 0,4
29,7
8,5
269,6
(
1
) Jf. årsberetningen for 1998.
1.12.2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0113.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 4.2 — Udnyttelsen af forpligtelsesbevillingerne i 1999 pr. kvartal
113
(mio. EUR)
Afsnit
Første kvartal
Andet kvartal
Tredje kvartal
Fjerde kvartal
I alt
B2-5
B2-6
B2-7
B2-9
Andre landbrugsforanstaltninger
Andre regionale foranstaltninger
Transport
Andre fiskeri- og havrelaterede foranstaltninger
I alt B2
2,945
0,000
2,939
2,090
7,974
47,391
52,974
13,883
34,095
I alt B3
148,343
3,049
6,179
6,238
I alt B4
15,466
2,416
2,208
40,892
0,000
8,817
3,106
0,382
0,063
1,053
58,937
115,777
33,156
0,000
2,161
40,821
76,138
211,786
5,258
25,287
17,087
259,418
8,331
1,603
21,624
31,558
8,651
0,000
19,838
88,862
8,704
6,705
8,933
6,828
0,306
148,827
53,000
25,592
17,000
3,019
0,124
45,735
59,962
10,770
20,134
24,843
115,709
6,040
3,424
79,040
88,504
4,632
0,000
29,599
1,055
121,696
4,826
529,438
17,227
0,540
709,013
19,624
78,161
0,000
13,017
11,775
102,953
158,714
53,992
37,793
75,352
325,851
23,163
4,129
76,005
103,297
6,650
0,000
40,985
2,092
58,077
18,151
42,035
17,198
2,179
187,367
62,347
139,854
17,000
21,136
54,810
232,800
477,853
122,994
97,097
151,377
849,321
40,583
15,335
182,907
238,825
22,349
2,208
131,314
92,009
197,294
32,788
580,788
41,316
4,078
1 104,144
250,748
B3-1
B3-2
B3-3
B3-4
Uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom
Kultur og det audiovisuelle område
Information og kommunikation
Den sociale dimension og beskæftigelsen
B4-1
B4-2
B4-3
Energi
Euratoms nukleare sikkerhedskontrol
Miljø
B5-1
B5-2
B5-3
B5-4
B5-5
B5-6
B5-7
B5-8
B5-9
Forbrugerpolitik og beskyttelse af forbrugernes
sundhed
Støtte til genopbygning
Det indre marked
Industri
Arbejdsmarkedet og teknologisk innovation
Statistisk information
Transeuropæiske net
Samarbejdspolitikken vedrørende retlige og indre
anliggender
Bekæmpelse af svig og udgifter til støtte for de
interne politikker
I alt B5
B6-1
B6-2
Det Fælles Forskningscenter — Personale- og
gennemførelsesmidler
Det Fælles Forskningscenter — Direkte
driftsbevillinger — EF-rammeprogrammet 1994-
1998
Det Fælles Forskningscenter — Direkte
driftsbevillinger — Euratom-rammeprogrammet
1994-1998
Det Fælles Forskningscenter — Direkte
foranstaltninger — Afslutning af FFC’s tidligere fæl-
les og supplerende programmer og andre
aktiviteter...
Indirekte foranstaltninger (foranstaltninger med
omkostningsdeling)... Afslutning af tidligere
foranstaltninger...
Indirekte foranstaltninger (foranstaltninger med
omkostningsdeling)... Femte rammeprogram 1999-
2002
I alt B6
I alt
3,260
5,097
9,568
17,017
34,942
B6-3
1,323
1,931
1,777
5,714
10,745
B6-4
24,508
5,853
– 17,407
4,258
17,212
B6-5
109,170
– 0,435
– 78,209
16,940
47,466
B6-6
85,062
339,100
569,820
81,969
147,415
663,356
141,701
77,054
1 036,015
2 796,094
2 902,370
3 621,838
3 104,826
3 465,939
5 891,029
Kilde:
Kvartalsberetninger om gennemførelsen af budgettet og driftsregnskab og balance.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0114.png
114
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 4.3 — Udnyttelsen af betalingsbevillingerne i 1999 pr. kvartal
1.12.2000
(mio. EUR)
Afsnit
Første kvartal
Andet kvartal
Tredje kvartal
Fjerde kvartal
I alt
B2-5
B2-6
B2-7
B2-9
Andre landbrugsforanstaltninger
Andre regionale foranstaltninger
Transport
Andre fiskeri- og havrelaterede foranstaltninger
I alt B2
10,048
0,002
1,892
2,684
14,626
19,873
14,689
6,378
31,831
I alt B3
72,771
0,000
2,404
13,308
I alt B4
15,712
2,384
0,674
19,553
0,086
9,467
5,384
33,178
9,322
0,385
80,433
40,917
37,350
0,654
3,324
3,316
44,644
105,374
19,986
19,141
24,290
168,791
8,840
2,651
16,465
27,956
5,244
0,383
47,503
0,644
13,881
7,248
72,046
2,680
0,518
150,147
69,639
17,794
4,108
2,143
16,104
40,149
154,238
28,914
28,190
33,860
245,202
8,445
5,099
36,450
49,994
7,992
0,736
26,866
82,665
80,620
6,927
202,254
9,762
0,469
418,291
60,336
65,746
13,255
8,428
13,307
100,736
98,144
35,483
36,468
30,590
200,685
10,477
3,563
54,824
68,864
3,393
0,415
25,888
0,426
12,476
7,596
138,182
9,061
1,783
199,220
61,816
130,938
18,019
15,787
35,411
200,155
377,629
99,072
90,177
120,571
687,449
27,762
13,717
121,047
162,526
19,013
2,208
119,810
83,821
116,444
27,155
445,660
30,825
3,155
848,091
232,708
B3-1
B3-2
B3-3
B3-4
Uddannelse, erhervsuddannelse og ungdom
Kultur og det audiovisuelle område
Information og kommunikation
Den sociale dimension og beskæftigelsen
B4-1
B4-2
B4-3
Energi
Euratoms nukleare sikkerhedskontrol
Miljø
B5-1
B5-2
B5-3
B5-4
B5-5
B5-6
B5-7
B5-8
B5-9
Forbrugerpolitik og beskyttelse af forbrugernes
sundhed
Støtte til genopbygning
Det indre marked
Industri
Arbejdsmarkedet og teknologisk innovation
Statistisk information
Transeuropæiske net
Samarbejdspolitikken vedrørende retlige og indre
anliggender
Bekæmpelse af svig og udgifter til støtte for de
interne politikker
I alt B5
B6-1
B6-2
Det Fælles Forskningscenter — Personale- og
gennemførelsesmidler
Det Fælles Forskningscenter — Direkte
driftsbevillinger — EF-rammeprogrammet 1994-
1998
Det Fælles Forskningscenter — Direkte
driftsbevillinger — Euratom-rammeprogrammet
1994-1998
Det Fælles Forskningscenter — Direkte
foranstaltninger — Afslutning af FFC’s tidligere fæl-
les og supplerende programmer og andre
aktiviteter...
Indirekte foranstaltninger (foranstaltninger med
omkostningsdeling)... Afslutning af tidligere
foranstaltninger...
Indirekte foranstaltninger (foranstaltninger med
omkostningsdeling)... Femte rammeprogram 1999-
2002
I alt B6
I alt
0,101
1,380
4,034
6,276
11,791
B6-3
0,116
0,681
1,155
2,191
4,143
B6-4
12,535
13,710
8,815
8,916
43,976
B6-5
157,213
851,880
370,674
470,673
1 850,440
B6-6
11,028
221,910
405,452
30,398
967,688
1 359,226
108,870
553,884
1 307,520
281,510
831,382
1 400,887
431,806
2 574,864
4 473,085
Kilde:
Kvartalsberetninger om gennemførelsen af budgettet og driftsregnskab og balance.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0115.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Figur 4.1 — Udnyttelsen af forpligtelsesbevillingerne i 1999 pr. kvartal
115
(mio. EUR)
4 000
3 000
2 000
1 000
0
Første
kvartal
Andet
kvartal
Tredje
kvartal
Fjerde
kvartal
Figur 4.2 — Udnyttelsen af betalingsbevillingerne i 1999 pr. kvartal
(mio. EUR)
1 500
1 000
500
0
Første
kvartal
Andet
kvartal
Tredje
kvartal
Fjerde
kvartal
c) I modsætning til den samlede kvartalsvise udnyttelse
fordelte betalingerne vedrørende den sociale dimen-
sion (afsnit B3-4) sig nogenlunde jævnt over året, og
betalingerne vedrørende industri (afsnit B5-4) blev
næsten udelukkende (99 %) afholdt i tredje kvartal.
4.11. Der er tale om standardkontrakter, én for hver
støttetype og for hvert støtteområde. Heri er det fastsat,
hvilke udgifter der er støtteberettigede, og der er fastlagt
en betalingsplan. I de fleste tilfælde udbetales der et for-
skud, når kontrakten er underskrevet, og derefter udbe-
tales de mellemliggende beløb periodisk, og i mange til-
fælde er udbetalingerne betinget af, at der forinden er
indsendt en rapport og/eller en udgiftsanmeldelse. Rest-
beløbet udbetales, når det endelige resultat foreligger, og
den endelige rapport om projektet er indsendt, og begge
dele er godkendt.
4.12. Andre udgifter på dette område er fastpriskon-
trakter på tjenesteydelser eller leverancer, som betales
mod forevisning af en faktura, når kontraktbetingel-
serne er opfyldt.
DAS-REVISION
Udgifternes art
4.10. Størstedelen af de udgifter, der afholdes over bud-
gettet på området interne politikker, er direkte udgifter.
Kommissionen indgår kontrakter med offentlig eller
privat tredjemand (endelige støttemodtagere) om pro-
jekter eller foranstaltninger, som den støtter ved at finan-
siere en bestemt procentdel af de støtteberettigede
omkostninger.
Revisionens omfang
4.13. Målet for revisionen af de interne politikker var
dels at indsamle tilstrækkeligt og anvendeligt revisions-
bevis som et led i DAS-revisionen vedrørende det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0116.png
116
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
almindelige budget for 1999, dels at give en specifik
bedømmelse af området på grundlag af supplerende
revision af de underliggende transaktioners lovlighed og
formelle rigtighed.
4.14. Forpligtelserne blev revideret i Kommissionen.
Alle formelle aspekter ved transaktionerne blev efter-
prøvet,
og
det
blev
undersøgt,
om
kontrahenterne/støttemodtagerne var udvalgt lovligt og
formelt rigtigt. Betalingerne blev revideret på det rele-
vante niveau. Betalinger afholdt på grundlag af udgifts-
anmeldelser blev revideret på stedet hos den endelige
støttemodtager. Forskud og betalinger afholdt på grund-
lag af fakturaer vedrørende fastpriskontrakter blev revi-
deret i Kommissionen.
kun i meget begrænset omfang eller slet ikke de anmeldte
udgifter og undersøger kun, om formalia er overholdt,
og om omkostningerne generelt virker rimelige. Des-
uden er der ikke fastsat sanktioner i kontrakterne — de
endelige støttemodtagere risikerer højst at skulle tilba-
gebetale de for meget udbetalte beløb — og der er der-
for næsten intet incitament til at undlade at anmelde for
høje omkostninger.
Konklusion og anbefalinger
4.19. Under revisionen af lovligheden og den formelle
rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for
regnskabsårets forpligtelser og betalinger på området
interne politikker, konstateredes der igen i 1999 et
væsentligt antal fejl i betalingerne, mens der var færre
fejl i forpligtelserne.
De vigtigste revisionsresultater
Forpligtelser
4.15. Under revisionen af forpligtelserne konstateredes
der nogle, navnlig formelle, fejl. Der var for hovedpar-
tens vedkommende tale om forkerte forfaldsdatoer.
4.20. Kommissionen bør i højere grad sørge for, at det
klart fremgår af kontrakterne, hvilke udgifter der er
støtteberettigede, og forklare dette bedre for støttemod-
tagerne, så risikoen for, at de endelige støttemodtagere
anmelder ikke-støtteberettigede udgifter, mindskes. For
at sikre, at støttemodtagerne anvender kontraktbestem-
melserne korrekt, bør Kommissionen desuden overveje
at indføre bestemmelser i kontrakterne, så der kan
pålægges sanktioner, hvis der anmeldes for høje omkost-
ninger.
Betalinger
4.16. I de reviderede betalinger konstateredes der et
væsentligt antal fejl, både substansfejl og formelle fejl.
De fleste af substansfejlene vedrørte tilfælde, hvor de
endelige støttemodtagere havde ansat de faktiske udgif-
ter for højt, navnlig fordi de medregnede udgifter, der
ikke var støtteberettigede. De fleste af de formelle fejl
bestod i, at den endelige støttemodtager ikke havde
opfyldt kontrakten, og et mindre antal vedrørte Kom-
missionens procedurer.
4.21. I forbindelse med femte rammeprogram vil udgif-
terne fortsat blive godtgjort på grundlag af de endelige
modtageres anmeldelser. Kommissionen har dog ind-
ført mulighed for, at der kan vælges en fast sats for
generalomkostninger. Kommissionen bør holde øje med,
at dette ikke generelt gør det muligt at få godtgjort flere
generalomkostninger, end der faktisk er afholdt.
4.17. Der konstateredes ingen fejl i forskudsbetalin-
gerne og i de betalinger, der var afholdt i henhold til
kontrakterne. Navnlig på forskningsområdet afholdes
mange af betalingerne på grundlag af de endelige mod-
tageres udgiftsanmeldelser, og der konstateredes et
væsentligt antal fejl i sådanne betalinger. De skyldtes
navnlig, at der var anmeldt for høje generalomkostnin-
ger, og at der manglede dokumentation.
4.22. Kommissionen bør i højere grad kontrollere de
foreslåede omkostninger, når projekterne udvælges, og
mere omhyggeligt efterprøve de anmeldte udgifter som
et led i tilsynet med projekterne. Det kunne f.eks. gøres
ved at anmode kontrahenten om at indsende dokumen-
tation, beregninger af f.eks. generalomkostninger og
fakturerede arbejdstimer eller de underskrevne kontrak-
ter og betalte fakturaer.
4.18. De fejl, der vedrører udgiftsanmeldelserne, navn-
lig på forskningsområdet, skyldes det system, der anven-
des. Betalingerne afholdes på grundlag af de endelige
støttemodtageres anmeldelser, som skal vise de faktisk
afholdte
udgifter.
Kommissionen
efterprøver
4.23. Kommissionens kontrol af støttemodtagernes
udgiftsanmeldelser bør forstærkes og forbedres. Retten
konstaterer til sin tilfredshed, at Kommissionen — i
overensstemmelse med Rettens tidligere anbefalinger —
har forøget antallet af revisioner på stedet. Der udføres
dog stadig kun relativt få revisioner i forhold til antallet
af støttemodtagere. Retten skal derfor opfordre Kom-
missionen til også at overveje at indføre en ordning,
som sikrer, at støttemodtagere, som anmelder udgifter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0117.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
117
over et vist beløb, skal vedlægge en erklæring fra en eks-
tern revisor, der bekræfter, at de anmeldte udgifter er
nøjagtige, og at udgifterne er støtteberettigede i hen-
hold til bestemmelserne i kontrakten.
stillinger, der indebærer administrative opgaver (
4
). I
1998 konstaterede Retten også under undersøgelsen af
Joule-Thermie-programmet for vedvarende energikilder,
at »26 ud af 48 stillinger ... finansieret over budgetbevil-
lingerne til Joule-Thermie ... var besat med medarbej-
dere, som beskæftigede sig med opgaver, der lå uden for
Joule-Thermie-programmet«.
OPFØLGNING AF TIDLIGERE BEMÆRKNINGER
4.24. Retten har fulgt op på de bemærkninger, den
tidligere har fremsat vedrørende to områder. For det før-
ste har den undersøgt, om Kommissionen har truffet
foranstaltninger som reaktion på de bemærkninger, som
havde finansiel indvirkning, og for det andet, om der
var sket ændringer i personaletildelingen som følge af
Rettens kritik i særberetningen om Joule-Thermie-
programmet (
3
).
4.25. Ni kontrakter i GD for Energi og Transport (tid-
ligere GD XVII) og otte kontrakter i GD for Forskning
(tidligere GD XII) er igen blevet revideret for at under-
søge, om Kommissionen havde iværksat de foranstalt-
ninger, den har accepteret at iværksætte for at imøde-
komme Rettens bemærkninger:
a) I GD for Energi og Transport var der truffet foran-
staltninger i forbindelse med tre kontrakter. Kom-
missionen arbejdede stadig på fire andre, og for de
sidste to kontrakters vedkommende var Kommissio-
nens opfølgning utilstrækkelig eller forsinket.
b) I GD for Forskning havde Kommissionen truffet for-
anstaltninger i forbindelse med tre kontrakter og
arbejdede stadig på to andre. For de øvrige tre kon-
trakters vedkommende havde den enten ikke fulgt
op på resultaterne af Rettens revision, eller opfølg-
ningen var utilstrækkelig eller forsinket.
4.26. Kommissionen havde således truffet foranstalt-
ninger i forbindelse med seks af de 17 kontrakter og
arbejdede stadig på seks andre. Kommissionen bør
bestræbe sig mere på at træffe de foranstaltninger, den
har accepteret at træffe for at imødekomme revisions-
resultaterne.
4.27. Allerede i 1994 bemærkede Retten, at det var
problematisk at ansætte videnskabeligt personale i faste
(
3
) Særberetning nr. 17/98 om støtte til vedvarende energi-
kilder i Joule-Thermie-programmets aktioner med omkost-
ningsdeling og pilotaktionerne i Altener-programmet,
med Kommissionens svar, EFT C 356 af 20.11.1998.
4.28. Joule-Thermie-programmet blev afsluttet sam-
men med fjerde rammeprogram, og Rettens opfølgning
af revisionen vedrørende personalet (alle lønklasser)
foregik derfor inden for det program, der kan betragtes
som Joule-Thermies efterfølger, nemlig programmet
»Bevarelse af økosystemet — energi« (budgetkonto
B6-6 1 4 2).
4.29. Undersøgelsen viste, at 73 (87 %) af de 84 stil-
linger, der var til rådighed for dette program i 1999, var
besat i begyndelsen af 2000. 55 af medarbejderne var
ansat i GD for Forskning (29 i kategori A, 13 i katego-
ri B og 13 i kategori C) og de øvrige 18 i GD for Energi
og Transport. I GD for Forskning var 42 af de ansatte
(76 %) direkte involveret i gennemførelsen eller koordi-
neringen af programmet, mens de sidste 24 % (13 med-
arbejdere, alle i kategori B og C) arbejdede i kontorer
med tværgående opgaver, såsom edb, personaleadmini-
stration, revision, kommunikation og finansiering. Der
er stadig tale om en høj procentdel, men som det frem-
går af punkt 4.27, er den betydeligt lavere end tidligere.
Retten konstaterede også, at ingen af de ansatte, hvis
stillinger var finansieret over budgetkonto B6-6 1 4 2,
arbejdede inden for et andet videnskabeligt område eller
med nuklear energi. Det er en væsentlig forbedring.
4.30. Retten anbefaler, at Kommissionen fortsat arbej-
der på at sikre, at de stillinger, budgetmyndigheden spe-
cifikt har bevilget til bestemte programmer, tilknyttes
disse programmer direkte. Ansættelse af personale til
tværgående opgaver i forbindelse med disse program-
mer bør ske i fuld gennemsigtighed.
KOMMISSIONENS REVISION
Generel oversigt
4.31.
Tabel 4.4
er en oversigt over de oplysninger, Ret-
ten modtog fra de forskellige generaldirektorater i
(
4
) Særberetning nr. 6/93 om de europæiske forsknings- og
udviklingsprogrammer inden for informationsteknologi
(Esprit-programmerne), EFT C 45 af 14.2.1994.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0118.png
Tabel 4.4 — Interne revisioner afsluttet i 1999
(
1
)
Antal afsluttede
revisioner
1998 (
2
)
AGRI — Landbrug (ex GD VI) (
4
)
EAC — Uddannelse og Kultur (ex-GD
XXII — Uddannelse mv.)
(ex-GD X — Information, Kultur mv.)
EMPL — Beskæftigelse, Sociale Anlig-
gender og Arbejdsmarkedsforhold (ex-GD
V) (-nu GD EMPL)
(-nu GD SANCO)
TREN — Energi og Transport (ex-GD
XVII — Energi)
(ex-GD VII — Transport)
ENTR — Erhvervspolitik (ex-GD III —
Industri)
(ex-GD XXIII — Erhvervspolitik, Handel
mv.)
ENV — Miljø (ex-GD XI)
FISH — Fiskeri (ex-GD XIV)
SANCO — Sundhed og
Forbrugerbeskyttelse (ex-GD XXIV)
(kapitel B2 — 51) (
4
) (
5
)
INFSO — Informationssamfundet (ex-GD
XIII)
MARKT — Det Indre Marked (ex-GD XV)
RTD — Forskning (ex-GD XII)
TAXUD — Beskatning og Toldunion
(ex-GD XXI)
SG — Generalsekretariatet
I alt
:
:
5
:
28
23
11
37
46
5
3
65
1999
3
77
42
9
25
24
1
5
16
3
7
5
13
0
74
3
17 ( )
324
6
118
Beløb, som skal tilbagesøges,
eller betalinger, som skal
nedsættes som følge af den
interne revision (mio. EUR)
1998 (
2
)
:
0,34
1,55
0,43
(
7
)
0,25
1,14
0,02
0,40
:
0,00
:
6,35
0,00
2,80
0,18
0,00
13,46
0,11
3,25
0,03
0,18
0,82
0,31
0,15
0,02
0,08
0,03
0,15
98,60 (
5
)
1,57
0,00
1,90
0,04
(
7
)
8,64
(0,14)
(0,04)
1999
Generaldirektorat
Antal reviderede
kontrakter
1998 (
2
)
:
97
95
(5)
(4)
41
58
78
24
3
65
:
15
:
12
0
132
3
1
624
1999
19
134
77
30
86
108
4
5
30
12
13
5
54
0
126
3
44 ( )
750
6
Antal løbende kontrakter
1998 (
2
)
:
4 970
6 011
1999
504
3 963
1 461
3 016 (2 210)
(806)
2 317
906
(
7
)
(
7
)
2 848
171
368
:
2 490
80
8 734
147
()
27 005
7
Værdien af de reviderede
kontrakter (mio. EUR)
1998 (
2
)
:
120,92
9,76
7,13 (
3
)
1999
2,00
105,98
8,37
6,11 (
3
)
(4,91)
(1,20)
Værdien af de løbende kontrakter
(mio. EUR)
1998 (
2
)
:
296,68
157,98
13,99 (
3
)
516,46
1 625,35
2 057,48
36,00 (
3
)
296,18
:
25,40
:
1 949,19
4,85
5 668,00
(
7
)
39,00
12 686,56
1999
78,93
345,40
124,30
193,97 (
3
) (124,90)
(69,07)
785,27
2 106,80
(
7
)
(
7
)
360,98
181,46
20,70 (
3
)
:
6 434,00
6,92
5 020,00
44,35
()
15 703,08
7
DA
(18)
(12)
4 704
3 322
922
1 002
390
2 540
:
143
:
1 349
124
11 099
(
7
)
1
36 577
74,37 (
3
) 67,59
142,50
201,65
5,72
0,64
28,39
:
1,11
:
12,25
0,00
55,20
1,20
39,00
498,19
4,57
1,25
5,11
2,54
2,70
225,55 (
5
)
19,29
0,00
46,60
0,24
10,28
484,28
De Europæiske Fællesskabers Tidende
10
0
69
3
1
306
(
1
) Definitioner anvendt ved udarbejdelsen af denne tabel:
– Antal afsluttede revisioner: finansielle revisioner, hvor der blev udarbejdet en endelig revisionsberetning i løbet af året.
– Antal løbende kontrakter: kontrakter, der blev underskrevet i løbet af året og endnu ikke var afsluttet, plus det samlede antal igangværende kontrakter ved begyndelsen af året, som ikke blev afsluttet i løbet af året.
Termen »kontrakt« omfatter både kontrakter (aktioner med omkostningsdeling eller kontrakter tildelt ved procedurerne for offentlige indkøb) og tilskud (hvor der er indgået en finansieringsaftale).
En »afsluttet kontrakt« er en kontrakt, hvor betingelserne er blevet opfyldt, hvor alle finansielle og tekniske revisioner er gennemført og den endelige betaling afholdt.
– Værdien af de reviderede kontrakter: kun værdien af den reviderede kontrahents andel af de kontrakter, der er revideret på stedet.
– Beløb, som skal tilbagesøges: beløb, som i henhold til beregninger foretaget under den stedlige revision skal tilbagesøges, og som er dokumenteret i de interne revisionsberetninger.
(
2
) Jf. årsberetningen for 1998, tabel 4.5. På grund af Kommissionens omstrukturering er 1998-tallene imidlertid ikke fuldt ud sammenlignelige med tallene for 1999.
(
3
) Kun Kommissionens andel.
(
4
) Kapitel B2-5 1.
(
5
) Veterinær- og plantebeskyttelsesforanstaltninger. Ved »værdien af de reviderede kontrakter« forstås her medlemsstaternes tilgodehavender. Der forelå ikke sammenlignelige oplysninger om 1998.
(
6
) Vedrører budgetposter, hvor der ikke forelå sammenlignelige oplysninger om 1998; omfatter en budgetpost under kapitel B7-6 0 (fællesskabsforanstaltninger til fordel for ikke-statslige organisationer).
(
7
) Ikke angivet.
:
= tal foreligger ikke.
Kilde:
Kommissionens tjenestegrene.
1.12.2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0119.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
119
Kommissionen og Generalsekretariatet om, hvor mange
revisioner de havde afsluttet i 1999 på området interne
politikker og forskning. Resultaterne af disse revisioner
bekræfter generelt resultaterne af Rettens DAS-revision
(jf. punkt 4.15-4.23).
4.32. En sammenligning med dataene for 1998 viser,
at Kommissionen stort set har foretaget lige så mange
revisioner i 1999 som i 1998. Når der ses bort fra de
revisioner, der ikke foreligger sammenlignelige 1998-
data om, faldt det samlede antal revisioner, som blev
afsluttet i 1999, med 3 %, mens antallet af reviderede
kontrakter steg med 7,5 %. De beløb, der skulle tilbage-
søges, faldt fra 13,46 millioner euro til 8,64 millioner
euro eller fra 2,7 % til 1,8 % af værdien af de reviderede
kontrakter (484,28 millioner euro), veterinære og fyto-
sanitære foranstaltninger ikke medregnet.
kan tidsforbruget inddeles i to praktisk talt ens perioder,
nemlig den tid, det tog at gennemføre undersøgelsen og
udarbejde et udkast til revisionsberetning, og den tid,
det tog GD for Forsknings interne revision at udarbejde
et resumé. Den første periode forekommer rimelig, men
det tager for lang tid at udarbejde et resumé. I nogle til-
fælde gik der over fire år, fra revisionen startede, til der
var udarbejdet et resumé.
4.33. Der blev afsluttet flere revisioner og revideret
flere kontrakter, navnlig på områderne informations-
samfundet og telekommunikation (GD for Informati-
onssamfundet, tidligere GD XIII) samt uddannelse,
erhvervsuddannelse og ungdom (GD for Uddannelse og
Kultur, tidligere GD XXII). Der blev også revideret flere
kontrakter inden for energi og transport (GD for Energi
og Transport, tidligere henholdsvis GD XVII og VII),
mens der blev afsluttet færre revisioner og revideret
færre kontrakter på området industri (GD for Erhvervs-
politik, tidligere GD III) og miljø (GD for Miljø, tidligere
GD XI).
4.37. Det er vigtigt, at resultaterne af sådanne revisio-
ner foreligger hurtigst muligt. For 26 kontrakters ved-
kommende var konklusionen på revisionen nemlig, at
beløbet for Fællesskabets finansielle bidrag skulle
ændres. I 22 tilfælde indebar denne ændring, at modta-
gerne skulle tilbagebetale i alt 1 036 188 euro, dvs. i
gennemsnit 4,8 % af de samlede reviderede beløb. I fire
tilfælde blev Kommissionen nødt til at foretage en kor-
rektion til fordel for modtagerne på i alt 38 712 euro,
eller 0,18 % af de samlede reviderede beløb. 15 af de 46
revisioner vedrørte ikke anmeldte omkostninger i for-
bindelse med revisionsarbejdet, og 26 af de øvrige 31
revisioner viste, at Kommissionen havde udbetalt ukor-
rekte beløb (jf.
tabel 4.6).
4.34. Sammenholdes tallene for 1999 med dem for
1998, kan det for mange GD’ers vedkommende konsta-
teres, at forholdet mellem værdien og antallet af løbende
kontrakter er ændret væsentligt.
4.38. Disse resultater viser en svaghed ved de proce-
durer, der anvendes til forvaltning af kontrakterne, og
som enten skyldes, at Kommissionens projektbedøm-
melse ikke har været god nok, og/eller at den ikke har
ført et ordentligt tilsyn. Anvisning af beløb til betaling
sker først og fremmest på grundlag af de omkostnings-
opgørelser, modtagerne har indsendt, og svagheden ved
procedurerne skyldes også, at det er umuligt at få sik-
kerhed for, at disse opgørelser er gyldige.
Analyse af Generaldirektoratet for Forsknings revisions-
beretninger
4.35. Retten gennemgik en omfattende stikprøve på
46 beretninger, som dækkede 63 kontrakter, og som
Kommissionen havde stillet til rådighed, om revisioner,
som var afsluttet i 1999. 21 af beretningerne vedrører
revisioner foretaget af Kommissionens egne ansatte. De
øvrige 25 var blevet overdraget forskellige eksterne kon-
sulenter. Rettens væsentligste bemærkninger vedrører
den tid, det havde taget at foretage disse undersøgelser,
samt resultaterne og kvaliteten af dem.
4.39. GD for Forskning har betegnet fire ud af de
25 revisionsberetninger, der var udarbejdet af eksterne
konsulenter, som »utilfredsstillende«, men har ikke
begrundet denne bedømmelse.
PERSONALESITUATIONEN I
GENERALDIREKTORATET FOR FORSKNING
Indledning
4.36. Det tog i gennemsnit GD for Forsknings interne
revision over 25 måneder at gennemføre undersøgel-
serne og analysere resultaterne, når de blev foretaget
internt, og næsten 21 måneder, når de blev foretaget af
eksterne konsulenter (jf.
tabel 4.5).
I begge tilfælde
4.40. Ansættelse i EU’s institutioner og organer sker i
henhold til »Vedtægten for tjenestemænd i De Europæi-
ske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0120.png
120
DA
Tabel 4.5 — Analyse af tidsforbruget i forbindelse med revisionsberetningerne om GD for Forskning
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Art
Antal revi-
sioner
Periode fra revisionen starter, til beretningen foreligger
(måneder)
Tal
foreligger
ikke (
6
)
<6
6 til <12
12 til <24
≥
24 (
3
)
Periode fra beretningen foreligger til endelig vurdering
(måneder)
Tal
foreligger
ikke (
6
)
<6
6 til <12
12 til <24
≥
24 (
4
)
Samlet periode revisionsstart til endelig vurdering (måne-
der)
Tal
foreligger
ikke (
6
)
<6
6 til <12
12 til <24
≥
24 (
5
)
Gennem-
snitlige
omkost-
ninger ved
revisionen
(EUR)
Antal revi-
sioner, der
vurderes
som util-
strækkelige
Intern (
1
)
Ekstern (
2
)
(
1
)
(
2
)
(
3
)
(
4
)
(
5
)
(
6
)
21
25
12
8
4
5
3
3
1
7
1
2
11
5
6
10
2
3
1
4
1
3
—
1
1
3
4
7
3
4
13
10
—
10 112
—
4
Foretaget af tjenester i Generaldirektoratet for Forskning (ex-GD XII).
Foretaget af eksterne revisionsvirksomheder.
Maksimum var 27 måneder i forbindelse med en intern revision og 45 måneder i forbindelse med en ekstern revision.
Maksimum var 36 måneder i forbindelse med en intern revision og 42 måneder i forbindelse med en ekstern revision.
Maksimum var 46 måneder i forbindelse med en intern revision og 54 måneder i forbindelse med en ekstern revision.
Det var ikke muligt at beregne perioder ud fra beregningerne.
Kilde:
Retten på grundlag af Kommissionens oplysninger.
1.12.2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0121.png
1.12.2000
DA
Tabel 4.6 — Oversigt over revisioner og justeringer
(
1
)
Antal revi-
sioner, hvor
gennem-
gang af
udgiftsan-
meldelserne
IKKE var
nødvendige
(2)
5
10
15
Antal revi-
sioner, hvor
gennem-
gang af
udgiftsan-
meldelserne
VAR nød-
vendige
(3)
16
15
31
Justeringer til fordel for EU
Samlede
reviderede
omkostnin-
ger (EUR)
Samlede
reviderede
omkostnin-
ger (EUR)
Justering i %
af revide-
rede
omkostnin-
ger
(9)
13,6
6,7
9,2
4,8
Justeringer til fordel for kontrahenterne
Samlede
reviderede
omkostnin-
ger (EUR)
Justering i %
af revide-
rede
omkostnin-
ger
(14)
1,7
2,8
2,5
0,2
Ingen justering
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Samlet antal
revisioner
Antal revi-
sioner
% af revisio-
nerne (
2
)
Justering
(EUR)
Antal revi-
sioner
% af revisio-
nerne (
2
)
Justering
(EUR)
Antal revi-
sioner
% af revisio-
nerne (
2
)
Samlede revi-
derede
omkostnin-
ger (EUR)
(1)
Interne
revisioner
Eksterne
revisioner
Samlet
21
25
46
(4)
12 053 733
9 419 736
21 473 469
(5)
12
10
22
(6)
75,0
66,7
71,0
(7)
3 995 814
7 300 347
11 296 161
(8)
544 641
491 546
1 036 188
(10)
2
2
4
(11)
12,5
13,3
12,9
(12)
432 648
1 117 618
1 550 266
(13)
7 175
31 537
38 712
(15)
2
3
5
(16)
12,5
20,0
16,1
(17)
7 625 271
1 001 771
8 627 042
Justeringerne til fordel for EU i % af de samlede
reviderede omkostninger
Justeringerne til fordel for kontrahenterne i % af de
samlede reviderede omkostninger
(
1
) I denne tabel er »justering« den samlede justering, revisionen gav anledning til, ikke de enkelte justeringer i forbindelse med de enkelte reviderede projekter.
(
2
) I % af antallet af revisioner i søjle (3).
Kilde:
Rettens analyse på baggrund af Kommissionens oplysninger.
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0122.png
122
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
ansatte i disse Fællesskaber« (
5
). I denne forordning er de
EU-ansatte inddelt i to kategorier: »tjenestemænd« og
»øvrige ansatte« (
6
).
4.41. Siden begyndelsen af halvfjerdserne har Kom-
missionen gennemført tidsbegrænsede særprogrammer
på forskningsområdet. Det var nødvendigt at ansætte
højt specialiseret personale til specifikke ledelsesopga-
ver i forbindelse med de enkeltprojekter, der var god-
kendt under de forskningsprogrammer, der skulle gen-
nemføres på det tidspunkt. Projekterne var
tidsbegrænsede, og de fleste af de medarbejdere, som
blev ansat inden for forskning som »øvrige ansatte«, fik
tidsbegrænsede kontrakter.
4.42. Rettens undersøgelse af personalesituationen i
Generaldirektoratet for Forskning omfattede antallet af
tjenestemænd (i kategori A) og fordelingen af dem, samt
deres ansættelsesform og anciennitet pr. udgangen af
1999.
4.45. I 11 kontorer i GD for Forskning er der ikke ansat
tjenestemænd, men kun øvrige ansatte (i alt 55 midler-
tidigt ansatte og syv hjælpeansatte i stillinger i katego-
ri A, hvortil kommer ti eksperter). Det bør også bemær-
kes, at et meget stort antal af de ansatte i kategori A
(23 tjenestemænd og 86 midlertidigt ansatte) er ansat i
kontoret »Administrativ forvaltning af associeringsafta-
ler« (dvs. næsten 16 % af alle ansatte i kategori A i GD
for Forskning). Dette kontor er også kendetegnet ved, at
de midlertidigt ansatte har en relativt høj anciennitet: I
alt 29 ansatte har været ansat i fem-ti år, mens yderli-
gere 26 midlertidigt ansatte har været ansat i over ti år.
4.46. I 1996 traf Kommissionen afgørelse om en »struk-
turtilpasning
af
forskningspersonalet« (
7
)
i
perioden 1996-2005. Meningen var, at man for at sikre
fleksibilitet lidt efter lidt skulle komme frem til følgende
struktur for personalet 40 % tjenestemænd, 35 % mid-
lertidigt ansatte og 25 % andre ansatte. Fire år efter at
denne afgørelse blev truffet, er personalet i GD for
Forskning sammensat således: 27 % er tjenestemænd i
ledende stillinger, 61 % er midlertidigt ansatte, og 12 %
er andre ansatte.
4.47. I henhold til Kommissionens afgørelse fra 1996
skulle denne »strukturtilpasning« af personalet ske ved,
at man udnævnte bestemte ansatte med mindst ti års
anciennitet i tjenesten til tjenestemænd på grundlag af
interne udvælgelsesprøver. Det er forklaringen på, at 26
af de 35 tjenestemænd på prøve i lønklasserne A 5-A 3
i Generaldirektoratet for Forskning (22 % af alle tjene-
stemændene i disse lønklasser) havde været ansat i Kom-
missionen i over ti år (jf.
tabel 4.7).
De havde været
ansat på forskellige tidsbegrænsede kontrakter, før de
fik en fast stilling.
4.48. I 1999 vedtog Retten to særberetninger på områ-
det interne politikker, som blev offentliggjort i 2000.
Den ene omhandlede Fair-programmet, den anden de
transeuropæiske telekommunikationsnet.
Bedømmelse af personalesituationen
4.43. Af de i alt 742 stillinger i lønklasse A var 52
(dvs. 7 % af det samlede antal) ledige pr. 31. decem-
ber 1999 (jf.
tabel 4.7).
I
tabel 4.8
vises fordelingen af
de 690 faktisk besatte stillinger i denne kategori på de
forskellige personalegrupper — antal og procent. Det
fremgår, at 231 (55 %) af de 421 midlertidigt ansatte i
kategori A havde arbejdet som midlertidigt ansatte i
over fem år, og 88 af dem (21 %) i over ti år.
4.44. En analyse af, hvilke arbejdsopgaver der er for-
bundet med de forskellige stillinger (jf.
tabel 4.9),
viste
følgende:
a) Midlertidigt ansatte er næsten udelukkende beskæf-
tiget med tekniske og videnskabelige ledelsesopga-
ver.
b) Alle de hjælpeansatte har en administrativ funktion,
mens hovedparten af tjenestemændene (108) er tek-
niske og videnskabelige ledere (administration: 72;
administration af forskningsprogrammerne: seks).
c) Mange af de midlertidigt ansatte og hjælpeansatte,
dvs. 50, har ikke længere videnskabelige opgaver,
men administrative.
(
5
) Rådets forordning (EØF) nr. 259/68 af 29. februar 1968,
EFT L 56 af 4.3.1968, som ændret ved en lang række for-
ordninger.
6
( ) Sidstnævnte gruppe omfatter fire typer kontraktansatte:
midlertidigt ansatte, hjælpeansatte og lokalt ansatte samt
særlige rådgivere.
SÆRPROGRAMMET FOR FORSKNING,
UDVIKLING OG DEMONSTRATION INDEN
FOR LANDBRUG OG FISKERI
(FAIR-PROGRAMMET) (
8
)
4.49. Rettens revision omfattede en undersøgelse af
de forvaltnings- og opfølgningsprocedurer, der anven-
des i forbindelse med Fællesskabets forskning inden for
(
7
) KOM(94) 671 af 22. december 1994 og dokument E/27/96
af 19. januar 1996 (skriftlig procedure).
(
8
) Særberetning nr. 9/99, EFT C 92 af 30.3.2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0123.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
123
Tabel 4.7 — Generaldirektoratet for Forsknings ansattes lønklasse og anciennitet
Tjenestemænd
Anciennitet
< 3 år
3-5 år
5-10 år
10-20 år
> 20 år
I alt
A8
A7
A6
A5
heraf på prøve
A4
heraf på prøve
A3
heraf på prøve
I alt
Midlertidigt ansatte
1
4
1
0
0
3
0
0
0
9
< 3 år (
1
)
0
1
0
1
1
2
0
0
0
4
3-5 år (
1
)
0
5
10
10
5
2
2
4
1
31
Anciennitet
5-10 år (
1
)
0
1
3
28
8
45
13
9
2
86
10-20 år (
1
)
0
0
2
3
0
39
3
12
0
56
> 20 år (
1
)
1
11
16
42
14
91
18
25
3
186
(
1
)
A8
A7
A6
A5
A4
A3
I alt
Hjælpeansatte
A III
A II
AI
I alt
Eksperter
Ledige stillinger
GD i alt
9
44
51
5
9
6
124
2
17
6
25
9
39
51
5
9
5
118
6
18
23
10
8
1
66
—
—
—
—
6
16
23
7
7
1
60
0
2
36
70
34
1
143
—
—
—
—
0
2
32
68
30
1
133
0
1
9
32
35
5
82
—
—
—
—
0
1
9
30
35
4
79
0
0
0
0
3
3
6
—
—
—
—
0
0
0
0
3
3
6
15
65
119
117
89
16
421
2
17
6
25
58
52
742
15
58
115
110
84
14
396
(tal foreligger ikke)
(
1
) Heraf inden for »Videnskab og teknologi«.
Kilde:
Rettens analyse på grundlag af Kommissionens oplysninger.
landbrug og fiskeri, og tog i særlig grad sigte på sær-
programmet for forskning, Fair, hvortil der i fjerde ram-
meprograms løbetid var afsat 658 millioner ECU. Som
et led i revisionen analyserede Retten de regler, proce-
durer og ressourcer, som de generaldirektorater i Kom-
missionen, der forvalter programmet, og en stikprøve af
modtagere, der havde fået tildelt forskningskontrakter,
havde anvendt.
a) Tre GD’er forvaltede i fællesskab programmet. Deres
respektive ansvar og beføjelser var ikke formaliseret,
og derfor var forvaltningen af programmet hverken
gennemskuelig eller ensartet.
b) Der var ikke på forhånd fastsat kvantificerede mål,
og det var derfor vanskeligt at måle resultaterne.
c) De tjenester, der forvaltede programmet, havde udar-
bejdet særlige evalueringsprocedurer for Fair-
4.50. De væsentligste revisionsresultater kan sammen-
fattes således:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0124.png
124
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 4.8 — Procentuel fordeling af tjenestemænd og øvrige ansatte
1.12.2000
Antal stillinger
%
Besat med
151
35
421
58
25
690
Kilde:
Rettens analyse på grundlag af Kommissionens oplysninger.
22
5
61
8
4
100
fastsansatte tjenestemænd
tjenestemænd på prøve
midlertidigt ansatte
eksperter
hjælpeansatte
I alt
programmet, men de var mangelfulde og blev i en
række tilfælde ikke anvendt korrekt.
d) Det konstateredes under revisionen, at bestemmel-
serne i forordningerne eller i kontrakterne i nogle til-
fælde ikke var overholdt, og der konstateredes også
mangler og svagheder ved den måde, forvaltnings-,
tilsyns- og kontrolprocedurerne blev anvendt på.
Fællesskabets politik på strukturfonds- og forsknings-
området.
