PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 329
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 329)

udenrigsministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

REU, Alm. del - bilag 214 (Løbenr. 4686)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

24. november 2000

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 6. november 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 187) vedlægges

Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 24.

UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.C.2-0

Nordgruppen Den 22. november 2000

Besvarelse af spørgsmål 24 (Alm. del {{SPA}} bilag 187) stillet af Folketingets Europaudvalg den 6.

november 2000.

Spørgsmål:

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. 4 om overvågningsproceduren vedrørende

menneskerettigheder, jf. bilag 12, bedes der redegøres for samtlige de organisationer, der bl.a. overvåger

menneskerettigheder (f.eks. FN, OSCE og Østersørådet).

Svar:

I besvarelse af spørgsmål 4 blev der redegjort for forslag i regeringskonferencen om overvågningsprocedure

vedrørende menneskerettigheder samt Europarådet overvågningsprocedure.

I det følgende redegøres for overvågningsprocedure i FN, OSCE og Østersørådet.

FN:

I opfølgning af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder af 10. december 1948 har FN vedtaget følgende

centrale konventioner om beskyttelse af menneskerettighederne:

• Konventionen ("Covenant") af 1966 om beskyttelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Konventionen ("Covanant") af 1966 om beskyttelse af borgerlige og politiske rettigheder

• Konventionen af 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination

• Konventionen af 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder

• Konventionen af 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling og

straf,

• Konventionen af 1989 om børns rettigheder.

Under hver af konventionerne er der oprettet komiteer ("treaty bodies") med henblik på at overvåge, hvorledes

deltagerstaterne gennemfører de forpligtelser, de har påtaget sig ved at tiltræde konventionen. Komiteerne

består af et antal uafhængige eksperter valgt af deltagerstaterne.

Tyngden i komiteernes arbejde ligger i gennemgangen af de periodiske rapporter, som deltagerstaterne er

forpligtet til at fremlægge med nærmere fastsatte mellemrum (2-5 år) om gennemførelsen af konventionen i det

pågældende land. Rapporterne, som er offentligt tilgængelige, bliver gennemgået ("eksamineret") af komiteerne

i offentlige møder sammen med repræsentanter for det pågældende land, som besvarer sp& oslash;rgsmål fra

komiteens medlemmer og giver supplerende oplysninger. Efter gennemgangen af rapporten offentliggør

komiteen sine konklusioner, som indeholder både positive aspekter og kritik.

Konventionerne om borgerlige og politiske rettigheder og mod racediskrimination og tortur åbner endvidere

mulighed for, at deltagerstaterne kan acceptere individuelle og mellemstatslige klager. Også konventionen om

afskaffelse af diskrimination mod kvinder åbner i en tillægsprotokol, som træder i kraft den 22. december 2000,

mulighed for individuel klageadgang.

Danmark har tiltrådt alle konventionerne og afgivet erklæring om at acceptere individuelle og mellemstatslige

klager.

FN{{PU2}}s Menneskerettighedskommission og Generalforsamling har endvidere mulighed for at vedtage

generelle (tematiske) og landespecifikke resolutioner om menneskerettighederne, ligesom der er etableret en

særlig procedure for behandling af henvendelser, der afslører et fast mønster af pålideligt underbyggede grove

menneskerettighedskrænkelser ("1503-proceduren").

OSCE:

Selve grundlaget i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er de deltagende landes

forpligtelse til at overholde et bredt sæt af normer om demokrati og menneskerettigheder. OSCE råder over en

række instrumenter til at bistå landene hermed. Der kan nævnes Højkommissæren for Nationale Mindretal,

Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), Repræsentanten for Frie Medier

samt tilstedeværelsen af OSCE-Missioner i en lang række lande. Hvert år gennemføres endvidere

implementerings- eller gennemgangskonferencer om forpligtelserne i OSCE{{PU2}}s Menneskelige

Dimension. Diskussionerne er her tematiske, men indebærer alligevel en reel lejlighed for deltagende stater og

NGO{{PU2}}er til at drøfte landespecifikke spørgsmål om demokrati og menneskerettigheder. Også OSCE

{{PU2}}s Parlamentariske Forsamling har adgang til at drøfte sådanne sp& l samt til at udsende rapporteur-

missioner.