4.53. Revisionen gav anledning til følgende væsentlige
bemærkninger:
a) Fællesskabets langvarige hørings- og beslutningspro-
cedure var ikke hensigtsmæssig for så innovativ og
yderst dynamisk en sektor som telekommunikati-
onssektoren, hvor markedskræfterne resulterede i, at
Internettet blev accepteret som et verdensomspæn-
dende net. Der er risiko for, at de støttede projekter
ikke afspejler de aktuelle tendenser på markedet.
b) De generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte
inden for transeuropæiske net er udarbejdet med
henblik på større infrastrukturforanstaltninger og er
derfor mindre hensigtsmæssige for Ten-
telekomprogrammet, som tager sigte på at fremme
projekter på området telematikapplikationer og
-tjenester, som umiddelbart vil kunne udnyttes kom-
mercielt (near-market projects).
c) Ten-telekomprogrammet ligner på flere punkter
forskningsprogrammet for telematiksystemer af
almen interesse, der også — men med lavere
støttesatser — kan finansiere forundersøgelser, vali-
deringsforsøg og pilotprojekter, der kan udnyttes
kommercielt. Kommissionen har ikke foretaget en
fuldstændig undersøgelse af, om det fortsat er nød-
vendigt at yde støtte over Ten-telekomprogrammet
til projekter, som umiddelbart vil kunne udnyttes
kommercielt. I hvert enkelt tilfælde, hvor der ydes
støtte til sådanne foranstaltninger, skal det klart
fremgå, at foranstaltningerne er velbegrundede, og at
de ikke vil kunne gennemføres uden EU-støtte.
d) Kommissionen har i flere beretninger beskrevet støt-
teforanstaltningerne under Ten-telekomprogrammet
4.51. På baggrund af revisionsresultaterne anbefaler
Retten, at Kommissionen opstiller relevante resultatin-
dikatorer, så forpligtelserne vedrørende evaluering af
programmerne kan opfyldes. Den bør koordinere pro-
grammet bedre med Fællesskabets øvrige programmer,
anvende edb-værktøjer og give det GD, der har hoved-
ansvaret for programmet, formelle beføjelser, så det sik-
res, at der anvendes ensartede og sammenhængende
procedurer til forvaltning af det. Retten opfordrer også
Kommissionen til at forbedre kontrakternes juridiske
kvalitet, til at sikre de eksperter, der bedømmer projek-
terne, større uafhængighed, og til at afklare de centrale
gennemførelsesbestemmelser for programmet.
TRANSEUROPÆISKE
TELEKOMMUNIKATIONSNET
4.52. I særberetning nr. 9/2000 (
9
) gør Retten rede for
sin undersøgelse af udformningen og gennemførelsen
af EU’s politik vedrørende transeuropæiske telekommu-
nikationsnet (Ten-telekomprogrammet) og dermed
beslægtede foranstaltninger, der gennemføres som led i
(
9
) Særberetning nr. 9/2000, EFT C 166 af 15.6.2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0125.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 4.9 — Fordeling af Generaldirektoratet for Forsknings ansatte på aktivitetsområde
Aktivitetsområde
Tjenestemænd
A3
A 4/A 5
A 6-A 8
A3
Midlertidigt ansatte
A 4/A 5
A 6-A 8
AI
Hjælpeansatte
A II
A III
Eksperter
Ledige stillinger
A3
A 4/A 5
A 6-A 8
A
Drift generelt
Forskning: forvaltning
Videnskab og teknologi
3
2
20
47
4
82
22
0
6
0
2
14
0
12
194
0
11
188
0
6
0
0
17
0
0
2
0
58 (
1
)
0
0
3
3
0
5
1
0
17
0
0
23
(
1
) Opført under »Videnskab og teknologi«, fordi der ikke foreligger oplysninger om deres ansvarsområde.
Kilde:
Rettens analyse på grundlag af Kommissionens oplysninger.
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0126.png
126
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
som samfinansierede forundersøgelser, hvilket kan
give et forkert billede, eftersom den har indgået kon-
trakter om projekter, der omfattede flerårige aktivi-
teter, og ikke kun egentlige undersøgelser.
e) Kommissionen har ikke udformet en klar strategi for,
hvordan strukturfondene skal forholde sig til mar-
kedsliberalisering og privatisering af teleselskaber.
Kommissionen har udbetalt en medlemsstat struk-
turfondsstøtte til telekommunikationsforanstalt-
ninger til trods for, at der var anlagt traktatbrudssag
mod den pågældende medlemsstat, fordi den ikke
havde gennemført markedsliberaliseringsdirektiverne
i national ret.
4.54. Kommissionens bedømmelse og rapportering af
resultaterne af Ten-telekomprogrammet var ufuldstæn-
dig. Retten anbefaler, at Kommissionen giver Rådet og
Parlamentet detaljerede oplysninger om foranstaltnin-
gerne under Ten-telekomprogrammet sammen med en
vurdering af, hvorvidt målene er nået. I sit svar til sær-
beretningen skriver Kommissionen, at der fra maj til
september 2000 vil blive foretaget en tilbundsgående
evaluering af aktionen, hvorunder det vil blive under-
søgt, om målene, prioriteterne og gennemførelsesbe-
stemmelserne er relevante.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0127.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
127
KOMMISSIONENS SVAR
BUDGETGENNEMFØRELSE
4.5.
Den analyse, der gives i forvaltningsregnskabet, findes
i den fyldige indledning om gennemførelsen af forskningspo-
litikken. Dertil kommer en kvantitativ beskrivelse af de første
projekter udvalgt som led i dette rammeprogram.
I overensstemmelse med traktatens artikel 173 udspecificeres
dette nærmere i den særlige årsrapport om forskning, der er
den vigtigste informationskilde om gennemførelsen af forsk-
ningsaktiviteterne. Når det drejer sig om afslutning af tidli-
gere programmer, nemlig de programmer, der er anført under
budgetpost B6-5 4 1 1 (Afslutning af fjerde rammeprogram
1994-1998), er der tale om afslutning af kontrakter indgået
som led i forskellige specifikke programmer. Gennemførelsen
af de enkelte programmer, der i dag specificeres i et bilag til
den såkaldte »artikel 173«—rapport, vil fremover blive beskre-
vet i forvaltningsregnskabet.
4.6.
I et bilag til forvaltningsregnskabet findes en række
sammenligningstabeller over Det Fælles Forskningscenters
forskellige aktiviteter. Heri angives personaleomkostninger,
driftsmidler og specifikke bevillinger. Desuden udarbejder Det
Fælles Forskningscenter en årsberetning med yderligere oplys-
ninger. Den offentliggøres, når den er gennemgået af Det
Fælles Forskningscenters styrelsesråd. Kommissionen er ind-
stillet på at give yderligere oplysninger i forvaltningsregnska-
bet.
4.7.
Kommissionens tjenestegrene vil i de kommende måne-
der påbegynde en detaljeret analyse af den nuværende opfølg-
ning af budgetgennemførelsen, så den i højere grad kommer
til at svare til kravene om relevans, klarhed, åbenhed og for-
enkling.
4.9. (b).
Udnyttelsen af forskningsbevillingerne (afsnit B6
i budgettet) i 1999 stemmer overens med tidsplanen for
udnyttelsen i det første år af et rammeprogram, hvor næsten
alle forpligtelserne er koncentreret i årets sidste kvartal med
undtagelse af bevillingerne til Det Fælles Forskningscenter.
De etaper, der går forud for indgåelsen af kontrakterne, skal
gennemføres meget omhyggeligt for at sikre, at de udvalgte
projekter er af høj videnskabelig kvalitet.
steydelser eller leverancer, dvs. de kontrakter, der består af en
bestilling, og hvor alle omkostningerne kan fastlægges præ-
cist, inden kontrakten indgås. I forbindelse med gennemførel-
sen af forskningspolitikken findes der således kontrakter med
en fast sats for visse foranstaltninger (f.eks. de foranstaltnin-
ger, hvor man på forhånd præcist kan fastlægge formålene og
de dermed forbundne omkostninger, såsom sonderingspræ-
mierne til små og mellemstore virksomheder).
De vigtigste revisionsresultater
Betalinger
4.16.
Hvad angår substansfejlene var det ikke en fejl at
foretage selve betalingerne; i henhold til det nuværende udgifts-
anmeldelsessystem skal hele beløbet i udgiftsanmeldelsen beta-
les, medmindre der opdages en fejl ved gennemgangen af den.
Den slags anmeldelser af for høje omkostninger, som Revisi-
onsretten fandt frem til, kan kun opdages ved revision på ste-
det. Desuden er alle betalingerne ifølge kontrakten en fortsæt-
telse af forskuddet, og de revideres og korrigeres, hvis der
findes fejl under senere revision.
4.17.
Med det nuværende system skal betalingerne ifølge
kontrakterne foretages, når projektets tekniske fremadskriden
og de poster, der indgår i udgiftsanmeldelserne, er kontrol-
leret. Det forhold, at der ikke blev fundet fejl i forskuddene og
i de i kontrakterne fastsatte betalinger, viser, at der ikke er
noget problem med anvisningen af beløb til udbetaling, men
at det nuværende system med udgiftsanmeldelser underskrevet
af kontrahenterne må revideres. Denne revision er i gang.
4.18.
Kommissionen erkender, at der er problemer i forbin-
delse med systemet med godtgørelse af de faktisk afholdte
udgifter. Systemet er derfor blevet styrket betydeligt med det
femte rammeprogram (se svarene på punkt 4.20 og 4.51).
Desuden er man i gang med at udvikle yderligere forbedringer
og forenklinger (se svaret på punkt 4.21).
Alligevel skal Kommissionen understrege, at dette system er
indført for at opfylde de specifikke krav i forbindelse med
forskningspolitikken bedst muligt. I sagens natur er det umu-
ligt på forhånd præcist at fastsætte de omkostninger, som
forskningen vil medføre. Fordi omkostningerne er uforudse-
elige, er det nødvendigt efterfølgende at foretage justeringer for
at tage hensyn til de faktisk afholdte udgifter.
Godtgørelsen af udgifterne baseres på en anmeldelse af de
udgifter, som de kontraherende rent faktisk har afholdt, og på
en mulighed for revision. Kontrollen med, at de godtgjorte
DAS-REVISION
Udgifternes art
4.12.
Systemet med godtgørelse af en fast procentdel af
omkostningerne anvendes som regel på kontrakter om tjene-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0128.png
128
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
omkostninger og de afholdte udgifter stemmer overens, sker
ved, at man sammenligner det budget, der er godkendt efter
forhandlingerne, og de fremsendte finansrapporter (udgifts-
anmeldelser) og videnskabelige rapporter (attestering af det
udførte arbejde). Rapporterne kan korrigeres senere ved finan-
sielle revisioner på stedet.
Selv hvis der ikke havde været bestemmelser om »kontrakt-
mæssige sanktioner« i kontrakterne, ville Kommissionen altid
ud over mulighederne for tilbagebetaling i tilfælde af anmel-
delse af for høje beløb have den mulighed at bringe kontrakten
eller en kontrahents deltagelse til ophør i tilfælde af alvorlige
finansielle uregelmæssigheder.
Overvejelserne skal under alle omstændigheder tage hensyn til
kontrahenternes, medlemsstaternes og Europa-Parlamentets
ønsker.
4.22.
De omkostninger, der er opført i forslaget, kontrol-
leres allerede som led i udvælgelsesprocessen. Kommissionen
vil i forbindelse med de igangværende bestræbelser på at for-
bedre forvaltningen af Generaldirektoratet for Forsknings pro-
grammer undersøge, hvilke yderligere skridt der skal tages. I
betragtning af de store mængder dokumentation, det drejer
sig om, er kontrahenterne forpligtet til at opbevare dokumen-
tation og kvitteringer for alle udgifter, som de har afholdt i
forbindelse med projektet, af hensyn til Kommissionens efter-
prøvning og revision på stedet. Det forhindrer dog ikke kon-
trahenten i at indsende specifik dokumentation som svar på
anmodninger fra Kommissionen.
4.23.
På forskningsområdet har Kommissionen, hvis mål
det er at kontrollere op til 10 % af kontrahenterne, ganske
rigtigt øget sit kontrolarbejde og sine kontroludgifter betyde-
ligt. Den nye revisionsstrategi begrænser sig dog ikke til de
kvantitative aspekter, idet den ud over en bedre planlægning
af revisionen indfører et øget antal kontrolformer og forkorter
revisionsfristen.
Attestering af udgiftsanmeldelser over et vist beløb er en
mulighed, der må overvejes, selv om den vil medføre yderligere
omkostninger.
Konklusion og anbefalinger
4.19.
De resultater vedrørende betalingerne, som Revisions-
retten nåede frem til under sin revision af støttemodtagerne på
stedet, bekræfter resultaterne af Kommissionens analyse, nem-
lig at der er behov for en revision af systemet for at mindske
faren for, at kontrahenterne anmelder for høje beløb. Spørgs-
målet er under behandling (se Kommissionens svar på punkt
4.16 og 4.17).
4.20.
Med det femte rammeprogram har Kommissionen
allerede ændret systemet på en række punkter. Den har bl.a.
yderligere præciseret definitionen af disse omkostninger i både
gennemførelsesforordningen og kontrakterne. Den har også
udarbejdet en række støttedokumenter til deltagerne om de
finansielle bestemmelser i forbindelse med kontrakter med
Generaldirektoratet for Forskning; offentligheden har adgang
til disse dokumenter via generaldirektoratets nye netsted. Ende-
lig har den fastlagt de kontraktmæssige sanktioner mere præ-
cist og gjort det lettere at benytte sig af dem ved at anvende
teknikken med modregning i andre betalinger til samme kon-
trahent.
Kommissionen er enig med Revisionsretten i, at administra-
tive sanktioner også ville kunne mindske risikoen for anmel-
delse af ikke-støtteberettigede udgifter. Det kræver, at der ved-
tages en sektorforordning fra Rådet på grundlag af
forordningen af 18. december 1995 om beskyttelse af Fælles-
skabets finansielle interesser.
4.21.
Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe, som i
februar 2000 fremlagde en rapport, hvori den foreslog en
række forbedringer og forenklinger af forvaltningen af forsk-
ningsprogrammerne. Nogle af de vigtigste konklusioner var,
at der skulle iværksættes to pilotprojekter, nemlig anvendelsen
af faste satser og anvendelsen af revisionsbekræftelser i for-
bindelse med udgiftsanmeldelser. Det forberedende arbejde
med en revision af finansieringsreglerne er i gang.
På nuværende tidspunkt overvejer Kommissionen, hvordan
man i højere grad kan anvende faste satser i kontrakterne.
OPFØLGNING AF TIDLIGERE BEMÆRKNINGER
4.25.
a) Kommissionen er enig i, at der var en kontrakt, der blev
ignoreret for længe, men sagen er i mellemtiden afklaret.
Med hensyn til den anden sag, som Revisionsretten hen-
viser til, er Kommissionen godt klar over, at det er vigtigt
at inddrive fordringerne som led i en forsvarlig økonomisk
forvaltning, og den forpligter sig til at indføre en række
effektive værktøjer til det formål, der kan anvendes i den
nærmeste fremtid.
b) Kommissionen vil hurtigst muligt afslutte de sager, hvor
der stadig er behov for en indsats.
4.29.
Kommissionen er glad for Revisionsrettens bemærk-
ninger om de væsentlige forbedringer i forvaltningen af stil-
lingsoversigten for programmet »Bevarelse af økosystemet —
Energi«. Som Kommissionen bebudede i sit svar på Revisi-
onsrettens særberetning fra 1998 om »Joule-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0129.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
129
Thermie«-programmet blev disse forbedringer indført i 1999
ved omfordelingen af personalet efter overgangen fra det fjerde
til det femte rammeprogram.
Kommissionen er enig i Revisionsrettens analyse, men det
skal præciseres, at det var 87 % af personalet, der beskæfti-
gede sig med dette program.
4.30.
Kommissionen skal understrege, at opgaverne i for-
bindelse med gennemførelsen af et specifikt program ikke
begrænser sig til programmering, evaluering, indgåelse og
opfølgning af kontrakterne. Gennemførelsen omfatter også
arbejde med overordnet politisk og administrativ koordine-
ring. Tildelingen af menneskelige ressourcer sker under interne
høringer i begyndelsen af regnskabsåret. Den nuværende iværk-
sættelse af »Activity Based Budgeting (ABB)« vil medføre, at
de horisontale stillinger identificeres klarere, hvorved opstil-
lingen af medarbejdernes fordeling vil blive klarere.
— for personaleomkostningerne er definitionen blevet præ-
ciseret
— for generalomkostningerne har man indført muligheden
for at vælge en fast sats
— for udgifterne til underleverancer indeholder kontrakten
bestemmelser om, at kontrahenten er forpligtet til at fore-
lægge Kommissionen en kopi af fakturaerne, og om mulig-
heden for at foretage en revision af underkontrahenterne.
4.39.
GD for Forskning evaluerer systematisk de eksterne
kontrahenters resultater. De fire rapporter, der anses for util-
fredsstillende (fordi kvaliteten er for lav, eller fordi den eksterne
kontrahent har fremsendt den endelige rapport for sent), har
været medvirkende til, at rammekontrakten for ekstern revi-
sion for 1999 er blevet ændret.
KOMMISSIONENS REVISION
Analyse af Generaldirektoratet for Forsknings revisions-
beretninger
4.35.
I 1999 foretog GD for Forskning i 74 tilfælde kon-
trol på stedet; her blev 126 kontrakter revideret. GD for
Forsknings eget personale stod for 45 af de 74 kontrolbesøg,
mens de resterende 29 blev foretaget af eksterne revisionsfir-
maer.
4.36.
I de 74 sager, der blev afsluttet i 1999, blev revisio-
nen i gennemsnit afsluttet på 19 måneder. Inden for ram-
merne af den nye revisionsstrategi, som GD for Forskning har
indført, prioriteres det højt at få afsluttet kontrollen på stedet.
1999 var derfor et overgangsår, hvor man lagde størst vægt
på at færdiggøre de uafsluttede revisioner og iværksætte nye
kontroller. Et vigtigt formål med den nye strategi er at mind-
ske revisionens varighed betydeligt. På nuværende tidspunkt er
den gennemsnitlige varighed 12 måneder.
4.37.
Det forholder sig sådan, at 4,1 % af det samlede
udbetalte beløb vil blive inddrevet (under hensyntagen til 74
revisioner). Selv om dette tal stadig er for højt, skal det
bemærkes, at GD for Forsknings revisioner i 1999 delvis
fokuserede på risikoområder og ikke på en tilfældig stikprøve.
Kommissionen bestræber sig fortsat på at nedbringe tallet.
4.38.
Resultaterne af revisionerne understreger, at de
ændringer, som det femte rammeprogram har medført for de
tre omkostningskategorier personale, generalomkostninger og
underleverancer, er relevante. Der er foretaget følgende ændrin-
ger:
PERSONALESITUATIONEN I
GENERALDIREKTORATET FOR FORSKNING
Bedømmelse af personalesituationen
4.44.
a) De midlertidigt ansatte udfører videnskabelige og tekniske
opgaver, da Kommissionen organiserer udvælgelser for
denne form for personale.
b) De hjælpeansatte ansættes alt efter tjenestegrenenes behov
(til at varetage alle former for støttefunktioner) i overens-
stemmelse med vedtægten og ansættelsesvilkårene for de
øvrige ansatte.
c) Hjælpepersonalet og de udstationerede nationale eksperter
ansættes til alle former for opgaver.
4.45.
Det relativt høje antal ansatte med høj anciennitet i
kategori A i Kontoret for Administration af Associeringsaf-
taler afspejler den særlige situation inden for fusionsforskning.
De videnskabelige og tekniske medarbejdere arbejder i fuld
overensstemmelse med beslutningen om et særprogram inden
for kerneenergi for 1998-2002 (1999/175/Euratom) i de
forskellige laboratorier i Europa. Disse medarbejdere henhører
formelt under GD for Forskning. Desuden har lukningen af
JET-fællesforetagendet i slutningen af 1999 medført, at en
stor del af dets medarbejdere med en forholdsvis høj ancien-
nitet et blevet tilknyttet dette kontor og arbejder i de forskel-
lige laboratorier i Europa, hvor de vedligeholder og viderefor-
midler værdifuld viden og erfaringer. Antallet af Euratom-
ansatte i de associerede laboratorier er faldende som følge af
pensioneringer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0130.png
130
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
4.46-4.47.
Kommissionen besluttede i 1996 at skabe lige-
vægt i ansættelsesstrukturen for forskning som led i den nye
politik for forskningspersonalet.
d) Med hensyn til de specifikke tilfælde og situationer, som
Revisionsretten omtaler, træffer Kommissionen de nødven-
dige skridt til at bringe forholdene i orden.
4.51.
Hvad angår de relevante indikatorer betyder problem-
løsningsmetoden under det femte rammeprogram, at det er
lettere at fastsætte klare mål og lister over, hvad der skal gøres,
for hver af nøgleforanstaltningerne, som kan sammenlignes
med de opnåede resultater og bruges til fremtidige evaluerin-
ger. Med hensyn til koordinering er der blevet nedsat en gruppe
af direktører for de politiske generaldirektorater og forsknings-
generaldirektoraterne. Det er defineret klarere, hvilken rolle det
generaldirektorat, der står for den overordnede styring, spiller,
og der er indført forbedrede edb-værktøjer og fælles databaser.
Med det femte rammeprogram er bestemmelserne i standard-
kontrakten blevet forbedret. Kommissionen har således (jf.
punkt 4.20 og 4.38):
Denne politik har givet konkrete resultater, som stemmer
overens med de fastsatte målsætninger, idet personalestruktu-
ren generelt set for alle kategorier i de forskellige generaldi-
rektorater inden for forskningssektoren er nået op på 34 %
tjenestemænd i 1999 sammenlignet med 23 % i 1996, og
ifølge skønnene vil man i 2000 nå op på 37 % tjeneste-
mænd. Dermed gør Kommissionen fortsat fremskridt hen
imod de mål, der i 1996 blev fastsat i den nye politik for
forskningspersonalet. Målene vil være nået inden 2005.
SÆRPROGRAMMET FOR FORSKNING,
UDVIKLING OG DEMONSTRATION INDEN
FOR LANDBRUG OG FISKERI
(FAIR-PROGRAMMET)
— indført en procedure, som muliggør mere tilbundsgående
drøftelser
— på grundlag af Rådets beslutning vedtaget en gennemfø-
relsesforordning, der bl.a. supplerer og præciserer defini-
tionen af omkostninger og gør det klart, hvilke omkost-
ninger der er støtteberettigede
— præciseret definitionen af disse omkostninger i kontrak-
terne og foretaget ændringer i de tre omkostningskatego-
rier personale, generalomkostninger og underleverancer
— udarbejdet støttedokumenter til deltagerne om de finan-
sielle bestemmelser i forbindelse med forskningskontrak-
terne
— præciseret de kontraktmæssige sanktioner og forenklet
anvendelsen af dem.
Desuden gælder der nu strenge kriterier for udvælgelsen af
eksperter, idet der tages hensyn til kompetence og erfaring,
upartiskhed, en retfærdig geografisk fordeling, ansøgernes for-
skellige baggrund (organisationstyper) og referencer. Kommis-
sionen gjorde hver gang store bestræbelser på at undgå at
invitere eksperter fra de organer, der deltog i de forslag, der
skulle evalueres. Når det ikke kunne undgås, måtte eksperten
undlade at evaluere det specifikke projekt, hvor der kunne
opstå interessekonflikter.
4.50.
a) Fair-programmet er en videreudvikling af en række pro-
grammer, der blev forvaltet separat af tre forskellige gene-
raldirektorater. Med Fair blev disse programmer samlet i
ét program, som blev forvaltet af de tre generaldirektorater
(Forskning, Fiskeri og Landbrug). De mange fælles aktio-
ner blev gennemført på initiativ og under ledelse af det
generaldirektorat, der stod for den overordnede styring af
programmet (GD for Forskning), og som også sørgede for
koordinering af de horisontale aktiviteter. Under det femte
rammeprogram er forvaltningen af landbrugsforskningen
blevet overført fra GD for Landbrug til GD for Forskning.
b) Kommissionen mener, at det under det fjerde rammepro-
gram i sagens natur var vanskeligt at fastsætte kvantitative
mål for et forskningsprogram, særligt for et program som
Fair, der beskæftigede sig med aspekter såsom landbrugs-
produktion, fiskeri, skovbrug og fødevareproduktion. De
uafhængige eksperter, som udførte den årlige kontrol med
Fair-programmet, konkluderede altid, at det var lykkedes
at opfylde målsætningerne for programmet.
c) De tre generaldirektorater blev i begyndelsen af Fair enige
om en fælles evalueringsprocedure, som blev anvendt på en
ensartet måde ved evalueringen af alle de forskningsfor-
slag, der blev indsendt til programmet. Kommissionen
erkender dog, at der opstod problemer med den første ind-
kaldelse af forslag under Fair, særlig på programmets
område 4 som omtalt i Revisionsrettens særberetning. Pro-
blemerne blev løst og gentog sig ikke i de efterfølgende
indkaldelser af forslag.
TRANSEUROPÆISKE
TELEKOMMUNIKATIONSNET
4.52.
Der er taget hensyn til bemærkningerne i særberet-
ningen i den nuværende forvaltning af foranstaltningen. De
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0131.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
131
vil også blive medtaget i forslaget til revision af bilag I i ret-
ningslinjerne, som definerer projekter af fælles interesse.
4.53.
a) Beslutningsprocessen ligger uden for Kommissionens kon-
trol. Når retningslinjerne er blevet vedtaget, vil den regel-
mæssige ajourføring af arbejdsprogrammet og definitio-
nen af proceduren for indkaldelse af forslag indføre den
nødvendige fleksibilitet i udformningen af foranstaltnin-
gen.
c) TEN-Telekom (Transeuropæiske Telekommunikationsnet)
tager udgangspunkt i resultaterne af teknologiske udvik-
linger, hvis markedsværdi endnu ikke er klarlagt. Program-
met blev præsenteret for forskningsverdenen som en opfølg-
ningsaktion. Faktisk er der for »områder af samfundsmæssig
interesse« ligheder med forskningsprogrammet for telema-
tikapplikationer (uddannelse, miljø, transport osv.), hvilket
skyldes, at retningslinjerne oprindelig blev udformet med
udgangspunkt i opfølgningsaktioner for forskning. TEN-
Telekom fokuserer på en bedømmelse af markeds- og for-
retningspotentiale for produkter, der teknologisk er tilstræk-
keligt modnede, men som bør afklares med henblik på
fremtidig markedsføring og udarbejdelse af overbevisende
forretningsplaner for at sikre projektintern og -ekstern
finansiering fra seriøse partnere. Disse hensyn er kun i
ringe omfang inddraget ved udarbejdelsen af FTU-
projekternes udnyttelsesplaner, som først og fremmest hand-
ler om betingelserne for ibrugtagning af avancerede tek-
nologier eller metoder i et samarbejde mellem brugere og
leverandører og ikke om bedømmelse af markeder eller
finansiering.
Kommissionen vil på grundlag af en sådan evaluering og
med afsæt i nye tekniske udviklinger fremlægge forslag til
revision af retningslinjerne. De kritiske spørgsmål i for-
bindelse med revisionen forventes at være følgende:
— aktionen skal klart adskilles fra de områder, der er
dækket af forskningen
— aktionen skal være mere fokuseret og skal bygge på de
prioriterede foranstaltninger under eEurope
— arbejdsprogrammet vil forblive tilstrækkeligt generelt
til, at såvel teknologiske ændringer som nye marked-
stendenser vil kunne inddrages i udformningen af for-
slagsindkaldelser
— projekter og relateret fællesskabsstøtte vil også blive
klarere struktureret
— der vil blive lagt større vægt på aktionens transeuro-
pæiske dimension.
d) I finansforordningen for TEN er det fastsat, at »undersø-
gelser« altid kan ledsages af »tekniske støtteforanstaltnin-
ger«, hvilket også fremgår af den liste over tekniske udtryk,
der er vedtaget af TEN’s finansieringsudvalg, og som støt-
ter en bredere fortolkning af udtrykket »undersøgelse«.
I henhold til artikel 3 i retningslinjerne prioriteres det des-
uden højt at foretage en »undersøgelse og godtgørelse af
den tekniske og kommercielle gennemførlighed fulgt op af
udvikling af applikationer, som støtter opbygningen af et
europæisk informationssamfund, navnlig applikationer af
samfundsmæssig interesse«. Undersøgelser er nøje blevet
tilrettelagt ud fra denne model og rettet mod kommerciel
udnyttelse og validering med henblik på bedre identifice-
ring af aktionen på baggrund af de i undersøgelsen støt-
tede mål.
e) Strukturfondenes programmeringsperiode 1994-1999
udgjorde en overgangsperiode, hvor økonomien bevægede
sig fra et monopolistisk til et åbent marked. Kommissio-
nen valgte en case-by-case-fremgangsmåde, der gjorde det
muligt at løse mange problemer under hensyntagen til ny
lovgivning og regionale målsætninger samt at fremskynde
liberaliseringen i de lande, der modtager støtte fra Sam-
hørighedsfonden. For den nye programmeringsperiode,
2000-2006, er der i fondenes regelgrundlag opstillet reg-
ler til sikring af gennemsigtigheden og overholdelse af kon-
kurrencereglerne.
4.54.
Kommissionen sendte i februar 1999 Revisionsretten
en midtvejsevalueringsrapport om retningslinjerne for Euro-
ISDN (Integrated Services Digital Network) for perioden
1993-1997. Den indeholder en række anbefalinger, der er
blevet taget til følge i forbindelse med foranstaltningens fort-
sættelse. Desuden er der udarbejdet en rapport om de endelige
resultater af indkaldelsen af forslag under TEN-Telekom i
1998 (KOM(1999) 153), som blev forelagt for Europa-
Parlamentet den 8. april 1999.
Endelig foretages der indtil november 2000 en tilbundsgå-
ende evaluering af foranstaltningerne, og resultaterne vil blive
sendt til Parlamentet og Rådet. Kommissionen vil derefter på
grundlag af en sådan evaluering og med afsæt i nye tekniske
udviklinger fremsætte forslag til revision af bilag I i TEN-
Telekom-retningslinjerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0132.png
132
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
KAPITEL 5 (*)
Bistand til tredjelande
5.0. INDHOLD
Indledning
Budgetgennemførelse
Udviklingen i bevillingerne og bevillingsudnyttelsen i 1999
Forpligtelsesbevillinger
Betalingsbevillinger
DAS-revision
Beskrivelse af området
Revisionens omfang og art
Det decentraliserede system til forvaltning af Phare (DIS)
Særlige midler
Ikke-statslige organisationer (ngo)
Interne kontrolsystemer
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
Konklusion
Det decentraliserede gennemførelsessystem i Bosnien
Generel konklusion
Opfølgning af tidligere bemærkninger
Indledning
Særberetning nr. 7/98 om Sydafrika
Stor spredning i foranstaltningerne og centraliserede procedurer
Koordinering med andre bidragydere
Informationssystemer
Årsberetningen for 1996: Fondo Especial de Promoción de las
Exportaciones de Honduras y Nicaragua (FEPEX)
Evalueringsprocedurer, Phare og Tacis
Andre bemærkninger
Phare-programmer for offentlig administration
Indledning
Støtte til offentlig administration generelt
Støtte til toldadministrationerne
Punkt
5.1
5.2-5.12
5.2-5.3
5.4-5.5
5.6-5.12
5.13-5.32
5.13
5.14-5.15
5.16-5.18
5.19-5.20
5.21-5.27
5.21-5.24
5.25-5.26
5.27
5.28-5.31
5.32
5.33-5.55
5.33-5.34
5.35-5.44
5.36-5.38
5.39-5.40
5.41-5.44
5.45-5.49
5.50-5.55
5.56-5.103
5.56-5.74
5.56-5.58
5.59-5.63
5.64-5.68
(*) Kommissionens svar findes på side 150.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0133.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
5.69-5.72
5.73-5.74
5.75-5.78
5.79-5.93
5.80-5.83
5.84-5.88
5.89-5.92
5.93
5.94-5.103
133
Støtte til de statistiske tjenester
Konklusion
Programmet for flygtninges tilbagevenden i Bosnien
Bemærkninger om forsvarlig økonomisk forvaltning fremsat på
grundlag af revision af ngo
Projektbedømmelse
Rapportering
Resultater
Bloktilskud
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Nationer
Indledning
5.1. Bistand til tredjelande omfatter foranstaltningerne
under udgiftsområde 4 i de finansielle overslag. I disse
foranstaltninger indgår traditionelle bistandsforanstalt-
ninger og foranstaltninger, Rådet vedtager som et led i
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Den
bistand, der ydes gennem De Europæiske Udviklings-
fonde (
1
), finansieres særskilt og er derfor kun opført i
det almindelige budget med et »pro-memoria«. Kapitlet
omhandler budgetgennemførelsen og resultaterne af
DAS-revisionen, og herudover fremsætter Retten
bemærkninger om Phare-programmerne for offentlig
administration, programmet for flygtninges tilbageven-
den i Bosnien, om forsvarlig økonomisk forvaltning i
forbindelse med ikke-statslige organisationer og om afta-
len mellem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede
Nationer. I kapitlet indgår også en opfølgning af tidli-
gere bemærkninger.
5.3. Gennemførelsen af budgettet for undersektion B7
(Eksterne aktioner) fylder mere end 300 sider i forvalt-
ningsregnskabets bind I, del II. En så lang beskrivelse er
ikke et tilfredsstillende svar på den kritik, Retten tidli-
gere har fremsat (
2
). Hensigten med kritikken var, at
brugerne af regnskaberne skulle have en udtømmende,
praktisk og brugervenlig beskrivelse og analyse af for-
valtningen af budgetbevillingerne. Der er ingen tabel,
som giver et samlet overblik over budgetgennemførel-
sen på dette område. Analysen består blot i, at de for-
skellige tjenesters meget forskellige bidrag er stillet op
ved siden af hinanden, og oplysningerne, som i øvrigt
kunne have været mere nøjagtige og sammenfattende,
er ikke bearbejdet.
Forpligtelsesbevillinger
5.4. De fleste af forpligtelserne til budgetposterne i
tabel 5.2
(som repræsenterer 61 % af det samlede beløb
til eksterne aktioner — undersektion B 7) blev ligesom
i det foregående regnskabsår (
3
) indgået i årets sidste
kvartal og størstedelen af dem i december. Når så mange
finansieringsforslag skal behandles på så kort tid, som
det især var tilfældet med programmerne for Asien,
Latinamerika og Meda-programmerne, kan Kommis-
sionen ikke træffe sine beslutninger på et korrekt grund-
lag, og de rådgivende udvalg får ikke tid til at foretage
en ordentlig vurdering.
BUDGETGENNEMFØRELSE
Udviklingen i bevillingerne og bevillingsudnyttelsen i
1999
5.5. Der var tildelt 127,6 millioner euro til afsnit B7-5
i form af formålsbestemte reserver. I nogle tilfælde blev
5.2. I
tabel 5.1
gives et samlet overblik over udnyttel-
sen af de disponible bevillinger i regnskabsåret 1999.
(
1
) Jf. bemærkningerne om EUF i denne beretning.
(
2
) Årsberetningen for regnskabsåret 1998, punkt 5.14, EFT
C 349 af 3.12.1999.
3
( ) Årsberetningen for 1998, punkt 5.3-5.4, EFT C 349 af
3.12.1999.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0134.png
134
Tabel 5.1 — De finansielle overslag: Foranstaltninger over for tredjelande
(mio. EUR og %)
Budgettets udvikling
Loft over de
finansielle
overslag
Oprindelige
bevillinger (
1
)
Endelige
disponible
bevillinger (
2
)
Udnyttede
bevillinger
% af de
endelige
disponible
bevillinger
Budgetgennemførelsen
Bevillinger
fremført til
2000
% af de
endelige
disponible
bevillinger
DA
Bortfaldne
bevillinger
% af de endelige
disponible bevil-
linger
Fødevarehjælp og humanitær bistand (B7-2)
Samarbejde med udviklingslandene i Asien,
Latinamerika, det sydlige Afrika og Sydafrika
(B7-3)
Samarbejde med tredjelande i Middelhavsområdet
og i Nær- og Mellemøsten (B7-4)
Samarbejde med landene i Central- og Østeuropa
samt De Nye Uafhængige Stater og Mongoliet
(B7-5)
Andre samarbejdsforanstaltninger (B7-6)
Europæisk initiativ for demokrati og beskyttelse
af menneskerettighederne (B7-7)
Eksterne aspekter for visse fællesskabspolitikker
(B7-8)
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (B8)
Udgiftsområdet i alt
Reserve til nødhjælp (B7-9 1)
FB
BB
FB
BB
FB
BB
FB
BB
FB
BB
FB
BB
FB
BB
FB
BB
FB
BB
FB
BB
346
6 870
836
711
876
541
1 092
546
2 102
1 316
341
278
98
77
310
331
30
23
5 685
3 822
346
346
1 232
1 087
866
581
1 081
370
2 422
2 086
360
334
98
63
378
332
40
37
6 477
4 890
0
0
1 231
955
686
570
1 027
334
2 347
1 908
344
302
94
46
354
310
29
27
6 112
4 452
100
88
79
98
95
90
97
91
96
90
96
73
94
94
73
73
94
91
0
121
81
10
44
2
65
95
6
20
0
15
0
0
11
10
207
273
0
11
9
2
4
0
3
5
2
6
0
25
0
0
27
27
3
6
1
11
99
1
10
35
10
83
9
12
4
1
24
21
0
0
158
164
0
1
11
0
1
9
0
4
3
4
4
2
6
6
–1
1
2
3
De Europæiske Fællesskabers Tidende
(
1
) Det endelige budget vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. december 1998, EFT L 39 af 12.2.1999.
(
2
) Bevillinger efter ændringer i henhold til ændrings- og tillægsbudgetter og overførsler, men eksklusive bevillinger fremført fra 1998, bevillinger hidrørende fra genanvendte indtægter samt indtægter fra tredjemandsdeltagelse og andre
formålsbestemte indtægter og genopførte bevillinger. For ydeligere oplysninger om budgetgennemførelsen henvises til skema III og IV i bilag I til denne beretning.
Kilde:
Forvaltningsregnskab 1999 (efter justeringer foretaget under hensyntagen til revisionsresultaterne).
1.12.2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0135.png
1.12.2000
DA
Tabel 5.2 — Bistand til tredjelande i 1999 — forpligtelser pr. kvartal
(mio. EUR)
Budgetpost
Forpligtelser første kvartal
1999
Beløb
%
Forpligtelser andet kvartal
1999
Beløb
%
Forpligtelser tredje kvartal
1999
Beløb
%
Forpligtelser fjerde kvartal
1999
Beløb
%
Forpligtel-
ser i alt i
1999
(Forpligtelser indgået i
december 1999)
Beløb
%
De Europæiske Fællesskabers Tidende
B7-3 0
B7-3 1
B7-4 1
B7-5 0
B7-5 2
B7-5 4
Samarbejde med udviklingslandene i Asien
Samarbejde med udviklingslandene i Latinamerika
Meda
Samarbejde med landene i Central- og Østeuropa
Samarbejde med De Nye Uafhængige Stater og
Mongoliet
Samarbejde med republikkerne i det tidligere
Jugoslavien
0,2
1,0
3,4
16,2
0,1
0,5
0,4
1,1
0,0
28,1
0,9
25,6
148,8
24,8
41,9
8,0
0,4
2,8
10,1
6,2
11,6
26,8
7,5
106,8
130,6
164,9
119,8
7,7
3,6
11,7
8,9
41,5
33,3
294,7
199,1
773,3
1 170,5
207,5
185,3
84,2
95,5
85,1
79,8
52,2
51,5
349,8
208,5
909,1
1 466,1
397,2
359,9
294,6
187,2
626,5
837,0
203,0
147,1
84,2
89,8
68,9
57,1
51,1
40,9
12,9
3,6
Kilde:
Kommissionens regnskaber (Sincom).
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0136.png
136
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
disse reserver først frigjort meget sent, og der blev ikke
indgået forpligtelser under artikel B7-5 3 2 (makroøko-
nomisk bistand til landene i den vestlige del af Balkan-
regionen) og artikel B7-5 4 6 (hjælp til genopbygning af
Kosovo). I henhold til artikel 7, stk. 2, i finansforordnin-
gen er det tilladt at fremføre bevillinger, der ikke er dis-
poneret over ved regnskabsårets udgang. Men at frigøre
55 millioner euro i formålsbestemte reserver til disse to
budgetposter uden mulighed for, at de vil blive anvendt
i det regnskabsår, de er opført under, er ikke i overens-
stemmelse med ånden om budgettets etårighed.
at der ved regnskabsårets udgang ikke var bevis for, at
492,7 millioner euro var udbetalt til programmer
og/eller projekter.
Betalingsbevillinger
5.6. Der er udnyttet langt færre betalingsbevillinger
under artikel B7-4 2 0 (Fællesskabsforanstaltninger i
forbindelse med fredsaftalen mellem Israel og Den Palæ-
stinensiske Befrielsesorganisation (PLO)) end forventet.
Der var afsat 50 millioner euro på det oprindelige bud-
get, og heraf er der kun udbetalt 9,8 millioner euro,
eller 20 %. Resten af tildelingen er blevet overført til
andre budgetposter. I bind I, del II, i forvaltningsregn-
skabet gives der ingen forklaring på dette forhold.
5.9. For Phare-programmets vedkommende blev der
den 18. november 1999 ved TÆB nr. 5 tildelt supple-
rende bevillinger på 172 millioner euro, hvortil skal
lægges bevillingsoverførsler på 27,8 millioner euro, som
budgetmyndigheden har truffet afgørelse om. Midlerne
blev således stillet til rådighed sent, og det medførte, at
der midlertidigt var for få bevillinger til rådighed, og at
overførslen af midler til de endelige modtagere, som
forvaltede projekterne, blev udskudt. I Bosnien-
Hercegovina var det særligt vanskeligt at få Sincom2 til
at fungere, fordi der foruden problemerne centralt også
var lokale problemer, og det var også medvirkende til,
at betalingerne blev forsinket. Alle disse forhold bevir-
kede, at de lokale projektforvaltere fik midlertidige likvi-
ditetsproblemer.
5.7. Budgetmyndigheden har tildelt langt færre beta-
lingsbevillinger til Phare- og Tacis-programmerne, end
Kommissionen oprindeligt havde anmodet om
(288,4 millioner euro, eller i gennemsnit mere end
– 20 %). Det har været nødvendigt at forhøje bevillin-
gen til B 7-5 (Samarbejde med landene i Central- og
Østeuropa, herunder Phare-programmet) med
341,9 millioner euro. Efter adskillige bevillingsoverførs-
ler (94,9 millioner euro) og/eller tillægs- og ændrings-
budgetter (247 millioner euro) svarer de afholdte beta-
linger nu stort set til de oprindelige overslag.
Bevillingerne til Tacis-programmet og til den bistand,
der ydes til det tidligere Jugoslavien, er også blevet for-
højet (henholdsvis 185 og 195 millioner euro).
5.10. Beslutningen om at overføre 27,9 millioner euro
til artikel B7-5 3 6 (Fællesskabets bidrag til Den Euro-
pæiske Bank for Genopbygning og Udvikling til fordel
for fonden for indkapsling af Tjernobyl-reaktoren) blev
først truffet den 15. december, og det medførte, at de
tilsvarende betalingsbevillinger bortfaldt, da forpligtel-
sesbevillingerne allerede var fremført. I bind I, del II, i
forvaltningsregnskabet anfører Kommissionen, at det
var et spørgsmål om at sikre, at der kunne disponeres
over bidraget i 1999, hvilket ikke var tilfældet.
5.11. Da TÆB 4/99 (50,9 millioner euro) blev vedtaget
så sent, blev kun en meget lille del af betalingsbevillin-
gerne til artikel B7-5 4 6 (Hjælp til genopbygning af
Kosovo) (50,9 millioner euro) udnyttet i 1999 (10,5 mil-
lioner euro), men Kommissionen giver ingen begrun-
delse herfor i bind I, del II, i forvaltningsregnskabet.
Mere end en fjerdedel af forpligtelsesbevillingerne blev
fremført. Halvdelen af de uudnyttede betalingsbevillin-
ger blev fremført, resten bortfaldt.
5.8. En stor del af disse forhøjelser, ca. 100 millioner
euro, skyldes, at Kommissionen har udbetalt større for-
skud til de formidlende organer og/eller modtagere af
støtte fra Phare-programmet, og at disse beløb endnu
ikke var blevet udnyttet. I 1999 fik disse organer udbe-
talt 688 millioner euro i forskud mod 574 millioner
euro i 1998. Der er ellers blevet oprettet en ny admini-
strativ enhed, som skal styre likviditetsbehovet lokalt
(Den Nationale Fond), netop fordi man ønsker at mind-
ske omfanget af uudnyttede midler. For det samlede
Phare-programs vedkommende fremgår det af de oplys-
ninger, Kommissionens tjenestegrene har givet Retten,
5.12. Der blev truffet afgørelser om fremførsel af en
betydelig del af betalingsbevillingerne til kapitel B7-2 1
(Humanitær bistand) og B7-5 4 (Bistand til republik-
kerne i det tidligere Jugoslavien) til regnskabsåret 2000,
henholdsvis 121 og 66,9 millioner euro. I begge tilfælde
var der tale om ca. en tredjedel af de supplerende mid-
ler, der blev bevilget i regnskabsårets løb. Det var ikke
muligt at afholde betalinger for de tildelte beløb til gen-
nemførelsen af de iværksatte foranstaltninger. Retten
har tidligere kritiseret denne praksis (
4
).
(
4
) Årsberetningen for 1996, punkt 13.4, EFT C 348 af
18.11.1997.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0137.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
137
DAS-REVISION
Beskrivelse af området
5.13. Undersektion B7 omfatter eksterne aktioner. Der
anvendes følgende instrumenter:
a) ydelse af fødevarehjælp og humanitær bistand
(afsnit B7-2)
b) samarbejdsprogrammer, som finansieres over bud-
getposter bestemt for bestemte geografiske områder
(Latinamerika, Asien, Middelhavsområdet, Nær- og
Mellemøsten, landene i Central- og Østeuropa, De
Nye Uafhængige Stater og Mongoliet) (Afsnit B7-3,
B7-4 og B7-5)
c) samfinansiering af aktioner, der gennemføres af ikke-
statslige organisationer (ngo) (det meste af afsnit B7-
6, om nødvendigt anvendes budgetposterne sva-
rende til de herover nævnte instrumenter også), samt
d) andre foranstaltninger, hvor det væsentligste element
vedrører de internationale fiskeriaftaler (resten af
afsnit B7-6, afsnit B7-7 og afsnit B7-8).
sion i fire modtagerlande af en stikprøve af betalin-
ger afholdt i henhold til DIS-Phare
b) de særlige Phare- og Tacismidler (Phare- and Tacis
Special Funds), som ved hjælp af en mekanisme, som
den der er omhandlet i litra a), anvendes til forskel-
lige opgaver, der udføres af kontrahenter. Der er kun
foretaget revision i Kommissionen på grundlag af en
foreløbig liste på 106 kontrakter indgået mellem
1996 og 1999 til et samlet beløb af 470 millioner
euro
c) samfinansiering af aktioner, som ikke-statslige orga-
nisationer (ngo) forvalter i udviklingslande. De fleste
udgifter af denne type finansieres over
budgetkonto B7-6 0 0 0 »Fællesskabets deltagelse i
foranstaltninger til fordel for udviklingslande, som
gennemføres af ikke-statslige organisationer«. I 1999
blev der i alt udbetalt 173 millioner euro over denne
konto. Der blev foretaget revision i Kommissionen
og i hovedsædet hos to udvalgte ngo’er i hver af de
seks medlemsstater, revisionen omfattede. En stik-
prøve af projekter forvaltet af disse ngo’er blev revi-
deret på stedet
Revisionens omfang og art
5.14. I forbindelse med den finansielle revision af bistan-
den til tredjelande har Retten som supplement til det
arbejde, der blev udført med henblik på DAS’en vedrø-
rende det almindelige budget, og for at kunne give
dechargemyndigheden mere præcise oplysninger, under-
søgt de betalinger, der var afholdt på fire områder, hvor
udgiftsprogrammerne forvaltes af flere partnere, eller
hvor en del af forvaltningen delegeres. Denne form for
forvaltning er i overensstemmelse med den almindelige
tendens i Kommissionen, som i de senere år har over-
ladt en stadig større del af forvaltningen af Fællesska-
bets bistand til tredjelande til tredjemand. Følgende
områder er berørt:
a) ca. halvdelen af Phare-programmet, som i overens-
stemmelse med det decentraliserede gennemførelses-
system (DIS) gennemføres i samarbejde med pro-
gramforvaltningskontorer (Programe Management
Units, PMU), hovedsagelig ministerier i partnerlan-
dene. Ved udgangen af 1999 havde Kommissionen
udbetalt 3 283,5 millioner euro i forskud til denne
del af programmet. Retten har foretaget stedlig revi-
d) udgifterne til støtte til Bosnien, hvor den finansielle
og operationelle forvaltning i 1998 var blevet over-
ført (»decentraliseret«) fra Kommissionens hoved-
sæde i Bruxelles til Komissionens repræsentations-
kontor i Sarajevo. I 1999 beløb de samlede betalinger
sig til ca. 108 millioner euro. Retten begrænsede sin
revision til en stikprøve af betalinger, som Kommis-
sionens repræsentationskontor havde godkendt. Den
har ikke undersøgt udbetalingerne til de endelige
modtagere i de tilfælde, hvor Kommissionen havde
overført midlerne til en intermediær organisation.
5.15. Den specifikke revision, der er beskrevet i det
foregående, dækkede kun visse udvalgte dele af området
bistand til tredjelande, og det er, selv om revisionen var
mere omfattende end normalt, derfor i modsætning til
1998 ikke hensigten at drage generelle konklusioner
om, hvorvidt de underliggende transaktioner på dette
område er lovlige og formelt rigtige. Under hensynta-
gen til de begrænsninger, som er anført i punkt 5.14,
var sigtet med revisionen at afgøre, om der er væsent-
lige problemer vedrørende både de efterprøvede trans-
aktioners lovlighed og formelle rigtighed og kvaliteten
af de interne kontrolsystemer, der er installeret for at
sikre lovlighed og formel rigtighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0138.png
138
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Det decentraliserede system til forvaltning af Phare (DIS)
5.16. I vejledningen for det decentraliserede forvalt-
ningssystem (DIS) er det fastsat, at det i forbindelse med
Phare-programmerne ikke er tilladt at udbetale midler
efter finansieringsaftalens udløb, og at der skal foretages
endelig revision, når programmerne er gennemført, og
inden de afsluttes. Retten mener derfor, at der bør fore-
tages en sådan revision senest to år efter, at den sidste
mulige udbetaling har fundet sted. Værdien af de Phare-
programmer, som forvaltes lokalt, og som er gennem-
ført, men ikke afsluttet, andrager ifølge dette kriterium
1 210,8 millioner euro ved udgangen af 1999. Ligesom
i 1998 har Kommissionen ikke påbegyndt endelig revi-
sion af noget program i 1999.
5.17. Næsten ingen af de Phare-programmer, som blev
fuldstændigt afsluttet i 1999, blev forvaltet efter det
decentraliserede forvaltningssystem, eller der er tale om
programmer, hvor den endelige revision, der var truffet
beslutning om i 1997, var afsluttet. Kommissionen har i
det store og hele fået afsluttet de kontrakter, som for-
valtes i Bruxelles, inden for en rimelig tidsramme og har
denne proces under kontrol. Derimod skal der hurtigt
gøres en særlig indsats for at få afsluttet de program-
mer, som forvaltes lokalt, for ellers vil denne opgave
blive meget vanskelig at løse.
5.18. Under revisionen blev der ikke påvist væsentlige
fejl med hensyn til de reviderede transaktioners lovlig-
hed og formelle rigtighed.
Ikke-statslige organisationer (ngo)
Interne kontrolsystemer
5.21. Både de europæiske ngo’ers og deres lokale part-
neres organisation og kvaliteten af deres interne kontrol
er indbyrdes meget forskellige. Den mest effektive type
kontrol, der blev konstateret, var de tilfælde, hvor de
ansatte i de europæiske ngo’er aflagde regelmæssige
besøg, gennemgik og godkendte de originale bilag, før
der blev overført yderligere midler, og foretog uafhæn-
gig revision af de udgiftsopgørelser, der blev sendt til
Kommissionen. I de sager, Retten undersøgte, var der
ikke systematisk og konsekvent anvendt sådanne pro-
cedurer.
5.22. Kommissionens projektforvaltning består i
mange tilfælde blot i, at den gennemgår de rapporter, de
europæiske ngo’er har indsendt for at få udbetalt flere
midler. I de sjældne tilfælde, hvor Kommissionen ønsker
at følge op på et forhold, f.eks. en anmodning om
ændring af et projekt, kan delegationen i landet blive
bedt om at kontrollere projektet på stedet og indberette
resultaterne og anbefalingerne. Delegationerne kunne
komme til at spille en større rolle, hvis de fik til opgave
at aflægge kontrolbesøg og kontrollere de tekniske og
finansielle oplysninger i de rapporter, der sendes til
Kommissionen.
5.23. Der kan kun foretages effektiv ekstern revision af
projektudgifterne, hvis der er udarbejdet samlede betin-
gelser for det arbejde, der skal udføres, og hvis revisi-
onsfirmaet er kompetent. I den henseende var den eks-
terne revision af de projekter, Retten besøgte, mangelfuld,
og det var ikke anført i revisionsrapporterne, at doku-
mentationen ikke var fyldestgørende, selv om det helt
klart var tilfældet.
5.24. Det ville styrke kontrolsystemerne væsentligt,
hvis Kommissionen systematisk foretog stedlig revision
af ngo’erne og deres projekter. Det kunne, ligesom
ECHO’s revision af udgifter til humanitær bistand, ske
ved, at der hvert år blev revideret en stikprøve. Det ville
give større viden om den kontrol, ngo’erne selv foreta-
ger, og mulighed for at kunne kontrollere udgifterne og
projekternes aktiviteter direkte.
Særlige midler
5.19. Phare- og Tacis-programmerne giver mulighed
for at indgå kontrakter om levering af varer eller tjene-
steydelser, i henhold til hvilke der kan udbetales et for-
skud, såkaldte »særlige midler«, til kontrahenten. Disse
midler anvendes både til finansiering af administrative
foranstaltninger og faglig bistand eller en blanding heraf.
Disse særlige midler gør det muligt at foretage hurtigere
udbetalinger, og, ud over hvad der oprindeligt var fast-
sat, gør de det også muligt at mindske Kommissionens
arbejdsbyrde i forbindelse med gennemførelsen af bud-
gettet og anvende andre bestemmelser end dem, der
gælder for budgetforvaltningen, eller som skal sikre, at
de administrative udgifter forbundet hermed begræn-
ses.
5.20. Anvendelsen af særlige midler svarer faktisk til,
at budgetforvaltningen delegeres til tredjemand, og Kom-
missionen har ikke etableret et system, der sikrer, at
man virkelig kan følge anvendelsen af disse midler, f.eks.
ved at indføre en hensigtsmæssig regnskabsprocedure
og foretage endelige revisioner, så de bevilgede forskud
kan afsluttes regnskabsmæssigt.
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
5.25. Under den stedlige revision af ngo’ernes foran-
staltninger konstateredes der et antal sager, hvor der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0139.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
139
ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at varer eller
tjenesteydelser var leveret, og at de var relevante for det
EU-finansierede projekt. For eksempel var nogle af de
udgifter, modtagerne havde anmeldt, ikke vedlagt reg-
ninger som dokumentation, eller det var ikke angivet
præcist, hvilke tjenester der var ydet til projektet.
arbejde. Afdelingen fungerer som en uafhængig del af
ECRO. Denne uafhængighed, som er nødvendig for, at
afdelingen kan fungere effektivt, kunne styrkes yderli-
gere, hvis den rapporterede til Den Fælles Tjeneste for
Eksterne Forbindelser (SCR) i stedet for til GD for Eks-
terne Forbindelser, som både denne afdeling og den
operationelle afdeling for øjeblikket rapporterer til.
5.26. For de projekter, revisionen omfattede, var det i
mange tilfælde et problem at værdiansætte det bidrag,
den lokale partner havde ydet i form af naturalier.
Dokumentationen var mangelfuld og bestod i nogle til-
fælde blot i en erklæring, den lokale partner havde afgi-
vet, og som ikke kunne anvendes som grundlag for en
verificerbar eller uafhængig vurdering. Anlægsaktiver
opført som naturalbidrag kunne allerede være finansie-
ret af andre donorer, og det var ikke altid klart bevist, at
tjenesterne eller materialerne virkelig var nødvendige
for projektet. For et projekts vedkommende, hvor der
var tale om sundhedspleje, var dyr opført som et natural-
bidrag, selv om de ikke direkte blev brugt i projektet.
5.29. Revisionen viste, at der generelt er indført velde-
finerede finansforvaltningsprocedurer. Disse procedurer
indgik i en vejledning med retningslinjer for gennemfø-
relsen, som blev udsendt i 1999, selv om den ved
udgangen af 1999 endnu kun forelå i udkast. Kontoret
for faglig bistand (Technical Assistance Unit, TAU) (
5
)
var et nøgleområde, hvor procedurerne krævede ekstra
opmærksomhed. Kontorets beføjelser skulle defineres
på en måde, så ECRO’s administrative arbejdsbyrde blev
mindsket mest muligt, samtidig med at ECRO beholdt
den fornødne kontrol med området.
Konklusion
5.27. De udvalgte ngo’ers kontrolsystemer var ikke alle
lige avancerede. Ngo’ernes løbende tilsyn med en række
projekter er ikke godt nok, og udgifter, der ikke var ved-
lagt dokumentation, har derfor kunnet medtages i pro-
jekternes regnskaber. Der mangler hensigtsmæssige
systemer på alle niveauer, og det betyder, at der i mange
tilfælde ikke er et revisionsspor, som viser, hvad de
anmeldte omkostninger præcist omfatter. Samtidig med,
at Kommissionen generelt udvikler sine tilsyns- og kon-
trolordninger, så de i højere grad fokuserer på resulta-
terne af foranstaltningerne, bør den forbedre sin revi-
sion af og føre et mere effektivt tilsyn med de udgifter,
den samfinansierer sammen med ngo’er, tilpasset de
særlige omstændigheder disse udgifter afholdes under.
Dette vil blive muligt med de nye forvaltningsinstru-
menter og -procedurer vedrørende samfinansiering med
ngo’er.
5.30. I mange tilfælde udbetalte ECRO forskud til mel-
lemled, typisk ngo’er, som så udbetalte midlerne til de
bosniske kontrahenter. Alligevel havde repræsentations-
kontoret ved udgangen af 1999 endnu ikke indført et
system til revision af beløb udbetalt af mellemled. Det
er helt afgørende, at der foretages sådan revision, før
projekterne afsluttes.
5.31. Under revisionen af det decentraliserede gennem-
førelsessystem i Bosnien blev der ikke påvist væsentlige
fejl med hensyn til lovligheden og den formelle rigtig-
hed af ECRO’s betalinger. De interne kontrolsystemer
fungerer generelt tilfredsstillende, men der bør etableres
et system til revision af mellemleddenes betalinger.
Generel konklusion
Det decentraliserede gennemførelsessystem i Bosnien
5.28. Efter det decentraliserede gennemførelsessystem
skal alle forpligtelser, kontrakter og betalinger under
Phare- og Obnova-programmet godkendes af lederen af
Kommissionens repræsentationskontor i Bosnien
(ECRO). Kontrol- og finansafdelingen er et vigtigt led i
dette system. Den skal påtegne alle transaktioner, før de
kan godkendes. Under revisionen konstateredes det, at
afdelingen er godt organiseret og motiveret, og at det
lokale personale yder et væsentligt bidrag til afdelingens
5.32. Under revisionen af betalingerne på de fire
udvalgte områder — med de begrænsninger, der frem-
går af punkt 5.14 — blev der ikke konstateret væsent-
lige fejl med hensyn til lovlighed og formel rigtighed.
For så vidt angår udgifter, der forvaltes af ngo’er, kon-
stateredes det dog, at udokumenterede udgifter for let
kan medtages i projektregnskaberne. Revisionen viste
også, at de interne kontrolsystemer bør forbedres, især
på følgende punkter:
(
5
) Kontoret blev oprettet i september 1998 for at bistå ECRO
med forvaltningen af det decentraliserede system, navnlig
i forbindelse med indgåelse af kontrakter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0140.png
140
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
a) på alle fire områder bør der indføres ordninger, som
sikrer, at der foretages effektiv og systematisk revi-
sion
b) i forbindelse med foranstaltninger, der forvaltes af
ngo’er, bør der sikres et tilstrækkeligt revisionsspor,
så man præcist kan se, hvad det er for en type
omkostninger, der samfinansieres.
Stor spredning i foranstaltningerne og centraliserede pro-
cedurer
5.36. I særberetningen anførte Retten, at der var iværk-
sat for mange foranstaltninger, og at de var spredt over
for mange sektorer. Fællesskabet havde ikke fastlagt,
hvordan den bedst kunne bistå de sydafrikanske myn-
digheder med at styrke deres institutionelle kapacitet.
Retten bemærkede også, at Kommissionen ikke havde
stillet nok midler til rådighed til forvaltningen af pro-
grammet, hvilket forværredes af komplekse og centra-
liserede kontrolprocedurer.
OPFØLGNING AF TIDLIGERE BEMÆRKNINGER
Indledning
5.33. Retten har gennemgået Kommissionens oplys-
ninger om de foranstaltninger, der er truffet som reak-
tion på de væsentligste af de bemærkninger, Retten tid-
ligere har fremsat. Formålet med denne begrænsede
undersøgelse, som er foretaget på basis af Kommissio-
nens oplysninger, var at finde frem til de områder, hvor
der er truffet sådanne foranstaltninger. Undersøgelsen
omfattede imidlertid ikke en udførlig kontrol af foran-
staltningernes gennemførelse.
5.34. Undersøgelsen vedrører en række bemærknin-
ger, Retten tidligere har fremsat:
a) i særberetning nr. 7/98 om Sydafrika (
6
)
b) i årsberetningen for 1996, Fondo Especial de Promo-
ción de las Exportaciones de Honduras y Nicaragua
(FEPEX), og
c) om de evalueringsprocedurer, der anvendes i forbin-
delse med Phare og Tacis, og som er behandlet i
adskillige af Rettens beretninger (jf. punkt 5.50).
5.37. Selv om foranstaltningerne endnu er spredt over
et stort antal sektorer, bruges en stadig større del af
bistanden nu til at styrke den institutionelle kapacitet.
Det er også i højere grad ministerier, som er ansvarlige
for projektgennemførelsen. I den nye forordning om
bistand til Sydafrika fokuseres der på færre sektorer, og
der er defineret mere præcise resultatindikatorer. Men
denne forordning, som blev forelagt Parlamentet i
maj 1999, var endnu ikke vedtaget af Rådet i april 2000.
5.38. Siden 1998 har Kommissionen styrket delegatio-
nen i Pretoria. I midten af 1999 blev der også iværksat
en proces, som skal sikre, at beslutningerne i højere
grad skal kunne træffes decentralt i delegationen. Denne
proces gennemføres som et pilotprojekt, og Kommis-
sionen ønsker at anvende erfaringerne fra Sydafrika
som led i et samlet decentraliseringsprogram. Den syd-
afrikanske delegation har udarbejdet en håndbog, som
skal gøre det lettere at anvende procedurerne. Håndbo-
gen opdateres regelmæssigt, så der kan tages højde for,
at forholdene ændrer sig.
Koordinering med andre bidragydere
Særberetning nr. 7/98 om Sydafrika
5.35. Særberetningen om Sydafrika omhandlede for-
valtningen af den bistand, som blev ydet i perioden 1993-
1997, og gennemførelsen af det tilsvarende program.
Retten bemærkede, at der var stor spredning i foran-
staltningerne, samtidig med at procedurerne var alt for
centraliserede, at foranstaltningerne ikke blev koordine-
ret godt nok med de andre bidragydere, især medlems-
staterne, og at der var svagheder i Kommissionens infor-
mationssystemer.
(
6
) EFT C 241 af 31.7.1998.
5.39. Retten bemærkede i særberetningen, at der var
svagheder i Kommissionens koordinering med med-
lemsstaterne, og at foranstaltningerne reelt ikke blev
koordineret med de andre store bidragydere (USA, Ver-
densbanken og De Forenede Nationers udviklingspro-
gram).
5.40. Koordineringen med medlemsstaterne er blevet
bedre, især i forbindelse med udfærdigelsen af strategi-
dokumentet (Country Strategy Paper). Repræsentanter
for medlemsstaterne er også blevet indbudt til at deltage
i det årlige møde mellem Kommissionen og den natio-
nale anvisningsberettigede. Men der er dog stadig langt
fra tale om, at der lægges en fælles strategi for bistanden
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0141.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
141
og fastlægges en fælles evalueringsmetode. Kommissio-
nen udarbejdede i 1999 (
7
) en evaluering af koordine-
ringen med ikke-medlemsstater. Heri konstateres det, at
vigtige bidragydere som Verdensbanken og USAID i
mange tilfælde intet kender til EU-bidragydernes aktivi-
teter og vice versa, og at de nuværende strukturer ikke
omfatter mekanismer, som sikrer, at foranstaltningerne
koordineres effektivt og systematisk.
omkostninger forbundet med projektet androg 32 mil-
lioner ecu, heraf 30 millioner ecu til den revolverende
fond og de resterende 2 millioner ecu til faglig bistand.
5.46. I årsberetningen for 1996 konstaterede Retten en
række svagheder i forvaltningen af fonden:
a)
Banco Centroamericano de Integración Económica-
(BCIE) (
9
) har på bekostning af projektmidlerne skaf-
fet sig en større fortjeneste end fastsat i finansierings-
aftalen
b) de oplysninger, BCIE sendte til Kommissionen, var
ikke fyldestgørende
c) Kommissionens tilsyn var mangelfuldt og den faglige
bistand utilstrækkelig.
Informationssystemer
5.41. Retten påpegede i særberetningen, at Kommis-
sionens informationssystemer var mangelfulde, og at
den derfor havde svært ved at føre tilfredsstillende tilsyn
med projektgennemførelsen. Som følge heraf blev en
række projekter unødigt ved med at figurere i Kommis-
sionens regnskaber, hvilket medførte, at gælden var
ansat for højt.
5.42. I 1996 installerede Kommissionen et nyt infor-
mationssystem for Sydafrika. Dette system er ikke læn-
gere i brug, og et nyt informationssystem er ved at blive
installeret i SCR (
8
). Systemet bør tilkobles det sydafri-
kanske finansministeriums informationssystem.
5.47. I henstillingen om decharge for regnskabs-
året 1996 (
10
) anmodede Rådet Kommissionen om at
genoverveje sine forbindelser med BCIE og straks tilba-
gesøge de beløb, som BCIE uretmæssigt har krediteret
sine egne konti.
5.43. Selv om det har taget lang tid at forbedre infor-
mationssystemet, afsluttede Kommissionen i
1999 107 projekter fra perioden 1986-1994, mens
19 projekter skulle være afsluttet pr. 31. december 1999.
Alle projekterne blev afsluttet på basis af revisionsbe-
retninger. De tilbagebetalte beløb er sat ind på en bank-
konto for Sydafrika, som kan bruges til at finansiere
fremtidige foranstaltninger.
5.48. Kommissionen har truffet følgende foranstalt-
ninger:
a) et firma fik til opgave at rekonstruere FEPEX’s regn-
skaber, som ikke var rigtige, og derefter blev der ind-
ført en ordning med årlig uafhængig ekstern revision
af fondens regnskaber; der er siden udført tre revi-
sioner, og der er ikke fundet større problemer
b) der er blevet foretaget en undersøgelse med henblik
på at få større forståelse af det mellemamerikanske
banksystem og for bedre at kunne vurdere mulighe-
derne for et finansielt og teknisk samarbejde mellem
EU og andre finansieringsinstitutioner i området, og
c) samtidig har Kommissionen i en anden undersøgelse
gennemgået de aftaler, den har indgået med BCIE, for
at finde nye måder at samarbejde med banken på og
(
9
) Et regionalt offentligt pengeinstitut, som forvaltede FEPEX
og andre midler.
(
10
) Rådets henstilling af 9. marts 1998 om meddelelse af
decharge til Kommissionen for gennemførelsen af De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget for regn-
skabsåret 1996, kapitel 13, punkt 3, ref. SN 2017/98-GD
F II.
5.44. Den begrænsede undersøgelse har vist, at Kom-
missionen har truffet foranstaltninger til at forbedre sin
forvaltning af bistanden til Sydafrika.
Årsberetningen for 1996: Fondo Especial de Promoción
de las Exportaciones de Honduras y Nicaragua (FEPEX)
5.45. Det vigtigste mål for FEPEX-projektet var at sti-
mulere eksporten og øge tilgangen af udenlandsk kapi-
tal til Nicaraguas og Honduras’ økonomier. De samlede
(
7
) Kommissionens evaluering af EU’s strategidokument:
South Africa 1996-1999, august 1999.
(
8
) Den Fælles Tjeneste for Eksterne Forbindelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0142.png
142
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
vurdere, hvilke alternativer der er i området for at
gennemføre Den Europæiske Unions mål (
11
)
d) efter anmodning fra Kommissionen er de beløb, som
BCIE uretmæssigt har opkrævet, blevet overført til
projektmidlerne.
5.53. Kommissionen (
12
) har fastlagt tre forskellige mål
for evalueringerne (at forbedre udformningen og for-
valtningen af programmerne, at øge regnskabspligten
og/eller underbygge budgetmæssige afgørelser), men det
er ikke altid klart, hvilket mål den enkelte evaluering
især skal opfylde. Det specifikke mål for hver enkelt
evaluering bør anføres tydeligere i betingelserne.
5.49. Som et resultat af disse undersøgelser har Kom-
missionen til hensigt at udarbejde en ny ramme for
samarbejdet med BCIE, som skal føre til, at Kommissio-
nen, BCIE og de andre partnere opretter en ny organi-
sation.
5.54. Generelt var de reviderede evalueringsrapporters
standard tilfredsstillende, men der var dog betydelig for-
skel i kvaliteten. Mange af rapporterne var alt for lange,
og det havde taget meget lang tid at udarbejde dem.
Evalueringsenheden har ikke selv vurderet kvaliteten af
rapporterne formelt.
Evalueringsprocedurer, Phare og Tacis
5.50. Både i årsberetningerne for regnskabsårene 1995,
1996 og 1997 og i særberetning nr. 3/97, nr. 6/97,
nr. 11/98 og nr. 25/98 bemærkede Retten, at evalu-
eringsprocedurerne for Phare- og Tacis-programmerne
var mangelfulde.
5.55. Der er ingen retningslinjer for, hvordan evalu-
eringsenheden i SCR skal føre tilsyn med de operatio-
nelle enheders opfølgning af rapporterne. En af enhe-
dens vigtigste opgaver burde være at overvåge, hvordan
de operationelle tjenester udnytter evalueringerne, så
det sikres, at der tages hensyn til anbefalingerne i plan-
lægningen og gennemførelsen af projekterne. Hver eva-
lueringsrapport bør faktisk gennemgås på en måde, der
sikrer, at der kan opnås enighed om en plan, hvoraf det
fremgår, hvilke foranstaltninger der skal træffes og af
hvem.
5.51. Under opfølgningsrevisionen af evalueringspro-
cedurerne for Phare- og Tacis-programmerne konstate-
rede Retten, at der på en række punkter er sket en posi-
tiv udvikling, siden der i 1997 blev oprettet en Phare- og
Tacis-evalueringsenhed i SCR. Navnlig er evalueringsef-
terslæbet for disse to programmer nu stort set indhen-
tet, og der er foretaget evalueringer inden for de fleste
sektorer. Samtlige evalueringsrapporter er tilgængelige
på SCR’s hjemmeside og konsulteres ofte. Som det frem-
går af det følgende, er en række forbedringer dog stadig
påkrævede på trods af de fremskridt, der er sket.
ANDRE BEMÆRKNINGER
Phare-programmer for offentlig administration
Indledning
5.52. Evalueringsfunktionens uafhængighed bør styr-
kes. Evalueringsenheden er for øjeblikket placeret på
samme niveau som de operationelle enheder i SCR.
Enhedens uafhængighed kunne styrkes, hvis den rap-
porterede direkte til et højere ledelsesniveau i Kommis-
sionen. Retten har konstateret flere tilfælde, hvor eks-
perter evaluerede sektorer, hvor de også havde været
med til at gennemføre foranstaltningerne. Kommissio-
nen bør følge sine egne regler nøjere, så sådanne inte-
ressekonflikter undgås.
(
11
) »Informe sobre los sistemas bancarios de Centro ame-
rica«, Europa-Parlamentet — Rådet, december 1997:
Denne undersøgelse konkluderede, at på grund af svag-
hederne i det mellemamerikanske banksystem var sam-
arbejdet med BCIE den eneste acceptable mulighed.
5.56. Sigtet med programmerne for offentlig admini-
stration, som blev iværksat i 1990, var at bidrage til
udviklingen af en moderne offentlig sektor, som vil
kunne opfylde behovene i et demokratisk samfund base-
ret på en blandingsøkonomi og bidrage til den fortsatte
økonomiske overgangsproces. Med henblik på ansøger-
landenes kommende tiltrædelse af Fællesskabet er dette
mål blevet ændret, så der nu også tages hensyn til, at de
skal transformere EU-lovgivningen til national ret.
(
12
) Meddelelse til Kommissionen fra generaldirektørerne for
DG XIX og DG XX, SEK(96)659 endelig udg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0143.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 5.3 — Offentlig administration (Phare)
A. Programmer vedrørende offentlig administration generelt
143
(mio. EUR)
Nationale
Flernationale
Subtotal
1990-1997
1998-1999
Subtotal
331,24
431,74
762,98
23
12
35
354,24
443,74
797,98
B. Programmer inden for toldområdet
(mio. EUR)
Nationale
Flernationale
Subtotal
1990-1997
1998-1999
Subtotal
50,75
6,75
57,50
34,30
0
34,30
85,05
6,75
91,80
C. Programmer inden for statistik
(mio. EUR)
Nationale
Flernationale
Subtotal
1990-1997
1998-1999
Subtotal
43,66
6
49,66
35,50
20
55,50
79,16
26
105,16
Det samlede beløb for program (A, B og C)
(mio. EUR)
Bistand i alt
% af det samlede budget for Phare
1990-1997
1998-1999
I alt
518,45
476,49
994,94
6,65
17,55
24,20
5.57. De nationale og multinationale Phare-
programmer på dette område tegnede sig for ca.
6,7 % (
13
) af det samlede budget for Phare mellem 1990
og 1997 og vedrørte tre hovedaspekter: offentlig admi-
(
13
) Forpligtelser. Det er kun i Desiree-databasen, det er muligt
at gå ind og klikke på »public administration program-
mes«. De foreliggende regnskabsværktøjer er mangelfulde,
og man kan derfor kun anslå, hvor meget støtte der indi-
rekte ydes over andre programmer vedrørende omlæg-
ning af landbruget, infrastruktur, den finansielle sektor
m.v.
nistration generelt (354 millioner euro), told (85 millio-
ner euro) og statistik (79 millioner euro) (jf.
tabel 5.3).
5.58. Rettens revision blev gennemført i 1998 og 1999.
Den omfattede fire modtagerlande (Ungarn, Den Tjek-
kiske Republik, Rumænien og Slovenien), og der blev
gennemgået 23 programmer vedrørende programperio-
den 1990-1997.
Støtte til offentlig administration generelt
5.59. Mellem 1990 og 1997 finansierede de nationale
Phare-programmer foranstaltninger til et beløb af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0144.png
144
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Støtte til toldadministrationerne
1.12.2000
331 millioner euro, herunder navnlig efteruddannelses-
kurser, seminarer, studierejser, edb-udstyr, udarbejdelse
af anbefalinger til, hvilke institutionelle reformer der
burde gennemføres, og til at føre anbefalingerne ud i
livet.
5.60. Selv om resultaterne af programmerne i meget
høj grad afhang af, at der var politisk vilje i modtager-
landene til at gennemføre de planlagte reformer, var de
fleste af de undersøgte programmer udformet, uden at
der forinden var udarbejdet en strategi, som de pågæl-
dende regeringer skulle godkende. Hertil kom, at de fle-
ste af de mål, der var opstillet i finansieringsaftalerne (
14
)
og i kontrakterne (
15
), var alt for generelle. Endvidere
var der ikke fastsat resultatindikatorer, og det har gjort
det meget vanskeligt at bedømme resultaterne af de
gennemførte projekter.
5.64. Over de nationale Phare-programmer blev der i
perioden mellem 1990 og 1997 ydet 51 millioner euro
i støtte til toldadministrationerne, navnlig til automati-
sering og levering af udstyr samt teknisk bistand i for-
bindelse hermed. Det var vanskeligt at holde på de
ansatte, som var uddannet godt nok til at vedligeholde
de nye systemer, og det gjorde programmet mindre
effektivt. Man kunne have opnået bedre resultater, hvis
den gældende lovgivning allerede havde været kompa-
tibel med EU-forskrifterne, og man i højere grad havde
fulgt harmoniserede, bedre planlagte og samordnede
procedurer.
5.61. For mange af programmernes vedkommende bar
gennemførelsen præg af manglende engagement hos
modtagerlandene, stor udskiftning af personale på begge
sider og tunge administrative procedurer samt af, at de
berørte organisationer ikke havde centrale strukturer,
og at samordningen var utilstrækkelig. Som følge heraf
blev mange af projekterne forsinket, og de blev haste-
iværksat, lige før programmet udløb.
5.65. I samme periode blev der på dette område ydet 34
millioner euro i støtte over de multinationale Phare-
programmer, navnlig til forbedring af lovgivningen og
procedurerne, iværksættelse af effektive foranstaltninger
til bekæmpelse af svig, forenkling af de procedurer, der
anvendes i forbindelse med international handel, og til
det internationale samarbejde mellem de involverede
nationale toldadministrationer.
5.62. I modsætning til de mere specifikke programmer
inden for statistik og told (jf. punkt 5.64-5.72) er der
ikke sket større fremskridt. Der var tendens til, at man
iværksatte kostbare uddannelsesaktiviteter uden sam-
menhængende strategiske rammer, uden stabil og varig
institutionel samordning eller uden at have foretaget en
pålidelig vurdering af, hvilke behov der skulle dækkes.
5.63. De nationale programmer blev grebet ret gene-
relt an. Men i forbindelse med de multinationale Phare-
programmer (23 millioner euro) sørgede SIGMA-
sekretariatet (
16
) derimod for, at der blev gennemført
foranstaltninger, som var udformet, så de kunne dække
specifikke behov hos modtagerne, som satte pris på
denne type støtte. Disse programmer bidrog til at give
ansøgerlandene en forståelse af, hvor vigtigt det er at
have en produktiv og uafhængig offentlig administra-
tion, som kan drages demokratisk til ansvar.
(
14
) Indgået mellem Kommissionen og modtagerlandet.
(
15
) Indgået mellem modtagerlandet eller Kommissionen og
eksterne konsulenter.
(
16
) Support for Improvement in Governance and Manage-
ment in Central and Eastern European Countries — et
fælles OECD/EU-intiativ, som for 90 %’s vedkommende
finansieres af Phare-kontrakter. SIGMA-sekretariatet er en
del af OECD.
5.66. I 1997 udviklede Kommissionens GD for Beskat-
ning og Toldunion (
17
), Eurocustoms (
18
) og Customs
PCU (
19
) sammen med medlemsstaterne en førtiltrædel-
sesstrategi på told- og skatteområdet. I denne strategi
indgik der perspektivplaner (såkaldte »Blueprints«) for
12 centrale områder. Disse planer skulle sikre, at der
blev skabt et toldvæsen, som kunne gennemføre og
anvende EU-forskrifterne og beslægtet lovgivning. End-
videre blev der afgivet såkaldte godkendelseserklæringer
på højt politisk niveau. I modsætning til programmerne
til støtte for offentlig administration generelt var der et
klart ønske om reformer i partnerlandenes told- og
skatteadministrationer og også vilje til at stille de nød-
vendige ressourcer til rådighed.
5.67. Et vigtigt resultat af de multinationale program-
mer er, at det er lykkedes for Kommissionen at motivere
Phare-modtagerlandene til at udarbejde mangel- og
(
17
) Indtil 1999 GD XXI.
(
18
) Oprettet i november 1991 af toldadministrationerne i
medlemsstaterne på initiativ af Kommissionen. Euro-
customs er et almennyttigt konsortium, som for 95 %’s
vedkommende finansieres gennem kontrakter med Kom-
missionen.
19
( ) Programme Coordination Unit i Ljubljana, som drives af
et eksternt firma.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0145.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
145
behovsanalyser (
20
) som et led i forberedelsen af deres
tiltrædelse af EU. Der er fundet frem til konkrete behov,
som søges opfyldt i nationale handlingsplaner, hvis sigte
er at danne grundlag for den fremtidige Phare-støtte.
sikre, at de statistiske data var i overensstemmelse med
EU-bestemmelserne.
5.68. GD XXI er den Europæiske Unions toldekspert,
men i modsætning til Eurostat (jf. punkt 5.70) har det
kun delvist været involveret i udformningen og gen-
nemførelsen af toldprogrammerne, selv om det ville
have været ønskeligt, hvis det i højere grad havde del-
taget. De ansatte i GD’et blev brugt som tekniske eks-
perter, men de har aldrig påtaget sig rollen som koor-
dinator i forbindelse med gennemførelsen. Der er indgået
kontrakt med Eurocustoms (7,8 millioner euro) om
denne opgave og i forbindelse med de multinationale
programmer med PCU (5,3 millioner euro).
5.71. Ansøgerlandene havde allerede vist deres politi-
ske vilje i 1994 og 1995. Senere har de med bistand fra
de multinationale Phare-statistikprogrammer gjort et
stort arbejde for at styrke deres statistiske systemer og
har udarbejdet nøjagtige, pålidelige og hurtigt forelig-
gende data, som er i overensstemmelse med internatio-
nale standarder og metoder. Som følge heraf er modta-
gerlandenes statistikker inden for en række områder nu
i overensstemmelse med EU’s principper, procedurer og
definitioner.
Støtte til de statistiske tjenester
5.72. Spørgsmålet var, om det var berettiget at indgå
en direkte aftale med CESD (
22
) om levering af teknisk
bistand (15 millioner euro). Det arbejde, der skulle udfø-
res, var af en sådan art, at det burde have været tildelt
en kontrahent udvalgt på grundlag af et udbud.
5.69. Over de nationale Phare-programmer, som ydede
støtte til de statistiske tjenester (44 millioner euro mel-
lem 1990 og 1997), har modtagerlandene fået edb-
maskiner og -programmer og teknisk bistand. Dette har
givet dem kapacitet til at udarbejde moderne statistik-
ker baseret på undersøgelser. Ligesom på toldområdet
var det vanskeligt at holde på de ansatte, som var uddan-
net godt nok til at kunne vedligeholde de nye systemer,
og det har gjort programmerne mindre effektive.
Konklusion
5.70. De multinationale Phare-programmer (35 mil-
lioner euro mellem 1990 og 1997) har finansieret regio-
nale pilotprojekter, studiebesøg, uddannelseskurser,
seminarer og arbejdsgrupper. Der er især blevet lagt
vægt på samarbejde mellem Eurostat (
21
), de statistiske
kontorer i medlemsstaterne og de tilsvarende organer i
modtagerlandene. Sigtet med dette samarbejde var at
(
20
) Grundlaget for at kortlægge de enkelte ansøgerlandes
konkrete mangler og behov er perspektivplaner (»blue-
prints«), hvori der er fastsat minimumskrav på centrale
toldområder, som landene skal opfylde med henblik på
deres tiltrædelse af EU, og som skal gennemgås igen og
om nødvendigt ændres. Arbejdet med at udarbejde disse
analyser begyndte i marts 1998 med fem ansøgerlande
(Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Polen og Slo-
venien) og i december 1998 med de øvrige Phare-
modtagerlande.
(
21
) De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.
5.73. Som følge af manglende engagement i modtager-
landene, og fordi der ikke var klare nationale strategier
og præcist definerede mål, var de reviderede nationale
Phare-programmer inden for offentlig administration
generelt ikke tilstrækkeligt produktive eller effektive. I
modsætning hertil har de multinationale SIGMA-
programmer med deres meget begrænsede rækkevidde
og specifikke art og den store spredning i aktionerne
opnået bedre resultater, og sådanne programmer kunne
være et af de egnede instrumenter for den fremtidige
Phare-støtte til en generel reform af den offentlige sek-
tor. Som følge af den grundlæggende omlægning af
Phare er »parvist samarbejde« (
23
) fra 1998 blevet det
vigtigste instrument til at hjælpe ansøgerlandene med at
opbygge egne institutioner og uddannelsessystemer.
(
22
) Centre Européen de formation des Statisticiens economi-
stes des pays en voie de Developpement.
(
23
) Udstationering over en længere periode (mere end et år)
af embedsmænd fra medlemsstaterne, de såkaldte førtil-
trædelsesrådgivere, suppleret, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, med kortsigtet ekspertbistand, der skal opfylde spe-
cifikke behov i ansøgerlandene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0146.png
146
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Man kan håbe, at dette nye instrument til institutions-
opbygning (
24
) i højere grad vil fremme en produktiv og
effektiv udnyttelse af midlerne.
5.74. Samarbejde på told- og statistikområdet indvir-
ker ikke kun på et enkelt land, og derfor har de multi-
nationale Phare-programmer i den reviderede periode
vist sig at være et mere effektivt middel til implemente-
ring af bistanden end de nationale Phare-programmer.
dige huse stod tomme i begyndelsen af 2000. Det skyld-
tes delvist, at det tog lang tid at genoprette grundlæg-
gende funktioner som elektricitetsforsyningen, men i
mange tilfælde var det også udtryk for, at der var mod-
vilje mod at vende tilbage til landdistrikterne, navnlig
på grund af de dårlige beskæftigelsesmuligheder. Ca. tre
fjerdedele af de tilbagevendte modtagere i den erhvervs-
aktive alder var arbejdsløse.
Programmet for flygtninges tilbagevenden i Bosnien
5.75. Som et led i revisionen af det decentraliserede
system i Bosnien foretog Retten også en kort gennem-
gang af Kommissionens samlede program for støtte til
Bosnien med særlig vægt på gennemførelsen af pro-
grammerne for flygtninges tilbagevenden, som finan-
sieres over 1998-budgettet (
25
). Programmer af denne
type tegner sig for langt de fleste af EU’s udgifter i Bos-
nien. Forpligtelserne til 1998-programmerne beløber
sig til 82 millioner euro.
5.78. Der indgik normalt et jobskabelseselement i pro-
grammerne, men kun ca. 4 % af programmidlerne var
afsat til dette formål. Der var ikke knyttet økonomiske
betingelser til EU-støtten og på trods af, at den øverste
ansvarliges kontor havde vidtrækkende beføjelser, var
de lokale administrative betingelser, som ikke opmun-
trede til investeringer, derfor fortsat en alvorlig hindring
for, at der kunne skabes job.
Bemærkninger om forsvarlig økonomisk forvaltning
fremsat på grundlag af revision af ngo
5.79. Parallelt med den finansielle revision af den
bistand, der ydes gennem ngo’er, har Retten undersøgt
den samlede forvaltning af denne støtte. De fleste udgif-
ter finansieres over budgetkonto B7-6 0 0 0 »Fællesska-
bets deltagelse i foranstaltninger til fordel for udviklings-
lande, som gennemføres af ikke-statslige organisationer«,
og Retten har derfor revideret de systemer, der anvendes
på dette område.
5.76. Det vigtigste led i hvert program var reparation
af huse: det var planlagt, at der skulle repareres 6 255
huse til en gennemsnitlig udgift på 8 632 euro. Retten
har foretaget en detaljeret gennemgang af otte af de 30
berørte programmer. Gennemgangen viste, at den fak-
tiske enhedspris i tre tilfælde var mere end 20 % højere
end fastsat i kontrakten. I så godt som ingen af pro-
grammerne var der taget hensyn til modtagernes evne
til selv at finansiere en del af reparationerne, og pro-
grammerne finansierede disse fuldt ud med tilskud.