OSCE kan således overvåge forholdene og fremsætte kritik og anbefalinger på demokrati- og

menneskerettighedsområdet. Sådanne udtalelser kan fremsættes både af OSCE-formandskabet, af en af de

ovenfor nævnte institutioner eller af den lokale OSCE-Mission. OSCE{{PU2}}s Permanente Råd, eller

organisationens Ministerråds- og topmøder, kan ligeledes med konsensus udtale sig om situationen i enkelte

lande. OSCE{{PU2}}s udta raditionelt stor vægt i det internationale samfund. OSCE vil også typisk søge at

etablere et lokalt samarbejde i de pågældende lande og yde konkret bistand til at forbedre demokrati- og

menneskerettighedssituationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgangspunktet er grundlæggende samarbejde med de lande, hvor der forekommer overtrædelser af OSCE

{{PU2}}s forpligtelser. Organisationens deltagende stater træffer som altovervejende hovedregel beslutninger

med enstemmighed. Der eksisterer indenfor OSCE to procedurer, der ikke kræver enstemmighed:

• 6 OSCE-lande tilsammen kan kræve, at en medlemsstat modtager en rapporteur-mission. Denne

procedure er aldrig blevet anvendt.

• Der kan i tilfælde af klare, grove og gentagne overtrædelse af forpligtelserne besluttes {{PU2}}politiske

erklæringer eller andre politiske skridt med virkning udenfor det pågældende lands territorium{{PU2}},

om nødvendigt uden det pågældende lands egen tilslutning. Denne bestemmelse har kun været anvendt

én gang overfor Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ), der af både formelle og politiske årsager var

suspend E{{PU2}}s møder i perioden 1992-2000. Regeringsskiftet i Beograd har gjort det muligt, at FRJ

blev optaget i OSCE den 10. november 2000.

Østersørådet:

Østersørådet har udpeget en kommissær for demokratisk udvikling, der har til opgave at fremme og styrke den

demokratiske udvikling i Østersørådets medlemslande baseret på respekt for menneskerettighederne.

Kommissæren støtter udviklingen af demokratiske institutioner, herunder menneskerettighedsinstitutioner i

medlemslandene. Særlig vægt lægges på demokrati på nationalt, regionalt og lokalt nive au, god regeringsførelse

og administration, god lovgivningspraksis, lokalt selvstyre, styrkelse af det civile samfund og fremme af

menneskerettighederne, herunder minoritetsrettigheder. Kommissæren har ret til at modtage henvendelser fra

individer, grupper og organisationer vedrørende demokratiske institutioner og menneskerettighedsspørgsmål.

Kommissæren har mulighed for at afgive fortrolige rapporter til Østersørådet på baggrund af henvendelser fra

individer, grupper eller organisationer. Rådet kan beslutte at offentliggøre kommissærens rapporter i sin helhed

eller dele heraf.

Ud over direkte støtte til medlemslandene studerer kommissæren spørgsmål af relevans for hans/hendes

mandat og rapporterer herom til Rådet og rådgiver Rådet i sådanne spørgsmål og følger op herpå om

nødvendigt.

Kommissæren har ret til at indsamle de information, han/hun har brug for. Østersørådets medlemslande

forpligter sig til ikke at forfølge personer/organisationer for at have afgivet oplysninger til kommissæren og

skal forsyne kommissæren med oplysninger, han/hun beder om. Østersørådets medlemslande må ikke

forhindre personer og organisationer på deres territorium i at kommunikere med kommissæren.

Kommissæren har under rejser i medlemslandene ret til fra direkte berørte personer, grupper eller

organisationer at modtage fortrolig information om spørgsmål, der henhører under kommissærens mandat.

Efter afslutning af kommissærens involvering i en bestemt sag aflægger denne rapport til Rådet om sagens

fakta samt om resultaterne samt konklusioner.

Forud for det årlige udenrigsministerrådsmøde skal kommissæren afgive en skriftlig aktivitetsrapport for det

foregående år.