Projektbedømmelse
5.77. Den frist, der oprindeligt var fastsat for, hvornår
programmet skulle være gennemført, var normalt april
1998, men ved udgangen af 1999 var kun 79 % af
husene færdige. Det skyldes først og fremmest, at man
havde undervurderet de vanskelige forhold i Bosnien,
men det har også sinket projekterne, at Kommissionen
udbetalte beløbene for sent (jf. punkt 5.8). Selv om der
var minoritetsgrupper, som vendte tilbage takket være
1998-programmerne (
26
), hvilket betød et væsentligt
gennembrud, var det samlede resultat ifølge Kommis-
sionens tilsynsførende, at en tredjedel af de 4 937 fær-
(
24
) Styrkelse af den institutionelle og administrative kapacitet
i ansøgerlandene.
25
( ) De tidligere programmer for flygtninges tilbagevenden er
behandlet i Rettens særberetning nr. 5/98 om genopbyg-
ning af det tidligere Jugoslavien (1996-1997), EFT C 241
af 31.7.1998.
26
( ) Bosniske muslimer og kroater er vendt tilbage til Den Ser-
biske Republik, og serbere er vendt tilbage til føderatio-
nen.
5.80. De europæiske ngo’er, som er ansvarlige for de
foreslåede projekter, sender ansøgningerne om støtte til
Kommissionen. Kommissionen kontrollerer, at ngo’erne
og de foreslåede projekter er berettigede til samfinan-
siering, og indhenter udtalelse fra delegationen i det
udviklingsland, hvor det foreslåede projekt skal gen-
nemføres.
5.81. I artikel 6 i den rådsforordning (
27
), der fastsæt-
ter reglerne for samfinansiering af foranstaltninger, der
gennemføres af ngo’er, hedder det: »Afgørelsen om,
hvorvidt der skal ydes støtte til en foranstaltning, træf-
fes som regel inden for en frist på seks måneder at regne
fra datoen for anmodningens modtagelse. Såfremt det
under sagsbehandlingen viser sig, at en ansøgning er
ufuldstændig, regnes fristen fra modtagelsen af de kræ-
vede oplysninger«. I den stikprøve af projekter, Retten
(
27
) Rådets forordning (EF) nr. 1658/98 af 17. juli 1998,
EFT L 213 af 30.7.1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0147.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
147
reviderede, gik der i gennemsnit 12 måneder, fra ansøg-
ningen var modtaget, og til afgørelsen var truffet. Hvis
Kommissionen beder om yderligere oplysninger, eller
der tages hensyn til ændringer, tager det i gennemsnit
kortere tid, nemlig syv måneder.
5.82. Når der går så lang tid, kan det skade forholdet
mellem de europæiske ngo’er og deres lokale partner,
og det kan medføre praktiske forvaltningsproblemer.
Der kan f.eks. opstå personaleproblemer, når de perso-
ner, man havde planlagt skulle arbejde på projektet, ikke
længere er til rådighed, eller de lokale behov er måske
ikke længere de samme, så projektet eventuelt skal
ændres, eller det måske ikke længere er så relevant.
5.83. Under Kommissionens bedømmelse af projekt-
ansøgningerne fik ngo’erne ingen tilbagemelding om,
hvor langt fremme deres ansøgning var, og ud over de
generelle kriterier, som er fastsat i Rådets forordning (
28
),
vidste de heller ikke, efter hvilke kriterier projekterne
udvælges. Der bør være større gennemsigtighed, så alle
parter informeres tilstrækkeligt.
5.86. I de almindelige betingelser er det fastsat, at de
europæiske ngo’ers administrationsomkostninger ikke
må overstige 6 % af de direkte omkostninger forbundet
med projektet. En lignende bestemmelse bør indføres
for at begrænse de lokale ngo’ers administrationsudgif-
ter. Endvidere bør den lokale partners administrative
udgifter være anført klart og særskilt i projektansøgnin-
gen og regnskaberne, fordi de for øjeblikket er en del af
de udgiftskategorier, der indgår i de direkte projektom-
kostninger.
5.87. Retten bemærkede under revisionen, at den lokale
partner anvender forskellige metoder til omveksling af
udgifter i lokal valuta til den valuta, der anvendes i
udgiftsopgørelsen, som sendes til de europæiske ngo’er,
og at ngo’erne i nogle tilfælde ikke var klar over, hvilken
metode der var anvendt. Kommissionen bør give kla-
rere instrukser om, hvilke vekselkurser der skal anven-
des.
Rapportering
5.84. I henhold til de almindelige betingelser for sam-
finansiering af projekter, som ikke-statslige organisatio-
ner gennemfører i udviklingslande, skal udgifter, der
finansieres af EU, og udgifter, der finansieres af andre
kilder (de europæiske ngo’er, den lokale partner og
andre organisationer), opføres særskilt i budgettet og
udgiftsopgørelserne. I praksis betyder det, at udgiftspo-
sterne opføres under de enkelte donorer, og ikke at der
simpelthen foretages en forholdsmæssig fordeling af de
samlede projektomkostninger.
5.85. Denne måde at adskille udgifterne på er kunstig,
eftersom omkostningerne opføres under de enkelte
donorer i forhold til, hvor mange likvide midler der er
til rådighed af den pågældende donors bidrag, og ikke
af operationelle hensyn. På grund af denne procedure er
der væsentlig risiko for, at omkostninger til formål, som
ikke er støtteberettigede efter EU-reglerne, bliver dæk-
ket af donorer uden for EU, fordi det formodes, at det
kun er omkostninger, der finansieres af EU, der skal
være støtteberettigede. Faktisk skal alle udgifter, der
finansieres af et EU-samfinansieret projekt, overholde
EU-reglerne for støtteberettigelse. Kravet om adskillelse
af udgifter bevirker endvidere, at det administrative
arbejde og omkostningerne forbundet hermed øges,
fordi der skal føres særskilt regnskab for hver enkelt
donor.
(
28
) Rådets forordning (EF) nr. 1658/98 af 17. juli 1998,
EFT L 213 af 30.7.1998.
5.88. Budgetkonto B7-6 0 0 0 er den konto, der især
anvendes til samfinansiering sammen med ngo’er, og i
Kommissionens almindelige betingelser er der retnings-
linjer for, hvordan denne konto skal anvendes. I forbin-
delse med ngo’er anvendes der imidlertid også en række
andre budgetposter, hvor der anvendes andre procedu-
rer og formularer, som det ville være ønskeligt at har-
monisere. Navnlig ville der opstå mindre forvirring og
risiko for fejl, hvis der anvendtes standardformularer til
ansøgninger og rapporter, og samtidig ville det gøre
transaktionerne mere gennemskuelige og forenkle arbej-
det både for ngo’erne og for Kommissionen.
Resultater
5.89. I Kommissionens kontrakter er der almindeligvis
fastsat tre år til samfinansieringen af projekterne. Det
svarer sjældent til ngo’ernes aktiviteter, som normalt
gennemføres over en længere periode. Det
EU-finansierede projekt er derfor en del af et længere
program, og den virkelige effekt vil, under forudsætning
af at ngo’en finder midler nok til at fortsætte sine akti-
viteter, først vise sig nogen tid efter, at det EU-finansierede
projekt er afsluttet.
5.90. Projektmålene i de ansøgninger, der sendes til
Kommissionen, er ikke altid klart defineret, og man har
sjældent forsøgt at sætte tal på dem eller fastsætte
forvaltnings- eller resultatindikatorer. Det betyder, at det
ikke er nemt at foretage en ordentlig evaluering af pro-
jektet under gennemførelsen eller af virkningen af det,
når det er afsluttet. Det er også vigtigt at have sådanne
oplysninger, når man skal bedømme ansøgninger om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0148.png
148
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
fremtidige projekter. Kommissionen prioriterer det åben-
bart ikke højt at få sådanne oplysninger. Når Kommis-
sionen gennemgår aktivitetsrapporterne, beder den nem-
lig normalt ikke om yderligere oplysninger om
indikatorer, hvis rapporterne ikke indeholder sådanne
oplysninger.
5.91. I artikel 2 i Rådets forordning (
29
) understreges
det, at der især skal lægges vægt på bæredygtig udvik-
ling, og at der i projektforberedelsen skal tages hensyn
til projektets vedvarende virkning. Der er ikke altid en
klar forståelse af, hvad begrebet bæredygtig/vedvarende
dækker, og det bør defineres ordentligt. Det bør f.eks.
angives klart, om det er projektet selv, der fortsat skal
kunne fungere, når der ikke længere ydes EU-støtte, eller
om det er projektets indvirkning (uddannelse mv.) på de
enkeltpersoner, der er omfattet af aktiviteterne, der skal
være vedvarende. Det er især vanskeligt at fortolke begre-
bet, når der er tale om projekter vedrørende institutio-
nel støtte, og ikke så meget når der er tale om projekter,
som direkte er rettet mod anlægsinvesteringer.
5.92. I Kommissionens kontrakter med ngo er der nor-
malt ikke fastsat krav om, at der skal foretages uafhæn-
gige evalueringer af projekterne. Det er derfor op til
ngo’erne selv at bestemme, om der skal foretages en
evaluering og at finansiere omkostningerne forbundet
hermed. Kommissionen tillægger evalueringsprocedu-
ren stor betydning, og evalueringerne kan være et nyt-
tigt redskab for ngo’erne, når de skal forbedre deres
projektforvaltning. Kommissionen bør derfor overveje
at tilbyde dem større finansiel bistand, så det sikres, at
projekterne evalueres mere systematisk. Kommissionen
bør have adgang til evalueringerne, så den kan bruge
dem som støtte for sin egen forvaltning, herunder tage
hensyn til konklusionerne herfra, når den bedømmer
fremtidige projektansøgninger.
lingsland har kendskab til miniprojekterne, før de iværk-
sættes.
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og De For-
enede Nationer
5.94. Den 9. august 1999 trådte en aftale i kraft mel-
lem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Natio-
ner. Sigtet med aftalen er, at den skal danne grundlag
for de regler og principper, der skal indføres i bestem-
melserne i de finansieringsaftaler eller kontrakter, der
indgås mellem Kommissionen og FN-organerne, navn-
lig på området humanitær bistand og udviklingssamar-
bejde.
5.95. Man mente, at en sådan aftale var nødvendig for,
at Kommissionen lettere skulle kunne deltage i program-
mer, der gennemføres af FN-organer.
5.96. Den nye aftale giver imidlertid ikke svar på det
grundlæggende spørgsmål om, hvordan forbindelserne
mellem FN og Kommissionen skal være, men omhand-
ler detaljerede kontraktbestemmelser på operationelt
niveau. Så godt som hver gang, der gøres forsøg på at
definere, hvilke bestemmelser der skal anvendes, er der
fastsat undtagelsesbestemmelser. De helt fundamentale
uoverensstemmelser mellem FN’s og Kommissionens
fremgangsmåde behandles ikke i aftalen. Som følge
heraf vil der formentligt fortsat være et anstrengt for-
hold mellem de to organisationer, og det vil stadig være
et problem for Fællesskabet at forvalte og revidere akti-
viteter, der administreres af FN-organer.
5.97. Størstedelen af Kommissionens finansiering
består i realiteten i, at den (i lighed med andre donorer)
deltager i medfinansieringen af FN-organernes alminde-
lige programmer, men midlerne gives alligevel i form af
kontrakter vedrørende specifikke projekter, der skal
identificeres særskilt i forhold til resten af program-
merne (såkaldt »øremærkning«).
5.98. Retten har ved forskellige lejligheder kritiseret
denne fremgangsmåde (
30
), som i praksis ikke giver
Kommissionen sikkerhed for, at den ikke — direkte eller
indirekte — finansierer udgifter, som den ikke ønsker
skal betales over dens konto. Det er den uundgåelige
konsekvens af, at de midler, de forskellige donorer har
bidraget med, er indbyrdes ombyttelige (der er tale om
fungible midler).
(
30
) Særberetning nr. 2/97 om humanitær bistand, EFT C 143
af 12.6.1997 og særberetning nr. 5/98 om genopbygning
af det tidligere Jugoslavien, EFT C 241 af 31.7.1998.
Bloktilskud
5.93. Ngo’er, hvis aktiviteter er blevet samfinansieret i
mindst tre af de sidste fem år, får hvert år tilbudt blok-
tilskud. Finansieringen ydes i form af et enkelt forskud,
som dækker op til 85 % af omkostningerne i forbin-
delse med miniprojekter (til et beløb af op til
20 000 euro), som højst kan løbe 12 måneder. Fordelen
ved bloktilskud er, at de giver de europæiske ngo’er
mulighed for at anvende midlerne hurtigt og fleksibelt
til de projekter, de betragter som de mest betydnings-
fulde. Men bistanden gives, uden at der er fastsat klare
betingelser, f.eks. for hvilke projekttyper eller modtager-
lande der skal prioriteres højest, og hverken Kommis-
sionen i Bruxelles eller delegationen i det berørte udvik-
( ) Rådets forordning (EF) nr. 1658/98 af 17. juli 1998,
EFT L 213 af 30.7.1998.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0149.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
149
5.99. Kommissionens og De Forenede Nationers kon-
cept er forskelligt, de har derfor behov for forskellige
procedurer og kontrolordninger, og det er et problem,
en aftale som den, der er indgået, ikke kan løse. Efter
den nuværende ordning vil Kommissionen og
FN-organerne fortsat skulle anvende en del af de knappe
midler til i høj grad uproduktive administrative og pro-
ceduremæssige opgaver, som er nødvendige for at kunne
behandle et stort antal opsplittede kontrakter og de
mange ændringer, der foretages af dem, uden at få noget
reelt udbytte af det store arbejde, det kræver.
5.100. For så vidt angår den finansielle kontrol af trans-
aktionerne, er der risiko for, at situationen ender i en
blindgyde, og det har medført, at der siden november
1999 har fundet meningsudvekslinger sted mellem
bemyndigede repræsentanter for Kommissionen og Ret-
ten. Disse kontakter på højt niveau har imidlertid ikke
kunnet få Kommissionen til at indse (indrømme), at
denne fremgangsmåde ikke er praktisk holdbar. Komis-
sionen mener åbenbart, at den er forpligtet til at give en
fuldstændig begrundelse underbygget med bilag for hver
enkelt af de udgifter, som den er med til at finansiere,
selv om der reelt er tale om, at den kun finansierer en
del af et samlet hele, som på grund af de gældende gen-
nemførelsesbestemmelser ikke kan splittes op.
5.101. Når der er tale om medfinansierede foranstalt-
ninger, er det imidlertid kun muligt at foretage effektiv
finansiel kontrol, hvis der tages hensyn til foranstaltnin-
gen i dens helhed, fra den iværksættes, og til den er
afsluttet. Derfor bør Fællesskabet følge en langt mere
samlet strategi. Først bør det på grundlag af forslag fra
Kommissionen vedtages, hvilke FN-organer og program-
mer Fællesskabet er parat til at medfinansiere på grund-
lag af følgende kriterier:
a) det pågældende organs opgaver skal være i overens-
stemmelse med Fællesskabets mål
b) forvaltningen af organets programmer skal som hel-
hed være forsvarlig
c) det skal være parat til at foretage de fornødne admi-
nistrative og finansielle reformer
d) det skal have pligt til at aflægge regnskab for hele sin
virksomhed, og
e) det skal give fyldestgørende oplysninger om de fak-
tiske resultater.
5.102. Når Fællesskabet har vedtaget at støtte et organs
foranstaltninger eller et program, bør Kommissionen så
sikre sig, at programmålene opfyldes, og at de tilsigtede
resultater nås. Den bør også sikre sig, at finansierings-
bidragene fra de andre donorer faktisk betales, og at
FN-organet træffer de nødvendige foranstaltninger for
ikke blot at gennemføre programmet, men også for at
aflægge behørig beretning til de vigtigste donorer, her-
under Kommissionen, om den fysiske og finansielle
gennemførelse. Det kan ske ved, at Kommissionen får
en eller anden form for fast repræsentation i
FN-organernes planlæggende og administrerende orga-
ner og ved, at den deltager i organernes revisionsarran-
gementer. FN bør være parat til at acceptere dette til
gengæld for de store bidrag, organisationen modtager
fra Kommissionen, som er nødt til at sikre sig og bevise,
at dens bidrag forvaltes forsvarligt og produktivt.
5.103. Fællesskabet skal også være parat til at nedsætte
eller suspendere støtten til FN-organer, hvis resultater
ikke er acceptable. Det vil være en langt mere tilfreds-
stillende strategi til at sikre, at man får valuta for pen-
gene end som nu at fokusere kunstigt på detaljer i gen-
nemførelsen af enkeltkontrakter vedrørende projekter,
som arbitrært er blevet udvalgt til at modtage
EU-finansiering.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0150.png
150
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
KOMMISSIONENS SVAR
BUDGETGENNEMFØRELSE
Udviklingen i bevillingerne og bevillingsudnyttelsen i
1999
5.3.
På baggrund af Revisionsrettens bemærkninger i sin
årsberetning for 1998 har Kommissionen givet en række
detaljerede bemærkninger til gennemførelsen af de fleste bud-
getbevillinger. I sin forelæggelse af regnskabet for regnskabs-
året 2000 vil Kommissionen fremsætte mere sammenfattende
bemærkninger.
Frigørelsen af de formålsbestemte reserver, der er opført i bud-
getkapitel B0-4 0 forudsætter, at visse betingelser er opfyldt,
bl.a. at der vedtages et retsgrundlag. Fremførelsen af disse
bevillinger til budgetposten sker ved overførsel, som skal god-
kendes af budgetmyndigheden. På baggrund af krisen på Bal-
kan er bevillingerne opført på de nævnte poster ved hjælp af
et tillægs- og ændringsbudget snarere end en overførsel. Dette
gør det mere indlysende, at budgetmyndigheden har erkendt
det velbegrundede i Kommissionens anmodning i dens fore-
løbige forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 4 og 5/99.
Betalingsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger
5.4.
Kommissionen bestræber sig fortsat på inden for ram-
merne af den nuværende finansforordning at undgå en for
overdreven koncentration af forpligtelserne ved udgangen af
hvert regnskabsår. Da budgettet imidlertid er årligt, og da de
fastlagte procedurer for konsultation og godkendelse af finan-
sieringsbeslutninger er indviklede, er der altid en tendens til en
sådan koncentration i anden halvdel af året.
Kommissionen har derfor foreslået en reform af forvaltningen
af bistanden til tredjelande med det formål at:
— målrette forvaltningskomitéernes rolle (sammen med med-
lemsstaterne) i retning af strategiske spørgsmål snarere
end gennemgang af individuelle projekter
— styrke den flerårige programmeringsstrategi
— omgruppere opgaverne hos »Europe Aid« på en mere
sammenhængende måde
— styrke ressourcerne.
Hvis disse forslag vedtages af budgetmyndigheden og den lov-
givende myndighed, kan man gå ud fra, at der vil kunne ske
en mere afbalanceret fordeling af forpligtelserne over året.
Takten for indgåelse af forpligtelser på de andre budgetposter,
som ikke er taget med i den af Revisionsretten forelagte tabel,
forekommer generelt tilfredsstillende.
5.5.
Fremførelsen af bevillinger udgør en fravigelse fra prin-
cippet om budgettets etårighed som fastsat i finansforordnin-
gen.
5.6.
På budgetpost B7-4 2 0 0 henstår der en betydelig
saldo for UF (uindfriede forpligtelser) på 115 mio., og Kom-
missionen havde anmodet om betalingsbevillinger på bag-
grund af denne situation. I øvrigt besluttede Kommissionen i
1999 at iværksætte en aktion for at indhente betalingsforsin-
kelserne på området for eksterne forbindelser og at få afslut-
tet de gamle projekter og mindske UF i rubrik 4.
Den politiske situation i Mellemøsten har haft som konse-
kvens, at gennemførelsen af de fleste af de aktioner, som EF
finansierer over budgetpost B7-4 2 0 0 er blevet forsinket
eller endog afbrudt. Derfor har Kommissionen foretaget bevil-
lingsoverførsler, som er godkendt af budgetmyndigheden.
5.8.
Forhøjelsen af de forskud, der blev betalt i 1999, er
normal på grund af den øgede decentralisering af forvaltnin-
gen af Phare-projektet. Det fænomen, som Revisionsretten
nævner, kan i stor udstrækning forklares ved den udbetaling
af de første trancher, der foretages i sidste del af året til de
nationale fonde. Under alle omstændigheder skal de tal, som
Revisionsretten nævner, ses i relation til omfanget af de ved-
tagne programmer, da det er den eneste måde, hvorpå man
kan se, hvad de udgør. Således udgør det samlede beløb for
forskudsudbetalingerne i 1999 kun 11 % af det samlede antal
bevillinger, der er tildelt Phare-landene siden 1995 (hvilket
omtrent svarer til de stadig igangværende programmer), og de
endnu ikke udnyttede forskud ved udgangen af året skulle kun
svare til 6 % af disse beløb. Desuden skulle procentsatsen af
de midler, der ikke er udnyttet af PSE/NF ved udgangen af
året, være faldet i forhold til året 1998 med et procentpoint,
hvilket viser, at disse midler i forhold til den samlede masse af
bevillinger, der skal forvaltes, skulle være reduceret, og ikke
øget som antydet af Revisionsretten.
5.11.
Den sene vedtagelse af tillægs- og ændringsbudget
4/99 har haft som konsekvens, at en række projekter ikke har
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0151.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
151
kunnet forberedes endeligt og sættes i gang i praksis, som det
var forudset ved Kommissionens indførelse af projektet før
budgetårets afslutning.
5.12.
For Jugoslaviens vedkommende har betalingsprogno-
serne for regnskabsåret vist sig troværdige igennem hele regn-
skabsåret, og delegationen i Sarajevo har haft vanskeligheder
ved udgangen af regnskabsåret, da den på samme tid har
skullet klare de forpligtelser, som den logisk set har prioriteret,
og udbetalingerne. De fremførte bevillinger er i øvrigt absolut
nødvendige i 2000 for at kunne honorere de igangværende
udbetalinger.
Med hensyn til fremførelsen af betalingsbevillinger for kapitel
B7-2 1 på et beløb af 121 mio. EUR er der tale om en eks-
traordinær og uforudsigelig situation. For de to foregående år,
1997 og 1998, har ECHO udnyttet næsten alle betalings-
bevillingerne (de oprindelige bevillinger og tillægsbevillin-
gerne).
Den forholdsvis ringe udnyttelsesgrad af betalingsbevillin-
gerne for året 1999 kan forklares ved de tre forstærkninger på
et beløb af 376 mio. EUR som bidrag til en løsning af krisen
i Kosovo og til at afbøde virkningerne af jordskælvet i Tyrkiet.
I forbindelse med disse forstærkninger blev der bevilget de
samme beløb i forpligtelses- og betalingsbevillinger. Da en del
af disse forstærkninger først nåede frem i andet halvår af
1999, og selv om vi har anvendt alle forpligtelsesbevillin-
gerne, kan en del af betalingerne først effektueres i 2000 i
forbindelse med afslutningen af disse operationer.
bærer, at der skal foretages revisioner i samarbejde med de
lokale myndigheder.
På trods af vanskelighederne i forbindelse med oprettelsen af
revisionsafdelingen i SCR er der allerede gjort et betydeligt
stykke arbejde for at afslutte de decentraliserede programmer i
1999. På grundlag af den disponible dokumentation er der
foretaget finansielle analyser, der dækker de programmer, der
er truffet afgørelse om indtil 1995, og hvor udbetalingspe-
rioden blev afsluttet i 1998/99.
5.17.
Kommissionen deler Revisionsrettens bekymringer.
Der vil blive gjort en særlig indsats for at afslutte de lokale
programmer allerede fra udgangen af 2000, og de vil blive
videreført i løbet af 2001.
Særlige midler
5.19-5.20.
En effektiv udbringning af bistanden kræver
velegnede instrumenter. Anvendelse af offentlige indkøbere via
en offentlig indkøbskontrakt er et sådant instrument. En ind-
købskontrakt består af to dele: et forvaltningsgebyr og særlige
midler.
Oprettelse af en fond for særlige midler er fastlagt i arti-
kel 31 i de almindelige betingelser for tjenestekontrakter, der
finansieres ved hjælp af Phare/Tacis-midler. I teorien kan
enhver kontrahent anmode om disse midler til en Tacis-
kontrakt, som indbefatter et krav om køb af udstyr eller tilret-
telæggelse af studierejser, hvor omkostningerne overstiger
20 000 EUR.
5.20.
Særlige midler, som del af kontrakterne, følges og
revideres som kontrakter, dvs. udgifterne verificeres senest i
forbindelse med den endelige faktura i denne kontraktsam-
menhæng.
Dette er ikke kun et spørgsmål om at finde den rette regn-
skabsprocedure, men en effektiv måde, hvorpå man kan for-
valte de særlige midler.
DAS-REVISION
Det decentraliserede system til forvaltning af Phare (DIS)
5.16.
Der foretages en systematisk afslutning af projekter,
der forvaltes centralt (selv om forsinkelser i arbejdsprogram-
met til en vis grad har nedsat hastigheden i denne proces), og
der planlægges revisioner. Ikke desto mindre har Kommissio-
nen i afventning af resultaterne af revisionerne fortsat med at
udstede indtægtsordrer og bevillingsfrigørelser i størst muligt
omfang på dette trin. Ved udgangen af 1999 har Kommis-
sionen udstedt 625 indtægtsordrer, både for centraliserede og
decentraliserede programmer, til et samlet beløb af 111 mio.
EUR og 711 bevillingsfrigørelser til et samlet beløb af 225
mio. EUR og havde afsluttet 3 492 kontrakter til et beløb af
69 mio. EUR.
Proceduren for afslutning af de decentraliserede programmer
er mere kompliceret og tidkrævende og kræver flere midler end
afslutning af centraliserede programmer, da førstnævnte inde-
Ikke statslige organisationer (ngo)
Interne kontrolsystemer
5.21-5.24.
Ved reformen af RELEX-generaldirektoraterne
(eksterne forbindelser) og især oprettelsen af SCR har Kom-
missionen undersøgt, hvordan man på den bedst egnede måde
kan føre kontrol med anvendelsen af midlerne til den eksterne
bistand omfattende en forudgående lempelig kontrol og en
efterfølgende mere detaljeret og målrettet kontrol.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0152.png
152
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
I øvrigt er der besluttet adskillige foranstaltninger, der opfylder
Revisionsrettens ønsker:
a) informationsnote af 22. juli 1999 til Kommissionen om
den finansielle sikkerhed omkring ngo’ernes ydelse af sub-
ventioner og bistand til tredjelande
b) anvendelse af standardkontrakten (obligatorisk siden den
1.1.2000) for subventioner, der ydes som led i bistanden
til tredjelande.
I denne kontrakt præciseres de nærmere kontrolregler i
artikel 2-8 og 6 i bilag II (revision/evaluering: denne
øvelse kan have forskellige mål alt efter kommissoriet. For
budgetpost B7-6 0 0 0 vurderer Kommissionen imidlertid
aktionerne på baggrund af de opnåede resultater i forhold
til de behov, som modtagerne giver udtryk for).
Det budget, der er vedføjet kontrakten, må kun omfatte de
relevante omkostninger, der er medtaget i artikel 14 i
bilag II. Det er klart fastsat i denne artikel, at eventuelle
indskud i form af naturalier ikke kan komme i betragtning
til medfinansiering fra EF’s side.
c) De almindelige betingelser, der trådte i kraft den 1. januar
2000, indeholder ikke længere nogen artikel om de ret-
tigheder og forpligtelser, der følger af en subvention. Dette
er medtaget i standardkontrakten.
d) Den indkaldelse af forslag, der iværksættes med henblik på
medfinansiering af disse ngo-aktioner, præciserer, at pro-
jektet bør følge projektets cyklus, så det gøres lettere at vur-
dere resultaterne og forbedre kvaliteten af de aktioner, der
iværksættes af ngo’erne i marken.
e) For så vidt budgetmyndigheden indrømmer bevillingerne,
følger
Kommissionen
arbejdet
med
dekoncentration/decentralisering i forhold til delegatio-
nerne og styrker de pågældende tjenester i hovedkvarteret.
På sigt skulle styrkelsen af delegationerne muliggøre en
større inddragelse i opfølgningen af de aktioner, der sam-
finansieres med ngo’erne.
streges, at reformen af bistanden til tredjelande, sådan som
den er besluttet af Kommissionen den 16. maj 2000, forud-
ser en betydelig styrkelse af de midler, der stilles til rådighed
for delegationerne, både på personale- som på ressourceplanet.
Hermed vil det være muligt at udvide delegationernes inter-
ventionsmuligheder og forudse en inddragelse i opfølgningen
af aktioner, der iværksættes i ngo-regi og medfinansieres ved
hjælp af EF-bistand.
I øvrigt tages der i de udvælgelseskriterier, der er defineret i
den operationelle vejledning for behandling af projekter, som
blev udarbejdet i marts 2000, eksplicit hensyn til ngo’ernes
præstationer i forbindelse med den interne kontrol af de sam-
finansierede aktioner. Eksempelvis indeholder en »tjekliste«
vedrørende evalueringen af støtteberettigelsen (blad 1b) en
vurdering af den europæiske ngo’s kapacitet til at understøtte
aktioner foreslået af de lokale partnere (punkt 13) samt af
arten og omfanget af ngo’ernes forbindelser med lignende
organisationer i udviklingslandene (punkt 14).
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
5.25-5.26.
Den pågældende tjenestegren har anmodet
ngo’erne om supplerende oplysninger. Hvis oplysningerne ikke
skulle være tilfredsstillende, vil tjenestegrenene udstede en ind-
tægtsordre.
Konklusion
5.27.
Med virkning fra den 1. januar 2000 er der indført
forbedringer på baggrund af behovet for en tilgang (tre større
ændringer: standardkontrakt, indkaldelse af forslag, regn-
skabssystem), som tager hensyn til den hastige vækst i antal-
let af ngo-projekter, der finansieres eller medfinansieres ved
hjælp af EU-midler, og behovet for at forbedre foranstaltnin-
gernes kvalitet og indvirkning. Der er indført nye procedurer
for udvælgelse, vurdering og forvaltning af projekter og pro-
grammer med henblik på at skabe større ansvarlighed og gen-
nemsigtighed. Der er indført en standardkontrakt for subven-
tioner,
som
indeholder
regler
om
en
standardrapporteringsprocedure, der er mere fokuseret på resul-
tater. Reglerne for regnskabsføring og revision er også blevet
ændret. De nye regler vil føre til en mere ensartet og effektiv
overvågning af disse projekter.
I øvrigt skal Kommissionen bemærke, at der ud over de fire
tematiske evalueringer, der blev foretaget for fem år siden, er
lanceret en global evaluering af budgetpost B7-6 0 0 0, hvis
resultater skulle foreligge ved udgangen af 2000.
Det decentraliserede gennemførelsessystem i Bosnien
5.28.
De aktuelle arrangementer, hvor kontrol- og finans-
afdelingen i samarbejde med operationsafdelingen rapporterer
til GD RELEX, vil blive revideret for at tage hensyn til Kom-
missionens meddelelse om reformen af forvaltningen af den
eksterne bistand (SEK(2000) 814). Denne indeholder regler
om genforening af projektcyklussen fra identifikation gennem
fuld gennemførelse under Europ Aid’s ansvar til SCR (Den
Som svar på Revisionsrettens forslag om at få delegationerne
inddraget mere i opfølgningen af aktionerne, skal det under-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0153.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
153
Fælles Tjeneste Relex). Forholdet mellem delegationerne og
Europe Aid’s forskellige tjenestegrene vil blive defineret ved
den nye tjenestegrens start.
5.29.
Vejledningen fra juli 1999, »retningslinjer for gen-
nemførelse af Phare- og Obnova-programmerne i Bosnien-
Hercegovina«, opdateres for at tage hensyn til de instrukser,
der blev vedtaget af Kommissionen i november 1999. En
yderligere opdatering af vejledningen, som skal afspejle revi-
sionerne af vejledningen for Phares decentraliserede gennem-
førelsessystem (DIS), som er under revision, vil være påkrævet.
Vejledningen vil blive vedtaget i endelig form efter revisionen,
som finder sted efter opdateringen af DIS.
Kontoret for Faglig Bistands (TAU’s) ansvarsområder er
beskrevet i kommissoriet for kontrakten mellem Kommissio-
nen og kontrahenten og yderligere beskrevet i en intern »pro-
cedurehåndbog«. Disse ansvarsområder er blevet defineret på
en sådan måde, at man mindsker delegationens arbejdsbyrde,
samtidig med at der opretholdes en passende kontrol med
kontraktindgåelser. Der indføres løbende ændringer i TAU’s
operationsområde, som skal forbedre udbringningen af bistand,
herunder en mere effektiv indkøbsbistand.
5.30-5.31.
Der blev oprettet et revisionshold bestående af
to medlemmer af personalet i marts 2000. Det er ansvarligt
for udførelse af direkte kontrolaktioner på stedet og at indgå
kontrakter med uafhængige revisorer med henblik på mere
omfattende revisioner. Holdet har udført syv kontrolaktioner
vedrørende ngo-projekter, der har ført til en indtægtsordre.
Der er andre kontrolaktioner undervejs vedrørende igangvæ-
rende projekter, som omfatter verificering af betalinger fore-
taget af ngo’er samt kontrolaktioner vedrørende ngo’ernes til-
deling af kontrakter.
Delegationen har også indgået kontrakter med uafhængige
revisorer for at foretage en indgående revision af to sektorer.
Der er forudset en tredje revision.
vedtaget af Rådet og Parlamentet, men også i det nye flerårige
indikativprogram (MIP) 2000-2002, som blev undertegnet
i juni 2000, og som specifikt forudser større fokus og en
sektortilgang, som betyder, at der højst skal være et eller to
programmer for hvert fokusområde.
5.38.
Foranstaltningerne med henblik på decentralisering
vil blive operationel i 2001 for Sydafrika-delegationens ved-
kommende.
Koordinering med andre bidragydere
5.39.
Siden februar 2000 er der skabt et uformelt netværk
for konsultation af donorerne, som omfatter UNDP, Verdens-
banken, USAID, Japan, Canada, EU-landene og Kommis-
sionen. Der er blevet holdt mindst fire møder. Desuden ind-
førte departementet for internationalt samarbejde (sammen
med det sydafrikanske finansdepartement) i september 1998
en rapport om udviklingssamarbejde til at vurdere omfanget
og virkningen af donorbistanden fra 1994 til 2000. Efter en
række sektorundersøgelser og workshops, der er blevet afholdt
i løbet af de sidste 24 måneder, og som har samlet repræsen-
tanter for alle donorer, vil der blive forelagt en fuldstændig
rapport den 22. september for donorsamfundet med henblik
på at indhente udtalelser og henstillinger om, hvordan man
kan øge effektiviteten af fremtidige samarbejdsprogrammer.
Generel konklusion
5.32.
Systemerne, som den undersøger, er allerede blevet
styrket og forbedret, især ved indførelsen af en standardkon-
trakt.
OPFØLGNING AF TIDLIGERE BEMÆRKNINGER
Særberetning nr. 7/98 om Sydafrika
5.40.
Koordineringen med EU-landene er forbedret drastisk
i løbet af de sidste 18 måneder. Der er indført effektive koor-
dineringsmekanismer, ikke blot med henblik på udarbejdelse
af landestrategidokumentet, men også med henblik på MIP
2000-2002, som nu indeholder særlige afsnit om komple-
mentaritet med andre donorer og især EU-landene. Dette er
nu mundet ud i en faktisk gennemførelse af vore nye program-
mer i 2000. For mindst to programmer på MIP’s to fokus-
områder — vand og kloakvæsen og støtte til retsvæsenet —
vil programmerne blive samfinansieret af EU og EU-landene,
der har arbejdet sammen under det pågældende sydafrikanske
departements ledelse på alle trin i udarbejdelse af disse pro-
grammer.
Informationssystemer
Stor spredning i foranstaltningerne og centraliserede pro-
cedurer
5.37.
Behovet for at fokusere: der er taget fuldt hensyn til
denne henstilling, ikke blot i det nye retsgrundlag, som nu er
5.43.
Kommissionen glæder sig over Revisionsrettens gene-
relt positive vurdering.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0154.png
154
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Evalueringsprocedurer, Phare og Tacis
5.51.
Kommissionen hilser Revisionsrettens bemærkning
om, at der er gjort betydelige fremskridt, velkommen.
ANDRE BEMÆRKNINGER
Phare-programmer for offentlig administration
Støtte til offentlig administration generelt
5.52.
Evalueringen var og er for tiden adskilt fra SCR’s ope-
rationelle tjenester; en sådan adskillelse er betydelig vigtigere
af hensyn til upartiskheden end »niveauet«.
Kommissærerne for eksterne forbindelser besluttede i maj, at
evalueringen skulle have en »højere profil«, ved at de tager det
direkte ansvar for programmeringsevalueringer og tilbagemel-
ding.
5.60.
Vigtigheden af en reform af den offentlige admini-
stration i de tidligere kommunistiske lande var så stor, at
Kommissionen besluttede at gå videre med programmer i
denne sektor trods manglen på veldefinerede strategier i denne
sektor. (Et af hovedmålene med disse programmer var nemlig
at anspore myndighederne til at udforme sådanne strategier.)
Fordi der manglede detaljerede strategier, skulle målsætnin-
gerne forblive generelle, og præstationsindikatorerne var ofte
mindre præcise, end det ville have været ønskeligt.
5.61.
Det er (visse) partnerlandes engagement, der er hoved-
spørgsmålet. Andre spørgsmål (personaleudskiftninger, kom-
plekse procedurer, dårlig koordinering, utilstrækkelige centrale
strukturer) er af sekundær art og kunne være løst med et til-
strækkeligt stort engagement fra partnerlandets side. Kom-
missionen accepterer nu kun modne programmer, der består
af projekter, der er klar til udbud. Risikoen for forhastede
udbud mindskes derfor.
5.62.
De periodiske rapporter viser, at der sker fremskridt
— om end i utilstrækkeligt omfang — i de fleste ansøger-
lande med hensyn til reform af den offentlige administration.
Behovet for uddannelse inden for den offentlige administra-
tion i disse lande var meget omfattende, så nogle hurtige
uddannelsestiltag af generel art var direkte nyttige og effektive
— selv om det teoretisk ville have været ønskeligt at vente på,
at der blev udformet fuldt udviklede strategier for udvikling af
menneskelige ressourcer for den offentlige sektor for at sikre
aktivitetens effektivitet.
5.63.
Den tekniske ekspertise af høj kvalitet, som blev stil-
let til rådighed af Sigma, var af meget stor betydning i for-
søget på at skabe større opmærksomhed om betydningen af
en effektiv, uafhængig og demokratisk ansvarlig offentlig
administration.
At komme ud over det stadium, hvor det drejer sig om at
skabe større opmærksomhed, og gå i gang med en fundamen-
tal og vedvarende reform af den offentlige administration,
kræver et enormt engagement fra ansøgerlandene. I denne
henseende skal der gøres mere i alle landene.
Det kan ikke altid undgås, at eksperter, der anvendes til at
evaluere sektorer, har arbejdet for Kommissionen i disse sek-
torer — men hvad der er vigtigt er, at de ikke evaluerer aktio-
ner, som de tidligere i betydelig grad har været involveret i.
Kommissionen gør alt for at overholde dette princip.
5.53.
Selv om kommissoriet for evalueringer ikke nødven-
digvis fastlægger, hvilken af de tre kategorier de tilhører, frem-
går det normalt klart af det erklærede formål og omfang for
hver af dem. Ikke desto mindre er denne henstilling specielt
taget ad notam.
5.54.
Kvalitetsvariering er uundgåelig på grund af arten af
de obligatoriske indkøbsprocesser og til de omskiftelser, som
konsulenterne er udsat for i vanskelige sammenhænge og ofte
med begrænsede data. Man søger så vidt muligt at begrænse
varighed og frister, men evalueringsenheden kan ikke helt
undgå dem på grund af behovet for at respektere evaluerings-
holdenes uafhængighed — og undertiden for at lave en rap-
port om en kvalitet, der lige lever op til kravene ifølge kon-
trakten, frem for slet ingen rapport.
Rapportens kvalitet er et emne, der har enhedens fulde opmærk-
somhed, og mindst to, om ikke tre, bedømmere (personale)
gennemlæser hvert større udkast. Ved udgangen af 1999 blev
der foretaget en ekstern evaluering af evalueringsfunktionen
og dets arbejde.
5.55.
Efter »evalueringen af evalueringen« som nævnt oven-
for overvejer Kommissionen et forslag fra evalueringsenheden
om, at svaret fra de pågældende tjenestegrene på hver større
evaluering offentliggøres sammen med rapporten for at lette
denne overvågning af anvendelsen af evalueringer.
Støtte til toldadministrationerne
5.64-5.65.
Manglen på veluddannede folk i ansøgerlan-
dene til at håndtere det leverede udstyr skyldtes meget lave
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0155.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
155
lønninger i Phare-landenes administrationer, hvilket således
ansporede disse mennesker til, når først de var uddannet, at
gå over i den private sektor.
Programmet for flygtninges tilbagevenden i Bosnien
5.76.
I deres projektforslag går ngo’erne ud fra antagelser
med hensyn til skader på potentielle tilbagevendende flygt-
ninges boliger. I en række tilfælde har boligerne været mere
alvorligt beskadiget end antaget. Dette skyldes af og til, at de
samfund, der egentlig skal modtage støtte, har modtaget støtte
fra andre donorer i perioden mellem udarbejdelsen af projektet
og underskrivelsen af kontrakten (dette er en situation, som
alle donorer oplever). Under disse omstændigheder vil den
gennemførende ngo bistå de omkringliggende samfund eller
være forpligtet til at genopføre et større antal svært beskadi-
gede boliger end oprindeligt forudset.
5.68.
Det er rigtigt, når Revisionsretten nævner, at koor-
dineringsrollen ifølge kontrakt var overdraget PCU og Euro-
customs. Derfor havde GD TAXUD (Generaldirektoratet for
Beskatning og Toldunion) ikke nogen specifik rolle at spille,
som gik ud over at få tilrettelagt en »førtiltrædelsesstrategi«.
Efter en analyse af mangler og behov blev behovet for en øget
koordinering synlig, og følgelig fik GD TAXUD i begyndel-
sen af 2000 en mere vigtig rolle i forbindelse med vurdering
og koordinering af aktioner. Denne rolle anses også for så vig-
tig, at den bør fortsættes inden for rammerne af tvillingear-
rangementer og aktioner under de nationale programmer.
Støtte til de statistiske tjenester
5.72.
I den tidlige fase af udformningen og gennemførelsen
af Phares program for statistikker for flere lande var det nø
dvendigt at kunne gribe effektivt ind i en situation, der udvik-
lede sig hurtigt. Følgelig blev det besluttet at engagere CESD
ved direkte aftale for at muliggøre mobiliseringen af den nød-
vendige ekspertise, der findes i medlemsstaternes statistiske
kontorer. Efter en yderligere analyse i 1997 blev det besluttet
med virkning fra 1998 at omdefinere arten og omfanget af
de udliciterede opgaver og tilrettelægge udbud i overensstem-
melse med Phare-standardprocedurer.
Med hensyn til modtagernes evne til at finansiere reparationer
skal det bemærkes, at arbejdsløsheden i Bosnien-Hercegovina
som helhed ligger på over 40 %, og tallet blandt de tilbage-
vendende er højere (se afsnit 5.7). De tilbagevendende familier
har generelt få eller ingen materielle ejendele bortset fra de
boliger, som de håber at vende tilbage til. Imidlertid bidrager
modtagerne ofte til rehabiliteringsarbejderne ved at fjerne
murbrokker og foretage det afsluttende arbejde. Kommissio-
nen udelukker ikke selvhjælpsprojekter.
Konklusion
5.77.
Det er rigtigt, at vanskelige gennemførelsesvilkår satte
tempoet ned i gennemførelsen af 1998-programmet. Det var
i forbindelse med dette program, som blev udformet i snævert
samarbejde med de andre vigtige aktører på flygtningeområ-
det, og som blev koordineret gennem arbejdsgruppen for
flygtninges tilbagevenden (RRTF), at man oplevede de første
små strømme af tilbagevendende flygtninge. Dette gav anled-
ning til et omfattende og tidkrævende politisk og socialt for-
beredelsesarbejde for de gennemførende ngo’er, og dette gav
anledning til forsinkelser. Kosovo-konflikten betød også for-
sinkelser for strømmen af tilbagevendende flygtninge, især til
Republika Svrska.
5.74.
Grunden til, at man bevidst forlader idéen med fler-
landeprogrammer, er, at disse programmer generelt ikke skabte
tilstrækkeligt engagement og »ejerskabsfølelse« hos ansøger-
landene. Resultaterne af programmerne blev derfor ofte ikke
fulgt op. Nationale programmer er baseret på projektoplæg
udarbejdet af modtagerne, som selv skal udforme projekterne.
Desuden er der et generelt krav om samfinansiering for at
styrke engagementet og »ejerskabsfølelsen« hos modtageren.
Dette styrker — men er selvfølgelig ikke nogen garanti for —
levedygtigheden af projektets resultater.
Beboelsesprocenten steg fra to tredjedele på tidspunktet for
Revisionsrettens revision til 73 % ved udgangen af september
for de huse, der blev finansieret i forbindelse med 1998-
programmet. Beboelsesprocenten for de huse, der blev finan-
sieret i forbindelse med programmerne for 1996-1997 ligger
på 88 %. Den Høje Repræsentants indførelse af gennemfø-
relsesplanen for ejendomslovgivningen i oktober 1999, som
skal lette de rette ejeres tilbagetagelse af deres ejendom, for-
ventes at skabe grobund for en yderligere strøm af tilbageven-
dende flygtninge og således føre til højere beboelsesprocenter i
en kortere periode.
Kommissionen deler Revisionsrettens synspunkt om, at Pha-
res flerlandeprogrammer har vist sig at være det mest effektive
middel til at gennemføre bistanden på toldområdet, i ganske
særlig grad på de forberedende stadier af toldprogrammerne
(udarbejdelse af vejledende planer og mangelanalyser).
5.78.
Ved udgangen af 1997 forlød det, at der ville blive
tale om en række bløde lånefaciliteter til jobskabelse. Budget-
tet for 1998 for tilbagevendende flygtninge omfattede hoved-
sagelig bevillinger til fysisk genopbygning. Programmet åbnede
også mulighed for ydelse af finansielle midler til begrænset
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0156.png
156
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
jobskabelse. Den form for aktiviteter, der kunne iværksættes,
omfattede rådgivning til at hjælpe tilbagevendende flygtninge
med at ansøge om lån og anden jobskabende finansiering,
som andre donorer stillede til rådighed. Der blev gjort en und-
tagelse for Drvar-området, som var af afgørende betydning for
minoritetsflygtninges tilbagevenden, og hvor store jobskabel-
sespakker finansieret ved hjælp af gavebistand blev finansieret
som led i programmet.
Ifølge en rapport, der blev udarbejdet for nylig om jobskabel-
seskomponenten i 1998-programmet, som delegationen havde
bestilt, var beskæftigelsesudsigterne ikke et incitament for
modtagerne til at vende tilbage. Imidlertid vil beskæftigelses-
udsigterne utvivlsomt bidrage til en opretholdelse af strøm-
men af tilbagevendende flygtninge. Med dette for øje blev der
i 1999 skabt en facilitet, Quick Start Facility, som skal for-
bedre og koordinere alle disse aktiviteter.
5.87.
Artikel 15.7 i standardkontrakten fastlægger ret-
ningslinjerne for vekselkursen siden 1. januar 2000.
5.88.
Kommissionen indførte (fra den 1. januar 2000) et
standardrapporteringssystem for alle subventionskontrakter.
Desuden standardiserer indkaldelsen af forslag, der blev offent-
liggjort i juni 2000, alle projektforslagsformater.
Resultater
Bemærkninger om forsvarlig økonomisk forvaltning
fremsat på grundlag af revision af ngo
Projektbedømmelse
5.89-5.92.
Siden 1988 har ngo’erne haft mulighed for at
forelægge aktioner, der strækker sig over fem år og ikke læn-
gere tre år som tidligere. Det er ligeledes muligt for dem at
indføre en anden eller flere faser, for så vidt disse faser
styrker/udvider området for de allerede samfinansierede akti-
viteter.
5.81.
Kommissionen erkender problemet med den lange
frist, som påpeget af Revisionsretten, og har fastsat procedurer
i 2000 for at løse problemet.
5.83.
Udvælgelseskriterierne er tilgængelige for tredjemand,
eftersom de figurerer både i Rådets forordning som nævnt
ovenfor (artikel 1 og 2) og i de almindelige betingelser, som
udgør en integrerende del af de kontrakter, der underskrives
med ngo’erne, ligesom de figurerer i de to operationelle vej-
ledninger, der blev offentliggjort i marts og september 2000.
Under gennemgangen af anmodningerne påser de ansvarlige
tjenestegrene, at disse forskrifter overholdes.
Den eksterne information er siden november 1999 blevet
varetaget af en bistandstelefonlinje, der sender oplysninger om
projektstatus ved hjælp af elektronisk post, fax eller telefon og
på ngo-enhedens webside, som omfatter grundlæggende admi-
nistrative oplysninger om bistandstelefonslinjens aktiviteter. I
øvrigt bidrager CLONG via sine kontakter med ngo’ernes
nationale netværker til at udsprede oplysninger hos de indivi-
duelle ngo’er.
5.90.
Med hensyn til referencerammen for aktionerne præ-
ciseres det utvetydigt i de i januar 2000 fastlagte almindelige
betingelser, at »bloktilskuddet udbetales på grundlag af et
sammenfattende dokument udarbejdet af ngo’en eller netvær-
ket, hvori det anføres, hvorledes man har til hensigt at anvende
bloktilskuddet, især: ngo’ens tilgang med hensyn til anven-
delse af mindre beløb, modtagersektorer, aktivitetstyper og
vigtigste modtagerlande« (punkt 7).
Dette sammenfattende dokument må formodes at udgøre en
kilde til fyldestgørende oplysninger med hensyn til de aktioner,
der iværksættes af de modtagende ngo’er. I øvrigt suppleres der
med den forpligtelse, der pålægges de modtagende ngo’er til
at informere Kommissionens tjenestegrene, når der udarbejdes
periodiske rapporter om samfinansierede aktiviteter på grund-
lag af et bloktilskud (punkt 7.2).
Rapportering
5.91.
Kommissionen deler disse bekymringer med hensyn
til bæredygtighed, som efter dens opfattelse vedrører både pro-
jektaktiviteter og -deltagere og kapaciteten i de gennemførende
strukturer til at fortsætte og opretholde disse aktiviteter. Til
dette formål er støtten til kapacitetsopbygning blevet styrket i
de nye almindelige betingelser for samfinansiering. Desuden
indeholder det nye format for forelæggelse af projekter et helt
afsnit om faktorer, der sikrer bæredygtighed, og det er i dette
afsnit, at der anmodes om oplysninger om dette emne fra pro-
jektforslagsstillerne.
5.86.
De almindelige ngo-betingelser åbner mulighed for
visse administrative omkostninger. For europæiske ngo’er var
loftet i 1999 6 % af de samlede støtteberettigede direkte
omkostninger — og dette er siden øget. Kommissionen er for
tiden ved at undersøge spørgsmålet om de lokale partneres
administrative omkostninger.
5.92.
Tidligere var det frivilligt og op til ngo’en, om der
skulle foretages en evaluering, og ngo’erne havde mulighed for
enten selv at foretage den eller lade den samfinansieres af
Kommissionen. Kommissionen har altid haft mulighed for at
iværksætte sine egne evalueringer af ngo-projekter, hvilket
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0157.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
157
den har gjort i et vist omfang. Ngo’erne har imidlertid sæd-
vanligvis sendt eventuelle evalueringer fra deres side til Kom-
missionen, uanset om de har været finansieret af os eller ej,
og disse har altid været benyttet til vurdering af projekterne.
I de seneste år har Kommissionen imidlertid været mere aktiv
og krævet, at der indgår en evaluering i mange af de projekter,
den har medfinansieret. I fremtiden vil evalueringen udgøre en
endnu mere vigtig form for efterfølgende overvågning og kon-
trol som forudset i de nye almindelige betingelser, især for
programkontrakter.
Bloktilskud
efterfølgende kontrol med små mikroprojekter, og bloktilskud-
det har været betragtet som en meget succesrig mekanisme,
der har gjort det muligt for ngo’er at finansiere små projekter
hurtigt og fleksibelt.
I henhold til de nye almindelige betingelser er bloktilskuddene
blevet udvidet fra et til tre års varighed og vil nu blive baseret
på en udtrykkelig anmodning fra ngo’ens side og en redegø-
relse for, hvordan ngo’en agter at anvende bloktilskuddet, dens
tilgang til anvendelse af små bevillinger samt til de sektorer
og aktivitetstyper, der skal finansieres.
5.93.
Tanken med bloktilskud var at kunne tilbyde finan-
siering af små projekter og forenkle deres administration.
Kontrollen blev foretaget efterfølgende. Der blev bevilget blok-
tilskud til ngo’er, der havde udvist gode resultater med gen-
nemførelse af projekter og tidligere bloktilskud samfinansieret
med Kommissionen. De projekter, der er blevet finansieret ved
hjælp af bloktilskud, har skullet være i fuld overensstemmelse
med betingelserne i de almindelige betingelser om samfinan-
siering fra 1998, som dannede rammerne for projekttype og
modtagerland. Den efterfølgende kontrol sikrede, at projekter,
som ikke var i overensstemmelse med de almindelige betin-
gelser, blev afvist og midlerne tilbagebetalt. Hverken Kom-
missionen eller dens delegationer havde kapacitet til at udføre
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og De For-
enede Nationer
5.94-5.103.
Efter Kommissionens opfattelse undervurderer
Revisionsretten både nytten af aftalen af 9. august 1999 og
den store betydning af det skift i tilgangen til relationerne
mellem EU og FN, som den anbefaler i termer, der ikke fuldt
ud afspejler den generelle politiske og administrative situation.
Desuden skal Kommissionen overholde finansforordningen og
Rådets forordninger, der dækker specifikke områder (f.eks.
humanitær bistand). Imidlertid søger Kommissionen som led
i sin reform af den eksterne bistand og udformningen af den
nye udgave af finansforordningen efter nye tilgange, hvor der
vil blive taget hensyn til Revisionsrettens forslag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0158.png
158
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
KAPITEL 6 (*)
Administrationsudgifter
6.0. INDHOLD
EU-institutionernes og -organernes driftsudgifter
Indledning
Budgetgennemførelse
DAS-revision
Regnskabernes rigtighed
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
Opfølgning af tidligere bemærkninger
Opfølgning af særberetningen om godtgørelser til Parlamentets
medlemmer
Opfølgning af bemærkningerne i årsberetningen for 1996 om
dagpenge til medlemmerne af Det Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget
Opfølgning af bemærkningerne i årsberetningen for 1996 om
tilskud med generelt sigte under budgettets afsnit A-3
Anden revision af driftsudgifterne på budgettet
Udgifter vedrørende ejendomme
Europa-Parlamentets politiske gruppers udgifter
Revisionen af de decentrale EU-organer
Indledning
Regnskabssystemer
Regnskabsføring af moms
Justeringskoefficient
Offentliggørelse af organernes budgetter
Bidrag til EU-pensionsordningen
Revision af Europaskolerne
(*) Institutionernes svar findes på side 169.
Punkt
6.1-6.32
6.1
6.2-6.3
6.4-6.11
6.5-6.8
6.9-6.11
6.12-6.28
6.13-6.17
6.18-6.23
6.24-6.28
6.29-6.32
6.29-6.30
6.31-6.32
6.33-6.45
6.33-6.35
6.36-6.37
6.38
6.39
6.40
6.41-6.45
6.46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0159.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
159
EU-INSTITUTIONERNES OG -ORGANERNES
DRIFTSUDGIFTER
Indledning
6.1. Udgiftsområde 5 i de finansielle overslag, »Admi-
nistrationsudgifter«, omfatter institutionernes driftsbe-
villinger (for Kommissionens vedkommende del A i bud-
gettet), hvis gennemførelse vises i
tabel 6.1.
Disse
bevillinger forvaltes direkte af institutionerne og dæk-
ker først og fremmest lønninger, godtgørelser og pen-
sioner til medlemmer af og ansatte i EU-institutionerne
samt leje og erhvervelse af fast ejendom og diverse
administrative udgifter.
Tabel 6.2
og
6.3
viser fordelin-
gen af det lønnede personale på institutionerne. Kom-
missionen kan også anvende nogle af bevillingerne til
tilskud til foreninger og organer, der fremmer forskel-
lige aspekter af Den Europæiske Unions virksomhed.
burde snarere indeholde mere kohærente, detaljerede
oplysninger om udgiftskategorier, nemlig vederlag, pen-
sioner, leje og erhvervelse af fast ejendom.
DAS-revision
6.4. Retten har gennemgået alle regnskaber og trans-
aktioner henhørende under administrationsudgifterne
(udgiftsområde 5 i de finansielle overslag). Retten fore-
tog allerede i forbindelse med revisionen af regnska-
berne for regnskabsåret 1998 indgående revision af løn-
udbetalinger og transaktioner vedrørende fast ejendom.
Resultaterne af denne revision var, taget under ét, til-
fredsstillende. I forbindelse med revisionen af regnska-
berne for 1999 er der foretaget analytiske test af de
samme udgifter, og resultaterne heraf, underbygget af
nogle substanstest, viser, at forholdene er uændrede.
Revisionen har især taget sigte på udgifterne til pensi-
onsordningen for tidligere tjenestemænd og øvrige
ansatte samt til pensionsordningen for tidligere med-
lemmer af Kommissionen, Domstolen og Revisionsret-
ten. Udgifterne til udstationerede nationale eksperter er
også blevet undersøgt.
Budgetgennemførelse
6.2. Udnyttelsesgraden (betalinger og fremførsler til
næste regnskabsår) for budgetbevillingerne i 1999 taget
under ét er på 99 %. Procentsatsen for annullerede bevil-
linger er på 1 %. Udnyttelsesgraden for de forskellige
budgetposter giver ikke anledning til særlige bemærk-
ninger. På institutionsniveau er der kun ét tilfælde, hvor
ikke-udnyttelse giver anledning til bemærkninger: Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har
kun udnyttet 14,3 millioner euro af bevillingerne til
»investering i fast ejendom, leje af ejendomme og
omkostninger i forbindelse hermed« (41,7 millioner euro
under kapitel C-20 i Den Fælles Organisationsstrukturs
budget). Det skyldes navnlig forsinkelser i overtagelsen
af Belliard-Bygningerne, som blev ledige, da Parlamentet
flyttede ind i sit nye bygningskompleks. Den nuværende
lejekontrakt løber frem til udgangen af 2007. Af de
ikke-udnyttede bevillinger (27,4 millioner euro) er
26,4 millioner euro blevet fremført til regnskabs-
året 2000 ved en ikke-automatisk fremførsel. Retten
konstaterer, at denne fremførsel skal dække forhåndsfi-
nansiering af omfattende istandsætningsarbejder. Der er
imidlertid ikke sikkerhed for, at institutionerne kan
erhverve disse lokaler på økonomisk acceptable vilkår.
Regnskabernes rigtighed
6.5. EU-institutionernes og -organernes budgetregn-
skaber og almindelige regnskaber over driftsudgifterne,
der ligger til grund for den konsoliderede balance, var
ikke rigtige, fordi nettobeløbet for de materielle anlægs-
aktiver er ansat for lavt. Dette skyldes de forhold, der er
beskrevet i punkt 8.2 og 8.3.
6.3. Kommissionens egen analyse af budgetgennemfø-
relsen på området administrationsudgifter bør i øvrigt
være klarere. Denne analyse, som er vanskelig at forstå,
findes i forvaltningsregnskabets (
1
) bind I, del 2, og ved-
rører marginale poster under udgiftsområde 5. Den
(
1
) SEC(2000) 537-fr-BUDG/C/2, s. 736 ff.
6.6.
Under de ikke-balanceførte forpligtelser
kan
der konstateres en nedgang i pensionsforpligtelserne fra
15 milliarder euro ved udgangen af 1998 til 12,6 mil-
liarder euro ved udgangen af 1999. Denne betydelige
nedgang skyldes den stærke rentestigning i perioden
1998-1999; denne parameter er indgået i aktuarbereg-
ningen af forpligtelsens størrelse. Kommissionen anfø-
rer i noten til denne post, at denne praksis er i overens-
stemmelse med IAS 19. Spørgsmålet er imidlertid, om
ikke denne parameter bør være et gennemsnit over flere
år, så aktuarberegningerne bliver mindre følsomme over
for ændringer på kort sigt.
6.7. På området pensionsforpligtelser har Kommissio-
nen indført forbedringer (f.eks. vil pensionsforpligtel-
serne vedrørende medlemmerne af Kommissionen blive
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0160.png
160
Tabel 6.1 — Administrationsudgifter i 1999
(
1
)
(fordeling pr. budgetsektion)
DA
(mio. EUR)
Sektion I
Sektion II
Sektion III - Del A
(herunder Publi-
kationskontoret)
Kommissionen
FB/BB
Sektion IV
Sektion V
Revisionsret-
ten
FB/BB
Sektion VI
Regionsudval-
get
FB/BB
Den Fælles
Organisations-
struktur
FB/BB
I alt
FB/BB
Parlamentet
FB/BB
Rådet
FB/BB
Domstolen
FB/BB
ØSU (
6
)
FB/BB
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Loft i henhold til de finansielle overslag
Udvikling i budgettet for 1999
Oprindelige bevillinger
Endelige disponible bevillinger (
2
) (
3
)
Budgetgennemførelse – 1999
(
3
)
Udnyttede bevillinger (
4
)
% af de endelige disponible bevillinger
Bevillinger fremført til 2000 ( )
% af de endelige disponible bevillinger
Bortfaldne bevillinger
% af de endelige disponible bevillinger
(
1
)
(
2
)
(
3
)
(
4
)
(
5
)
(
6
)
5
4 723
:
:
:
:
:
:
:
:
4 502
4 504
927
927
337
337
2 923
2 923
122
123
66
66
27
28
15
15
86
86
4 418
98
26
1
62
1
918
99
0
0
10
1
333
99
0
0
3
1
2 884
99
0
0
41
1
123
100
0
0
0
0
64
97
0
0
2
3
25
90
0
0
3
10
14
91
0
0
1
9
57
67
26
31
2
2
Jf. de finansielle overslag.
Budgetbevillinger ændret efter hensyntagen til tillægs- og ændringsbudgetter samt overførsler.
Omfatter ikke bevillinger fremført fra 1998 samt genanvendelse af indtægter, af indtægter hidrørende fra tredjemands deltagelse, af andre indtægter, der har et bestemt formål, og genopførte bevillinger.
Beløb, der er indgået forpligtelse for, og som har givet anledning til enten betaling eller automatisk fremførsel til regnskabsåret 2000.
Ikke-automatiske fremførsler.
Inkl. 0,3 mio. EUR for aktioner for tredjemands regning finansieret over EUF (for AVS-mødeudgifter) eller over det almindelige budget.
For yderligere oplysninger om budgetgennemførelsen henvises læseren til skema III og IV i bilag I til årsberetningen.
Kilde:
Forvaltningsregnskabet for 1999.
1.12.2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0161.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
161
Tabel 6.2 — Det samlede personale fordelt på institutioner og personalekategorier pr. 31. december 1999
Institutioner
Tjenestemænd
Midlertidigt
ansatte
Hjælpe-
ansatte
Lokalt
ansatte
UE (
6
)
UNE (
7
)
Rådgivere
I alt
Europa-Parlamentet og Ombudsman-
den (
1
)
Rådet
Kommissionen (
2
)
— Drift (Bruxelles, Luxembourg (
3
),
Strasbourg)
— Det Fælles Forskningscenter ( )
— Kontorer i Unionen og personale, der
er udstationeret i de decentrale
organer
— Delegationer, repræsentationer og
eksterne kontorer
Domstolen
Revisionsretten
ØSU/Regionsudvalget (
5
)
I alt
1
3 309
2 488
539
34
195
—
34
—
—
—
—
—
1
—
4 078
2 522
15 229
1 032
553
2 071
1 034
634
—
—
—
—
680
—
12
—
17 508
3 737
4
475
643
722
410
640
24 948
19
21
237
121
89
3 684
24
—
6
21
31
1 945
203
1 766
—
—
—
2 003
—
93
—
—
—
93
—
—
—
—
—
680
—
—
1
1
2
17
721
2 523
966
553
762
33 370
( ) Ombudsmandsinstitutionen: 11 midlertidigt ansatte og 4 hjælpeansatte.
(
2
) Kommissionen i alt: 24 489 (17 379 tjenestemænd, 2 664 midlertidigt ansatte, 1 692 hjælpeansatte, 1 969 lokalt ansatte, 93 unge eksperter, 680 udstationerede
nationale tjenestemænd og 12 særlige rådgivere).
(
3
) Herunder Publikationskontoret.
(
4
) Ansatte i FFC og i Kommissionen tilknyttet FFC.
(
5
) Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget (inklusive Den Fælles Organisationsstruktur).
(
6
) Unge eksperter (UE).
(
7
) Udstationerede nationale eksperter (UNE).
Kilde:
De pågældende institutioner.
medtaget fra 1999), og efter Rettens opfattelse bør Kom-
missionen fortsætte i denne retning. Af de nu forelig-
gende oplysninger fremgår nutidsværdien af pensions-
forpligtelsen vedrørende tjenesteydelser præsteret i
fortiden, dvs. fremtidige pensioner til allerede pensio-
nerede plus værdien af pensionsrettigheder optjent af
tjenestemænd, som endnu ikke har nået pensionsalde-
ren. Regnskabet viser imidlertid ikke de samlede omkost-
ninger vedrørende pensionsrettigheder optjent i løbet af
året. Kun de ansattes bidrag (som i dag er 8,25 % af den
samlede pensionsgivende løn (
2
)) og de kontante udgif-
ter ved udbetaling af pensioner er opført i regnskabet.
6.8. En nylig gennemført aktuarberegning (
3
) viser, at
de samlede årlige udgifter til finansiering af de optjente
pensionsrettigheder andrager lidt over en tredjedel af de
samlede pensionsgivende lønninger. Det er nødvendigt
at have denne supplerende oplysning for at kunne
beregne Unionens samlede omkostninger ved at have
tjenestemænd ansat. Desuden vil det også være nyttigt
at få oplyst den forventede stigning i antallet af pensio-
nister og i pensionsomkostningerne i de kommende år.
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
(
2
) Artikel 83, stk. 2, i vedtægten (ordninger og forordninger
for tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fæl-
lesskaber): »Tjenestemændene bidrager med en tredjedel
til finansieringen af disse pensionsordninger. Bidraget er
fastsat til 8,25 % af den pågældendes grundløn uden hen-
syntagen til de i artikel 64 nævnte justeringskoefficienter«.
6.9. Under revisionen af udgifterne til
pensionsord-
ningen
for tidligere tjenestemænd og øvrige ansatte
(
3
) KPMG’s vurdering udarbejdet på Rådets anmodning i
december 1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0162.png
162
Tabel 6.3 — Det samlede personale fordelt på institutioner og tjenestesteder pr. 31. december 1999
DA
Europa-Parla-
mentet og
ombudsmands-
institutionen
Tjenestested
1998 1999 ( )
2
Rådet
Kontorer i
Unionen og
personale,
der er udsta-
tioneret i de
decentrale
organer
1998 1999
Europa-Kommissionen
Domstolen
Revisions-
retten
ØSU/Regions-
udvalget (
8
)
I alt
1998 1999
Drift (
4
)
Delegatio-
ner (
5
)
Forskningscen-
tret (
6
)
I alt 1998
I alt 1999 1998 1999 1998 1999 1998 1999
1998
1999
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1998
Medlemsstaterne (hjemsted)
— Bruxelles
— Luxembourg
— Strasbourg
Medlemsstaterne (ikke
hjemsted)
Medlemsstaterne i alt
(
1
)
Uden for medlemsstaterne
1 576
2 317
60
154
4 107
—
1 641
2 252
53
132
4 078
—
4 078
1999
1998
1999
1998
1999
2 432 2 495 15 333 14 623
—
—
—
—
3
—
—
—
460
460
—
460
—
—
—
721
721
—
721
—
—
—
—
—
2 398
2 398
—
—
—
—
—
2 523
—
—
53
—
63
1
15 386
2 896
2
2 635
20 919
2 425
14 686
2 885
1
2 632
20 204
2 547
—
986
—
—
986
—
986
—
966
—
—
966
—
966
1
544
—
—
545
—
545
1
552
—
—
553
—
553
793
—
—
—
793
—
793
762
—
—
—
762
—
762
20 188
6 743
62
2 789
29 782
2 452
32 234
(
7
)
19 585
6 655
57
2 764
29 061
2 571
31 632
(
7
)
—
3
2 896
2
—
—
2 884
1
2 175
2 228
27
1 911
1 975
24
2 432 2 498 18 231 17 508
27 24 ( )
—
I alt 4 107
2 459 2 522 18 231 17 508
2 523 2 255
(
7
)
1 999
(
7
)
23 344
(
7
)
22 751
(
7
)
(
1
) I medlemsstaterne: Belgien: 21 342, Danmark: 35, Tyskland: 325, Grækenland: 30, Spanien: 115, Frankrig: 163, Irland: 167, Italien: 1 520, Luxembourg: 6 719, Nederlandene: 197, Østrig: 36, Portugal: 30, Finland: 25, Sverige: 25,
Det Forenede Kongerige: 70 (inklusive personale, der aflønnes af Kommissionen og Det Fælles Forskningscenter i fællesskab, jf. fodnote 7).
(
2
) Ombudsmandsinstitutionen: Bruxelles 3, Strasbourg 12.
(
3
) Uden for Unionen: Genève 14 og New York 10.
(
4
) Herunder Publikationskontoret.
(
5
) Delegationer, repræsentationer og eksterne kontorer.
(
6
) Bruxelles: 1 633, Luxembourg: 65, Ispra: 1 319, Karlsruhe: 207, Geel: 187, Petten: 168, Sevilla: 56, Naka: 21, Garching: 49, Culham: 3, Frascati: 8, Cadarache: 27, Jülich: 6, Padova: 2, Washington: 1, Moskva: 1, Tokyo: 1, Belfast:
1, Madrid: 4, Wien: 1, Utrecht: 2 (inklusive personale, der aflønnes af Kommissionen og Det Fælles Forskningscenter i fællesskab, jf. fodnote 7).
(
7
) Disse samlede tal omfatter ikke ansatte, der aflønnes af Kommissionen og af Det Fælles Forskningscenter i fællesskab. I 1999 var der 1 570 ansatte i Bruxelles, 64 i Luxembourg og 104 i medlemsstaterne (uden for hjemstedet). Hvis
de medregnes, vil centrets personale være på 3 737 ansatte, og det samlede antal for alle institutionerne på 33 370 (jf. tabel 6.2).
(
8
) Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Fælles Organisationsstruktur.
Kilde:
De pågældende institutioner.
1.12.2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0163.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
163
samt til pensionsordningen for tidligere medlemmer af
institutionen konstateredes der ikke særlige usædvanlige
forhold.
merne — har truffet en række foreløbige foranstaltnin-
ger til at få bragt orden dér, hvor der helt åbenbart var
tale om usædvanlige forhold.
6.15. Den 18. juni 1998 traf Parlamentet principbeslut-
ning om, at den fremtidige ordning skulle baseres på de
faktiske omkostninger, det skulle dog ikke gælde dag-
pengene, som af praktiske årsager fortsat skulle udbe-
tales som et fast beløb. I praksis er rejsegodtgørelsen og
dagpengene blevet erstattet af andre godtgørelser, der
udbetales som faste beløb, og som ligger tættere på
andre referenceomkostninger (f.eks. IATA’s tarif). Der er
indført et system til identificering af usædvanlige for-
hold vedrørende oplysningerne om afrejsestedet. Den
nye ordning er nærmest baseret på de faktiske udgifter.
I nogle tilfælde er den mere, i andre mindre, fordelagtig
for medlemmerne. Taget under ét skulle den ifølge Par-
lamentets første beregninger give lidt lavere omkostnin-
ger end den tidligere ordning.
6.16. Parlamentet anvender stadig forskudsforvaltning,
men billetter til private rejser kan ikke længere forudfi-
nansieres, og på længere sigt skal kontantudbetalin-
gerne reduceres.
6.17. Reglerne for tilstedeværelseskontrol, den faste
godtgørelse for generelle udgifter og bestemmelserne
om sekretariatsgodtgørelsen er ikke blevet ændret. Til
gengæld er der udarbejdet og via Kommissionen fore-
lagt Rådet en række forslag til ændring af tjeneste-
mandsvedtægten, som vedrører ansættelsesvilkårene for
medlemmernes medarbejdere, og Parlamentets Præsi-
dium har i april 2000 vedtaget en afgørelse om mere
gennemsigtighed i forvaltningen af sådanne medarbej-
deres ansættelseskontrakter.
6.10. Under gennemgangen af
lønsystemet
for tjene-
stemænd og øvrige ansatte og under revisionen af godt-
gørelserne til de udstationerede nationale eksperter kon-
stateredes der ikke væsentlige usædvanlige forhold, for
så vidt angår de underliggende transaktioners
lovlighed/formelle rigtighed. Retten har dog, foranledi-
get af denne gennemgang, gjort de ansvarlige tjeneste-
grene opmærksom på, at »indkaldelsessted« ikke er defi-
neret præcist i de gældende bestemmelser.
6.11. Retten har for nylig foretaget en indgående under-
søgelse i de forskellige institutioner af de vigtigste ele-
menter i driftsudgifterne (jf. punkt 6.4). Efterprøvelsen
af lovligheden og den formelle rigtighed af de underlig-
gende transaktioner har givet tilfredsstillende resultater.
Opfølgning af tidligere bemærkninger
6.12. Retten har på grundlag af oplysninger fra
EU-institutionerne og -organerne fulgt op på tidligere
bemærkninger, blandt andet bemærkningerne om godt-
gørelserne til medlemmerne af Parlamentet og til med-
lemmerne af Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU)
og Regionsudvalget samt bemærkningerne om fælles-
skabstilskud, der er opført i afsnit A-3 i Kommissionens
budget.
Opfølgning af særberetningen om godtgørelser til Parla-
mentets medlemmer
6.13. Retten påpegede i særberetning nr. 10/98 om
omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til
Europa-Parlamentets medlemmer (
4
) først og fremmest,
at rejsegodtgørelser og generelle godtgørelser i for høj
grad blev udbetalt som faste beløb, at afrejsestedet blev
fastsat på grundlag af medlemmernes egen angivelse, at
der blev trukket for meget på forskudsforvaltningen, at
dokumentationen for deltagelse i møder i nogle tilfælde
var af tvivlsom værdi, samt at kontrakterne mellem
medlemmerne og deres medarbejdere ikke blev kontrol-
leret. Retten anbefalede navnlig, at godtgørelsesordnin-
gen blev baseret på de faktiske udgifter.
Opfølgning af bemærkningerne i årsberetningen for 1996
om dagpenge til medlemmerne af Det Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget
6.18. I årsberetningen for regnskabsåret 1996
(punkt 17.1-17.21) redegjorde Retten bl.a. for resulta-
terne af sin undersøgelse af rejseudgifter og -dagpenge
samt mødedagpenge, der udbetales til medlemmerne af
ØSU og Regionsudvalget. Retten bemærkede, at nogle
medlemmer — relativt langt færre i Regionsudvalget
end i ØSU — havde anmodet »om at få godtgjort andre
flybilletter end de faktisk benyttede«.
ØSU
6.14. Rettens gennemgang viser, at Parlamentet nu fore-
løbig — indtil der er vedtaget en »vedtægt« for medlem-
(
4
) EFT C 243 af 3.8.1998.
6.19. I forbindelse med dechargeproceduren for regn-
skabsåret 1996 anmodede EU-Rådet Retten om at afgive
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0164.png
164
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
udtalelse om de procedurer, ØSU anvender ved tilbage-
søgning af uretmæssigt udbetalte beløb, og om ØSU’s
nye system til forvaltning og godtgørelse af rejsepenge.
I udtalelse nr. 7/98 af 7. oktober 1998 konkluderede
Retten, at ØSU havde inkasseret de skyldige beløb, men
havde beregnet dem efter et ret lempeligt system. Her-
udover konstaterede Retten, at ØSU havde ændret godt-
gørelsessystemet, men at systemet burde forbedres yder-
ligere.
Opfølgning af bemærkningerne i årsberetningen for 1996
om tilskud med generelt sigte under budgettets afsnit A-
3 (
6
)
6.20. Som reaktion på Rettens udtalelse oplyste ØSU,
at det havde til hensigt at følge Rettens væsentligste
anbefalinger (stempling af billetterne, løbende ajourfø-
ring af listerne over medlemmernes adresse, betaling via
bankoverførsel i stedet for med check, tilpasning af pro-
cedurerne for undertegnelse af betalingsmidlerne) og at
undersøge mere økonomiske og mere effektive godtgø-
relsesmetoder. Retten kan bekræfte, at ØSU har indført
de bebudede ændringer i perioden ultimo 1998-
primo 2000.
6.24. I årsberetningen for regnskabsåret 1996
(punkt 15.1.1-15.1.24) anbefalede Retten efter en under-
søgelse af systemet til forvaltning og kontrol af tilskud
med generelt sigte, at Kommissionen definerede mere
klart, hvordan tilskuddene skulle fordeles, og hvilke
aktivitetsområder der var berettigede til fællesskabsfi-
nansiering. Retten anbefalede endvidere, at der blev
opbygget et kontrolsystem, der omfattede bilagskontrol
og kontrol på stedet.
6.25. Revisionen af tre subventionerede organisationer
har vist, at kvaliteten af tilskudsforvaltningen er blevet
højnet betydeligt på grund af følgende:
a) Der er i 1998 udsendt et vademecum om tilskuds-
forvaltning, som anvendes inden for alle Kommis-
sionens politikker, hvor der ikke findes sektorspeci-
fikke regler.
b) Der er oprettet et forvaltningsnet for sådanne tilskud
(Kommissionens afgørelse af 24. november 1998)
navnlig med henblik på at fremme en kohærent og
effektiv gennemførelse af tilskudspolitikken.
Regionsudvalget
6.21. I afgørelsen af 4. maj 1999 om decharge for gen-
nemførelsen af budgettet for regnskabsåret 1997 anmo-
dede Parlamentet Revisionsretten om at »undersøge,
hvor-
vidt de foranstaltninger, som Regionsudvalget har truffet, er
hensigtsmæssige og effektive, således at de uregelmæssigheder,
der er konstateret i årsberetningen for 1996, ikke gentager
sig«
(
5
). Ved udgangen af 1999 foretog Retten den under-
søgelse, Parlamentet havde anmodet om.
6.22. Foranlediget af Rettens beretning traf Regions-
udvalget den 1. april 1999 en række foranstaltninger.
Men disse nye bestemmelser blev ikke med det samme
anvendt strengt. I begyndelsen måtte finansinspektøren
i mange tilfælde udskyde påtegningen af betalingsor-
drer, fordi de nye bestemmelser ikke var overholdt.
Senere blev de nye regler tilsyneladende anvendt stren-
gere.
6.26. Bestemmelserne om, at EF-støtteprogrammer,
som sådanne foranstaltninger afføder, skal offentliggø-
res, burde sikre, at fordelingen af disse midler bliver
mere gennemsigtig. I henhold til disse bestemmelser
skal der fastsættes mål, støtteberettigelses- og udvælgel-
seskriterier samt præcise finansielle betingelser.
6.27. Desuden har Kommissionen oprettet budget- og
finansenheder med revisionskompetence i tjenestegre-
nene og GD’erne. De skal bl.a. sikre, at der føres skær-
pet kontrol og tilsyn med tilskuddene.
6.23. Retten kunne imidlertid ikke attestere, at Regi-
onsudvalgets foranstaltninger i marts 1999 var effek-
tive. I februar 2000 strammede Regionsudvalget bestem-
melserne yderligere.
(
5
) Årsberetning for regnskabsåret 1996, punkt 17.1-17.21.
6.28. Men det centrale register over finansiel bistand er
endnu ikke blevet forbedret. Det nuværende system, der
kun er baseret på bankkontonumre, udelukker ikke risi-
koen for, at én og samme modtager betales to gange.
(
6
) Tilskud til forskellige organisationer med europæisk sigte
i form af tilskud til driftsudgifter eller støtte til projekter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0165.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Europa-Parlamentets politiske gruppers udgifter
165
Anden revision af driftsudgifterne på budgettet
Udgifter vedrørende ejendomme
6.31. Særberetning nr. 13/2000 om Europa-
Parlamentets politiske gruppers udgifter (
8
) indeholder
anbefalinger, som vedrører sådanne udgifter.
6.29. I særberetning nr. 5/2000 om Domstolens udgif-
ter vedrørende ejendomme (
7
) har Retten fremsat en
række generelle bemærkninger, der vedrører samtlige
institutioner. Erhvervelsen af Domstolens bygninger
viser, hvor vanskeligt det er for EU-institutionerne at
gennemføre deres ejendomsprojekter og samtidig følge
principperne for lovlighed/formel rigtighed og forsvar-
lig økonomisk forvaltning.
6.32. Rettens væsentligste anbefalinger er følgende:
a) Kriterierne for, hvornår udgifter kan komme i betragt-
ning, bør afklares i et fælles regulativ, og bevillin-
gerne bør opføres samlet på én enkelt budgetpost.
b) Der bør indføres gennemskuelige regler for finansie-
ringen af de politiske partier, og man bør også defi-
nere gruppernes rolle og deres politiske aktiviteter
og i den forbindelse holde sig for øje, at grupperne
er interne organer i Parlamentet.
c) Man bør strukturere den finansielle forvaltning på
en sådan måde, at det sikres, at der indføres et effek-
tivt internt kontrolsystem, samtidig med at grupper-
nes legitime ret til at fungere autonomt bevares. Et
sådant kontrolsystem bør sikre, at reglerne for gen-
nemførelsen af fællesskabsbudgettet overholdes til
punkt og prikke.
d) Der bør fastsættes klare regler for ejendomsretten til
og registrering af løsøregenstande, som er finansie-
ret med sådanne bevillinger, således at der sikres
effektiv beskyttelse og bedst mulig forvaltning af alt
udstyr, grupperne har adgang til.
e) I den rapport, som hver gruppe skal udarbejde hvert
år, bør der indgå en tilstrækkeligt detaljeret og infor-
mativ beskrivelse af målene for de vigtigste finansie-
rede aktiviteter samt arten af disse aktiviteter og de
dermed forbundne omkostninger, og gruppernes
attesterede regnskaber, som har været offentlige siden
1999, bør fremover offentliggøres.
f) Den eksterne revision af samtlige grupper bør for en
bestemt periode overdrages en enkelt revisionsvirk-
somhed, som udvælges ved udbudsprocedure. Den
eksterne revisors mandat bør defineres klart, så det
udtrykkeligt dækker efterprøvelse af transaktioner-
nes formelle rigtighed helt ud på medlemsstatsni-
veau. Den eksterne revisor bør hvert år forelægge en
beretning om hver gruppe direkte for Parlamentets
formand.
(
8
) EFT C 181 af 28.6.2000.
6.30. En række institutioner (Domstolen, Revisionsret-
ten, Rådet) har allerede eller er ved at udvide deres byg-
ninger, og samtlige institutioner vil få behov for flere
lokaler på grund af de kommende udvidelser. Derfor
skal Retten gentage de væsentligste punkter i anbefalin-
gerne:
a) Institutionerne bør altid indhente budgetmyndighe-
dens forudgående godkendelse, før de engagerer sig
i ejendomsprojekter.
b) Institutionerne har behov for flerårige investerings-
budgetter, så de kan planlægge deres ejendomspoli-
tik gennemsigtigt og effektivt.
c) Fællesskaberne bør ændre lovgivningen, så de om
fornødent kan finansiere deres ejendomsprojekter
direkte ved lånoptagelse.
d) Fællesskabet bør have fuldstændig kontrol over alle
administrative, tekniske og finansielle aspekter ved
deres ejendomsprojekter. Derfor er det nødvendigt
enten at benytte højt kvalificerede konsulenter til at
varetage ad hoc-opgaver, eller på interinstitutionelt
plan at oparbejde passende intern ekspertise.
e) Ved delegation af beføjelser skal de bemyndigede
opfylde de samme forpligtelser som dem, der gælder
for Fællesskabet, bl.a. skal de overholde udbudsbe-
tingelserne.
(
7
) EFT C 109 af 14.4.2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0166.png
166
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
g) Det bør hurtigst muligt tages op til overvejelse, hvor-
dan de kontraktlige forhold mellem grupperne og
deres ansatte og de tjenesteydende kan afklares, og
hvordan kontrakterne kan standardiseres under Par-
lamentets administrations tilsyn.
budgetregnskabssystem i brug, som Kommissionen har
udviklet og selv anvender. Overgangen til systemet har
givet problemer, blandt andet fordi det skulle sikres, at
overgangen fra det gamle til det nye budgetregnskabs-
system gik glat, og fordi systemet skulle være kohærent
med de almindelige regnskabssystemer, som i nogle til-
fælde ikke var særlig avancerede.
REVISIONEN AF DE DECENTRALE
EU-ORGANER
Indledning
6.33. Hvert regnskabsår reviderer Retten de decentrale
EU-organer (DEO) og udarbejder særlige årsberetnin-
ger (
9
), som offentliggøres i
De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
6.34. Man kan skelne mellem tre grupper decentrale
EU-organer:
— DEO »af første generation«, hvor Rådet og Europa-
Parlamentet meddeler decharge til bestyrelsen
— DEO »af anden generation«, der ikke er selvfinansie-
rende, og hvor organets egen direktion eller besty-
relse er dechargemyndighed
— DEO »af anden generation«, der er selvfinansierende
eller delvis selvfinansierende, og hvor organets egen
bestyrelse er dechargemyndighed.
6.37. Organerne bør bestræbe sig på at få deres almin-
delige regnskabssystemer udbygget fuldstændigt og bl.a.
sørge for, at de kan anvendes til forvaltning af tredje-
mands konti og af anlægsaktiver. Herudover bør de
almindelige regnskabssystemer også omfatte funktioner
som intern kontrol og periodisk udskrivning af regn-
skaber. Dermed vil DEO kunne opstille regnskaber, der
er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte stan-
darder, og sikre en effektiv intern kontrol. Ved valget af
fremtidigt system bør der i overensstemmelse med prin-
cipperne for forsvarlig økonomisk forvaltning tages
højde for forventede ændringer i lovgivningen og for
omfanget af de transaktioner, der skal behandles.
Regnskabsføring af moms
6.38. Før i tiden var det fastsat i den almindelige finans-
forordning, at udgifter skulle regnskabsføres inklusive
moms, og at momsrefusionsbeløbet kunne genanven-
des. I december 1998 blev den almindelige finansfor-
ordning ændret, og nu skal udgifter regnskabsføres eks-
klusive moms (
10
). Retten opfordrer DEO til at indføre
disse nye regler i deres egne bestemmelser.
6.35. DEO’s budgetter androg i 1999 i alt 266,9 mil-
lioner euro. I forhold til 1998, hvor de var på i alt
169,5 millioner euro, er der tale om en stigning på
97,4 millioner euro (jf.
tabel 6.4).
Denne stigning skyl-
des fire selvfinansierende organer, som bidrager med
85 millioner euro på grund af udviklingen i deres akti-
viteter. Antallet af ansatte i disse organer er steget til-
svarende, nemlig fra 1 156 i 1998 til 1 257 ansatte i
1999, svarende til en stigning på 101 ansatte, heraf 75 i
de selvfinansierende organer.
Justeringskoefficient
Regnskabssystemer
6.36. Ved udgangen af 1999 havde praktisk talt alle
organerne installeret og helt eller delvis taget det SI2-
(
9
) Under offentliggørelse i EFT.
6.39. Der gælder den regel for DEO, at der altid anven-
des den justeringskoefficient, der er fastsat for hoved-
staden i den medlemsstat, DEO er beliggende i. Kom-
missionen bør — som i forbindelse med de fælles
forskningscentre — sikre sig, at leveomkostningerne på
det sted, hvor disse organer er beliggende, ikke afviger
for meget fra leveomkostningerne i medlemsstatens
hovedstad. Gør de det, bør den foreslå Rådet at fastsætte
en justeringskoefficient for de pågældende byer.
(
10
) Jf. artikel 27, stk. 2a, i finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget, som ændret
ved Rådets forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2548/98 af
23. november 1998, EFT L 320 af 28.11.1998, s. 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0167.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
167
Tabel 6.4 — De decentrale EU-organer (DEO) — budget og personale — 1998 og 1999
Navn
Hjemsted
Oprettelsesår
Budget (mio. EUR)
1998
1999
Vedtægtsomfattet personale
1998
1999
I. DEO af første generation
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse
(CEDEFOP)
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og
Arbejdsvilkårene
II. DEO af anden generation, der ikke er selvfinansierende
Det Europæiske Miljøagentur
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur
Observationsorganet for Racisme og Fremmedhad
København
Torino
Lissabon
Bilbao
Wien
1990
1990
1993
1995
1997
16,9
15,2
7,3
5,0
0,5
18,5
16,2
8,2
6,6
3,9
62
130
40
24
11
68
130
51
24
19
Thessaloniki
Dublin
1975
1975
12,6
13,6
15,3
14,8
81
83
81
84
III. DEO af anden generation, der er selvfinansierende eller delvis selvfinansierende
Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked
EF-Sortsmyndigheden
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer
London
Alicante
Angers
Luxembourg
1993
1994
1994
1994
I alt
27,2
52,6
5,8
12,8
169,5
42,6
115,4
8,1
17,3
266,9
184
407
22
112
1 156
203
437
29
131
1 257
Offentliggørelse af organernes budgetter
Bidrag til EU-pensionsordningen
6.41. De beløb, institutionerne udbetaler i henhold til
pensionsordningen, dækkes i overensstemmelse med
tjenestemandsvedtægtens artikel 83 af Fællesskabets
budget. Deres bidrag, »arbejdsgiverandelen«, som i dag
er på 16,5 % (jf. punkt 6.7 og 6.8), er ikke opført i insti-
tutionernes egne budgetter, og dermed foretages der
ikke sådanne budgetposteringer, som der bør foretages
inden betaling, nemlig debitering af arbejdsgiverandelen
i institutionernes budgetter og kreditering af den i Kom-
missionens budget.
6.40. I alle DEO’s finansforordninger er det fastsat, at
organets budget skal offentliggøres i
De Europæiske Fæl-
lesskabers Tidende.
Men kun otte ud af 11 organer har
offentliggjort deres budget for 1999, syv den 3. decem-
ber 1999 (
11
) og et den 22. december 1999 (
12
). Når bud-
getterne offentliggøres så sent, ligner det mere en for-
malitet end et ønske om at informere offentligheden i
rette tid. Desuden er de offentliggjorte oplysninger i
nogle tilfælde af meget begrænset omfang og kvalitet,
og de er heller ikke særlig nøjagtige. Forholdene er ikke
blevet bedre, for i juni 2000 havde kun Kontoret for
Harmonisering i det Indre Marked offentliggjort sit bud-
get i
De Europæiske Fællesskabers Tidende
(
13
).
(
11
) EFT L 309 af 3.12.1999, s. 1.
(
12
) EFT L 330 af 22.12.1999, s. 1.
(
13
) EFT L 330 af 22.12.1999, s. 13.
6.42. Den af institutionerne anvendte praksis anven-
des nu også af DEO, der udelukkende finansieres med
tilskud over Den Europæiske Unions budget. DEO’s
lønudgifter bør være gennemskuelige, og derfor bør de
beløb, der forfalder som arbejdsgiverandel til finansie-
ring af pensionsordningen, opføres dels i det alminde-
lige budget, dels i DEO’s egne budgetter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0168.png
168
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
6.43. For så vidt angår de helt eller delvis selvfinansie-
rende organer, fandt man det ikke rimeligt, at arbejds-
giverbidraget skulle dækkes 100 % af EU-budgettet, og i
juni 1998 opfordrede Kommissionen tre af disse orga-
ner — Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked,
Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering og
EF-Sortsmyndigheden — til at indbetale deres arbejds-
giverbidrag med tilbagevirkende kraft at regne fra den
dato, hvor deres aktiviteter begyndte at blive indtægts-
givende.
6.44. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked
har som det eneste siden december 1999 hver måned
overført sin arbejdsgiverandel til pensionsordningen, og
det har efterbetalt skyldige beløb tilbage til 1997 — der
er i øvrigt ikke nogen speciel grund til det valgte skæ-
ringsår. EF-Sortsmyndigheden har oprettet en reserve til
dækning af forfaldne bidrag. Det Europæiske Agentur
for Lægemiddelvurdering har endnu ikke truffet nogen
foranstaltninger. Oversættelsescentret for Den Europæi-
ske Unions Organer, som i meget vid udstrækning har
været selvfinansierende siden 1998, bør også indbetale
et bidrag til pensionsordningen.
6.45. Kommissionen bør i samarbejde med DEO udar-
bejde forslag, der sikrer et egnet retsgrundlag for beta-
ling af arbejdsgiverbidrag.
REVISION AF EUROPASKOLERNE
6.46. Der redegøres for revisionen af Europaskolerne
i en særlig årsberetning, som er tilstillet Det Øverste
Råd for Europaskolerne. Forvaltningen i regnskabs-
året 1999 giver ikke anledning til væsentlige bemærk-
ninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0169.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
169
EUROPA-PARLAMENTETS SVAR
6.5. Overvurdering af de materielle
anlægsaktiver
Se svar under punkt 8.2 til 8.4.
Europa-Parlamentet er i forhandling med Rådet om en statut
for medlemmerne. Såfremt der opnås enighed med medlems-
staterne, vil den nuværende ordning for rejsegodtgørelser blive
ændret, således at det er de reelle rejseomkostninger, der godt-
gøres.
6.15. Medlemmernes
omkostningsgodtgørelser
Den 17. juli 1998 afgav Parlamentet detaljeret svar på Revi-
sionsrettens bemærkninger i særberetning nr. 10/98 vedrø-
rende omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til
Europa-Parlamentets medlemmer.
Parlamentet understreger, at reglerne er blevet ændret efter
Revisionsrettens bemærkninger, således at medlemmer, der
henvender sig til Europa-Parlamentets rejsebureau for at
bestille rejsehjemmel til Europa-Parlamentets officielle rejser
inden for Det Europæiske Fællesskab (som er dækket af den
faste rejsegodtgørelse), skal betale deres billet ved modtagel-
sen.
Endvidere skal Parlamentet understrege, at kontrollen med
medlemmernes deltagelse i officielle møder stadig finder sted.
6.30. Udgifter til fast ejendom
Parlamentet støtter Revisionsretten i dens henstillinger ved-
rørende institutionernes ejendomme, navnlig disses mulighed
for at erhverve ejendomme ved køb.
6.31. De politiske gruppers udgifter
Europa-Parlamentet har afgivet et meget detaljeret svar den
22. maj 2000 på Revisionsrettens bemærkninger vedrørende
de politiske gruppers udgifter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0170.png
170
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
KOMMISSIONENS SVAR
EU-INSTITUTIONERNES OG -ORGANERNES
DRIFTSUDGIFTER
Budgetgennemførelse
6.3.
Kommissionen vil sørge for at forbedre fremlæggelsen
af analysen af de marginale udgiftsområde 5-poster og end-
videre analysere gennemførelsen af de væsentligste udgiftska-
tegorier.
Under alle omstændigheder vil Kommissionen indlede nær-
mere overvejelser med hensyn til fremlæggelsen og indholdet
af forvaltningsregnskabets bind 1, del 2, i sin helhed og fore-
tage forbedringer med hensyn til de finansielle oversigter for
2000.
6.8.
Som supplement til de oplysninger, der allerede er givet
i forbindelse med aktuarberegningen af de fremtidige pensio-
ner, vil Kommissionen fra og med regnskabsåret 2000 fore-
tage en vejledende fremskrivning på to år over antallet af pen-
sionister og budgetudgifterne i forbindelse hermed på grundlag
af de oplysninger, som er tilgængelige på ekstrapoleringstids-
punktet.
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
6.10.
Definitionen af »indkaldelsessted« vil blive præciseret
ved den ændring af bestemmelserne, som Kommissionen for-
ventes snart at vedtage.
DAS-revision
Regnskabernes rigtighed
Opfølgning af bemærkningerne i årsberetningen for 1996
om tilskud med generelt sigte under budgettets afsnit
A-3 (
1
)
6.5.
Det forhold, at de materielle anlægsaktiver er for lavt
sat, skyldes, at afskrivningerne ikke er beregnet af alle EU’s
institutioner/tjenestegrene, og at ejendomme, som Europa-
Parlamentet og Domstolen er i færd med at købe gennem lea-
sing eller på lignende måde, ikke er medregnet.
For klarhedens skyld har Kommissionen i de forklarende
anmærkninger dels angivet, hvilke institutioner der har med-
regnet afskrivningerne, dels fremlagt detaljerede oplysninger
om disse anlægsaktiver.
Forordningen om den regnskabsmæssige forvaltning af Fæl-
lesskabernes aktiver vil blive godkendt i løbet af 4. kvartal
2000 og finde anvendelse på alle institutionerne, hvilket uden
tvivl indebærer et afgørende fremskridt.
6.6.
Fra og med regnskabsåret 2000 vil Kommissionen ved
siden af det beløb, som beregnes efter den internationale
IAS 19-standard, fremlægge to vejledende vurderinger af de
fremtidige pensionsudgifter: den første skal beregnes med den
rentesats, som blev anvendt året før, og den anden på basis af
en rentesats, som svarer til gennemsnittet for de seneste år.
6.7.
Fra og med regnskabsåret 2000 vil værdien af pensi-
onsrettigheder optjent i årets løb blive udtrykkeligt opført i de
finansielle oversigter på aktuarmæssigt grundlag.
6.28.
Det nuværende centrale register over finansiel bistand,
der er oprettet for at følge betalingerne, er ikke et adækvat
redskab til at opdage eventuelle tilfælde af dobbeltbetaling.
Kommissionen undersøger en løsning med et planlagt centralt
register over kontrakter og kontrahenter.
I den forbindelse vil Kommissionen gerne med hensyn til for-
enkling og forbedring af bestemmelserne fremhæve, at den
har til hensigt at tilføje et nyt afsnit om tilskudsforvaltning i
finansforordningen. Dette afsnit og dets gennemførelsesbe-
stemmelser vil medtage budgethåndbogens nuværende bestem-
melser.
Anden revision af driftsudgifterne på budgettet
Udgifter vedrørende ejendomme
6.30.
Hvad angår Rettens henstillinger med hensyn til
udgifter vedrørende ejendomme, ønsker Kommissionen at præ-
cisere følgende:
a) Alle vigtige eller følsomme ejendomsprojekter skal allerede
efter den nuværende ordning meddeles til budgetmyndig-
heden, før der kan indgås forpligtelser.
(
1
) Drifts- og projektstøtte til forskellige organer af europæ-
isk interesse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0171.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
171
b) og c) De flerårige udgifter og muligheden for at optage lån
på ejendomsområdet kan, som Retten har ønsket, findes i
forslaget til omarbejdning af finansforordningen.
d) Kommissionen deler Rettens synspunkt med hensyn til
kontrollen af ejendomsprojekter; den interinstitutionelle
model, som er blevet udviklet i Luxembourg, forfølger
blandt andet dette mål.
e) Kommissionen lejer (eller foretager lejekøb af) ejendomme,
som er indrettet efter dens behov; den forudgående indret-
ning foretages af ejeren i dennes eget navn.
Justeringskoefficient
6.39.
Eftersom det er kostbart at foretage statistiske under-
søgelser for at fastsætte justeringskoefficienterne uden for
medlemsstaternes hovedstæder, vil Kommissionen foretage
kontrol, når der fremkommer objektive grunde, som giver
anledning til at tro, at der er en væsentlig forskel mellem
leveomkostningerne på det sted, hvor organerne er beliggende,
og leveomkostningerne i medlemsstatens hovedstad.
Offentliggørelse af organernes budgetter
6.40.
Kommissionen skal minde organerne om deres for-
pligtelse til at offentliggøre deres budget, så snart det er ved-
taget af bestyrelsen; Kommissionen vil over for organerne insi-
stere på, at de i fællesskab gør en indsats for at harmonisere
opstillingen og offentliggørelsen af deres budget for at mind-
ske omkostningerne.
REVISIONEN AF DE DECENTRALE
EU-ORGANER
Regnskabssystemer
6.36 og 6.37.
Om end indførelsen af SI2 (SINCOM 2)
rent faktisk har givet anledning til, at der sideløbende blev
benyttet flere regnskabssystemer inden for de decentrale
EU-organer, er det administrationscheferne, der skal afgøre,
om de gamle forvaltningssystemer skal bevares. GD (general-
direktoratet) for Budget har udleveret al tilgængelig dokumen-
tation om indførelse af S12. I 2000 har GD for Budget over-
taget alle støtte- og vedligeholdelsesopgaver med hensyn til
S12-versionen fra disse organer. Med hensyn til S12’s kom-
patibilitet med det almindelige regnskabssystem er det orga-
nernes regnskabsførere, der helt og holdent har ansvaret for
den valgte strategi.
Disse organer har i reglen bogføringsprogrammer, som kan
anvendes til forvaltning af kontoen for anlægsaktiver og
debitor- og kreditorkonti. Vælger visse organer rent faktisk
kun at benytte centraliseringskonti for at undgå på ny at ind-
kode debitor- og kreditorkonti, som allerede er opført i S12,
afhænger dette helt og holdent af de beføjelser, som organets
regnskabsfører har. For at forbedre situationen udarbejdes nu
en grænseflade mellem S12 og et bogføringsprogram med
bistand fra GD for Budget, som også har bidraget med sup-
plerende værktøjer til udarbejdelse af rapporter. Endelig er
instituttet i Dublin i samarbejde med GD for Budget ved at
lægge sidste hånd på et særskilt modul af SAP-systemet
(Systems, Applications and Products in data processing) til
organerne.
Bidrag til EU-pensionsordningen
6.42 og 6.43.
For de decentraliserede organer, der helt eller
delvis finansieres med tilskud over EU’s budget, er Kommis-
sionen af den opfattelse, at krav på betaling af arbejdsgive-
randelen til pensionsordningen tværtimod bidrager til en for-
øgelse af bidragene over EU’s budget til fordel for de
decentraliserede organer. I overensstemmelse med, hvad der
gælder for EU-institutionerne, har Kommissionen således
afstået fra at kræve denne betaling.
6.44.
På baggrund af ovenstående bør Det Europæiske
Agentur for Lægemiddelvurdering, som delvis finansieres med
tilskud, ikke indbetale bidrag. Til gengæld indbetaler de selv-
finansierende organer, såsom EF-Sortsmyndigheden og orga-
ner, som ikke længere modtager tilskud, f.eks. Kontoret for
Harmonisering i Det Indre Marked (i 1997), deres bidrag til
ordningen. Kommissionen forsøger at overbevise oversættel-
sescentret om, at det er rimeligt, at dette indbetaler arbejds-
giverandelen.
6.45.
Efter Kommissionens opfattelse er indbetalingen af
arbejdsgiverbidraget til EU’s budget fra de selvfinansierende
organer implicit en følge af vedtægten. Kommissionen vil i
samarbejde med disse decentraliserede organer se nærmere på
eventuelle behov for at forbedre de juridiske rammer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0172.png
172
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
DOMSTOLENS SVAR
DAS-revision
Regnskabernes rigtighed
Punkt 6.5. Den konsoliderede balance
Erhvervelse af fast ejendom finansieret i form af leasing
stolen på aktivsiden i status opføre den kapitaliserede værdi af
sine bygninger fra regnskabsåret 2000.
Afskrivninger og inventar
Domstolen har indgået en overenskomst med den luxem-
bourgske regering, og i dennes artikel 8.4 bestemmes det, at
ejendomsretten til tilbygningerne til Palais automatisk vil
overgå til Domstolen, når købesummen, som er fastsat i arti-
kel 8.1, er blevet betalt. Indtil da betragtes Domstolen som
lejer af bygningerne (jf. overenskomstens artikel 1 og 11-14).
Regnskabsføreren i Kommissionen har i sine instrukser ved-
rørende afslutning af regnskabsår til de forskellige regnskabs-
førere i institutionerne anlagt en erhvervsmæssig indgangs-
vinkel til leasingkontrakter. Det anføres deri, at tre betingelser
skal være opfyldt for, at et formuegode, som er genstand for
»leje med henblik på finansiering og lignende rettigheder«,
skal opføres som aktiv i status:
— risikoen for og fordelene ved formuegodet skal i det væsent-
lige være overdraget lejetageren
— lejeaftalen skal kun kunne opsiges mod betaling af en
opsigelsesbod
— i henhold til lejeaftalen skal udlejeren sikres dækning for
den kapital, som er investeret, og afkast heraf.
Det fremgår, at fra et økonomisk synspunkt må disse tre
betingelser anses for opfyldt.
Med henblik på harmonisering med de øvrige institutioner af,
hvordan de regnskabmæssige oplysninger opstilles, vil Dom-
Indledningsvis konstateres det, hvilket det i øvrigt allerede blev
i Domstolens svar vedrørende regnskabsåret 1998, at forsla-
get til regler om bogføring af De Europæiske Fællesskabers
institutioners ejendom, der indeholder bestemmelser om
afskrivning, endnu ikke er blevet vedtaget.
Gennemførelsen af en beregning af afskrivninger indgår fuldt
ud som en bestanddel i indførelsen af edb i inventarforvalt-
ningen ved Domstolen, der vil være afsluttet inden årets
udgang. Med indførelsen af edb kombineret med en fuldstæn-
dig faktisk inventarliste vil der kunne rettes op på de svaghe-
der, som Revisionsretten har konstateret.
Anden revision af driftsudgifterne på budgettet
Udgifter vedrørende ejendomme
Det bemærkes, at som Domstolen allerede har anført i sine
svar på Revisionsrettens særberetning nr. 5/2000, deler den
Revisionsrettens opfattelse af, at de budgetmæssige og finan-
sielle rammer for, hvordan de europæiske institutioner skal
klare deres lokaleproblemer, ikke er tilstrækkeligt hensigts-
mæssige, og at Domstolen derfor fuldt ud kan tilslutte sig
Revisionsrettens anbefalinger med henblik på at løse dette
problem.
Det er ikke desto mindre inden for disse rammer, at Domsto-
len i de sidste 20 år i samarbejde med de luxembourgske
myndigheder har måttet træffe foranstaltninger til at klare det
stadigt og hurtigt stigende lokalebehov som følge af en vold-
som stigning i antallet af sager, oprettelsen af Retten i Første
Instans, en række udvidelser af Fællesskabet og stigningen i
antallet af personale ved institutionen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0173.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
173
REGIONSUDVALGETS SVAR
6.2.
Det er korrekt, at der ikke bliver tale om forfinansie-
ring, før end de to udvalg har underskrevet en langtidsleje-
kontrakt med købsoption, som på en gang sikrer økonomisk
acceptable vilkår og, i kraft af købsoptionen, at de to udvalg
indtræder i ejers rettigheder og forpligtelser.
På datoen for svaret (den 13.10.2000) står de to udvalg over
for at skulle underskrive denne kontrakt. De 26,4 mio. EUR
vil først kunne anvendes fra det øjeblik, kontrakten er under-
tegnet, og vil være bestemt til dækning af de to udvalgs spe-
cifikke behov.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0174.png
174
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
KAPITEL 7 (*)
Finansielle instrumenter og bankaktiviteter
7.0. INDHOLD
Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande
Indledning
Udviklingen i fonden og fondens finansielle stilling
Opfølgning af tidligere bemærkninger
Den Europæiske Investeringsfond
Budgetforvaltningen af de foranstaltninger, fonden forvalter på
vegne af Fællesskabet
Budgetgennemførelse
Opfølgning af tidligere bemærkninger
Forvaltning af egne midler
EØS-finansieringsmekanismen
Oprettelse
Deltagere og bidrag
Beslutningstagning og forvaltning
Budgetforvaltning
Rettens revision
Adgang til oplysninger om projekterne
Bemærkninger om den stedlige revision
Projektbeskrivelser forelagt for udvalget for
finansieringsmekanismen
Omkostningsstyring
(*) Kommissionens svar findes på side 183.
Punkt
7.1-7.9
7.1-7.2
7.3-7.8
7.9
7.10-7.16
7.11
7.12
7.13-7.15
7.16
7.17-7.30
7.17
7.18
7.19-7.20
7.21-7.22
7.23
7.24
7.25-7.30
7.26-7.27
7.28-7.30
GARANTIFONDEN FOR AKTIONER I
FORHOLD TIL TREDJELANDE
Indledning
ordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 (
1
). Den indtræder i
tilfælde, hvor modtageren af et lån, der er ydet eller
garanteret af Fællesskabet, og som er til fordel for eller
bestemt til finansiering af projekter i et tredjeland, ikke
opfylder sine forpligtelser. Hvis modtageren stadig ikke
har opfyldt sine forpligtelser tre måneder efter forfalds-
datoen, tilbagebetaler fonden beløbet til Fællesskabet,
som i mellemtiden har betalt renter og afdrag på lånet.
7.1. På det Europæiske Råds møde i Edinburgh i decem-
ber 1992 blev det besluttet, at der skulle oprettes en
garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Fon-
den blev oprettet den 31. oktober 1994 ved Rådets for-
7.2. Rettens revision af fonden vedrører det regn-
skabsår, som afsluttedes pr. 31. december 1999. Den har
(
1
) EFT L 293 af 12.11.1994, s. 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0175.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
175
undersøgt den administrative forvaltning i Kommissio-
nen og finansforvaltningen i Den Europæiske Investe-
ringsbank (EIB). Bortset fra bemærkningen i punkt 7.8
giver revisionen ikke anledning til bemærkninger.
fordel for tredjelande plus forfaldne, ikke-betalte renter
– 12 052 millioner euro — 10,9 % (jf.
tabel 7.1).
Udviklingen i fonden og fondens finansielle stilling
7.7. I regnskabsårets løb har fonden tre gange indfriet
garantiforpligtelser til et beløb af i alt 16,3 millioner
euro (heraf 1,2 millioner euro i morarenter) og inddre-
vet 5,3 millioner euro i forfaldne fordringer (heraf 2,0
millioner euro i morarenter).
7.3. Pr. 31. december 1999 havde fonden siden sin
oprettelse fået tilført i alt 1 638,4 millioner euro fra
budgettet (jf.
tabel 7.1).
Den har indfriet garantiforplig-
telser for 441,6 millioner euro (heraf 14,8 millioner euro
i morarenter) og inddrevet 327,0 millioner euro i for-
faldne fordringer (heraf 41,3 millioner euro i moraren-
ter).
7.4. Pr. 31. december 1999 var saldoen for mislighol-
delserne på 184,6 millioner euro (heraf 43,5 millioner
euro i morarenter). I
tabel 7.2
gives en detaljeret over-
sigt.
7.8. Garantifondens virksomhed har i 1999 givet et
nettorenteafkast på 41,1 million euro, hvilket svarer til
et samlet gennemsnitsafkast på 3,43 % — fortjeneste
ved salg af værdipapirer ikke medregnet — mens den
årlige provision på 0,05 %, som EIB får for at varetage
den finansielle forvaltning af fonden, beløb sig til 0,6
millioner euro i 1999. Denne provision har ligget fast
siden 1995 (
3
), selv om fondens midler i mellemtiden er
blevet mere end firdoblet. I betragtning af den opnåede
erfaring i finansforvaltning, og det beløb, fonden er nået
op på, bør den årlige provision tages op til fornyet over-
vejelse.
Opfølgning af tidligere bemærkninger
7.5. I 1999 blev der overført 300,1 millioner euro til
fonden fra garantireserven, og der blev tilbageført et
beløb på 297,8 millioner euro svarende til differencen
mellem fondens faktiske midler pr. 31. december 1998
efter betaling af provision til EIB — 1 281,2 millioner
euro — og målbeløbet — 983,4 millioner euro, eller
10 % af garantiforpligtelserne (
2
).
7.9. Pr. 31. december 1997 havde fonden tilbageført
66 millioner ecu til budgettet. Dette beløb var blevet
regnskabsført på resultatopgørelsen under omkostnin-
ger. Retten gav dengang udtryk for, at denne metode
ikke blot var i strid med princippet om, at regnskaberne
skal give et retvisende billede, men at den også frem-
bragte et tab uden reelt grundlag. Kommissionen har
taget hensyn til dette, og i 1999 figurerer de 297,8 mil-
lioner ecu, fonden har tilbageført til budgettet pr.
31. december 1998, kun på balancen.
7.6. Pr. 31. december 1999 var forholdet mellem fon-
dens midler — 1 313,1 million euro — og forpligtel-
serne i forbindelse med låne- og garantitransaktioner til
DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSFOND
(
2
) I henhold til artikel 3 i forordningen skal fondens midler
»være af en passende størrelse, i det følgende benævnt
”målbeløbet”. Målbeløbet fastsættes til 10 % af Fællesska-
bets samlede forpligtelser (hovedstol og forfaldne, ikke-
betalte renter) i forbindelse med hver enkelt transaktion.
Hvis målbeløbet er overskredet ved årets udgang, tilbage-
føres overskudsbeløbet til en særlig konto i oversigten
over indtægter i De Europæiske Fællesskabers almindelige
budget.« Siden 1997 har forholdet mellem fondens midler
og garantiforpligtelserne konstant ligget over de 10 %,
som var fastsat som målbeløb. Fra og med 1. januar 2000
er målbeløbet fastsat til 9 %. Rådets forordning (EF, Eura-
tom) nr. 1149/1999 af 25. maj 1999 om ændring af for-
ordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994
om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til
tredjelande, EFT L 139 af 2.6.1999.
7.10. Den Europæiske Investeringsfond (EIF) blev
oprettet den 14. juni 1994. Sigtet med fonden var, at
den i overensstemmelse med den erklæring, der blev
fremsat under Det Europæiske Råds møde i Edinburgh
i december 1992, skulle yde supplerende støtte til
(
3
) Pr. 31. december 1995 var fondens midler nået op på
300 millioner ecu, og EIB’s provision blev derfor sænket
fra 0,125 % til 0,05 % af det månedlige gennemsnit af
fondens indeståender med tilbagevirkende kraft fra
31. december 1994. Fonden har siden sin oprettelse udbe-
talt 1,8 millioner euro i provision til EIB.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0176.png
176
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Tabel 7.1 — Bevægelser i garantifonden og fondens finansielle stilling
1.12.2000
(mio. EUR)
Regnskabsår
Tilførsler ( )
1
Indfrielse af
garantifor-
pligtelser (
2
)
Inddrivelser af
forfaldne for-
dringer
Resultat ( )
3
EIB’s provi-
sion
Tilbageførsler
til budgettet
Fondens sam-
lede midler
pr. 31.
december
Udestående
garantier (
8
)
Dækningsgrad
(%)
1994
1995
1996
1997
1998
1999
I alt
(
1
)
(
2
)
(
3
)
(
4
)
(
5
)
(
6
)
(
7
)
(
8
)
293,7
250,8
235,4
286,1
272,4
300,1
1 638,4
—
(303,1)
(52,5)
(54,3)
(15,4)
(16,3)
(441,6)
—
35,6
55,7
45,0
185,3
5,3
327,0
0,5
23,4
18,0
27,5
42,6
41,1
153,1
—
0,2
0,2
0,3
0,5
0,6
1,8
—
—
—
—
66,0
297,8
363,8
294,2
300,9
557,4 (
4
)
861,8 (
5
)
1 280,7 (
6
)
1 313,1 ( )
7
6 017
5 882
6 715
7 960
9 834
12 052
4,9
5,1
8,3
10,8
13,0
10,9
Tilførsler til garantifonden i medfør af forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31.10.1994.
Fra januar 1995 har fonden skullet dække misligholdelser.
Resultatet er forskellen mellem renter af fondens indeståender og EIB’s forvaltningsprovision.
Eksklusive EIB’s provision, der ikke var udbetalt pr. 31.12.1996, 0,1 mio. EUR i alt.
Eksklusive EIB’s provision, der ikke var udbetalt pr. 31.12.1997, 0,3 mio. EUR i alt.
Eksklusive EIB’s provision, der ikke var udbetalt pr. 31.12.1998, 0,5 mio. EUR i alt.
Eksklusive EIB’s provision, der ikke var udbetalt pr. 31.12.1999, 0,6 mio. EUR i alt.
Inklusive forfaldne ikke inkasserede morarenter af misligholdelserne pr. 31.12.
Kilde:
Kommissionen.
Tabel 7.2 — Kumulerede bevægelser siden garantifondens oprettelse og stillingen pr. 31. december 1999, for så vidt
angår misligholdelser
(mio. EUR)
Land
Træk på fondens midler
Hovedstol
(1)
Renter
(2)
Morarenter
Hovedstol
(3)
Inddrivelser
Renter
(4)
Morarenter
Restbeløb - misligholdelser
Hovedstol
(5) =
(1) - (3)
Renter
(6) =
(2) - (4)
Morarenter (
1
)
Armenien
Georgien
Kasakhstan
Kirgisistan
Tadsjikistan
Turkmenistan
Ukraine
Tidligere Jugoslavien
Subtotal
I alt
57,6
113,3
14,9
1,6
0,7
54,5
44,9
31,9
37,7
339,9
60,0
86,9
441,6
8,7
1,0
0,9
2,1
57,6
113,3
14,9
1,6
0,7
9,3
17,0
1,3
0,8
1,0
8,7
14,8
44,9
31,9
6,2
253,9
13,6
31,8
327,0
1,0
3,5
2,7
1,6
7,2
41,3
54,5
8,7
11,3
31,5
86,0
46,4
55,1
184,6
32,2
43,5
(
1
) Denne kolonne omfatter renter påløbet i perioden mellem datoen for fondens intervention og regnskabsårets afslutning. Det er derfor ikke muligt at sam-
menligne morarenterne i de tre kolonner.
Kilde:
Kommissionen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0177.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
177
udvikling af transeuropæiske net (TEN) og små og mel-
lemstore virksomheder (SMV). Pr. 31. december 1999
var fondens kapital på 2 000 millioner ecu tegnet af
Fællesskabet (30 %), EIB (40 %) og et konsortium af
finansieringsinstitutioner (19,95 %) (
4
). 20 % af Fælles-
skabets bidrag eller 120 millioner ecu var blevet frigjort
og overført til fonden mellem 1994 og 1997.
regnskabsåret 1999, hvor der kumuleret var udnyttet
5,8 millioner euro svarende til en faktisk kumuleret
udnyttelsesgrad på 23 % for dette pilotprojekt, hvis bud-
get havde været fuldstændig gennemført i to år (jf.
tabel 7.4).
Budgetforvaltningen af de foranstaltninger, fonden for-
valter på vegne af Fællesskabet
7.11. I 1999 forvaltede EIF tre foranstaltninger finan-
sieret over fællesskabsbudgettet: pilotprojektet »Vækst
og miljø« (
5
), »Den Europæiske Teknologifacilitet —
iværksætterordningen« og »SMV-garantifaciliteten«.
Disse to foranstaltninger indgår sammen med ordnin-
gen »Joint European Venture«, som administreres direkte
af Kommissionen, i programmet om finansielle støtte-
foranstaltninger for innovative og jobskabende små og
mellemstore virksomheder (
6
).
7.14. For så vidt angår en række andre foranstaltninger,
EIF forvalter på vegne af Fællesskabet, var der af de 60
millioner euro, der var overført til »Den Europæiske
Teknologifacilitet — iværksætterordningen« pr.
31. december 1999 i alt brugt 14,3 millioner euro, heraf
12 millioner euro til investeringer, hvilket svarer til en
faktisk udnyttelsesgrad på 24 % (jf.
tabel 7.5).
Budgetgennemførelse
7.15. Når budgetgennemførelsen ikke sker i takt med
den faktiske gennemførelse af programmerne, bliver det
desuden vanskeligt at overholde principperne om gen-
nemskuelighed og etårighed. Saldoen på de konti, hvor
budgetmidlerne indbetales, og de renter, der er optjent
på disse konti i regnskabsårets løb, figurerer på EIF’s
balance under aktiver, som EIF forvalter for tredjemands
regning, og der bør derfor udarbejdes en forklarende
note til Fællesskabets balance om disse beløb.
7.12. De kumulerede overførsler til EIF fra fællesskabs-
budgettet beløb sig ved udgangen af 1999 til 145 mil-
lioner euro, heraf 60 millioner euro til »Den Europæiske
Teknologifacilitet for SMV — iværksætterordningen«,
60 millioner euro til »SMV-garantifaciliteten« og 25 mil-
lioner euro til pilotprojektet »Vækst og miljø« (jf.
tabel 7.3).
Forvaltning af egne midler
7.16. På grund af sammensætningen af fondens kapital
(jf. punkt 7.10) har Retten på trods af tidligere forsøg
ikke kunnet få fuldstændig adgang til de nødvendige
oplysninger om de aktioner, der finansieres over fon-
dens egne midler. Der finder for øjeblikket drøftelser
sted for at få formuleret kontrolbestemmelser, der kan
accepteres af alle de berørte parter.
Opfølgning af tidligere bemærkninger
7.13. I årsberetningen for 1998 påpegede Retten, at når
udnyttelsesgraden udelukkende blev beregnet i forhold
til fællesskabsbudgettet, kunne en udnyttelsesgrad på
100 % meget vel betyde, at den, der forvaltede midlerne,
ikke havde udnyttet dem fuldt ud, og at gennemførelsen
af det finansierede program i virkeligheden ikke var
kommet særlig langt. Det var f.eks. tilfældet med pilot-
projektet »Vækst og miljø«. Situationen var lidt bedre i
(
4
) 10,05 % var endnu ikke tegnet.
(
5
) Parlamentets ændring nr. 0233 til forslaget til De Euro-
pæiske Fællesskabers almindelige budget for 1995, EFT
C 18 af 23.1.1995, s. 317.
6
( ) Rådets afgørelse 98/347/EF af 19. maj 1998 om finan-
sielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende
små og mellemstore virksomheder (SMV).
EØS-FINANSIERINGSMEKANISMEN
Oprettelse
7.17. Ved protokol 38 til aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som blev under-
tegnet den 2. maj 1992 og trådte i kraft den
1. januar 1994, oprettede medlemsstaterne i Den Euro-
pæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) en finansie-
ringsmekanisme (EØS-finansieringsmekanismen). Sig-
tet med mekanismen er at bidrage til at mindske de
økonomiske og sociale skævheder mellem regionerne i
EØS. Gennem finansieringsmekanismen ydes finansiel
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0178.png
178
DA
Tabel 7.3 — Foranstaltninger, EIF forvalter på Fællesskabets vegne og på dets regning
(1 000 EUR)
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1995
Tekst
Budget-
post
Forplig-
telses-
bevil-
linger
9 000
Beta-
lingsbe-
villin-
ger
6 000
Beta-
lin-
ger
6 000
Forplig-
telses-
bevil-
linger
12 500
1996
Beta-
lingsbe-
villin-
ger
Beta-
linger
Forplig-
telses-
bevil-
linger
5 000
1997
Beta-
lingsbe-
villin-
ger
7 500
Beta-
lin-
ger
7 500
Forplig-
telsesbe-
villinger
– 1 500
1998
Beta-
lingsbe-
villin-
ger
Beta-
linger
Forplig-
telsesbe-
villinger
1999
Beta-
lingsbe-
villin-
ger
Betalin-
ger
Kumu-
lerede
betalin-
ger pr.
udgan-
gen af
1999
25 000
2000
Forplig-
telsesbe-
villinger
Beta-
lingsbe-
villin-
ger
2001
Forplig-
telses-
bevil-
linger
Beta-
lingsbe-
villin-
ger
Følgende år
Forplig-
telses-
bevil-
linger
Beta-
lingsbe-
villinger
Kumuleret budget
Forplig-
telses-
bevillin-
ger
25 000
Beta-
lingsbe-
villinger
25 000
Vækst og miljø
Teknologifacilitet
— iværksætter-
ordningen
Garantifaciliteten
I alt
B5-3 2 3
11 500 11 500
25 000
B5-5 1 0
100 000
50 000
25 000
118 000
70 000
35 000 (
1
)
60 000
118 000
35 000
73 000
108 000 336 000
336 000
35 000 (
1
)
60 000
145 000
361 000
361 000
(
1
) Betalingernes fordeling på de to foranstaltninger er ikke angivet i regnskabsafslutningen.
Kilde:
Kommissionen.
1.12.2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0179.png
1.12.2000
DA
Tabel 7.4 — Udviklingen i budgettet for pilotprojektet »Vækst og miljø«
De Europæiske Fællesskabers Tidende
(1 000 EUR)
Tekst
Disponible bevillinger i alt
Budgetgennemførelse
Udnyttelsesgrad (%)
EIF’s bevillingsudnyttelse
Kumuleret
bevillingsudnyttelse (%)
1995
Forpligtelser
9 000
9 000
100
—
—
Betalinger
6 000
6 000
100
—
—
Forpligtelser
12 500
12 500
100
—
—
1996
Betalinger
11 500
11 500
100
—
—
Forpligtelser
5 000
5 000
100
—
—
1997
Betalinger
7 500
7 500
100
141
0,56
Forpligtelser
– 1 500
– 1 500
100
—
—
1998
Betalinger
—
—
—
1 325
5,86
Forpligtelser
—
—
—
—
—
1999
Betalinger
—
—
—
4 326
23,17
Forpligtelser
25 000
25 000
100
—
—
I alt
Betalinger
25 000
25 000
100
5 792
23,17
Kilde:
Kommissionen (reviderede data for 1997 og 1998).
179
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0180.png
180
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Tabel 7.5 — Udnyttelsen af bevillingerne til budgetkonto B-5 5 1 0 »Teknologifacilitet for små og mellemstore
virksomheder« (for foranstaltningen »Teknologifacilitet - Iværksætterordningen«
(1 000 EUR)
Tekst
1998
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
1999
Betalinger
Forpligtelser
I alt
Betalinger
Disponible bevillinger under konto
B-5510 i alt
Budgetgennemførelse
Udnyttelsesgrad (%)
EIF’s udnyttelse af bevillingerne
til foranstaltningen
»iværksætterordningen«
Bevillinger indbetalt på
forvaltningskontoen
Bevillinger udnyttet af EIF
Udnyttelsesgrad (%)
Kilde:
Kommissionen.
100 000
100 000
100
50 000
50 000
100
118 000
118 000
100
70 000
70 000
100
218 000
218 000
100
120 000
120 000
100
—
—
—
25 000
—
—
—
—
—
35 000
—
—
—
—
—
60 000
14 300
23,83
støtte i form af gavebistand og rentegodtgørelser i for-
bindelse med lån, som EIB yder enten direkte eller indi-
rekte (dvs. via intermediære banker) i modtagerlandene.
Der gives støtte til offentlige eller private initiativer for-
trinsvis inden for miljøbeskyttelse, transport og uddan-
nelse. De støtteberettigede områder er Grækenland,
Irland (øen), Portugal og en række regioner i Spanien.
et medlem, der udpeges af Kommissionen. De andre
medlemmer af udvalget udpeges af Island, Liechtenstein
og Norge. Udvalget vedtager sine beslutninger enstem-
migt.
Deltagere og bidrag
7.18. De
lande,
der
deltager
i
EØS-
finansieringsmekanismen, er Østrig, Finland, Island,
Liechtenstein, Norge og Sverige. I henhold til EFTA-
staternes fælleserklæring og i overensstemmelse med
det proportionalitetsprincip, der er fastsat i artikel 82 i
aftalen om EØS, beregnes bidragene på grundlag af
bruttonationalproduktet (BNP) (for de seneste tre år) i
hver af EFTA-staterne, og det ændres ikke, hvis den
pågældende stat tiltræder Det Europæiske Fællesskab. I
overensstemmelserne med akterne (
7
) vedrørende
Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Euro-
pæiske Union er disse landes bidrag blevet betalt over
fællesskabsbudgettet siden deres tiltrædelse den
1. januar 1995. Det betyder, at ca. 80 % af bidragene til
mekanismen er blevet betalt over fællesskabsbudgettet
i perioden efter 1994, som var det første år efter dens
oprettelse.
7.20. l henhold til samarbejdsaftalen mellem EFTA-
staterne og EIB, som blev undertegnet den 30. juni
1992, har EIB fået mandat til at forvalte tilskuddene og
rentegodtgørelserne.
Budgetforvaltning
7.21. Fællesskabets bidrag er opført under
budgetkonto B2-4 0 1 0. Mellem 1995 og 1998 har
Kommissionen overført i alt 385 millioner ecu til EØS-
finansieringsmekanismens konto i EIB. Mellem 1994 og
juli 1999 har de disponible midler (dvs. saldoen for
bidragene plus renter minus udbetalinger og udgifter) til
mekanismen stået på denne konto. I juli 1999 beslut-
tede udvalget for finansieringsmekanismen, at de likvide
midler skulle forvaltes aktivt, og gav Kommissionen
mandat hertil. Siden da er de disponible midler blevet
investeret i pengemarkedsinstrumenter, dvs. indlån i
banker og kortfristede obligationer.
Beslutningstagning og forvaltning
7.19. Ved EFTA-staternes afgørelse nr. 4/94/SC er der
nedsat et udvalg, som skal forvalte EØS-
finansieringsmekanismen. Siden 1995 har De Europæi-
ske Fællesskaber været repræsenteret i dette udvalg ved
(
7
) EFT C 241 af 29.8.1994, s. 37.
7.22. Af
tabel 7.6
fremgår det, at midlerne til meka-
nismen, især i de første år, blev overført til kontoen i et
hurtigere tempo, end det var muligt at udnytte dem. Pr.
31. december 1999 var der i alt udbetalt 366 millioner
euro i tilskud og rentegodtgørelser (kumulerede), hvil-
ket svarer til 61,5 % af de kumulerede overførsler til
kontoen (595 millioner euro).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0181.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
181
Tabel 7.6 - Sammenligning mellem overførslerne til EØS-finansieringsmekanismens konto og udnyttelsen af
midlerne
(1) Overførsler til finansieringsmekanismens konto (kumulerede, Kommisionen 80 %, EFTA-staterne 20 %).
(2) Udbetalinger af tilskud og rentegodtgørelser (kumulerede).
Kilde:
Kommissionen.
Rettens revision
7.23. Pr. 31. december 1999 var der 56 projekter, som
i alt havde fået 484,7 millioner euro i tilskud, og 37 lån
på i alt 1 500 millioner euro, hvortil der var ydet ren-
tegodtgørelser. Revisionen i 1999 omfattede bilagsrevi-
sion og stedlig revision af udvalgte projekter. Til brug
for revisionen anmodede Retten EIB om de relevante
oplysninger om 12 (af 84) projekter.
Bemærkninger om den stedlige revision
7.25. Retten fik materiale om otte projekter. Heraf blev
følgende fire udvalgt til stedlig revision: et tilskud på
22,5 millioner euro (4,6 % af de samlede tilskud) og tre
lån på 79,8 millioner euro (5,3 % af de samlede lån),
hvortil der var ydet rentegodtgørelser på 7,5 millioner
euro. Revisionen gav anledning til følgende bemærknin-
ger:
Adgang til oplysninger om projekterne
7.24. I oktober 1999 nægtede EIB at give adgang til det
ønskede materiale om fire af disse projekter. På grund-
lag af situationen, som den er beskrevet i punkt 7.18,
mener Retten imidlertid, at den har beføjelser til at revi-
dere disse projekter.
Projektbeskrivelser forelagt for udvalget for finansie-
ringsmekanismen
7.26. For at kunne afgøre, om der skal ydes rentegodt-
gørelser og tilskud, skal udvalget for finansieringsme-
kanismen bruge oplysninger fra EIB. Den vigtigste kilde
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0182.png
182
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
til disse oplysninger er projektforslaget. I de operatio-
nelle retningslinjer for implementeringen af finansie-
ringsmekanismen er det fastsat, at dette dokument bl.a.
skal omfatte en beskrivelse og en analyse af projektets
investeringsomkostninger, finansieringsplanen og pro-
jektgennemførelsen.
7.27. For et projekts vedkommende omfattede den pro-
jektbeskrivelse, EIB havde forelagt for udvalget for finan-
sieringsmekanismen, ikke nøjagtige oplysninger om
projektet og finansieringen af det. Der var tale om føl-
gende mangler:
a) Et projekt havde i den indledende fase i 1993 fået et
EIB-lån, der ikke var støttet. I slutningen af 1996 var
der foretaget omfattende ændringer af projektets ræk-
kevidde. I den projektbedømmelse, der blev sendt til
udvalget i slutningen af 1997 som begrundelse for at
yde rentegodtgørelser, var der ikke taget hensyn til
disse ændringer, og bedømmelsen var identisk med
projektbeskrivelsen fra 1990.
b) Det lån, hvortil der blev ydet rentegodtgørelse, blev
anvendt til at refinansiere det første EIB-lån, som var
blevet udbetalt i 1993. Dette lån blev indfriet før tid
og tilbagebetalt samme dag, som lånet med rente-
godtgørelser blev udbetalt. Udvalget for finansie-
ringsmekanismen fik ikke oplyst, hvad lånet faktisk
skulle anvendes til, da forslaget blev forelagt for det.
c) I anmodningen om rentegodtgørelse er det anført, at
arbejdet vedrørende de afsluttende faser af investe-
ringsplanen vil blive udbudt i licitation i overens-
stemmelse med EF-direktiverne, og at leverandører
fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
vil kunne deltage i licitationen. I realiteten er der ikke
blevet gennemført en offentlig international udbuds-
procedure vedrørende det element af projektet, som
blev finansieret af EØS.
Omkostningsstyring
7.28. Tilsynet med projekternes gennemførelse og kon-
trollen med udgifterne bør give sikkerhed for, at de
transaktioner, der ligger til grund for betalingerne fra
finansieringsmekanismen, virkelig er gennemført.
7.29. For et projekts vedkommende var der på anmod-
ning af EIB blevet etableret et effektivt system, der skulle
sikre, at der blev ført tilsyn med gennemførelsen og
kontrol med omkostningerne. Et uafhængigt konsulent-
firma anvendte systemet til systematisk at kontrollere,
om projektet blev gennemført i overensstemmelse med
de tekniske specifikationer, og indsendte hver måned en
detaljeret rapport herom. Kontrahenterne fakturerede
deres arbejde på grundlag af disse rapporter, som blev
vedlagt som bilag til de regninger, modtagerne havde
betalt, og som senere var blevet godtgjort via finansie-
ringsmekanismen.
7.30. I praksis var kontrolsystemet desværre ikke effek-
tivt. Der var ingen bestemmelse i kontrakten vedrørende
projektet om, at rapporterne skulle sendes til EIB. EIB
udnyttede ikke det uafhængige konsulentfirmas rappor-
ter direkte, men udbetalte i stedet beløbene på grundlag
af de oplysninger, modtagerne havde indsendt, og som
i nogle tilfælde afveg fra konsulenternes rapporter om
projekternes gennemførelse. Denne praksis bevirkede,
at kontrolsystemet ikke fungerede, som det skulle, og
der var dermed ikke et pålideligt kontrolspor fra den
underliggende transaktion (kvittering for og godken-
delse af arbejdet) til udbetalingen af støtte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0183.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
183
KOMMISSIONENS SVAR
GARANTIFONDEN FOR AKTIONER I
FORHOLD TIL TREDJELANDE
Udviklingen i fonden og fondens finansielle stilling
7.8.
I henhold til konventionen mellem EU og EIB (Den
Europæiske Investeringsbank) om forvaltningen af Garanti-
fondens midler kan begge parter beslutte ved hvert regnskabs-
års udgang at tage spørgsmålet om den årlige provision op til
fornyet overvejelse. EIB’s provision er baseret på princippet om
afpasning af bankens udgifter efter bankens indtægter, således
at der hverken bliver tale om fortjeneste eller tab. På baggrund
af den store stigning i EIB’s provision i de sidste tre år vil
Kommissionen ved udgangen af regnskabsåret 2000 anmode
EIB om at udarbejde en oversigt over bankens udgifter. Kom-
missionen vil derefter i givet fald forhandle en revision af pro-
visionsstrukturen.
Med hensyn til Revisionsrettens ret til at foretage revisioner vil
Kommissionen fortsætte sine bestræbelser på at finde frem til
en pragmatisk løsning.
EØS-FINANSIERINGSMEKANISMEN
Adgang til oplysninger om projekterne
7.24.
Kommissionen har noteret sig Revisionsrettens
bemærkning om, at den ikke kunne få adgang til dokumen-
tationen i forbindelse med fire projekter. Det skal imidlertid i
denne forbindelse understreges, at Kommissionen har stillet
alle de oplysninger, den råder over, til disposition.
EIB begrunder denne manglende adgang med, at disse pro-
jekter faldt ind under den tidligere finansieringsordning, dvs.
udelukkende med EØS-midler (midler fra Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde) og blev udbetalt i 1994, før
disse lande blev medlemmer af Fællesskabet.
DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSFOND
Opfølgning af tidligere bemærkninger
7.13.
Med hensyn til udnyttelsesgraden af midlerne til pilot-
projektet »Vækst og Miljø« skal Kommissionen understrege, at
der forløber en vis tid mellem garantistillelsen og den faktiske
debitering af Kommissionens konto for gebyrerne i forbindelse
hermed. Der har været en væsentlig stigning i Vækst og Mil-
jøs udnyttelse efter de tekniske justeringer, som har fundet sted
på basis af en grundig intern revision i 1998. Kommissionen
er af den opfattelse, at programmets nyigangsætning har været
vellykket.
7.15.
Kommissionen er opmærksom på problemet med en
tidsforskydning mellem budgettets gennemførelse og den fak-
tiske gennemførelse af programmerne; den vil i forbindelse
med sine overvejelser om, hvordan forvaltningsregnskabet skal
opstilles, forsøge at finde ud af, hvordan man kan tydeliggøre
oplysningerne. Kommissionen vil give en forklarende anmærk-
ning i balancen, som gør det muligt at identificere de beløb,
som modsvarer midler, der tilhører EIF (Den Europæiske Inve-
steringsfond).
Bemærkninger om den stedlige revision
Projektbeskrivelser forelagt for udvalget for finansie-
ringsmekanismen
7.27.
Kommissionen noterer sig, at man i forbindelse med
en anmodning om rentegodtgørelse ikke havde taget hensyn
til tidligere ændringer af samme projekt, ligesom udvalget for
finansieringsmekanismen ikke fik oplyst, hvad lånet med ren-
tegodtgørelser faktisk skulle anvendes til, da forslaget blev
forelagt.
Med hensyn til anmodningen om rentegodtgørelse var den
manglende oplysning ikke af afgørende betydning og skyldtes
en administrativ forglemmelse. Med hensyn til refinansiering
kan dette anses for at være en normal finansiel praksis. EIB
meddeler, at det yderligere arbejde, hvortil der ydes EIB/EØS-
finansiering, i henhold til EU’s direktiv vil blive genstand for
en offentlig international udbudsprocedure inden udgangen af
2000.
Med hensyn til forglemmelser, tilbagebetaling og udbudspro-
cedurer er dette efter Kommissionens opfattelse områder, der
bør være genstand for særlig opmærksomhed fremover. Udval-
get for finansieringsmekanismen vil blive informeret om disse
punkter, så det kan vedtage de relevante foranstaltninger.
Omkostningsstyring
Forvaltning af egne midler
7.16.
EIF er ved at blive omstruktureret, for så vidt som EIB
vil blive majoritetsaktionær.
Kommissionen vil vedblive med at være en vigtig og aktiv
partner i EIF.
7.30.
Kommissionen skal understrege, at den kontrolord-
ning, Revisionsretten henviser til, blev indført på EIB’s for-
anledning for at forbedre forvaltningen af projektet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0184.png
184
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
KAPITEL 8 (*)
Revisionserklæring med underbyggende oplysninger
8.0. INDHOLD
Revisionserklæring om det almindelige budget for regnskabsåret, der
afsluttedes den 31. december 1999
Regnskabernes rigtighed
Lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner
Oplysninger til underbygning af revisionserklæringen
Regnskabernes rigtighed
Anlægsaktiver og lagre
Debitorer og eventuelle fordringer
Forskud og acontobetalinger
Forpligtelser og eventuel gæld
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
Substansfejl, der indvirker på lovligheden og den formelle rigtighed af
betalingerne og de transaktioner, der ligger til grund for dem
Formelle fejl, der indvirker på lovligheden og den formelle rigtighed af
betalingerne og de transaktioner, der ligger til grund for dem
Specifikke revisionsresultater inden for de enkelte aktivitetsområder
Rammerne og praksis for regnskabsaflæggelse
Udarbejdelse af det konsoliderede regnskab
Regnskabsførelse
Rettens forbehold
Diverse
Behandlingen af beløb, der skal inkasseres
Det nye regnskabssystem
Koncept og anvendelse i praksis
Databehandling og rapportering
Operationelle mangler
Konklusion
Punkt
I-IV
III
IV
8.1-8.31
8.1-8.19
8.2-8.4
8.5-8.10
8.11-8.13
8.14-8.19
8.20-8.31
8.21-8.22
8.23-8.24
8.25-8.31
8.32-8.39
8.32-8.34
8.35-8.38
8.39
8.40-8.56
8.40
8.41-8.56
8.41-8.46
8.47-8.52
8.53-8.56
8.57-8.61
(*) Kommissionens svar findes på side 196.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0185.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
185
REVISIONSERKLÆRING OM DET ALMINDELIGE BUDGET FOR
REGNSKABSÅRET, DER AFSLUTTEDES DEN 31. DECEMBER 1999
I. Den Europæiske Revisionsret (»Retten«) har revideret De Europæiske Fællesskabers konsoliderede regnskab
for regnskabsåret, der afsluttedes den 31. december 1999. Dette regnskab omfatter forvaltningsregnskabet,
balancen og de tilknyttede noter (
1
). Kommissionen er ansvarlig herfor. I henhold til traktaterne (
2
) skal Retten
afgive en erklæring til Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners
lovlighed og formelle rigtighed.
II. Retten har revideret regnskabet i overensstemmelse med de retningslinjer og standarder, der er fastlagt for
dens revision. Disse er udarbejdet på grundlag af almindeligt anerkendte internationale revisionsstandarder og
tilpasset, så der tages højde for de forhold, der gør sig gældende i Fællesskaberne. Revisionen omfattede en række
revisionshandlinger, hvis sigte var på grundlag af test at efterprøve dokumentationen for såvel de beløb som de
forhold, der fremgik af det konsoliderede regnskab, og at efterprøve lovligheden og den formelle rigtighed af de
transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne. Den omfattede også en vurdering af de anvendte regnskabs-
principper, af væsentlige skøn foretaget af ledelsen samt af regnskabsopstillingen. Revisionen gav Retten et rime-
ligt grundlag for at afgive den erklæring, der fremgår af det følgende.
*
* *
Regnskabernes rigtighed
III. Når bortses fra effekten af de forhold, der omtales i det følgende, er det Rettens opfattelse, at regnskabet
for regnskabsåret, der afsluttedes den 31. december 1999, giver et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter
og udgifter i regnskabsåret samt af den finansielle stilling pr. regnskabsårets udgang.
a) Beløbet for anlægsaktiver er ansat ca. 240 millioner euro for lavt (jf. punkt 8.2-8.4).
b) De kortsigtede fordringer på medlemsstaterne er ansat væsentligt for lavt (jf. punkt 8.5-8.7).
c) Diverse debitorer er ansat væsentligt for lavt (jf. punkt 8.8).
d) Der mangler oplysninger om forskud og acontobetalinger pr. årets udgang (jf. punkt 8.11-8.13).
e) Forpligtelserne er ansat ca. 2 600 millioner euro for lavt (jf. punkt 8.17-8.18).
f) De uindfriede forpligtelser er ansat ca. 1 270 millioner euro for højt (jf. punkt 8.15).
g) Eventuelle fordringer er ansat væsentligt for højt (jf. punkt 8.9-8.10).
(
1
) Bind IV af de dokumenter, Kommissionen har forelagt for Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten, offentliggjort i
De Europæiske Fællesskabers Tidende,
EFT C 343 af 1.12.2000.
2
( ) Artikel 248 EF, artikel 160 C EA og artikel 45 C EKSF med hensyn til de transaktioner, der henhører under EKSF’s tidligere
administrationsbudget, der ved fusionstraktaten af 8. april 1965 blev indlemmet i det almindelige budget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0186.png
186
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner
IV. Inden for de begrænsninger for revisionen af indtægterne, som er nævnt i punkt 1.7-1.10, konstaterede Ret-
ten ikke en væsentlig forekomst af fejl i de egne indtægter.
Med hensyn til forpligtelserne konstaterede Retten, at de retlige forpligtelser vedrørende internationale fiskeri-
aftaler, strukturforanstaltninger og eksterne foranstaltninger oversteg de disponible bevillinger med 390 mil-
lioner euro (jf. punkt 8.18).
Med hensyn til betalingerne konstaterede Retten, at der var uacceptabelt mange fejl med indvirkning på beløbet
for betalingerne eller fejl som følge af, at de transaktioner, som lå til grund for betalingerne, ikke var gennemført
eller ikke var støtteberettigede (jf. punkt 8.21-8.22). Der blev konstateret mange andre tilfælde, hvor reglerne
ikke var overholdt (jf. punkt 8.23-8.24), og hvor der var svagheder i systemerne (jf. punkt 8.25-8.30), men disse
fejls effekt på betalingerne kan ikke måles direkte.
På baggrund af ovennævnte revisionsresultater kan Retten ikke afgive erklæring om, at de transaktioner, der lig-
ger til grund for regnskabet, er lovlige og formelt rigtige, undtagen for så vidt angår egne indtægter, andre for-
pligtelser og institutionernes personaleudgifter.
12. oktober 2000
Jan O. KARLSSON
Formand
Den Europæiske Revisionsret
12, rue Alcide De Gasperi, L-1615 Luxembourg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0187.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
187
OPLYSNINGER TIL UNDERBYGNING AF
REVISIONSERKLÆRINGEN
Regnskabernes rigtighed
8.1. Punkt 8.2 til 8.19 indeholder Rettens bemærknin-
ger om regnskabernes rigtighed.
Anlægsaktiver og lagre
8.2. De materielle anlægsaktiver er opført på balancen
med i alt 3 019,1 millioner euro. Dette beløb er ansat
for lavt, da det ikke omfatter de bygninger til en værdi
af ca. 668 millioner euro, som Europa-Parlamentet og
De Europæiske Fællesskabers Domstol erhverver ved en
leje-/købsordning eller ved lignende ordninger. Dermed
er regnskabet ikke i overensstemmelse med IAS 17
(International Accounting Standard No. 17).
8.3. Hertil kommer, at ikke alle institutionerne har
fulgt Kommissionens instrukser om opstilling af balan-
cen, hvilket medfører, at aktiverne identificeres, værdi-
ansættes og klassificeres forskelligt. Kun Kommissio-
nen, Revisionsretten og Den Europæiske Ombudsmand
har foretaget afskrivninger, og restværdien efter afskriv-
ning af de pågældende aktiver fremgår af balancen. De
øvrige institutioner har ikke udarbejdet dækkende ana-
lyser, men Retten skønner, at effekten på regnskabet
kan opgøres til ca. 430 millioner euro i manglende
afskrivninger. Desuden behandler og beregner Kommis-
sionens generaldirektorater ikke afskrivninger ens —
der blev tilmed konstateret manglende konsekvens inden
for de forskellige generaldirektorater.
8.4. Retten fandt blandt andet følgende svagheder i
flere institutioners forvaltning af anlægsaktiver: Der
blev ikke foretaget den foreskrevne fysiske kontrol af
inventaret. Når der blev foretaget kontrol, var der pro-
blemer med at finde frem til aktiverne. Der var proble-
mer med indførelsen af systemer til kontrol af anlægs-
aktiver. Bestemte udgifter til computerudstyr og software
var ikke opført på balancen. Disse svagheder betyder, at
der ikke er sikkerhed for, at beløbene på balancen er rig-
tige.
regnskabet, har Kommissionen foretaget en værdikor-
rektion svarende til det fulde beløb for fordringer på
medlemsstaterne
vedrørende
egne
indtægter
(1 951,9 millioner euro — jf. punkt 1.9) og EUGFL,
Garantisektionens debitorer (1 041,9 millioner euro).
Denne praksis, som blev anvendt for første gang i 1999,
er i overensstemmelse med regnskabsprincippet om
forsigtighed, men den giver ikke et realistisk billede af
værdien af Fællesskabets fordringer, fordi Kommissio-
nen ikke regner med, at nogen af beløbene kan inddri-
ves. Selv om det ikke er realistisk at antage, at ingen af
beløbene kan inddrives, er det imidlertid en forbedring
i forhold til tidligere år, hvor disse aktivers værdi var
ansat alt for højt på balancen. I denne forbindelse skal
det bemærkes, at bortset fra værdikorrektioner vedrø-
rende gæld, der er opstået som følge af Garantifondens
interventioner, foretager Kommissionen ikke nogen vær-
dikorrektioner vedrørende diverse debitorer, der belø-
ber sig til i alt 2 370,3 millioner euro.
8.6. Med hensyn til egne indtægter er procedurerne for
kompilering af de særskilte regnskaber (B-regnskaberne),
som medlemsstaterne fører over anfægtede fordringer,
i visse tilfælde ikke pålidelige. Det betyder, at Kommis-
sionen ikke har sikkerhed for, at de opførte beløb er
nøjagtige (jf. punkt 1.14). Som det forklares yderligere i
punkt 1.15 og 1.16, er det på grund af de registrerede
transaktioners art og omstændighederne, der ligger til
grund for dem, meget svært at anslå, hvor stor en del af
fordringerne i disse regnskaber der kan inddrives. Det er
vanskeligt at foretage et sådant skøn, fordi der ikke fore-
ligger nogen oplysninger — der er intet krav om, at
medlemsstaterne skal fremlægge en detaljeret analyse af
de regnskabsførte beløb.
8.7. EUGFL’s fordringer, der er opført med et brutto-
beløb på 1 041,9 millioner euro, er beløb, der uberet-
tiget er udbetalt til landbrugere, andre landbrugsforeta-
gender og eksportører, og som skal tilbagesøges.
Bruttobeløbet omfatter beløb, som de udbetalende orga-
ner havde anmeldt som forfaldne pr. udgangen af EUGFL-
regnskabsåret den 15. oktober 1999. Rettens undersø-
gelser viser, at balancen er ufuldstændig, fordi der især
for en enkelt medlemsstat er udeladt bestemte data, som
kan beløbe sig til flere hundrede millioner euro.
Debitorer og eventuelle fordringer
8.5. De samlede kortsigtede fordringer på medlems-
staterne er opført på balancen med et nettobeløb på
188,4 millioner euro. Som det fremgår af noterne til
8.8. I 1999 har Kommissionen for første gang opført
de beløb, der er betalt til forskellige formidlende orga-
ner, men endnu ikke overført til de endelige modtagere,
på balanceposten »Diverse debitorer«. Beløbet på
622,4 millioner euro omfatter overførsler til kontorer
for faglig bistand, projektforvaltningsenheder, nationale
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0188.png
188
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Forskud og acontobetalinger
1.12.2000
fonde og andre organer, som handler på Fællesskaber-
nes vegne. Disse overførsler var tidligere kun opført
som endelige betalinger afholdt over budgettet. Ved at
inkludere disse beløb på balancen giver Kommissionen
vigtige oplysninger om udgifter, som endnu ikke er
afholdt. Rettens revision har vist, at opgørelsen på balan-
cen over sådanne overførsler er ufuldstændig. Når regn-
skabsføreren skal indhente de nødvendige oplysninger,
foretager han ikke tilstrækkeligt indgående kontrol, der
kan give sikkerhed for, at tallene er rigtige. For eksempel
vedrører 327,5 millioner euro af beløbet på balancen
Phare-programmet. Der er imidlertid en difference på
165,2 millioner euro mellem dette beløb, som er bereg-
net på grundlag af saldiene på de bankkonti, som føres
af de lokale projektforvaltere, og de tilsvarende beløb i
Kommissionens eget ledelsesrapporteringssystem
(492,7 millioner euro). Retten har ikke kunnet få en for-
klaring på denne difference fra Kommissionens tjene-
ster. For andre foranstaltningers vedkommende skøn-
ner Retten, at de overførsler, som endnu ikke er betalt
til de endelige modtagere, men ikke figurerer på balan-
cen, kan beløbe sig til flere hundrede millioner euro.
8.11. I modsætning til tidligere år skelnes der i regn-
skabet for 1999 ikke mellem foreløbige betalinger (acon-
tobetalinger og forskud) og endelige betalinger. Disse
oplysninger findes ikke i regnskabet for 1999, fordi der
blev fundet for mange unøjagtigheder i tallene for de
foregående år, og fordi der har været tekniske proble-
mer i forbindelse med indførelsen af et nyt, centralt
regnskabssystem. Det gør regnskabet betydeligt mindre
informativt, at det ikke fremgår klart, hvilke betalinger
der er endelige.
8.9. Den eventuelle nettofortjeneste ved salg fra land-
brugslagre (104,8 millioner euro), som er opført under
»Eventuelle fordringer« under forpligtelser uden for
balancen, er ansat 178,5 millioner euro for lavt. Det
skyldes, at nedskrivningen er foretaget på grundlag af
forventede salgspriser, som er for lave i forhold til de
faktiske salgspriser for oplagret smør og skummet-
mælkspulver. Hertil kommer, at den yderligere nedskriv-
ning af lagrene af samtlige landbrugsprodukter, som er
opført som udgift, er ansat 80 millioner euro for højt.
Dette skyldtes problemer med at beregne dels lagrenes
størrelse pr. 30. september, dels de forventede salgspri-
ser pr. samme dato. Denne praksis har medført, at salg
fra landbrugslagre regnskabsår efter regnskabsår har
givet overskud.
8.12. Regnskabet viser fortsat ikke, i hvor stort omfang
der er gjort brug af hovedparten af de budgetbetalinger,
der er opført som forskud og acontobetalinger. Den
eneste undtagelse er de få oplysninger på balancen om
overførsler til formidlende organer (jf. punkt 8.8).
Hovedparten af de øvrige overførsler vedrører struktur-
fondsforskud til medlemsstaterne, og det fremgår ikke
af regnskabet, i hvilket omfang Kommissionens betalin-
ger er anvendt til dækning af udgifter, der er anført i
medlemsstaternes attesterede udgiftsanmeldelser.
8.13. Oplysninger om, hvordan forskuddene anvendes,
er relevante for alle brugere af regnskabet, der ønsker
oplysninger om, hvor langt man er nået med gennem-
førelsen af Fællesskabets politikker på de endelige støt-
temodtageres niveau. Generelt har Kommissionens tje-
nester ikke sondret klart nok mellem foreløbige og
endelige betalinger. Kommissionens regnskabsfører bør
i samarbejde med forvaltningstjenesterne få fastlagt
detaljerede regler for hvert budgetområde, som tager
hensyn til områdets særlige forhold og problemer. På
grundlag af sådanne regelsæt kunne der efterfølgende
udvikles et hensigtsmæssigt rapporteringsværktøj, der
kan sikre fuldstændig og pålidelig registrering af alle
oplysninger, som regnskabet skal give.
8.10. Under »Eventuelle fordringer vedrørende bedra-
geri og uregelmæssigheder konstateret i forbindelse med
EUGFL, Garantisektionen« uden for balancen er der
opført saldi, som der er indledt retssager om. De figu-
rerer også på balancen som kortsigtede fordringer på
medlemsstater vedrørende EUGFL, Garantisektionen, og
er dækket af hensættelser svarende til 100 % af belø-
bene. Disse saldi, som skønnes at beløbe sig til flere
hundrede millioner euro, figurerer således to steder i
regnskabet. Dermed er eventuelle fordringer uden for
balancen ansat for højt.
Forpligtelser og eventuel gæld
8.14. Den 31. december 1999 androg uindfriede for-
pligtelser indgået over opdelte bevillinger 70 931,5 mil-
lioner euro. Heraf var 4 442,8 millioner euro dækket af
betalingsbevillinger fremført fra 1999 til 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0189.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
189
8.15. Ved årets udgang androg de uindfriede forplig-
telser fra før 1998 ca. 17 200 millioner euro. I forbin-
delse med forpligtelser svarende til 7 300 millioner euro
af dette beløb blev der ikke foretaget betalinger i 1998
og 1999. Retten skønner, at der i forbindelse med ca.
940 millioner euro (13 %) af disse 7 300 millioner euro
ikke længere består nogen retlig forpligtelse til at fore-
tage betalinger.
relevante budgetposter med 129 millioner euro. På
grund af dette beløb plus 179 millioner euro på struk-
turfondsområdet (jf. punkt 8.17) og 82 millioner euro
på området eksterne foranstaltninger overstiger de ind-
gåede retlige forpligtelser de disponible bevillinger med
i alt 390 millioner euro. Lægges dette beløb til de for-
pligtelser vedrørende strukturforanstaltninger, som der
blev truffet beslutning om, men som ikke blev bogført
i 1999 (jf. punkt 8.17), er regnskabsårets forpligtelser
ansat i alt ca. 2 600 millioner euro for lavt. Beløbene er
dog opført som eventuel gæld.
8.16. På strukturfondsområdet dækker Kommissionens
retlige forpligtelser (flerårige forpligtelser) hele det ude-
stående beløb i hver på hinanden følgende program-
meringsperiode, men de årlige budgetregnskaber viser i
henhold til forordningerne for dette budgetområde (
3
)
kun de regnskabsmæssige forpligtelser svarende til de
årlige trancher frem til det pågældende regnskabsår. De
beløb, der endnu ikke er bogført som forpligtelser, er
imidlertid opført som eventuel gæld. Inden for alle
andre udgiftsområder skelnes der i henhold til de gæl-
dende forordninger ikke mellem retlige og regnskabs-
mæssige forpligtelser i regnskabet. Fordi begrebet bud-
getforpligtelse er defineret forskelligt i de gældende
forordninger, er der ikke overensstemmelse mellem
regnskabstallene for budgetgennemførelsen.
8.19. På Berlin-topmødet blev der vedtaget beslutnin-
ger om fastsættelse af finansielle referencebeløb for for-
skellige flerårige programmer (ISPA, Socrates osv.) i
programmeringsperioden 2000-2006, men disse beløb
figurerer ikke i regnskabet. Det gør derimod beløb ved-
rørende beslutninger om strukturforanstaltninger, der
svarer til planlagt, men ikke programmeret støtte. Hvilke
beløb, der skal opføres i regnskabet, afhænger i realite-
ten af, om Kommissionen har indgået forpligtelser og i
givet fald hvilken art forpligtelser. Kommissionen bør
definere de forskellige former for forpligtelser, så man i
fremtiden undgår forskellige fortolkninger af, hvilke
beløb der skal opføres i regnskabet og uden for balan-
cen eller i noterne.
8.17. I 1999, det sidste regnskabsår i programmerings-
perioden 1994-1999 for strukturfondene, gennemførte
Kommissionen en særlig undersøgelse af planlagte støt-
teprogrammer, som der endnu ikke var indgået forplig-
telser til. Retsgrundlaget for disse programmer var beslut-
ninger vedtaget før den 31. december, og i henhold til
Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 burde der derfor
også være indgået forpligtelser (jf. punkt 3.41). Disse
programmer er opført under ikke-balanceførte forplig-
telser (
4
). For at undgå at annullere bevillinger har Kom-
missionen fremført 2 196,3 millioner euro i disponible
bevillinger. Retten konstaterede i øvrigt under revisio-
nen, at der manglede bevillinger på 179 millioner euro
til strukturfondene.
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
8.20. I punkt 8.21 til 8.31 redegøres der yderligere for
resultaterne af Rettens revision af de underliggende
transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Substansfejl, der indvirker på lovligheden og den for-
melle rigtighed af betalingerne og de transaktioner, der
ligger til grund for dem
8.18. Kommissionen har i henhold til internationale
fiskeriaftaler indgået retlige forpligtelser svarende til et
beløb, som overstiger de disponible bevillinger på de
8.21. Under revisionen konstaterede Retten, at der var
uacceptabelt mange fejl med indvirkning på beløbet for
betalingerne eller fejl som følge af, at de transaktioner,
som lå til grund for betalingerne og derfor var fælles-
skabsfinansierede, ikke var gennemført eller ikke var
støtteberettigede. Som i tidligere år forekom de fleste
fejl på de udgiftsområder, som primært forvaltes af
myndighederne i medlemsstaterne, og som tegner sig
for mere end 80 % af det almindelige budget.
(
3
) Artikel 20 i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af
19. december 1988 som ændret ved forordning (EØF)
nr. 2082/93 af 20. juli 1993.
4
( ) 2 375 millioner euro vedrørende strukturfondene og
2,7 millioner euro vedrørende Samhørighedsfonden.
8.22. De hyppigst forekommende substansfejl er: at
medfinansierede aktioner eller omkostninger ikke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0190.png
190
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
opfylder betingelserne for støtteberettigelse; at der
anmeldes for store mængder, arealer eller omkostninger
i forbindelse med ansøgning om fællesskabsstøtte; at
der er utilstrækkelig dokumentation for, at de anmeldte
omkostninger er afholdt eller har relation til fællesskabs-
støttede aktioner; og at der foretages forkerte beregnin-
ger, som resulterer i, at der i den sidste ende udbetales
for store beløb over Fællesskabernes budget.
Formelle fejl, der indvirker på lovligheden og den for-
melle rigtighed af betalingerne og de transaktioner, der
ligger til grund for dem
opført i deres regnskaber på grundlag af toldangivelser,
der er indgivet til toldmyndighederne. Der blev ikke
fundet en væsentlig forekomst af fejl under disse under-
søgelser. Retten tager under anden revision de særlige
risici ved fordringer, som er forfaldne til betaling, men
ikke konstateret, i betragtning. I modsætning til de tra-
ditionelle egne indtægter fastsættes moms- og BNI-
indtægten (80 % af de samlede indtægter) først og frem-
mest på grundlag af statistiske data. Derfor omfattede
Rettens revision en undersøgelse af det system, som
Kommissionen anvender til opkrævning af disse ind-
tægter. Retten konkluderede, at den havde fået rimelig
sikkerhed for, at systemet var pålideligt.
8.23. Der blev konstateret formelle fejl på de fleste
budgetområder. Disse fejl har ikke en direkte målelig
indvirkning på beløbene for de transaktioner, der ligger
til grund for udbetalingen af fællesskabsmidler, men de
øger ofte risikoen for substansfejl. De fleste af fejlene er
opstået, fordi de kontrolsystemer, der er fastsat i forord-
ningerne om forvaltning af fællesskabsprogrammerne,
ikke anvendes korrekt.
8.24. De hyppigst forekommende formelle fejl er: at
kravene om kontrolprocedurer, for eksempel kravene i
det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem på land-
brugsområdet, ikke overholdes; at der ikke sørges for
tilstrækkeligt detaljeret dokumentation for de omkost-
ninger eller aktiviteter, hvortil der søges om fællesskabs-
støtte; og at udbudsprocedurer ikke overholdes.
8.27. EU’s budget for området EUGFL, Garantisektio-
nen, forvaltes hovedsagelig af medlemsstaterne. En stor
del af udgifterne vedrører et meget stort antal forholds-
vis små betalinger baseret på de enkelte landbrugeres
anmeldelser af støtteberettigede fysiske størrelser såsom
arealer, hvorpå der dyrkes bestemte afgrøder, eller antal
dyr i besætningen. Som det kan forventes af et sådant
system, er hovedparten af fejlene unøjagtigheder i støt-
temodtagernes anmeldelser, som resulterer i for store
betalinger fra fællesskabsbudgettet. I de seneste år har
Fællesskabet gjort en betydelig indsats for at forbedre
kontrolprocedurerne ved at oprette det integrerede
forvaltnings- og kontrolsystem, som dækker en stor del
af budgettet for EUGFL, Garantisektionen. Rettens revi-
sion har vist, at Kommissionen bør fortsætte bestræbel-
serne på at få dette system gennemført overalt og i alle
enkeltheder, så de forventede fordele kan udnyttes fuldt
ud.
Specifikke revisionsresultater inden for de enkelte akti-
vitetsområder
8.25. De forskellige aktivitetsområder på Fællesskabets
budget er kendetegnet ved, at arten af transaktionerne
og forvaltningsgangene ikke er de samme. Det har ikke
kun indvirkning på arten og hyppigheden af de uregel-
mæssigheder, der kan forekomme, men også på arten
og omfanget af revisionen og på revisionsresultaterne.
Hvert kapitel i denne årsberetning om de forskellige
aktivitetsområder har et særligt afsnit om DAS-
revisionen. Nedenstående punkter er en kort redegø-
relse for nogle af de væsentligste forhold konstateret
under DAS-revisionen.
8.26. De traditionelle egne indtægter opkræves af med-
lemsstaternes toldmyndigheder. Revisionen af dette
område omfattede lovligheden og den formelle rigtig-
hed af den told, som medlemsstaterne har fastlagt og
8.28. Fællesskabets udgiftsprogrammer for struktur-
foranstaltninger forvaltes også af medlemsstaterne. Men
i modsætning til hovedparten af udgifterne på området
EUGFL, Garantisektionen, er anmeldelserne baseret på
udgifter, som de endelige modtagere har betalt under
gennemførelsen af støtteberettigede foranstaltninger,
som Fællesskabet medfinansierer med en bestemt pro-
centsats op til en øvre grænse. Endvidere er der på dette
område, igen i modsætning til EUGFL, Garantisektio-
nen, ikke indført et regnskabsafslutningssystem eller
sanktioner i tilfælde af urigtige anmeldelser. Under revi-
sionen konstaterede Retten en høj forekomst af fejl, for
eksempel at udgifter eller aktioner ikke opfyldte støt-
teberettigelseskriterierne, at de anmeldte udgifter var
højere end de faktisk afholdte, eller at der var utilstræk-
kelig dokumentation. Disse fejl indvirker ikke altid på
den formelle rigtighed af de forskud, som Fællesskabet
udbetaler til finansiering af programmerne, men
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0191.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
191
Rettens undersøgelser har vist, at mange af dem sand-
synligvis vil få indvirkning på fællesskabsbudgettet, når
foranstaltningerne afsluttes. Kommissionen har tidligere
erkendt, at uregelmæssighederne ligger på et uaccepta-
belt niveau, og den udstedte i 1997 forordning (EF)
nr. 2064/97. I henhold til denne forordning skal de
udgifter, de endelige støttemodtagere anmelder, kon-
trolleres mere indgående. Det er nu op til medlemssta-
terne at gennemføre disse foranstaltninger effektivt.
stor dels vedkommende rutinetransaktioner, som for-
valtes direkte af Kommissionen og de andre institutio-
ner. Transaktionerne er ifølge deres natur for det meste
forholdsvis ukomplicerede, og der er umiddelbar adgang
til oplysninger, der muliggør detaljeret kontrol. Rettens
revision af administrationsudgifterne omfattede de bud-
getområder, som tegner sig for hovedparten af udgif-
terne. Retten konstaterede, at procedure- og kontrolsy-
stemerne generelt var tilfredsstillende, og der blev ikke
fundet fejl i væsentligt omfang.
8.29. Udgifterne på området interne politikker afhol-
des hovedsagelig direkte af Kommissionen i henhold til
kontrakter, som den har indgået med offentlig eller pri-
vat tredjemand. Disse kontrakter omfatter normalt Fæl-
lesskabets bidrag, som — ligesom det er tilfældet med
strukturforanstaltningerne — dækker en bestemt pro-
centdel, op til en øvre grænse, af de støtteberettigede
udgifter, som kontrahenterne har betalt. Retten konklu-
derer, at Kommissionens kontrol af modtagernes
omkostningsanmeldelser må intensiveres og forbedres.
Dette forhold kombineret med udgifternes art samt det
faktum, at ukorrekte anmeldelser ikke medfører kon-
traktlige sanktioner, indebærer en væsentlig risiko for, at
der anmeldes for store udgifter. Dette bekræftes af, at
Retten under revisionen konstaterede en meget hyppig
forekomst af tilfælde, hvor der var betalt for store beløb,
hvor omkostninger eller aktiviteter ikke opfyldte støt-
teberettigelseskriterierne, hvor der var anmeldt højere
omkostninger end de faktisk afholdte, og hvor der ikke
kunne fremlægges dokumentation for omkostningerne.
RAMMERNE OG PRAKSIS FOR
REGNSKABSAFLÆGGELSE
Udarbejdelse af det konsoliderede regnskab
8.32. For andet år i træk har Kommissionen kun for-
melt overholdt den lovmæssige frist, som er den 1. maj,
for fremsendelse af det konsoliderede regnskab (
5
). De
dokumenter, som blev fremsendt officielt på denne dato,
indeholdt væsentlige fejl, som blev påpeget over for
Kommissionen. En korrigeret version blev fremsendt
den 15. maj 2000 og gav anledning til nye bemærknin-
ger fra Rettens revisorer. Der blev så foretaget yderligere
korrektioner i denne version i de følgende måneder.
Revisionserklæringen omfatter således det ændrede regn-
skab, som Kommissionen sendte til Retten den 2. okto-
ber 2000.
8.30. Hovedparten af udgifterne til eksterne foranstalt-
ninger er bidrag til et forholdsvis stort antal små udvik-
lingsprojekter med meget stor geografisk spredning. Det
gælder også på dette område, at bidragene ofte udgør
en bestemt procentdel af de omkostninger, som de
endelige støttemodtagere har afholdt, op til en øvre
grænse. Den geografiske spredning af projekterne hin-
drer Kommissionen i at indføre effektive kontrolproce-
durer og begrænser også Rettens muligheder for at fore-
tage revision på stedet. Langt størstedelen af udgifterne
afholdes direkte af Kommissionen, men den lægger i sti-
gende grad vægt på at kanalisere midlerne gennem for-
midlende organer for at kunne drage nytte af de kon-
trolprocedurer, disse organer anvender for at beskytte
deres egne interesser. Rettens revision i 1999 af områ-
det eksterne foranstaltninger dækkede derfor områder
med fælles forvaltning og omfattede et antal revisions-
besøg hos støttemodtagere. Retten konstaterede kun en
begrænset forekomst af fejl, men undersøgelsen viste, at
Kommissionen bør forbedre overvågnings- og kontrol-
systemerne, især ved at indføre systematisk revision.
8.33. Dette forhold kan ikke udelukkende tilskrives de
problemer, der opstod i forbindelse med indførelsen af
det nye SINCOM 2-regnskabssystem i begyndelsen af
1999 (jf. punkt 8.41-8.56). Når Kommissionen ikke kan
fremlægge korrekte regnskaber inden for de fastsatte fri-
ster, vidner det om, at der ikke findes egnede procedurer
for udarbejdelse af disse regnskaber, i særdeleshed at der
ikke er et tilstrækkeligt effektivt tilsyn, og at der ikke
foretages logisk kontrol og sandsynlighedskontrol af
tallene i systemet.
8.34. Eftersom der ikke regelmæssigt udarbejdes perio-
deregnskaber, kan man ikke på et tidligt tidspunkt finde
frem til uoverensstemmelser og iværksætte korrige-
rende foranstaltninger, så snart der konstateres et pro-
blem. Kommissionen burde efter Rettens opfattelse
kunne fremlægge et brugbart regnskab i god tid inden
den lovmæssige frist den 1. maj og udarbejde periode-
regnskaber i løbet af året, selv om det ikke er udtryk-
keligt fastsat i fællesskabslovgivningen.
(
5
) Finansforordningens artikel 78, 81 og 82.
8.31. Administrationsudgifterne, som udgør 5,6 % af
de samlede udgifter afholdt over budgettet, er for en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0192.png
192
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Regnskabsførelse
8.35. I henhold til finansforordningen og gennemfø-
relsesbestemmelserne til finansforordningen (
6
) skal
regnskabsføreren føre et budgetregnskab efter kasse-
regnskabsprincippet til brug ved udarbejdelsen af det
konsoliderede regnskab og et almindeligt regnskab til
brug ved udarbejdelsen af den konsoliderede balance. I
praksis betyder det, at transaktionerne i første omgang
opføres under den relevante budgetpost. Når der er tale
om transaktioner, som skal opføres på balancen, opfø-
res beløbene, som er baseret på periodiske ikke-
regnskabsmæssige opgørelser, derefter i det almindelige
regnskab og på den konsoliderede balance.
Rettens forbehold
8.39. Retten ser sig nødsaget til at tage et foruroligende
antal væsentlige, gentagne forbehold i erklæringen om
regnskabernes rigtighed, som i mange tilfælde skyldes
forhold, som også blev påpeget de tidligere år. Kommis-
sionen bør straks træffe de nødvendige foranstaltninger
til at få rettet op på de utilfredsstillende regnskabsprak-
sis og afhjulpet de øvrige konstaterede fejl og mangler.
Den bør sørge for at få de nødvendige menneskelige og
tekniske ressourcer, så der kan indføres et effektivt regn-
skabssystem, som er baseret på periodiseringsprincip-
pet, og som indeholder pålidelige, fuldstændige og mere
informative data. Revisionen af finansforordningen bør
være lejligheden til at indføre de nødvendige bestem-
melser og til at udvide regnskabsførerens beføjelser.
8.36. Sådanne opgørelser over bl.a. materielle og imma-
terielle aktiver, lånetransaktioner og investeringer med
budgetmidler, lagre eller forskud til finansielle mellem-
led udarbejdes af de tjenester, som er ansvarlige for for-
valtningen af midlerne. De sammenholder ikke tallene
med de tilsvarende posteringer på budgettets indtægts-
eller udgiftsside. Når der ikke foretages kontrol, ikke
engang sandsynlighedskontrol, bevirker det, at boghol-
deriet ikke føres og dermed, at regnskabet ikke opstilles
efter principperne for god regnskabsskik.
DIVERSE
Behandlingen af beløb, der skal inkasseres
8.37. Det faktum, at det almindelige regnskab ikke
føres regelmæssigt og ikke er fuldstændigt, svækker den
interne kontrol og bevirker, at tallene på balancen ikke
er fuldstændige. Det har også den konsekvens, at der
ikke kan foretages regelmæssige regnskabsafslutninger,
fordi en stor del af de nødvendige oplysninger ikke fin-
des i det centrale regnskabssystem. I de perioderegnska-
ber, der i henhold til de gældende bestemmelser (
7
) blev
udarbejdet pr. udgangen af maj og november måned
1999 i forbindelse med regnskabsførerens fratræden,
gælder det for mange balanceposter, at det er tallene pr.
31. december 1998.
8.38. Efter ændringen af finansforordningen i novem-
ber 1998 skal der sondres mellem budgetmæssige og
ikke-budgetmæssige udgifts- og indtægtsposter. Sigtet
med denne ændring er at gøre det muligt »at bestemme
et bredere regnskabsresultat« (
8
). For regnskabsåret 1999
har Kommissionen ikke anvendt denne bestemmelse i
finansforordningen.
(
6
) Finansforordningens artikel 6, 69, 70 og 72. Artikel 133-
136 i gennemførelsesbestemmelserne til visse bestemmel-
ser i finansforordningen.
7
( ) Artikel 18 i gennemførelsesbestemmelserne til visse
bestemmelser i finansforordningen.
(
8
) Finansforordningens artikel 70.
8.40. Det er fastsat i lovgivningen om de traditionelle
egne indtægter (
9
), at indtægterne skal stilles til rådig-
hed, når de konstaterede fordringer er indgået, eller når
der er stillet garanti for dem. Derfor skal anfægtede for-
dringer opføres i et særskilt regnskab og — afhængigt
af afgørelsen på tvisten — først stilles til rådighed, når
beløbene faktisk er inkasseret. Med hensyn til landbrugs-
udgifterne forholder det sig imidlertid sådan, at de beløb,
som med urette er betalt til de endelige støttemodtagere
og siden anfægtet, allerede er blevet overført til med-
lemsstaterne i form af månedlige forskud. Der kan gå
flere år, før de inkasseres, alt efter hvor langvarige de
administrative eller retlige procedurer er. Fællesskabs-
budgettet belastes således dobbelt: dels udbetales der
forskud på de anfægtede beløb fra EUGFL, Garantisek-
tionen, dels overdrages de anfægtede beløb i egne ind-
tægter ikke. For at beskytte Den Europæiske Unions
økonomiske interesser bedre bør Kommissionen over-
veje, hvordan der via lovgivningen kan rettes op på
denne situation. Den kunne for eksempel indføre en
bestemmelse om, at den selv kan inkassere de anfæg-
tede beløb under EUGFL, Garantisektionen, ved at mod-
regne dem i de efterfølgende månedlige forskud, indtil
der er truffet endelig afgørelse om inkassering af belø-
bene i medlemsstaterne.
(
9
) Artikel 6, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF, Eura-
tom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0193.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
193
Det nye regnskabssystem
Koncept og anvendelse i praksis
regnskabsoplysninger om egne indtægter, kunne Kom-
missionen ikke kontrollere de modtagne betalinger effek-
tivt. Det medførte, at fejl i medlemsstaternes bidrag først
blev opdaget efter nogle måneder.
8.41. I 1999 tog Kommission sit nye regnskabssystem,
SINCOM 2, i brug. Efter en overgangsperiode i slutnin-
gen af regnskabsåret 1998, hvor systemet fungerede
parallelt med det tidligere system, SINCOM 1, blev bud-
getregnskabet officielt ført over på det nye system med
virkning fra begyndelsen af regnskabsåret 1999.
8.46. Det koncept, Kommissionen har valgt for
SINCOM 2-systemet, omfatter ikke en række basale
regnskabsfunktioner, som kunne have været grundlaget
for effektive kontrolprocedurer. Funktioner såsom
debitor- og kreditorkontrolkonti og fortegnelser over
anlægsaktiver forefandtes som standardsoftware og ville
ikke have medført store ekstraomkostninger.
8.42. Det tog lang tid at udvikle systemet, i alt fem år.
Ganske vist er det svært at lægge en nøjagtig tidsplan
for opbygningen af et så komplekst system, men nogle
af de valg, Kommissionens traf i forbindelse med beskri-
velsen og udviklingen af systemet, har uden tvivl bidra-
get til at forsinke færdiggørelsen.
Databehandling og rapportering
8.43. Set fra et brugersynspunkt er systemet meget
kompliceret, fordi det skal leve op til finansforordnin-
gens krav. Retten har gentagne gange påpeget, at disse
krav er unødvendigt komplekse. Det er beklageligt, at
Kommissionen ikke kunne tage udgangspunkt i en for-
enklet og mere relevant finansforordning, da det nye
system var på tegnebrættet. Finansforordningen er ved
at blive revideret, og det er muligt, at SINCOM 2-
systemet ikke uden videre kan tilpasses de betydelige
ændringer, som kan blive resultatet af dette arbejde. Man
kan også risikere, at finansforordningen ikke bliver så
gennemgribende revideret som planlagt, fordi man er
nødt til fortsat at anvende SINCOM 2.
8.47. Et meget vigtigt element i overgangen til det nye
system var overførslen af slutsaldi fra SINCOM 1 til
åbningssaldi i SINCOM 2. Disse data omfatter blandt
andet de beløb, som blev brugt ved beregningen af de
beløb, der skulle fremføres til regnskabsåret 1999, og
de spiller derfor en meget vigtig rolle i budgetproces-
sen. I forbindelse med overførslen burde Kommissionen
have foretaget omhyggelig kontrol og afstemning for at
sikre sig, at dataene var fuldstændige og nøjagtige. Dette
blev ikke gjort i forbindelse med overførslen. Dette
arbejde blev først påbegyndt formelt i april 2000 på
Rettens anmodning og afsluttet i august 2000.
8.44. Teknisk er SINCOM 2 et komplekst system med
tre store undersystemer. Denne struktur med flere syste-
mer har især givet problemer med at sikre, at dataene i
de forskellige undersystemer stemmer overens. Dels har
der været tekniske problemer med at forbinde syste-
merne indbyrdes, dels fungerer systemerne ikke på
samme måde.
8.45. Af forskellige årsager kunne vigtige dele af budget-
og regnskabsdataene og funktionerne først anvendes
fuldt ud et godt stykke inde i 1999. For eksempel blev
store udgiftsområder (EUGFL-transaktioner) og ind-
tægtsområder (i funktion fra juli/august 1999) først
bogført i budgetregnskabet i anden halvdel af 1999.
Budgetregnskabet var således ufuldstændigt, og derfor
kunne der ikke udarbejdes fuldstændige perioderegn-
skaber pr. 30. juni 1999. Og fordi der ikke var nogen
8.48. Et andet aspekt ved overførslen af data er den
løbende afstemning af de finansielle data i generaldirek-
toraternes lokale systemer og dem i SINCOM 2. Hvert
enkelt generaldirektorat er ansvarligt for sine egne data
og for korrekt ledelsesinformation, og det bør kontrol-
lere, at transaktionerne stemmer overens med dem, der
er bogført i det officielle regnskabssystem. Desuden kan
sådanne afstemninger være en hjælp til at finde poten-
tielle fejl eller unøjagtigheder i oplysningerne i SIN-
COM 2, hvilket er særlig vigtigt på dette tidlige stadium
i indførelsen af systemet. Disse kontroller udføres ikke
altid systematisk og regelmæssigt, hvilket øger risikoen
for, at unøjagtige eller ufuldstændige data bliver stående
både i SINCOM 2 og i de lokale systemer, som anvendes
i forvaltningen.
8.49. Der var problemer med indførelsen af SINCOM 2,
fordi rapporteringsmodulet ikke fungerede, som det
skulle. Det medførte, at Kommissionens generaldirek-
torater i regnskabsåret 1999 ikke altid kunne fremlægge
fuldstændige og pålidelige rapporter. Det kan derfor
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0194.png
194
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
være, at der ikke har foreligget tilstrækkelige oplysnin-
ger, når der har skullet træffes beslutninger på ledelses-
niveau. Det har øget risikoen for, at fællesskabsmidlerne
ikke er forvaltet effektivt.
8.50. SI2 er det vigtigste undersystem, som anvendes
af generaldirektoraterne. Systemets informations- og
rapporteringsfunktioner lader meget tilbage at ønske.
På grund af manglerne ved rapporteringsfunktionen har
Kommissionen valgt at indføre et supplerende rappor-
teringsprogram kaldet Datawarehouse, som først blev
funktionsdygtigt i april 2000.
8.55. I modsætning til tidligere, da SINCOM 1 anvend-
tes, har Kommissionen siden indførelsen af SINCOM 2
ikke haft en fuldstændig, godkendt og afprøvet nødplan
for det tilfælde, at systemet bryder sammen på grund af
naturkatastrofer eller lignende. Det betyder, at Kommis-
sionen ikke kan hente sikkerhedskopierede data og
arbejde videre med igangværende opgaver i tilfælde af
alvorlige uheld.
8.51. SINCOM’s komplekse datastruktur giver proble-
mer med Datawarehouse, fordi oplysningerne hentes
fra forskellige kilder. Desuden præsenteres oplysnin-
gerne meget forskelligt i det overordnede budgetregn-
skabssystem og i rapporteringsprogrammet, og dette
fører til usikkerhed med hensyn til, hvilken opstilling
der er den definitive.
8.56. Adgangskontrollen i SINCOM 2 opfylder ikke de
normale mindstekrav. Nogle brugere har adgang til bud-
getposter uden for deres ansvarsområde. Et stort antal
brugere kan udføre såvel regnskabsførerens som finans-
inspektørens funktioner, som i henhold til finansforord-
ningen (artikel 21, stk. 4) er indbyrdes uforenelige, og
efter tekniske justeringer af programmerne var nogle
transaktioner blevet valideret automatisk uden finans-
inspektørens godkendelse. Antallet af brugere, der har
status som systemansvarlige eller har adgang til at ændre
basisdataene, er alt for højt. Kommissionen bør hurtigst
muligt rette op på denne situation og installere et meget
strengt adgangskontrolsystem. En sådan funktion er
absolut nødvendig i et system, der behandler så store og
komplekse økonomiske transaktioner.
8.52. Indtil nu er forvaltningsregnskabet blevet opstil-
let på grundlag af dataene i Datawarehouse, som i prin-
cippet skal indeholde regnskabsoplysningerne i to andre
undersystemer. Der er imidlertid kun foretaget delvis
afstemning af dataene i de tre forskellige systemer. For
at sikre fuld dataintegritet bør der foretages afstemning
af samtlige data i undersystemerne.
KONKLUSION
Operationelle mangler
8.53. Nogle af problemerne med SINCOM 2 skyldes
fejl og mangler ved en række af systemets grundlæg-
gende principper og definitioner. For eksempel er datoer
og tidsperioder ikke defineret godt nok, og funktionen
til håndtering af dem er heller ikke god nok. Det giver
problemer, når man skal opgøre bevillingernes stilling
på bestemte datoer i fortiden, og dermed bliver det van-
skeligt at afslutte regnskabsperioder og budgetperioder.
8.57. Retten har hvert år siden regnskabsåret 1994
afgivet en revisionserklæring. Hvert år har Retten givet
udtryk for alvorlig kritik, som har gået på lovligheden
og den formelle rigtighed af betalingerne og de trans-
aktioner, der ligger til grund for dem. Dechargemyndig-
heden har naturligvis lagt pres på Kommissionen for at
få den til at korrigere kritisable forhold. Som Retten har
påpeget i tidligere beretninger, er det en forudsætning
for forbedringer på mellemlangt sigt, at der træffes for-
anstaltninger både generelt og på specifikke områder,
bl.a. bør Fællesskabernes finansielle bestemmelser for-
muleres klarere og forenkles, og kontrolprocedurerne
bør forbedres, især i medlemsstaterne.
8.54. Et andet eksempel er den tekniske behandling af
ændringer af bestående forpligtelser (f.eks. frigørelse af
forpligtelser eller supplerende forpligtelser), hvor de
oprindelige beløb slettes og erstattes med nye. Det bety-
der, at revisionssporet kun kan følges ved hjælp af en
meget besværlig arbejdsmetode, som indebærer, at histo-
riske optegnelser skal hentes frem på skærmen.
8.58. I forbindelse med dechargeproceduren for regn-
skabsåret 1998 har Kommissionen taget et vigtigt skridt
i den rigtige retning ved at forelægge budgetmyndighe-
den en plan over de procedurer, som er blevet indført
eller vil blive indført for at forbedre den finansielle for-
valtning. Retten kan kun hilse dette initiativ velkom-
men.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0195.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
195
8.59. Retten skal dog gøre opmærksom på, at revisi-
onserklæringen eventuelt kan fortolkes på flere måder:
Man mener åbenbart, at målet for de korrigerende for-
anstaltninger skal være at nedbringe antallet af konsta-
terede fejl, og at det på sigt vil kunne resultere i en blank
erklæring. Det er en misforståelse. De ansvarliges egent-
lige mål må være at forbedre forvaltnings- og kontrol-
procedurerne. Sådanne forbedringer vil, hvis de er effek-
tive
og
vedvarende,
få
indvirkning
på
revisionsresultaterne og dermed på Rettens konklusio-
ner. Ingen kan imidlertid på forhånd binde sig til en
revisionserklæring med et bestemt indhold.
8.60. Det er også vigtigt at være opmærksom på sam-
menhængen mellem det anslåede fejlniveau i EUGFL,
Garantisektionens udgifter, som Retten har målt det
under sin revision, og de finansielle korrektioner, som
Kommissionen fastsætter — hovedsagelig i overensstem-
melsesbeslutninger i forbindelse med regnskabsafslut-
ningen (jf. punkt 2.20). Hvis disse to beløb for et givet
år skulle vise sig at ligge tæt på hinanden, kunne det
opfattes som en indikation af, at de finansielle korrek-
tioner havde den rette størrelse. I praksis kan resulta-
terne af Rettens revision imidlertid ikke direkte sam-
menlignes med overensstemmelseskorrektionerne, som
vedrører flere regnskabsår og også omfatter faste kor-
rektioner i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at sætte
tal på effekten af fejlene (jf. punkt 2.27-2.35). Det er
Kommissionens ansvar at iværksætte de påkrævede kor-
rigerende foranstaltninger på grundlag af sin egen og
andres revision samt andre relevante oplysninger.
8.61. Som sit bidrag til den nødvendige sanering arbej-
der Retten, så vidt som dens ressourcer tillader det, på
at videreudvikle sine revisionsredskaber og forbedre
udformningen af den årlige erklæring. Retten bestræber
sig på at styre revisionen i en sådan retning, at revisi-
onserklæringen omfatter resultaterne af specifikke
undersøgelser af forvaltnings- eller kontrolsystemer.
Kommissionen skal kun betragte Rettens revision som
et diagnostisk instrument blandt andre instrumenter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0196.png
196
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
KOMMISSIONENS SVAR
OPLYSNINGER TIL UNDERBYGNING AF
REVISIONSERKLÆRINGEN
staterne skal fremsende til de månedlige angivelser. Det skal
bemærkes, at flere medlemsstater stærkt modsatte sig denne
nye forpligtelse.
Regnskabernes rigtighed
Anlægsaktiver og lagre
8.2-8.3-8.4.
Kommissionen bestræber sig til stadighed på
at opføre anlægsaktiverne korrekt på balancen. Forordningen
om den regnskabsmæssige forvaltning af Fællesskabernes akti-
ver, som er ved at blive afsluttet, vil blive vedtaget af Kom-
missionen sidst i oktober i år og komme til at gælde for alle
institutionerne i forbindelse med regnskabsafslutningen år
2000.
Med hensyn til beregningen af hensættelser til dækning af for-
dringer på det særskilte regnskab over de egne indtægter, som
skal medregnes på balancen, vil Kommissionen — idet den
finder, at hensættelser på 100 % er en acceptabel løsning på
nuværende stadium — fra og med opstillingen af regnska-
berne for regnskabsår 2000 benytte en ny metode til bereg-
ning af hensættelserne, som tager hensyn til inddrivelsessta-
tistikkerne for de foregående år.
Med hensyn til diverse fordringer skal regnskabsføringen
moderniseres så meget, at standardreglerne for vurdering af
fordringer kan benyttes i forbindelse med afslutningen af
regnskaberne for år 2000.
Til trods for instrukserne fra Kommissionens regnskabsfører
til de forskellige institutioner er disse instrukser ikke blevet
fulgt af dem alle. Det skal bemærkes, at Kommissionen for
klarhedens skyld i de forklarende anmærkninger til balancen
har præciseret, hvilke oplysninger der mangler.
Kommissionen vil opfordre de andre institutioner til at træffe
de relevante foranstaltninger med hensyn til forvaltningen af
mængde- og værdifortegnelsen, således at deres regnskabsfører
kan sende Kommissionens regnskabsfører relevante, fuldstæn-
dige og pålidelige oplysninger med henblik på konsolideringen
af regnskaberne for år 2000.
8.6.
Kommissionen kan bekræfte, at det særskilte regnskab
indeholder dels punktuelle, dels strukturelle fejl. I de seneste
fire år har det særskilte regnskab været et af de vigtigste kon-
trolområder i alle medlemsstaterne, og denne praksis vil blive
fastholdt fremover. Så snart der opdages en uregelmæssighed,
træffer Kommissionen de relevante foranstaltninger over for
medlemsstaten, og den iværksætter en overtrædelsesprocedure,
når dette er påkrævet.
Debitorer og eventuelle fordringer
Kommissionen er bekendt med vanskelighederne i visse med-
lemsstater i forbindelse med centraliseringen af data fra det
særskilte regnskab (det såkaldte B-regnskab). Kommissionen
skal understrege, at denne centralisering finder sted på bag-
grund af et stort antal bogføringsregistre, der føres på lokalt
plan (på toldstederne), og som undertiden ikke er databe-
handlet. Kommissionen gennemgår regelmæssigt posterin-
gerne på det særskilte regnskab under sine kontrolbesøg, og
de konstaterede uregelmæssigheder korrigeres.
8.5.
Som nævnt i anmærkningerne til balancen er Kom-
missionen klar over, at de faktiske fordringer på medlems-
staterne er sat for højt: den er imidlertid ikke i stand til at
opgive korrekte tal for de dubiøse fordringer, for i henhold til
de gældende bestemmelser har medlemsstaterne ikke pligt til
at give oplysninger om mulighederne for inddrivelse.
8.7.
I henhold til forordning (EF) nr. 2761/1999 om
ændring af forordning (EF) nr. 296/96 har Kommissionen
forpligtet medlemsstaterne til at fremsende oplysninger om
fordringer på individuelle erhvervsdrivende på området EUGFL,
Garantisektionen. Kommissionens oplysninger skulle således
fremover være fuldstændige.
Med hensyn til EUGFL, Garantisektionen, har medlemssta-
terne fra regnskabsåret 2001 ud over oplysninger vedrørende
debitorregistret pligt til at give et skøn over inddrivelsesmu-
lighederne for de angivne beløb. Denne forpligtelse blev ind-
ført ved Kommissionens beslutning K(2000) 1992 af
14. juli 2000 om udformningen af de oversigter, medlems-
8.8.
Kommissionen er klar over de risici, det medfører at
anvende denne type transaktioner. For at øge kontrollen af
bevillingerne til formidlende organer forpligter Kommissionen
sig til at træffe følgende foranstaltninger:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0197.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
197
— opregning af de finansielle formidlere, der forvalter
EU-midler (for regnskabsår 2000)
— fastsættelse af minimumsregler for forvaltning og kontrol
af disse midler, som skal overholdes af de anvisningsbe-
rettigede, og mindskelse af forskuddenes størrelse på kon-
trakter (for regnskabsår 2001)
— indføjelse af relevante oplysninger om denne type virk-
somhed i de forklarende anmærkninger (for regnskabsår
2000).
ordning (EØF) nr. 595/91), og andre fordringer. Denne skel-
nen skulle fremover gøre det muligt at undgå, at de samme
beløb figurerer to steder i regnskabet.
Forskud og acontobetalinger
Beløbet på 327,5 mio. EUR, som Retten nævner i forbindelse
med Phare-programmet, svarer til summen af saldiene pr.
31. december 1999 på de bankkonti, som føres af de lokale
projektforvaltere, der har besvaret Kommissionens henvendelse
om meddelelse af oplysninger. Det tidsinterval, der forløber
mellem det tidspunkt, hvor de lokale forvaltningsafdelinger
foretager betalingerne og det tidspunkt, hvor disse betalinger
indkodes eller overføres til det lokale forvaltningssystem, for-
klarer forskellen mellem dette tal på balancen og dataene fra
det interne kontrolsystem.
8.11-8.13.
Kommissionen har i den forklarende anmærk-
ning til forvaltningsregnskabet gjort rede for, hvorfor den ikke
har medtaget disse oplysninger i de konsoliderede regnskaber.
I henhold til de nuværende bestemmelser skelnes der nemlig
ikke mellem de forskellige typer betalinger, Kommissionen
foretager. For at kunne give klare og gennemskuelige oplys-
ninger skulle der ved omarbejdningen af finansforordningen
blive indført fire typer betalinger, hvilket også skulle gøre det
lettere at kontrollere denne form for transaktioner.
Kommissionen vil rådføre sig med forvaltningstjenesterne og
derefter udarbejde detaljerede regler for hvert enkelt aktivitets-
område samt indføre denne kodificering for regnskabsåret
2001, dvs. før revisionen af finansforordningen endeligt god-
kendes.
Kommissionen vil imidlertid bestræbe sig på at forbedre sine
forvaltningsprocedurer for at kunne fremkomme med fuld-
stændige og pålidelige oplysninger.
Forpligtelser og eventuel gæld
8.9.
Ved skønnet over størrelsen af de fordringer, der kan
opstå som følge af den eventuelle nettofortjeneste ved salg fra
landbrugslagre, er den forventede salgspris på landbrugsmar-
kederne, hvor der er stor usikkerhed om priserne, ikke den ene-
ste afgørende faktor. Udsvinget i dollarkursen og salgsvolu-
men har også afgørende indflydelse på det finansielle resultat
af forvaltningen af landbrugslagrene. Rettens iagttagelser
vedrørende regelmæssige fortjenester på salg fra landbrugs-
lagre afspejler dels en forsigtig forvaltning for at undgå at
skulle overføre potentielle tab, dels ovennævnte udefinerlige
faktorer, som fra år til år optræder i de forskellige sektorer.
8.15.
Kommissionen vil sørge for, at der træffes forvalt-
ningsmæssige foranstaltninger med henblik på at mindske
omfanget af de uindfriede forpligtelser, så det kommer til at
svare til de retlige forpligtelser.
8.16.
Kommissionen skal bemærke, at indgåelsen af bud-
getforpligtelser finder sted i henhold til de gældende bestem-
melser, som kan variere alt efter hvilke områder, der er tale
om; regnskaberne opstilles under overholdelse af disse bestem-
melser.
I øvrigt kan artikel 8, stk. 5, i forordning (EØF)
nr. 1883/78 om supplerende nedskrivning af landbrugslagre
kun finde anvendelse i de tilfælde, hvor der er disponible bevil-
linger ved regnskabsårets udgang.
8.10.
Med hensyn til Kommissionens beslutning K(2000)
1992 af 14. juli 2000 om udformningen af oversigterne til
fremsendelse af data vedrørende udgifter under EUGFL, Garan-
tisektionen, er det nødvendigt at skelne mellem fordringer, der
skal inddrives som følge af uregelmæssigheder og svig (for-
8.17.
1999 var det sidste regnskabsår i den foregående pro-
grammeringsperiode (1994-1999). Finansieringsplanen for
programmerne måtte derfor afpasses efter den faktiske gen-
nemførelse for at sikre, at der blev disponeret over alle
Edinburgh-bevillingerne. Hovedsagelig på grund af forsinkel-
ser i medlemsstaternes omprogrammering havde struktur-
fondsgeneraldirektoraterne ikke tid nok til at indgå forpligtel-
serne før udgangen af 1999. En stor del af bevillingerne var
derfor ikke udnyttet. Hovedparten af disse resterende bevil-
lingsbehov kunne dækkes ved en overførsel af bevillinger fra
1999 til 2000. Resten af bevillingsbehovene kunne ikke
dækkes på grund af et misforhold under de relevante budget-
poster og -kapitler mellem disponible bevillinger til overførsel
og det resterende behov for forpligtelser. På grund af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0198.png
198
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
medlemsstaternes sene omprogrammering kunne Kommissio-
nen ikke foretage de nødvendige overførsler for at undgå denne
mismatching.
Konkluderende kan man sige, at en relativt ringe del af bevil-
lingerne var blevet udnyttet ved udgangen af regnskabsåret
1999, og en stor del af de disponible bevillinger blev overført
til regnskabsår 2000 for at kunne iværksætte de endnu ikke
gennemførte strukturfondsforanstaltninger, hvilket budget-
myndigheden og Revisionsrettens tjenestegrene blev informe-
ret om.
8.18.
Fiskeriaftalerne og visse konventioner på området
eksterne foranstaltninger udgør retlige rammer, der godt nok
strækker sig over flere år, men samtidig definerer parternes
forpligtelser (Fællesskabet — tredjelande) år for år. Fælles-
skabets finansielle forpligtelser er således i grundteksten
(finansprotokollen) klart opdelt i årlige trancher. Det er grun-
den til, at Kommissionen i hvert enkelt regnskabsår kun dis-
ponerer over den dertil hørende tranche. På baggrund af Ret-
tens gentagne bemærkninger har Kommissionen i sit forslag
til omarbejdning af finansforordningen indføjet særlige bestem-
melser til at tage højde herfor.
Med hensyn til strukturfondene skal Kommissionen henlede
opmærksomheden på dens redegørelse under punkt 8.17.
For klarhedens skyld medregner Kommissionen imidlertid
hvert år i forpligtelserne under stregen (de ikke-balanceførte
forpligtelser) alle de beløb, der endnu ikke er disponeret over
svarende til de retlige forpligtelser i henhold til gældende afta-
ler.
8.19.
Kommissionen vil i forbindelse med regnskabsafslut-
ningen for år 2000 foretage en typologisk analyse af de for-
skellige bevillingsrammer, der blev vedtaget på Berlin-
topmødet, for at fastslå, i hvilket omfang der her er tale om
udgiftsmål, som bør opføres under forpligtelserne under stre-
gen.
Takket være en stor indsats fra medlemsstaternes side i sam-
arbejde med Kommissionens tjenestegrene er der sket en
væsentlig forbedring af anvendelsen af SIGC.
8.28.
Strukturfondsmidlerne anvendes især inden for ram-
merne af flerårige programmer i medlemsstaterne, og i hen-
hold til de gældende EU-bestemmelser påtænkes det ikke at
indføre nogen årlig regnskabsafslutningsprocedure i lighed
med den, der benyttes for udgifterne under EUGFL, Garanti-
sektionen; med hensyn til perioden 1994-1999 skal der
imidlertid foretages finansielle korrektioner i tilfælde af ure-
gelmæssigheder i henhold til artikel 24 i forordning (EØF)
nr. 2082/93. For den nye programmeringsperiode (2000-
2006) har Kommissionen godkendt et forslag til forordning
om anvendelse af de strengere bestemmelser om finansielle
korrektioner i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999; dette
forslag skal dog forelægges strukturfondsudvalgene til høring,
før forordningen kan endeligt vedtages.
Den høje forekomst af fejl, som Retten har fundet, betyder
ikke, at en stor del af Fællesskabets midler misbruges, men
snarere at der er mangler i medlemsstaternes finansielle kon-
trol af midlerne, som er typiske for forvaltningen af et hvilket
som helst komplekst program. Der må især sættes ind på
fortsat at forbedre finansforvaltnings- og kontrolsystemerne.
Med en stramning af procedurerne for kontrol af transaktioner
og afslutning af programmer i henhold til Kommissionens
forordning (EF) nr. 2064/97 skulle det blive lettere at sikre,
at Fællesskabets anvendelse af bevillingerne er formelt rigtig.
Kommissionen vil fortsætte med at kontrollere, at medlems-
staterne gennemfører denne forordnings bestemmelser til punkt
og prikke.
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
Specifikke revisionsresultater inden for de enkelte akti-
vitetsområder
8.29.
På området interne politikker har Kommissionen ned-
sat en arbejdsgruppe, som i februar 2000 offentliggjorde en
rapport med forslag om en række forbedringer samt forenk-
ling i forvaltningen af forskningsprogrammerne. Nogle af de
vigtigste konklusioner var, at der burde gennemføres to pilot-
foranstaltninger, nemlig indførelse af en standardsats samt
indførelse af revisionserklæringer med udgiftsopgørelser.
8.27.
For så vidt angår EUGFL, Garantisektionen, fortsæt-
ter Kommissionen med at kontrollere anvendelsen af det inte-
grerede forvaltnings- og kontrolsystem SIGC. Visse mangler
ved dette system har i årenes løb medført finansielle korrek-
tioner for visse medlemsstater og/eller nedsættelser af de
månedlige forskud.
Herudover kunne der — for at gøre de administrative foran-
staltninger, der allerede eksisterer i forbindelse med alvorlige
finansielle uregelmæssigheder, mere effektive — indføres admi-
nistrative sanktioner for at forhindre kontrahenter, som har
begået alvorlige finansielle ulovligheder eller svig, i at fort-
sætte med at modtage midler fra EU-programmer eller
-foranstaltninger. Indførelsen af sådanne administrative sank-
tioner kræver en rådsforordning inden for forskningssektoren
baseret på Rådets generelle forordning af 18. december 1995.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0199.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
199
8.30.
På området eksterne foranstaltninger — og specielt
med hensyn til fælles forvaltning — er der med virkning fra
1. januar 2000 blevet indført forbedringer som svar på beho-
vet for en strategi (på tre hovedområder: standardkontrakt,
indkaldelse af forslag, regnskabssystem), der tager hensyn til
den hurtige vækst i antallet af ngo-projekter (ikke-statslige
organisationers projekter), som finansieres eller medfinansie-
res gennem EU-midler, og behovet for at forbedre foranstalt-
ningernes kvalitet og virkning.
Kommissionen har iværksat en metodisk analyse af regn-
skabsføringen for at kunne opnå regnskaber, der giver et ret-
visende billede samt er pålidelige og fuldstændige og opfylder
standardnormer, således at regnskaberne bliver let forståelige
og kan benyttes som beslutningsgrundlag. Kommissionen har
i den forbindelse fået ekstern bistand på meget højt niveau for
at sikre sig, at regnskaberne lever op til de standarder og prin-
cipper, der generelt er accepteret inden for den offentlige sektor.
Med det for øje er der blevet foretaget en undersøgelse, hvis
konklusioner regnskabsførerens tjenestegrene i øjeblikket er
ved at foretage en indgående analyse af.
En sådan udvikling er imidlertid en langvarig proces, så resul-
taterne kan ikke nå at komme med ved afslutningen af regn-
skaberne for år 2000.
Kommissionens handlingsplan ser ud som følger:
— analyse af alle de forslag om ændringer, eksperterne frem-
kommer med, og beslutning om, hvorvidt det er muligt
at føre dem ud i livet samt nærmere skitsering af indhol-
det af en arbejdsplan
— indførelse af de vigtigste ændringer i den omarbejdede
finansforordning og/eller i dens gennemførelsesbestem-
melser
— indførelse af de nødvendige ændringer i regnskabsproce-
durerne og i det elektroniske regnskabsføringssystem.
Med henblik på at opnå en strengere regnskabspligt og større
klarhed er der blevet indført nye procedurer til udvælgelse, vur-
dering og forvaltning af projekter og programmer. Der er ble-
vet indført standardkontrakter for støtte, som bl.a. gør det
obligatorisk med en mere resultatorienteret rapportering. Reg-
lerne for regnskabsføring og revision er også blevet ændret.
De nye regler vil betyde en mere ensartet og effektiv kontrol af
disse projekter.
RAMMERNE OG PRAKSIS FOR
REGNSKABSAFLÆGGELSE
Udarbejdelse af det konsoliderede regnskab
8.32-8.34.
Kommissionen ønsker at understrege, at over-
gangen til et nyt integreret edb-system har medført en bety-
delig arbejdsbyrde for alle tjenestegrene. De problemer, der
opstod i forbindelse med regnskabsafslutningen 1999, er også
blevet gennemgået, og der er ved at blive udviklet nærmere
regler for gennemførelse af korrektioner. Endvidere vil der blive
foretaget en periodeafslutning pr. 30. september 2000 for at
få klarhed over eventuelle stadig eksisterende uregelmæssig-
heder og korrigere dem før årets udgang, dvs. før afslutningen
af regnskaberne for år 2000.
Rettens forbehold
8.39.
Kommissionen er opmærksom på de problemer, som
Retten peger på. I den forbindelse overdrog den en undersø-
gelse til en ekspertgruppe på højt niveau, som fremkom med
sine konklusioner i juli 2000. Kommissionen vil udarbejde en
handlingsplan på grundlag af eksperternes henstillinger. Der
vil således kunne gennemføres visse forbedringer allerede i for-
bindelse med regnskabsafslutningen for år 2000, mens mere
grundlæggende forbedringer først kommer på tale fra regn-
skabsåret 2001.
Regnskabsførelse
8.35-8.38.
Kommissionen er klar over, at den ikke råder
over en tilfredsstillende, standardiseret kontoplan, på grund-
lag af hvilken alle EU-institutionerne til stadighed kan føre
harmoniserede regnskaber.
Kommissionen skal understrege — og dette mindsker på
ingen måde relevansen af Rettens bemærkninger — at der i
øjeblikket foregår en udvikling med hensyn til offentlige regn-
skaber på internationalt plan, og at der i den forbindelse er
opnået store fremskridt de seneste år. Et karakteristisk træk i
den forbindelse er de grundlæggende reformer, der generelt er
blevet gennemført i de fleste lande. Reformerne har været af
forskelligt omfang og har i visse tilfælde haft indvirkning på
informationernes indhold og regnskabsføringsprocedurerne.
DIVERSE
Behandlingen af beløb, der skal inkasseres
8.40.
Kommissionen kan bekræfte resultaterne af Rettens
analyse, hvorefter fordringer på egne indtægter og EUGFL,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0200.png
200
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
Garantisektionen, først krediteres EU’s budget, når medlems-
staterne har opkrævet beløbene hos debitorerne. Krediteringen
for de egne indtægter finder sted i henhold til artikel 10,
stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1150/2000 og for
EUGFL, Garantisektionen, i henhold til artikel 8, stk. 2, i
Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999.
ning til en fuldstændig revision af procedurerne med henblik
på indførelsen af bogføring efter periodiceringsprincippet
(accruals accounting). Kommissionen vil også undersøge
mulighederne for en integreret forvaltning af anlægsaktiverne,
en idé, der udsprang af undersøgelsen vedrørende regnskabs-
føringsprincipper.
For at incitere medlemsstaterne til at forbedre deres opkræv-
ningsprocedurer ville det være en god idé at undersøge mulig-
heden for at ændre de gældende bestemmelser, således at med-
lemsstaterne efter en rimelig frist, der nærmere skulle fastsættes,
skulle have pligt til at kreditere EU’s budget alle endnu ikke
inddrevne fordringer.
Databehandling og rapportering
8.47.
I forbindelse med den egentlige idriftsættelse af SIN-
COM 2 blev der gennemført følgende kontroloperationer:
— Med hensyn til bogføringen af budgettet blev der konsta-
teret forskelle mellem slutsaldiene i SINCOM 1 og
åbningssaldiene i SINCOM 2. En del af disse forskelle
skyldes forskellen i systemlogik mellem det gamle og det
nye program. Efter idriftsættelsen er der blevet foretaget
yderligere kontrol.
— I forbindelse med den almindelige bogføring blev slut-
saldiene sammenholdt med åbningssaldiene. Dataene fra
den almindelige bogføring er blevet overført efter budget-
regnskabsføringens idriftsættelse.
Det nye regnskabssystem
Koncept og anvendelse i praksis
8.41-44.
Ved
udarbejdelsen
af
SINCOM 2-
regnskabsprogrammet kunne de forestående ændringer i
finansforordningen ikke forudses. Tilpasningen af SINCOM
2 til den omarbejdede finansforordning udgjorde ikke nogen
hindring for og har ej heller bremset forslaget til omarbejd-
ning.
8.48.
De anvisningsberettigede vil modtage instrukser om
regelmæssigt at sammenholde data fra de lokale systemer med
data fra SINCOM 2.
Kommissionen vil inden længe se nærmere på muligheden for
at forvalte budgetregnskabet i et enkelt program og således
eliminere risikoen for usammenhængende data, som Retten
peger på.
8.49-8.52.
Der vil først kunne indføres edb-kontrol af gen-
nemførelsen, når regnskabsprogrammet er stabilt.
8.45.
Med hensyn til transaktionerne inden for EUGFL,
Garantisektionen, er der et grænsefladeproblem med det lokale
system AGREX; dette leverer stadig oplysningerne i det gamle
program, SINCOM 1’s format. Transaktionerne overføres nu
direkte til det nye program, SINCOM 2.
Med hensyn til indtægterne har konverteringen af regnskabet
over indtægter fra SINCOM 1 til SINCOM 2 først fundet
sted senere, da man i begyndelsen af 1999 først og fremmest
koncentrerede sig om budgettets udgiftsmodel. De dermed for-
bundne problemer er nu løst.
Redegørelsen til budgetmyndigheden for kontrollen af budget-
tets gennemførelse er baseret på data fra det nuværende regn-
skabssystem, mens den tilsvarende redegørelse til generaldi-
rektoraterne er baseret på data fra de anvisningsberettigedes
forvaltningsmodul. Det er korrekt, at der undertiden opstår
uoverensstemmelser, når der trækkes på to forskellige kilder,
men ved at sammenlægge alle budgetregnskabsføringsproce-
durerne i et enkelt program vil regnskabsførerens tjenestegrene
opnå større konsistens og homogenitet i de forskellige data.
Der vil blive truffet beslutning om den nye arkitektur i decem-
ber 2000.
Operationelle mangler
8.46.
Rettens bemærkning er relevant; Kommissionen har
dog på ingen måde udelukket at drage fordel af disse bogfø-
ringstekniske funktioner; indførelsen af et edb-instrument til
forvaltning af regninger (aktion 11 i hvidbogen) giver anled-
8.53.
Kommissionen er klar over disse problemer, som Ret-
ten peger på, og den har anmodet software-leverandøren om
at løse problemerne inden dette års udgang.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0201.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
201
8.54.
Kommissionen skal bemærke, at indgåelsen af for-
pligtelser i SINCOM 2 identificeres ved et bestemt nummer,
således at revisionssporet kan følges. Databasen (Dataware-
house) til kontrol af gennemførelsen vil fra slutningen af år
2000 give brugerne mulighed for lettere at finde frem til disse
oplysninger for de uindfriede forpligtelsers vedkommende.
8.55.
Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet en nød-
plan, som vil blive afprøvet inden udgangen af år 2000.
8.56.
Der er ved at blive indført foranstaltninger med det
formål at øge adgangskontrollen. De interventioner, som er
blevet gennemført af systemudviklingsteam på de anvisnings-
berettigedes og finanskontrollørens vegne, har blot haft til for-
mål at gennemføre blokerede transaktioner; der var således
tale om rent tekniske indgreb.
Kommissionen skal henlede opmærksomheden på følgende:
ved idriftsættelsen af SINCOM 2-programmet pr. 1. januar
1999 blev der lagt vægt på, at det var nødvendigt for bru-
gerne at få adgang til programmet. Der blev ikke lagt vægt
på nogen normativ sikkerhedsstrategi, og adgangsprofilerne
blev bredt defineret, men de gældende regler for validering af
transaktionerne har de facto automatisk begrænset adgangen.
Systemadministratorernes adgang er ligeledes blevet kraftigt
indskrænket til det strengt nødvendige. Der vil for fremtiden
blive defineret specifikke profiler for denne type transaktioner.
havde til hensigt at gennemføre, og som allerede var annon-
ceret i dens svar på årsberetningen for 1998. Kommissionen
har ajourført denne handlingsplan som led i sin rapport til
opfølgning af dechargen for regnskabsåret 1998.
Kommissionen har således f.eks. for den fælles landbrugspo-
litik indført en ordning, der tager sigte på at straffe væsentlige
fejlskøn med hensyn til udviklingen af landområder. Med hen-
syn til strukturfondsforanstaltningerne vil omarbejdningen af
finansforordningen og gennemførelsen af finansielle korrek-
tioner forbedre den finansielle forvaltning af fondene. Med
hensyn til eksterne foranstaltninger har Kommissionen med-
delt, at kontorerne for faglig bistand vil blive afviklet. Med
hensyn til de interne politikker har Kommissionen forbedret
forvaltningen af indtægtsordrerne og lagt særlig vægt på kon-
trollen af de sovende forpligtelser.
8.59.
Kommissionen er enig med Retten i, at det egentlige
mål med Kommissionens foranstaltninger må være at forbedre
forvaltnings- og kontrolprocedurerne.
8.60.
Kommissionen er enig med Retten i, at det er van-
skeligt at sammenligne revisionserklæringsresultaterne med
beslutningerne om regnskabsafslutning (se også Kommissio-
nens svar på kapitel 2).
KONKLUSION
8.58.
Kommissionen fremlagde i 1999 en handlingsplan,
hvori der for hvert enkelt udgiftsområde i de finansielle over-
slag blev gjort rede for, hvilke foranstaltninger Kommissionen
Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at det kan være
af interesse at foretage en kvalitativ sammenligning mellem
på den ene side revisionserklæringsresultaterne og på den
anden side de beløb, der tilføres Fællesskabets budget som
følge af kommissionsbeslutninger og medlemsstaternes kor-
rektioner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0202.png
202
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
1.12.2000
INSTITUTIONERNES SVAR TIL PUNKT 8.2-8.4
EUROPA—PARLAMENTETS SVAR
8.2. Materielle anlægsaktiver og
leje-/købsordninger
Revisionsrettens bemærkning om, at Europa-Parlamentet ikke
skulle have fulgt instrukserne fra Kommissionens regnskabs-
fører, er ukorrekt. Instrukserne om harmonisering af institu-
tionernes balancer fra Kommissionens regnskabsfører af
22. december 1999 præciserer nemlig, hvilke tre forhold der
skal være opfyldt, for at leje-/købsordninger skal opføres under
materielle anlægsaktiver i balancen.
Parlamentet har ikke opført bygningen i Strasbourg i balan-
cen, fordi det er af den opfattelse, at en af de tekniske forud-
sætninger, Kommissionens regnskabsfører har anført, ikke er
opfyldt.
Inden opstillingen af balancen pr. 31. december 2000 vil Par-
lamentet dog undersøge Revisionsrettens juridiske og regn-
skabsmæssige indvendinger nøje.
ved gennemførelsesbestemmelser ...«. Der er hidtil ikke vedta-
get nogen gennemførelsesbestemmelser desangående. Endvi-
dere har Kommissionen endnu ikke vedtaget en forordning om
den regnskabsmæssige forvaltning af institutionernes ejen-
dom, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 21.
Det skønnede beløb for ikke-afskrevne aktiver i bemærknin-
gerne er blot formodninger fra Revisionsrettens side.
8.4. Svagheder i forvaltningen af
anlægsaktiver
8.3. Harmoniseringen af institutionernes
identifikation, værdiansættelse og
klassifikation af aktiver
I finansforordningens artikel 70a om værdiforringelsen af
aktiver fastsættes det, at »afskrivningsregler (..) fastsættes (...)
Parlamentet indfører et nyt system for forvaltning af mængde-
og værdifortegnelsen (ELS) med henblik på at afhjælpe de
konstaterede mangler. Parlamentets mål er at kunne forelægge
en langt mere troværdig værdiansættelse i balancen pr.
31. december 2000, således som Revisionsretten kræver, bl.a.
ved for første gang at forsøge sig med en beregning af afskriv-
ningen. Den handlingsplan, der fremsendtes til Revisionsret-
ten ved udgangen af 1998, følges, og tidsplanen overholdes.
Man må holde sig for øje, at Parlamentets aktiver er fordelt
over ca. 900 000 m
2
i 26 bygninger i 15 forskellige med-
lemsstater.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464214_0203.png
1.12.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
203
INSTITUTIONERNES SVAR TIL PUNKT 8.2-8.4
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS SVAR
8.3.
Regnskabsførerne vil på interinstitutionelt plan drøfte,
hvorledes afskrivningerne kan opstilles på en udtømmende og
ensartet måde. ØSU vil anvende konklusionerne af disse drøf-
telser.
Afskrivningerne skulle dog kunne angives indikativt, når
regnskabsåret 2000 afsluttes.
8.4.
Hvad angår de svagheder, som Revisionsretten har
konstateret i EU-institutionernes inventarforvaltning, kan
situationen i ØSU sammenfattes således:
— Den seneste fysiske statusopgørelse fandt sted i 1998.
Efter flytningen, der er planlagt til november/december i
år, vil ØSU foretage en statusopgørelse i begyndelsen af
2001.
— Under denne seneste kontrol var der inventar, der var
bortkommet. Der var tale om genstande, der var afskre-
vet, og som derfor ikke havde nogen regnskabsmæssig
værdi. Afslutningen af statusopgørelsen er i gang og vil
være tilendebragt ved udgangen af oktober 2000.
— I statusopgørelsen for 1999 er software og edb-materiel
værdisat som aftalt på interinstitutionelt plan.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files